Resultatløn betaler sig - en inspirationsguide om resultatløn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultatløn betaler sig - en inspirationsguide om resultatløn"

Transkript

1 Resultatløn betaler sig - en inspirationsguide om resultatløn August 2006

2 Resultatløn betaler sig - en inspirationsguide om resultatløn August 2006

3 Resultatløn betaler sig - en inspirationsguide om resultatløn August 2006 Henvendelse om publikationen kan ske til: Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal København K Tlf Hjemmeside: Design og layout: Umloud Aps Tryk: Holbæk Center-Tryk Oplag: ISBN: Elektronisk publikation: ISBN: Publikation kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside:

4 INDHOLD Forord 7 1. Indledning 9 2. Hvorfor resultatløn? 11 Fokus på mål og sammenhæng mellem resultater og løn 11 Resultatløn kan bidrage til dialog om løn 12 Resultatløn kan bidrage til attraktive arbejdspladser 12 Gode grunde til at bruge resultatløn i praksis 12 Resultatløn kan ikke stå alene Hvordan kan resultatløn anvendes i praksis? 15 Hvilke opgaver og hvem skal være omfattet af resultatløn? 15 Skal resultatlønsaftalen kunne justeres? Hvordan kan resultaterne måles? 19 Relevante resultatmål 19 Kvantitative eller kvalitative mål? 20 Udmøntning af resultatløn Kom godt i gang med resultatløn 25 5

5 6 RESULTATLØN BETALER SIG

6 FORORD Forord Resultatløn er et godt redskab til at understøtte mål og tydeliggøre ledelsesmæssige prioriteringer. Det er ledelsens ansvar at sikre, at institutionen bevæger sig i den rigtige retning, og at medarbejderne forfølger institutionens mål. Dette forudsætter god ledelse. God ledelse handler om, at lederen har fokus på mål og resultater, og at lederen anerkender gode resultater. Her er resultatløn et godt redskab til at fremme engagement og dygtighed. Medarbejderne skal opleve en klar sammenhæng mellem mål, resultater og løn. Med denne pjece, der er målrettet ledere i staten, sætter Personalestyrelsen fokus på, hvad institutionerne kan opnå med resultatløn, og hvordan resultatløn kan anvendes i praksis. Pjecen er skrevet som en inspirationsguide med eksempler fra institutioner i staten og private virksomheder. Pjecen kan inspirere ledere til at anvende resultatløn i deres institution. Det er derimod ikke en detaljeret manual med specifikke anvisninger og konkrete modeller for resultatløn. Der findes ikke én model, der kan anbefales frem for en anden. Den konkrete udformning skal tilpasses den enkelte institution. Resultatløn skal anvendes på en måde, der giver mening for ledere og medarbejdere og ikke mindst tilfører institutionen værdi. På den måde betaler resultatløn sig. Lisbeth Lollike Direktør, Personalestyrelsen 7

7 8 RESULTATLØN BETALER SIG

8 1. INDLEDNING 1. Indledning I praksis kan resultatløn anvendes på et utal af måder og kan anvendes for såvel ledere som medarbejdere. Der findes ikke én rigtig måde at udforme en resultatlønsordning på. Hvordan ordningen udformes vil bl.a. afhænge af, hvad institutionen ønsker at opnå med resultatløn, hvilke opgavetyper ordningen skal omfatte, kultur og andre særlige forhold på arbejdspladsen. Fælles for resultatlønsaftaler er, at det er aftaler, hvor kriterierne for resultatløn er kendt på forhånd. Aftalerne binder løn og resultater sammen, så både medarbejdere og ledere ved hvilke resultater og mål, der skal sættes fokus på. Resultatløn ydes på baggrund af en række på forhånd definerede resultatmål og udløses, når betingelserne i resultatlønsaftalen er opfyldt. Resultatløn ydes i form af engangsvederlag. Statens arbejdsgivere anvender i vidt omfang denne tillægstype, men til medarbejderne kun i begrænset omfang som resultatløn. Engangsvederlag anvendes i praksis overvejende bagudrettet som individuel honorering af en særlig indsats mv. Resultatløn er en mere fremadrettet belønning på grundlag af mål for, hvad der skal komme ud af indsatsen. Lønnen anvendes på denne måde mere strategisk. Derved kan løn understøtte overordnede mål og medvirke til at udvikle og drive arbejdspladsen fremad. Regelgrundlag Aftaler om resultatløn indgås mellem ledelse og tillidsrepræsentant inden for rammerne af bestemmelserne i fællesoverenskomsterne. Resultatløn til chefer og konsulenter fastsættes af ledelsen efter forhandling med den enkelte chef eller konsulent. For medarbejdere, der er omfattet af AC-overenskomstens forsøgsordning om lokale forhandlingsregler, følges forhandlingsreglerne i en eventuel lokal aftale. Der er ikke afsat puljer eller fastsat formelle begrænsninger for at anvende resultatløn. 9

9 RESULTATLØN BETALER SIG Metode Personalestyrelsen har til brug for udarbejdelsen af denne pjece interviewet linjechefer og personalechefer i staten, private virksomheder og arbejdsgiverorganisationer for at indhente erfaringer med resultatløn. Derudover indgår data fra spørgeskemaundersøgelser om de nye lønsystemer. Læsevejledning Pjecen er struktureret med følgende kapitler: Kapitel 2 fokuserer på formålet med resultatløn og gode grunde til at anvende resultatløn på statens arbejdspladser Kapitel 3 kvalificerer med eksempler fra institutioner i staten og private virksomheder, hvordan resultatløn kan anvendes i praksis Kapitel 4 beskriver, hvordan resultatmål kan opstilles, måles eller vurderes og efterfølgende udmøntes i form af resultatløn Kapitel 5 sammenfatter pjecens hovedbudskaber og beskriver typiske faldgruber Endelig er der på pjecens bagflap angivet praktiske råd til, hvordan processen kan håndteres 10

10 2. HVORFOR RESULTATLØN? 2. Hvorfor resultatløn? For at statens institutioner til stadighed kan udvikle sig og blive mere effektive, er det vigtigt at have fokus på resultater og mål. Fakta om resultatløn i staten Knap syv pct. af statens ansatte har fået resultatløn, men en tredjedel ønsker, at resultatløn kommer til at indgå som en del af deres løn Hver sjette chef har fået resultatløn inden for det seneste år Af de ansatte, der har fået resultatløn, mener - halvdelen, at resultatløn får dem til at yde en ekstra indsats - halvdelen, at resultatløn får dem til at sætte mere fokus på opgaver og mål - mere end halvdelen, at det er tilfredsstillende, at deres resultater er direkte afspejlet i lønnen - fire ud af ti, at resultatløn giver en bedre dialog mellem ledere og medarbejdere om vigtige mål og resultater Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, Personalestyrelsen, 2006 (publiceres oktober 2006). Som det fremgår af ovenstående faktaboks, har resultatløn positiv effekt. Hertil kommer, at en tredjedel af medarbejderne i staten, som ikke allerede får resultatløn, gerne ser, at resultatløn fremover kommer til at indgå som en del af deres løn. Dermed er der et potentiale for at anvende resultatløn i et videre omfang. Fokus på mål og sammenhæng mellem resultater og løn Resultatløn er et relevant ledelsesværktøj, når der skal sættes fokus på institutionens mål, og ledelsens prioriteringer skal tydeliggøres. Resultatløn konkretiserer institutionens mål og gør disse nærværende for medarbejderne. Resultatløn er med til at understøtte mål- og resultatstyring i institutionen, f.eks. ved at koble aftaler om resultatløn med institutionens resultatkontrakt og en eventuel direktørkontrakt. Derved får såvel ledere som medarbejdere fokus på mål og effekter, og der kan skabes en direkte sammenhæng mellem institutionens mål og medarbejdernes indsats og resultater. 11

11 RESULTATLØN BETALER SIG Medarbejderne i staten efterspørger netop en mere tydelig sammenhæng mellem resultater og løn. Medarbejderne er generelt positive over for mulighederne i de nye lønsystemer, men kun knap 30 pct. oplever i dag denne sammenhæng 1. Resultatløn kan bidrage til dialog om løn Arbejdet med resultatløn indebærer en proces, hvor resultatmål diskuteres og defineres, og kriterier for opnåelsen af mål fastsættes. Denne proces giver medarbejderne og ledelsen en anledning til fremadrettet at tale om mål og at rette fokus mod de ønskede resultater. Den enkelte medarbejder får derved en forståelse af egne og institutionens mål og af, hvad der skal til for at opnå disse mål. Resultatløn understøtter således en dialog om mål generelt og om løn mere specifikt. Dialog skaber en gensidig forståelse af kriterier for tildeling af tillæg, og tydeliggør sammenhængen mellem indsats, resultater og løn. En af de primære gevinster ved vores resultatlønsaftaler er, at medarbejdere og ledere løbende er i dialog om mål og resultater. Derved undgår man, at dialogen om prioriteringer og mål kommer for langt væk fra medarbejderen og dermed forsvinder i hverdagen. Kontorchef, Slots- og Ejendomsstyrelsen Resultatløn kan bidrage til attraktive arbejdspladser Anvendt med omtanke kan resultatløn motivere den enkelte medarbejder til at yde en ekstra indsats. Det er vigtigt for lederen at have blik for sammenhængen mellem mål, indsats, resultater og løn. Denne sammenhæng skal være til at få øje på for alle medarbejdere. At den enkelte medarbejder kender kravene til arbejdsindsatsen og ved, hvad der skal til for at opfylde målene, kan medvirke til at øge arbejdsglæden. Det er væsentligt for den enkelte at erfare, at en ekstra indsats betyder noget for resultatet af den konkrete opgave, men også for arbejdspladsen som helhed. Dette er med til at gøre arbejdspladsen attraktiv. Gode grunde til at bruge resultatløn i praksis Der er mange fordele ved resultatløn. Men hvad kan vi bruge det til hos os? Institutioner, der ønsker at udnytte potentialerne i resultatløn, bør overveje, hvad de konkret ønsker at opnå og forandre med resultatløn. 1. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om nye lønsystemer, Personalestyrelsen,

12 2. HVORFOR RESULTATLØN? Hvad vil arbejdspladsen opnå med resultatløn? Vi har generelt brug for mere fokus på mål og effekter Vi vil gerne understøtte vores resultatkontrakt Vi vil gerne anerkende de ekstraordinære resultater Vi har behov for at sætte fokus på tværgående samarbejde i institutionen Vi har behov for at gøre arbejdsgange mere effektive Vi vil gerne flytte fokus til nye kerneopgaver eller forbedre opgaveløsningen på et bestemt opgavefelt Vi har et behov for at omstille og udvikle institutionen Resultatløn og resultatstyring mere generelt kan være midler til at gennemføre forandringer, f.eks. at udvikle institutionen og sætte fokus på opgaver, der skal løses mere effektivt. Det er derfor en god idé at være bevidst om, hvad der skal forandres eller flyttes i institutionen, og hvor der er behov for særlig fokus på det givne tidspunkt. Centrale spørgsmål kan i denne forbindelse være: Hvad er vores umiddelbare mål? Hvad skal resultatløn understøtte hos os? Hvilke mere langsigtede effekter ønsker vi at opnå? Sådanne spørgsmål er vigtige at reflektere over for at kunne tage stilling til, hvordan aftalen skal indrettes, herunder hvilke personalegrupper, der skal være omfattet, hvilke opgaver resultatløn skal anvendes på og ikke mindst, hvad der skal måles på. Resultatløn kan ikke stå alene Der er mange gode grunde til at anvende resultatløn. Men resultatløn kan ikke stå alene. God ledelse er en forudsætning for, at man kan opnå de ønskede mål med resultatløn. Konkret betyder det, at lederen skal være synlig, sætte specifikke mål, følge op og give konstruktiv feedback. 13

13 RESULTATLØN BETALER SIG Resultatløn bør være tænkt ind i arbejdspladsens lønpolitik og personalepolitik. Sammen med andre løntillæg kan resultatløn anvendes målrettet, så lønnen sammen med personalepolitikken kan medvirke til, at institutionen opnår sine mål. Lønpolitikken kan understøtte hensigterne i personalepolitikken, f.eks. ved at beskrive retningslinjer for, hvordan løn konkret anvendes til at rekruttere, udvikle og fastholde gode medarbejdere. Resultatløn er en meget kontant måde at anerkende medarbejderne på, men gode resultater kan også anerkendes på andre måder, f.eks. ved at synliggøre og fejre succeserne i dagligdagen. Et projekt, som medarbejderne har gennemført med et godt resultat, kan eksempelvis markeres med et socialt arrangement. 14

14 3. HVORDAN KAN RESULTATLØN ANVENDES I PRAKSIS? 3. Hvordan kan resultatløn anvendes i praksis? Der findes ikke én rigtig måde at bruge resultatløn på. Det afgørende er, at resultatlønsaftalerne afspejler institutionstype, personalegrupper og opgavetyper, og i øvrigt er tilpasset institutionens kultur mv. Inden der indgås en resultatlønsaftale, kan en række konkrete forhold overvejes: Skal hovedparten af opgaverne indgå i resultatmålingen eller kun udvalgte opgaver? Skal resultatlønsaftalen omfatte enkelte medarbejdere eller en gruppe af medarbejdere? Skal resultatlønsaftalen kunne justeres eller ej? Disse parametre kan kombineres på mange måder. På ét tidspunkt kan én kombinationsmulighed være relevant, mens der på et andet tidspunkt kan være behov for at benytte en anden kombination. Det afhænger af, hvad den enkelte institution vil opnå med resultatløn på det pågældende tidspunkt. Eksempelvis kan der være behov for at styrke det tværgående samarbejde i organisationen eller behov for at omstille institutionen til nye opgaver. Hvilke opgaver og hvem skal være omfattet af resultatløn? For at komme godt i gang er det vigtigt at få fastlagt, hvilke opgaver og hvem resultatlønsaftalerne skal omfatte. Hvilke opgaver skal være omfattet af resultatløn? En resultatlønsaftale kan enten dække udvalgte opgaver eller hovedparten af opgaverne. Omfatter aftalen hovedparten af arbejdsopgaverne, kan der skabes helhed og balance i den enkelte medarbejders daglige prioritering. Man skal dog være opmærksom på, at resultatmålene er balanceret i forhold til hinanden. Det forhindrer, at medarbejderen fokuserer ensidigt på nogle af opgaverne på bekostning af andre. Inspiration til at foretage denne balancering kan f.eks. hentes i styringsværktøjet balanced scorecard eller i excellence modellen. Omfatter resultatlønsaftalen derimod kun udvalgte arbejdsopgaver signaleres en tydelig prioritering, og fokus rettes mod de ønskede opgaver. Det kan eksempelvis være relevant, hvis resultatløn anvendes som led i en omstillingsproces eller gennemførelse af reformer. 15

15 RESULTATLØN BETALER SIG Hvem skal være omfattet af resultatløn? Resultatlønsaftalerne kan være aftalt for enkelte medarbejdere (individuelle aftaler) eller for en gruppe (gruppebaserede aftaler). Individuelle aftaler sikrer, at sammenhængen mellem indsats og løn bliver synlig for den enkelte medarbejder. Det er særlig relevant, når der er tale om opgaver, der varetages selvstændigt af en enkelt medarbejder. Gruppebaserede aftaler er relevante, når opgaven udføres af en større eller mindre gruppe i fællesskab. Disse aftaler har den fordel, at de kan understøtte samarbejde og videndeling. I gruppebaserede aftaler kan gruppen få udbetalt det samme beløb, eller eventuelt samme procentmæssige andel af den faste løn ved målopfyldelse. En anden mulighed er at udbetale et differentieret beløb til de enkelte medarbejdere gradueret efter indsats og ansvar. Kombinationsmuligheder I det følgende illustreres forskellige måder at kombinere parametrene, når resultatløn anvendes i praksis. Figur 1: Hvilke opgaver og hvem er omfattet af resultatlønsaftalerne? Gruppebaserede aftaler A Aftaler for grupper af medarbejdere, der omfatter udvalgte opgaver B Aftaler for grupper af medarbejdere, der omfatter hovedparten af opgaverne Individuelle aftaler C Individuelle aftaler for udvalgte opgaver D Individuelle aftaler for hovedparten af opgaverne Udvalgte opgaver Hovedparten af opgaverne A. Aftaler for udvalgte arbejdsopgaver og grupper af medarbejdere Resultatlønsaftaler kan udformes, så de omfatter en gruppe af medarbejdere, der alle har indflydelse på resultatet. En sådan aftale omfatter afgrænsede opgaver, hvor hele gruppen bliver honoreret efter den samlede indsats, eventuelt med differentierede beløb. 16

16 3. HVORDAN KAN RESULTATLØN ANVENDES I PRAKSIS? Vi indgår resultatlønsaftaler med de enkelte fagområder for udvalgte opgaver. Vi oplever, at det er med til at understøtte, at opgaverne løses i fællesskab. Vi har samtidig valgt at differentiere belønningen for at tilgodese den individuelle indsats. Kontorchef, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen B. Aftaler for hovedparten af opgaver og grupper af medarbejdere I denne kombination ydes resultatløn til en gruppe af medarbejdere på baggrund af den samlede generelle indsats. Til forskel fra variant A er det her hovedparten af gruppens arbejdsopgaver, der er omfattet af resultatlønsaftalen. Vi har valgt at koble medarbejdernes løn direkte sammen med virksomhedens resultater. Lidt forenklet går modellen ud på, at vi, i tilfælde af at vi går x pct. over vores mål, giver alle medarbejdere x pct. mere i løn. Derudover har vi en individuel bonusordning. Direktør, Konsulentfirmaet Implement Fordelen ved denne variant er, at den kan bidrage til at styrke det tværgående samarbejde i institutionen. C. Individuelle aftaler for udvalgte opgaver I denne variant indgås der, ligesom i variant A, aftaler for udvalgte arbejdsopgaver, som ledelsen prioriterer og ønsker at synliggøre. Men her indgås aftalen med den enkelte medarbejder. En prioriteret arbejdsopgave i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er at lette erhvervslivets administrative byrder. For at understøtte dette har vi derfor indgået individuelle resultatlønsaftaler for nogle af vores medarbejdere. Målet er at gennemføre væsentlige administrative lettelser for erhvervslivet i et lovforslag eller et udkast til bekendtgørelse. Hvis reglerne er blevet lettere at administrere for virksomhederne, udbetales resultatløn til den ansvarlige sagsbehandler. Dette måles på baggrund af en undersøgelse i et virksomhedspanel. Administrationschef, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 17

17 RESULTATLØN BETALER SIG Både variant A og C kan være oplagt at bruge i en institution, der i forvejen har en resultatkontrakt med resultatkrav for de enkelte enheder. Målene i institutionens resultatkontrakt kan forholdsvis nemt brydes ned på udvalgte opgaver. D. Individuelle aftaler, der omfatter hovedparten af opgaverne I denne variant indgås der individuelle aftaler, som dækker hovedparten af medarbejderens opgaver. Aftalerne kan bestå af flere dele, så helheden tages med i vurderingen af medarbejderens resultater. Vi gør meget for at sikre, at bredden i den enkeltes arbejde er afspejlet i resultatlønsaftalen. Vi er nået frem til en model, der favner størstedelen af opgaverne, og hvor de forskellige mål vægtes forskelligt: Mål for hele styrelsen tæller 20 pct. Mål for den faglige enhed tæller 20 pct. Individuelle mål tæller 40 pct. Lederens samlede vurdering af adfærd og motivation tæller 20 pct. Kontorchef, Slots- og Ejendomsstyrelsen Varianterne A-D skitserer forskellige måder, hvorpå en resultatlønsaftale kan skrues sammen. Hvilken kombination, der konkret vælges, afhænger som nævnt af, hvad man ønsker at opnå med aftalen mv. Skal resultatlønsaftalen kunne justeres? Når en resultatlønsaftale indgås, skal der tages stilling til, om aftalen skal kunne justeres i den periode, aftalen strækker sig over. En justérbar aftale kan f.eks. tage højde for nye presserende arbejdsopgaver, der kræver fuld opmærksomhed. Den justérbare aftale er således fleksibel, da den kan ændres, hvis omstændighederne ændrer sig. Hvis en aftale ikke kan justeres i den periode, aftalen strækker sig over, er der klare incitamenter og retningslinjer for medarbejderne. Man undgår at miste fokus. En yderligere fordel ved en fast aftale er, at den er mindre tidskrævende at administrere, da den ikke løbende skal revurderes som følge af nye arbejdsopgaver. 18

18 4. HVORDAN KAN RESULTATERNE MÅLES? 4. Hvordan kan resultaterne måles? Alt hvad der kan tælles, tæller ikke nødvendigvis; alt hvad der tæller, kan ikke nødvendigvis tælles. Albert Einstein Resultater kan måles eller vurderes i forhold til de resultatmål, der er fastsat i resultatlønsaftalen. Resultatmål er krav, der skal være opfyldt inden for en nærmere fastlagt periode. Måling eller vurdering af om målene er opfyldt, ligger til grund for udmøntningen af resultatløn. Resultatlønnen kan gradueres i forhold til graden af målopfyldelse. Relevante resultatmål Udvælgelse af resultatmål tager udgangspunkt i en prioritering af institutionens overordnede mål. Hvis resultatløn skal have den ønskede effekt, f.eks. at flytte fokus til nye kerneopgaver, er det vigtigt, at der udvælges mål, som understøtter dette. Ledelsen bør udvælge et passende antal resultatmål, der dækker de opgaver, som den ønsker at yde resultatløn for. Det er vigtigt at bestræbe sig på at formulere resultatmålene, så de relaterer sig til effekten af en konkret aktivitet, da det er virkningen af aktiviteten og medarbejderens indsats, der er relevant. Effekten af en given aktivitet kan f.eks. måles ved at spørge brugerne om deres tilfredshed med kvaliteten af den ydelse eller det produkt, som institutionen leverer. Klare resultatmål sikrer gennemsigtighed og saglige begrundelser for den konkrete udmøntning til medarbejderne også for de medarbejdere, der ikke opnår resultatløn. Det er vigtigt at skabe accept af målenes relevans. Resultatlønsaftalens motiverende effekt kan stå og falde med, at der er en accept af resultatmålene hos medarbejderne. For de aftaler, der omfatter medarbejdere, som ikke er chefer eller konsulenter omfattet af AC-overenskomsten, skal der indgås aftale med tillidsrepræsentanten. Derfor vil det være naturligt at inddrage tillidsrepræsentanten i en proces om den konkrete udvælgelse af resultatmål i resultatlønsaftalen. Medarbejderne skal desuden i kraft af deres opgaver være i stand til at bidrage til opfyldelsen af resultatmålene. Ellers kan der være en risiko for, at resultatlønsordningen ikke har nogen effekt. 19

19 RESULTATLØN BETALER SIG En god tommelfingerregel er, at hvert mål skal være SMART 2 : Specifikt, Målbart, Accepteret, Realistisk og Tidsafgrænset. S Målene skal være så specifikke, at den enkelte ikke er i tvivl om, hvad der skal gøres for at nå målene. M Mål bør så vidt muligt være målbare (antal præsterede enheder, opnåelse af milepæle, oplevet kvalitet hos brugere). A Målene skal være accepterede. Inddrag derfor medarbejderne i forbindelse med fastsættelsen af resultatmålene. Dermed bliver der en fælles forståelse i hele institutionen. R T Målene skal være realistiske, men tilpas ambitiøse. Realistiske mål er effektive, fordi de er mulige at opnå og virker dermed motiverende. For lave mål begrænser effektivitetsgevinsten, og for høje mål kan virke demotiverende. Mål bør være tidsafgrænsede, dvs. der skal være en frist for, hvornår der skal foreligge et resultat. Der kan evt. være indlagt milepæle og frister for opfølgning. Løbende opfølgning på målene er vigtigt, bl.a. for at holde gryden i kog, for at gøre status og fastholde fokus. Dette medvirker til at sikre motivation hos medarbejderen. Vi har to medarbejderevalueringer om året. Den ene er en midtvejsevaluering, hvor vi evaluerer resultater op imod de fastlagte mål. Dermed har medarbejderen mulighed for at nå at rette op på de punkter, hvor det eventuelt halter. Den anden evaluering er den årlige lønsamtale og evaluering, hvor den endelige vurdering af resultaterne finder sted, og hvor grundlaget for årsbonussen fastsættes. Direktør, konsulentfirmaet Implement Kvantitative eller kvalitative mål? Mange har den opfattelse, at resultatløn kun er egnet til opgaver, hvor målene er kvantitative og dermed kan stilles op på en formel. Spændvidden er dog langt større. Resultatløn kan også anvendes til opgaver, hvor resultatmålene er kvalitative. 2. Inspireret af Project Cycle Management Manual 2004, Europa-Kommisionen. 20

20 4. HVORDAN KAN RESULTATERNE MÅLES? Der kan måles på kvalitative mål ved enten at oversætte de kvalitative mål til tal, eller ved at lederen skønner, om målene er opnået. Hvorvidt målene skal være kvantitative eller kvalitative, afhænger af hvilken type institution, der er tale om, herunder hvilke kerneopgaver, institutionen har. Kvantitative mål kan defineres med tal, f.eks. sagsbehandlingstider, sygefravær eller antal publicerede forskningsartikler. Kvalitative mål kan ikke umiddelbart defineres ved hjælp af talværdier. De skal oversættes til talværdier eller beskrives med ord. Kunde- eller medarbejdertilfredshedsundersøgelser er eksempler på, hvordan man kan få sat tal på kvaliteten af et produkt og altså få oversat de kvalitative mål til tal. Når de kvalitative mål beskrives med ord, skal de sammenfattes med en mere subjektiv vurdering af indsats og resultater. Arbejdsgiveren kan f.eks. gerne i dialog med medarbejderen give point for opfyldelsen af enkelte mål på en skala (f.eks. 1 til 7). Uanset om resultatmålene er kvantitative eller kvalitative, bør målene systematiseres, så der er enighed om, hvad der skal måles på, og hvad udgangspunktet for vurderingen er. Målingen skal ske på grundlag af pålidelige data eller velargumenterede vurderinger for at sikre, at man belønner den indsats, der gør en forskel. Styrken ved kvantitative resultatmål er, at der er klarhed om graden af målopfyldelse. Vi anvender resultatløn til det videnskabelige personale og yder resultatløn for antal publicerede forskningsartikler eller bøger. Størrelsen af resultatlønnen afhænger af publikationernes faglige tyngde: Publicerede artikler i fremmedsproget ikke-skandinavisk tidsskrift med anonym faglig bedømmelse (peer review) Udgivelse af videnskabelig monografi på anerkendt forlag Bidrag til fremmedsproget ikke-skandinavisk antologi udgivet på anerkendt forlag. Institutleder, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 21

21 RESULTATLØN BETALER SIG Hvis resultatmålene er kvalitative, kan disse oversættes til tal. Fordelen ved kvalitative mål er, at de muliggør, at resultatløn kan anvendes til arbejdsopgaver, der ved første øjekast ikke lader sig kvantificere. Det har i departementet været en udfordring at fastsætte nogle driftsnære kriterier for udbetaling af resultatløn til kontorcheferne. Kontorchefernes opgaver er komplekse, uforudsigelige og vanskelige at kvantificere. Vi har derfor valgt at basere vores resultatløn på opnåede faglige resultater, medarbejdertilfredshedsundersøgelser og lederevalueringer. HR-chef, Økonomi- og Erhvervsministeriet Ved desuden at inddrage skøn kan medarbejderens personlige egenskaber, som har haft betydning for resultatet, belønnes. Eksempelvis kan en projektleders evne til at motivere projektdeltagerne have betydning for resultatets kvalitet. Derudover kan ledelsen ved skøn inddrage de ændringer og eventuelle problemer i opgaveløsningen, som ikke kunne forudses, da aftalen blev indgået. Der kan ligeledes tages højde for, at omstændighederne og opgaverne hurtigt kan skifte karakter i et politisk ledet system. I vores medarbejderudviklingssamtaler har vi indarbejdet en præstationsvurdering af medarbejderen. Denne vurdering udføres af lederen i dialog med medarbejderen. Der er udarbejdet et dialogværktøj til brug for samtalen. I vurderingen indgår et antal succeskriterier, som vurderes med point på en skala fra 1 til 7. Succeskriterierne kan være personlige eller knyttet til medarbejderens faglige jobprofil. Præstationsvurderingen er grundlag for en dialog om løn og en eventuel lønforbedring. Mellemleder, Nordea Udmøntning af resultatløn Det er det ekstraordinære resultat, som gør en forskel, og som understøtter de overordnede mål, der skal belønnes. Det har en stor signalværdi, både i forhold til den enkelte eller gruppen og i forhold til resten af arbejdspladsen. 22

22 KAP. 4. HVORDAN KAN RESULTATERNE MÅLES? Nogle institutioner vælger kun at udmønte resultatløn, hvis målene er helt opfyldt. Andre institutioner vælger at graduere målopfyldelsen, så der udmøntes resultatløn i forhold til graden af målopfyldelse, men f.eks. kun ved en målopfyldelse på 80 pct. eller derover. En variant heraf er, at der udbetales et større beløb for at nå målene mellem 90 og 100 pct. end for at nå målene mellem 80 og 90 pct. En sådan ordning kan være med til at fremme medarbejdernes motivation og arbejdsindsats. Det er effekten af indsatsen, der skal belønnes. Det er mindre rigtigt, hvor mange timer, der er præsteret for at opnå resultatet. For at sikre en god lønstyring bør ledelsen på forhånd budgettere med det forventede forbrug til resultatløn, uden at der dermed afsættes egentlige puljer til formålet. 23

23 RESULTATLØN BETALER SIG 24

24 5. KOM GODT I GANG MED RESULTATLØN 5. Kom godt i gang med resultatløn Personalestyrelsen giver med denne pjece inspiration til at gå i gang med at bruge resultatløn eller eventuelt til at arbejde videre med denne aflønningsform. Som nævnt er der en række fordele ved resultatløn, bl.a.: Resultatløn kan bidrage til effektive institutioner Resultatløn sætter fokus på mål og tydeliggør prioriteringer Resultatløn skaber sammenhæng mellem indsats, resultater og løn Resultatløn kan bidrage til dialog om løn Resultatløn kan bidrage til at skabe attraktive arbejdspladser Denne pjece fokuserer på de potentialer, der ligger i resultatløn. Men der er naturligvis også en række udfordringer i at arbejde med resultatløn, for at de ønskede effekter kan opnås. De typiske faldgruber kan undgås med god ledelse. Typiske faldgruber ved resultatløn Medarbejderne opfatter resultatløn som uretfærdig og støtter ikke op om resultatlønsaftalen, f.eks. hvis: - Formålet med resultatlønsmodellen er uklart - Resultatmålene er uklare og aftalen ugennemskuelig - Medarbejderne ikke føler sig inddraget Resultatlønsaftalen medfører for ensidigt fokus på de opstillede resultatmål på bekostning af opgaver, der ikke er opsat resultatmål for Vanskeligheder med lønstyring Start eventuelt med et forsøg, hvor resultatløn kan prøves af i en periode eller på afgrænsede opgaver. Erfaringerne med et forsøg kan herefter evalueres og bruges i forbindelse med etableringen af en mere forankret model. På bagflappen af denne pjece findes en tidslinje med de aktiviteter, der typisk indgår i en proces. Denne linje kan give et overblik over hvilke praktiske forhold, der indgår i etableringen af en aftale om resultatløn. 25

25 RESULTATLØN BETALER SIG KOM GODT I GANG MED RESULTATLØNSAFTALER Kom godt i gang med resultatlønsaftaler Typisk proces for aftaler om resultatløn

26 Resultatløn kan anvendes på mange måder! Ved hjælp af eksempler illustrerer denne inspirationsguide spændvidden i brugen af resultatløn. Resultatløn kan anvendes for ledere og medarbejdere, for grupper eller enkelte medarbejdere og for få eller mange af institutionens opgaver. Variationsmulighederne er mange. Der er fokus på de muligheder og fordele, som resultatløn byder på og hvordan resultatløn kan anvendes i praksis. Derudover er der inspiration at hente til opstilling af resultatmål og vurdering af resultater. Formålet er at give inspiration til en mere dynamisk og fleksibel lønpolitik gennem arbejdet med resultatløn. Anvendt med omtanke kan resultatløn understøtte institutionens mål og tydeliggøre ledelsesmæssige prioriteringer. Resultatløn kan også medvirke til at forbedre og strukturere dialogen om løn og skabe en sammenhæng mellem mål, resultater og honorering.

Skatteministeriets lønpolitik

Skatteministeriets lønpolitik Skatteministeriets lønpolitik Lønpolitikken beskriver de principper, kriterier og processer, der er gældende ved tildeling af tillæg og udnævnelser i Skatteministeriet. Lønpolitikken skal understøtte,

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning bemyndiger desuden bestyrelsen til at udbetale engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats.

Ministeriet for Børn og Undervisning bemyndiger desuden bestyrelsen til at udbetale engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats. Bestyrelser for Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Almene gymnasier Private gymnasier, studenterkurser m.v. Voksenuddannelsescentre Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220

Læs mere

MULIGHED FOR RESULTATLØN

MULIGHED FOR RESULTATLØN MULIGHED FOR RESULTATLØN Her sættes der fokus på, hvilke muligheder I har med resultatløn. Vi forsøger at give jer inspiration til at tage de første livtag med resultatløn. I vil kunne finde eksempler

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

PULS 2013 Information til medarbejdere

PULS 2013 Information til medarbejdere PULS 2013 Information til medarbejdere Oktober 2013 1 Information om PULS 2013 Nyt kapitel Denne vejledning er målrettet medarbejdere, der skal til PULS-samtale. PULS er ramme for performance-, udviklings-

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Lønpolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Lønpolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Indhold 1. Formål og mål... 3 2. Målgruppe... 3 3. Løndannelsen... 3 3.1 Ny løn... 4 3.2 Pulje... 4 4. Forhandling... 4 4.1 Lønaftale...

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

UM s HR-strategi tager udgangspunkt i ministeriets mission, vision og værdier samt de specielle vilkår, der gør sig gældende for ansættelse i UM.

UM s HR-strategi tager udgangspunkt i ministeriets mission, vision og værdier samt de specielle vilkår, der gør sig gældende for ansættelse i UM. UDENRIGSMINISTERIET Vi skal både nu og fremover kunne levere rettidige resultater af høj faglig kvalitet og yde professionel betjening af vores ministre, den samlede regering, Folketinget samt vores nationale

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Løndannelsen skal opleves som relevant og retfærdig for medarbejderne. Retfærdig løndannelse er bl.a.

Løndannelsen skal opleves som relevant og retfærdig for medarbejderne. Retfærdig løndannelse er bl.a. Lønpolitik Indledning og afgrænsning Sorø Kommunes overordnede lønpolitik indeholder principper og rammer for løndannelsen i Sorø Kommune. Lønpolitikken tager udgangspunkt i personalepolitikkens vision

Læs mere

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Aftale for akademiske medarbejdere på Syddansk Erhvervsskole om løn. Endelig version 30.11.2010

Aftale for akademiske medarbejdere på Syddansk Erhvervsskole om løn. Endelig version 30.11.2010 Aftale for akademiske medarbejdere på Syddansk Erhvervsskole om løn. Endelig version 30.11.2010 Formål: Aftaleparterne ønsker at skabe et gennemskueligt og fleksibelt lønsystem der tilstræber, at skolen

Læs mere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Tidsregistrering på gymnasier

Tidsregistrering på gymnasier Tidsregistrering på gymnasier - Tidsregistrering som et styringsværktøj November 2015 INDHOLD 1. Vejledning om tidsregistrering 3 2. Tidsregistrering som styringsværktøj 5 3. Nye tider, nye systemer 10

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Honorar- og lønpolitik. for Bestyrelse, ledelse og beslutningstagere m.fl. i Deltaq A/S

Honorar- og lønpolitik. for Bestyrelse, ledelse og beslutningstagere m.fl. i Deltaq A/S Honorar- og lønpolitik for Bestyrelse, ledelse og beslutningstagere m.fl. i Deltaq A/S Lønpolitik for bestyrelse, ledelse og beslutningstagere m.fl. i Deltaq A/S, inkl. retningslinjer for incitamentsaflønning

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 Bilag Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 1. Direktionens strategi for Lokal løndannelse uden forlodsfinansiering: Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der fortsat lokal løndannelse,

Læs mere

Lønpolitik i arkitektvirksomhederne. Vejledning fra DANSKE ARK, ARKITEKTFORBUNDET, JA, KF og TL. Juni 2012 1

Lønpolitik i arkitektvirksomhederne. Vejledning fra DANSKE ARK, ARKITEKTFORBUNDET, JA, KF og TL. Juni 2012 1 Lønpolitik i arkitektvirksomhederne Vejledning fra DANSKE ARK, ARKITEKTFORBUNDET, JA, KF og TL Juni 2012 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning Del 1 Om lønpolitik Overenskomstens rammer Lønpolitikkens

Læs mere

Aftale om kvalifikationstillæg. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. >Indsæt navn på faglig organisation samt navn på tillidsrepræsentant<

Aftale om kvalifikationstillæg. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. >Indsæt navn på faglig organisation samt navn på tillidsrepræsentant< Aftale om kvalifikationstillæg mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen & >Indsæt navn på faglig organisation samt navn på tillidsrepræsentant< Der er >indsæt dato, måned, år< indgået aftale om, at der tildeles

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Aftale om resultatkontrakt

Aftale om resultatkontrakt Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for og skolens forstander, Jens Munk Kruse (JMK), for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Mellem

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Spørgsmålsguide

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Spørgsmålsguide Den Kommunale Kvalitetsmodel Spørgsmålsguide Indhold Forord 2 Selvevaluering af Indsatser 3 Tema 1: Ledelse 5 Tema 2: Ressourcer 7 Tema 3: Medarbejdere 9 Tema 4: Metoder og processer 11 Selvevaluering

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling MUS Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling Det daglige arbejde Siden sidst I skal sammen skabe et fælles billede af medarbejderens arbejdsindsats og opgaveløsning i det forgangne år. Hvordan oplever

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

kobling af løn og kvalitetsmål

kobling af løn og kvalitetsmål kobling af løn og kvalitetsmål KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune KTO Indledning/forord Formålet med denne publikation er at skitsere nogle af de overvejelser, som ledelse og

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Generel lønaftale for videnskabeligt personale (VIP) ved Det naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

Generel lønaftale for videnskabeligt personale (VIP) ved Det naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet 15. februar 2006 VIP-lønaftale, Nat.Fak., KU. Side 1 af 4 Sag: 209-0004/06-5801 Generel lønaftale for videnskabeligt personale (VIP) ved Det naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Som

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Introduktion basisemner og tilvalg Medarbejderudviklingssamtalen kan tage udgangspunkt i 4 basisemner: tilbageblik på det seneste år se fremad det kommende

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

CCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9

CCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9 INDHOLD Fakta side 3 Hvorfor vælge? Hvordan er opbygget? side 6 side 9 Hvor og hvordan afvikles? side 10 2 FAKTA handler om at blive bevidst om, hvordan sammenhængen mellem tankemønstre, adfærd og sprogbrug

Læs mere

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Personalepolitik. Frederikssund kommune Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Min ledelsesevaluering

Min ledelsesevaluering Min ledelsesevaluering Ledelse: Kurs 1 1. Min nærmeste leder melder klart ud om arbejdspladsens mål og prioriteringer % () 15 2. Min nærmeste leder er åben over for nye ideer og feedback % () 15 3. Min

Læs mere

Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1

Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1 Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1 Principper for optimering af arbejdsgange I samtlige kommuner, hvor Rejseholdene har arbejdet med at beskrive og forbedre arbejdsgangen for udarbejdelse af husdyrgodkendelser,

Læs mere

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET

Læs mere

Hvordan fungerer anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen om KPI og moderne styring i praksis

Hvordan fungerer anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen om KPI og moderne styring i praksis 21. OKTOBER 2015 Agnete Gersing Hvordan fungerer anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen om KPI og moderne styring i praksis NAF gå hjem-møde: Kan vi måle os til velfærd? HVORDAN FUNGERER ANBEFALINGERNE

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Hvordan effektiviserer I jeres processer

Hvordan effektiviserer I jeres processer Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse og andre ledelsessystemer på telefon 39 96 61 01 eller

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul L ø n s a m t a l e Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere