OVERFLADEBEHANDLING AF UDVENDIGT MURVÆRK OG PUDS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OVERFLADEBEHANDLING AF UDVENDIGT MURVÆRK OG PUDS"

Transkript

1 OVERFLADEBEHANDLING AF UDVENDIGT MURVÆRK OG PUDS Udgangspunktet for de råd og anbefalinger, der gives i Information om Bygningsbevaring, er dels, at man altid bør foretrække de miljø- og energimæssigt mindst belastende materialer og løsninger, og dels at disse samtidig kvalitativt skal være de bedste. Den næste forudsætning for valg af materialer til udvendig overfladebehandling af murværk er, at det skal bevare det bagvedliggende murværk længst muligt. På grund af de store fugt- og temperaturpåvirkninger fra regn, sol, frost og sne stilles der krav om en meget smidig og diffusionsåben maling, der har godt fast i bunden. Da dette informationsblad især retter sig mod ældre, fredede og bevaringsværdige bygninger, vil de anbefalede overfladebehandlinger fortrinsvis omhandle en række traditionelle malematerialer og -metoder, som oprindeligt har været anvendt, da disse huse blev bygget. Derved kan man bevare en vigtig sammenhæng mellem husets alder og det udvendige murværks farver, overfladekarakterer, slidmønstre og patinering. Udvendigt murværk De fleste murede huse, som dette informationsblad handler om, er opført med ydermure i 1/2-2 stens tykkelse (12-48 cm). Husene står i blank mur eller pudsede og med fremhævelse af gesims, eventuelle vandrette bånd, vinduesindfatninger og sokkel. I et vist omfang kan vi også møde huse bygget i bindingsværk med tavl, der er muret af brændte mursten og i sjældne Mange af funktionalismens ( ) murede huse var ikke blot pudset hvide, men okkerrøde, grønne, grå og brune, sågar blå facader var også ret udbredte, eller som her i grågrøn farvet puds. tilfælde af soltørrede lersten. Tavlene kan være kalkede eller stå i blank mur og tømmeret står ubehandlet, kalket, malet eller pudset over som tavlene. Se informationsbladene Mørtel, Kalkning, Afrensningsmetoder ude og inde og Malermaterialer I-IV Fugt og salte i murværk I ældre murværk vil vand fra det omliggende terræn ofte trænge op i murværket gennem porerne i mørtel og mursten. Vandet vil medføre salte fra jorden. På det sted, hvor vandet fordamper på ydersiden eller indersiden af murværket, vil salte blive efterladt tilbage. Saltene vil dels: holde på fugt og vand, hvorved murværket vil forekomme konstant fugtigt, hvad der medfører algedannelse, grimme fugtskjolder m.v. Nedbryde murværket, fordi de under visse fugtprocenter krystalliserer, hvorved de vokser, og under andre fugtforhold afkrystalliserer, hvorved de svinder igen, hvad der lige så stille sprænger og pulveriserer mursten, mørtel, puds og natursten. Afstøde en eventuel overfladebehandling. Det er meget svært, ja nærmest umuligt at fjerne/udtrække salte effektivt fra murværk. Både saltene og problemerne vil derfor næsten altid blive ved at være der. De optagne mursalte i murværket vil ved bestemte lufttryk og temperaturer udkrystallisere på overfladen af murværket eller lige under denne. Under udkrystalliseringen udvider saltene sig ca. 10 gange deres størrelse fra flydende til fast form. Hvis dette sker mange gange, sprænges og pulveriseres både puds, mursten og fuger. Fugtbremsende lag Det første man skal gøre er at fjerne tilgangen af saltene. Vintersaltningen kan det være svært at undgå visse steder, saltoplagringen er måske for længst af vejen og havgusen må man nok også indstille sig på at leve med. Så er der kun den opadstigende grundfugt tilbage. 1

2 Hvis fundamenterne står og sopper i vand, kan man lede dette bort med et omfangsdræn langs facaden samt sørge for at regnvand fra tagnedløb løber bort fra murværket. Dernæst kan man indsætte et fugtstandsende lag i murværket, cirka 30 cm over det højeste punkt på terrænet. Dette kan gøres på 3 måder, der alle tre er ret besværlige og dyre: Udsavning (med maskinsav) af en vandret fuge ca. 30 cm over terræn, 1-1½ meter af gangen, og indlægning af en 5 mm skiferplade, samt efterstopning med hydraulisk kalkmørtel. Dette skal gøres på både ydermur og indermur i samme fugeflugt. Indskydning, ved vibrering, af rustfri bølgeplader af jern i en vandret fuge. Denne metode kan medføre uheldige rystelser og revner i muren. Injicering af fugtstandsende flydende stoffer gennem skråt borede huller i murværket forskudt i to niveauer med jævne mellemrum. Indpresning af rustfri plader i murværket kan standse den opadstigende grundfugt, der bl.a. medfører hygroskopiske, vandsugende salte. Sokkelpuds et offerlag Selv efter indførelsen af et fugtstandsende lag sidder saltene naturligvis tilbage i murværket. Her er der igen tre muligheder for at gøre noget: I meget grelle tilfælde er der ikke andet at gøre end at udskifte det saltskadede murværk, sten for sten, gennem udhugning, nedtagning etc. og nyopmuring af nyt murværk, forsynet med effektive fugt- og saltstandsende lag. Man kan trække nogle af saltene ud med en pakning af papmache (Japanpapir), mættet i destilleret vand. Pakningen skiftes f.eks. en gang om ugen eller tiere. Denne metode er uhyre langsommelig og benyttes fort r i n s v i s t i l s æ r l i g e f a c a d e d e t a l j e r som sandstensdekorationer. Man påfører et lag ren luftkalkmørtel på ca. 3 cm tykkelse på de nederste cirka cm. på murværket, kastet ud i 2 lag mørtel med et ca. 2 cm tykt lag grovkornet mørtel inderst og et 1 cm, trykt, mere finkornet (med finere sand i) lag yderst. Man vil iagttage, at saltet automatisk trækker ud i kalkmørtelen, som efter 1-2 eller 5 år kan fjernes sammen med det udtrukne salt. Behandlingen kan herefter gentages med et nyt lag kalkmørtel, til størstedelen af saltet er trukket ud. Den sidstnævnte metode/konstruktion til at udtrække eller holde mursaltene i ave på kaldes også for sokkelpuds og er lige så ældgammel her i landet som murværket selv. Ved at give sokkelpudsen en anden, ofte mørkere farve end resten af facaden, trukket efter en skarp linje, opnås, at saltskjolderne for neden i murværket ikke ses så meget. Man har på denne måde løst saltproblemerne både visuelt/æstetisk/ kosmetisk og faktisk også teknisk, idet saltskaderne vil begrænse sig til sokkelpudsen, der kan fjernes og nypudses med passende mellemrum, hvorved de vitale dele af murværket skånes. Sokkelpudsen på ældre bygninger skal derfor betragtes som et regulært offer-lag, der skal skiftes ud med jævne mellemrum. Sokkelpudsen på et hus med muret sokkel har til formål at lade mursaltene, fugt og vand fordampe og udkrystallisere inde i sig, hvorved den nedbrydes og ofrer sig for selve murværket, idet sokkelpudsen jo kan skiftes ud ret nemt. Men hvis sokkelpudsen får en gang cement, asfalttjære eller tæt plastikmaling, kan fugten og saltene ikke komme ud her, hvorefter de blot løber højere op i murværket, og anretter fugtskader her. Her ligger tilmed indmurede bjælker og derpå gulvbrædder, der kan blive fugtet op og angrebet af råd. Det er i denne forbindelse meget vigtigt, at den pudsede sokkel ikke overfladebehandles med en tæt overfladebehandling, f.eks. sokkelasfalt, stenkulstjære, plastmaling eller lign. Så vil saltene blive inde i murværket og anrette skader under den tætte overflade. Sokkelpudsen skal derfor kalkes med grå kalkfarve eller males med silikatmaling. Ligeledes er det også vigtigt ikke at anvende cementmørtel som sokkelpuds, der ligeledes vil udgøre en alt for hård, tæt og fugtbremsende skal. 2

3 Blank mur Huse med facader i blank mur, dvs. synlige, udækkede mursten, får med tiden en patina, der for det meste består af snavs. Mange ejere ønsker derfor at rengøre deres bygninger, hvilket nemmest sker ved afvaskning med vand. Se informationsbladet Afrensningsmetoder. Denne type huse er tænkt stående i blank mur efter den stil, der var rådende på opførelsestidspunktet. Det rigtigste er derfor at undlade at give disse huse en overfladebehandling. Tyndpudsning af facader i blank mur Især tyndpudsning af blank mur er meget populært i disse år. Det hævdes fra murerfirmaernes side, at tyndpudsen stort set kan påføres i én proces, at man kan se murværkets struktur igennem tyndpudsen, at den kan forstærke ældre murværk under begyndende forvitring, at den kan farves i mange moderne farver, og så påstås tyndpuds at kræve meget lidt vedligeholdelse. Alle fem fordele er dog helt forkerte. Der har gennem de senere år vist sig mange problemer med frostafskalninger, mørke og lyse skjolder i overfladen samt generel forkert anvendelse af tyndpuds på murede facader især på nye bygninger, men også på mange ældre. Ved tyndpudsning skal man derfor være opmærksom på følgende fire forhold: Tyndpuds stiller generelt større krav til styrken, kvaliteten og frostfastheden i det underliggende murværk end såvel blank mur som grovpuds. Tyndpuds kan derfor absolut ikke anvendes til at forstærke eller redde ældre forvitret murværk. Tværtimod, tyndpudsen vil i de fleste tilfælde fremme forvitringen, bl.a. fordi pudsen i større eller mindre grad vil nedsætte vandets fordampningshastighed fra murværket. Er der de mindste rester af salte i murværket, frarådes tyndpudsning, idet saltene skubber tyndpudsen af på få måneder. Udførelsen af tyndpuds stiller store håndværksmæssige krav til mureren. Mørtlen skal påføres i et forholdsvis ens tykt lag, max. 0,5-1,5 mm, da for store lagtykkelser øger risikoen for afskalninger og skader. I det underliggende murværk skal mørtelfugerne derfor være fyldt helt ud til stenenes forkanter, inden der tyndpudses. Man skal herudover gennem en meget omhyggelig forvanding sørge for, at det underliggende murværk er ens vådt og dermed ens sugende, da der ellers vil komme skæmmende farveforskelle og skjolder i pudsoverfladen under hærdningen. Tyndpuds kan ikke anvendes på udsat murværk, f.eks. meget forblæste murflader i kystnære områder, på uafdækket murværk, på fritstående mure, samt på murværk af meget glatte Alt i alt kan man ikke sige, at tyndpuds på facader er en nem og billig løsning, fordi den kan påføres i én proces, at den rent teknisk kan forstærke ældre murværk under begyndende forvitring, og at den kræver meget lidt vedligeholdelse. Tyndpuds kan meget vel medføre en grim og skjoldet facade, der forvitrer hurtigt, kræver større vedligeholdelse og dermed flere penge på langt sigt, end f.eks. blank mur. Det kan herudover være meget vanskeligt og kostbart at fjerne tyndpuds igen fra facaden for kommende ejere af huset, herunder retablering af den oprindelige fugning på murværket. En alt for cementholdig tyndpuds (filtsning) på helt nyt murværk bevirker, at fugten ikke kan komme ud gennem pudsen og derfor først presser sig ud gennem fugerne og derefter skyder skaller af murstenene. Pudset murværk Husenes oprindelige pudslag er sjældent bevaret i sin helhed. Reparationer kan være udført med mørtler, der afviger meget fra den oprindelige puds. Hvor der sidder gammel puds, kan den blive siddende, men de hårdere og tættere pudsreparationer må hugges af. De nye pudslag udføres i kalkmørtel som de gamle, som de filtses sammen med i den eksisterende puds. Når reparationen er afbundet (hærdet), overfladebehandles den indtil den passer med den tilstødende overfladebehandling. Hvis pudsen er udført med kvadre, profiler eller andre detaljer, skal reparationer udføres efter samme mønster. 3

4 Skader og reparationer Skader på pudslaget kan være mere eller mindre omfattende og kan have mange årsager. Før en reparation af skaden bør man prøve at finde årsagen og få den fjernet. Se informationsbladene Vedligeholdelse af fredede og bevaringsværdige huse. Ved en pudsreparation er det vigtigt at alt løstsiddende materiale fjernes, og at et tilstrækkeligt stort areal uden om det skadede sted renses for snavs og maling. Pudsreparationer skal så vidt muligt udføres med samme mørteltype som det eksisterende pudslag. Revner i murværk repareres ved udhugning af knækkede sten, der erstattes med nye hele. Løse eller åbne fuger hugges op og fuges med ny mørtel. Reparationer i pudslag udføres ved, at man filtser med kalkmørtel eller hydraulisk kalkmørtel, hvor kornstørrelsen i sandet afpasses revnestørrelsen. Mørtel med en kornstørrelse på 0-1,2 mm vil oftest være anvendelig. Fine revner i de afsluttende pudslag kan opstå, hvis pudsen er tørret for hurtigt. Det er normalt uden betydning, da en afsluttende overfladebehandling vil kunne skjule disse fine revner. Nypudsning af murværk Udvendige pudsarbejder udføres normalt i 2-3 arbejdsgange: udkast, grovpuds og finpuds. Inden pudsning skal murværket være afrenset, fugerne fyldte og overfladen være gennemvandet. Der påføres som nævnt et eller flere mørtellag, inderst groft og magert (med forholdsmæssigt lidt kalkindhold) udefter finere og federe. Til udkast kan en hydraulisk kalkmørtel bruges (1 del kulekalk, 1 del hydraulisk kalk og 6 dele grus). Udkastet skal udfylde fordybninger i underlaget og være groft i overfladen. Udkastet bevirker, at sugeevnen i underlaget bliver ensartet. Grovpudsen skal give væggen en fuldstændig plan og jævn overflade og kan påføres væggen, når udkastet er næsten tørt. Mørtlen kan f.eks. være en ren kalkmørtel 1:3, 1 del kalk til 3 (eller 2 1/2) dele bakkesand. Grovpudsen, som kastes ud med murske, afrettes med kardeche (langt pudsebredt), til den ønskede overflade og tykkelse er opnået. Grovpuds er mm tykt og finpuds 1-2 mm. Alle pudsarbejder kræver fagmæssig kunnen. Den afsluttende finpuds er et velegnet underlag for en overfladebehandling med hvidtekalk, kalkfarver, kalkvandslasering eller limfarvning af murværket. Mørtlen, en fed kalkmørtel 1:1 eller 1:2, kan påføres oven på grovpudsen, når denne er et par døgn gammel og stadig lidt fugtig. Hvis fladen er blevet for tør, skal den vandes. Mørtlen trækkes på med et stålbrædt i et tyndt lag. Sandkornene skal være små, ikke større end 0-0,3 mm, for at give den Skadet og forvitret facadepuds bør repareres partielt, dvs. at man kun udskifter og nypudser de områder, der er løst eller skadet, men lader de andre områder være. Der beskæres efter rette linjer. Derudover skal man forsøge at ramme den oprindelige farve bedst muligt, så reparationerne ikke syner så meget. Revner i pudsen kan repareres ved at opkradse revnen til ca mm, evt. med maskinværktøj, og derefter fuge revnerne ud med en mørtel lig den oprindelige, men svagere i styrke. Det vil sige uden Portlandcement-tilslag. Der skal forvandes godt, og ydersiden skal sammenpresses og glattes omhyggeligt. 4

5 INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING glatte overflade. Som afslutning skal vægfladen filtses med et filtsebrædt. Andre mørtelbehandlinger Hvis man ikke ønsker en dækkende behandling med puds, kan man påføre et tyndt mørtellag. Disse behandlinger betegnes som vandskuring, sækkeskuring, filtsning og berapning, der alle holdes fugtige 3-4 døgn efter udførelsen. Ældre huse i blank mur, med synlige mursten, bør ikke tyndpudses, da denne, hvis den indeholder Portlandcement, kan ødelægge murværket, og derudover aldrig fjernes igen. A: Sækkeskuring B: Vandskuring C: Filtsning D: Berapning Vandskuring efterlader murværket med et meget tyndt mørtellag. Efter udkast skures murfladen med en mursten, helt ind til benet, samtidig med at der stænkes vand på med en kalkkost. Sækkeskuring efterlader lidt mere mørtel end ved vandskuringen. Efter udkast gnides overfladen over med en grov sæk, samtidig med at der stænkes vand på med en kalkkost. Berapning er en anden og meget anvendt overfladebehandling. Efter udkast og efter at mørtlen har sat sig, overkostes muren med en våd kalkkost. Filtsning udføres ved at gå den udkastede flade over med et filtsbræt (filtbeklædt pudsebræt). Der afsluttes med et skumfiltsbræt. Mørtel Murermørtel, fugemørtel og pudsemørtel har alle frem til omkring 1900 været kalkmørtler i det almindelige blandingsforhold 1:3 eller federe 1:2½ og 1:2. Til gesimspuds, vandrette bånd og sokkelpuds har som nævnt været benyttet de lidt stærkere De fire mest forekommende tyndpudser opstillet efter lagtykkelsen. Ældre huse i blank mur, med synlige mursten, bør ikke tyndpudses, da denne, hvis den indeholder Portlandcement, kan ødelægge murværket, og derudover aldrig fjernes igen. hydrauliske mørtler som f.eks. den bornholmske cement. Som tilslag er benyttet strandsand eller bakkesand. Mørtelfarven kan reguleres ved valg af sandtype eller tilsætning af farve. Før man i begyndelsen af 1900-tallet begyndte at blande cement i kalkmørtlerne, var et blandingsforhold på 1 del kalk til 3 dele sand som nævnt helt almindelig. Erfaringer fra restaureringsarbejder i de sidste år har vist, at man uden brug af cement kan få en tilstrækkelig stærk og sej mørtel til muring, fugning og pudsning. Dette betyder, at man i stedet for at styrke en svag nutidig (tørlæsket) kalkmørtel med at tilsætte cement kan styrke den svage mørteltype ved at tilsætte kalk af kulekalkdej typen og således få en mere egnet mørtel til restaureringsarbejde. Se informationsbladet Mørtel og puds 5

6 ofte et overtræk af en tynd, rødlig kalkvandslasering, der både skjulte kalkskjolderne og jævnede andre eventuelle uregelmæssigheder. I nogle tilfælde forsvandt såvel kalkvandslasering som kalkskjolderne helt af sig selv efter nogle år, og facaden stod som den var tiltænkt, i blank mur. I andre tilfælde fortsatte man, som man var begyndt, med at kalke eller kalkvandslasere facaden. Såkaldte Ildebrandshuse i København opført bl.a. efter bybranden i 1728, og bl.a. på grund af en udbredt genbrug af sodsværtede mursten, blev facaderne pudset og kalket i forholdsvis mættede eller mørke farver. Facadefarver Facadefarvernes historie I dansk byggeskik er murværk i én sten, to sten eller hulmur den mest anvendte facadekonstruktion og af samme grund en af de mest varierede. Man kan variere stenstørrelser, farver og overflader, forbandter, mønstermurværk, fugeformer og fugefarver m.m. Hertil kommer forskellige former for overfladebehandling af murværket. I middelalderen stod de murede huse ofte pudsede og kalkede, men upudset murværk, såkaldt blank mur, forekom også. I renæssancen blev det meget almindeligt at overfladebehandle de murede facader i Danmark. Det skete med kalkfarver, hvormed man i stedet for det ofte irregulære murværk, der var præsteret i form af forskelligtfarvede og -formede sten, skæve fuger m.v., malede et regelmæssigt idealmurværk på facaden. Det krævede en let tyndpudsning, en slags sækkeskuring, af facaden. Omkring 1700 vendte pudsede facader tilbage sydfra med barokken og især rokokoen. På mange murede bygninger nøjedes man dog med at pudse underfacaden, evt. tilsvarende lodrette facadeelementer, mens resten stod i blank mur. Da pudsen tydeligvis skulle illudere sandsten, gjorde man sig meget umage med at give pudsen i en sandstensagtig farve, overfladekarakter og detaljering, f.eks. kvaderpuds, refendfugning eller andre mønstre. Ved at variere sandet, der indgår i pudsemørtlen, kunne man skabe grårosa, gulbrune eller kolde grå nuancer. I langt de fleste tilfælde stod facadernes puds med andre ord i pudsemørtlens egen, naturlige, med bevidst valgte farve, i et smukt samspil med murede flader. Da man dengang ikke brugte at afsyre nyopmuret blank mur, kunne det nye murværk ofte se meget blakket og plettet ud. Derfor gav man det I forbindelse med større ombygninger, forhøjelser, ændringer af vinduer, døre eller porte var det en nem løsning at kalke, linoliemale eller ompudse hele facaden igen for at få den til at stå pæn og ensartet og samtidig skjule indgrebene. Farveundersøgelser vil derfor ofte vise, at en bygning først er blevet kalket og siden blevet malet i forbindelse med facadeændringer eller ombygninger. I disse, af forskellige grunde, naturpudsede, kalkede eller malede facader, kan man se et vist mønster i modefarverne op gennem tiden, der, selv om det ikke er systematisk undersøgt, antyder, at man ofte brugte forholdsvis umættede røde og gule farver i barokken ( ) og forholdsvis lyse pastelfarver i grå, gul og rød (gammelrosa) i rokokoen og nyklassicismen ( ). Der er dog tydelige egnsforskelle i dette mønster. Op gennem 1800-tallets nyklassicisme og historicisme, det tidlige 1900-tals Bedre Byggeskik og 1930 ernes funktionalisme forblev pudsede facader populære, især da man fik den stærke og lyse Portlandcement. Man fortsatte derfor med at lade overfladerne stå i materialernes egen farve, f.eks. på de københavnske brokvarterers mange cementpudsede underfacader. 6

7 I 1920 erne kom de første regulært farvede facadepudser, i en række nye spændende farver, mørkegrå, grønne, teglrøde og helt hvide. Netop til den hvide funktionalisme kom kalkfarverne tilbage igen. Først fra 1950 erne og århundredet ud forsvandt overfladebehandling af facademurværk som arkitekturelement næsten fuldstændigt. Undersøgelser af de eksisterende malingslag Inden man eventuelt går i gang med at nykalke, nymale eller istandsætte husets facader, bør man foretage en række undersøgelser af de eksisterende malingslag for at kunne fastlægge den fremgangsmåde og behandlingsform, der er mest hensigtsmæssig og ønskelig. Sidder de eksisterende malingslag ordentligt fast, er der revner, afskalninger, rynker, bobler eller krakeleringer? Hvilke materialer og behandlinger består de forskellige lag af? Hvordan har de tidligere farver været? m.m. Farveundersøgelser Farveundersøgelser, i form af strategisk anbragte farvesnit, kan foretages af en faguddannet konservator. Se informationsbladet Farveundersøgelser Den tekniske tilstand Den tekniske tilstand af de eksisterende malingslag vil en erfaren maler eller en arkitekt i mange tilfælde kunne vurdere. De mest almindelige skadetyper er slid eller skrammer i malingsoverfladerne, hyppigst på kanter og hjørner. I værre tilfælde har større partier af malingen og bundbehandlingen løsnet sig fra bunden, hvortil kommer partielle afskalninger. Malingstyper Det kan også være formålstjenligt at undersøge, hvilke malematerialer de forskellige malingslag består af. For de heldækkende malingslags vedkommende er der i praksis kun fem muligheder. Det kan enten være kalkfarve, silikatmaling, cementpulvermaling, linoliemaling eller plast- eller akrylmaling. Aftagning eller ikke aftagning af gammel maling Det er meget ofte et ønske at fjerne al den gamle maling, når man skal i gang med at nymale. Men dels er dette meget besværligt og kostbart, dels er det ofte unødvendigt og endelig fjerner man et vigtigt stykke af husets (farve) historie. Man ødelægger simpelthen de kommende ejeres og beboers muligheder for i fremtiden at finde frem til husets oprindelige farver. Man bør derfor kun gribe til en totalafrensning, hvis de gamle malingslag er løse, afskallede eller forvitrede for 80-90% vedkommende, eller hvis de indeholder mange skæmmende revner, der ikke kan spartles ud. Tekniske krav til overfladebehandling af udvendigt murværk Nørrebro Station i København. Bygget i 1929 og med det meget moderne farvede puds her i grønt, på facaderne. Ved den nyligt udførte reparation har murerne ikke haft det samme styr på at undgå farveskjolder og farver, som på det oprindelige farvede puds. Det handler bl.a. om ikke at gnide for meget rundt i materialerne. De tekniske krav til udvendigt murværk og dermed til en overfladebehandling, spænder meget vidt både i forhold til forskellige bygningskategorier og inden for samme bygning. Det siger sig selv, at murværket i staldbygninger, bygninger til opmagasinering af uemballerede varer eller industribygninger med våde anvendelser, har helt andre bygningsfysiske vilkår end beboelsesbygninger, kirker, 7

8 Overordnede tekniske krav til overfladebehandlingen På sokler, facader, udkragede elementer og skorstene er der en række fælles tekniske krav til en eventuel overfladebehandling. Fem overordnede tekniske krav til overfladebehandling på ældre bygninger. Evne til at bevare det murværk/ puds, den sidder på, mod nedbrydning eller forvitring. Hvilket kræver en diffusionsåben og forholdsvis svag overfladebehandling. Her ved indgangsdøren, hvor der ofte tøsaltes, løber saltene op i den nye puds og afskyder denne eller den meget åbne gule kalkning. Her skal huset efterfølgende vedligeholdes hvert år også selv om man holder op med at salte. fyrtårne osv. Funderingsforholdene, fugtforholdene, verdenshjørner, fremherskende vindretning m.v. influerer på konstruktion, forvitring og holdbarhed. Alt dette skal vi dog ikke komme ind på her. Men inden for den enkelte bygning er der også forskel på murværket og dermed overfladebehandlingen, alt efter om der er tale om sokler, underfacader, overfacader, brandkamme, udkragede elementer eller skorstene. Her vil dette informationsblad komme med et bud på mulige overfladebehandlinger i forhold til påvirkninger fra fugt, salte, tøsaltning, slid m.v. Bundens beskaffenhed En stor del af malerarbejdet på ældre bygninger handler om, hvordan og med hvad man maler på allerede malede overflader, hvordan og med hvad man maler på ældre materialer og overflader, hvor der har fundet en vis grad af nedbrydning sted, samt hvordan og med hvad man opretholder og bevarer overfladernes oprindelige og tidstypiske karakter. Dette giver nogle lidt andre parametre for produktvalg, malerarbejdets udførelse m.v. i forhold til maling på nyt træ på nye bygninger. Derudover vil dette informationsblad især fokusere på malematerialernes miljø- og arbejdsmiljømæssige egenskaber samt deres byggetekniske egnethed i forhold til den opgave, de har påtaget sig at løse. Den måske mest afgørende forudsætning for valg af overfladebehandling på udvendigt murværk på ældre bygninger er således, hvilken overfladebehandling der lige nu sidder på overfladen. Er murværket plasticmalet, silikatmalet eller kalket? Indeholder bunden Portlandcement? Er pudslaget eller kalklaget bæredygtigt? Afrensning af snavs og tidligere overfladebehandlinger Se informationsbladet Afrensningsmetoder. Evne til at kunne vedligeholdes uden en total afrensning. Hvilket kræver, at diffusions-tætheden ikke øges ved mange lag. Holdbarhed samt genbehandlingsmåde og -intervaller. Hvilket kræver lange erfarings-perioder. Miljø- og arbejdsmiljøforhold ved fremstilling, vedligeholdelse, nedbrydning og bortskaffelse, herunder MAL-kodning mellem 00-1 og 0-4. Overfladens patinering på længere sigt, herunder uheldig tilsmudsning. Lysreflektion, regn-nedvaskning, gipsafsætning, m.v. Produkter til overfladebehandling af udvendigt murværk Naturfarvet, dækkende puds og tyndpuds: Natursandets farve influerer på mørtlens farve, hvorved strandsandsmørtlen bliver kold blågrå, mens bakkesandsmørtlen har en varm 8

9 gråbrun farve. Derudover kan sandet fra bestemte grusgrave have yderligere variationer i farven. Farvet/indfarvet, dækkende puds og tyndpuds Man kan herudover indfarve mørtler med kalkægte pigmenter, hvorved man får farvet puds i forskellige nuancer: hvid, gul, brun, rød, grøn, blå, blågrå og sortgrå. Silkonebehandling Som afsluttende facadebehandling på puds gives ofte et overstrøg med silikoner. Det er kemiske forbindelser af høj vandafvisende virkning. Silikonen trænger ind i murværket og afsættes efter fordampning som en usynlig hinde i porer og kapillarrør i ca mm s dybde. Silikonehinden afviser vand fra overfladerne på samme måde, som f.eks. en fedtbehandlet overflade skyr vandet. Københavnske Ildebrandshuse her er vi oppe ved den tredje bybrand i 1807 har ikke oprindeligt været pudset med farvet puds, men kalket i kraftige farver. Man ville derfor opnå et smukkere, mere holdbart og ensartet resultat, og ikke så ru i overfladen, hvis man kalkede med samme farve oven på den farvede puds. Overfladens porøsitet nedsættes ikke væsentligt der er stadig mulighed for fri passage af vanddamp, så muren fortsat kan ånde. Men ved revner i overfladen af større bredde end 0,3-0,5 mm vil vandet trænge igennem den behandlede overflade, fordele sig i de bagved liggende lag og herfra igen søge ud til overfladen. Fra bagsiden bliver vandet imidlertid tilbageholdt af silikonen og forhindret vand i at trænge ud til overfladen. Først i fordampet tilstand vil vandet kunne slippe igennem de silikonebehandlede overfladelag. Det kan medføre risiko for frostskader i murværket, ligesom der ved ophobning af salte i murværket med tiden vil komme afsprængninger af muroverfladen. Metoden må derfor frarådes. Hvidtekalk og kalkfarver Udrører man denne kulekalkdej i vand (f.eks. 1:6) fås en hvid væske, der kaldes hvidtekalk eller kalkmælk. Når hvidtekalken kommer i forbindelse med luftens kuldioxid (Co 2 ), f.eks. når man hvidter/kalker et hus, omdannes den langsom til det oprindelige materiale: kalciumkarbonat (CaCO 3 ), der er uopløseligt i vand og derfor vil blive siddende som et hvidt kridtlag en hvid farve på murværket. Dette består af små fine kalkkrystaller, der vil binde sig godt fast til en bund, der har kalkkrystaller i sig, nemlig kalkmørtel og kalkpuds. Hvidtekalk danner således, rigtigt udført, ikke en pålimet malingsfilm på murværket, som vi er vant til fra andre malematerialer, men en kemisk sammengroet forlængelse af murmaterialerne ud i overfladebehandlingen. Hvidtekalk kan farves med kalkægte pigmenter, dvs. pigmenter, der ikke nedbrydes af kalkens basiske miljø. Dette kan afprøves ved at blande en lille smule pigment med en lille smule læsket kalk og lade det stå et døgn eller i 4% natronlud i 4 timer. Farven må ikke ændre sig af denne behandling. Oversigten over de klassiske pigmenter skulle angive, hvilke af disse der er kalkægte. Der er grænser for, hvor meget pigment hvidtekalken kan binde, før pigmenterne både svækker kalkens styrke og smitter af. Der må højst blandes 10 volumenprocent pigment i kalken men ofte vil 7% være passende. Man kan også farve kalken med jernvitriol (jernsulfat FeSO 4 ), der ikke er et pigment, men et vandopløseligt metalsalt, der går kemisk i forbindelse med kalken og danner en rød-orange farve. Man kan almindeligvis ikke kalke på en bund, der består af ny cementpuds, da gipsen i dette materiale afviser kalken. Man kan i stedet påføre sandkalk, der holder udmærket. På en gammel, 100-årig cementpuds, er overfladen ofte så dekomponeret, at kalkning godt kan finde sted. Kalkvandslasering Hvidtekalk er som nævnt både bindemiddel og hvid farve i ét. Dette påvirker imidlertid mulighederne for at opnå mættede farver, uden hvidt indslag. Vil man undgå kalkens hvide farve, skal man benytte kalkvand som bindemiddel. Kalkvand fremstilles ved at røre læsket kalk ud i vand i en overmættet blanding 1:5 eller 1:6 (en mættet kalkopløsning (kalciumhydroxid) i vand indeholder 1 del kalk til 730 dele vand). Når bundfaldet efter et døgns tid har sat sig, tappes den overskydende helt klare, men kalkmættede væske af. Denne væske kaldes for kalkvand. Kalkvandet kan bl.a. anvendes til bindemidler for farvepigmenter og dermed til maling/overfladebehand- 9

10 kemisk forbindelse mellem farven og underlaget, hvorved stor holdbarhed opnås. Rene silikatmalinger er ikke filmdannende. De er diffusionsåbne (vanddampgennemtrængelige), er meget vejrbestandige og slidstærke. Til facader bør anvendes den rene silikatmaling. Ved speciel fortynding og med en særlig teknik kan den anvendes som silikatlasur. Herved opnås en transparent laserende overfladebehandling, som får facaden til at virke mere levende. Ved anvendelse af laseringsteknikker er det af altafgørende betydning for behandlingens holdbarhed, at den laserende overflade får en afsluttende fiksering. Den såkaldt hvide internationale funktionalisme ( ) har oprindeligt været kalket med hvidtekalk, og burde kalkes igen, da det er hvidere og teknisk bedre end plasticmaling eller silikatmaling. Bellavista i Klampenborg. ling, men da kalkvandet ikke har nogen stor bindekraft, bliver behandlingen altid laserende dvs. halvgennemsigtig. Man kan derfor ikke tale om kalkvandsfarve, men om kalkvandslasering. Sandkalk og sandkalkfarve Da både hvidtekalk og kalkfarve har visse begrænsninger i forhold til den bund, der kan kalkes på, har man gjort den erfaring, at hvis kalken blandes med små, fine, skarpkantede sandskorn, vil man forbedre kalkens vedhæftning og holdbarhed. Sandskornene fylder bl.a. mellemrummene mellem kalkens krystalstruktur op. Overfladen bliver derved tættere og stærkere, og behandlingen kan erfaringsmæssigt hænge godt fast på cement, granit, mursten, ru træ m.v. Man kalder dette produkt sandkalk, eller hvis der er farvepigmenter i sandkalkfarve. Silikatmaling Under betegnelsen silikatmaling forhandles en række produkter af forskellig sammensætning. Man skelner mellem ren silikatmaling, som består af en blanding af flydende kaliumsilikat (vandglas) og alkalibestandige mineralfarvestoffer, og silikatmaling med tilsætning af større eller mindre mængde plastbinder eller andre harpiksprodukter. Den rene silikatmaling er af ældre oprindelse. Allerede tilbage i begyndelsen af 1700-tallet blev de første forsøg med blanding af pigmenter i vandglas udført. Men først i 1874 blev metoden videreudviklet, og de første silikatmalinger sat i produktion. Silikatmaling anvendes på mineralske overflader som f.eks. puds, beton og tegl. Ved silikatmalingens indtrængning i underlaget sker der en forsteningsproces. Der opstår en uopløselig Ren silikatmaling kan også anvendes på indvendige vægge, men kravet er her nypudsede flader. Maling med rene silikatmalinger kræver god håndværksmæssig kunnen. For at opnå et fuldt tilfredsstillende resultat skal leverandørernes vejledning nøje følges. Cementpulvermaling Cementpulvermaling består af fint formalet cement, dvs. brændt kalk og ler, tilsat fyldstoffer og pigmenter. Før brugen røres malingen op med vand og skal derefter anvendes inden for en nærmere angiven tid. Da vand er en forudsætning for cementens hærdning, skal murværket forvandes grundigt, inden påførelsen og endvidere også i tiden umiddelbart efter, helst i nogle døgn. Malingen påføres bedst med pensel (anstryger), vådt i vådt. Påføring med rulle kan til tider give skjolder. Cementpulvermalingen hærder betydeligt hurtigere end kalk og er derfor langt mere følsom over for fugt- og temperaturforholdene under hærdningen. Man skal derfor færdiggøre en hel facade eller et omkranset område på 10

11 rumfangsforøgelsen medføre rynker i overfladen, mens den underliggende olie stadig er flydende eller blød. Da den hærdede overflade samtidig forhindrer, at ilten kan hærde resten af malingen, har denne håndværksmæssigt forkerte udførelse, formentlig af amatører, givet linoliemalingen det skudsmål, at den aldrig tørrer. Linoliefarver blev tidligere anvendt på en del på facader med murværk og puds. Nyopmurede bygninger kan først linoliemales, efter at kalkmaterialerne er hærdet fuldstændigt af, dvs. efter 1-1½ år. For at det nye hus ikke skulle se alt for kedeligt ud, kalkede man før i tiden ofte facaderne i dette tidsrum. Silikatmaling har ikke kalkens lysende overfladekarakter, men det er et teknisk og holdbarheds-mæssigt et udmærket produkt i ren form, dvs. uden plast- eller akrylbindere. facaden, vådt i vådt, på én og samme dag. Dette gøres ved at sætte tilstrækkeligt med mand på stilladset, således at også stilladsovergangene kan udføres vådt i vådt uden at der ses tydelige skjolder og overgange. Disse må ikke forekomme. Cementpulvermaling er udviklet til brug på beton, men produktet kan også anvendes på murværk og puds. Facader, der er skabt til at stå i blank mur synlige mursten bør ikke males med cementpulvermaling, da det er næsten umuligt at fjerne igen, hvortil kommer, at det kan ændre på fugtdynamikken i murværket. Cementpulvermaling er ikke nær så diffusionsåben over or vanddamp som f.eks. kalk. Linoliemaling Linoliefarve/linoliemaling består af kogt linolie irevet fintmalede pigmenter. Man kan også fremstille linoliefarve af rå linolie og pigmenter, men denne maling vil hærde langsommere og være teknisk svagere end linoliemaling af kogt linolie. Den anvendes derfor fortrinsvis til udvendig brug, f.eks. på ru træ. Til facademaling skal der anvendes kogt linolie til malingen. Linoliefarve tørrer/hærder ikke ved fordampning eller lignende, men ved en kemisk proces, hvor olien optager ilt fra luften. Ved denne såkaldte oxidation udvider malingen sig samtidigt i vægt og rumfang. Oxidationen er afhængig af lys og tager relativt lang tid. Linoliemaling har god indtrængning i f.eks. træ, når den påføres i relativt tynde opstrøg. Under linoliens tørring/iltning sker der en rumfangsudvidelse, hvorved olien presses ind i underlagets hulheder. Herved opnås en god vedhæftning til underlaget. For tykt påførte opstrøg kan som følge af Ældre bygninger med nye pudslag skal tilsvarende afhærde i 1½-2 måneder, før man kan male dem med linoliefarve, afhængig af pudslagets tykkelse, årstiden og pudsmaterialerne. Ældre bygninger med intakte gamle pudslag kan uden videre linoliemales. Mindre pudsreparationer skal dog afhærde i 3-4 uger. Malebunden skal være helt tør, under 18% RF, på påførselstidspunktet, og murværket må ikke være permanent fugtigt som følge af hygroskopiske salte eller vand- eller fugtpåvirkninger indefra eller udefra. Så falder linoliefarverne hurtigt af. Under alle omstændigheder skal man forsøge at neutralisere eller nedsætte kalkmaterialernes alkaliske virkning over for linoliemalingen mest muligt. Et af de materialer, der har vist sig at kunne spærre for murværkets alkalier er kinesisk træolie, der er en naturolie, udvundet af nødderne fra det kinesiske tungtræ (aluriitis fortii). 11

12 Herregården Llanerchaeron i Wales, tegnet af den londonske arkitekt John Nash i 1795, var pudset og linoliemalet i en kraftig engelskrød farve, der efter 200 år var noget blegnet i Denne olie tørrer ekstremt hurtigt (3-4 timer) og er både vandafvisende og alkalifast. Den kan blandes med andre olier, bl.a. linolie. I ældre hjemlige opskrifter ser vi også flydende fyrre-harpiks (såkaldt balsam ), i malingsopskrifterne til denne grunding af murværket. Dette produkt har haft nogenlunde samme egenskaber som kinesisk træolie. I dag er en af linoliemalingens meget store fordele, at den er helt miljøvenlig, idet den ikke skal eller må tilsættes nogen former for forurenende (unedbrydelige) plasticstoffer, endsige farlige opløsningsmidler eller konserveringsmidler m.v. Linoliefarve har således malerkodningen Mørke linoliefarver får en ret uens patinering i løbet af nogle år, idet de regnskyllede områder bleges og de ikke-regnskyllede mørkner. Det samme gælder linoliemalede flader, der ligger i skygge eller mørke. De gulner. Til gengæld forsvinder gulningen, når malingsfilmen får lys. Det er vigtigt at anvende fagtermen linoliemaling om linoliemaling og ikke malerfagets gamle betegnelse oliemaling eller hybriden gammeldags oliemaling. For det første eksisterer en del forvirring, ikke mindst indenfor malerfaget selv, om hvad oliemaling er. Hos mange er oliemaling nemlig den gængse betegnelse for alkydmaling, der ikke har ret meget med linoliemaling at gøre, så man kan desværre ikke altid regne med, at de, der bruger ordet oliemaling, mener linoliemaling. For det andet var det gamle begreb oliemaling heller ikke særligt entydigt. Det kunne også i forrige århundrede være flere ting. Temperafarver Temperafarver, også kaldt kompositionsfarver, emulsionsfarver eller olieemulsions-farver, ja endda oliefarver, for at gøre forvirringen fuldendt, består af linoliemaling iblandet forskellige vandige lime, f.eks. hud- eller benlim, kaseinlim, melklister m.m.. Man har derved gjort malingen meget billigere, men også mere diffusionsåben, holdbar og smukkere patinerende. Denne maling har derfor før i tiden ifølge gamle beskrivelser været et ret almindeligt brugt overfladebehandlingsprodukt til malede facader i byerne, både på de kvaderpudsede underfacader og på hele pudsede eller murede facader i flere etager. I 1880 erne og frem blev det almindeligt at anvende cementpuds, som det var umuligt at kalke på med et holdbart resultat. Hver malermester havde sin egen opskrift på en god og billig temperafacademaling. Mest almindelig var linoliemaling og hudlim, men også kalkfarver iblandet æg, kogt linolie eller kaseinlim (kalkkasein) nævnes. 12

13 Farven holdt godt i 5-10 år og regnede gradvist af, hvad der dels holdt facaden ren, dels gjorde genbehandlingen lettere. Man vaskede snavs og løs maling af facaden med varmt vand med soda, skyllede efter med rent vand og nymalede efter et par dages tørring. Her skal bunden være forholdsvis tør, så der skal ikke forvandes. Akrylplastmaling Bindemidlet i akrylplastmaling er dispersioner (findelt fast stof) i vand af forskellige plast- eller akrylpolymerer. Hertil er føjet farvestoffer/pigmenter og en række andre konserverings-, sammenflydnings- og antiskumstoffer m.m. Når vandet fordamper, smelter plast- eller akrylstofferne sammen til en sej malingsfilm. Plast- og akrylmaling kan fremstilles med meget varierede egenskaber, idet polymererne kan sammenlignes med byggesten, der kan danne tætte, åbne, løse, faste, hårde, bløde egenskaber alt efter hvad producenten ønsker. Alle plast- og akrylmalinger har dog den uheldige egenskab, specielt i forbindelse med maling på udvendigt træ eller murværk, at de i våd tilstand, dvs. mens det regner, lukker forholdsvist meget vand udefra og ind kapillært (gennem små fine porer) gennem malingsfilmen. Det skyldes de hydrofile (vandelskende) sammenflydningsstoffer i akrylplastmalingen. Når malingsfilmen efterfølgende tørrer, og vandet skal ud igen, har porerne lukket sig igen, således at vandet nu skal passere indefra og ud ved diffusion molekyle for molekyle. Da der flyttes meget større vandmængder ved kapillær transport end ved diffusion, kan der hobe sig meget vand op inde under malingsfilmen, selv om Roskilde Station. De farvede facadedekorationer over vinduer, de vandrette bånd og de blå søjler ved indgangen er malet med temperafarver for ikke at skade bygningen med plastic eller silikat og fordi kalkfarver ikke kan stå så mættede i farven malingen i og for sig er relativ diffusionsåben (z-værdi ca. 3-5). Plast- og akrylmaling anbefales derfor ikke som facadebehandling på ældre bygninger, herunder fredede og bevaringsværdige huse. Overfladekarakteren harmonerer heller ikke med de kalk-, lim- eller temperafarver, facaderne er født med, hvorfor det æstetiske facadeudtryk på huset ændres uacceptabelt. Hertil kommer, at akrylplastmaling er meget tilbøjelig til at snavse til og blive misfarvet. Olieemulsionsmaling Olieemulsionsmaling minder, trods sit navn, meget om akrylplastmaling. Bindemidlerne består af en blanding af akrylpolymerer, vand,olie og alkyd (kunstharpiks). Akrylpolymererne er dispergeret (som et findelt fast stof) i vandet, mens olien og alkyderne er emulgeret (som en findelt væske) i vandet som i øvrigt udgør mellem % af malingen. Den emulgerede olie er imidlertid ikke, som det ofte hævdes, i stand til at Temperafarver har i modsætning til kalkfarver og linoliemaling ofte en ret tyk konsistens, men i forhold til kalken kan en temperafarve males i kraftigt mættede farver. Foto: Anne Lindegaard trænge nævneværdigt ind i bunden og sikre en bedre vedhæftning end den gængse akrylplastmaling. Andre navne for denne maling er vandig alkyd, plastalkyd, alkydplastmaling, idet der her ses bort fra de mere malende navne som murmaling, murværn, murforstærker, murprotector, men selv om der er meget stor forskel fra produkt til produkt, afviger egenskaberne i forhold til fugt, overfladekarakter, patinering m.m. ikke voldsomt 13

14 fra den ovennævnte akrylplastmaling. Olieindholdet gør, at malingen ikke kan anvendes på ny puds, da de alkaliske stoffer heri dekomponerer olien. Kunstgummimaling Bindemidlet i kunstgummimaling er en syntetisk gummi eller et termoplastisk materiale, opløst i terpentin eller et andet organisk opløsningsmiddel. Netop indholdet af terpentin gør det vanskeligt at bruge denne maling til facademaling i dag. Man vil, hvis man er ovre i de syntetiske materialer, nok foretrække akrylplast- eller plastakrylmaling. Den anden uheldige egenskab er, at malingsfilmen bliver tættere og tættere, jo kraftigere akrylplastlaget er dvs. at fugtproblemerne forværres ved flere efterfølgende behandlinger. En række af de tidligere nævnte traditionelle malematerialer bliver ikke nævneværdigt mindre diffusionsåbne ved flere lag. Skema hensigtsmæssige produkt, får man nedenfior viste skematiske oversigt: Sætter man ovennævnte ti facadebehandlingsprodukter til udvendigt murværk ind i et skema med de fem overordnede kriterier til en god facadebehandling på ældre bygninger og vurderer produkterne efter en skala fra A-E, hvor A står for det mest LITTERATUR OG LINKS Litteratur Byhuset, byggeskik i købstaden. Curt von Jessen, Niels-Holger Larsen, Mette Pihler & Ulrik Schirnig. Gyldendal Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse af facader. Søren Vadstrup. Raadvad-Centeret Gode råd om maling med traditionelle malingstyper. Søren Vadstrup. Raadvad-Centeret, Bygningsbevaring. Skandinavisk Jurakalk ApS. Seneste version Husbygningsmaterialer. E. Mollerup. København Huse med sjæl. Søren Vadstrup. Gyldendal Københavns Farver. Bente Lange. København Landhuset. Byggeskik og egnspræg. Curt von Jessen, Niels-Holger Larsen, Mette Pihler og Ulrich Schirnig, Gyldendal, 3.udg MBK. Malerfagligt Behandlings-Ka talog. Teknologisk Institut (Opdateres løbende). Om byggeskik og vedligeholdelse. Jørgen Ganshorn og N. Erik Jensen. Miljøministeriet Links Information om bygningsbevaring: Malermaterialer I Mørtel Kalkning Afrensningsmetoder ude og inde 14

15 Anvisninger til Bygningsbevaring. Center for Bygningsbevaring i Raadvad Facadeafrensning Tyndpuds på facader Reparationer og nyt puds på facader Farvet puds på facader, uden skjolder De klassiske pigmenter jordfarveskalaen Farvesætning af facader Spørgsmål og svar om overfladebehandling på facader Kalkning med hvidtekalk og kalkfarver på facader Kalkvandslasering af murværk Maling med silikatmaling på murværk og puds Linoliemaling på puds Yderligere oplysninger Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Telefon KOLOFON Titel Overfladebehandling af udvendigt murværk Oplæg Tekstoplæg: Curt von Jessen, arkitekt m.a.a., Tegnestuen Kvisten og Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Foto: Hvor intet andet er nævnt, Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Center for Bygningsbevaring Copyright, redaktion og udgiver Kulturstyrelsen, Kulturministeriet Opdateret Juni 2012 Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a., Center for Bygningsbevaring 15

MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup

MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Under betegnelsen silikatmaling forhandles en række

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR OM OVERFLADEBEHANLING PÅ FACADER Hvad skal man vælge af produkter til overfladebehandling af murværk og puds?

SPØRGSMÅL OG SVAR OM OVERFLADEBEHANLING PÅ FACADER Hvad skal man vælge af produkter til overfladebehandling af murværk og puds? Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring SPØRGSMÅL OG SVAR OM OVERFLADEBEHANLING PÅ FACADER Hvad skal man vælge af produkter til overfladebehandling af murværk og puds? af

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve

OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Murede sokler, d.v.s. sokler, opmuret

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Pudsede overflader af forskellige typer PUDSEDE FACADER

Pudsede overflader af forskellige typer PUDSEDE FACADER PUDSEDE FACADER 1 Puds Generelt har et pudslag en række forskellige funktioner, herunder at frembringe en plan overflade, der er velegnet som underlag for keramiske fliser, maling eller tapet. Puds opdeles

Læs mere

KALKNING MED HVIDTEKALK OG KALKFARVER PÅ FACADER

KALKNING MED HVIDTEKALK OG KALKFARVER PÅ FACADER Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring KALKNING MED HVIDTEKALK OG KALKFARVER PÅ FACADER af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Hvidtekalk og kalkfarver er den mest diffusionsåbne

Læs mere

KEIM Silikatfarve til villaer

KEIM Silikatfarve til villaer KEIM Silikatfarve til villaer Beskytter dine værdier Gratis rådgivning Vi beskytter dine værdier KEIM silikatfarve er en investering i lang holdbarhed. De første KEIM behandlede facader i Skandinavien

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

REPARATIONER PÅ BLANK MUR

REPARATIONER PÅ BLANK MUR Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Mursten er ét af de mest robuste og holdbare byggematerialer, vi har. Der er masser af eksempler

Læs mere

Svanekes facadefarver

Svanekes facadefarver Svanekes Venner Niels Holger Larsen 12.marts 2012 Svanekes facadefarver fra kalk til plast fra plast til kalk Materialer og kulører Foto: Niels Holger Larsen og Kjeld Brandt Facadebehandlinger på murværk

Læs mere

Er der tvivl om, hvorvidt en mursten egner sig til overfladebehandling, kan man kontakte et af teglværkernes salgskontorer.

Er der tvivl om, hvorvidt en mursten egner sig til overfladebehandling, kan man kontakte et af teglværkernes salgskontorer. Overfladebehandling ved påførsel af et tyndt mørtellag Overfladebehandling med tyndt mørtellag kan defineres som finpuds, der påføres direkte på underlaget - eksempelvis murværk - således at dettes overfladekarakter

Læs mere

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel NHL Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel Scandinavian Calcium Oxide ApS Forsidefoto: Strandvejsvilla. Renset - pudset i 35/65/500 - efterbehandlet med naturlig sandkalk - efterfulgt af naturlig kalkmælk

Læs mere

Sto Scandinavia I Facade. Facadesystem StoNordic Pudssystem

Sto Scandinavia I Facade. Facadesystem StoNordic Pudssystem Sto Scandinavia I Facade Facadesystem StoNordic Pudssystem StoNordic Pudssystem I Fordele Systemet til alle underlag Magasinstorget, Linköping, Sverige StoNordic Pudssystem er et komplet system med gennemtestede

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

LINOLIEMALING INDHOLD. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD: MATERIALER til Bygningsbevaring. Af Søren Vadstrup Maj 2006

LINOLIEMALING INDHOLD. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD: MATERIALER til Bygningsbevaring. Af Søren Vadstrup Maj 2006 Center for Bygningsbevaring i RAADVAD: MATERIALER til Bygningsbevaring LINOLIEMALING Af Søren Vadstrup Maj 2006 INDHOLD Hvad er linoliemaling? Pigmenter og farvestoffer Mager og fed linoliefarve 2 eller

Læs mere

Tempera - atin, jf. tempera mentum, (temperament), der betyder blande - og det er præcist, hvad man gør, når man blander temperafarver.

Tempera - atin, jf. tempera mentum, (temperament), der betyder blande - og det er præcist, hvad man gør, når man blander temperafarver. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Dato: Februar 2010 Temperafarver Temperafarver, også kaldt kompositionsfarver, emulsionsfarver

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype. Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE HUSE

VEDLIGEHOLDELSE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE HUSE INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING VEDLIGEHOLDELSE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE HUSE Hvis man er ejer af et fredet eller bevaringsværdigt hus, skal man være meget opmærksom på ikke at ødelægge de arkitektoniske

Læs mere

SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16. SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug

SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16. SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16 SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug Skalcem S2000/CF2000 Skalcem S2000/CF2000 anvendes til vandskuring og finpuds af alle mineralske

Læs mere

Nyt liv. til din kælder. Når de gamle murede kældervægge

Nyt liv. til din kælder. Når de gamle murede kældervægge Nyt liv til din kælder På en weekend eller to kan du forvandle et nedslidt og skummelt kælderrum til et lyst og venligt rum, hvor væggene vil holde sig pæne og sunde, selv om den gamle konstruktion lader

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSE. linolie maling. - træet længe leve

VEDLIGEHOLDELSE. linolie maling. - træet længe leve VEDLIGEHOLDELSE linolie maling - træet længe leve 1 Royal Termo Træ NORDISK TRÆ I SÆRKLASSE Royal Termo Træ er udviklet med en målsætning om at være det optimale Svanemærkede terrasseog beklædningsgulv

Læs mere

Reparation og maling af vinduer og døre

Reparation og maling af vinduer og døre Reparation og maling af vinduer og døre Man starter med at undersøge vinduets tilstand - er tale om let rådangreb kan man bare lukke revnerne med tjærekit eller harpiksmasse. Er der derimod tale om kraftige

Læs mere

Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering

Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering Visuelle undersøgelser af bygningers klimaskærm, eventuelt suppleret med tekniske målinger og bygningsarkæologiske undersøgelser. Afrapportering Prioriteret

Læs mere

MALEMATERIALER I Oversigt over malingstyper, egenskaber og produkter

MALEMATERIALER I Oversigt over malingstyper, egenskaber og produkter MALEMATERIALER I Oversigt over malingstyper, egenskaber og produkter Dette Informationsblad handler om en række malematerialer, der anbefales til maling og overfladebehandling, indvendigt og udvendigt

Læs mere

RAADVAD-CENTERETS ANVISNINGSBLADE

RAADVAD-CENTERETS ANVISNINGSBLADE RAADVAD-CENTERETS ANVISNINGSBLADE TIL BYGNINGSRESTAURERING Overfladebehandling af murværk med kalk-limfarver m.m. Af Søren Vadstrup Arkitekt m.a.a. RAADVAD Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk Overfladebehandling

Læs mere

Væg og loftmaling. Kvalitetsstyring. Forretningsgrundlag

Væg og loftmaling. Kvalitetsstyring. Forretningsgrundlag Væg og loftmaling Loft/Væg 3 En maling til vægge og lofter, som er nem at arbejde med og som ikke giver dryp eller stænk. Fremstår med en helmat overflade uden reflektering. Anvendes på lofter, beklædningsplader

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

Linolieprodukter Hvorfor?

Linolieprodukter Hvorfor? Linolieprodukter Hvorfor? Forbrug og påføring af linoliemaling For at kunne beregne, hvor meget træmaling (oliefarver) der er behov for, er det nødvendigt at vide, hvor mange m² der skal males, hvor mange

Læs mere

Malinger som er velegnet på træ udendørs

Malinger som er velegnet på træ udendørs Malinger som er velegnet på træ udendørs Acryl NB: Betegnelsen "Acryl..." (fx Acrylmaling) benyttes ofte i handelsnavne, men desværre i vidt forskellig betydning. "Acrylplast...", er den vedtagne MBK-betegnelse

Læs mere

MALEMATERIALER II - HELDÆKKENDE MALINGSTYPER TIL ÆLDRE BYGNINGER

MALEMATERIALER II - HELDÆKKENDE MALINGSTYPER TIL ÆLDRE BYGNINGER MALEMATERIALER II - HELDÆKKENDE MALINGSTYPER TIL ÆLDRE BYGNINGER Dette informationsblad handler om de foreliggende malematerialer til maling og overfladebehandling, indvendigt og udvendigt på ældre bygninger.

Læs mere

afsnit 5 Overfladebehandling og pudsning

afsnit 5 Overfladebehandling og pudsning 78 afsnit 5 Overfladebehandling og pudsning Indhold: 5.1 Overfladebehandling til enhver opgave...80 Æstetik og farver: 5.2 Overfladebehandling: Æstetik og farver...81 5.3 produktoversigter/ anvendelsesnøgler...81-83

Læs mere

Spørgsmål Grundforløb 1

Spørgsmål Grundforløb 1 Spørgsmål Grundforløb 1 1. Hvad forstås ved en teglbjælke, og hvad er et vederlag? 2. Beskriv den korrekte arbejdsgang for afsyring af udvendig facade mur? 3. Hvad regnes for frostfri dybde for en bygning

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Dette lille skrift henvender sig især til dem, der står over for at købe fritidshus i Sverige. Der er to hovedemner: Dels er der forskellige advarsler til

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

Mørtelfuge: Sålbænk i værelsesfløj: Sålbænk til øvrige vinduer: Tagsten på havemur:

Mørtelfuge: Sålbænk i værelsesfløj: Sålbænk til øvrige vinduer: Tagsten på havemur: EKSISTERENDE FACADER - BESKRIVELSE Generelt Varmings Tegnestue har i foråret/sommeren 2012 redigeret eksisterende tegningsmateriale samt udarbejdet supplerende tegningsmateriale for Kulturstyrelsen. Redigeringen

Læs mere

Udviklet til porebeton Ytong Pudssystemet

Udviklet til porebeton Ytong Pudssystemet Udviklet til porebeton Ytong Pudssystemet Ytong Pudssystem YTONG PUDSSYSTEM - UDVIKLET TIL OVER- FLADEBEHANDLING AF POREBETON Ytong Pudssystem tilfører facader og indvendige overflader den flotteste finish

Læs mere

FUGTSIKRING AF UDVENDIG TRAPPE 03/2012

FUGTSIKRING AF UDVENDIG TRAPPE 03/2012 FUGTSIKRING AF UDVENDIG TRAPPE 03/2012 Fugtsikring af udvendig trappe FUGTSIKRING AF UDVENDIG TRAPPE Udvendige trapper, hvad enten de er over eller under terræn, lider ofte af fugt- og frostskader. Fugtindtrængning

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Smukke murfarver TIL SOKKEL OG FACADE. Jotun Premium Mur malingsystem holdbar og smuk mur uden afskalninger og revner

Smukke murfarver TIL SOKKEL OG FACADE. Jotun Premium Mur malingsystem holdbar og smuk mur uden afskalninger og revner Smukke murfarver TIL SOKKEL OG FACADE Jotun Premium Mur malingsystem holdbar og smuk mur uden afskalninger og revner FORSIDE: JOTUN HORISONT DENNE SIDE: VÆG: JOTUN HORISONT SOKKEL: JOTUN 4456 IDYLL STAKIT:

Læs mere

BYFORNYELSE. Bevaringsværdige bygninger Sikring af bevaringsværdier

BYFORNYELSE. Bevaringsværdige bygninger Sikring af bevaringsværdier BYFORNYELSE Bevaringsværdige bygninger Sikring af bevaringsværdier November 2006 1 Bevaringsværdige bygninger Sikring af bevaringsværdier Bevaringsværdige bygninger Sikring af bevaringsværdier Udgivet

Læs mere

fermacell Overfladebehandling Juni 2015

fermacell Overfladebehandling Juni 2015 fermacell Juni 2015 106 Information VIA universitet, Randers, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Underentreprenører Ingeniør VIA University College Friis & Moltke 5E Byg A/S, WO Raasted COWI 107 5.

Læs mere

Farver. pigmenter og teknikker på bygninger

Farver. pigmenter og teknikker på bygninger Farver pigmenter og teknikker på bygninger Indhold Farvens og malingens egenskaber Restaureringsarkitektens daglige arbejde med farver Historisk malings bestanddele med særlig vægt på pigment og bindemiddel

Læs mere

SKALCEM 100 Stærk cement-murmaling

SKALCEM 100 Stærk cement-murmaling SKALCEM 100 01/2014 SKALCEM 100 Stærk cement-murmaling Skalcem 100 Skalcem 100 er vores kendte og stærke cement-murmaling. Skalcem 100 leveres i 9 smukke og harmoniske farver, som kan tones lysere efter

Læs mere

KEIM Seccopor. Fugthåndteringssystem

KEIM Seccopor. Fugthåndteringssystem Seccopor Fugthåndteringssystem Det er porerne, det drejer sig om! Porer transporterer vand Vandafvisning forhindrer kapillartransport Porer spiller en vigtig rolle i naturen ved transport af fugt. Kapillareffekten

Læs mere

medfører, at der findes to forskellige mørteltyper: luftkalkmørtel og hydraulisk kalkmørtel. Disse findes i 5 variationer:

medfører, at der findes to forskellige mørteltyper: luftkalkmørtel og hydraulisk kalkmørtel. Disse findes i 5 variationer: MØRTEL OG PUDS Læskning af brændt kalk her på gammel vis i et læskekar, hvorefter den læskede kalk bliver siet og hældt ned i en frostfri kule, gravet i jorden. Deraf navnet kulekalk. Foto: Historic Williamsburg,

Læs mere

MØRTEL Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet.

MØRTEL Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet. MØRTEL Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet. Kalkmørtel er et af de ældste byggematerialer. Det bruges til opmuring, fugning og

Læs mere

KALKNING. Rent teknisk er læsket kalk også den mest diffusionsåbne af alle overfladebehandlinger,

KALKNING. Rent teknisk er læsket kalk også den mest diffusionsåbne af alle overfladebehandlinger, KALKNING Læsket kalk er et af vore ældste og mest anvendte byggematerialer, og det er det den dag i dag, fordi kalkede facader hører ubrydeligt sammen med dansk bygningskultur, især på bygninger fra 1700-,

Læs mere

Mørtel. Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet.

Mørtel. Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet. Mørtel Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet. Trappe lagt i kalkmørtel. Kalkmørtel er et af de ældste bygge materialer. Det bruges

Læs mere

Sigma Renova Isotop. Spærrer som ingen anden SÅDAN. SIGMA.

Sigma Renova Isotop. Spærrer som ingen anden SÅDAN. SIGMA. Spærrer som ingen anden SÅDAN. SIGMA. Spærrende vandig maling til væg og loft med yderst gode spærrende/isolerende egenskaber. Afhængigt af gennemslagets karaktér påføres et eller to lag. Glansen er mat

Læs mere

Kalkudfældninger. Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening

Kalkudfældninger. Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Kalkudfældninger Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Begrænsning og fjernelse af kalkudfældninger Kalkudfældninger kan opstå på nye betonbelægninger som belægningssten, fliser og kantsten.

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

Overfladebehandling af murværk

Overfladebehandling af murværk Overfladebehandling af murværk Facade Tyndpudsemørtel Pudsemørtel Hydraulisk mørtel Betonfilts Fugemørtel Silikatmaling Silikatpuds Kalk, sandkalk & kalkvand Cempexo Murfarve Weber Colour Silikoneharpikspuds/-maling

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

KIRKERUP KIRKE. Sømme herred Roskilde Domprovsti. Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE

KIRKERUP KIRKE. Sømme herred Roskilde Domprovsti. Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE KIRKERUP KIRKE Sømme herred Roskilde Domprovsti Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE De indbydes herved til at afgive tilbud på restaureringsarbejde af kalkmalerierne i Kirkerup kirke i

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSEs guide

VEDLIGEHOLDELSEs guide VEDLIGEHOLDELSEs guide Vedligeholdelse med produkter fra Phønix Tag Materialer Kom godt i gang med... Vedligehold og reparation af dit tag Taget er bygningens mest udsatte bygningsdel, men med jævnlige

Læs mere

KEIM Lignosil. Silikatfarve til træ

KEIM Lignosil. Silikatfarve til træ KEIM Lignosil Silikatfarve til træ Træ et byggemateriale med sjæl og karakter Der findes næppe noget andet bygge- og konstruktionsmateriale, der er så knyttet til mennesket som træ. I træ fornemmer man

Læs mere

Kalkmælk. Hydrat. Slutpuds

Kalkmælk. Hydrat. Slutpuds Kalkmælk Kalkmælk er en opløsning af hydratkalk i vand. alternativt kan det blive produceret ved direkte at læske brændt kalk i overskudsvand. Hydrat Hydratkalk også kaldet calcium hydroxid er tørt pulver

Læs mere

Træbeskyttelse. Træbeskyttelse

Træbeskyttelse. Træbeskyttelse Træbeskyttelse Træbeskyttelse Hold dit træværk smukt og velplejet. Træbeskyttelse hjælper med at holde dit træværk frit for råd og svamp. Særligt det danske vejr, stiller store krav til træ og træbeskyttelse.

Læs mere

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt.

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt. Byggepladsbesøg ved NHL 22.6.15 SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 TILSYN - NOTAT 2 23.6.2015 Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset.

Læs mere

MiniHuset.dk Torpsgade 25, Smidstrup, 7000 Fredericia www.minihuset.dk - info@minihuset.dk. Udvendig Dekorering

MiniHuset.dk Torpsgade 25, Smidstrup, 7000 Fredericia www.minihuset.dk - info@minihuset.dk. Udvendig Dekorering Udvendig Dekorering Det udvendige udseende er på mange måder den vigtigste del af dit dukkehus, da det er den del, der bliver vist det meste af tiden. Den stil du vælger til dit hus vil ofte diktere det

Læs mere

Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd.

Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd. Jotun Tips Ude Nr. 1 Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd. Tjek derfor specielt disse områder: Lod- og vandrette træbeklædninger, endetræ,

Læs mere

ANVISNINGER til Bygningsbevaring REPARATION AF UDVENDIGE BRÆDDEBEKLÆDNINGER. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD.

ANVISNINGER til Bygningsbevaring REPARATION AF UDVENDIGE BRÆDDEBEKLÆDNINGER. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring REPARATION AF UDVENDIGE BRÆDDEBEKLÆDNINGER af Søren Vadstrup Dato: Januar 2008 En udvendig træbeklædning er meget enkel og billig

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE NIELS-HOLGER LARSEN MARTS 2015 Baggrund for istandsættelsen Kirkens kalkede facader har i en del været plaget af afskallende kalklag, og i de seneste år er der

Læs mere

Værd at vide om GrafoTherm Eksteriør

Værd at vide om GrafoTherm Eksteriør Produktinformation GrafoTherm Eksteriør Værd at vide om GrafoTherm Eksteriør GrafoTherm Eksteriør er baseret på ekspanderet vulkansten og arbejder parallelt med naturen Generelt om Kondens og begroning

Læs mere

KEIM Granital. Original silikatfarve til facader 8WUDHD. KEIM Granital

KEIM Granital. Original silikatfarve til facader 8WUDHD. KEIM Granital Original silikatfarve til facader 8WUDHD original silikatfarve af høj kvalitet for lang levetid Høj produktkvalitet på mineralsk basis Bindemidlet i er vandglas, som trænger ind i underlaget og gennem

Læs mere

OVERFLADEBEHANDLING AF INDVENDIGT MURVÆRK, PUDS OG TAPET

OVERFLADEBEHANDLING AF INDVENDIGT MURVÆRK, PUDS OG TAPET OVERFLADEBEHANDLING AF INDVENDIGT MURVÆRK, PUDS OG TAPET Udgangspunktet for de råd og anbefalinger, der bliver givet i dette informationsblad, er dels at man altid bør foretrække de miljø- og energimæssigt

Læs mere

Overfladebehandling af murværk

Overfladebehandling af murværk Overfladebehandling af murværk Facade Tyndpudsemørtel Pudsemørtel Hydraulisk mørtel Fugemørtel Silikatmaling Kalk Cempexo Murfarve weber colour Silikoneharpikspuds/-maling Blik for helheden Sans for detaljen

Læs mere

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten rc-beton.dk BUNDOPBYGNING FORSLAG TIL OPBYGNING AF BÆRELAG MV. BÆRELAG Let trafik Max én lastbil pr. dag Ved brug af en pladevibrator på ca.

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

266,00 332,25 290,00 362,50 440,00 550,00 456,00 570,00 TEKST PRODUKT. 402 B&J Loftmaling 2

266,00 332,25 290,00 362,50 440,00 550,00 456,00 570,00 TEKST PRODUKT. 402 B&J Loftmaling 2 PRODUKT TEKST 402 B&J Loftmaling 2 Lugtsvag maling til lofter og overvægge der skal fremstå med helmat finish. Produktet er også velegnet til airless. B&J 402 opfylder kravene til EU Miljømærket Blomsten.

Læs mere

Overfladebehandling af murværk

Overfladebehandling af murværk Overfladebehandling af murværk Facade Tyndpudsemørtel Pudsemørtel Hydraulisk mørtel Betonfilts Fugemørtel Silikatmaling Silikatpuds Kalk, sandkalk & kalkvand Cempexo murfarve 1 Blik for helheden Sans for

Læs mere

9 Specifikationer. 9/1 Specifikationer. 9/2 Spændmomenter. 9/3 Specialværktøj. 9/4 Reparation af karrosseriskader Reparation af karrosseriskader 9/4 1

9 Specifikationer. 9/1 Specifikationer. 9/2 Spændmomenter. 9/3 Specialværktøj. 9/4 Reparation af karrosseriskader Reparation af karrosseriskader 9/4 1 9 Specifikationer 9/1 Specifikationer 9/2 Spændmomenter 9/3 Specialværktøj 9/4 9/4 1 Side 1 af 5 Denne vejledning giver retningslinier for reparation af karrosseriskader på køretøjets overog underdel.

Læs mere

Smedejern og essesmedning

Smedejern og essesmedning Smedejern og essesmedning Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring RAADVAD Skadetyper og deres årsager

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

Construction Metodebeskrivelse

Construction Metodebeskrivelse Construction Metodebeskrivelse Standsning af opstigende fugt med SikaMur -InjectoCream A5 folder Ny.indd 1 19-02-2008 11:16:58 Indhold 1. Forbehandling...3 2. Boring af huller...3 3. Murtype...4 4. Klargøring

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE

K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG MØRTEL GENNEM TIDERNE Mørtel er ikke bare mørtel - det vidste både grækerne og romerne allerede ca. 1500 f. Kr., da de imponerende paladser, arenaer, fæstninger,

Læs mere

TEMAHÆFTE. Malings typer som er velegnet til facademaling. Erhvervsskolen NORDSJÆLLAND Malerafdelingen

TEMAHÆFTE. Malings typer som er velegnet til facademaling. Erhvervsskolen NORDSJÆLLAND Malerafdelingen TEMAHÆFTE Malings typer som er velegnet til facademaling Erhvervsskolen NORDSJÆLLAND Acryl NB: Betegnelsen "Acryl..." (fx Acrylmaling) benyttes ofte i handelsnavne, men desværre i vidt forskellig betydning.

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Kvadre og Palæpuds

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Kvadre og Palæpuds Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Kvadre og Palæpuds Kompendium Undervisningsministeriet. Februar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Læs mere

Indadgående kip-drejevindue type BSI, UNI-JET S-CONTURA Brugs- og vedligeholdelsesvejledning Udluftning sker i kipstillingen, rengøring kan foretages i drejestillingen. Når grebet peger nedad, er vinduet

Læs mere

SCAN tørprodukter til store og små byggeprojekter

SCAN tørprodukter til store og små byggeprojekter SCAN tørprodukter til store og små byggeprojekter InDhold og informationer indholdsfortegnelse Generel information om brug... 2 Mørtel til støbning... 3 Universal- og multimørtel... 4 Praktisk emballage...

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

ANVISNINGER til Bygningsbevaring ISTANDSÆTTELSE AF STUKLOFTER. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD. af Søren Vadstrup.

ANVISNINGER til Bygningsbevaring ISTANDSÆTTELSE AF STUKLOFTER. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD. af Søren Vadstrup. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring ISTANDSÆTTELSE AF STUKLOFTER af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Gamle stuklofter og stukdekorationer er næsten altid overplastrede

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Fuger i murværk Vejledning.

Fuger i murværk Vejledning. Fuger i murværk Vejledning. Udført af Teknologisk Institut, Murværk Projektledelse v/ ingeniør Abelone Køster Aarhus, den 7. juli 2014 Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I uddrag

Læs mere

afsnit 5 Indhold: 5.1 Overfladebehandling til enhver opgave...72

afsnit 5 Indhold: 5.1 Overfladebehandling til enhver opgave...72 afsnit 5 Overfladebehandling og pudsning Indhold: 5.1 Overfladebehandling til enhver opgave.........................72 Æstetik og farver: 5.2 Overfladebehandling: Æstetik og farver.................73 5.3

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?;

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Dansk Forening for Rosport Lak Sikkerhedsregler for lak På arbejde lak og tilsvarende Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Blanding Sikkerhed 4-5 produkter, der anvendes til lakarbejde, findes en

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten www.rc.dk Med venlig hilsen 1 Bundopbygning Forslag til opbygning af bærelag mv. bærelag Let trafik Max én lastbil pr. dag Ved brug af en

Læs mere

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com SKAMO PLUS www.skamol.com Egenskaber Diffusionsåben og kapillaraktiv Skimmelhæmmende Isolerende Ubrandbar Høj trykstyrke Fri for sundhedsskadelige stoffer Nem at forarbejde med alm. håndværktøjer Fakta

Læs mere