Statsvejnettet Nøgleinformationer om statsvejnettets tilstand og udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statsvejnettet 1999. Nøgleinformationer om statsvejnettets tilstand og udvikling"

Transkript

1 Statsvejnettet 1999 Nøgleinformationer om statsvejnettets tilstand og udvikling Rapport

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: Titel Statsvejnettet 1999 Nøgleinformationer om statsvejnettets tilstand og udvikling Rapport nr.: 201 Udgivet: August 2000 Udgiver: Projektgruppe: Redaktion: Kortgrundlag: Grafik og layout: Vejdirektoratet Torfinn Larsen Søren Brønchenburg Birgitte Josefsen Marie Elisabeth Jensen Jens Chr. Probst Peter Høier Michael Pilegaard Hansen Mette Bo Christian Sylvest Søren Brønchenburg Peter Høier, Birgitte Josefsen Hasløv & Kjærsgaard I/S Oplag: 2400 ISSN: ISBN: (elektronisk udgave) Copyright: Vejdirektoratet Grundkort Copyright Kort & Matrikelstyrelsen. Reproduktionstilladelse G Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse Grafisk produktion: F. Hendriksens Eftf. A/S

3 Indholdsfortegnelse 1. Det danske vejnet 1.1 Vejnettets administration Vejnettets klassificering Statsvejene 2.1 Veje Bygværker Cykelstier Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fremkommelighed Vedligeholdelsestilstand 4.1 Vejbelægninger Bygværker Autoværn Service 5.1 Sideanlæg og trafikantservice Trafikledelse Brugerundersøgelser Samkørsel Trafiksikkerhed 6.1 Forudsætning for trafiksikkerhedsindsatsen Ulykkesbilledet på statsvejene Udpegning af sorte pletter Ulykkesfrekvens Andre trafiksikkerhedsfremmende indsatser Miljøforhold 7.1 Transportsektorens energi- og miljømålsætninger Vejtrafikkens energiforbrug og emissioner Støj Byer på statsvejene Økonomi 8.1 Værdiregulering Anlæg på statsvejene Drift og vedligeholdelse af statsvejene Appendiks 1 Oversigt over illustrationer Appendiks 2 Supplerende litteratur

4 Forord Med denne publikation ønsker Vejdirektoratet at formidle et helhedsorienteret overblik over statsvejnettets tilstand. Oplysningerne svarer i alt overvejende grad til tilstanden ved udgangen af Redaktionen er sluttet i juni I lighed med forgængeren Statsvejnettet 1998 den første af sin slags er der lagt vægt på udstrakt brug af visuel information, således at det er muligt hurtigt at danne sig et overblik over de temaer, der har interesse. Der har ved udvalg og præsentation af oplysninger været lagt vægt på at beskrive vejtekniske forhold af betydning for brugerne samt trafikale, sikkerheds- og miljømæssige aspekter af betydning for både brugere og omgivelser. I forhold til den forrige udgave er der taget nye temaer op, bl. a. på baggrund af tilbagemeldinger fra modtagerne. Vejdirektoratet hører gerne kommentarer til rapporten med henblik på yderligere forbedringer af næste udgave. 1.2 henvisning til kort om det pågældende emne 3

5 1. Det danske vejnet 1.1 Vejnettets administration 1.2 Vejnettets klassificering De enkelte veje er trafikalt klassificeret efter deres funktion. 1.1 Det offentlige vejnet i Danmark er på knap km og er i følge Vejloven inddelt i statsveje (hovedlandeveje), landeveje og kommuneveje. Kommunevejene bestyres af kommunerne og udgør med knap km 84 pct. af det offentlige vejnet. Landevejene bestyres af amterne og udgør med knap km 14 pct. af vejnettet. Statsvejene, som bestyres af Vejdirektoratet, udgør med km de resterende godt 2 pct. af det samlede offentlige vejnet. Hertil kommer motorvejsstrækninger administreret af Sund & Bælt Holding A/S ca. 30 km. Det drejer sig om Storebæltsbroen og Lufthavnsmotorvejen. I det følgende benævnt Sund & Bælt veje. Visse overordnede vejstrækninger indgår i det transeuropæiske vejnet (TERN - Trans European Road Network) og omfatter vejstrækninger, der anses for særligt vigtige i europæisk udviklingssammenhæng. I Danmark er TERN-vejnettet identisk med Europavejene (E-vejene). Det rutenummererede vejnet. Af hensyn til vejvisning for trafikanterne er der overordnet defineret et rutenummereret vejnet. Dette net er inddelt i 3 kategorier, der indikerer vejenes trafikale betydning. Tvangsruter for farligt gods. Det rutenummererede vejnet udgør med visse undtagelser den overordnede del af det net af tvangsruter, der fastlægges af de enkelte politikredse for kørsel med farligt gods. Det blå vejnet. Det såkaldte blå vejnet er et overordnet, landsdækkende vejnet, der er klassificeret efter vejbroernes bæreevne med henblik på administration af dispensationer til særtransporter, herunder særligt tunge transporter. I det blå vejnet indgår samtlige vejstrækninger, der administreres af staten. Endvidere indgår mange landevejsstrækninger og enkelte kommunevejsstrækninger, især i byområder. 1.2 Tabel 1.1 Klassificering af det rutenummererede vejnet Europa-veje Primærruter E De vigtigste internationale vejforbindelser Vigtige forbindelser mellem landsdelene Lokale, vigtige veje inden for landsdelene Sekundærruter 211 4

6 Statsveje Landeveje (amtsveje) Sund & Bælt veje Kort 1.1 Statsveje, amtsveje samt vejforbindelser administreret af Sund & Bælt Hirtshals Hjørring Frederikshavn Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 5

7 6 blank side

8 E E-vej Primær rute Sekundær rute Kort 1.2 Det rutenummererede vejnet Hirtshals Nummereringen af de sekundære ruter er ikke vist på kortet 35 Hjørring Frederikshavn 55 E 39 E 45 Hanstholm Aalborg Thisted E Skive 13 Hobro 28 Holstebro Viborg 16 Randers 16 Ringkøbing E Herning Silkeborg Horsens E Vejle E Kolding E Esbjerg Frøslev Århus E Kalundborg Odense 9 Helsingør Sjællands Odde Hillerød E E 47 E E 47 E 55 Svendborg Vordingborg 59 Spodsbjerg Tårs 21 Slagelse Maribo 16 Frederikssund Holbæk E E Roskilde E 20 E 47 E 55 Køge E 20 København Rødby E 47 E 55 Rønne 38 7

9 2. Statsvejene Veje Statsvejene omfatter km vej. Heraf er 880 km motorveje og 142 km motortrafikveje, mens de resterende 595 km fordeler sig på øvrige vejtyper. relsen (Storstrømsbroen, Masnedsundbroen, Gl. Lillebæltsbro, Oddesundbroen og Kong Frederik d. IX s bro over Guldborgsund) Bygværker Vejdirektoratet har ansvaret for godt bygværker, d.v.s. broer, tunneler og enkelte havne, overvejende i forbindelse med hovedlandevejene. Ved styringen af vedligeholdelsen af disse skelnes mellem større broer og bygværker og almindelige broer. Der er i alt 45 større broer og bygværker. Disse er karakteriseret ved for broer og tunnelers vedkommende en længde på typisk over 200 m eller en særlig konstruktion. Typen og størrelsen af de større broer og bygværker fremgår af tabel 2.1. Ud over ansvaret for egne broer/bygværker har Vejdirektoratet driftsansvaret for enkelte broer uden for statsvejsnettet de såkaldte fællesbroer. Ud af de 45 større broer og bygværker bestyres 6 fællesbroer i samarbejde med henholdsvis Aalborg Kommune (Limfjordsbroen) og Banesty- 2.3 Cykelstier Der er cykeltrafik på ca. 35 pct. af statsvejene. De øvrige statsveje er motorveje eller motortrafikveje, hvor cykeltrafikken er henvist til at benytte lokale veje og stier. Langs strækninger, som ikke er motorvej eller motortrafikvej, og hvor der ikke er cykelstier, findes der ofte parallelt med statsvejene alternative ruter, som cyklister med fordel kan benytte. Langs 295 km statsvej er der etableret cykelfaciliteter, dvs. cykelsti, cykelbane eller fællessti. Det svarer til omkring halvdelen af de statsvejstrækninger, hvor cykeltrafik er tilladt. Senest er der i 1999 etableret cykelstier gennem Hammerum. I 1999 har Vejdirektoratet endvidere, i samarbejde med en række lokale vejmyndigheder, påbegyndt vurderinger af behovet for anlæg af stier langs statsvejene og for etablering af sammenhængende stinet. 2.3 Tabel 2.1 Større broer og bygværker Type Beton- og stålbroer samt pæledæk over veje, moser og åbent vand. F.eks. Svendborgsundbroen, Farøbroerne og broen over Karlstrup Mose Bevægelige-/ klapbroer Frederik d. IX s Bro, Oddesundbroen, Masnedsundbroen og Vilsundbroen Trafiktunneler Limfjordstunnelen, Guldborgsundtunnelen, Bernstorffsvejtunnelen og Frederikssundsvejstunnelen Ca. længde, meter Antal 200 til til til Færgelejer - 2 Tårs og Spodsbjerg 8

10 Motorvej Motortrafikvej Statsveje i øvrigt Kort 2.1 Statsvejnettet pr. 31. december 1999 Hirtshals Hjørring Frederikshavn Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 9

11 Kort 2.2 Større broer/bygværker under Vejdirektoratets driftsansvar pr. 31. december 1999 Egne broer og bygværker, der bestyres af Vejdirektoratet Fællesbroer, der bestyres af Vejdirektoratet i samarbejde med andre myndigheder Limfjordstunnelen Vilsundbroen Limfjordsbroen Legind Vejle Broen Oddesundbroen Sallingsundbroen Skive Å Broen Gudenåbroen, øst og vest Fiskebækbroen øst og vest Skovdiget øst og vest Frederikssundsvejstunnelen Bernstorffsvejtunnelen Vejlefjordbroen Elbodalen Borrevejle Vig nord og syd Bispeengbuen Mølleåbroen Ny Lillebæltsbro Lejre Ådal nord og syd Kalvebodbroen, nord og syd Hylkedalsbroen Gl. Lillebæltsbro Kornerup Ådal nord og syd Karlstrup Mose, nord og syd Sorterendebroen, nord og syd Svendborgsundbroen Langelandsbroen Masnedsundbroen Sjælland-Farøbroen Siø Sund Broen Spodsbjerg Færgehavn Storstrømsbroen Tårs Færgehavn Guldborgsundtunnelen Falster-Farøbroen Frederik d. IX's bro 10

12 Statsveje uden cykelsti/fællessti/cykelbane Cykelbane Cykelsti/fællessti Motor- og motortrafikveje Kort 2.3 Cykelfaciliteter på statsvejene pr. 31. december 1999 Hirtshals Hjørring Frederikshavn Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 11

13 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.) kan tilskrives effekten af Storebæltsbroens åbning i 1998, mens en anden del (ca. 0,7 pct.) kan tilskrives effekten af arbejdskonflikten (busstrejken) i foråret Regionalt set har Øerne, Hovedstadsområdet og Sydjylland haft de største stigninger. Fordelingen på vejtyper viser, at motorvejene har haft langt den største stigning, og fordelingen på land/by viser, at landområderne har haft den største stigning. I 10-årsperioden fra 1989 til 1999 er trafikarbejdet steget med godt 30 pct. Figur 3.1 viser, at en stadig større del af trafikken afvikles på motorvejene. Således blev 20 pct. af den samlede trafik i Danmark i 1999 afviklet på motorvejene mod kun 12 pct. i I 1999 blev 27 pct. af trafikarbejdet på de danske veje afviklet på statsvejene. Trafikstrømme på statsvejene I 1999 havde mere end 650 km statsvej en årsdøgntrafik over køretøjer pr. døgn, og af disse havde omkring 180 km en årsdøgntrafik på mere end køretøjer pr. døgn. Mest belastet er vejene i Hovedstadsområdet og Trekantområdet, og i toppen som mest befærdet strækning er Køge Bugt Motorvejen ved Hundige, hvor årsdøgntrafikken i 1999 udgjorde køretøjer pr. døgn. Betragtes alene den tunge trafik var der på 770 km af statsvejene en årsdøgntrafik på mere end køretøjer over 3½ tons pr. døgn og på godt 330 km statsvej en årsdøgntrafik på mere end køretøjer over 3½ tons pr. døgn i Flest tunge køretøjer havde Den Sydjyske Motorvej nord for Kolding, hvor årsdøgntrafikken var køretøjer over 3½ tons pr. døgn i Storebæltsbroen Som nævnt medførte åbningen af Storebæltsbroen i juni 1998 betydelige ændringer i trafikken. På Storebælt blev årsdøgn Figur 3.1 Udviklingen i trafikarbejdet på vejnettet fra 1989 til 1999 Udviklingen i trafikarbejdet Motorveje Øvrige veje Mio. kørte km

14 3.5 trafikken 1998 forøget fra til køretøjer pr. døgn. I 1999 var årsdøgntrafikken tæt på køretøjer pr. døgn. Med åbningen af broen steg den samlede personbiltrafik mellem Jylland/Fyn og Sjælland med 80 pct., mens bus- og lastbiltrafikken kun steg hhv. 25 pct. og 5 pct. Det fremgår af kort 3.5, at åbningen af Storebæltsbroen gav en betydelig trafikvækst langt ud i landet på begge sider af Storebælt. På motorvejen over Fyn og Sjælland fra Lillebælt til Køge var broeffekten størst. I Hovedstadsområdet kunne den øgede trafik især mærkes på Motorringvejen og Køge Bugt Motorvejen. 3.2 Fremkommelighed Vejdirektoratet holder øje med udviklingen i fremkommeligheden på statsvejnettet. Ved vurdering af fremkommeligheden, tager man typisk udgangspunkt i strækningens belastningsgrad, dvs. forholdet mellem den registrerede trafikmængde og den beregnede maksimale trafikmængde, der kan afvikles på strækningen (strækningens kapacitet). Erfaringer viser, at når belastningsgraden passerer 0,7 vil der begynde at opstå fremkommelighedsproblemer i form af ujævn kørsel og forsinkelser for trafikanterne stigende mod egentlig sammenbrud i trafikken ved kapacitetsgrænsen. For hver delstrækning af statsvejnettet er der beregnet antallet af timer, hvor belastningsgraden har været større end 0,7. jf. kort 3.6. Kortet giver således et overblik over hvor mange timer, trafikanterne har været udsat for trafikafviklingsproblemer på de enkelte strækninger. På størstedelen af motorvejene i Hovedstadsområdet følges udviklingen i fremkommeligheden særligt nøje via Vejdirektoratets målesystem, TRIM, der minut for minut indsamler hastighedsdata for i alt ca. 100 km motorvej. Hastighedsdata omsættes til en rejsetid på de forskellige strækninger. Det er herved muligt at give en vurdering af forsinkelsen i forhold til en referencehastighed på 100 km/t. Det skal pointeres, at nyere undersøgelser indikerer, 3.6 Målt tidstab i 1998 og 1999 på motorveje med TRIM-dækning i Storkøbenhavn Timer pr. hverdag Figur 3.2 Udviklingen i den samlede forsinkelse på hverdage på visse motorveje i Hovedstadsområdet 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 13

15 at de beregnede forsinkelser på motorvejene formentlig er undervurderet. Den generelle udvikling i den samlede forsinkelse på normale hverdage i de enkelte måneder i 1998 og 1999 er vist på figur 3.2. Det samlede tidstab er steget med ca. 25 pct. fra 1998 til En del af stigningen kan forklares med konflikten på arbejdsmarkedet i Renses tallene for virkningen af konflikten, fås en stigning i forsinkelsen fra 1998 til 1999 på ca. 20 pct. Flere af motorvejsstrækningerne i Hovedstadsområdet er belastet til kapacitetsgrænsen i myldretiden. Dette medfører langsom kørsel og tidstab for trafikanterne. På figur 3.3 vises forsinkelsen pr. køretøj i morgenmyldretiden i sydgående retning på E47/E55, Motorring 3, som et gennemsnit af hverdage i november På kort 3.1 og kort 3.2 gives en oversigt over de strækninger i Hovedstadsområdet, hvor der på baggrund af rejsetidsmålinger og meldinger fra trafikanter er registreret væsentlige trafikafviklingsproblemer i morgen- og eftermiddagsmyldretiden på hverdage Figur 3.3 Forsinkelse pr. køretøj på E47/E55 Motorring 3 i sydgående retning i morgenmyldretiden. Motorring 3, Jægersborg - Lufthavnen Forsinkelse pr. køretøj, hverdage nov Minutter Mandag Tirsdag-torsdag Fredag Kl. 06:00 07:00 08:00 09:00 14

16 Helsingørmotorvejen Kort 3.1 Storkøbenhavn. Morgenmyldretid Frederikssundsvej Ring 4 Helsingørmotorvejen Statsveje med væsentlige trafikafviklingsproblemer i morgenmyldretiden Motorring 4 Jyllingevej Motorringvejen Motorring 4 Holbækmotorvejen Amagermotorvejen Øresundsmotorvejen Køge Bugt Motorvejen Hillerødmotorvejen Frederikssundmotorvejen Helsingørmotorvejen Kort 3.2 Storkøbenhavn. Eftermiddagsmyldretid Frederikssundsvej Ring 4 Helsingørmotorvejen Statsveje med væsentlige trafikafviklingsproblemer i eftermiddagsmyldretiden Hillerødmotorvejen Frederikssundmotorvejen Motorring 4 Jyllingevej Motorringvejen Motorring 4 Holbækmotorvejen Amagermotorvejen Øresundsmotorvejen Køge Bugt Motorvejen 15

17 Kort 3.3 Alle køretøjer. Årsdøgntrafik i køretøjer over Hirtshals Hjørring Frederikshavn Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 16

18 køretøjer over 3½ tons over Kort 3.4 Køretøjer over 3½ tons. Årsdøgntrafik i Hirtshals Hjørring Frederikshavn Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 17

19 Kort 3.5 Ændringen i årsdøgntrafikken efter åbningen af Storebæltsbroen køretøjer over Hirtshals Hjørring Frederikshavn Da andre forhold end Storebæltsbroen kan have betydning for ændringen i årsdøgntrafikken, er kun medtaget stigninger større end 1000 biler og fald større end 300 biler Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 18

20 under 30 timer pr. år over information ikke indhentet Kort 3.6 Antal timer i 1999 hvor belastningen var over 70 pct. af kapaciteten. Hirtshals Hjørring Frederikshavn Beregning er ikke gennemført for vejstrækninger i byzone, ligesom trafikale problemer, der skyldes vejkryds, ikke er medtaget. Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 19

21 4. Vedligeholdelsestilstand Vejdirektoratet fik i 1999, med henblik på at styrke vedligeholdelsen af statsvejene, forøget sin bevilling til drift og vedligeholdelse med 100 mio. kr. Bevillingsforøgelsen blev stort set brugt til at forstærke indsatsen inden for reparationer af bygværker og udførelse af asfaltslid- og bærelag. Vejdirektoratets vedligeholdelsesindsats på statsvejene kan groft opdeles i 4 indsatsområder, jf. tabel 4.1. Alle indsatsområder udføres af private entreprenører efter udbud. Som grundlag for den løbende styring og prioritering af vedligeholdelsesindsatsen på statsvejene registrerer Vejdirektoratet en række forskellige forhold vedrørende statsvejenes tilstand og holdbarhed. Efterfølgende er enkelte af de elementer, som beskriver belægningernes og bygværkernes tilstand og holdbarhed, beskrevet. 4.1 Vejbelægninger Der er i alt brugt ca. 118 mio. kr. til belægningsarbejder m.v. i Det er 79 pct. af, hvad Vejdirektoratet vurderer er hensigtsmæssigt at bruge på statsvejene. Det betyder, at bl.a. ujævnheden og de heraf afledte brugeromkostninger stadig vil stige. Ligeledes vil belægningskapitalen falde i værdi. Desuden er der opbygget et efterslæb på belægningsarbejder, som burde udføres, der beløber sig til ca. 210 mio. kr. Det mest omfattende belægningsarbejde i 1999 blev udført på strækningen mellem Kolding og Lillebælt. Her blev motorvejen renoveret for ca. 40 mio. kr. Belægningernes tilstand vurderes hvert år bl.a. ved at måle vejnettets jævnhed, friktion, sporkøring og holdbarhed. Ujævnhed. Vejenes ujævnhed har betydning for såvel køretøjernes vedligeholdelsesbehov som for disses nedbrydende virkning på belægningerne. Ujævne veje medfører også forringet kørselskomfort og kan i særlige tilfælde have indvirkning på trafiksikkerheden. Ujævnheden måles med en målebil udstyret med en såkaldt profilograf. 4.1 Tabel 4.1 Vedligeholdelsesindsats på statsvejene Almen drift Vintertjeneste Friktion, populært kaldet vejgreb, er et udtryk for vejens evne til at fastholde køretøjerne, så der ikke sker udskridning. Friktionen har således stor betydning for trafiksikkerheden. Antallet af strækninger med utilfredsstillende friktion er beskedent, hvorfor friktionstilstanden på statsvejene må karakteriseres som tilfredsstillende. Asfaltbelægninger Bygværker Almen drift indeholder udførelse af renholdelse, græsslåning, vedligeholdelse af afvandingselementer, reparation og rutinemæssig udskiftning af tavler og autoværn, beplantningspleje samt reparation og udskiftning af øvrigt udstyr. Vintertjeneste indeholder glatførebekæmpelse og snerydning. Asfaltbelægninger indeholder udlægning af slid- og bærelag, reparationsarbejder samt afstribningsarbejder. Desuden måles vejkonstruktionens bæreevne og vejoverfladens funtionelle tilstand. Bygværker indeholder vedligeholdelse og reparation af både små og store bygværker, herunder støjskærme og skilteportaler. 20

22 Km 450 Figur 4.1 Restlevetider for slidlag i ½ >10 Økonomisk restlevetid (år) 4.2 Dog måtte Vejdirektoratet i 1999 indføre hastighedsbegrænsning på en ca. 7 km lang strækning i vestgående retning på motorvejen ved Slagelse grundet friktionsproblemer, som ikke umiddelbart kunne udbedres på grund af ressourceknaphed. Sporkøring skyldes belastningen fra tunge køretøjer og viser sig som langsgående fordybninger. Sporkørte veje kan give betydelige vandansamlinger, hvorved der opstår risiko for aquaplaning. Sporkøring måles med en profilograf, som v.h.a. et antal lasere danner et billede af vejens overflade. Ud fra disse målinger fås viden om graden af sporkøring. Målingerne fra 1999 viser, at der var sporkøringsproblemer på 55 km af statsvejene. Det er strækninger, hvor sporkøringen er mere end 10 mm dyb. Slidlagenes tilstand. Slidlaget er vejens ø- verste lag. Nedbrydning af dette forringer jævnheden og øger risikoen for nedsivende vand og derved ødelæggelse af bærelagene. Slidlagenes økonomiske restlevetider vurderes årligt ved inspektion. Figur 4.1. viser opgørelsen af restlevetiderne i Når et slidlag er nedbrudt i en sådan grad, at en ny belægning er nødvendig, defineres dets restlevetid som værende mindre end ½ år. Såfremt et slidlag med en restlevetid på ½ år ikke udskiftes, betyder det ikke, at slidlaget om 1 år er totalt nedbrudt. Slidlaget kan fortsat fungere som vejbelægning, men der må påregnes hastigt voksende udgifter til en senere udskiftning af slidlaget og til reparationer/opretning af underliggende bærelag. 4.2 Bygværker I 1999 er der brugt ca. 143 mio. kr. på drift og vedligeholdelse af bygværker. Det er ca. 60 pct. af, hvad Vejdirektoratet vurderer som den optimale indsats. For reparation af både store og små bygværker er opbygget et efterslæb på ca. 500 mio. kr. I foråret 1999 blev det Vejdirektoratet bekendt, at der på visse bygværker var problemer med kantbjælkerne, idet smådele var faldet ned på kørebanen, dog uden at nogen var kommet til skade. Der blev øjeblikkelig sat en undersøgelse i gang, som viste, at det drejede sig om 45 bygværker, hvor der inden for en kort årrække kunne 21

23 4.3 opstå problemer med kantbjælkerne. Vejdirektoratet har allerede i 1999 startet udbedringen. Vejdirektoratet har i 1999 færdiggjort reparationsarbejderne i Limfjordstunnelen og på Svendborgsundbroen og påbegyndt et større reparationsarbejde på den Ny Lillebæltsbro og på Vejlefjordbroen, som begge forventes afsluttet i Som nævnt tidligere skelnes der mellem større broer og bygværker og almindelige broer. ner og forbedringer inden for den nærmeste årrække. 31 af de 270 broer har behov for hurtig reparation af hensyn til trafiksikkerheden og trafikafviklingen. Broernes aldersfordeling. Ca. 25 år efter opførelsen vokser reparations- og vedligeholdelsesbehovet for en bro / et bygværk betydeligt. Figur 4.2 viser samtlige broer på statsvejene fordelt efter opførelsestidspunkt. Ca. 57 pct. af broarealet var i 1999 ældre end 25 år Autoværn De almindelige broer tildeles ved et årligt tilsyn karakter efter en skala fra 0 til 5, hvor karakteren 0 gives til den helt perfekte bro, hvorimod en bro, der er kassabel, får karakteren 5. En karakter på 3 eller højere betegner en utilfredsstillende hovedtilstand. Vejdirektoratet påbegyndte i 1995 en udskiftning af 425 km kabelautoværn til pladeautoværn. Ved udgangen af 1999 var 310 km udskiftet, og de resterende 115 km forventes udskiftet med udgangen af Ved eftersyn opgøres behovet for reparation. Det er konstateret, at ca. 270 broer har behov for større eller mindre reparatio- Figur 4.2 Opførelsesperiode for bygværker på statsvejene, opgjort i Antal broer 0 før Opførelsesperiode 22

24 Ujævnhed over 2,50 Ujævnhed mellem 1,50 og 2,50 Ujævnhed mindre end 1,50 Information ikke indhentet Kort 4.1 Ujævnhed på statsvejene pr. 31. december 1999 Hirtshals Hjørring Frederikshavn Vejes jævnhed måles i IRI (International Roughness Index). Enheden er m/km. En høj IRI er udtryk for en meget ujævn vej og en lav IRI betyder en jævn vej. Hanstholm Thisted Aalborg For strækninger, hvor man vedligeholdelsesmæssigt skelner mellem højre og venstre kørebane, dvs. hvor kørebanerne er fysisk adskilt med midterrabat og/eller autoværn, er det kørebanen med den ringeste jævnhed, der er vist på kortet. Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 23

25 Kort 4.2 Sporkøring på statsvejene 1999 Sporkøring over 10 mm Sporkøring mellem 5 og 10 mm Sporkøring mindre end 5 mm Information ikke indhentet Hirtshals Hjørring Frederikshavn For strækninger, hvor kørebanerne er fysisk adskilt med midterrabat og/ eller autoværn, er det kørebanen med den største sporkøringsdybde, der er vist på kortet. Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 24

26 Asfaltarbejde Broreparation (med forklaring) Kort 4.3 Større asfaltarbejder og broreparationer gennemført i 1999 Vilsundbroen Forstærkningsarbejder på endevederlag Limfjordsbroen Betonreparationer i brodæk Løgstrup Herning Nord Herning Syd Vejlefjordbroen Udførelse af vandtættende belægning Lillebælt - Kolding Ødisvej Total omisolering Hammel Thorshøjvej Total omisolering Ny Lillebæltsbro Midlertidig belægningsrep. samt malerarbejde på flaps, spidsplader og bærekabler Kolding - Lillebælt Skanderborg Gl. Lillebæltsbro Tætningsarbejder og rep. af betonbelægning samt malerarbejde på overbygning Svendborgsundbroen Udskiftning af fugtisolering og belægning Svendborg Spodsbjerg Kalundborg Borrevejle Vig - nord og syd Rep. af skadet vederlagsvæg Slagelse Holbæk Røjlegrøften Rep. af gennemtæret bærende spunsvæg Storstrømsbroen Malerarbejde på overbygning Skovdiget - øst og vest Udførelse af overlevelsesbelægning 25

27 Kort 4.4 Større broer og bygværker med påtrængende reparationsbehov pr. 31. december 1999 Limfjordsbroen Nedbrudt beton 1) Arbejdet under udførelse i 1999, men ikke afsluttet ved årets udgang Vildsundbroen Rustskader på stålbue Vejlefjordbroen 1) Utæt fugtisolering Korrosion af rækværk Gl. Lillebæltsbro Rusttæring af stålkonstruktioner Gudenåbroen - øst og vest Utæt fugtisolering Ny Lillebæltsbro Utæt fugtisolering samt rusttæring af stålkonstruktioner Fiskebækbroen, øst Nedbrudte kantelementer Storstrømsbroen Rusttæring af stålkonstruktion Frederiksundsvejstunnelen Nedbrudt beton Kort 4.5 Almindelige broer på statsvejene med dårlig tilstand pr. 31. december 1999 De viste broer har en generel tilstandskarakter over 3. Gennemsnitskarakteren for alle broer er 1,08. 26

28 Kabelautoværn Stålautoværn Bred midterrabat uden autoværn (10 m eller mere) Anden sikring Ikke motorvej Kort 4.6 Midterrabat på motorveje. Sikringsform pr. 31. december 1999 Hirtshals Hjørring Frederikshavn Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 27

29 5. Service Sideanlæg og trafikantservice Vejdirektoratet driver langs det danske motorvejsnet en række sideanlæg. Sideanlæg er en fællesbetegnelse for serviceanlæg, rasteanlæg med Info-Teria og rastepladser. Formålet med sideanlæg og trafikantservice er at give bilisterne mulighed for under deres rejse bl.a. at tanke brændstof, spise, gå på toilettet eller få information om vejog trafikforhold. Herved fremmes også trafiksikkerheden på motorvejene, idet sideanlæggene giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere. Således driver de respektive olieselskaber serviceanlæggene, mens Info-Terierne drives af private bevillingshavere. Ren- og vedligeholdelse af rasteanlæggene, pladsernes grønne områder og parkeringsarealer varetages af Vejdirektoratet. Disse opgaver er udliciteret til private entreprenører. Vejdirektoratet foretager systematiske tællinger på statsvejene. Disse viser bl.a., at der er sket en generel og markant stigning i brugen af rasteanlæggene bl.a. som en effekt af den faste forbindelse over Storebælt. Samtidig er der fra omverdenen en voksende interesse i at bruge anlæggene til andre formål, herunder som samkørselsplads samt til mere kommerciele formål. Vejdirektoratet er pt. ved at revidere servicekonceptet for anlæggene langs statsvejene, således at anlæggene kan imødekomme fremtidens krav og behov. Trafikken til serviceanlæg og Info-Terier 1999 I 1999 blev der gennemført en række trafiktællinger ved landets 22 serviceanlæg og 19 Info-Terier. Disse i alt 41 sideanlæg, som alle er bemandet, er placeret langs motorvejsnettet på statsvejene. I tabel 5.2 og tabel 5.3 indgår begrebet Besøgsprocent, som er forholdet mellem besøgstallet på sideanlægget og trafikken i samme side af motorvejen. Det fremgår af tabel 5.2 og tabel 5.3, at besøgsprocenten for både serviceanlæg og Info-Terier er højest langs den fynske motorvej. Dette skyldes formentlig, at den pause, som trafikanterne tidligere fik på Storebæltsfærgerne, nu afholdes på disse anlæg. Det fremgår ligeledes af tabel 5.2 og tabel 5.3, at besøgsprocenten på landsplan ligger på 10,2 pct. for serviceanlæggene og på 4,2 pct. for Info-Terierne. Endelig er der en tendens til lavere besøgsprocenter for de serviceanlæg og Info-Terier, som ligger ved motorveje i nærheden af København. Tabel 5.1 Forskellige kategorier af sideanlæg Serviceanlæg Rasteanlæg med Info-Teria Serviceanlæg er udstyret med tankanlæg, cafeteria, minimarked, toiletter/handicaptoiletter, vej- og trafikinformation, kemitoiletter, picnicarealer og P-pladser. Serviceanlæggene er placeret med en indbyrdes afstand på ca. 50 km. Rasteanlæg med Info-Teria er udstyret med cafeteria, kiosk, toiletter/handicaptoiletter, vejog trafikinformation samt picnicareal og P-pladser. De nye anlæg er tillige udstyret med kemitoiletter. Info-Terierne er placeret mellem serviceanlæggene med en indbyrdes afstand på ca. 50 km, således at den indbyrdes afstand mellem bemandede rasteanlæg er ca. 25 km. Rastepladser Rastepladser i et større antal er udstyret med toiletbygninger, mindre picnicområder og P- pladser. Den indbyrdes afstand mellem disse pladser er stærkt varierende. 28

30 Fra 1998 til 1999 har både serviceanlæggene og Info-Terierne haft en stigning i besøgsprocenten på 0,3 pct. Det fremgår af tabel 5.2 og tabel 5.3, at det især er de fynske sideanlæg, som har haft stigende besøgstal i Serviceanlæg Besøgsprocent 1999 Besøgsprocent 1998 Jylland 9,8% 9,2% Fyn 12,0% 11,0% Sjælland 10,1% 10,2% Hele landet 10,2% 9,9% Tabel 5.2 Besøgsprocent på serviceanlæg i 1999 og Trafikledelse DK-TMC. For at give trafikanterne bedre information om, hvor der f.eks. er uheld eller kødannelser, lancerede Vejdirektoratet, i samarbejde med Danmarks Radio (DR), i 1999 den nye trafikinformationsservice DK-TMC. Informationerne sendes fra TrafikInformationsCenteret via DR s sendenet uafhængigt af de normale radioprogrammer, hvilket betyder, at meldingerne kommer hurtigere og oftere end med hidtidige trafikinformationskanaler. Som eksempel kan nævnes, at en melding om en spøgelsesbilist vil kunne præsenteres for trafikanter med RDS-radio ca. 15 sekunder efter, at den er registreret i Trafik- InformationsCenteret. DK-TMC er Danmarks bidrag til en sproguafhængig europæisk service, der i løbet af år 2000 vil dække det overordnede vejnet i størstedelen af Europa. Ud over DK-TMC, som i princippet dækker hele statsvejnettet, er der i henholdsvis Aalborg og Københavnsområdet etableret 2 større dynamiske trafikinformationssystemer, som bruges til at informere trafikanterne og styre trafikken: Info-Terier Besøgsprocent 1999 Besøgsprocent 1998 Jylland 5,1% 4,8% Fyn 5,4% 4,6% Sjælland 2,9% 2,9% Hele landet 4,2% 3,9% TRIM systemet omfatter ca. 100 km motorveje omkring København. Her indsamles trafikdata, der bearbejdes og analyseres automatisk i løbet af få minutter, og på baggrund heraf informeres trafikanterne om trafiksituationen her og nu via Internettet, Vejdirektoratets Trafikinformationscenter og radioen herunder DK-TMC. TRIM-vejnettet blev i 1999 forøget med godt 10 pct. og forventes færdigudbygget i år Data fra TRIM danner endvidere grundlag for Vejdirektoratets løbende opgørelser af udviklingen i trafikafviklingskvaliteten i TRIM nettet. Tabel 5.3 Besøgsprocent på Info-Terier i 1999 og Quo Vadis i Aalborg er et dynamisk trafikinformationssystem til vejledning af bilisterne om den bedste rute over Limfjorden på et givet tidspunkt. Bilisterne har to muligheder for at krydse Limfjorden, enten via en Limfjordsbroen eller Limfjordstunnelen. Formålet er at udnytte den samlede kapacitet bedst muligt og at give bilisterne, der krydser fjorden, den bedst mulige information, specielt under vejarbejder i tunnelen eller på broen. 5.3 Brugerundersøgelser Vejdirektoratet har i 1999 gennemført den anden undersøgelse (den første i 1998) af brugernes mening om Vejdirektoratets ydelser på statsvejnettet personer, bilister, cyklister/gående og naboer, fra hele landet er blevet spurgt. Blandt bilisterne er der generelt stor tilfredshed med Vejdirektoratets ydelser. Det 29

31 mest markante udsving i forhold til den tidligere undersøgelse fra 1998 er, at andelen af personer, der er tilfredse med vedligeholdelsen/jævnheden af vejene, er faldet med ca. 13 procentpoint (fra 73 pct. til 60 pct.). Omvendt forholder det sig med renholdelse af rastepladser. Her er andelen af personer, der er tilfredse, steget fra 49 pct. til 59 pct., mens tilfredsheden med rengøring af toiletter kun er steget fra 26 pct. til 32 pct. Andelen af personer, der er tilfredse med faciliteterne/vedligeholdelsen af bemandede sideanlæg, er generelt meget høj, nemlig omkring 90 pct. Undersøgelsen viser desuden, at bilister prioriterer de aktiviteter, der er med til at øge trafiksikkerheden på vejene, højest. Det drejer sig om vedligeholdelse/jævnhed og renholdelse af kørebanen samt saltning og snerydning. Først derefter kommer renholdelse af de omkringliggende arealer samt servicetilbudene på sideanlæggene. På baggrund af tilsvarende undersøgelser vil Vejdirektoratet i fremtiden bedre kunne tilpasse sine investeringer, produktudvikling og markedsføring i overensstemmelse med brugernes behov og ønsker. frakørsler til motorvejene holder der biler parkeret i vejsiden i mangel af særligt indrettede pladser. Vejdirektoratet har i 1999 foretaget en systematisk kortlægning af samkørselsforholdene langs statsvejene. Resultater herfra er vist på kort 5.2. Kortlægningen har vist stor variation i de eksisterende forhold for samkørsel langs statsvejnettet Samkørsel I foråret 1999 udsendte Vejdirektoratet rapporten Kombinationsrejser - et oplæg til samarbejde, hvor Vejdirektoratet bl.a. satte fokus på behovet for at fremme samkørsel. En øget samkørsel betyder færre kørte kilometre på vejene og dermed også mindre energiforbrug og færre gener fra vejtrafikken. For den enkelte kan der være tale om bl.a. privatøkonomiske fordele ved, at man er flere, der deles om kørselsudgifterne. I dag findes der kun relativt få egentlige samkørselspladser i tilknytning til statsvejene forstået som parkeringsarealer, der er særligt indrettet til samkørere med skiltning i overensstemmelse hermed. Mange steder typisk i nærheden af til- og 30

32 Serviceanlæg Rasteanlæg med Info-Teria Rasteplads med toilet Rasteplads uden toilet Motorvej Øvrige statsveje Kort 5.1 Sideanlæg og trafikantservice langs motorvejsnettet pr. 31. december 1999 Hirtshals Hjørring Frederikshavn Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 31

33 Kort 5.2 Samkørsel i tilknytning til statsvejene pr. 31. december 1999 Samkørselsplads eller større offentlig p-plads Kombineret raste/samkørselsplads Halvofficiel p-plads/udvidet grusrabat Tilfældig parkering i vejsiden Hirtshals Hjørring Frederikshavn Kortets markeringer viser primært noget om karakteren af de fysiske parkeringsforhold på den pågældende lokalitet. Markeringerne siger ikke noget om, hvor behovet eller potentialet for at etablere samkørselsparkeringspladser er størst. Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 32

34 Quo Vadis TRIM Kort 5.3 Strækninger med udstyr til brug for visning af aktuel trafikstatus pr. 31. december 1999 De rutenummererede veje er endvidere dækket af DK-TMC Quo Vadis TRIM 33

35 6. Trafiksikkerhed 6.1 Forudsætning for trafiksikkerhedsindsatsen Vejdirektoratets trafiksikkerhedsindsats tager udgangspunkt i de målsætninger, som findes i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra Den overordnede målsætning i handlingsplanen er, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal være reduceret med pct. i forhold til 1998 inden udgangen af år Reduktionen skal ske uanset en forventet stigning i trafiktal. I 2000 udgiver Færdselssikkerhedskommissionen en ny handlingsplan, som udstikker en tilsvarende målsætning for de næste 12 år dog sætter den nye handlingsplan større fokus på de alvorligt tilskadekomne. 6.2 Ulykkesbilledet på statsvejene Siden Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for antal dræbte og tilskadekomne blev besluttet i 1988, har der i pe- rioden frem til 1992 været et fald i antallet af personskader på statsvejene, mens udviklingen ikke har været tilsvarende positiv i den sidste del af perioden, se figur 6.1. Set over hele perioden er der sket en stigning i personskadeantallet på ca. 25 pct. I 1998 blev der registreret 1079 personskader på statsvejene heraf 77 dræbte. En del af forklaringen på denne stigning er, at den største vækst i trafikarbejdet er sket på statsvejene, jvf. kapitel 3, samt at gennemsnitshastigheden er steget med ca. 3 pct., hvilket alt andet lige har øget ulykkesrisikoen. 6.3 Udpegning af sorte pletter Et af virkemidlerne til at nå Færdselssikkerhedskommissionens målsætninger på er udpegning af sorte pletter. En sort plet er en lokalitet kryds eller strækning hvor ulykkestallet er signifikant højere end forventet for en lokalitet med pågældende trafikale betingelser. Hver år udpeger Vej- 6.1 Figur 6.1 Ulykkesudvikling og målsætning på statsvejene Dræbte og tilskadekomne på statsvejene Antal personer Basis 1986/ År Tilskadekomne Dræbte Dræbte og tilskadekomne i alt Målsætning for reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne 34

36 6.2 direktoratet sorte pletter på statsvejene til nærmere analyse og eventuelt efterfølgende foranstaltninger. I tilfælde hvor der på en strækning findes flere steder med relativt mange ulykker, og der eventuelt også er udpeget sorte pletter, vil de indgå i en samlet vurdering med henblik på at forbedre trafiksikkerheden en grå strækning analyse. I 1999 har Vejdirektoratet udpeget 103 sorte pletter på statsvejene. Gennemsnitligt sker der flere end 8 ulykker i løbet af en 5- årig periode på en sort plet. Lokaliteterne analyseres og de projekter, hvor der kan spares flest mulige ulykker og personskader i forhold til det investerede antal kroner, vil så vidt muligt blive ombygget i løbet af år I 1999 har Vejdirektoratet besluttet at forbedre trafiksikkerheden på 20 lokaliteter, udpeget i Foranstaltningerne forventes årligt at fjerne 16 ulykker og 9 personskader. Samfundet forventes herved at kunne spare ca. 12 mio. kr. i ulykkesudgifter. Det svarer til en førsteårsforrentning af de sikkerhedsfremmende investeringer på 77 pct. 6.4 Ulykkesfrekvens Trafiksikkerhedens generelle stade på statsvejene vurderes desuden ud fra ulykkesfrekvensen. Ulykkesfrekvensen defineres som antallet af ulykker pr. 1 mio. kørte km. pr. år altså hvor mange ulykker, der sker i forhold til mængden af trafik på stedet. Baseret på ulykkestal fra perioden er den gennemsnitlige ulykkesfrekvens 0,07 på motorveje. På motortrafikvejene er ulykkesfrekvensen 0,14, mens de øvrige hovedlandevejes ulykkesfrekvens er 0,3. Lokaliteter med en ulykkesfrekvens på over 1 er trafiksikkerhedsmæssigt særlig problematiske. Generelt er ulykkesrisikoen størst i Hovedstadsområdet. I øvrigt er der generelle trafiksikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med rampekryds. 6.5 Andre trafiksikkerhedsfremmende indsatser Alle Vejdirektoratets anlægsprojekter gennemgår en såkaldt trafiksikkerhedsrevision, som sikrer, at uhensigtsmæssige udformninger af trafikanlæg opdages og ændres, inden anlægsprojektet gennemføres og anlægget tages i brug. Endvidere forbedrer Vejdirektoratet løbende trafiksikkerheden ved rutinemæssig gennemgang af bl.a. skiltning, afmærkning og faste genstande i vejsiden. På både stats-, amts- og kommuneveje kan der bruges vejregler til udformning af trafikanlæg, så de indrettes hensigtsmæssigt og trafiksikkert. Vejdirektoratet reviderer løbende de eksisterende vejregler, f.eks. Byernes trafikarealer. Et nyt sæt vejregler, Veje i åbent land, er under udarbejdelse. Endelig skal nævnes Vejdirektoratets forsknings- og undervisningsaktiviteter samt udviklingsopgaver inden for bl.a. trafikledelse og automatisk hastigheds- og rødkørselskontrol. I 1999 er et arbejde startet, der skal sikre statsvejene mod spøgelsesbilister dvs. bilister, der kører mod trafikretningen. Disse spøgelsesbilister bliver nu registreret, og samtidig iværksættes der foranstaltninger, f.eks. forbedret skiltning ved motorvejsramper, som skal hindre kørsel mod trafikretningen. 35

37 Kort 6.1 Sortpletudpegning 1999 Sorte kryds Sorte strækninger Hanstholm Hirtshals Hjørring Aalborg Frederikshavn Sortpletudpegningen sker på baggrund af oplysninger for en 5-årig periode, i dette tilfælde årene En sort plet er en ulykkesbelastet lokalitet på vejnettet (kryds eller strækning), hvor ulykkestallet over en 5-årig periode er signifikant højere end forventet for et vejelement af den pågældende type ved den aktuelle trafikbelastning. Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 36

38 Over 1 ulykke pr.1 mio. kørte km pr. år 0, ,1 - Kort 6.2 Ulykkesfrekvens 1998 Hirtshals Hjørring Frederikshavn Ulykkesfrekvens beregnes som antal ulykker pr. 1 mio. kørte km pr. år. De viste ulykkesfrekvenser er beregnet ud fra ulykkestal i Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 37

39 7. Miljøforhold 38 Vejtrafikken og transportsektoren som helhed medfører en række miljøpåvirkninger af omgivelserne i form af støj og emissioner og lægger beslag på en væsentlig del af det samlede danske energiforbrug. Vejdirektoratet bidrager til, at transportsektoren udvikles i en bæredygtig retning i overensstemmelse med regeringens trafik- og miljømålsætninger. 7.1 Transportsektorens energiog miljømålsætninger I Regeringens transporthandlingsplan fra 1990 er der fastlagt en række energi- og miljømålsætninger. Inden år 2005 skulle transportsektorens CO 2 -udslip være stabiliseret på 1988-niveau. Imidlertid har udviklingen vist, at transportsektorens CO 2 - udslip er steget jævnt, så det i 1999 ligger ca. 18 pct. over 1988-niveauet. I Regeringens rapport Begrænsning af transportsektorens CO 2 -udslip. Muligheder og virkemidler fra marts 2000 er det overordnede mål for CO 2 -indsatsen, at knække kurven for CO 2 -udslippets udvikling. Foruden CO 2 -udslip har der været fokus på NO x og HC. I forhold til niveauet i 1988 var målsætningen for disse en reduktion på 40 pct. inden 2000, 60 pct. inden år 2010 og derefter en yderligere reduktion. Målsætningerne for transportsektorens udslip af NO x og HC er fastholdt i Trafik 2005 (1993). Transportsektoren som helhed bidrager også med andre luftforurenende komponenter, såsom partikler, hvilket primært har betydning inde i de større byer. Prognosen for emission af NO x og HC viser, at det sandsynligvis lykkes at indfri målsætningen for transportsektoren. 7.2 Vejtrafikkens energiforbrug og emissioner Emissioner fra trafikken opgøres ikke alene på statsvejene, men tabel 7.1 og figur 7.1 viser udviklingen i den samlede vejtrafiks emissioner. Det ses, at udviklingen i både NO x og HC går den rigtige vej, mens vejtrafikkens CO 2 -udslip er steget med omkring 25 pct., altså endnu mere end transportsektorens som helhed. Som nævnt kan den oprindelige målsætning for transportsektorens CO 2 -udslip ikke nås, hvilket især skyldes 2 ting: Der har været en meget større stigning i trafikarbejdet og en langsommere udvikling på området for bedre energiudnyttelse end forventet. 7.3 Støj Langs statsvejene findes et stort antal støjbelastede boliger. I Trafik 2005 er målsætningen om, at antallet af boliger, der udsættes for mere end 65 db, skal reduceres fra knap til inden år Langs statsvejene var der i 1999 omkring boliger, som var belastet med et støjniveau over 65 db. Forholdsmæssigt betyder målsætningen, at støjbelastede boliger langs statsvejene skal ned på godt inden år Støj kan reduceres på flere måder. Der kan etableres støjvolde eller -skærme, og en vis støjdæmpende effekt opnås ved at vælge støjsvage vejbelægninger. I 1999 blev der åbnet mulighed for, at staten kan yde skattefrit tilskud til støjdæmpende facadeisolering af boliger langs statsveje. På statsvejene er der i løbet af 1999 udført, eller ved at blive udført, i alt 11 projekter til bekæmpelse af støj. Der blev opsat støjskærme på Bispeengbuen i København og langs Motorringvejen ved Hvidsværmervej i Rødovre. Desuden blev der planlagt støjdæmpende tiltag til senere udførelse langs statsveje med stærkt støjbelastede boliger på 6 lokaliteter i og omkring København, samt ved Svenstrup (ved Korsør), Motalavej i Korsør og på Randersvej i Århus. 7.1

40 CO HC SO 2 NO x År Trafikarbejde Kulilte Kulbrinter Svovldioxid Partikler Kvælstofoxider Tabel 7.1 Indekseret nøgletal for vejtrafikkens luftforurening (1988 = indeks 100) Byer på statsvejene Gennemkørende trafik belaster bymiljøet med unødig støj, emissioner, trafikulykker, barriereeffekt og utryghed. Hvor gaderummet er udformet primært på den gennemkørende trafiks præmisser, er de æstetiske forhold ofte utilfredsstillende. Byprojekter. I 1999 er der på statsvejene ombygget og trafiksaneret bystrækninger i Frederikshavn og Hammerum (grøn signatur på kort 7.2). Det er planlagt at gennemføre byprojekter på yderligere 7 bystrækninger (rød signatur på kort 7.2). Omfartsvej eller motorvej forbi byen. En række bystrækninger, hvor der ikke er aktuelle byprojekter, vil blive aflastet for gennemkørende trafik, når planlagte og tids- fastsatte omfartsveje eller motorveje tages i brug. Disse bystrækninger vil således indenfor en overskuelig årrække blive nedklassificeret med mulighed for tilpasning til den ændrede trafikale funktion (blå signatur på kort 7.2). På rute 15 omkring Silkeborg er der ikke taget beslutning om nyanlæg eller ombygning af eksisterende rute. Der er ikke fastsat åbningsår for nyanlæg på rute 9, Odense-Svendborg, rute 15/ 18 omkring Herning og rute 21, Holbæk- Vig. Øvrige byzonestrækninger. Bystrækninger, som ikke allerede er trafiksaneret, indgår i Vejdirektoratets planlægning, hvor behov og muligheder for bedre byforhold behandles, evt. i sammenhæng med større vejudbygningsplaner (sort signatur på kort 7.2). Udvikling i trafikarbejde og CO emission (indekseret) 2 Trafikarbejde CO 2 Figur 7.1 Indeks for vejtrafikarbejdet samt vejtrafikkens CO 2 - emission

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere.

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere. 5. Service 5.1 5.1 Sideanlæg og trafikantservice Vejdirektoratet driver langs det danske motorvejsnet en række sideanlæg. Sideanlæg er en fællesbetegnelse for serviceanlæg, rasteanlæg med Info-Teria og

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Diff. hastigheder 10 strækninger

Diff. hastigheder 10 strækninger Forelæggelse til godkendelse Diff. hastigheder 10 strækninger Ind Ud Id-nr.: 107188 Sagsnr: Frist: Indstilling Sagsfremstilling Besked til sagsstyringsenheden Vedlagte dokumenter: Differentierede hastigheder

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe fik@vd.dk og jens@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Trafikproblemerne har de seneste år bredt sig til en større del af det overordnede vejnet i Danmark, bl.a. til Trekantsområdet

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Vejdirektoratet. Juni 2015

Vejdirektoratet. Juni 2015 Vejdirektoratet Juni 2015 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger

Læs mere

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler BILAG 3 VISNINGSBIBLIOTEK FOR VARIABLE TAVLER INDLEDNING Visningsbiblioteket er en liste over godkendte visninger for variable. I nærværende udgave indeholder visningsbiblioteket kun rene tekstvisninger,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

CORE UDKAST TIL BILAG 1, SKITSE OVER RASTEPLADSERNE MED LEJEAREALET. 5 Grenaa UDBUDSBETINGELSERNES BILAG A DATO 21.11.2014

CORE UDKAST TIL BILAG 1, SKITSE OVER RASTEPLADSERNE MED LEJEAREALET. 5 Grenaa UDBUDSBETINGELSERNES BILAG A DATO 21.11.2014 Sideanlæg langs motorveje inkl. Sund & Bælt, ultimo november 2014 Thyborøn Hanstholm Nykøbing M. Skagen Hirtshals Hjørring Brønderslev 13 14 12 Aalborg 11 9 7 10 8 Frederikshavn Hadsund Motorvej Bemandet

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 475 1. september 2009 Dato: 27. august 2009 BRK/KA/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008.

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008. Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Ishøj Kommune MODULVOGNTOG Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Trafiksikkerhedsrevision 29. maj 2009 1.

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER

T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER 2 TRAFIKALT OVERBLIK 24 TIMER I DØGNET Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter (T.I.C.) har det nationale overblik over situationen på vejene. T.I.C.

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat Region Nordjylland Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel? Udtalelse Til Byrådsservice Den 28. marts 2012 Udtalelse til forespørgsel fra SF vedr.: Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn - trafikprognose og dimensioner for Marselistunnelen. SF har sendt en skriftlig

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Attraktive rastepladser i Danmark

Attraktive rastepladser i Danmark Attraktive rastepladser i Danmark Oplæg til vejforum Indledning Rastepladserne og rasteanlæggene (i det efterfølgende kaldet sideanlæggene) langs motorvejsnettet har sin lovmæssige hjemmel i vejlovens

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Langsigtet fremskrivning af vejtrafik

Langsigtet fremskrivning af vejtrafik Langsigtet fremskrivning af vejtrafik Indikation af fremtidige problemområder - Hovedrapport Rapport 2 2007 Mogens Fosgerau Camilla Brems Carsten Jensen Ninette Pilegaard Mikal Holmblad Ole Kveiborg Lisbeth

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur Regional UdviklingsPlan, bilag 02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur regionsyddanmark.dk 1 Er der sammenhæng mellem udviklingen og planlægningen

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7

2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7 Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Status og arbejdsnotat Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Svendborgsundbroen Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Hvad er skibsstødssikring? Vejdirektoratet er i gang med at at sikre Svendborgsundbroen mod skibsstød. Hvad er

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Mindre udvidelser af banekapaciteten mellem København og Roskilde

Mindre udvidelser af banekapaciteten mellem København og Roskilde Mindre udvidelser af banekapaciteten mellem København og Roskilde Samlet html Page 1 of 135 03122002 Top/Bund Mindre udvidelser af banekapaciteten mellem København og Roskilde Kolofon Titel: Grundlag for

Læs mere

SPÆRRETID PÅ STATSVEJENE

SPÆRRETID PÅ STATSVEJENE SPÆRRETID PÅ STATSVEJENE MARTS 01 Niels Juels Gade 13 10 København K vd@vd.dk EAN 579800089350 Postboks 9018 Telefon 7 3333 vejdirektoratet.dk SE 079018 Vejdirektoratet Aalborg Norddanmark Veje med spærretider

Læs mere

OMBYGNING AF DRONNING MARGRETHES VEJ

OMBYGNING AF DRONNING MARGRETHES VEJ OMBYGNING F DRONNING MRGRETHES VEJ Evaluering Helle Frederiksen Vejkontoret i Århus UGUST `96 INDLEDNING. I 1995 er der med støtte fra Miljøstyrelsen gennemført en radikal ombygning af Dronning Margrethes

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 606 1. juli 2013 Dato: 20. juni 2013 BRK/ENI/LKS/LBW

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 606 1. juli 2013 Dato: 20. juni 2013 BRK/ENI/LKS/LBW ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 606 1. juli 2013 Dato: 20. juni 2013 BRK/ENI/LKS/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Danmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog

Danmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog Danmarks Topografiske Kortværk Produktkatalog maj 2000 ndhold ntroduktion 2 4-cm kortserien, Danmark 1:25.000 4 2-cm kortserien, Danmark 1:50.000 6 1-cm kortserien, Danmark 1:100.000 8 Færdselskort, Danmark

Læs mere

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten og kalk/kridt i regionen var i 2009 på ca. 5,3 mio. m 3. Heraf udgjorde indvinding af kalk

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Evaluering af forsøg med modulvogntog. Vejforum 8. december 2011

Evaluering af forsøg med modulvogntog. Vejforum 8. december 2011 Evaluering af forsøg med modulvogntog Vejforum 8. december 2011 Dagens program Velkomst Evalueringens resultater Evalueringen konklusioner Forsøget fremover Præsentation af evalueringens resultater Evalueringens

Læs mere

Handicaptilgængelighed

Handicaptilgængelighed Side 1 af 5 Fremrykning og udmøntningen af den udvidede anlægspulje i 2004 vedrørende handicaptilgængelighed, trafiksikkerhed og støjdæmpende tiltag På mødet mellem rege ringen og forligspartierne tirsdag

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

strategiske vejnet Nyhedsbrev nr. 1, 27. februar 2015 Nyhedsbrev Velkommen til nyhedsbrevet om Det strategiske vejnet.

strategiske vejnet Nyhedsbrev nr. 1, 27. februar 2015 Nyhedsbrev Velkommen til nyhedsbrevet om Det strategiske vejnet. Velkommen til nyhedsbrevet om Det. I dette brev giver vi en orientering om den seneste udvikling i regi af Det. Emnerne er kortet Overblik Over Vejarbejder, faste omkørselsruter og fælles trafikinformation.

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 469 1. juni 2009 Dato: 27. maj 2009 Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse om ledige lejligheder

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

STATE OF THE NATION 2012

STATE OF THE NATION 2012 Præsentation for TØF den 29. april 2013 Henrik Garver, Adm. Direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI VEJINFRASTRUKTURENS TILSTAND STATE OF THE NATION 2012 1 Hvorfor en State of the Nation rapport?

Læs mere

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Svendborgmotorvejen færdiggøres og åbnes Svendborg er nu forbundet med det øvrige motorvejsnet anlæg af 35 km motorvej fra Odense til Svendborg er afsluttet. Trafikanterne

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætninger er, at sætte trafikanten i centrum.

MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætninger er, at sætte trafikanten i centrum. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. november 2012 Vejforum 2012 Jan Holm/Lene Torrild lett@vd.dk 7244 3058 MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere