GERLEV, LUNDFORLUND, SLOTSBJERGBY OG SLUDSTRUP KIRKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GERLEV, LUNDFORLUND, SLOTSBJERGBY OG SLUDSTRUP KIRKER"

Transkript

1 GERLEV, LUNDFORLUND, SLOTSBJERGBY OG SLUDSTRUP KIRKER Den frugtbare, kystnære egn omkring Slagelse er et gammelt kulturområde. Der er spor af en ret rig bebyggelse i både bronze- og jernalderen, og i vikingetiden blev området hjemstedet for en af Danmarks fire berømte trelleborge. Efter kristendommens indførelse blev det gamle Slagelse herred opdelt i så mange sogne, at det i sig selv vidner om, at jorderne kunne brødføde en pæn befolkning. Fire af områdets landsbykirker kan findes indenfor små syv kvadratkilometer lige syd for Slagelse; disse, der nu er samlet i ét pastorat, er kirkerne i Gerlev, Lundforlund, Slotsbjergby og Sludstrup. De er sandsynligvis alle opført i 1100-tallet, måske med den usædvanligt højtbeliggende Slotsbjergby som den ældste. Mens de tidligste dele af de tre andre kirker udelukkende er bygget af det materiale, der lå lige for på markerne: kampesten, er der i Slotsbjergby kirkes mure også brugt en smule kridtsten. Da dette er en ret blød stensort, er den let at forarbejde, og det er formentlig grunden til, at den af og til blev bragt langt uden for de områder, hvor den havde sin naturlige forekomst. Dette skete især i stenbyggeriets tidligste tid, og det er således ofte et vidnesbyrd om, at et murværk har en vis ælde, hvis det rummer en blød sten, især hvis denne ikke hører til der på egnen. Slotsbjergby kirke spillede også hovedrollen i den ældst kendte omtale af firsognspastoratets kirker. I Sorø var der i 1140 erne blevet stiftet et benediktinerkloster. Men dette kloster havde aldrig rigtig fundet fodfæste, og da en af stifternes sønner, Absalon, efter 1157 blev biskop i Roskilde, lod han det genskabe, nu som et kloster for 1100-tallets mest moderne orden, cistercienserne. For at sikre, at stedet nu fik det tilstrækkelige økonomiske grundlag, skænkede han det efterfølgende store gaver. En af disse gaver var bispeembedets del af kirkeskatten i Slotsbjergby, der dengang blot hed Bjergby, med, som det hed, det tilliggende kapel i Gerlev. På dette tidspunkt var (Slots-)Bjergby kirke altså sognekirke, mens Gerlev kirke var en annekskirke uden eget sogn. Men Absalons donation kan ikke alene belyse de lokale sogneforhold. Den er også interessant set i en større sammenhæng. Når kirkerne på denne måde kunne handles, hang det sammen med, at det i forbindelse med, at Danmark i 1100-tallet blev opdelt i sogne, blev indført, at hver husstand skulle betale en tiendedel af sin indkomst som en slags kirkeskat. De samlede indtægter blev delt i tre, og så gik den ene del til biskoppen, dvs. til den overordnede administration, mens de to andre blev brugt til at sikre de lokale forhold, nemlig til at lønne sognepræsten og holde sognekirken ved lige. Men administrationen og muligheden for at inkassere et eventuelt overskud af tienden blev altså

2 fra første færd flyttet og i middelalderen ofte netop fra et bispeembede til et kloster eller fra kloster til kloster. Efter reformationen blev biskoppens del af tienden overført til kongen, som dermed blev den nye store kirkeejer. Men i de følgende århundreder blev langt de fleste kirker, dvs. deres tiende, solgt til private, typisk de lokale herregårdsejere. Disse kom således til at eje en indtægt fra kirken og skulle til gengæld sørge for, at den var ordentligt holdt ved lige, udstyret og betjent. I løbet af de næste århundreder kom (Slots-)Bjergby og efter alt at dømme også både Gerlev og Sludstrup kirker under Antvorskov Kloster. (Slots-)Bjergby tog i første omgang navn efter klosterets beboere og kom til at hedde Brødre-Bjergby. Men det blev ændret efter reformationen, da Antvorskov Kloster og alle dets kirker overgik til kongen. Selve klosteret blev nu bygget om til et slot, og navnet Brødre-Bjergby var pludselig ret uheldigt: I 1585 meldte Frederik II ud, at enhver, der hentydede til Antvorskov som et kloster, skulle bøde med en færdig okse. Derfor blev det oprindelige Bjergby, derpå Brødre-Bjergby, til Slotsbjergby. I 1774 blev det kongelige antvorskovske len solgt til private, og i løbet af de næste årtier kom Slotsbjergby under Sorø akademi, mens Gerlev kom til at høre til godset Falkensten og Sludstrup til en af de fire gårde, der blev udskilt herfra - og som blev opkaldt efter Falkenstens ejers børn - nemlig Charlottendal. Lundforlund, der i middelalderen øjensynligt havde tilhørt Roskilde bispestol, hørte på et tidspunkt i nyere tid til Lundforlundgård, en gård, der i 1943 blev lagt ind under godset Croneshvile. I årene blev alle de fire kirker selvejende. Bygninger I 1100-tallets tredie fjerdedel blev gudstjenestehuset i Gerlev kaldt et kapel. Det kunne antyde, at der var tale om en mindre bygning. Men der ingen spor af, at nogen af de fire kirker har haft mindre forgængere. Den oprindelige, romanske del fra 1100-tallet er derimod i alle tilfælde gjort betydelig større ved om- og tilbygninger. De fire kirker blev bygget efter tidens mest almindelige skema. De kom til at bestå af to bygningsblokke, en mindre: koret, mod øst, til præsteskabet, og en større: skibet, mod vest, til menigheden. Disse to dele danner fortsat kernen i Gerlev, Lundforlund og Sludstrup kirker. I Slotsbjergby er det oprindelige kor i 1400-tallet erstattet af et kor i samme bredde og højde som skibet. Koret i Gerlev har lige østmur, mens det i Lundforlund og Sludstrup er afsluttet med et halvcylindrisk udbygning, en apsis. Sludstrup udmærker sig endvidere ved, at det oprindelige anlæg også har omfattet et nu forsvundet vesttårn. Dette har været ganske smalt og det kan ikke afgøres, hvordan det har været sat i forbindelse med den øvrige kirke. Men det er interessant, at det

3 overhovedet er der. De tidligste kirketårne kan nok have rummet klokker, men de synes i mindst lige så høj grad opført for at markere kirkens og i mange tilfælde ikke mindst dens bygherres tilstedeværelse. Bygherren kan have haft sin faste plads i kirken på et pulpitur i tårnet, idet der da ikke har været andre åbninger mellem tårn og skib end pulpiturvinduerne. Endvidere kan bygherren være blevet begravet midt i tårnrummet. Men da Sludstrup kirkes oprindelige tårn ikke er bevaret, er det eneste sikre kun, at der i kirkens historie må have været en mand af mere end almindelig betydning. I kirkernes ældste tid havde de alle sammen to indgangsdøre. De var anbragt overfor hinanden på skibets langsider, mod henholdsvis nord og syd i den vestligste del. Disse døre ses stadig i Gerlev, mens de er tilmurede i Lundforlund og kun delvis bevarede i Slotsbjergby og Sludstrup. De oprindelige, små og højtsiddende vinduer mod henholdsvis syd og nord er på alle de fire kirker enten muret til eller opslugt af senere, større vinduer. Lundforlund har i apsidens østmur et helt unikt vindue. Hvor vinduer på dette sted normalt er almindeligt rundbuede, cirkel- eller eventuelt firpasformede er vinduet i Lundforlund som det eneste i Danmark ottepasformet. I det meste af 1100-tallet blev kirkerne bygget af natursten. Store blokke blev kløvet til nogenlunde retkantede kvadre, men de fleste sjællandske kirker og også kirkerne i Gerlev, Lundforlund, Slotsbjergby og Sludstrup er bygget af mindre sten, der så blot er lagt i så regelmæssige skifter som muligt. Murene blev bygget som en slags kasser med en yder- og en indermur og derimellem et fyld af mørtel iblandet småsten og lignende. Med denne teknik kunne det forhåndenværende materiale udnyttes til den mindste stump, og resultatet var en uhyre solid konstruktion med en god varmeøkonomi. Omkring det tidspunkt da de fire kirker stod færdige, var brugen af de naturlige stenforekomster som byggemateriale på vej ud til fordel for udnyttelsen af selve jordlagene. Ler findes de fleste steder i Danmark, og genoplivelsen af den romerske teglbrændingsteknik nedbragte transportomkostningerne betragteligt. Så kunne byggeriet indledes med, at der blev opført en teglovn på selve byggepladsen og så kunne der brændes byggesten i præcis den mængde, som der var brug for. Men selv om der på denne måde hurtigt og let kunne skaffes byggesten, var der ingen, der kunne drømme om at kassere de kampesten, der måtte blive tilovers, når der i forbindelse med udbygninger måtte brydes ældre murværk ned. Alt hvad der kunne genbruges, blev brugt igen, og så blev teglstenene i de nye mure strakt med natursten eller lagt skiftevis med disse. Dette kan af og til sløre en bygningsdels reelle alder. Også teglstenskirker blev i øvrigt opført med kassemure fyldt ud med småstensblandet mørtel.

4 Da teglsten både kunne formes som almindelige mursten og som forskellige typer formsten, lagde brugen af tegl op til et mere dekoreret murværk, der kunne opdeles med buer og blændinger og lignende. Vestgavlen på Lundforlund kirke, som senere er blevet gemt af det tilbyggede tårn, har en detaljerig dekoration, som røber, at naturstenskirkens bygherre har haft kendskab til det nye teglstensbyggeri, som fra omkring 1160 blev anvendt til opførelsen af de store klosterkirker i Sorø og Ringsted, og at han efter bedste evne har efterlignet dets virkemidler. Teglstenene var særlig velegnede til de murede hvælvinger, der i middelalderens sidste århundreder ofte erstattede kirkernes oprindelige, flade trælofter. Hvælvingerne gav en større brandsikkerhed og havde sandsynligvis også en symbolsk betydning som billeder på himmelhvælvet. De er typisk bygget i én teglstens tykkelse. Både Gerlev, Lundforlund, Slotsbjergby og Sludstrup kirker er overhvælvede, og for alle fire kirker gælder, at hvælvslagningen fandt sted i begyndelsen af 1400-tallet, og at dette var den første store ændring af de da over tohundrede år gamle bygninger. I alle fire kirker blev hvælvslagningen også indledningen til en ivrig byggeaktivitet. Der var overalt i Danmark en klar tendens til at kirkernes udbygning blev mere og mere hektisk efterhånden som tiden gik imod reformationen. I Gerlev blev der i middelalderens sidste hundrede år opført først et våbenhus mod nord, så et våbenhus mod syd, så et sakristi og så et endelig et tårn. I Lundforlund består ernes tilbygninger af sakristi, nordkapel, vesttårn og våbenhus, i Slotsbjergby af sakristi, våbenhus og tårn foruden det allerede nævnte, nye kor. Våbenhuset er i dette tilfælde så ualmindelig stort, at det må være bygget med henblik på, at også loftsrummet skulle kunne bruges. Våbenhusene ved de danske kirker har selvfølgelig fungeret som vindfang, men har også været anvendt til opbevaring og som møderum for forskellige forsamlinger, f.eks. de såkaldte gilder, hvor en kreds af landsbybeboere mødtes i et socialt og religiøst fællesskab. Det store loftsrum over Slotsbjergby kirkes våbenhus synes snarest at have egnet sig til oplagring, måske af det såkaldte tiendekorn. Den tiendedel af deres indtægter, som sognebeboerne betalte i kirkeskat, blev nemlig leveret i naturalier, typisk korn, og derfor måtte hver eneste kirke have en opbevaringsmulighed. I kirker uden hvælvinger var der et godt, stort rum over skibet. Men når en tidligere fladloftet kirke blev overhvælvet, måtte der findes et alternativt lagerrum. Så blev der bygget en kirkelade eller, som det måske er sket i Slotsbjergby, en tilbygning med et stort loftsrum. I Sludstrup, hvor der i senmiddelalderen blev opført et nyt tårn i stedet for det oprindelige, blev et nybygget våbenhus brugt til gennemgang til et nu forsvundet pulpitur i vest. Dette har formentlig været af træ og har måske erstattet det oprindelige herskabspulpitur i tårnet. Sludstrup kirke er endvidere udvidet med

5 et sakristi, som stadig har det afløbshul, hvorigennem præsterne i middelalderen slog det vand, som de havde brugt til deres liturgiske håndvask. Et hul af denne type kaldes efter det latinske ord for fisk for en piscina. Endelig har Sludstrup kirke på et tidspunkt efter reformationen, men sandsynligvis stadig i 1500-tallet, fået tilføjet et nordkapel. Kalkmalerier Alle de fire kirker er blevet udsmykkede med kalkmalerier. Men det er meget forskelligt, hvad der er bevaret. I Gerlev er der billeder fra to forskellige perioder, nemlig før og efter hvælvslagningen. Slotsbjergby har en lille rest af en dekoration, mens Sludstrup har en række billeder udført efter 1400-tallets hvælvslagning. I Lundforlund er der intet tilbage. I Gerlev kirke blev der i 1993 fundet to senromanske billeder fra 1200-tallets sidste halvdel på væggene i skibets første fag. Disse, der blev restaureret i 2000, forestiller henholdsvis en scene fra Jesu lidelseshistorie, nemlig Piskningen, og Kristus som Verdens Hersker. De udgør efter alt at dømme den sidste del af en udsmykning, der måske har dækket alle væggene og som er udført før kirken fik hvælvinger. Straks efter at disse var bygget ind, fik kirken på ny besøg af en maler, der dækkede alle de nye flader med billeder i en enkel, men meget karakteristisk og forbavsende dekorativ stil med en righoldig brug af bugtede ranker, bløde blade og ballonagtige formationer. Danmark er med i det forreste felt, når det drejer sig om middelalderlige kalkmalerier. Ikke mange andre områder kan byde på samme rigdom af udsmykninger som den, der er bevaret i de danske kirker. Men stort set alle disse udsmykninger er anonyme. De kan sammenstilles efter deres stil og danne grupper, der hver især meget vel kunne være udført af det samme værksted. For at skelne disse grupper fra hinanden kan de karakteriseres efter det område, hvori de findes, efter et særlig iøjnefaldende træk i deres stil eller lignende. Der tales således om et Isefjordsværksted ; et Liljemesterens værksted osv. Men i Gerlev er der helt exceptionelt mulighed for at benævne mesteren for kalkmalerierne ved hans eget navn. I en stor signatur anbragt lige under topdekorationen i hvælvkappen nærmest koret, har han nemlig meddelt, at Martinus Malere bene fecit : Morten Maler gjorde dette godt! Morten Maler har signeret udsmykninger i flere andre kirker og har i Gimlinge kirke syv kilometer sydøst for Gerlev endog oplyst, at hans arbejde her blev fuldført i påsken Ud fra hans karakteristiske stil kan endnu et par udsmykninger lægges til hans værk, og det kan således konstateres, at han har arbejdet over det meste af Sjælland, blandt andet i S. Peders kirke i

6 købstaden Næstved. Han var altså en både kendt og brugt maler. Alligevel kan det lyde anmassende, at han præsenterer sit eget arbejde som godt gjort. Men han har som en god middelalderkunstner ment, at han var en af dem, som Gud havde begavet med evnen til at udtrykke ord i billeder og som kunne bruge dette talent til at give tilværelsens sande, men usynlige værdier en synlig form. Dermed kunne han bidrage til at flest muligt fik forståelse for disse værdier og blev frelst. Som menneske kunne han selvfølgelig aldrig gengive Guds virke som det virkelig var. Hans billeder var og blev en afglans. Men han gjorde sit bedste, for Gud og på hele menighedens vegne, og det var dét som han ville udtrykke med sin bemærkning om at have gjort sit arbejde godt. Hans indskrift var en form for til-og-fra-kort på den gave til Gud, som menigheden havde betalt ham for at udføre. Morten Malers kalkmalerier i Gerlev kirke viser Jesu lidelseshistorie og Dommedag. Historien begynder med det billede, som Morten har forsynet med sin signatur, nemlig skildringen af Den sidste Nadver i skibets første fags østkappe. Nadverbordet er dækket med blandt andet vin og to af middelalderens typiske brødtyper: skonroggerne, der var bagt af den skønne rug, og de rombeformede hvedebrød, veggerne. Jesus, der kendes på korset i glorien, sidder midt iblandt sine disciple på bordets ene langside, med Johannes, den discipel, der elskede ham højst, næsten liggende på sit skød. I kappen mod syd følger Jesu bøn i Getsemane Have og hans Tilfangetagelse. En af de sovende disciple i Getsemane-scenen er malet i en slags forkortet perspektiv. Det er ganske morsomt, fordi brugen af perspektiv var helt ny på Morten Malers tid, og fordi der ellers stort set aldrig bruges perspektiv i kalkmalerier. Kalkmalede fremstillinger følger overfladen frem for at prøve at skabe en dybde som på en hvælving let kunne opfattes som et hul. Det fortælles om Jesu Tilfangetagelse, at hans discipel Peter prøvede at forsvare sin lærer og huggede et øre af en af de soldater, der greb fat i Jesus. Men Jesus satte straks øret på plads, og han ses derfor typisk i denne scene - også i Gerlev - med en hånd om øret på en af soldaterne. Billederne mod vest og nord i skibets første kappe viser hvordan den tilfangetagne Jesus føres frem for kong Herodes, hvordan han piskes og hånligt forsynes med en tornekrone, som bødlerne ikke selv vil stikke sig på, og som de derfor presser ned over hans hoved med en tung gren. Endelig slæber Jesus sit kors mod Golgatha, og så springer fortællingen til hans Korsfæstelse, der er malet mod øst i skibets andet og sidste fag. Skønt billedsuiten både i første og andet fag begynder i øst, er det kun i første fag, at den fortsætter uret rundt. I andet fag går fortællingen først ført mod uret, til nordkappen, hvor der er tre scener. Mod øst tages Jesu døde krop ned fra korset, i midten ses en såkaldt Piéta; den sorgfulde Maria, der sidder med sin døde søn på skødet, og mod

7 vest lægges den korsfæstede i graven. Men derpå ses i sydkappen, hvordan Jesus stod op fra graven og hvordan han drog ned i dødsrigets forgård for at hente de mennesker, der havde levet før ham og som skulle i Paradis, men som blot ikke kunne komme derop før Jesus, der ifølge myten skulle være det første menneske i himlen efter Adam og Eva. Djævelen til højre i helvedesgabet antyder, at Morten Maler har været en ganske positiv person. Han havde i al fald rædsomt svært ved at male rigtig onde djævle. Beretningen om Jesu liv slutter i fagets vestkappe. Billedet her viser Himmelfarten. Der er ingen tvivl om, at Jesus lige har stået på jorden, for han har efterladt sig et par ordentlige fodaftryk. Nu svæver han i skyerne og vil i næste nu være ude af syne. Men Morten Maler har tydeligvis tænkt videre og ladet dette billede, det sidste, der ses på vejen ud af kirken, rumme en antydning af, at når Jesus atter kommer ned, er det som dommer over menneskenes dårskab på den yderste dag. Skønt de eneste tilskuere til Jesu himmelfart historisk set var Maria og disciplene, er skaren på scenen i Gerlev nemlig sammensat af folk i alle aldre og af alle stænder, sådan som det normalt ses på billeder af Dommedag. Og en indskrift midt i billedet angiver menneskehedens typiske bøn på dommens dag, Marie help, Maria, hjælp (os)! Med dette budskab om dommedagens komme er der med Himmelfartsfremstillingen som afslutningen på beretningen om Jesu liv sat fokus på betydningen af at leve et ordentlig liv og der er samtidig indlagt et element af evighed i kirkens samlede udsmykning. Billederne i koret viser nemlig selve Dommedagen, med døde, der står op for at komme til doms, sjæle, der vejes og i øst selve Dommeren, den genkomne Kristus, begyndelsen og enden. I Lundforlund kirke er apsiden omkring 1300 blevet udsmykket med det typisk romanske apsismotiv: Gud i sin majestæt omgivet af de fire evangelistsymboler og flankeret af to stående helgenfigurer, sikkert Peter og Paulus som repræsentanter for henholdsvis Kirkens og den verdslige magt. Men dette billede var ved sin fremkomst i 1918 så fragmentarisk, at det måtte tildækkes. To år efter blev hele kirken dekoreret med malerier i oldkristen stil. Disse er sidenhen ligeledes tildækkede. Af de kalkmalerier, der har været i Slotsbjergby, er nu kun bevaret en lille og utydelig del længst mod øst på den romanske nordvæg. Denne rest består af en bort samt tre personer med glorie og de katolske gejstliges kronragede isse, den såkaldte tonsur. Disse skikkelser står med oprakte hænder. I Sludstrup er den bevarede kalkmaleriudsmykning på samme måde som i Gerlev udført umiddelbart efter hvælvslagningen. Men både Sludstrup kirkes hvælvinger og deres

8 dekoration er lidt yngre end Gerlevs. Meget kunne endog tyde på, at den maler, der har stået for kalkmalerierne i Sludstrup, er udgået fra Morten Malers værksted. Hans stil minder således så meget om Morten Malers, at der må være tale om andet og mere end rent tidsbundne ligheder. Mesteren fra Sludstrup har i øvrigt også holdt sig til Sjælland. En af de kirker, hvor han har virket, og hvor hans udsmykning først blev fundet, har givet ham arbejdsbetegnelsen Kongstedmesteren. I erkendelse af, at næppe nogen kalkmaler har arbejdet helt alene, er denne betegnelse i de senere år ændret til Kongstedmesterens værksted. Til den kalkmalede udsmykning i Sludstrup hører flere rankedekorationer samt i alt tre figurgrupper. I hver af korets hvælvkapper ses en stor engel med udbredte vinger og et skriftbånd i hænderne. På disse bånd læses navnene på de fire evangelister. På korets nordvæg er bevaret det øverste af tre stående helgenskikkelser, hvoraf den ene er kronet og den anden bærer bispehue, mens den sidste har tonsur. Endelig er der på skibets vestvæg malet en Dommedagsfremstilling med den dømmende Kristus omgivet af en mandelformet glorie, en mandorla, med sårene efter Korsfæstelsen blottede og med de håndgribelige udtryk for sin forestående gerning, et Straffens Sværd og en Nådens Lilje, udgående fra mundvigene. Til siderne knæler Maria og Johannes Døberen i bøn for menneskene, mens basunblæsende engle kalder de døde til dom. I hjørnerne venter henholdsvis Himmelens borg og Helvede. Inventar Alle fire kirker rummer inventar fra forskellige perioder. Kirkerne er i det følgende beskrevet en ad gangen under de fælles overskrifter alterudsmykning, prædikestol, døbefont og andet inventar. Alterudsmykninger I Gerlev står endnu det oprindelige, murede alterbord, og det har oven i købet bevaret sin såkaldte helgengrav: en fordybning i overfladen, udfyldt med en blyæske med relikvier, dvs. rester fra eller af helgener, og dækket med en plade af en kostbar stensort. Disse relikvier var selve kirkens hjerte og forudsætningen for at den nyopførte bygning kunne indvies som et Guds hus. Det blev allerede i 500-tallet pointeret, at et alterbord skulle være af sten og urokkeligt, og i de sjællandske og skånske kirkelove fra omkring 1170 forklares, at hvis et alterbord blev ødelagt og helgengraven forstyrret, skulle der nedlægges nye relikvier, hvorpå kirken skulle genindvies. Gerlev kirkes alterbord er dækket af en malet alterbordsforside fra Dens midtbillede, som omgives af en bort af skabelonmalede felter, forestiller Jesus, der i Getsemane

9 have knælende bedende om at få frataget den sin bitre kalk, der venter ham. Kalken står helt bogstaveligt klar, disciplene sover omkring ham og i baggrunden ses Judas i spidsen for de soldater, der straks efter skulle gribe ham. Forræderen har stadig pengene for sit salg af Jesus i hånden. Den tavle, der står på dette bord, er et fornemt billedskærerarbejde udført i 1667, i den dejagtige, næsten levende stil, der kaldes bruskbarok. Da denne tavle blev til, var kunstnerne ikke længere anonyme. En latinsk indskrift i tavlens fodstykke oplyser, at værket er udført den treenige Gud til ære og Gerlev kirke til prydelse, at hr. Mads Sørensen Lemvig fra Jylland var kirkens præst, og at den kunstfærdige Lorentz Jørgensen var tavlens skaber. Billedskæreren Lorentz Jørgensen var formentlig uddannet i Nordslesvig, men knyttede sig i 1640 ernes første del til lensmand Christoffer Urne på Langeland og fulgte med, da Urne i 1645 blev lensmand på Dragsholm. I de følgende årtier kappedes Lorentz Jørgensen med Abel Schrøder den yngre i Næstved om at levere det prægtigste inventar til de sjællandske kirker. Abel Schrøder var den mest eksperimenterende. Men Lorentz Jørgensen forstod til fulde at passe sit engang valgte skema til efter de aktuelle forhold. Hans tavler er lige imponerende, hvad enten de som altertavlen i Helsingør domkirke har nitten relieffer - eller som tavlen i Gerlev kirke kun to. På den sidstnævnte tavle viser det største relief, i hovedfeltet, Nadveren. Her er relieffet så dybt, at fladen er blevet til et regulært rum, hvorpå scenen udspilles. I topfeltet ses Korsfæstelsen og øverst på tavlen den opstandne Kristus på verdenskuglen. Til siderne står de fire evangelister med deres tegn. I Lundforlund er det murede alterbord ligeledes oprindeligt. Det har været dækket af en malet alterbordsforside fra omkring 1550, men den er nu på Nationalmuseet. Det samme gælder kirkens først kendte altertavle fra omkring En senere altertavle, et maleri af Anker Lund fra 1884, Lader de små børn komme til mig, er ophængt på skibets vestvæg. Som alterprydelse tjener nu et forgyldt jernkors. I Slotsbjergby er alterbordet af træ og beklædt med et panel, der er udført omkring 1550 og udformet med tre lodrette fyldinger, hvoraf den midterste rummer et maleri af Treenigheden i form af den tronende Gudfader med den korsfæstede søn og den svævende Helligåndsdue. I fyldingerne til siderne ses de fire evangelisters symboler og navne i runde medaljoner. Altertavlen er fra 1742 og et fornemt arbejde i portalfacon med Guds navn i stråleglans på toppen. Dens maleri, af englene, der lovsynger det nyfødte Jesusbarn, er udført af Christian Peiter Getreuer, det nok mest berømte medlem af en aktiv malerslægt fra Odense. C.P. Getreuer, der levede , virkede dog hovedsagelig som kunstner i sine unge år. Så gik han over til en mere håndværksmæssig virksomhed med malerarbejde i blandt andet Prinsens Palæ i København, det

10 nuværende Nationalmuseum, Hofteatret og Fredensborg. Dette gjorde ham til en overordentlig holden mand. I Slotsbjergby blev der først råd til at staffere tavlens rammeværk i 1745, tre år efter dens anskaffelse. Af denne staffering er bevaret de kronede spejlmonogrammer for den regerende konge, Christian VI, og hans dronning Sophie Magdalene. Sludstrup kirke har et oprindeligt, muret alterbord. Altertavlen er ifølge en oplysning fra 1740 udført i 1626, men må efter sin stil snarest henføres til nogenlunde samme tid som tavlen i Gerlev. Dens felter rummer dog ikke relieffer, men malerier; i storfeltet et billede af Maria Magdalene ved korsets fod og i de to topfelter kronede spejlmonogrammer tilføjet i 1741; de er ligesom monogrammerne på tavlen i Slotsbjergby for Christian VI og dronning Sophie Magdalene. Til Sludstrup kirkes alterudsmykning hører også korbuekrucifiksgruppen fra 1400-tallets sidste fjerdedel. Den blev fjernet fra sin oprindelige plads i korbuen i 1852 og blev 45 år efter genfundet i Stumper og Stykker paa Loftet af det søndre Vaabenhus af maleren Jacob Kornerup, der da var i gang med at restaurere de nyfundne kalkmalerier. Efter at være sat i stand blev hele gruppen, krucifikset og de to knap så velskårne sidefigurer af Maria og Johannes, ophængt på korets nordvæg. Men små hundrede år efter, i 1984, blev den atter sat i stand og efterfølgende anbragt på sin gamle plads i korbuen. Prædikestole Gerlev kirkes prædikestol er et fortrinligt arbejde i senrenæssance fra 1600-tallets anden fjerdedel. I dens fire storfelter står evangelistfigurer i muslingeskalsafdækkede nicher, mens hjørnerne prydes af såkaldte hermer, dvs. figurer, der fra navlen og nedefter er formet som rigt udsmykkede søjleskafter. Den midterste af disse hermer er Kristus med verdenskuglen, de øvrige fire disciplene Johannes den yngre, Philip, Bartolomæus og Thomas. I Lundforlund er prædikestolen fra omkring 1630 stærkt ændret i nyere tid. I de to felter på dens dørfløj er der relieffigurer af henholdsvis Peter og Johannes, mens tre af de fire felter på selve stolen rummer figurer af Mattæus, Kristus og Markus. Det sidste felt, ind mod væggen, er tomt. Ved en restaurering i 1921 blev de oprindelige farver fra 1635 genskabt. Fra en nu forsvundet lydhimmel er bevaret tre engle med lidelsesredskaber, et topstykke med to havfruer og en herme. Disse dele er placeret i den nyere degnestol. I Slotsbjergby er prædikestolen med den samtidige himmel anskaffet to år efter altertavlen og stafferet samtidig med denne, i 1745.

11 Sludstrup kirkes prædikestol fra omkring 1590 udmærker sig ved at have været bygget som en såkaldt lektorieprædikestol, dvs. som en stol placeret på et pulpitur tværs over korbuen. Denne type stol givet et godt indtryk af prædikestolens oprindelige betydning. Med reformationen blev der sat en stopper for, at syndsforladelser kunne købes. Ifølge Luther var der i middelalderkirken indskudt alt for mange led mellem menneskene og Gud. Menneskenes bønner blev udelukkende rettet til helgenerne, og skønt det var meningen, at helgenerne kunne bringe bønnerne videre, var der en tilbøjelighed til at helgenerne kom til at stå stærkere i folks bevidsthed end Gud. Derfor var det nødvendigt at vende tilbage til det egentlige, at åbne sig for Guds ord og tro. Derfor måtte Guds ord forkyndes, og så kom prædikestolene ind i kirkerne og blev helst placeret så centralt som muligt og så det, der blev talt herfra, kunne høres af alle. Ud fra denne tankegang var korbuen det naturlige sted for en prædikestol. Men det viste sig hurtigt, at kun de færreste kirker havde en korbue af den fornødne højde. De fleste steder var lektorieprædikestolene så forstyrrende og så upraktiske at komme under, op på eller hen til, at de ligesom i Sludstrup blev ombygget og flyttet til skibets sydøsthjørne. I Sludstrup var flytningen i 1708 begrundet med, at stolen betog Sangens Lyd samt Synet til Alteret. Stolen er udsmykket med malerier af Kristus og tre apostle. Yderligere fire apostle ses på det øverste stolepanel i nord. Døbefonte Gerlev kirkes font er af granit og uden anden udsmykning end et par vulster langs henholdsvis overog underkant. Et afløbshul vidner om, at fonten oprindelig stod fyldt med vand året rundt og vel at mærke det samme vand fra det blev indviet i påsken det ene år til det atter blev tømt ud i påsken det næste. Først efter reformationen blev det almindeligt at fylde vandet i et fad frem for i fonten. Lundforlund kirkes døbefont, der ligeledes er af granit, har kumme prydet med en udhugget arkade og en kraftig, tovsnoet vulst ved overgangen til foden, der nu næsten er skjult i gulvet. Fonten er smukt placeret i koret lige foran alteret. I Slotsbjergby er fonten også udført i granit og opbygget som fonten i Lundforlund med en tovsnoet vulst ved overgangen til foden. En arkade på kummen er dog i dette tilfælde vendt med buerne nedefter. Sludstrup kirke har hele to fonte. Den ældste er en døbefont svarende til fontene i Lundforlund og Slotsbjergby, men uden arkader. Den har måske fra første færd haft en uopdaget revne, for der er på et meget tidligt tidspunkt gået en stor del af den ene side. For at den fortsat kunne bruges, blev den derefter muret ind i væggen i det søndre våbenhus. Omkring 1900 er den

12 overflyttet til tårnrummet, hvor den står frit. Måske er det på dette tidspunkt, at kirkens anden døbefont kom i brug. Det er en meget stor, ret primitivt udført kumme, som i 1998 er blevet væsentligt forskønnet med et tilpasset dåbsfad udført af ciselør Violette Bürki og sølv- og kobbersmed Ebbe Bobjerg. Andet inventar Gerlev kirkes orgel er bygget af Marcussen & Søn i Åbenrå i Anden verdenskrig har sat sit præg på dets materialer, idet de store piber i orgelhusene til siderne er af zink fremfor det sædvanlige, en del dyrere, tin. Men materialemangelen har ikke påvirket den gode håndværksmæssige udførelse, der i høj grad er grunden til, at orglet fortsat fungerer til alles fulde tilfredshed. Kirken har to klokker, hvoraf den ene er middelalderlig; den er støbt i 1522 af en Laures Hansen, som muligvis var bosiddende i Slagelse. Den anden klokke er støbt af M.C. Trochell i København i I Lundforlund har det oprindelige korbuekrucifiks fra omkring 1500 i perioden tjent som alterprydelse, men hænger nu på korets nordvæg. Det er et smukt arbejde med et korstræ med stiliserede blade langs kanten og cirkelfelter med evangelistsymboler for enderne. Mellem kor og sakristi er der bevaret en dørfløj fra omkring 1500 med øverst en stor, rosetudfyldt cirkel som et gotisk rosevindue og herunder felter med såkaldt gotisk foldeværk. Lundforlund kirkes orgel er et spændende værk. Det er efter alt at dømme bygget af Frederik Hoffman Ramus omkring 1840, idet det i høj grad ligner det orgel, som Ramus i 1841 leverede til Det kongelige Teater og som nu står i Vodder kirke i Sønderjylland. Lige så lidt som dette værk er orglet i Lundforlund dog udført med henblik på en kirke. Det har derimod sandsynligvis været beregnet til privat brug. Det har egnet sig fortræffeligt til at sikre en musikledsagelse ved selskabeligheder. Da det ikke er særlig stort, har det endog kunnet flyttes. Men dets historie fortaber sig i uvisheden. Det vides kun, at det i 1903 kom til Oppe-Sundby kirke i Nordsjælland, hvorfra det i 1982 blev flyttet til Lundforlund. Den ene af Lundforlund kirkes klokker er støbt af en af middelalderens bedst kendte klokkestøbere, Oluf Kegge, i I dens indskrift, som står med gotiske minuskler, er indføjet et relief af den såkaldte S. Hjælper; en helgen, der er opstået som en fejlagtig fortolkning af et krucifiks i Nustrup kirke i Sønderjylland, hvor den korsfæstede er iført en fodlang kjortel frem for det sædvanlige lændeklæde, og hvor han derfor ikke ligner Kristus, men en helt ukendt hjælper.

13 Det relief af denne helgen, der sidder på klokken i Lundforlund, er sikkert et aftryk af et pilgrimstegn, som er erhvervet ved en valfart til Nustrup og som er kommet med på klokken, fordi dens giver(e) har ønsket at overføre tegnets kraft hertil. Den anden af Lundforlund kirkes klokker er støbt af I.C. & H.C. Gamst i Men der har eksisteret mindst to andre klokker. I 1755 kunne sognepræsten berette om en klokke fra 1552 og en, der ifølge sin indskrift var omstøbt i 1665, til Guds ære og Lundforlund menigheds nytte og da Frederik III var konge i Danmark og hr. Mads Severinsen Lemvig præst i Lundforlund. I Slotsbjergby blev knæfaldet bekostet på et ret tidligt tidspunkt, nemlig i Men det havde en trist årsag. På den rest af det oprindelige knæfalds trinbræt, som nu er ophængt i våbenhuset, kan det nemlig læses, at den Christen Christensen Brøgger, som gav stykket til kirken, både gjorde det til Guds ære og kirkens prydelse og for at mindes sit fireårige barn, der var druknet i gadekæret. Slotsbjergby kirke har endvidere bevaret et krucifiks af samme type som alterkorset i Lundforlund og fra nogenlunde samme tidspunkt, omkring Kirkens stolestader er udført i 1600-tallets anden fjerdedel, men rummer rester af stole helt tilbage til Et kirkeskib udformet som en tomasters skonnertbrig blev skænket til kirken i 1925, men blev i 1980 overdraget til Sorø Museum. Den kristne kirke blev ofte sammenlignet med et skib, der bar de troende sikkert over menneskelivets vover. Derfor blev et kirkeskib et yndet udtryk for et menneskes taknemmelighed over for Kirken. Særlig mange kirkeskibe er skænket af søfarende, der mirakuløst er blevet frelst fra farer på havet. Slotsbjergby kirkes næsten skulpturelt udformede orgel er bygget af Frederiksborg Orgelbyggeri i samarbejde med arkitekt Preben Thorsen i Da det af hensyn til lyset fra skibets vestvindue ikke, som vanligt, er placeret i kirkens vestende, men lige inden for indgangsdøren, er facadepiberne ikke udført af tin, da dette er ret følsomt over for træk, men af ahorntræ. Slotsbjergby kirke har ligesom de øvrige kirker to klokker. Den ældste er støbt af mesteren for landets største middelalderlige klokke, en klokke fra 1511 i Roskilde Domkirke, nemlig Johannes Fastenowe. Slotsbjergby kirkes klokke er fra 1516 og forsynet med en meget lang indskrift, hvori den oplyser, at den hedder Oliva, priser Jesus og anråber Maria, Anna, Johannes Døberen og Johannes Evangelisten, de Hellige tre Konger samt kirkens skytshelgener, S. Laurentius og S. Vincents. De sidste to er afbildet i helfigur på klokkelegemet. Den yngste af Slotsbjergby kirkes klokker er støbt af I.C. & H.C. Gamst i Men kirken har haft mindst én klokke mere. I

14 årene op mod reformationen var den danske konge økonomisk trængt og manglede blandt andet malm til kanoner. Derfor fik de danske kirker i 1528 ordre til at bidrage til den slunkne kasse ved at afgive klokker. Hvis kirken havde to klokker, skulle den aflevere den største, og hvis den havde tre, skulle den af med både den største og den mindste. Den eneste mulighed for at slippe var at erstatte en given klokke med halvanden gang dens vægt i kobber. Men dette skete ikke i Slotsbjergby. Denne kirke er nemlig med på listen over de kirker, der i 1528 afleverede en af deres klokker. Sludstrup kirke har bevaret en yndefuld, træskåren figur af Maria med barnet fra omkring Den stammer fra et nu forsvundet middelalderligt alterskab, som sandsynligvis har stået på sidealteret i skibets nordøsthjørne. Kirkens stolestader er fra 1998, men udført som tro kopier af et totalt nedbrudt sæt fra 1700-tallets slutning. Gavludsmykningerne fra dette sæt er genbrugt på det nye. En jernbeslået pengeblok, der nu er anbragt i skibets vestfag på en af nordsidens stolegavle, er fæstnet til en stok med karvsnitrosetter i gotisk stil. Der er helt givet tale om en middelalderlig blok og dermed måske om en blok udført til at stå i forlængelse af korbuekrucifiksets korstræ. Det var et oplagt offersted for menigheden, der på dette tidspunkt aldrig kom længere frem i kirken end til korbuen. Ikke mindst i det nordvestsjællandske område er der således fundet flere pengeblokke med en klar forbindelse til korbuekrucifiksets stamme. Sludstrup kirkes to klokker er støbt i henholdsvis 1561 og Gravminder I Lundforlund kirkes nordkapel står en stor gravsten over sognepræst i Lundforlund og Gerlev kirker fra 1645 til 1687, Mads Severinsen Lemvig, samt hans hustru Susanna Friderichsdatter. Lemvig, der blandt meget andet bidrog til anskaffelsen af en nu forsvundet klokke i Lundforlund og af den fornemme altertavle i Gerlev, blev født i 1614 og ordineret i januar Herefter virkede han i Lundforlund og Gerlev til sin død. Hans forgænger i embedet, Anders Bjørnsen, havde ved sin død efterladt sig en enke og tre børn. Det var før livsforsikringerne og enkepensionernes tid, og Lemvig var en af de talrige præster, der i stedet for at påtage sig forsørgelsen af forgængerens enke simpelthen overtog hende. I mange tilfælde gav dette system anledning til nogle ganske store aldersforskydninger, men Lemvig var heldig, idet Anders Bjørnsens enke kun var 21 år gammel eller ni år yngre end Lemvig selv. Ægteskabet blev da også så lykkeligt, at det resulterede i endnu elleve børn. Dette fremgår af indskriften på stenen, der er en figursten med helfigursportrætter af de afdøde stående på hver sin side af et krucifiks med en mægtig lang stamme, som tilsyneladende

15 udgår fra et kranium. Denne kobling skyldes en legende om, at Gud lod sig påvirke af Adam og Evas anger over at have syndet og at han derfor lod deres yngste søn, Seth, få et frø fra Paradisets have, som han kunne lægge i sin døde faders mund ved dennes begravelse. Frøet spirede, og fra Adams mund udgik således et mægtigt træ, der op igennem historien blev brugt til Noahs ark, til Salomons tempel osv., for til sidst at blive til det kors, hvorpå Jesus blev korsfæstet. Dette var endnu et billede på, at Jesu komme var en direkte konsekvens af Adam og Evas synd og at han blev den omvendte Adam for så vidt som han vendte det onde, de havde gjort, til godt. I Lundforlund kirkes tårnrum står endvidere en enkelt udformet gravsten over sognepræst i Lundforlund og Gerlev fra 1720 til 1758 og provst i Slagelse fra 1738, Iwar Böslund ( ), og dennes hustru Charlotta Amalie Borthig ( ). I Sludstrup kirkes sakristi findes en middelalderlig, muret grav, sandsynligvis fra 1200-årene, som i 1925 blev fundet under gulvet i skibets østfag. Den oprindelig placering af denne grav vidner om, at den døde har været en højtstående person, og det kunne være fristende at se en forbindelse mellem det indicium for en stormands tilstedeværelse i sognet, som ligger i, at kirken har haft et romansk vesttårn og den fornemme grav. Det har altid været det mest eftertragtede at blive begravet inde i kirken, og i løbet af årene gik der så stor inflation i kirkebegravelserne, at kirkegårdene blev reduceret til et sted, hvor kun fattigfolk lod sig begrave. I 1805 blev begravelser i kirkerne forbudt, og kirkegårdene genvandt deres status som gravplads for både fattig og rig. Men historien har også på dette punkt sat sig sine spor. Kirkerne er fortsat fyldt med både murede begravelser og begravelser i jord, og de er således ofte arkæologiske skatkamre. Et monument på kirkegårdens fællesgrav er udført af stenhugger Gert Maclean efter tegning af arkitekt Bjarne Bach Pedersen, søn af kirkens mangeårige værge. Monumentet er udført i bornholmsk granit og rummer et kors, der står lodret, solidt fæstnet i den hældende sten. Slutning De fire kirker syd for Slagelse er gode eksempler på julekortskirken : den typiske danske landsbykirke med de hvidkalkede mure og de kamtakkede gavle, som den i virkeligheden først og fremmest findes på Sjælland. Sludstrup kirke blev i 1950 erne endog brugt i Carl Th. Dreyers film Den danske landsbykirke. De er også gode eksempler på, hvordan en og samme bygning kan tilpasse sig en århundredlang udvikling af rammerne for sin brug. De var kirker på dronning Dagmars tid og da Valdemar Atterdag indledte genrejsningen af det pantsatte Danmark. De var kirker i unionstiden, i reformationsårene, under svenskekrigene, i oplysnings- og guldaldertiden og

16 mens den moderne tid vandt frem. Til tre af de fire kirker Gerlev, Slotsbjergby og Sludstrup - har der hørt hellige kilder, og med et sideblik til hvad der er sket i disse steders levetid, er det ret interessant, at i al fald de to af disse tre kilder endnu i begyndelsen af det tyvende århundrede blev brugt - efter deres oprindelige formål.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden efter kilder fra Ribe Domkirke Påskefesten er givet os mennesker både til trøst og glæde. Jesu opstandelse, hans død på korset og hans komme til jord tydeliggør,

Læs mere

Etape 5. Ringsted Næstved. 36 km. Ringsted - Herlufmagle 22,5 km. Herlufmagle Næstved 14,1 km. Side 61 Side 62. Herlufsholm i 1800 tallet

Etape 5. Ringsted Næstved. 36 km. Ringsted - Herlufmagle 22,5 km. Herlufmagle Næstved 14,1 km. Side 61 Side 62. Herlufsholm i 1800 tallet Etape 5 Ringsted Næstved 36 km. Ringsted - Herlufmagle 22,5 km. Herlufmagle Næstved 14,1 km. Herlufsholm i 1800 tallet Side 61 Side 62 Side 63 Side 64 Side 65 Side 66 Side 67 Side 68 Side 69 Side 70 Når

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Kirke Hvalsø Kirke. FDF K 17 Kaj Rostvad

Kirke Hvalsø Kirke. FDF K 17 Kaj Rostvad Kirke Hvalsø Kirke 3,5 km fra Bødkerhuset ligger Kirke Hvalsø Kirke - højt hævet over den gamle landsby, Hvalsø. Den ligger, som de fleste danske landsbykirker med kor og alter mod øst, dér hvor Paradiset

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS Gudbjerg Kirke Kirken ligger på en bakkeknold midt i landsbyen. Den ældste romanske del er fra begyndelsen af 1100-tallet og er bygget af granitkvadre på en høj profileret dobbeltsokkel. Koret og skibet

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst Galten kirke Nyrenoveret og med ny kirkekunst Kunstner: Peter Brandes Peter Brandes har lavet altertavlen, altertæppet og de 10 glasmalerier i vinduerne. Arkitekt: Jane Havshøj Jane Havshøj har designet

Læs mere

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg Dåb: DDS 450 Du

Læs mere

Aggersborg Kirke. Her mødes fortid og nutid

Aggersborg Kirke. Her mødes fortid og nutid Aggersborg Kirke Her mødes fortid og nutid INTRO: Når du besøger Aggersborg Kirke, bør du give dig god tid. Gå hen til vestsiden af det flotte dobbeltsidige dige af kampesten og nyd den vidunderlige udsigt.

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER INDHOLDSFORTEGNELSE Skattejagt Side 3 Grøn, rød,

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Septuagesima. Søndag d.16.februar 2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30 (Kirkeradio).

Septuagesima. Søndag d.16.februar 2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30 (Kirkeradio). Septuagesima. Søndag d.16.februar 2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30 (Kirkeradio). Salmer: Hinge kl.9: 31-661/ 728-372 Vinderslev kl.10.30: 31-661- 22/ 728-208- 372 Tekst: Matt 25,14-30.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter,

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter, HALD KIRKE ALTERTAVLEN af tre kvinder: Marie Magdalene, den anonyme synderinde, der salvede Jesu fødder samt Maria i Bethania), Sanct Maternus (biskop af Köln) samt Elisabeth af Thüringen. Sidefløjene

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar Forklaringsgudstjeneste for konfirmander Søndag den 27. oktober i Skibet kirke Prædiken Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar Da kom Peter til Jesus og spurgte:»herre, hvor

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 7/4-2013 kl. 11.00 1. søndag efter påske Tema: Thomas Tvivleren HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 736 Den mørke nat forgangen

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Grindsted Kirke. Torsdag d. 17. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Torsdag d. 17. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Torsdag d. 17. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Mark. 16,14-20, 1. tekstrække. Salmer. DDS 250 Kommer, sjæle, dyrekøbte. DDS 56 Jesus er navnet

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Notat vedr. ritual for dåb af voksne

Notat vedr. ritual for dåb af voksne Notat vedr. ritual for dåb af voksne I brev af 29.4.99 fra biskop Karsten Nissen er jeg blevet anmodet om en redegørelse for ritualet for dåb af voksne foranlediget af en henvendelse fra sognepræst Georg

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag. 1. tekstrække

Prædiken til Skærtorsdag. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Skærtorsdag. 1. tekstrække Salmer. DDS 403 Denne er dagen DDS 179 Herren god, som uden grænser DDS 68 Se, hvilket

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D Juletræet tændes i Kyndby Første søndag i advent - 2. december - tændes traditionen tro juletræet i Kyndby. Vi mødes ved gadekæret kl. 16.00 hvor der er gløgg og æbleskiver. Træet er endnu en gang

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå Det gamle Janderup Janderup kirke ligger langt fra byens nuværende centrum. Kirkens beliggenhed, ved en naturlig havn, vidner om det gamle Janderup før mejeriet og jernbanen kom. Landsbyen lå som en række

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Søndag seksagesima. I. (8/2-2015 kl. 9.00 i Hinge og kl. 10.30 i Vinderslev)

Søndag seksagesima. I. (8/2-2015 kl. 9.00 i Hinge og kl. 10.30 i Vinderslev) Søndag seksagesima. I. (8/2-2015 kl. 9.00 i Hinge og kl. 10.30 i Vinderslev) Salmer: 4, 392, 153/ 312, 7, 152 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Jesus gav sig igen til at undervise nede

Læs mere

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne.

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne. Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne. Palmesøndag Kirkerummet Palmegrene til at vifte med/lægge foran Jesus Et æsel, palmer, en kappe til Jesus Fortæl

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere