at yde optimal erhvervsservice. En målsætning, som vi i Erhverv Hjørring naturligvis er helt enige i.

Transkript

1 NYHEDSBREV NR. 19, 14. NOVEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). 67 pct. slap for affaldsafgift side 2 Samarbejde på skinner side 3 Matchmakere formidler projekter mellem erhvervsliv og universitet side 4 Mulige veje ud af krisen side 5 Formanden mener Henrik Willadsen, formand for Erhverv Hjørring En undersøgelse fra DI har vist, at virksomhederne i Hjørring Kommune er mindre tilfredse med erhvervsklimaet end i det meste af det øvrige Danmark. Vi har desuden her i kommunen været vidne til, at indførelsen af den statsligt vedtagne, men kommunalt administrerede affaldsafgift har givet langt mere utilfredshed og mere diskussion i Hjørring Kommune end andre steder. Det står unægtelig i grel modsætning til den erklærede kommunale målsætning om at yde optimal erhvervsservice. En målsætning, som vi i Erhverv Hjørring naturligvis er helt enige i. Er servicen nu virkelig så dårlig, som vi vil gøre den til? Administrerer kommunen for langsomt, for dyrt og for uigennemskueligt? Eller har virksomhederne for store forventninger til, hvor hurtigt og let, tingene kan foregå i det offentlige system? Affaldsafgiften for eksempel - hvad var det, der gik galt her? En af årsagerne var helt klart, at afgiften i følge de statslige regler skulle administreres med udgangspunkt i CVR-registret, som hurtigt viste sig at være ufuldstændigt. For mange virksomheders vedkommende radikalt misvisende. Og det er faktisk virksomhedernes eget ansvar at give korrekte oplysninger og at holde dem opdaterede. Om kommunen så i øvrigt har informeret til- strækkeligt og tilstrækkelig tydeligt, ses der nok forskelligt på. Men grundlæggende er det selvfølgelig afsenderens opgave at formulere budskabet forståeligt. På den anden side har modtageren også en pligt til loyalt at læse indenad. Vi i erhvervslivet må forstå, at kommunerne ofte blot er formidlere af lovgivning, og at det ikke har nogen mening at slå budbringeren af dårligt nyt ihjel. Hvis der er en lære at uddrage, må det være, at Hjørring Kommune har en opgave i at styrke sin erhvervsvenlige profil. Det er godt, at borgmesteren og de øverste politiske og administrative niveauer er positive overfor de virksomheder, som vi alle lever af. Men det er først godt nok, når den positive og servicemindede holdning trives ud i alle led af den kommunale organisation. 1

2 67 procent af virksomhederne slap helt eller delvis for affaldsafgiften Hjørring Kommune sorterede forlods halvdelen fra, og 81 pct. af ansøgerne fik senere dispensation Den forkætrede affaldsafgift synger på sidste vers. Specielt i Hjørring Kommune har virksomhederne beklaget sig voldsomt over afgiften. De utilfredse kan nu slappe af. Afgiften i sin nuværende form forsvinder fra årsskiftet og afløses af en ny beregningsform. Hvordan den bliver udformet, vides endnu ikke. Kommunerne venter fortsat på retningslinjerne fra Miljøministeriet. Det vides dog, at den nye afgift vil blive baseret på et obligatorisk grundgebyr og derefter betaling i forhold til mængden af affald. Men hvordan er det objektivt gået med affaldsafgiften i Hjørring Kommune? Udgangspunktet var, at der i Hjørring Kommune ved afgiftens indførelse var registreret 7827 virksomheder i følge CVR-registret, som alle virksomhederne skal være registreret i, og som ifølge miljøministeriets retningslinjer skulle danne grundlag for ad- ministreringen af den nye afgift, der trådte i kraft i Det viste sig imidlertid hurtigt, at CVRregistret var højst mangelfuldt. Det er virksomhedernes pligt selv at opdatere oplysningerne til registret. Men mange af registreringerne var forkerte eller ikke ført up to date, f. eks. med hensyn til branchebetegnelse og antal medarbejdere. Så selv om Hjørring Kommune på forhånd frasorterede 4005 virksomheder, som åbenlyst faldt udenfor ordningen, var der alligevel blandt modtagerne af de 3822 udsendte opkrævninger mange, der fandt opkrævningen grundløs. Mange fandt det også svært at forstå reglerne for beregning af afgiften for den enkelte virksomhed. Hjørring Kommune forsøgte at gøre det enkelt for virksomhederne at søge dispensation ved at lægge et ansøgningsskema ud på kommunens hjemmeside. Den nemme adgang til at søge var muligvis årsagen til, at Hjørring Kommune har været en af kommuner, der har fået flest dispensationsansøgninger og mest diskussion om afgiften. Der er i hvert fald kommet 1526 ansøgninger fra de i alt 3822 modtagere af opkrævninger af ansøgningerne er imødekommet med hel eller delvis fritagelse for affaldsafgift. Det vil sige, at 2581 virksomheder ud af 7827 i Hjørring Kommune er endt med at betale den fulde affaldsafgift. Og ikke at forglemme 2581 virksomheder har nu ubegrænset adgang til genbrugspladserne og behøver ikke mere at leje containere eller hyre andre til at fjerne deres affald. (Tallene i denne artikel er oplyst af Hjørring Kommune og gælder for For 2011 gælder angiveligt tilsvarende tal.) 2

3 Samarbejde med studerende kørte på skinner Studenterpraktikant gennemførte to projekter for Nordjyske Jernbaner Samarbejdet kørte på skinner, da Nordjyske Jernbaner A/S i Hjørring i foråret 2011 fik hjælp fra en studenterpraktikant. Virksomheden fik ikke blot hjælp til gennemførelse af en marketingkampagne praktikanten, Rasmus Munk Pedersen, gennemførte også en medarbejdertilfredshedsundersøgelse blandt virksomhedens 52 medarbejdere. Nordjyske Jernbaner A/S står for togtrafikken på de nordjyske jernbanestrækninger Hjørring-Hirtshals og Skagen-Frederikshavn. Administrerende direktør Preben Vestergaard fortæller: Vi havde et ønske om at få igangsat en marketingkampagne med det formål at få flere af dem, der er vant til at tage bilen på arbejde, til at benytte vores erhvervskortordning. Kampagnen skulle gennemføres i samspil med en række eksterne partnere, herunder en række nordjyske kommuner, Nordjyllands Trafikselskab og et marketingbureau, og desuden skulle der laves et opfølgende arbejde i forbindelse med kampagnen, hvor vi ville tage direkte kontakt til en række virksomheder for at oplyse om ordningen. Derfor besluttede vi, efter samtale med Hjørring ErhvervsCenter og Aalborg Universitet, at få hjælp fra en universitetsstuderende gennem et praktikforløb, siger han. Med hjælp fra erhvervskonsulent Henrik Dam fra erhvervscenteret og karrierekonsulent Tinne Tranum fra AAU fik Nordjyske Jernbaner A/S lagt et opslag i AAU s Jobbank, og det førte til kontakten til Rasmus Munk Pedersen, der på daværende tidspunkt læste på Handelshøjskolen i Århus. Fra venstre ses administrerende direktør Preben Vestergaard, Nordjyske Jernbaner, praktikant Rasmus Munk Pedersen og matchmaker Henrik Dam, Hjørring ErhvervsCenter Det stod hurtigt klart, at Rasmus Munk Pedersen passede rigtig godt ind i virksomheden og kunne bidrage med værdifulde kompetencer og erfaring fra sine studier og erhvervserfaring. Således fik han ved siden af kampagnen også til opgave at lave en intern medarbejdertilfredshedsundersøgelse, da han havde erfaring med dette fra et tidligere job. Begge parter er yderst tilfredse med samarbejdet, der endte med at blive forlænget til seks måneder i stedet for de 3-4 måneder, et praktikophold normalt varer. Undervejs i forløbet har Rasmus Munk Pedersen bl. a. stået for størstedelen af kommunikationen og møderne med de eksterne partnere i kampagnen, for udformning af marketingmateriale og for opsøgende arbejde i togene og hos virksomhederne. Desuden har han gennemført tilfredshedsanalysen, der så på hvor tilfredse, medarbejderne var med forskellige aspekter af virksomheden, Fortsættes næste side 3

4 Fortsat fra forrige side samt hvor vigtige de forskellige aspekter var for hver enkelt medarbejder. Det har været et rigtig stort plus at have Rasmus med hele vejen fra ideer til handling. Vi er en meget driftsminded og praksisorienteret virksomhed, så vi ville ikke have haft ressourcer til at gennemføre hverken kampagne eller tilfredshedsundersøgelse uden at skulle indkøbe hjælp udefra. Vi har fra starten haft tiltro til, at Rasmus havde styr på de opgaver, han fik tildelt, og han begyndte meget tidligt at arbejde selvstændigt nok også fordi, vi har været gode til at afstemme vores forventninger til hinanden helt fra starten, fortæller Preben Vestergaard. Vi har fået nogle rigtigt gode resultater ud af forløbet, og vi kan sagtens forestille os at springe ud i sådan noget her igen. Det giver nye udfordringer at få en ung i virksomheden, der tænker på en anden måde, end vi normalt gør, og det er enormt givtigt. Samtidig har vi sparet både tid og penge, og vi har fået nogle ting at arbejde videre med, tilføjer han. Fakta om samarbejdet: Virksomhed: Nordjyske Jernbaner A/S Beliggenhed: Hjørring Antal medarbejdere: 52 Samarbejdstype: Studenterpraktik Varighed: 6 måneder Udbytte for virksomheden: - ressourcer til gennemførelse af marketingkampagne og opfølgning - gennemførelse af medarbejdertilfredshedsundersøgelse - faglige og personlige input fra ung studerende Udbytte for den studerende: - mulighed for at afprøve teorier i praksis - mulighed for at arbejde med konkrete opgaver i en virksomhed - virksomhedssamarbejde, der kan skrives på CV et Studenterprojekt Et projektsamarbejde med studerende varer 4-6 måneder og giver en virksomhed mulighed for at få nye vinkler og løsningsforslag til en konkret opgave eller problemstilling. De studerende er ivrige efter at arbejde med virkelige problemstillinger under uddannelsen for på denne måde at få større viden om og erfaring med erhvervslivet, og projektsamarbejder er derfor ofte karakteriserede ved stor entusiasme, faglighed og arbejdsvillighed. Det eneste, virksomheden skal bidrage med i projektforløbet, er tid og viden. De studerende løser opgaven som en del af deres semesterprojekt, og arbejdet sker således i samarbejde med både virksomheden og universitetets vejledere, hvilket sikrer en gratis, innovativ problemløsning af høj faglig kvalitet. Rasmus Munk Pedersen er heller ikke i tvivl om værdien af praktikforløbet. Det har været rigtig godt. Preben har været god til at give ansvar: han har udstukket nogle guidelines, og så har jeg ellers fået lov til at arbejde selvstændigt med opgaverne. Jeg havde mit eget skrivebord og indgik i virksomheden helt på linje med de andre medarbejdere. Det har været rigtig god læring - jeg har fået lov til at prøve teorierne fra mit studie i praksis, og så er det jo også rigtig godt at få sådan noget her på mit CV, siger han. Hos Nordjyske Jernbaner venter man lige nu på nye passagertal for at se resultaterne af kampagnen, og samtidig arbejder man videre med resultaterne fra medarbejdertilfredshedsundersøgelsen. Samtidig er Rasmus Munk Pedersen netop startet på sin masteruddannelse som han tager på Aalborg Universitet. Læs næste side: Matchmakere formidler samarbejde mellem universitet og virksomheder 4

5 Matchmakere formidler samarbejde mellem universitetet og virksomheder Hjørring ErhvervsCenter er en af indgangene til projekter for videnoverførsel Aalborg Universitet er landets førende universitet, hvad angår videnoverførsel mellem universitet og erhvervsliv. Det er universitetets mål, at den viden, som forskere og studerende er med til at skabe, skal komme virksomheder og samfundet i øvrigt til gode. Derfor lægger Aalborg Universitet stor vægt på samarbejde med erhvervslivet. AAU tilbyder en palette af samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og mellemstore virksomheder som til store. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over netværksdannelser mellem forskere og praktikere (omkring specifikke fagområder), muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For blot at nævne nogle af mulighederne. På hvert af Aalborg Universitets institutter er en intern matchmaker behjælpelig med at finde frem til de relevante forskere og forskningsmiljøer på instituttet i forbindelse med en henvendelse om samarbejde. Hvis en virksomhed i stedet foretrækker at drøfte en idé med med nogen uden for universitetet, kan man vælge at tage kontakt til en ekstern matchmaker i lokalområdet. De eksterne matchmakere arbejder som oftest med erhvervsfremmeinitiativer. De er udpeget af AAU, har gennemgået en certificering til matchmaker - og opdateres løbende i muligheder for vidensamarbejde med AAU. I Hjørring Kommune satser Hjørring ErhvervsCenter meget og målrettet på samarbejde med AAU. Det giver sig bl. a. udtryk i, at alle HJEC s konsulenter er certificerede som eksterne matchmakere. HJEC holder årligt flere informationsmøder om samarbejdsmuligheder med AAU. Interesserede kan kontakte konsulent Henrik Dam, HJEC, telefon , hd@hjec.dk, for yderligere informationer. Fællestrækket er det uddannelsesmæssige og videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for både virksomhed og forsker. For virksomheder, hvis forhåndskendskab til AAU er begrænset, kan det synes uoverskueligt at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe på dette, har Aalborg Universitet etableret et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide virksomhederne til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. 5

6 Veje ud af krisen og ind i fremtiden Uge 46-arrangement med spændende foredrag og overrækkelse af Erhverv Hjørrings iværksætterpris Uge 46 er den danske udgave af Global Entrepreneurship Week. I den anledning inviterer Erhverv Hjørring og Hjørring ErhvervsCenter til et fremtidsskuende, inspirerende og pirrende indblik fortalt af Niels Bøttger-Rasmussen fra Instituttet for Fremtidsforskning. Arrangementet finder sted torsdag den 17. november kl i foredragssalen hos Energi Nord, Ørstedsvej 2 i Hjørring. Foredraget stiller skarpt på fremtidens kunders adfærd og giver indspark til at komme ud på den anden side af krisen. Eftermiddagen sluttes af med overrækkelse af Erhverv Hjørrings Iværksætterpris. Prisen går i år til en person, der har udviklet en meget spændende bæredygtig virksomhed. Programmet for arrangementet ser således ud: Oplæg v. Niels Bøttger-Rasmussen Veje ud af krisen - scenarier for de næste 5 år Fremtidens rammevilkår, muligheder og trusler megatrends Fremtidens kunder og forbrugerstrømninger Fremtidens logikker for værdiskabelse Overrækkelse af iværksætterpris 2011 Niels Bøttger-Rasmussen er fremtidsforsker ved IFF (Instituttet for Fremtidsforskning). Før han kom til IFF i 1996 var han direktør for D.A. Invest og Udvikling A/S. Desuden har han arbejdet som projekt-finansieringskonsulent hos FLS Industries og med risikovillig kapital og venture kapital i Privatbanken. Tilmelding til arrangementet kan ske til Hjørring ErhvervsCenter på telefon eller mail tsh@hjec.dk senest i dag, mandag d. 14. november Deltagelse er gratis for medlemmer af Erhverv Hjørring. For ikke-medlemmer koster det 150 kr. pr. person, som skal indbetales på kontonummer