Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Amtssygehuset i Glostrup Gynækologisk afd. G Speciale/specialer: Gynækologi og obstetrik Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 9/10 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 2 vicedirektører Center-/afdelingsledelsen: Overspl. og overjdm., den adm. overlæge var syg. Uddannelsesansvarlig overlæge: Nuværende og tidligere Øvrige speciallæger: 2 overlæger og 5 afd.læger var med til mødet med vejlederne. Der var 4 overlæger til stede til mødet med overlægegruppen. Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 2 intro, 1 kursist, 1 fase 3, 1 afd.læge, 1 klinisk assistent. Andre relevante personalegrupper: ingen B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Fungerer i princip godt for introlæger, der i løbet af 3 dage kommer rundt og taler med ledende overlæge/sygeplejerske/jordemoder i de forskellige afsnit. Ofte bliver introduktionen dog ikke gennemført pga vacancer eller sygdom. Der mangler mulighed for dublering i de enkelte funktioner, fx i gyn. amb. Desuden savnes formaliseret oplæring i ultralyd ved introduktionen for introduktionslæger. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der er ved at blive udarbejdet nye uddannelsesprogrammer efter den nye målbeskrivelse. B 3.3. Evalueringssystemet Evalueringerne afholdes, og får også nogen konsekvens i form af målrettet oplæring. Søjleopdelingen kan i praksis være en hindring for vejledernes mulighed for at vurdere den uddannelsessøgende, samt få indflydelse på de ud.søgendes forløb. B 3.4. Vejledning 1

3 Der er en åbenlys vilje til at vejlede fra alles side både i ambulatorierne og på fødegangen. Det er nemt at få en god faglig diskussion med vejlederne, men der er stort set ikke systematisk oplæring i gynækologi. Vejlederne bør komme på vejlederkursus i forbindelse med at der skal arbejdes med de nye målbeskrivelser der stiller større krav til bl.a. evaluering. Kun to overlæger har været på vejlederkursus. B 3.5. Konferencer Morgenkonferencen er kun en afleveringsforretning på 15 min, der sjældent bliver brugt til undervisning. Den obstetriske konference og urokonferencen om tirsdagen fungerer dog godt, også for de uddannelsessøgende. Konferencen er afkortet mhp at give plads til 1 times undervisning der afholdes på torsdage kl (se nedenstående punkt). Der er i alle lag af lægegruppen et stort behov for at diskutere faglige og uddannelsesmæssige spørgsmål i fællesskab. Dette behov er specielt stort i overlægegruppen. B 3.6. Undervisning Planlagt undervisning 1 time torsdag kl. 14, hvor de yngre skal undervise hinanden, og hvortil der også er mulighed for at invitere eksterne undervisere. Lægerne er dog ikke færdige med dagsarbejdet og møder ikke op. Der er staffmeeting hver torsdag morgen. Tiden burde efter lægernes mening hellere bruges til intern undervisning i hvert fald et par gange om måneden, men det tillader sygehusledelsen ikke, mener lægerne. Sygehusledelsen oplyser dog, at det er overlægerådet der har besluttet dette. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde De yngre læger bliver i vid udstrækning ansporet til forskning, og der er rig mulighed for at komme med på et projekt. Der er således god mulighed for sufficient vejledning og afdelingen er et godt sted at starte et forskningsforløb specielt indenfor det urogynækologiske fagområde. Afdelingen har lige fået tildelt yderligere ressurser til forskning. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Der er ikke planlagte operationsdage til kursisterne, hvorfor de må bytte sig frem for at komme til at operere egne patienter. Afdelingen er opdelt i 3 søjler (gyn., urogyn. og obst.), men pga vacanser mm. fungerer dette ikke helt efter planen Introlægerne er ikke allokeret til en søjle, hvilket de er fuldt ud tilfredse med, da det sikrer, at de ser et bredt og varieret udsnit af den basale gynækologi og obstetrik. Der er mulighed for at de uddannelsessøgende kan komme på Herlev og se fertilitetsbehandling, og også i speciallægepraksis. Den uddannelsesansvarlige overlæge er lige tiltrådt, og der er endnu ikke afsat tid til funktionen i det daglige arbejde. Der er dog allerede taget initativ til at arbejde med en mere uddannelsesfokuseret arbejdstilrettelæggelse. Fra 1.9 skal introlægerne således følge speciallægerne i ambulatoriet. Tanken er, at dette skal øge muligheden for dublering og supervision. Samtidig samles patienter med tidlige graviditetskomplikationer i et nyoprettet ambulatorium under obstetrisk søjle, hvilket skulle give mulighed for tæt supervision fra ultralydsoverlægen. Afdelingen har meget konsekvent indført fast læge-patient-forhold, hvilket alle er meget tilfredse med. Af og til kan lægerne dog komme til at mangle faglig inspiration og indspil fra kolleger, specielt da lægerne ikke ser meget til hinanden i løbet af dagen. B 3.9. Uddannelsesmiljø God vilje og hjælpsomhed i det daglige arbejde. Overlægerne og afdelingens øvrige faste speciallæger kommer når de bliver kaldt, og vil generelt meget gerne lære fra sig. Der er et godt samarbejde med jordemødrene, der altid kalder de yngre først, når der sker noget. Problemet er kirurgisk oplæring, hvor der er et stort uudnyttet potentiale, særlig indenfor den laparoskopiske kirurgi, hvor selv afdelingens fase 3 kursister kan have problemer med at opnå basale færdigheder. Dagkirurgisk afsnit bliver stort set ikke brugt til oplæring. Personalet på dagkirurgisk afsnit må gå hjem når arbejdet er færdigt, og er derfor ikke motiveret for at lade de uddannelsessøgende læger operere. Blandt de faste speciallæger vil der være stor villighed til at supervisere simple laparoskopier. Uddannelsen indenfor almen gynækologi/onkologi blev oplevet som mindre tilfredsstillende end indenfor urologi og obstetrik, hvilket blev tilskrevet at disse fremtræder mere som teams. 2

4 Der bliver ikke givet feed back på de uddannelsessøgendes beslutninger i ambulatoriet, med mindre de beder om det. B Andet Ubesatte lægestillinger bliver ikke slået op, men bliver brugt til at redde økonomien, hvilket går ud over mulighederne for undervisning og supervision. Afdelingens interne kommunikation er ikke helt gennemsigtig, hvilket kan medvirke til at der skabes usikkerhed. Der bliver ikke afsat midler til uddannelse i afdelingens budget i forhold til, hvor mange uddannelsessøgende læger, der er i afdelingen. Der vil dog muligvis budgettes på denne måde fremover. Der er nu på amtsplan formuleret en funktionsbeskrivelse for den uddannelsesansvarlige overlæge, og sygehusledelsen forventer, at de enkelte afdelinger redegør for, hvordan den uddannelsesansvarlige overlæge sikres den nødvendige tid. Der er næste år afsat 2 mill.kr. til uddannelse af yngre læger i amtet. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Afdelingen afkræves stigende produktivitet uden tilførsel af ressourcer. Effektiviseringen går ud over muligheden for at supervisere og dublere de uddannelsessøgende læger, samtidig som den begrænser den tid afdelingens læger generelt har til faglige drøftelser. Den gode vilje er helt klart tilstede i afdelingen, og de bør understøttes af enkelte organisatoriske forandringer. En ressourcemæssig prioritering er dog også påkrævet. Tidspunktet for afdelingens interne undervisning torsdage kl opleves af alle som uhensigtsmæssigt. Den interne undervisning foreslås derfor flyttet til om morgenen. Afdelingen har påtaget sig en stor uddannelsesmæssig forpligtigelse, og med det stigende krav om dokumentation og optimering af den lægelige uddannlese, er det absolut nødvendigt at der skal afsættes tid til at den uddannelsesansvarlige overlæge fungerer som sådan. De ubesatte stillinger bør besættes for at muliggøre dublering og reel supervision. Kursister og fase 3 læger har ikke egne operationsdage. Dette betyder, at den operative oplæring er suboptimal og for sporadisk. Kursisterne bør derfor have egne operationsdage. Dagkirurgisk afsnit bør i langt større grad bruges til oplæring. Det foreslås, at afdelingensledelsen sammen med afsnitsledelsen for dagkirurgisk team snarest aftaler præmisserne for den del af den gynækologisk afdelings lægelige videreuddannelse, der nødvendigvis bør finde sted i dagkirurgisk regi, og at disse vilkår accepteres af alle personalegrupper. Sygehusledelsen kan om nødvendigt inddrages. Effektiviseringen af morgenkonferencen har betydet, at lægerne mangler tid til feed back og faglige diskussioner. Det bør der tages højde for i arbejdsplanlægningen. Der er behov for at afdelingens faste speciallæger diskuterer principperne for supervision, og om operation af "egne patienter" også kan indebære at assistere en uddannelsessøgende læge under indgrebet. Afdelingen har en høj standard indenfor laparoskopisk kirurgi, men disse operationer bliver i ringe grad udnyttet til undervisning, hvilket har givet afdelingen vanskeligheder med at opfylde oplæringsforpligtigelser indenfor laparoskopisk kirurgi. Oplæringen i gyn. amb. bør forbedres ved at der indføres parallelle ambulatorier. Ved visitationen bør der tages hensyn til de uddannelsessøgendes forskellige behov, ligesom henvisninger, som tyder på potentiel operation også visiteres til kursisterne. Oplæringen i vaginal ultralydsus. bør systematiseres, som led i en generel forbedring af introduktionen til afdelingen. 3

5 Vejlederne bør komme på et formaliseret vejlederkursus, og generelt bør vejlederfunktionen gives mere status i afdelingen. Desuden bør vejlederne og den uddannelsesansvarlige overlæge mødes 2 gange om året og drøfte uddannelsen af afdelingens yngre læger. Man bør benytte enhver lejlighed til at gøre forvaltningen opmærksom på, at der skal afsættes de nødvendige ressourcer til lægers videreuddannelse! B 5. Konklusion En afdeling med stor produktivitet og dermed stort uddannelsespotentiale, der dog ikke udnyttes fuldt ud. Der er blandt alle afdelingens læger en ægte interesse i at arbejde med forbedre den lægelige uddannelse. Det er således op til afdelingsledelsen at skabe de nødvendige rammer for dette arbejde. Specielt må det påpeges at afdelingen har gode forskningsbetingelser og at dette udnyttes på forbilledelig vis. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og 4

6 evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 5

7 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6