Ad a) Valg af dirigent Vejbygningssektionens formand, Gunnar Thomsen, Per Aarsleff A/S bød velkommen.

Transkript

1 Referat fra Vejbygningssektionens generalforsamling Fredag den 18. november 2016, kl på Hotel Koldingfjord Der var 40 deltagere fra 17 medlemsvirksomheder, 2 seniorer samt direktør Peter Stenholm, branchedirektør Niels Nielsen og sekretær Elin Hougaard fra Dansk Byggeri. Dagsorden: a) Valg af dirigent b) Formandens beretning og gruppeformændenes beretninger for det forløbne år c) Orientering fra Danske Anlægsentreprenører d) Fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2015 til godkendelse e) Fastsættelse af indskud og kontingent for 2017 f) Valg af formand for sektionen g) Valg af gruppeformænd og suppleanter h) Valg af to revisorer i) Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer j) Eventuelt Ad a) Valg af dirigent Vejbygningssektionens formand, Gunnar Thomsen, Per Aarsleff A/S bød velkommen. Gunnar Thomsen foreslog på bestyrelsens vegne, at direktør Peter Stenholm, Dansk Byggeri, blev valgt som dirigent. Peter Stenholm blev valgt med applaus. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Ad b) Formandens beretning og gruppeformændenes beretning for det forløbne år Dirigenten gav ordet til sektionens formand, Gunnar Thomsen, som aflagde beretning. Jeg overtog formandsposten i Vejbygningssektionen ved generalforsamlingen sidste år. Selv om jeg har været med i bestyrelsen i mange år og flere år som næstformand, var det alligevel nyt for mig at stå med det øverste ansvar for sektionen, men for sektionen bød 2016 også på noget nyt på et par områder, som begge udfordrer sektionen og dens medlemmer. Først måtte vi sige farvel til vores mangeårige støtte Finn Bo Frandsen, som skiftede opgaven som konsulent for Vejbygningssektionen ud med en tilværelse som pensionist. Dernæst må vi så også døje med udsigter til faldende aktivitet på vores område, og det gælder hele vejen rundt med veje, jernbaner og fundering & vandbygning. Dansk Byggeri opdaterede sin konjunkturvurdering i september måned, og resultatet ser I på planchen bag mig. For bygge- og anlægsbranchen som helhed var det behagelig læsning med en mere positiv udvikling end forventet, men for kredsen her var det ikke megen opmuntring at hente. Især bemærker man: Nyanlæg veje falder med næsten 40% fra 2015 til 2017 og 12.5% fra 2016 til 2017 Dokument:

2 For drift og vedligeholdelse af vej holder vi lige netop skindet på næsen med uændret niveau i 2017 i forhold til 2015, men det er dog et par % under niveauet i 2016 På baneområdet var der i 2016 et dyk på over 10% fra 2015 til Det bliver der rettet lidt op på i 2017, hvor aktiviteten stiger med ca. 6% Kystsikringen er vurderet til at falde med 25% fra 2016 til 2017, men nu må vi se, om den seneste Kystanalyse med beskrivelse af et øget behov for kystsikring på grund af kysterosion og risiko for oversvømmelser kan ændre på det billede. Nogle af de helt store infrastrukturprojekter har naturligvis vores interesse. Det helt store er Femernforbindelsen, som der nu er indgået betingede kontrakter om. Kontrakterne er betingede af de tyske godkendelser, som trækker ud, fordi tyskerne af forsigtighedsgrunde har valgt at sende den omfangsrige projektansøgning sider fordelt på 26 ringbind - i en ny høring, som sluttede i midten af august i år. De godt indsigelser, som kom i den offentlige høring, bliver nu behandlet, og myndighedsgodkendelsen kan forventes at foreligge i Der kan så komme et par års yderligere forsinkelser, hvis der bliver en domstolsprøvelse med en mulighed for opsættende virkning. De indsigelser i den offentlige høring har fyldt en del i den danske presse, men i den forbindelse er det værd at hæfte sig ved, at mere end 90% af indsigelserne blev afleveret som standardindsigelser efter skabeloner udarbejdet af miljøorganisationen NABU og modstanderne fra Beltretter. Og så kan man vel også nævne, at der kom indsigelser mod den nye lufthavn i Berlin og indsigelser mod et jernbaneprojekt i Rhinen-dalen. Opgaven med udførelsen af Fjordforbindelsen eller Kronprinsesse Marys Bro som den er døbt - er der skrevet kontrakt om. Vinderen blev et joint venture bestående af Rizzani de Eccher (Italien), Besix (Belgien) og Acciona Infraestructuras (Spanien), som alle er store og yderst erfarne entreprenørvirksomheder med bred international erfaring. Fjordforbindelsen bliver en knap 10 km lang 4-sporet motortrafikvej syd for Frederikssund, hvoraf 1,4 kilometer vil ligge på en højbro mellem Marbæk og Tørslev Hage. Det forventes, at broen åbner for trafik i 2019, og den samlede pris er budgetteret til omkring 2 mia. kr. Endelig vil jeg også nævne den nye Storstrømsbro, hvor der foreløbig er prækvalificeret 5 konsortier. Der er tale om en ny kombineret vej- og jernbanebro med et budget omkring de 4 mia. kr. Der har været lidt politisk tovtrækkeri om tidsplanen for projektet. Det er nu endt med, at der er en tidsplan, der siger byggestart i 2018 og afslutning af anlægsarbejdet i Så følger der nogle banearbejder, så den gamle bro kan nedrives i 2023 / På medlemsfronten havde vi i indmeldelser og 4 udmeldelser. Det er selvfølgelig en marginal tilbagegang, men når vi ser på udmeldelserne, så er der tale om et par konkurser, et ophør af aktiviteter i Danmark og opkøb eller sammenlægning alt efter hvad man vil kalde det. For mig giver ændringen ikke anledning til bekymring, selv om vi også i 2016 har måttet notere en enkelt udmeldelse. Vi er nu 67 medlemmer i sektionen, og det har de sidste par år svinget lidt op og ned i et interval mellem 66 og 70. Går vi endnu længere tilbage, ja så var vi i 2007 og 2010 oppe at runde de 80 medlemmer, men da var strukturen måske også en anden. Siden er virksomhederne nok blevet større, og det hører naturligvis også med til billedet. Selv om det i sig selv ikke er så bekymrende med den marginale reduktion af medlemstallet, så er det måske en god anledning til, at vi husker hinanden på, at vi alle skal hjælpe til med at få de sidste med ind i folden, så vi dækker en endnu større del af branchen. Side 2 af 11

3 Noget af det, som vi kan byde på i Vejbygningssektionen er det gode netværk, som vi især har lejlighed til at dyrke gennem de aktiviteter, som vi har med fælles ekskursion og aktiviteterne i grupperne. Vores fælles ekskursion fandt i år sted i Hovedstadsområdet, hvor vi så et par af byggepladserne i forbindelse med anlæg af den nye jernbane mellem København og Ringsted. Det var spændende projekter, som med alt tydelighed viste de udfordringer, der er i at anlægge en bane, der flere steder skal krydse stærkt befærdede veje som fx Køge Bugt motorvejen. Vi så også den store og 660 m lange regnvandstunnel, som NCC var i gang med at bore under baneterrænet på Ydre Østerbro i København. Det var interessante besøg og stor tak til de medlemsvirksomheder Arkil A/S, CG. Jensen A/S, Barslund A/S og NCC Danmark A/S der tog sig tid til at vise rundt og fortælle om projekterne. Netværket blev også plejet ikke mindst i forbindelse med den afsluttende middag hos Bdr. Price og mon ikke de over 30 deltagere fik rigeligt med smør. Der har også været en række spændende arrangementer i de enkelte grupper, men det vil gruppeformændene fortælle mere om senere. For Vejbygningssektionen har der været en række faglige aktiviteter, som vi har deltaget i på vegne af sektionen eller gennem vores tilknytning til Danske Anlægsentreprenører. I midten af 2015 fik vi en ændring af Vejloven, som bl.a. indebar, at kommunerne kan idømme bøder, hvis et arbejde i eller på en offentlig vej bliver forsinket i forhold til tidsplanen i gravetilladelsen. Det var ikke just vores kop the. Vi tror mere på samarbejde end slåskampe som vejen til en hensigtsmæssig gennemførelse af et vejarbejde, men nu ville nogle politikere det anderledes, og så er det den virkelighed, som vi må forholde os til. Gennem Dansk Anlægsentreprenører tog vi konsekvensen af den ændrede vejlov og indledte et samarbejde med Københavns Kommune med henblik på at finde frem til en samarbejdsaftale, hvor vi i fællesskab fik aftalt retningslinjer for den praktiske håndtering af vejarbejder og herunder de nye bodsbestemmelser i Vejloven. Bodsbestemmelserne retter sig ganske vist formelt mod ledningsejerne, som er dem, der er ansvarlige for gravetilladelserne, men hvis ledningsejerne bliver ramt af en bod for forsinkelse, ved vi naturligvis godt, at vi meget let bliver en del af den efterfølgende diskussion om, hvem der skal betale regningen. Fra Vejbygningssektionen deltog vi i arbejdet med samarbejdsaftalen, og det lykkedes faktisk også at nå til enighed om en samarbejdsaftale, som jeg mener, at vi kan være tilfredse med. Samarbejdsaftalen sætter fokus på samarbejde og gensidig orientering, og det er et godt grundlag for en smidig gennemførelse af et vejarbejde. Københavns Kommune er efter vores opfattelse også glad for aftalen, og der orienteres om den i fællesskab med vores sektioner under Danske Anlægsentreprenører. Vi er derfor også tilfredse med, at vi er ved at lukke en lignende aftale med Frederiksberg Kommune. Aftalerne om håndtering af vejloven kom forholdsvis hurtigt på plads, men så hurtigt går det ikke med alle udvalg og samarbejder, som Vejbygningssektionen deltager i. Der har således i flere år været fokus på vejslid på grund af kørsel med dumpers og tunge landbrugskøretøjer. Jeg har selv deltaget i et udvalgsarbejde i en faggruppe under Side 3 af 11

4 Vejdirektoratet, som i de sidste par år har arbejdet med en forsøgsordning med kørsel med tunge landbrugskøretøjer helt eller delvist på bælter. Der er ingen tvivl om, at arbejdet er fagligt ganske interessant, og noget som vi skal være med i, men det er også klart, at det skrider ikke voldsomt hurtigt frem. Det kan måske skyldes, at der mangler ressourcer til arbejdet, men sådan er betingelserne til tider, når det er projekter med et længere sigte. Kommunerne vil naturligvis gerne have penge til noget mere asfalt. Det vil vi naturligvis også, men for os og af hensyn til vores gennemslagskraft på den lange bane er troværdigheden vigtig. Det er derfor afgørende for os, at vi lader de samfundsøkonomiske argumenter tale i kampen for øgede investeringer i fx kommunale veje. Arbejdet i faggruppen vedrører den mere traditionelle brug og belastning af vejene, men der er fx også fokus på vores veje og infrastruktur i det hele taget i relation til klimaudfordringerne. Vi kan se frem til flere og kraftigere skybrud og oversvømmelser på grund af højvande, og vi har allerede fået en forsmag på, hvad det kan betyde for infrastrukturen. Vi har brug for at beskytte veje og jernbaner mod skader på grund af oversvømmelser, men vejene får også en rolle i hele indsatsen med klimasikring, hvor klimaveje med permeable asfaltbelægninger og veje, der kan bortlede vand ved skybrud, bliver anvendt mere og mere. Det kommer til at sætte nye standarder for, hvordan vi bygger og vedligeholder vejene. At beskyttelsen mod skader på infrastrukturen på grund af højvande kræver større og større fokus, fik vi dokumentation for med Kystanalysen fra Miljø- og Fødevareministeriet. Analysen påviste et stigende behov for sikring af Danmarks kyster, og det var derfor helt relevant, at vores formand for Gruppen for Fundering og Vandbygning, Jørn Asmussen deltog i et møde med Kystdirektoratet om udførelse af kystsikringsprojekter. Skaderne på grund af højvande skyldes naturens kræfter, men desværre sker det også, at vi selv forvolder skader. Jeg tænker her fx på graveskaderne, hvor vi kommer til at grave eksisterende kabler og ledninger over. Indrømmet det kan skyldes, at vi i nogle tilfælde ikke er omhyggelige nok med at finde de eksisterende ledningers placering, men i mange tilfælde ligger ledningerne et helt andet sted end vi har fået oplyst. Alligevel bliver vi ganske ofte gjort økonomisk ansvarlig for skaderne. Det er ikke en holdbar situation, og derfor har Danske Anlægsentreprenører presset på for at få en ny og bedre standard for registrering af ledninger. Det er lykkedes så langt, at revisionsarbejdet er sat i gang, og det er så vigtigt et arbejde, at vi fra Vejbygningssektionen har valgt at gå ind i arbejdet. Vi håber på et godt fremtidssikret resultat, som også giver mulighed for digitale løsninger. Digitale løsninger vil naturligvis også passe fint sammen med den fornyelse af LER, som der også arbejdes på. Dette er blot et par eksempler på, hvor bredt vi arbejder i Vejbygningssektionen, men vi har nogle af de mere faste emner, som er vigtige for os. Det drejer sig fx om arbejdsmiljø og sikkerhed. Bødestørrelserne for overtrædelse af reglerne er skærpet, og det betyder naturligvis noget, men det afgørende er den store indsats, som virksomhederne yder i forbindelse med gennemførelsen af de enkelte entrepriser. Et godt arbejdsmiljø og en høj sikkerhed kræver fokus fra ledelsen, kendskab til reglerne, at vi hele tiden arbejder på forbedringer og at vi holder fast i opmærksomheden på den løbende indsats. Det er også en af grundene til, at vi senere i dag har inviteret Arbejdstilsynet til at holde et indlæg om ulykkesforebyggelse. Side 4 af 11

5 Vi kan se tilbage på et år med stort fokus på at pleje netværket, men der har også, som det er fremgået af min beretning, og som gruppeformændene sener kan berette om, være en del faglige aktiviteter, som vi har påbegyndt og nogle er også afsluttet. Men vi har også ganske mangt nyt på beddingen, som kommer til at præge vores fælles fremtid. Jeg kan fx nævne forhandlingerne om den nye AB, som Dansk Byggeri er dybt engageret i. Forhandlingerne forventer vi bliver afsluttet i 2017 forhåbentligt med et godt resultat, som kan holde som aftalegrundlag uden for mange fravigelser i ganske mange år. Introduktionen og indarbejdelsen af den nye AB bliver en udfordring for branchen, men det bliver en blandt flere udfordringer, som vi kan se frem til. Der vil være udfordringer på miljøområdet med regler og krav vedrørende miljøfarlige stoffer, cirkulær økonomi og hele affaldsområdet med håndtering og bortskaffelse af affald og forurenet jord. Reglerne på området kan synes omstændige og bureaukratiske, men reglerne er der, og de skal naturligvis overholdes, ellers får vi en skæv og ulige konkurrence. Miljøhensynene kan også betyde, at vi kommer til at møde større udfordringer med at skaffe de råstoffer, som vi er afhængige af, når vi skal udføre vores entrepriser. Den knaphed kan måske betyde, at vi må udvikle nye løsninger, udførelsesmetoder og processer. Vi må også belave os på en verden, hvor det ikke kun er råstoffer, der er knaphed på. Der vil også være knaphed på økonomiske ressourcer. Derfor må vi se i øjnene, at udviklingen af nye og bedre løsninger og produktionsprocesser helt sikkert vil indebære en høj grad af digitalisering. Det vil både være en udfordring for branchen, men også en chance for branchen til at gøre sig lækker over for de kommende generationer. Det sidste er ikke mindst vigtigt, da der bliver kamp om de dygtige folk. Vi kan gøre meget selv, for at gøre branchen attraktiv gennem gode uddannelser og efteruddannelsestilbud, men det vil Lars komme nærmere ind på senere. Det forgangne år har ikke været kedeligt, men de kommende år bliver mindst lige så spændende i vores branche, så der er noget at se frem til. Bestyrelsen vil gerne have flere medlemsvirksomheder med til generalforsamlingen, så jeg skal opfordre jer til at nævne det, når I møder andre medlemsvirksomheder, der ikke deltager i generalforsamlingen. Bestyrelsen har også besluttet at se på om prisen for deltagelse kan ændres, så økonomien ikke bliver grunden til at man ikke deltager. Til slut vil jeg gerne takke bestyrelsen og grupperne for et rigtig godt arbejde og en engageret indsats i årets løb. Den indsats håber jeg naturligvis fortsætter, så vi fortsat kan se frem til at mødes i Vejbygningssektionen og få både et fagligt og et kollegialt udbytte med hjem. Herefter var det gruppeformændenes tur. Dirigenten gav ordet til Lars Eriksen, Arkil A/S, som aflagde følgende beretning for gruppen vest for Storebælt Gruppemøde Vest I Arbejdsgruppen vest for Storebælt havde vi den 15. september 2016 vores årlige gruppemøde med besøg hos Vejdirektoratet og et par af byggepladserne for Holstebromotorvejen. Det var første gang i mange år, at det ikke var vores tidligere konsulent Finn Bo Frandsen, der var ankermand på alle de praktiske detaljer, som er afgørende for et godt gruppemøde. Vi havde efter bedste evne forsøgt ikke at lave for meget om på de faste traditioner, og det lykkedes vist ganske godt. Vi havde valgt at fokusere på bygningen af den nye Holstebromotorvej, som er det mest markante vejbygningsprojekt i øjeblikket i vores område. Lige inden gruppemødet var Side 5 af 11

6 Silkeborgmotorvejen blevet indviet, og vi opfordrede naturligvis de medlemmer, der havde mulighed for det, til at slå et slag forbi den nye motorvej på vejen til Herning. Bygherren på Holstebromotorvejen er naturligvis Vejdirektoratet, som tog rigtig godt imod os på deres midlertidige kontor lidt uden for Herning. Først fik vi en lektion fra Niels Nielsen i, hvor god en forretning det kan være for samfundet at bygge motorveje. Det kom nu ikke helt bag på os, men at Danmark kan blive mere end 30 mia. kr. rigere ved at bygge en midtjysk motorvej, får os alligevel til at ranke ryggen lidt mere med bekræftelsen på, at vi som vejbyggere er en af samfundets støtter. Efter den opmuntring blev vi bragt lidt ned på jorden igen med Dansk Byggeris seneste konjunkturvurdering, der viser betydeligt fald i investeringerne i nyanlæg af veje i 2017, men alligevel fandt vi kræfter til at nyde resten af dagens program. Projektleder fra Vejdirektoratet, Janie Winther Ipsen, gennemgik projektet for Holstebromotorvejen inden vi med bus blev kørt ud til to af byggepladserne. Først besøgte vi en faunapassage, som Arkil A/S var i gang med at udføre i totalentreprise og som entrepriselederen Bo Nielsen viste frem. Derefter viste entrepriseleder Rune Sønderskov fra Per Aarsleff A/S rundt på byggepladsen for en landskabsbro ved Tvis Å, som Per Aarsleff A/S var i gang med at udføre i totalentreprise. Det blev en god dag med et spændende oplæg fra Vejdirektoratet og et par meget interessante byggepladsbesøg. Jeg vil derfor sige tak til såvel Vejdirektoratet som til repræsentanterne fra Arkil A/S og Per Aarsleff A/S, der gav de 36 deltagere et godt fagligt udbytte af dagen. Vores gruppemøder drejer sig også i høj grad om netværket, og det havde vi rig lejlighed til at dyrke såvel på busturen mellem byggepladserne som over den afsluttende middag. Selv om udsigterne i Dansk Byggeris konjunkturanalyser ikke ser så lyse ud for vejbyggerne håber jeg, at vi også næste år kan finde et spændende projekt til vores gruppemøde. Dirigenten gav derefter ordet videre til Flemming Carlsen NCC Danmark A/S, som aflagde beretning for gruppen øst for Storebælt Året startede med et dialogmøde hos Dansk Byggeri med deltagelse af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, Vejbygningssektionen repræsenteret ved Claus Lundgaard fra Arkil, og undertegnet, Kabel- og ledningssektionen ved Peter Hermann Hansen, samt Niels Nielsen fra Dansk Byggeri. Mødet var afstedkommet af Kommunens ønske om en mulig reducering af anlægspriserne med 10 %. Emnerne som blev drøftet på mødet var: Perspektiver i en længere planlægningshorisont vil der være gevinster, hvis porteføljen er kendt for mere end et år af gangen? Udbud fra udbudsmaterialets kvalitet over tildelingskriterier (fx fremkommelighed) til muligheden for at arbejde med alternative løsninger (uden at blive dømt ude af den grund) Organisering og samarbejde Værdibyg -perspektiver med fokus på projektoptimering og projektgranskning og særlig vægt på den tid det kræver at lave planlægning med kvalitet Digitalisering det digitale anlæg, hvad er perspektiverne, hvordan kan Københavns Kommune træde i 3D-tiden? Side 6 af 11

7 Vi havde en god og fornuftig dialog, og mange forskellige scenarier blev vendt, men en decideret konklusion og opfølgning på mødet udeblev. Der er muligvis nogle af emnerne som skal tages op på Anlægsentreprenørenes årlige møde med Københavns Kommune. Årets gruppemøde øst for Storebælt blev afholdt torsdag den 22. september i strålende solskinsvejr, med deltagelse af 33 medlemmer. Vi startede vores tur med et besøg på Hvidovretunnellen som er en del af København Ringsted banen. Vi blev budt velkommen af Rasmus Juul Jensen og Frank Larsen-Holst fra Per Aarsleff A/S, som fortalte om projektet og viste os rundt på den lange byggeplads. Grundet Ringstedsbanens anlæggelse i et tæt bebygget område i Hvidovre, har det været nødvendigt at ligge tracéet i en 560 meter lang tunnel. Tunnelen er en såkaldt cut an cover tunnel hvoraf noget af udført med spunsvægge og noget med sekantpæle. En del af tunnellen er så tæt på etagebebyggelsen at man har været nødt til at fjerne en hel lejlighedsrække, og op murere gavlen på ny. Vi var nogen som måtte rose vores kollegaer fra Aarsleff for deres udførelse af sekantpæle uden nogen synderlig vand indtrængen. Jeg tror nu efterfølgende at det er fordi at der stort set ikke er nogen grundvand i området Efter en spændende rundvisning kørte bussen vider ind til Folketinget, hvor vi blev modtaget af mangeårig Christiansborgjournalist Dan Bjerring og Venstres Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen. Efter et gennemgribende security check på højde med det man oplever i lufthavne, blev vi guidet op til Venstres gruppeværelse, hvor Kristian holdt et indlæg om statens investeringer i fremtidens Infrastruktur. Tallene var ikke ligefrem opløftende men efterfølgende fik vi en livlig diskussion/dialog om Råderum og budgetlofter i finansloven, og her fornemmede jeg at de fleste nok til sidst faldt af. Vi takket Kristian og overrakte ham 3 fl. Vin som han evt. kunne dele med Claus Hjort næste gang de skulle drøfte råderum Turen gik videre rundt på Christiansborg med Dan Bjerring som guide, og efter 27 år som journalist på Borgen havde Dan et hav at historier og anekdoter som han underholdte os med. Eftermiddagen sluttede med middag på Restaurant Wining and Dining på Gråbrødre Torv, og efter sigende var der ingen som havde problemer med maven dagen efter Dirigenten gav ordet videre til Jørn Asmussen, CG Jensen A/S, som aflagde beretning for gruppen for Fundering & Vandbygning. Fundering & Vandbygning var den april på studietur til Hamburg, hvor vi så flere spændende projekter på havnen. Den 27. oktober havde vi gruppemøde hos CG Jensen i Aarhus, hvor hårdt træ og forsikring for vandbygningsentreprenører var på dagsordenen. Men der var også tid til hygge og en god snak. Vi har været til møde med Kystdirektoratet i Lemvig, hvor vi havde en god snak, men Kystdirektoratet ser kun tingene fra deres side, altså kun sandarbejde ikke stenarbejde. Og man må ikke flytte én sten, uden at have været omkring Kystdirektoratet. Nu prøver vi at danne fælles front sammen med rådgiverne. Vi bliver ved med at have dialogen og kæmper, for det nytter noget at kæmpe. Jens Martin Nielsen sagde fra salen, at det var skønt at høre, at der var dialog med styrelserne. Herefter gav Peter Stenholm ordet til Jens Christian Jensen, Strukton Rail A/S, som aflagde beretning for gruppen for jernbaneentreprenører, da Thomas Mollerup ikke kunne være til stede Side 7 af 11

8 For Gruppen for Jernbaneentreprenører har det også i 2015 især været forholdet til og samarbejdet med Banedanmark, der har været øverst på dagsordenen. Det løbende samarbejde er forankret i vores fælles arbejdsgruppe, hvor vi har haft gode erfaringer med at forbedre samarbejdet og grundlaget for samarbejdet gennem konkrete projekter. Jeg kan fx nævne kvalitetsstyring, udfordringerne med at skaffe de nødvendige mand skabsressourcer til baneområdet og hvordan vi i fællesskab sikrer en effektiv opstartsfase for entrepriserne. Det løbende samarbejde i vores fælles arbejdsgruppe vil vi meget gerne fortsætte og udvikle. Vi har derfor udarbejdet et forslag til et nyt kommissorium for samarbejdet, som vi skal drøfte med Banedanmark. Nu er det ikke sådan, at vi med arbejdsgruppen og de øvrige samarbejdsrelationer til Banedanmark har løst alle problemer. Det så vi især med de problemer, som opstod i forbindelse med sporarbejderne på Østfyn i sommeren Det var for alle parter et uheldigt forløb, som vi gennem Danske Anlægsentreprenører tog initiativ til i fællesskab at lære af og forhåbentlig undgå lignende problemer for fremtiden. Initiativet førte til en fælles workshop mellem Danske Anlægsentreprenører og Banedanmark, hvor en kreds af vores medlemmer sammen med Banedanmarks øverste ledelse og en række af Banedanmarks nøglepersoner forsøgte at afdække de væsentligste barrierer for gennemførelse af de særdeles krævende arbejder på hovedstrækningerne efter de forud fastlagte planer. Vi havde en god og konstruktiv dialog, som udmøntede sig i følgende hovedpunkter (vises på planche) Banedanmark bør tage kritisk stilling til omfanget af det udbudsmateriale, som indgår i entreprenørudbuddene Vi bør tænke alternative løsninger i forhold til spærringer. F.eks. planlagte spærringer til rest- og mangelarbejder Tænk fornyelsesomkostninger ind i infrastrukturen -f.eks. forsvinder sidespor ud fra vedligeholdelsesomkostningsbetragtninger, men fordyrer og komplicerer fornyelsen Længere tid til mobilisering giver kun værdi hvis den udnyttes rigtigt. Banedanmark kan definere krav, men det er entreprenørens ansvar at sikre fremdriften Vi har efter den fælles workshop fortsat den konstruktive dialog, og vi vil herefter arbejde videre på at opnå konkrete forbedringer - måske i en mindre Working Group bestående af repræsentanter fra os, rådgivere samt Banedanmark. Det ser jeg meget frem til, og jeg har stor tillid til, at vi nok skal nå gode resultater. Banedanmark har endvidere efter vores workshop igangsat en analyse af nuværende projektkompleksitet, som vi forventer at have et resultat af i december måned Det både lover godt for det fremadrettede, men for mig viser det også, at Banedanmark er indstillet på både at lytte til os og agere på vores synspunkter og gode råd. Dirigenten gav ordet til Lars Eriksen, Arkil A/S, der repræsenterer sektionen på uddannelsesområdet Struktøruddannelsen Jeg kommer som sædvanligt i dag for at overbevise jer om, at I skal tage flere lærlinge, så I er sikre på at kunne fremtidssikre jeres firmaer med god og velkvalificeret arbejdskraft fremover. Jeg repræsenterer Vejbygningssektionen i diverse uddannelsesudvalg. Jeg sidder i et udvalg i Dansk Byggeri, hvor vi på tværs af håndværksuddannelserne arbejder sammen omkring arbejdsgivernes interesse i uddannelserne. Samtidig sidder jeg i Det Faglige Fællesudvalg for struktøruddannelsen sammen med 3F, hvor vi lægger de overordnet linjer Side 8 af 11

9 for struktøruddannelsen. Endelig er jeg formand for det lokale uddannelsesudvalg på maskinføreruddannelse i Ulfborg. Struktøruddannelsen har i år 25 års jubilæum Det er 25 år siden, at byggeriets parter med Erik Ross Pedersen og Poul Erik Skov i spidsen besluttede, at branchen havde behov for en faglært uddannelse. Dengang uddannelsen blev startet op, havde man en målsætning om, at der årligt skulle uddannes 500 unge og 500 voksen. Det kan man bestemt ikke sige, at det er lykkes, vi ligger nok nærmer de 250 udlærte om året, så der er bestemt stadig meget at kæmpe for. Men vi kan glæde os over, at vi stadig er i fremgang, omend den er meget lille. Den sidste gældende statistik siger: anlægsstruktør uændret og bygningsstruktør stiger med 5%. Vi har fået lavet en fin bog, som beskriver de sidste 25 år og fortæller, hvordan de forskellige parter i uddannelsen bruger den og har glæde af den. Tag den med hjem og del den ud. Hvis I har behov for flere så sig til, så skaffer vi nogen. Vi har også brug for jeres hjælp til at være aktiv i at søge elever. Vi vil gerne bede jer om at gøre en indsat for at profiler navnet struktør f.eks. ved at benytte det på jeres hjemmesider og Facebookprofiler til at reklamere efter både lærlinge og svende. Så mor derhjemme, pressen og politikerne får øjnene op for, at vi har en uddannelse, der er muligheder i, og vi har ledige praktikpladser. Så vi kan tiltrække de rigtige unge mennesker og derved fremtidssikre vores arbejdskraft fremover. Mentoruddannelsen En af kriterierne med at få succes med sine lærlinge er at have styr på sin lærlingepolitik og tage den alvorligt. Vi mener, det er en god ide at udpege nogle mentorer til at tage sig af lærlingen. Så de unge mennesker altid ved, hvem de skal gå til. Samt at der ikke er tvivl om, hvem der har ansvaret for at få lærlingen til at lykkes. For at klæde disse mentorer godt på arbejder vi i fællesskab med de andre håndværksfag (murer, tømrer osv.) på at udvikle et 1-2 dags kursus for mentorer i Dansk Byggeris regi. Jeg opfordre jer til at gå hjem og finde nogle personer i jeres firmaer at sende afsted på kurset. Jeg er sikker på, at det hæver jeres succesrate med lærlinge ganske betydeligt. Trepartsaftalen Der er indgået en nye trepartsaftale, som har til formål at skaffe til flere praktikpladser årligt. Rent teknisk vil jeg ikke gå ind i den, da Peter kommer i eftermiddag og fortæller meget mere om den. Men det er ingen tvivl om, at vi entreprenør branchen vil bliver berørt af aftalen og der er ingen tvivl om at der er en stor økonomisk fordel fremover at have styr på sin lærlingepolitik. Det kan koste op til kr. pr lærlinge, man ikke får udlært i henhold til det krav, der bliver stillet, og man kan få op til kr. i bonus, hvis man overholder sine forpligtigelse. Dvs. der er penge i at uddanne sine egen lærlinge op til kr. pr lærlinge, hvis man har styr på sin uddannelsespolitik. Den nye uddannelses reform Vi er tilfreds med, at reformen af erhvervsuddannelserne sender et klart signal om, at flere dygtige unge skal vælge en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen. Erhvervsskolerne skal ikke være opbevaringsplads for unge, som ikke ved, hvad de vil. Der er flere indikationer på, at reformen har virket efter hensigten, frafaldet er mindsket væsentlig, og de fleste skolerne giver udtryk for, at elever, der starter på GF1, er meget mere motiveret, hvilket giver underviserne mere tid til den faglige undervisning og ikke til elever, som ikke var uddannelsesparate. Det Faglige Udvalg for struktør følger nøje, om reformen sikrer det kvalitetsløft, der skal til, for at erhvervsuddannelserne bliver attraktive for flere unge. Maskinføreruddannelsen Vi har nu fået gang i den ny maskinføreruddannelse. Hvor jeg som sagt er blevet formand for det lokale uddannelses udvalg. Det er et rigtig godt udvalg, som vil den nye uddannelse det godt og kæmper for det. Vi har indtil nu uddannet 5 hold maskinfører, som har bestået deres Side 9 af 11

10 svendeprøve med glans, og som er blevet fejret med et rigtige fint arrangement i Ulfborg med skuemestre og det hele. Vi forsøger hele tiden at optimere uddannelse ud fra de krav, vi får fra elever og branche. Jeg syntes nu stadig, der er mange af jer, der skylder at give uddannelsen en mulighed. Prøv at send nogle af jeres folk afsted. Vi har et hold, der starter op i uge 8, hvor der er plads. DM og EM Vi afholdte DM i Skills i januar i Fredericia med besøgende. Det er en kæmpe succes og masse af god omtale. Det næste holder vi i Ålborg den januar Jeg håber, vi ses deroppe. Til sidst vil jeg sige: Gå nu hjem og se om I ikke kan få plads til et par lærlinge til rundt omkring i firmaerne. Så vi kan holde fast og blive ved med at fremme uddannelsen, som er vigtig for os alle. Ad c) - Orientering fra Danske Anlægsentreprenører Peter Stenholm gav ordet til adm. direktør, Jesper Arkil, der er formand for Dansk Anlægsentreprenører, som gav følgende orientering. Jesper Arkil konstaterede indledningsvis, at kontingentet til Danske Anlægsentreprenører fylder ganske meget i de enkelte sektioner i fællesskabet, men der er også en direkte indflydelse, idet sektionerne og herunder Vejbygningssektionen hver har to repræsentanter i Danske Anlægsentreprenørers bestyrelse. Branchen får gennem Danske Anlægsentreprenører stor synlighed i pressen, og branchen opnår også gennem arbejdet i Danske Anlægsentreprenører en tilfredsstillende påvirkning på det politiske område. Der har i det forløbne år været en stor mødeaktivitet med medlemsmøder og ikke mindst Anlægsdagen 2016, som blev holdt på Glostrup Park Hotel. Det er naturligvis udsigten til aktivitetsfald, der fylder rigtig meget, men også klimaområdet har en fremtrædende plads i arbejdet i Danske Anlægsentreprenører. Vi har således fulgt op på vores tidligere analyse af kommunale klimatilpasningsplaner med en evaluering af, hvor effektive er planerne, og hvilke udfordringer har kommunerne på området. Vi har gennem Danske Anlægsentreprenører deltaget i dialogen om de manglende infrastrukturinvesteringer, hvor ikke alene konsekvenserne for beskæftigelsen har fyldt, men også de manglende investeringers indflydelse på trængselsproblemerne har været i fokus. Danske Anlægsentreprenører har i den forbindelse efter invitation fra transportministeren været involveret i overvejelser om modeller for privatfinansiering af infrastruktur. For Danske Anlægsentreprenører vil privatfinansiering af infrastruktur være acceptabelt, hvis det kan betyde gennemførelse af projekter, som ellers ikke ville blive gennemført. Vi ser også gerne en model, som kan bruges på det kommunale område, og så er vi naturligvis også meget optaget af, hvordan modellerne påvirker entreprenørerregnskabernes balance. I Danske Anlægsentreprenører er vi optaget af, hvilke krav vi bliver mødt med i fremtiden, og derfor har vi engageret os i udviklingen på digitaliseringsområdet. De øvrige områder, der fylder meget, er helt aktuelt naturligvis OK 2017, men også store bygherrers ageren herunder fx Banedanmark i forhold til gennemførelse af de større arbejder, men vi får heldigvis gode input fra Vejbygningssektionen til det omfattende arbejde på de mange områder. Side 10 af 11

11 Ad d) - Fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2015 til godkendelse Sektionens konsulent, Niels Nielsen, aflagde regnskab. I 2015 var indtægterne kr. mod kr. i Udgifterne var kr. mod kr. i Der var ingen bemærkninger til regnskabet, og dirigenten kunne således konstatere, at regnskabet var enstemmigt vedtaget. Ad e) - Fastsættelse af indskud og kontingent for 2017 Der blev foreslået, at kontingent forblev uændret, hvilket forsamlingen ingen bemærkninger havde til. Det var dermed vedtaget. Niels Nielsen fremlagde budgettet for Ad f) - Valg af formand for sektionen Formanden var ikke på valg i år, da han i 2015 blev valgt for en toårig periode. Af g) - Valg af gruppeformænd og suppleanter Der var i år valg til gruppen øst for Storebælt og gruppen Fundering & Vandbygningen. Valget blev fortaget umiddelbart efter generalforsamlingen. Gruppen øst for Storebælt genvalgte for en toårig periode afdelingschef Flemming Carlsen, NCC Danmark A/S til gruppeformand og Claus Ellemann, Arkil A/S som suppleant for formanden. Gruppen Fundering & Vandbygning genvalgte for en toårig periode Jørn Asmussen, CG Jensen A/S som formand for gruppen og Frank Roland Nielsen, Per Aarsleff A/S som suppleant for formanden. Ad h) Valg af revisor På bestyrelsens vegne foreslog formanden, at afdelingschef Kasim Rai Hwaiz, Hoffmann A/S blev genvalgt til revisor, og at produktionsdirektør Søren Witt Andersen, NCC Danmark A/S blev genvalgt til revisor. Forsamlingen vedtog bestyrelsens forslag. Ad i) - Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer Der var ikke modtaget nogle forslag. Ad j) - Eventuelt Formand Gunnar Thomsen rundede generalforsamlingen af med at fortælle, at pga. tidsmangel ville Peter Stenholm fortælle om Overenskomstforhandlingerne 2017 om eftermiddagen. Han håbede, at der ville komme flere deltagere til næste års generalforsamling, og han opfordrede medlemmerne til forsøge at få kolleger fra medlemskredsen til at deltage i arrangementet. Gode forslag til programpunkter til næste års generalforsamling er også velkomne. Endelig fortalte formanden, at bestyrelsen foreslår at næste studietur går til Oslo fra den maj 2017 for at se på havnebyggeri, tunneller, jernbanebyggeri, kultur og udfordringerne med at arbejde i Norge. Der udsendes program primo februar Til slut takkede formanden Elin Hougaard Christensen og Niels Nielsen for sekretariatsbetjeningen af Vejbygningssektionen. Side 11 af 11