Det moderne samfund er indviklet og er styret af effektivitet og økonomi. Det var

Transkript

1 I dette nummer... Adventistkirkens skitur 2013 I lære som forældre Nyt fra Ungdomsafdelingen Jeg havde netop været en del af et fællesskab, hvori ikke alene pjatteri, skisport, masser af grin, lækker mad og skønt selskab var en realitet, men også muligheden for at komme helt tæt på Gud i form af lovsang, bøn og fantastiske taler. Ved siden af den ubeskrivelig store glæde det er at vente et barn, følte vi pludselig også det store ansvar, som følger med, og det var i en snak om netop forældreopgavens alvor, at en ven anbefalede os at læse Barnet i Hjemmet. Vi må oparbejde et bedre samarbejde mellem menighederne og gøre hinanden opmærksomme på, når unge flytter fra en by til en anden. Det er så usandsynligt let for en ung at forsvinde i det nye byliv, hvis man ikke kender nogen i den menighed, man flytter til. 18 Adventnyt No. 4 april 2013 Menighedsskolerne i skole for livet Side 24 Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

2 Xxxxxxa Concordiavej 16 Postboks Nærum Tlf.: Fax Bank: Handelsbanken Kontakt information Åbningstider: Man-Tors kl Fre kl Formand Thomas Müller Tlf.: (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag) Næstformand Line Nielsen Tlf.: Økonomichef Bjørgvin Ibsen Tlf.: Afdelingsledere Peter Bo Bohsen Tlf.: (Spejder & Hjælpeaktion) Richard Müller (Religionsfrihed) Tlf.: Thomas Rasmussen Tlf.: (Ungdom & Sabbatsskole) Anne-May Müller (Familie) Tlf.: Bent Nielsen (Seniorkoordinator) Tlf.: Harry Sættem (AHA) Tlf.: Adra Danmark Concordiavej 16 Postboks Nærum Tlf.: Fax Generalsekretær Lehnart Falk Tlf.: Dansk Bogforlag Concordiavej 16 Postboks Nærum Ekspedition: Tlf.: Fax Korrespondanceskolen Concordiavej 16 Postboks Nærum Tlf.: Fax Giro: Leder: Sven Hagen Jensen Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf.: Fax Rektor: Holger Daugaard Tlf.: Hasda Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf.: Arkivleder: Preben Jalving Kan du læse dette tak en lærer! Arbejdsgiveren mener, der bør arbejdes anderledes og mere. Lærerne derimod er bange for at kvaliteten af undervisningen forringes, hvis der skal undervises mere og forberedes mindre. Eleverne, som behøver topkvalificeret undervisning, er uden indflydelse og må nøjes med at se på fra sidelinjen. Af: Robert Svendsen Det moderne samfund er indviklet og er styret af effektivitet og økonomi. Det var nok mere enkelt på Bibelens tid. Profetskolerne og siden hen synagogeskolerne havde en lærer eller mentor som vejleder og underviser. Undervisningen skulle tilgodese en sund blanding mellem (livs)kundskab, åndelig velfærd, oplæring i et håndværk eller lederskab, for at nationen kunne have fremgang og velstand. Det forekommer, at skolesystemet dengang var knapt så stivbenet og standardiseret, som det synes at være tilfældet nu om stunder. I adventbevægelsens spæde start var det ikke uddannelse, der var på dagsordenen. Men det var forventningen om Kristi snare komme. Og det betød, at mange forældre fandt det overflødigt at sikre børnene en grundig skolegang, som kunne udvikle deres talenter som nyttige samfundsborgere. Den tankegang blev imidlertid snart manet til jorden af de første pionerer. Skolen som en hel uundværlig del af barnets udvikling fik fyldig pædagogisk vejledning gennem Ellen Whites råd. Filosofien er uanfægtet at udvikle elevernes mentale, fysiske, sociale, åndelige og intellektuelle værdier med henblik på personlig tilfredshed og til et gode for samfundet. Efter midten af 1850erne er det gået slag i slag. Adventistkirken råder i dag over det andet største kristne uddannelsessystem kun overgået af den katolske kirke. Der er uddannelsesinstitutioner i mere end 100 lande verden over med mere end 1.5 millioner elever/studerende. Indenfor Danmarks riges grænser råder adventistkirken over 7 grundskoler og et gymnasium. Det er der kun grund til at være stolte af. Men vi kan også være stolte af al den undervisning, der finder sted rundt omkring i vores kirker, hvor mange engagerede sabbatsskolelærere og prædikanter bruger deres gudgivne nådegaver i undervisning og forkyndelse hvoraf mange gør det som ulønnet arbejdskraft. På bagruden af en bil kunne man læse på en streamer: Kan du læse dette, tak en lærer. Måske var det ikke så ringe en ide, om vi ind imellem gav udtryk for de rige velsignelser, Gud giver os igennem dygtige undervisere. Himmerlandsgården Als Oddevej 71 Helberskov Tlf.: Hadsund Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé Randers NV Tlf.: Fax Leder: Kristine Voncina Plejecenter Søndervang Rådhusvej Faxe Tlf.: Fax Leder: Lennart Christiansen MG 1109 På side 6 finder du en annonce for sabbatskolestævnet i København. På side 20 er der 2 stillingsopslag som lærere ved skolerne i Ringsted og Roskilde. På side 24 omtales gudstjenestekollekten til den første sabbat i måneden, som går til menighedsskolerne. Redaktør: Robert Svendsen Nøttrupvej Juelsminde Robert.svendsen@adventist.dk

3 Adventistkirkens skitur 2013 I lære som forældre Nyt fra Ungdomsafdelingen Jeg havde netop været en del af et fællesskab, hvori ikke alene pjatteri, skisport, det er at vente et barn, følte vi pludselig mellem menighederne og gøre hinanden Ved siden af den ubeskrivelig store glæde Vi må oparbejde et bedre samarbejde masser af grin, lækker mad og skønt selskab var en realitet, men også muligheden det var i en snak om netop forældreop- en by til en anden. Det er så usandsyn- også det store ansvar, som følger med, og opmærksomme på, når unge flytter fra for at komme helt tæt på Gud i form af gavens alvor, at en ven anbefalede os at ligt let for en ung at forsvinde i det nye lovsang, bøn og fantastiske taler. læse Barnet i Hjemmet. byliv, hvis man ikke kender nogen i den menighed, man flytter til. 18 Syvende dags adventistkirkens medlemsblad dags adventistkirkens medlemsblad Syvende Side 24 Side 24 Menighedsskolerne i skole for livet Indhold 03 Indhold No. 4 april Indvandringens betydning for adventistkirken Adventist missionærer fra Europa, Amerika og Australien var ikke aktive i fremmedmission med gennemslagskraft før sidst i 1880 erne. 04 Landet Rundt 04 Roskilde Adventkirke fylder Sneen knirker, og kulden bider i kinderne 06 En drøm opfyldt 07 Evangeliet i arbejdstøj 08 Min Gud er så stor! 10 Sabbatten mere end en dag Du kender det sikkert godt. Lige at skulle forklare, hvad det vil sige, at man er adventist. 12 I lære som forældre Bjørn Espen og Emma venter deres første barn til foråret. I den anledning er de begyndt at læse bogen Barnet i Hjemmet. 14 Anette Wulf snart færdig på Newbold Anette er blevet en anden, efter hun har lært Gud at kende. Hun ved, hvordan det føles ikke at være inkluderet. 18 Unge bliver modne tidligere, men voksne senere Ny struktur i ungdomsafdelingen. 19 Vi siger tillykke 21 Regionale møder med ledelsen februar marts Nekrologer No. 4 april 2013 Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark Redaktør: Robert Svendsen robert.svendsen@adventist.dk Redaktion: Jens Christian Bjørnskov Alexander Myrvold Jensen Peter Larsen Line Nielsen Robert Sand Layout: Mediegruppen Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2100 stk. Ekspedition: Dansk Bogforlag Concordiavej 16 Postboks 15, 2850 Nærum ekspedition@danskbogforlag.dk Webudgave: Lydudgave: catarina.fejersen@adventist.dk Abonnementspriser: Norge + Island: 240,- (momsfrit) EU-lande: 300,- (inkl. moms) Øvrige udland: 300,- (momsfrit) Forside: Foto: Ringsted Privatskole Fotograf: Søren Pedersen Deadline for næste nummer: til adventnyt@adventist.dk I dette nummer... Adventnyt Menighedsskolerne i skole for livet No. 4 april 2013 No. 4 april 2013

4 04 Landet rundt Roskilde Adventkirke fylder 50 Tekst og Foto: Carl-David Andreasen Sabbatten den 26. januar mødtes en næsten fuld kirke for at fejre, at det nu var 50 år siden, Adventkirken i Roskilde blev indviet som kirke for den lokale adventistmenighed. Dagen blev en meget vellykket fejring, som for os alle blev en anledning til taknemmelighed, tilbedelse, fest og mange minder. Udenfor var frosten bidende. Det kunne derfor ikke være en mere rigtig åbning på dagen, da vi sang salmen: Kolde østenvinde stryger. Men selv om frosten havde bidt sig fast, var håbet om påske og forår intakt, sådan som salmen også udtrykte det. Og inden vi rigtig vidste af det, blev det tid til at synge om det endnu større håb i salmen om Tusindfrydsland: Men indtil du kommer, da bruger du os som hænder til småt og til stort. Og så vidste vi, at vi var i Adventkirken med advent-troen som omdrejningspunkt, selv om 50 år nu var gået siden det røde kobber blev lagt på kirkens tag. Nu er taget grønt af ir, men håbet er der stadig. Og mens vi venter, ønsker vi at bære en duft fra Tusindfrydsland på denne vor døende jord. Vi havde en idé med 50-års jubilæet. Vi ønskede, at det skulle blive som et klassejubilæum, hvor vi kunne mødes igen med alle dem, vi ofte ser og dem, vi sjældent ser. Derfor havde vi sendt mange invitationer ud til venner, som gennem årene har været med til at skabe Roskilde menigheds historie gennem de sidste 50 år. Og mange kom. Og minder og venskaber blev bekræftet og styrket med håndtryk og et klem. Den første del af formiddagen tænkte vi tilbage til menighedens første år i Det var lidt svært at forestille sig så mange år tilbage, men så fandt vi et par billeder fra Lise Nørgaards Korsbæk, og dermed var scenen sat. Det var i en sådan by, adventistpræst Chr. Resen samlede 400 tilhørere på Hotel Prinsen (der hvor Violet havde sin danseskole). Ja, nogle aftner måtte vinduerne åbnes, for at de tilhørere, som ikke kunne være indenfor, nu kunne høre foredraget gennem de åbne vinduer. Menighedens historie er lang, men må fortælles kort, om den store dag i januar 1963, hvor en ny og meget smuk kirke stod færdigbygget. Og for at hjælpe lidt på hukommelsen havde vi inviteret to nu lidt halvgamle medlemmer af ungdomsforeningen fra 1960 erne til at fortælle om at være ung adventist i Roskilde dengang. Og der var både fest og stor alvor i de hilsner, som Carsten Thomsen og Knud Capion gav os på jubilæumsdagen. Vi brugte også dagen til tilbedelse, og ved gudstjenesten prædikede Thomas Müller om at høre Guds stemme til os, illustreret og virkeliggjort gennem fortællingen om Moses. Jubilæumsdagen sluttede med invitation til middag i kirkens Café Clara. Og her lærte vi gennem mange personlige hilsner, hvad vi egentlig godt vidste: At det er den omsorg og kærlighed, som vi møder i menighedens fællesskab, der viser os, at det vi prædiker og bekender er sandt. Vær altid velkommen til Roskilde.

5 Landet rundt 05 Landet rundt Sneen knirker, og kulden bider i kinderne Igennem de 8 år, der har været arrangeret skiferie, har der været over 400 deltagere fra hele Danmark med gæster fra Norge, Sverige, Tyskland, Hviderusland, Canada, England og flere fra Australien. Af: Jill Rasmussen / Foto: Henrik Hit / Birgitte Bohsen Malene Krøll Nielsen Benene ryster efterhånden en anelse efter mere end 20 km op og ned af løjperne. Tæerne er nok heller ikke helt, hvad de har været, men det betyder ingenting. Der findes nemlig ikke noget bedre end at suse ned ad bakken. Skikørslen må nok siges at være den egentlige grund til min deltagelse i skituren, men bagefter, da jeg steg ud af bussen lørdag morgen klokken halv fire i København, (godt mørbanket, men med en skøn mavefornemmelse) indså jeg pludselig, hvor naivt det var af mig at tro, at skikørslen ville være det, der skulle gøre størst indtryk på mig. Jeg havde nemlig netop været en del af et fællesskab, hvori ikke alene pjatteri, skisport, masser af grin, lækker mad og skønt selskab var en realitet, men også muligheden for at komme helt tæt på Gud i form af lovsang, bøn og fantastiske taler. Jeg har fået nye bekendtskaber og oplevet, hvordan Guds nærvær skaber en enorm rummelighed og plads til alle hvad enten man står på ski eller laver mad i hytten. Adventistkirkens skitur var klart højdepunktet på mit år indtil videre og jeg glæder mig allerede til næste år! Per Hogne Hansen Forestil dig at være på tur med omkring 40 andre, som elsker at stå på ski. En stor del af dem kender du mere eller mindre, ellers kender du deres forældre eller børn. Disse mennesker har også nogenlunde samme kristne baggrund som dig selv. Der er ikke nogen som undrer sig over, at der ikke bliver serveret gris, eller at der serveres vegetarisk, hvis man ønsker det. Der bliver holdt andagt om aftenen, og der bliver sunget for maden. Alkohol og vin er ikke en del af festen, men alligevel er der feststemning. Morgen- og aftensmad får vi serveret i hytten. Frokosten udgøres de fleste dage af et par skiver brød og noget varmt i en varmestue ude på fjeldet. Enkelte dage så flotter jeg mig og køber f.eks. en vaffel med syltetøj og en kop kaffe for 65,- N. kr.! Ikke billigt, men det kan nydes i de mest hyggelige omgivelser. Træhytte på fjeldet med ild i pejsen og andre skiløbere, som trænger til lidt hygge og lidt godt til maven. Bedst af det hele er et dejligt stort skiområde, hvor man kan finde rundt, og hvor der er pister af enhver sværhedsgrad. Vejret er man jo ikke herre over, men det er lykkedes mig at have meget gode skioplevelser hver eneste dag. Hvis bare man forbereder sig ordentligt inden man tager ud på ski, så kan det næsten ikke blive andet end en succes. Dage med sol, dage med dis, dage med kold stærk vind, dage med snevejr, alle sammen med hver sin charme. Adventistkirkens skitur 2013 fakta Arrangør: Eventteamet i Café- Kirken Skiområde: Et af Skandinaviens største skisportsområder: Trysilfjellet Bor i kæmpe hytte midt på Trysilfjellet Yngste deltager i år var 4 den ældste 68 I gennemsnit 50 deltagere hvert år Turen kostede kr. og liftkort kr. Se mere Info og billeder på

6 06 GRATIS: Landet rundt Tøj- og suppeuddeling TØJ Allerede mens Dorkas fra Adventkirken, Svanevej havde lokaler i Ebenezerkirkens bygning drømte vi om, at de trængende og hjemløse kunne komme direkte hen til os for at få tøj. Af: Elin Hesselbjerg D rømmen fortsatte, da vi sammen med de aktive i Sundhedsbussen senere Suppebussen og senere igen Suppe-campingvognen delte suppe og tøj ud på Vesterbro. Nogle af os talte om det i efteråret og bad Gud om at hjælpe os med at finde en løsning. NU er det lykkedes! Hver tirsdag kl fra november til marts-april er der åbent for tøj- og suppeuddeling i Adventistkirken København på Suomisvej 5, Frederiksberg. Gud åbnede vores øjne, så vi kunne se, at den lille sal i stueetagen, som normalt bruges til fællesspisning, også kunne bruges til at give hjemløse og trængende mad, samtale og hyggeligt samvær. Hallen foran kunne bruges til opbevaring af tøjet. Vi hastede med at komme i gang, da kulden var stærk, og det lykkedes os at komme i gang allerede fra december. Opbevaring af tøjet måtte vi også finde en løsning på, som blev et hjørne af det gamle fyrrum. De oprindelige Dorkas lokaler er overgået til depot for den stærkt voksende ugentlige gademission i sommerhalvåret. Endnu forestår der lidt arbejde med istandsættelse i fyrrummet til tøjdepotet. Gud har velsignet os med et mindre beløb fra en fond i Schweiz til dette formål til indkøb af tøjstativ, plastikæsker og lignende. Vi er i gang og giver vores tak til Gud! En gruppe flittige medarbejdere dukker op hver tirsdag, mens andre, som er på arbejde, hjælper med suppe og boller. SUPPE Tirsdag kl Den 4., 11. og 18 december Der kommer flere og flere gæster, så vi kan sagtens bruge mere vintertøj, støvler, sokker, vanter, halstørklæder og undertøj. Specielt til mænd. Har du derfor mulighed for at give noget eller selv at strikke noget, kan du ringe til os på tlf.: Vi har allerede fået nogle faste venner, Robert, der gerne vil hjælpe, Casper, der spiller på klaveret og synger kendte sange og salmer for os på grønlandsk, Lestaw fra Polen og hans venner, Ferdinand, der er god til at fortælle os, hvad der er det største mennesker i København har brug for kærlighed og venskab! Ved Guds hjælp ønsker vi at kunne give de udsatte og hjemløse dette! Sabbatsskole og smågrupper Vi inviterer alle sabbatsskoleledere, missionsledere og alle, der interesserer sig for smågrupper, mission, evangelisme og sabbatsskole til undervisning og samtale den april på Suomisvej 5 i København. Det bliver Paolo Benini fra den euro-afrikanske division, der er taler ved arrangementet. De har haft stor succes i Italien med at bruge små grupper i sabbatsskolen til at nå ud til folk i lokalsamfundet. Der vil være følgende præsentationer: 1) Leder Herren efter disciple eller tilbedere? 2) At være disciple: Det gør forskellen 3) Jesus måde at gøre folk til disciple 4) Kirken er Guds fabrik. Produktet er disciple Arrangementet er gratis med mulighed for overnatning. Tilmelding på adventist.dk/sabbatsskole Landet rundt En drøm opfyldt

7 ADRA 07 Evangeliet i arbejdstøj ADRA er adventistkirkens nødhjælps- og udviklingsorganisation og er med til at lindre megen smerte og hjælpe mange af de allersvageste, som bliver udsat for udnyttelse og uretfærdighed. Tekst og Foto: Bjørn Krøll Da Jesus mødte mennesker her på jorden, var det første, han som regel gjorde, at helbrede og bringe trøst og opmuntring til de syge og tyngede. Han gav sig tid til den enkelte, men også til de mange, og folket elskede ham for det. Jesus gav dem selvtillid og glæden ved livet tilbage. Jeg er helbredt, mine synder er tilgivet, og jeg er elsket! En vidunderlig opmuntring og ny start i livet for mange af de mennesker, der mødte Jesus. Vi er sat i verden for at leve efter det eksempel Jesus viste os, og vi kan være glade og opmuntrede over det gode arbejde, ADRA er med til at udføre. Det styrker i høj grad adventistmenighederne i de områder, hvor ADRA har projekter kørende, og gør adventistkirken kendt for noget godt. ADRA arbejder på mange fronter Mange kender til husprojektet i Burundi og Congo for hjemvendte flygtninge (stadig meget aktuelt), men ADRA arbejder på flere andre fronter. En af dem er radioprogrammer, der er med til at give både børn og kvinder en stemme, som fortæller om deres undertrykkelse og mangel på rettigheder. Radioen er på den måde med til at ændre holdninger og adfærd. Ongea betyder råb det ud, og er et radioprogram, der er startet af ADRA, og programmet bliver hørt af mere end 1,5 millioner mennesker i det østlige DR Congo. I projektet er der nedsat mange lyttergrupper, der kommer med deres historier og meninger, og som er med til at bestemme, hvordan programmerne skal være. Hvis ord kunne råbe Aline fra DR Congo har haft følgende grusomme oplevelse, og hendes historie er en af dem, der har været med til at ændre adfærden hos befolkningen: Vil du voldtages eller vil du dø? Dette forfærdelige spørgsmål blev Aline Bora stillet af en gruppe bevæbnede mænd. I DR Congo har voldtægt været en krigsstrategi, og en høj andel af kvinder har været udsat for voldtægt. Historierne får det til at løbe koldt ned af ryggen på os. Aline er forældreløs, og har det meste af sit liv måttet klare sig selv. Hun er 21 år gammel og lever, som hun selv siger, et liv fra dag til dag, hvor hun af og til får husly hos venlige sjæle. For et års tid siden var hun og tre yngre piger i marken for at dyrke grøntsager. De blev overrumplet af 5 bevæbnede mænd. Pigerne fik herefter spørgsmålet, der for altid vil være mejslet ind i deres hukommelse: Vil du voldtages eller vil du dø? Aline valgte at overleve. Efter voldtægten kom hun på hospitalet, hvor hun modtog behandling. Bagefter var Aline meget bange for at tage ud på markerne igen, men hun var nødt til det for at skaffe mad. For et par måneder siden blev hun fanget af den samme bande og igen udsat for forfærdelige overgreb. Hun havde fornyligt hørt om Ongea og har nu søgt tilflugt hos kvinderne i en lyttergruppe i Rushuru egnen. Sammen kæmper de for at få mændene fanget, så de kan blive straffet for deres forbrydelser. Føler jeg skal kaste op Katrine Lodberg fra ADRAs kommunikationsafdeling interviewede Aline, og hun beretter videre: Da Aline er færdig med at Sabbatweekend fortælle sin historie, bliver der helt stille. Jeg har det fysisk dårligt, føler næsten jeg skal kaste op. Jeg kan slet ikke holde tanken ud, at den unge kvinde har været udsat for noget så forfærdeligt. Vi sidder i stilhed, og det føles som om, vi deler smerten. Lederen af Ongea s lytterkomite har sin arm omkring Aline og trøster hende. Lytterkomiteen har tidligere været involveret i at få voldtægtsbander arresteret. Vreden blusser op, og jeg håber, det lykkes at få disse gerningsmænd bag tremmer og lås, så de ikke kan ødelægge flere kvinders liv. Hvert liv er et liv værd Støt ADRAs arbejde med bidrag og medlemskab. Besøg hjemmesiden på eller ring på nr Den 20. og 21. april har ADRA, Unionen og Nærum menighed inviteret til en spændende weekend i Nærum. Sabbatten byder på et spændende program både formiddag og eftermiddag med fællesspisning. Søndag formiddag byder på ADRAs årlige repræsentantskabsmøde. Vi har i den anledning fået et godt tilbud fra Skodsborg Spa- og kurhotel (tidligere Skodsborg Badesanatorium), hvor de første 25 tilmeldte kan få lov at prøve Danmarks mest moderne og flotte spa-afdeling. Senere vil der blive serveret en lækker middag for de tilmeldte. Kom og vær med! Alle er velkomne både til dagsprogrammet om sabbatten og søndag formiddag til ADRAs repræsentantskabsmøde. Vi ændrer verden ét liv ad gangen.

8 08 Inspiration Min Gud er så stor! Davids vej fra fårehyrde til at blive den udvalgte konge over Israel er kendt. Det er også kendt, at han levede et hårdt liv fuld af sorger og problemer og forkerte valg, som gjorde ham til morder. Alligevel er han omtalt som en mand efter Guds hjerte (ApG 13,22). Af: Nils Rechter / Foto: Robert Svendsen Efter et langt liv skrev David Salme 139 om hans erfaring med Gud: Gud er uendelig god! Guds tanker er fuldkomne! Gud har skabt mig! Gud ved alt om mig! Gud er nær hos mig! Gud har omsorg for mig! Gud kan hjælpe mig! Hvis vi kunne invitere David til vores kirke, så ville jeg stille ham flere spørgsmål: - Hvordan kan du sige, at Gud hele tiden er dig nær? - Hvor var Gud, da du flygtede for Saul og gemte dig i bjergene selvom Gud havde lovet dig, at du skulle være konge? - Hvor er Gud, når det går dårligt i livet? - Hvis Gud kender os og ved, hvor dårligt vi har det, hvorfor føles han så fjern? Tvivler du aldrig på, om Gud overhovedet er der? - Hvorfor tillader Gud, at der er så meget ondt i verden? - Hvordan kan Gud acceptere, at så mange børn vokser op i elendighed med krig og sult, misbrug og udnyttelse? Vi kan ikke invitere David, men vi kan lytte til det, han siger, og se, om det kan hjælpe os i vores liv. Måske er forklaringen på Davids stærke tro og gode forhold til Gud hans daglige relation til Gud. Relationer og præstationer Vi lever i et samfund, hvor det vigtigste er at kunne præstere. Vi opdrager og tilskynder vores børn til at præstere. De skal være gode i skolen og dygtige til matematik, sprog, sport eller musik. Man bliver respekteret, hvis man har en god uddannelse, et godt arbejde, noget man er dygtig til eller har gjort. I sommeren 2012 var der OL i London. Vi var stolte af at lille Danmark fik 9 medaljer. Der er ikke noget galt i at kunne præstere og være dygtig til noget. Problemet er, hvis det at præstere flytter vores fokus fra hensynet til andre og over på os selv. Præstationer i sig selv giver ikke livsindhold og mening, men relationer gør. Gennem de seneste 50 år er der sket dramatiske ændringer. Vi har travlt med at præstere og forsømmer vores relationer. Vi kender ofte ikke naboen. De ældre svigtes af deres egen familie. Der er mange ensomme i dagens Danmark. Det kræver tid at blive venner med andre. Sådan er det også i vores forhold til Gud. Vi finder først ud af, at Gud er stor, hvis vi kender ham igennem en daglig relation til ham. Vi skal ikke præstere noget for at få Guds hjælp eller for at blive accepteret af ham. Det gælder ikke om at præstere overfor Gud. Det gælder om at få ham som ven! Hvordan er din relation til Gud? Jeg oplever, at mange mennesker har en dårlig relation til Gud. De tror, at Gud er ligesom de fleste mennesker ser det, at vi skal præstere noget, for at han kan blive tilfreds med os. I Salme 139 skrev David, hvordan Gud er. Gud ved ALT om mig og alligevel elsker han mig Gud kender mig ud og ind selv det jeg ikke håber, andre kender til. Jeg er i Guds tanke hele tiden. Hvis du har børn, ved du, at de er i dine tanker hele tiden særligt hvis de er syge, har problemer eller skal til eksamen. Du kender dem, beder for dem, besøger dem og ønsker at hjælpe. På samme måde med Gud. Han kender dig og mig og

9 Inspiration 09 ved, hvor vi er også, når vi er på vej væk fra ham. Han elsker os uanset, hvordan vi opfører os, og hvad vi præsterer. Paulus har den tanke i romerbrevet: Jeg er overbevist om, at der ikke mere eksisterer noget, der er i stand til at skille os fra Guds kærlighed. Hverken liv eller død, engle eller onde kræfter, hvordan det hele så end tager sig ud i dag eller i en eller anden fjern fremtid om vi er højt over stjernerne eller på bunden af det dybeste hav intet på Guds vide jord vil være i stand til at skille os fra den kærlighed, som Gud møder os med gennem Kristus Jesus Rom 8, Det er store ord, uden men og uden hvis. Gud græder med mig og giver mig håb Under klimatopmødet i København i 2009 sagde Desmond Tutu i en tale på Rådhuspladsen: Gud kigger ned på os og ser Darfur. Gud kigger ned og ser Gaza. Gud kigger ned og ser... åh, Zimbabwe. Gud kigger ned, og ved I hvad? Gud græder. Gud græder og siger, åh, hvorfor skabte jeg dem. Bare se, hvad de foretager sig. Gud kigger ned og ser Afghanistan og siger åh, åh, åh Men Gud kigger ned og ser København. Gud siger, ah, Hopenhagen er her. Gud begynder at smile. Gud ser på jer og siger: Prøv at se, hvad mine børn gør. Og en lille engel kommer og tørrer Guds tårer væk. Hoseas fortæller om de sjælekvaler, Gud har på grund af sine børn: Hvordan kan jeg opgive dig hvordan kan jeg give slip på dig? Mit hjerte er knust hvor jeg dog længes efter at gribe ind! Nej, jeg vil ikke give min vrede frit løb og straffe dig! Jeg vil ikke udslette Efraim! For jeg er Gud ikke et menneske, der skal hævne sig. Jeg er den Hellige, der bor midt iblandt jer, og jeg er ikke kommet for at ødelægge Hoseas 11,8.9. Det gode er Guds skyld ikke det onde Det er Guds skyld! når du er glad, når du føler kærlighed til andre, når du har omsorg for andre og finder på at række hånden ud for at hjælpe. Hvis ikke Gud havde været der, havde du været ligeglad og kold som is. Du er ikke altid glad og har ikke altid omsorg for andre, men det forstår Gud godt, og han græder over dig og sammen med dig. Bibelen siger, at det er Guds skyld: - at livet er værd at leve, og du kan leve det uden skyldfølelse (2 Kor 5,17-18; Job 11,5-6) - at du duer til noget, og at alt det vi kan, kommer fra Gud! (2 Kor 3,4.6) - at der er grund til håb og mulighed for kærlighed, selvom verden oplever så megen ondskab - at der kommer en verden uden ondskab og skyld Gud vil være min ven! Paulus skriver den gode nyhed, at Gud har gjort os til sine venner. Det gælder også jer, der har været langt borte fra Gud. Det er jo ikke længe siden, at også I var fjender af Gud på grund af jeres onde tanker og handlinger. Men nu har han forsonet sig med jer og gjort jer til sine venner. Det skete, da Kristus som et menneske af kød og blod led døden Kol 1, Der skal mindst 2 til et venskab, og det er ikke nok, at kun den ene vil. Følgende 5 principper er vigtige for at få venner og have det bedre med hinanden? TAL giv udtryk for, at du værdsætter og respekterer den anden LYT sæt dig ind i den andens ønsker og planer GIV vis omsorg og forståelse for den anden TAG TID brug mere tid sammen VIS TILLID stol på hinanden Samme 5 principper gælder i vores forhold til Gud: TAL udtryk både glæder og sorger, og vær ikke bange for at skælde Gud ud, hvis du synes, der er så meget ondt, der rammer dig. Sig tak under alle forhold. LYT lad Gud tale til dig på den stille aftentur i naturen til fuglesangen. Når du tilbeder med menigheden i kirken. Når du læser i Bibelen. Når du samtaler med andre om troens udfordringer og Bibelens ord. GIV så skal der gives dig. Giv i kærlighed ikke for at præstere eller modtage. TAG TID Prioriter din tid, så Gud får plads. VIS TILLID til Gud! Stol på, at Gud er STOR, også selvom du synes, at dine udfordringer og bekymringer er urimeligt store, og det ser ud til, at Gud ikke ændrer på det. Davids Salme 139 har samme budskab som i den lille, måske lidt banale børnesang: Min Gud er så stor, så stærk og så mægtig. Tro det, erfar det! Betragt dit liv som Guds gave til dig. Ikke det onde, ikke sygdommene og sorgerne, men glæderne, velsignelserne, kærligheden og håbet, som altid kan leve på trods af det onde, ja selv midt i det onde! For 2 år siden havde vi planlagt nogle gudstjenester med temaet: Livet er en gave. Planerne var lagt og talerne skrevet. Men livet går ikke altid, som vi ønsker det eller forventer. Vi aflyste gudstjenesten, for 2 dage før vi skulle have holdt den første, mistede vi vores 2 første børnebørn. Vi kunne ikke udtrykke, at livet var en gave for os. De var så små og uskyldige. De skulle have været et stort bevis på at livet er en gave, men de fik ikke lov til at leve. Livet er mange gange hårdt og urimeligt. Vi har brug for at bede: Herre lær mig, så jeg helt forstår, hvor langt din kærlighed og nåde når! Det kan lyde så let, men jeg ved, det kan være svært. Men det er muligt at kende Gud, at blive ven med Ham. Det er muligt at tro på, at Gud er kærlighed også selvom vi stadig lever i en verden, hvor ondskaben ser ud til at have mere magt end kærligheden. Lad mig slutte med Paulus ord fra 1 Kor 13,12: På samme måde formår vi nu kun at se og forstå delvis som i en tåge, som i et plumret vandspejl. Men en dag skal vi se ansigt til ansigt. Alt, hvad jeg nu ved, er ufuldkomment. Men til den tid skal jeg se alle ting lige så klart, som Gud nu ser mig. Der, hvor alt andet forgår, vil der være tre ting, som består: troen, håbet og kærligheden og størst af dem er kærligheden. Sammendrag af prædiken holdt i Nærum Adventkirke august Alle bibeltekster er fra Bibelen på Hverdagsdansk 1. udgave 1999.

10 10 Kirke & Tro Intro: I foråret 1844 holder Frederick Wheeler en prædiken over betydningen af at holde alle Guds bud. Rachel Oakes, en syvende dags baptist kvinde, overværer gudstjenesten. Efter gudstjenesten udfordrer hun Wheeler til at forholde sig til det budskab, han prædikede. Med flere bibelske argumenter overbeviser hun ham om at helligholde det 4. buds sabbat. Joseph Bates, en af adventpionerene, prøver senere at gøre opmærksom på sabbatsspørgsmålet. Han har nær forbindelse til Ellen Harmon og James White, som netop stod for at gifte sig. Men de ser ikke lyset i det spørgsmål og mener, at Bates er på vildspor og lægger alt for stor vægt på betydningen af hviledagen. Men efter mange bibelstudier kommer de snart på andre tanker. Pionererne i adventbevægelsen tager tingene alvorligt, og snart holder de alle sabbatten hellig. I denne artikel fortæller Andreas Müller sine tanker om sabbatten, og hvad den i dag betyder for ham personligt. Sabbatten mere end en dag Du kender det sikkert godt. Lige at skulle forklare, hvad det vil sige, at man er adventist. Og jeg vil godt skyde på, at der de fleste gange bliver nævnt noget med sabbatten. Det ligger jo også lige i navnet syvendedags-adventist. Men har du tænkt over, hvad det egentlig betyder, at du tror på sabbatten? Af: Andreas Müller / Foto: Colourbox Jeg husker en fredag, da jeg var ude at arbejde, som var det i går. Jeg skyndte mig hele dagen, men nåede ikke at blive færdig til solnedgang. Måske var middagspausen også lige lovlig lang. Til sidst omkring det tidspunkt solen gik ned fik jeg hjælp af nogen, som ikke syntes, jeg skulle være ude, når det var mørkt. Han havde cigaret i munden. Jeg ved ikke helt, om han kunne mærke, hvordan jeg havde det med det. Jeg husker tydeligt den følelse af dårlig samvittighed. Det var, som om jeg havde svigtet alt, hvad jeg stod for. Og det, syntes jeg, var lidt pudsigt. Hvorfor skulle jeg lige få ondt i maven, når jeg ikke holdt det fjerde bud, men ikke ville få ondt i maven, når jeg brød det femte eller tiende? Åbenbart lå det dybt i mig, at jeg, ved at holde sabbat, viser min trofasthed over for Gud. At jeg dermed svigter og nærmest føler mig frafalden, når jeg ikke gør det. Det er det, vi skal dykke ned i her. Hvorfor holder vi egentlig sabbat? Det ligger som en meget indgroet del af at være syvendedags-adventist. Men er det fordi, jeg er vokset op med det? Er det fordi, det står i de ti bud? Er det fordi, Jesus og de andre selv gjorde det? Er det fordi, jeg tror, det er sundt for mig? Isbjerget På min skole lærte jeg om en mand, der hedder Schein. Han har lavet et isbjerg, hvor man kan se, hvad et fællesskab rent faktisk er fælles om. Øverste del af isbjerget er den lille del, der et synligt over vandet. Her er der artefakter, altså håndgribelige og synlige ting. Når vi taler sabbat, kunne det sammenlignes med pænt klædte folk på vej i kirke, sangen man kan høre derinde, skiltet med mødetidspunkterne og Alle er Velkomne. Det kunne også være det, at man ser én, der nægter at møde op på arbejde efter solnedgang eller skynder sig at blive færdig med indkøbene eller tænder lys og holder familieandagt eller går en tur ved vandet. Synlige og håndgribelige beviser på, at man holder(fejrer) sabbat. Hvis man spørger ind til, hvad der ligger bag altså, hvorfor sabbatten bliver holdt, kommer man ind til nogle dybereliggende værdier. Nogle af disse kan ses oppe fra vandoverfladen, og andre må man dykke ned for at se. Det kunne være en værdi om, at vi gerne vil holde Guds bud. En værdi om at ville være sammen i et kristent fællesskab. At holde fri et døgn om ugen, fordi det er sundt. Helt nede ligger de grundlæggende antagelser. Det er dem, hele resten af isbjerget bygger på. Man kan ikke sådan lige fjerne dem i hvert fald ikke uden at både værdier og artefakter også ville begynde at revne. De kan dog heller ikke altid ses. Her ligger min grundlæggende antagelse eller tro, eller livssyn om, at der findes en Gud. At han er kærlig og vil mig det bedste. At han har en mening med, hvordan vi skal leve vores liv. At Gud har skabt verden. Det er nogle helt grundlæggende antagelser. Og disse dybe værdier vil jeg utrolig gerne være med til at forkynde for hele verden. Det er jo det, den har brug for særligt her de sidste år, vi tror, der er tilbage. Det passer godt med, at vi ser os selv som del af et folk, der holder fast ved Guds bud og ved Jesu vidnesbyrd. Men hvis vores endetidsforkyndelse skal batte noget, så må det være de dybere sand-

11 Kirke & Tro 11 heder, som verden skal forstå ikke bare, at en vis kirke ændrede dagen til søndag. Men hvorfor lige det fjerde? Jeg talte for nogle uger siden med en, der havde været ude i samtale ved et hverdags kaffebord. Samtalen indledte med spørgsmålet: Hvad er det egentlig, I tror på? Der blev svaret: Vi er jo enige med Folkekirken om mange ting vi tror på Gud og Jesus, vi tror på Bibelen, vi tror, at ens tro skal have betydning for en, og så tror vi, at sabbatten er den rigtige dag at holde hellig og ikke søndagen, som er kommet til senere. Og så gik samtalen ikke videre. Det var, som om der pludselig ikke var lyst til at tale om trosting længere. Stred svaret mon mod nogle af spørgerens værdier?, der kunne være: Jeg lever et anstændigt liv. Gud mener, at vi skal være gode ved hinanden. Min tro har det fint, hvor den er. Det er her, det farlige begynder at opstå. For det kan vel næppe være det at holde fireogtyve timer fri mellem fredag og lørdag, der virker anstødeligt? Når man pludselig skal vælge side mellem rigtigt og forkert, og det hele bare synes at svæve sammen i en stor grå-lyserød masse, så er det ikke så behageligt længere. Jeg ved ikke, om vi altid er så gode til at forklare, hvad der er i spil. I manges ører lyder det jo bare som en akavet, utidssvarende regel. Hvis de nu bare kunne se ned i bunden af isbjerget... De store værdier, at Gud er kærlighed, at Gud har skabt verden, at han ikke lod den i stikken, men Jesus kom ned til os, er på spil i sabbatsbudet. En del af de andre bud kan opfattes som rimeligt humanistiske, altså, at vi skal være søde og rare over for hinanden. De handler ikke umiddelbart så meget om tilbedelse eller gudsforhold. Derfor mener jeg godt, vi, som adventister, stædigt kan holde sabbatsfanen højt her i den sidste tid, fordi der er så meget på spil. Men det kræver så, at vi er klar over den dybere mening og ikke bare holder fri for at overholde et lovbud. Og dragen rasede mod kvinden og gik hen for at føre krig mod hendes øvrige børn, som holder fast ved Guds bud og ved Jesu vidnesbyrd. (Åb 12,17) Og alle de andre? Jeg ønsker tit og ofte, at vi ville gøre de andre ni bud lige så meget en del af os, som sabbatten er kommet ind under huden. Jeg tror, de fleste har forstået, at sabbatten blev til for menneskets skyld, og dermed opfattes sabbatten ikke som sur pligt. Om vi er kommet helt dertil, at vi fejrer sabbatten, og i den ser den dybere åndelige betydning, Gud som den kærlige skaber og frelser, er nok noget, vi stadig kan arbejde med. Tænk nu, hvis vi blev kendt som dem, der ikke bedrev hor altså på samme måde fik det bud helt ind under huden. Eller som dem, der tager skarp afstand fra at vidne falsk. Eller vi var kendt som dem, der altid kæmper for, at sandheden skal frem i lyset. Eller som dem, der ikke tilbeder afguder, eller De grundlæggende antagelser, dvs. den inderste tro og livsanskuelse, ændrer sig ikke lige på én dag. Troen på, at Gud elsker mig, kan forandre hele min indstilling til mange ting i livet og ikke bare min sabbatsfejring. Men man begynder jo ikke pludselig at tro på skabelsen ved at holde en dag fri om ugen. Alligevel kan sabbatten hjælpe mig til at huske på de store sandheder, når jeg bruger tid på dem, lærer om dem og udlever dem. Her har vi hver især et ansvar, og vi må bede Gud om lære os det og sammenligne vores eget livssyn med det bibelske. Det, jeg gerne vil sige, er, at vi må huske den dybere betydning af at holde sabbatten hellig. At det er langt vigtigere end bare at holde et døgn fri. Det handler om vores Gudssyn, vores livsanskuelse, vores bibelsyn og vores sundhedssyn. ARTEFAKTER SYNGE SAMMEN GÅ TUR HOLDE FRI Værdier KRISTENT FÆLLESSKAB GUD MENER DET BEDSTE FOR OS BIBELEN ER GUDS ORD HOLDE GUDS BUD SUNDT AT HOLDE FRI GRUNDLÆGGENDE ANTAGELSER GUD HAR SKABT VERDEN GUD ER KÆRLIGHED DER FINDES EN GUD

12 12 Børneopdragelse I lære som forældre Bjørn Espen og Emma venter deres første barn til foråret. I den anledning er de begyndt at læse bogen Barnet i Hjemmet. Jeg har snakket med dem om bogen, og hvad de har fået ud af at læse i den indtil nu. Følgende artikel er uddrag fra vores samtale. Interview og foto: Jiska Rose Beslutningen Vi besluttede os for at læse bogen, fordi vi blev anbefalet det. Ved siden af den ubeskrivelig store glæde det er at vente et barn, følte vi pludselig også det store ansvar, som følger med, og det var i en snak om netop forældreopgavens alvor, at en ven anbefalede os at læse Barnet i Hjemmet. Vi ønsker at formidle de kristne værdier og lede vores barn til troen, og det føler vi os usikre på, hvordan vi skal gøre. Vi står overfor en ny udfordring, som vi på nogle måder føler os klar til og på andre måder ikke helt føler os rustet til. Det betyder også, at vi er meget åbne, når vi læser bogen. Pointer vi tager til os Jeg blev overrasket over, hvor konkret bogen er. Den kommer med eksempler på mange små ting, man kan gøre i hverdagen, som gør en forskel. Det letter opgaven ikke selv at skulle regne alt ud, fortæller Emma. Jeg kan også genkende flere principper i bogen, som jeg lærte, da jeg gik på lærerseminaret. Bogens moderne pædagogiske principper blev vi ærlig talt begge overrasket over at finde i en bog skrevet for så lang tid siden. Bogen opfordrer til inddragelse af barnet. At man som forældre tager sig tid til at ræsonnere med sine børn. Sådan lærer de at tænke selvstændigt, og de bliver i stand til at drage fuld nytte af det frie valg, de bliver født med. De skal ikke trænes som et dyr, der blot skal lære at adlyde en herre. Men de skal guides og undervises, så de har det størst mulige grundlag for at træffe et valg, der skræmmende nok har evige konsekvenser. Denne alvor er svær at blive mindet om, og vi kan nok egentlig ikke lide at forholde os til tanken om evig fortabelse. Men det er alligevel en pointe vi tager med os. Virkeligheden er måske barsk, men bogens budskab er, at vi ikke må vildlede os selv til at undervurdere alvoren af den vigtige opgave, det er at opdrage vores børn.

13 Børneopdragelse 13 Børnene må opdrages efter et andet princip end det, der råder ved dressur af dyrene, der ikke kan ræsonnere. Dyret skal kun vænne sig til at underordne sig sin herre, men barnet skal lære at beherske sig selv. Viljen må oplæres til at adlyde forstandens og samvittighedens bud. s. 38. Det er virkelig svært at vide, hvad man skal dele, for der er virkelig mange gode pointer. Det er ikke kun overordnede principper, som ellers nok er de nemmeste at dele her. Der er mange konkrete forslag til, hvordan principperne kan praktiseres. Om bogen Vi kan se i bogen, at børn er betroet os af Gud. Vi er alle købt dyrt af ham, og derfor er det en meget betydningsfuld opgave at vogte børnene for Gud. Ud fra bogen er opdragelse et vigtigt led i Guds plan den er et bevis på kristendommens magt. Det er i hjemmet, at det kristne liv anlægges. Det er igennem opdragelsen, at verden skal se, hvad sand kristendom er. Børnene kan se det i forældrene, og det vil kunne ses i børnene. Der påhviler forældrene et højtideligt ansvar for at oplære deres børn på en sådan måde, at de vil gøre godt og ikke ondt mod dem, de omgås, når de går ud i livet. s. 20. Det er ikke nok at fortælle børnene, hvad de skal gøre. Forældrene må være forbilleder på det, de forventer af børnene. Forældrene bør faktisk selv gå i Guds skole og opdrages. Ja, bogen forsøger at tilskynde en sund ydmyghed omkring forældrerollen. For at lykkes som forældre, har vi brug for Guds hjælp. For ethvert skridt behøver forældrene mere end menneskelig visdom for at kunne forstå, hvordan de bedst kan opdrage deres børn til et nyttigt og lykkeligt liv her og til den højere tjeneste og større glæde derefter. s. 20. Det fremgår i bogen, at formålet med opdragelsen er to ting: At børnene lever til gavn for andre mennesker i dette liv, og at de bliver frelst og får evigt liv. Løfter Man kan godt blive bange, når man læser bogen. Man kan tvivle på, om man kan magte opgaven, især når man kender sine egne svagheder. Men så opmuntres man igen og igen til at stole på løftet om Guds hjælp. Hvis vi blot vil samarbejde, vil Gud gøre sin del af opgaven, både i arbejdet med os som forældre og med vores børn. Og med det i tankerne lettes byrden. Moderrollen I bogen kan det ses, at forældrerollen er den fornemste opgave. I dagens samfund handler det ofte for kvinden om at opnå samme status som manden, men i virkeligheden har vi ifølge bogen ikke de samme opgaver. Kvinden har en særlig rolle som mor. Den værdi, som moren skaber i hjemmet, bliver ofte undervurderet i samfundet, fordi den ikke direkte giver penge i kassen. Men i virkeligheden har den afgørende betydning for at familien fungerer. Arbejdet burde være midlet til at nå det højere mål, som er hjemmet og børnenes opdragelse. Forfatteren Det er min opfattelse, fortæller Bjørn Espen, at E.G. White har været omtalt med en vis portion skepsis af mange i kirken i hvert fald blandt flere af dem jeg har haft berøring med. Uden videre har jeg antaget den samme skepsis, som jeg fornemmede var udbredt. Men jo mere jeg har læst af hende, jo mere overvindes min skepsis. Hun virker for mig sandfærdig og helhjertet, og jeg synes generelt, hun skriver med en forunderlig blanding af autoritet og ydmyghed. Uden yderligere sammenligning lidt som jeg forestiller mig Jesus ville gøre. Jeg har endnu ikke selv læst noget af E.G. White, der undergraver eller afviger fra Biblen tværtimod, siger Bjørn Espen. Det er første gang, jeg nærstuderer noget fra E.G. White. Jeg har haft et distanceret forhold til hende før, fortæller Emma. Jeg ved, at der med oplysning følger ansvar, og det kan dermed være fristende med uvidenhed. Men jeg har ændret mit syn på E.G. White, efter at jeg har lært hendes facon at kende. Jeg kan godt lide at læse bogen, selvom Bjørn Espen lige skulle overtale mig først. Anbefaling Der er meget stof til eftertanke i bogen. Vi læser sjældent mere end et kapitel eller nogle få afsnit, og så snakker vi sammen om det, vi har læst. Det er ikke en bog, man læser hurtigt igennem. Vi kan klart anbefale bogen til andre, selv om vi ikke er færdige med at læse den. Bogen er især egnet for par, som tænker på at få børn, men også alle, som har børn. Man vil opleve at blive udfordret på sine holdninger om, hvad børneopdragelse er. Men gang på gang finder vi, at bogens pointer egentlig ikke afviger fra det værdigrundlag og det kristne livssyn, som vi grundlæggende tror på nærmere tværtimod. Det kristne livssyn synes at underbygges og gøres begribelig i forhold til børneopdragelse i løbet af bogen. Fakta Bogen Barnet i Hjemmet er en samling citater taget fra en række bøger og artikler forfattet af Ellen White. Hun fik 4 drenge i ægteskabet med James White. De tanker hun deler med læserne bygger på hendes personlige erfaring som mor og ønsket om at give sine drenge en kristen opdragelse. Bogen er på 602 sider inklusive sagregister, som gør det lettere også at bruge bogen som opslagsværk. Bogen kan bestilles hos Dansk Bogforlag og koster kr. 90.

14 14 Portræt Anette Wulf snart færdig på Newbold Anette er blevet en anden, efter hun har lært Gud at kende. Hun ved, hvordan det føles ikke at være inkluderet, hvordan det er at ha længslen i sig efter at være elsket, og hvordan det opleves ikke at føle sig god nok. Interview og foto: Line Nielsen Hvordan har Gud ændret på det, spørger jeg? Gud er bare radikalt kærlig, siger Anette med eftertryk, Gud viser mig virkelig igen og igen, at jeg er elsket. Også selvom jeg har gjort noget dumt. Det er utroligt, hvor omsorgsfuld Gud er, og hvordan han kan tilgive igen og igen, når vi mennesker nu opfører os tåbeligt. Men det gør han. Og ja, det er faktisk ret vildt! Men hvordan møder du så Gud? Det er på mange måder. Bøn, biblen, prædikener, sang, gå i naturen og snakke med Gud og også gennem andre mennesker. I mine personlige stunder med Gud, så mærker jeg hans kærlighed og tilgivelse. Men jeg har også nogen gange brug for, at han sender mig andre mennesker, som fylder mig op med noget godt. Jeg siger nogle gange til ham, at nu har jeg brug for at mærke hans omsorg gennem andre mennesker og så har han oftest gjort det. Endda sådan lidt ekstravagant nogen gange siger Anette med et meget glad ansigtsudtryk. Anette er 34 år gammel og opvokset i et ikke-kristent hjem. En kristen veninde delte Gud med hende, da hun var 23 år gammel. Anette vidste bare, at hun ville døbes. Så hun gik til en folkekirkepræst og bad om at blive døbt. Det var en rigtig dejlig præst, som også tog sig af min åndelige modning. Hun sendte mig hjem og bad mig læse noget i Biblen og så komme tilbage, hvor vi snakkede om det. Flere gange. Hun var sådan lidt mentoragtig for mig. Det var en god start. Senere kom jeg i Adventistkirken og blev døbt der, da jeg var 25 år. Du er så på Newbold nu hvad fik dig til at tage til Newbold? Faktisk kom drømmen om at blive præst ret hurtigt, efter at jeg selv var blevet kristen. Jeg var da i gang med en pædagoguddannelse, som jeg overvejede at droppe ud af. Men jeg besluttede mig for at gøre det færdigt. Jeg tænkte, at hvis Gud virkelig mente det med, at jeg skulle være præst, så ville han blive ved med at kalde. Så jeg gjorde uddannelsen færdig og arbejdede også et års tid som pædagog. At jeg kom til Newbold, oplever jeg som Guds ledelse. Jeg havde faktisk søgt ind på Københavns Universitet, da jeg ikke lige var bevidst om Newbold. Men så blev noget, jeg skulle til, aflyst, og pludselig kom jeg i stedet på et sommerstævne på Vejlefjordskolen. Da jeg her fortalte om mine præsteplaner, fortalte nogen mig om Newbold. Og da jeg jo havde valgt at være adventist, så virkede det bare så rigtigt at tage til Newbold. Hvad har du fået med dig fra Newbold? Rigtig meget. I forhold til arbejdet med mennesker har det både været psykologi, præstens omsorgsarbejde og om det at være leder. For mig har det også givet rigtig meget at få et grundigt kendskab til adventisthistorien og -teologien. Hvordan det hele har udviklet sig. Da jeg ikke selv er opvokset som adventist, så har der været ting, som jeg ikke har forstået. Det har givet nogle aha-oplevelser, og jeg har fået et klarere billede af tingene. Og så har jeg selvfølgelig fået rigtig mange venner, som kommer fra mange forskellige steder i verden. Lige nu er jeg i gang med min afsluttende opgave, førend jeg bliver færdig til sommer. Hvad vil du sige til andre, som overvejer Newbold, men som måske også er i tvivl? Først, at det er en rigtig god idé. Man bliver virkelig udfordret på Newbold og lærer en masse. Så vil jeg sige, at de skal be en masse, lytte til Gud. Jeg vil spørge, om de kan mærke i hjertet, hvad det er, de har lyst til og brænder for. Hvad de er gode til. Og hvad de har lyst til at bruge det til bagefter om det hænger sammen. Hvad vil du selv gerne bruge det til? Jeg glæder mig meget til at komme hjem til Danmark og fungere som præst. Jeg brænder virkelig for, at andre skal føle sig omfavnet af Guds kærlighed, ligesom jeg har følt det. Vi skal selvfølgelig selv opleve det, for at vi har noget at gi videre til andre. For os som menighed har jeg en drøm om, at vi kan gøre noget for de svage i samfundet. Der er både psykisk syge, alkoholikere og mange andre årsager til, at mennesker lider. De har brug for at se Gud. De har brug for, at vi viser dem, hvem Gud er. At de mærker, at Gud elsker alle. Også selvom de føler sig uværdige og samfundet som sådan har udstødt dem. Det var jo det, Jesus viste os. Han var sammen med alle de mennesker, som samfundet havde udstødt. Og ja, det kan være svært for os som kristne altid at udvise den omsorg og kærlighed at følge

15 Jeg brænder virkelig for, at andre skal føle sig omfavnet af Guds kærlighed, ligesom jeg har følt det. Jesu eksempel, men jeg tror, det er vores kald og opgave. Jeg arbejder også med mig selv, at jeg altid må fyldes af den kærlighed til andre. Jeg tror, at vores kærlighed og omsorg for andre må udspringe af Guds kærlighed til os, hvis ikke han fylder os først, så har vi intet at give af. Hvordan vil du hjælpe dine menighedsmedlemmer til at blive fyldt af Gud, så de også må ha noget at gi til andre? Jeg tror, der er mange måder. Mennesker er forskellige. Jeg kan li menneskers forskellighed og vil virkelig gerne møde dem forskelligt. Nogen vil jeg ha dybe snakke med. Andre vil jeg bede med. Og så tænker jeg, at vi sammen kan gøre noget for andre. Gud ved, hvad folks behov er. Både os i menigheden og dem vi skal række ud til. Så jeg vil virkelig gerne være lydhør overfor Gud. Lade ham inspirere mig og lægge mig på hjerte, hvad jeg skal give videre til andre. Indadtil i menigheden og udenfor menigheden. Vil du til sidst dele noget med os, som fylder dig fra biblen? Ja, jeg er meget glad for bibelens historier. Historierne om Jesus, hvordan han tager sig af dem i samfundet, som er udstødte. Det er Jesus et fantastisk eksempel på. Men også historierne i Det gamle Testamente. Det er virkelig ægte mennesker, som det handler om. Mennesker, der roder rundt og laver fejl. Og så relaterer de sig alligevel til Gud, og Gud er der altid for dem. Gud bruger dem til noget. Gud bruger alle os uperfekte til noget. Så jeg vil virkelig gerne sige til læserne: Gud elsker dig! Du skal ikke fortjene dig til at være god nok! Gud er der og han vil gerne bruge dig! Teen camp på Himmerlandsgården Talere: Thomas Rasmussen Henrik Jørgensen Kom og vær med på den anden TEENcamp i Adventistkirken! En åndelig og social oplevelse lige inden skolestart august Pris: 1.000,- (mulighed for at søge tilskud) Se mere på facebook.com/ungdomsafdelingen Oplev: Åndelige møder Lovsang Undervisning Aktiviteter Værelser Udflugt Dåb

16 16 Adventist mission Indvandringens betydning for adventistkirken Adventist missionærer fra Europa, Amerika og Australien var ikke aktive i fremmedmission med gennemslagskraft før sidst i 1880 erne. Siden da, lyder meldingerne, er land efter land blevet nået med de Tre Engles Budskaber. Afrika blev i 1887 første mål, og første dåb fandt sandsynligvis sted i Der var på det tidspunkt omkring adventister i afsenderlandene 1. Tekst: Børge Schantz / Foto: Colourbox Medlemsskaren i Syvende Dags Adventistkirken tæller i dag omkring 17 millioner på verdensplan. 15,5 millioner af disse bor i tidligere missionsområder Afrika, Asien og Latinamerika, og den resterende del 1,5 millioner bor i afsenderlandene Europa, Nordamerika og Australien/New Zealand. Der har været en stabil vækst i den tredje verden, mens medlemstallet i de industrialiserede lande er stagnerende eller endog faldende 2. Rapporterne melder, at indenfor de sidste 50 år har adventisterne i nogle europæiske lande haft en tilbagegang på op til 30 %. Tilbagegangen kan blandt andet tilskrives stigende sekularisme og familieplanlægning. Der rapporteres om få tilfælde af fremgang, men disse skyldes i reglen immigrerende syvende dags adventister fra Asien, Latinamerika, Afrika og Østeuropa (tidligere kommunistiske lande). Tryghed i det kendte De få kristne flygtninge, asylansøgere og jobjægere, der ønskede at være tro mod deres religion, fandt kirker i Europa romersk-katolske, græsk-ortodokse eller koptiske med tilsvarende østlige riter som i hjemlandene. Protestantiske og evangelikale indvandrere sluttede sig til deres egne kendte trosretninger. I nogle tilfælde oprettede de deres egne menigheder med en præst, der prædikede på deres eget modersmål. Blandt flygtningene var der også flere syvende dags adventister. De fleste kom fra Østeuropa, Rusland og Afrika. Adventistindvandrerne viste sig at blive en velsignelse for mange hendøende vesteuropæiske kirker og forbedrede statistikken i de eksisterende konferencer. De uskrevne rapporter om virkningen af disse nye borgere er fascinerende og opmuntrende, men det har krævet, at både de nytilkomne og værtsmenighederne har måttet tilpasse sig. Overhalet indenom Storbritannien, den største kolonimagt i historien, fik en tilgang af indvandrere fra tidligere kolonier umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Situationen er i dag, at disse indvandrere med deres efterkommere udgør omkring 80 % af medlemmerne. Især Tyskland har haft en forbløffende historie om ikke-tyske adventistindvandrere. Efter det tragiske Tredje Riges forfølgelse af jøder og sigøjnere åbnede efterkrigstidens regeringer grænserne, og de østeuropæiske naboer kom i stort tal. Afrikanere, især ghanesere og filippinere, har oprettet deres egne menigheder. Andre indvandrere kom fra Asien og Sydamerika. Vigtigst var dog russiske borgere, som kunne bekræfte deres tyske afstamning. De blev inviteret og tilbudt statsborgerskab af regeringen. Blandt dem var en hel del adventister, som Stalin under Anden Verdenskrig med magt havde tvunget til Sibirien, i det som i dag er nye islamiske stater. Kirkerne i Italien, Spanien og Portugal har, som andre lande, taget imod et stort antal adventister fra Rumænien, det land i Europa med den højeste procentdel af adventister. I dette tilfælde har sprogene ikke været den store barriere, eftersom rumænsk, i lighed med italiensk, spansk og portugisisk, bygger på det latinske sprog i sin oprindelse. Lande som Frankrig, Belgien og Holland er blevet velsignet med indvandrere fra deres tidligere kolonier. Schweiz, Finland og Skandinavien har taget imod immigranter alle vegne fra med en høj procentdel fra muslimske lande. Men selv de kristne, der flygtede fra muslimsk forfølgelse, har haft indvirkning på kirkernes liv. Medaljens bagside Den store invasion af flygtninge og indvandrere har været en ekstra byrde for økonomien i modtagerlandene. Til dette må tilføjes de kriminelle problemer, som nogle af anden og tredje generations indvandrerne fra visse lande har bragt med sig, mens de skulle tilpasse sig de nye livsvilkår. Dette har skabt en vis uro i nogle af Europas større byer. Medaljens forside Kirker med faldende medlemstal har imidlertid nydt godt af tilstrømningen af nye medlemmer fra andre kulturer i mere end én forstand. De har ikke alene fyldt op på tomme kirkebænke om sabbatten, men har også gavnet den åndelige atmosfære og vist sig tro mod den adventistiske lære. Mange af dem kommer fra lande, hvor

17 Adventist mission 17 politiske og økonomiske forhold langt fra er velset. Korrupte regeringer, fattigdom, ringe tilgang til lægehjælp og indskrænkede menneskerettigheder, har gjort troen og en fuldstændig afhængighed af Gud til en uundværlig del af livet. Nogle har endda oplevet forfølgelse fra ikke-kristne religioner. De har været nødt til at stå op for deres særlige adventist tro, fordi andre kristne i samfundet ikke kunne tolerere, at de, som adventister, har en anden livsstil. De tager oprigtig tro og troskab mod de bibelske principper for givet. Det kan være svært for dem at forstå og acceptere den ofte slappe vestlige adventist livsstil og liberale teologi. Deres standpunkter har i nogle tilfælde været et eksempel for menigheden. Multikulturelle adventistmenigheder og evangelisering Inden for kirkevækstprincipper taler man om forudsætninger, som har særlig betydning for sjælesorg og evangelisering blandt nye etniske grupper. I forsøget på at definere, hvem der kan vindes, mener man, at mennesker i forandring er mere tilbøjelige til at acceptere nye måder at leve på, især hvis de bliver mødt med deres behov. Det andet princip er Donald McGavrans berømte og stærkt omdiskuterede homogene enhedsprincip, der hævder, at mænd kan lide at være kristne, når de ikke skal krydse klasseskel eller racemæssige eller sproglige barrierer 3. Indvandrere og flygtninge er absolut mennesker i forandring, især i de første få måneder efter de har slået sig ned i et nyt land og en ny kultur. Der kan dog være et problem i at anvende det homogene enhedsprincip, da det vil kunne modarbejde de anbefalinger, der går på at værne om multikulturalismen, defineret som en bevarelse af forskellige kulturer eller kulturelle identiteter inden for et samlet samfund som en stat eller nation 4. Erfaringen har vist, at indvandreres personlige vidnetjeneste blandt sine egne er den mest effektive måde at evangelisere på. De har samme sprog og fælles kultur. Offentlig evangelisme vil også kunne give resultater. Imidlertid vil de bedste resultater kunne opnås, hvis evangelisten kommer fra samme land, med andre ord bringe det homogene enhedsprincip i anvendelse. Det vil sige, at multikulturalismen, som ses som et ideal i storsamfundet, ikke er det bedste redskab for kirkevækst. Naturligvis fungerer det i de fleste situationer. Sjælevinding blandt indvandrere giver størst succes, når homogenitetsprincippet anvendes. Det samme princip vil på lignende vis være et brugbart redskab, når man arbejder med et lands oprindelige borgere. De vil kun tøvende tilslutte sig kirker, hvor grupper af indvandrere udgør størstedelen af menigheden. Brød på vandet Kast dit brød på vandet, du finder det igen efter lang tid Præd 11,1. De vesteuropæiske lande er vigtigste mål og mest ønskede destinationer for flygtninge og indvandrere. Interessant er det, at de samme nationer Spanien, Portugal, Italien, Frankrig, Storbritannien, Holland, Belgien, Tyskland og de skandinaviske lande også var pionererne og aktive i fremmedmissionen i mere end 600 år. Men i dag har disse lande kun middelmådig eller ingen kirkevækst. Teksten fra Prædikerens Bog kan forstås på mange måder. Forstår vi den i profetisk sammenhæng, er brødet Kristus, Guds Ord (Joh 6,35) og vandet (vandene) nationerne (Åb 16,5). I den forståelse har vi den smukkeste profeti, som rammende skildrer, hvad der sker i nogle tilfælde blandt adventister rundt i verden. Missionærer har i mere end hundrede år bragt Jesus Kristus og Guds Ord til mange nationer. Nu efter lang tid kan efterkommerne af missionærerne opleve, at indvandrere fra missionsfelterne giver deres bidrag som aktive medlemmer og styrker det åndelige liv i de kirker, som i sin tid udsendte missionærerne. Noter 1 Børge Schantz. Development of Seventh-day Adventist Missionary Thought. (Dissertation, Fuller Theological Seminary, 1983), facts-and-figures/ 3 C. Peter Wagner. Church Growth and the Whole Gospel. (Harper & Row, San Francisco 1981), 167, Brian M. Howell. Multikulturalisme, Indvandring og den nordamerikanske kirken. (Missiology, Vol.XXXIX, January 2011), 83, 84.

18 18 Ungdomsafdelingen informerer Ny struktur i ungdomsafdelingen Unge bliver modne tidligere, men voksne senere Af: Henrik Jørgensen og Thomas Rasmussen / Foto: Colourbox En rivende udvikling I løbet af de sidste generationer har ungdomskulturen forandret sig drastisk. Skolegangen er udvidet fra 7 til 10 år. Begrebet teenager er indført. Over 80 % af de unge i dag tager gymnasiet og går videre på universitetet eller anden højere læreanstalt. Nogle tager det meget omdiskuterede fjumreår med rejser og livsoplevelser, som er med til at udsætte giftemålet og andre af voksenlivets ansvar. Det betyder, at livsforløbet nu for de fleste går fra barn til teenager til ung til ung-voksen for først endeligt at blive voksen engang efter 30-års alderen. Puberteten optræder tidligere. For en dansk pige kan den nu starte allerede som 9 årig. For drengene normalt 1 år senere. Perioden fra moden til ansvarlig voksen er betydeligt længere end tidligere. Der kan gå op til 20 år, fra man er barn, til man bliver regnet for en voksen. Det ses bl.a. i, at flere og flere unge flytter sammen under deres uddannelse, men venter med at gifte sig, til de er færdige med uddannelsen og har fået fast job. Det er vigtigt, at vi er forstående overfor dette dilemma og essentielt, at vi derfor tidligt begynder samtaler om familieliv og ægteskab. Perioden, hvor de unge skal prøve at finde ud af, hvem de er, trækker også ud. Med langt større valgmuligheder end tidligere er det på mange måder blevet vanskeligere. Traditionelt har adventister hovedsageligt valgt uddannelser indenfor fysioterapi, sygepleje, medicin, kontor, undervisning, håndværk eller præst. Nu er mulighederne uendelige. Vi har unge, som uddanner sig som pilot, politi, falckredder, i it-branchen, medie, grafik osv. Det var uhørt tidligere. Det giver meget mere forskellighed, men betyder samtidig, at de unge af vores medlemmer har andre spørgsmål at forholde sig til. sig til denne samfundsudvikling. Først opdeling af ungdomsarbejdet i ungdom og spejder, som tidligere var én afdeling. Senere i ungdomsafdelingen ved at sætte mere fokus på decideret TEEN-arbejde (TEEN-stævner, TEEN-camps, studiegrupper for teenagere). Som seneste tiltag har Unionsbestyrelsen søgt midler til ansættelse af endnu en medarbejder til ungdomsarbejdet med fokus på studerende og unge-voksne eller 18+ aldersgruppen, som de unge hellere kalder det. Ungdomsafdelingen er fortsat én afdeling med Thomas Rasmussen som landsungdomsleder. Men med Henrik Jørgensen som ansvarlig for 18+ arbejdet vil det give Thomas større mulighed for fokus på teenarbejdet. Thomas og Henrik vil have et tæt samarbejde, da områder og arrangementer naturligt vil være med flydende og kunne overlappe hinanden. Ved vores årsmøder tilbyder vi fx nu børnemøder op til 12-års alderen hvor det tidligere var op til 14 år TEEN-møder fra år og møder i ungdomsteltet fra 17+. Ungdomskongressen i Serbien til sommer er for aldersgruppen Vi er begyndt at holde 18+ dage med henblik på at oprette et netværk for unge-voksen aldersgruppen. Samtidig har den Trans-Europæiske Division lanceret CORe (Church of refuge, Europe der fokuserer meget på aldersgruppen Tilflugtsmenigheder Da langt de fleste i denne aldersgruppe flytter fra deres hjemmenighed til kostskole og senere på universitetet eller anden læreanstalt, er det denne aldersgruppe, som kirken lettest mister kontakt med. CORe, som vi vil komme til at høre mere om, er bl.a. et forsøg på at gøre menighederne opmærksomme på denne aldersgruppe og give dem resurser til at vedligeholde kontakten. Særlig vigtigt er det for menigheder i universitetsbyerne Aalborg, Aarhus, Odense, Roskilde og København, at de er synlige og er opmærksomme på nye unge, der flytter til byerne. Det er dejligt, at menigheder i netop disse byer allerede har valgt at gå i gang med CORe arbejdet. Vi må oparbejde et bedre samarbejde mellem menighederne og gøre hinanden opmærksomme på, når unge flytter fra en by til en anden. Det er alt for let for en ung at forsvinde i det nye byliv, hvis man ikke kender nogen i den menighed, man flytter til. Uden at glemme gymnasieelever i andre af vores menigheder, vil vi tage udgangspunkt i gymnasiet på Vejlefjordskolen. Vi vil arbejde på, at alle 3. g ere får en velkomstpakke fra den menighed i den by, de flytter til efter gymnasiet. Velkomstpakken kan indeholde alle relevante oplysninger om kontaktpersoner, adresser, forskellige aktiviteter og muligheder fra menigheden. Der vil også komme forslag til, hvad man kan gøre i den lokale menighed for at mindske sandsynligheden for, at vi mister kontakten med de unge i disse overgangsperioder. Med denne korte orientering ønsker vi som ansvarlige for ungdomsarbejdet i Danmark at takke alle vores trofaste medlemmer for jeres fortsatte støtte og bønner for ungdomsarbejdet. De unge er en meget vigtig del af adventistkirkens nutid, der vil være med til at sikre kirkens fremtid. Vi er skridt bagefter, men vi løber Adventistkirken har, på det organisatoriske plan, de sidste mange år prøvet at forholde

19 Vi siger tillykke 19 Dåb 100 års fødselar Dåb i Vejlefjord menighed Det var en festlig højtidssabbat d. 2. marts til det internationale lovsangs- og fodboldstævne, da Mikkel Jalving valgte at vise overfor sine venner, skolekammerater, familie fra Østervrå og en propfyldt kirke på Vejlefjord, at han står på Guds side. Vi er taknemmelige for, at Helligånden har overbevist Mikkel, og at han har valgt at følge Jesus resten af sit liv. Han fulgte sin frelser i dåben og er opstået til et nyt liv med ham. Han blev ved samme anledning optaget i Vejlefjord menighed. Vi ønsker tillykke og byder dig velkommen i familien! Toni Nielsen fyldte 100 år den 7. marts Dagen blev fejret med manér, idet borgmesteren og Plejehjemmet Søndervangs bestyrelsesformand samt personale mødte op om formiddagen og ønskede tillykke. Hendes Majestæt Dronningen sendte lykønskningstelegram. Om eftermiddagen kom familien fra Fyn og Jylland, og fra Adventistkirken København kom Margit Duer og Kai Busk og ønskede tillykke. I sine erhvervsaktive år arbejdede Toni som oversygeplejerske på Bispebjerg Hospital. Hun var medlem af den tidligere Svanevej menighed i utallige år. I sine unge år var hun aktiv i søndagsskolearbejdet for kvarterets børn og også sekretær for menighedsbestyrelsen i en menneskealder. Fødselsdag 90 år 4. april Lea Jacobsen Nidarivegur 37 FO-66 Søldarfjørdur 85 år 17. april Willy Peter Ipsen Store Valby Vej Roskilde 80 år 17. april Inger Mikkelsen Algade 28A, 1.tv Roskilde 75 år 20. april Jens Peter Sørensen Vestergade Thisted 70 år 3. april Mona Alitta Pedersen Ålskovvej Vinderup Tillykke med... Vi ønsker Guds velsignelse og tillykke med dagen. Kai Busk, Adventistkirken København 21. april Hanna Fabricius Grarup Strandmøllevej Holbæk 23. april Annelise Glistrup Heed Ebba Lyckevæg 6 B, st Nor-Tingsrud 23. april Dagny Henny Sørensen Hastrupvej 2H 4600 Køge

20 20 Annoncer Roskilde Private Skole søger årsvikar pr. 01. august 2013 Vi søger 1 lærer på fuld tid fra den 1. august 2013 Er du vores nye kollega? Ringsted Privatskole har 109 elever fordelt på klasse og 9 lærere. Vi tilbyder vores elever en undervisning, der bygger på en kristen grundholdning med vægt på høj faglig kvalitet, men ser det også som en fornem opgave at være med til at udvikle positive og videbegærlige mennesker med livsmod og respekt for livet. Vi forventer... - at du brænder for at arbejde på en lille, kristen friskole og har lyst til et arbejde med udfordringer - at du er åben og engageret - at du er fleksibel - at du kan identificere dig med skolens værdigrundlag Vi har behov for en lærer, der kan undervise i tysk og musik. Øvrige fag taler vi om, når vi ved, hvem du er. Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 4. april Ansættelsen sker ifølge overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens leder Mary Sandbeck, tlf Ansøgningen stiles til: Ringsted Privatskole att. Mary Sandbeck Vibevej Ringsted Roskilde Private Skole er en kristen friskole beliggende centralt i Roskilde. Skolen blev grundlagt af Adventistkirken i 1968 og har i dag 8 lærere og omkring 85 elever fra bh.kl. til 9. kl. Skolen lægger vægt på, at eleverne får en god faglig undervisning, og at eleverne udvikler personlige kompetencer, der gør dem i stand til at leve i en foranderlig verden. Lærerstilling: Da vores SFO og børnehaveklasseleder ønsker at gå ned i tid i skoleåret , søger vi en lærer til at undervise primært i børnehaveklassen. Andre klassetrin vil dog også kunne komme på tale alt efter egne kvalifikationer. Stillingen har en beskæftigelsesgrad på omkring 75 %. Vi forventer, at du: er lærer eller har en anden relevant uddannelse er engageret og udviser initiativ for skolens udvikling brænder for en kristen skole i udvikling er fleksibel og kan indgå i tværkollegialt samarbejde er afklaret i forhold til din egen lærerrolle Hvis ovenstående passer på dig, har Roskilde Private Skole lærere og elever med tilhørende forældre, der vil tage godt imod dig. Vi kan tilbyde: engagerede og hjælpsomme kollegaer glade og motiverede elever en god og aktiv forældrekreds medindflydelse på skolens hverdag en skole i udvikling Ansøgningsfrist: Mandag d. 8. april 2013 Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skoleleder Lone Mayntzhusen på tlf eller rps@ rps.dk. Man kan også danne sig et godt indtryk af skolen ved at besøge vores hjemmeside på: Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Skoleleder Lone Mayntzhusen Roskilde Private Skole Dronning Sofies Vej Roskilde