llorson,in gens.tllellernmand t38

Transkript

1 t38 llorson,in gens.tllellernmand alt dette, havde han gmnomgaaet ile Prover, soro Faderen ansea f or noalvendige, f or at ha.n kuntle gme ham til,vor Frelses Ophavsmandn, ophojet lengt over' Engle, Myndigheder og Krefter som Faderens Med. regent paa Universets Trone. A[lle de Erf aringer, som den himmelskc Fader lod sin eiskede Son gennemgaa, for han ophojecle ha,m til Majestetons hojrne Haand og overdrog ham den stot'e Cierning at velsigne alle Jordens Slegter, var ikke blot Praaer-paa 'tlen enbaarnes, Logos', Trofastlhed; nen de var ogsaa, som Skriften lerer os, nodvendige, fo-r -at Jesus- kunale faa Mealfslelse rnecl tlem, han saalerles genloste, for a,t han kunitre have Medlidenhed med ilem og urre i Stantl til at komne dem til lljeip, som vil komme i Samfund metl Gud gennem ham -_ Menighetlen i denne Ticlsalder og Verden i Lsbet a{- Tusinclaarsriget,, for at han kunde blive en barmhjertig og trofast Yppersteprest for Gudu,,en saadan, som er fristet i alle Ting i Lighed med oso,,en, det kan bere over metl de vankuntlige og vilrdfarentle, efiersom han ogsaa selv var sbetlt i Skrobelighetl<.,Ilvorfor han ogsaa ka'n fuldkomment frelse dem, som kommer til Gucl vecl ham.u Ja,,en saadan Yppersteprpst var clet og aa, som esmuletle sig nor os, en from, ubesmittet, aclskilt fra Synclere og ophojet over l{imleneu' - Hob. 2, ; 4, ; 5' 2: 7,25.?6. SJETTE KAPITEL. }'OBSONINGENS MELLEM}IAND. Davlds Son og Davlds Herre. Hyorl d,s ha,n var Davirl,s Ssn. - Joseis Sta.mtavle gerulom Salornon. - Mar,ias Stamiavle gsnnem Natbarn. - Det hoj iornodres, og det la,ee oohgi)s, -,Hvorira l(rristi Ad&omst til at vene Davids iltrerr stamner. - Hvonledea lram baad'e var Davids Rod og David,s G'rron. - Betyd,rin'getl ai hnns Ttiel "-evig F'ader<. - Hvorledas han sikrede gic dto, og lworledes dff skal crw {des. *,Hven Kristi Bsm er, - M oighsd fl hams Dfhodrc<. - Born ai vm tllerrres J,su K,rbii Gud og Fad,r.,t esas spwgle dem og sagde: Hva.d tyhhes eder om Kristus:) Hvis Ssn er hn.? De siget til lum: Davtuls, llan sic,er tit d.em. Hvorledes km da David i Aanden lveat Inspiralinnl halde lwn Hetft, idet,lnn siget: Eenen llehoval sagde til min He e Ia d o n, MesteL Hersherl: Sc t dig ved min hslre llamd, indtil leg faar tact dine Flendo under dine Fodder, Naer nu David balder hom Herre {adonl, hvo edes er h4n do lw s Son?< - tuatt. 22, ffian maa forst og fr,emrnest legge Merke til, at UnfVl dersogelsen af clette Sporgsmaal ikke angaar Jesu!'orudtilverelse, rnen blot hans Slegtskabsf orhold til Menneskeslegten. Som vi har set, blev han forbundet med Menne skeslegten., ved at han gennem sin Moder tog vor N,atur paa sig. Marias Stamtavle gaar tilbage til David gen:n m dennes Ssn Nathan (se Luk. 3, 31*)' medens Jose{s Stamtavle, saaleclesom tlen findes hos Mattheus, gaar tilbage til Davicl g nnem dennes Ssn Salomon. (Mati. 1, ) Da Josef havde gjort Maria til sin llustru og antaget hendes Ssn Jesus som sin egen Son, vilde denne Adoptering have utlgjort en tilstrekkelig Grund for Jesus til at regne sig nretl til Josefs Stamtavle. Men dette var jkke nodvendigt, da *) Josef,lo'l,rles her Elis Ssn, rd. v. s. han blev ved,4gteskab eller etter Loven Son af Eli, Mar'ias Fader. Vi vilde kalde ham Elis Svigenson. Josef rrar af Fodsel Jakobs Son, s'orn lremstillet i Matt, I, 16.

2 140 Forsonin gens tri ollentntand Jesu Moaler,som vi har s i, ogoaa val af Dar"lds dt, sksnt af en BDd B Linje. Lad os legge Merke lil, a.t Jesu Adkomst tii lsraele Trone ikke [iile,l. pu" hans Moders Forhold til Jotet, saaletles som nogl [ar antyclet. Tvertimod vilde hal, hvie han havcle veret Joseie Sou, have veret afskaaret fra enhver Arveret til Davids Trone; thi skont Davitls Efierfolgere paa Tronen var af hans Ssn Salomons Linie oe ikke af Nathans, viser ikke clesto mindle vissc Skr"iftsietler tydeligt, al den store Arving til Davids 'Irone ikke skultle liomrne af Salomons kongelige Linje' Kan vi vise dette, vil det vere et virkningsfuldi IJevis motl clen Paastand, som nogle fremkommer metl, at' Jesus maa have veret Josefi Son lige saavel som Marias. I-racl os tlerfor omhyggeligt untlersoge ilenne Sag' Som vi tydeligt ser af Skriften, r'ar det forst og fremmest Gucls Bestemmelse, at den stone Arving til Verdens Trone, I'sraels store Konge, skulde komme af Davirls Slegt. Dernest var clet ogsaa blevet erklaret, at han skultle komme af den salomonske Linje, clen regerenctre Familie, men kun paa visse Befingelser. Ili'is tlisse Betingelser ikke blev opfyldt, vilde han komme-af en anilen Linje; men under alle Omstendigheder maatte han komme af Davids Slegt, han maatte vere Davids Ssn saavel som Davids I{erre. Les Merke til Skriftens Ord:,Ilerren har tilsvoret David Santlhed, hvorfru han ikke vil vige: Af clit Livs Fruet vil ieg sette paa din Trone 1 dersom rline Bsrtl hokl"er min Fagt 'og mine Vi'dnesbyrd, som jeg vil lare clem, cla skal ogsaa cleres Bsrn steclse og altirl sidcle paa din Trone.o - Ps. 132, ,Og af alle mine Sonner (thi Herren har givet ntig mange Sonner) uthralgte han Salomon, min Son, til at sirkle r:aa Herrens Riges Trone ovel Israel. Og han sagcle iil mig: Salomo-n, dia Son, han skal bygge mit Iftrs,,.. og j g vil grnntlfmste hans Kongedomme til I)Ltttils Son oq Dauids Horre 1/t1 er,ig Tid, derso n han bliaer f ast, r'ed at holde ruile Rrrrl ('g urine Lovc soll paa denne Dag,o - I Krsn. 28,5--i udelsom diuc Ssnuer tagel Vale 1xa deres Vej, sarr rlc la'ndret for rnit Aasvn i Sandherl af hele deles lljert, og a{ helc dclcs Sjel, saa skal dcr', sagde han, ikke fattes d,ig Iblivc afskaalet fra clig, fla lfronenl etr lfand paa Israels Tt'one.n - 1I(ong.2,4. Vi ser nitsaa, at Loftet om llessiasriget i Salomorls l,inje, hos eu a{ hans Efterkommere efter l{oclet, klart og fydeligt et'betinget, er athsngigt af en, vi.s Troskab rnod Hcrren. Dette risel ured andle Ord klar-t,'at Utloskab mocl llerlen altleles sikkert vilcle afskere Salomols Efterkommere eftet' Kstlet fra Israeis Tlone i Forbilrlclse med llessiasriget. Det Sporgsmaal opstaar derfor: Tog Salotnou og hans Efterkommere paa Israels Tlone,Vare paa cleles Vej, saa ile lariilrede lor Gucls,\asyn i Sandhed.tf helc deres Iljerte og af heic dercs Sjel<? Hvis de ikke gjorde det, liuncle l{essias ikke efter Kodet koturnc af deres Linie. Vi maa gaa til Skliften for at faa Slar: paa dette Sporgsmaal, og cler fintlet' vi tydeligi bcrettet, at Salon)on og hans kougelige Slegt undlocl at vandre efter Gnds Forskrifter'. og tlerfor ved vi med Sikkerhed, at rlenne Linje biev afskaarei fra at lare l\iessias' Slegtlinje, og at altsaa Messias maatte nettrstamme fra David genneln cn anden Linje. Ilor Herrens Or'd :,Og du, Salomon, nin Son, kenrl d'in Faders Guil og tjen ham mscl helt l{jerte!... Dersom c1u soger ham, skal han latle sig finde af dig, og dersom du forlader ham, skal han forlraste dig evintielig." - 1 Kron. 28, 9. oda blev Ilerren vred paa Salonon, forili han havde bajet sit Hjerte bort fra Heuen, Israele Gud.. '. Da sagde Ilerren til Sal,ornon: Efterdi dette er kommet dig i Sinile, og du ikke har holdt min Pagt og mine L,ove, som jeg har budt dig, saa vil jeg visselig rivc Riget fra dig.... Dog, i dine Dage vil jeg ikke gore

3 1&2 llrtrxunin qeds Mrllen nur,l Daaiil,s San og Daair).s H arre MN det for Davids, din Faders, Skyld; af diu $ons Haald vil jeg rive det. Hele Riget lil jeg dog ikke rive frt ham; een Stamme i-il jeg givc rlin Son {or Davids, nrirr Tjeners, Skyld og for Jelusalems Skyki, sour jeg hur' udvalgt.u - I Kong. 11, I Oi'erensstenr melse ured. dette lzerer Hi.storien, at rle ti Stammer blel levet fra Salomons SleEt straks efter Salomons Dscl. illi af Starnmerne a'nerlienclte airlrig Roboam (Rehabearn), Salornons Son og Efterfolger', som Konge. Men lad os iytte til Hclrens Orcl angaaende Judas Stamme og dens tr'orbundsfelle, Benjamins Stamrne, som en Tid rbevarede Troskab rnotl Salomons Linje og saaledes ojensynligt var forbunclet rnetl det rnorlbilledlige Rige og med Messias, den store Konge. De siclste tre Konger af Salomons Slrgt, sorn sad paa Tronen, var Jojakin, lians Son Jojakin (ogsaa kalilt.iekonj a eller Konja) og Zedekias, Jojakims Brrotler. Guds Ord vid,ner irnod tlisse Mrend og forsikrer, ai ingen af deres Efterkommere noged Sinile skulde sidde paa l{errens Riges Trone - hverken clet rirkelige eller det forbilledlige Riges. Vi l$ser:,saa santlt jeg lever, siger Herren, om end Konja, Jojakims Son, Judas Konge, var en Signetring paa min hojre llaanrl, saa vil jeg ilog rive clig der,fra.... Er han da en foragtet, sonderslagen Lerkrukke, denne Mand, Konja, eller et Kar, sorn ingen har Lyat til? Hvorfor er de bortkastet, han og hans Afkom, og slengt hen i det Land, de ikke kenclte? I-;and! Lantl! Land! Hsr Herrens Ord! Saa siger llerren : Optegn tlenne Mand son barnlos, som en Mand, der ingen Lykke har i sine Dage! Thi ingen af hens Afkom skal mere have Lykke til at sidde paa Davids Trone og hersk over Juda.q - Jer.22,24_ 30.,Der{or, saa siger llerren om Jojakim, Judas Konge: IIan skal ikke have nogen, som skal eidde paa Darirls Trone. u - Jer. 36, 30. Augaaende Zedekias leser vi:,og du ihjelslagne, ugualelige, du Israele Fyrste. hlis Dag er komnret paa den Misgerrdngs Tid, som bringer Undelgang I Saa siger den llerre Ilerre: Tag Huen bort og loft Kronen af! Ilvatl d,er nu er, skal ikke r"ere mele ; clet lave skal ophojes, og dei hoje skal fornedr.es. Jeg vil ventle op og neil, op og ned, op og ned paa det; heller ikke r.ed dette skal det blive, indtil han kommer, hvem Retten tilhorer, og jeg giver ham den.u - Ezek Der erkleres her, at der skal vencles fuldstendigt op og ned paa Salomons,Linje. Dei var denne I;inje, som var ophojet, og som derfor skulde fornedr,es, rnetlens den forneclrede eller ukendte Nathans.Linje, der aldrig havcl,e gjort nogen Fordring paa Tronen, i sin Tid skulde ophojes genn m sin Reprasentant, Messias, som efter Koclet skulde fsdes a,f Maria. llvenr kunde y l forlange noget mere bestemt ViCnesbyrd end ilette, om at Messias ikke kunde ventes af Salomons Linje, da alle denne Linjas Rettigheder til og Fordringer paa Guds Forjettelser var blevet forspildt vetl dens Ondskab og Opror mod Gucl? Saaledeser vi, at Paastanalen om, at Jesus maa have veret Josefs Ssn og saaleiles hove arvet sine Rettigheder og Fordringer gennem Josef, er fuldstandig.falsk; thi ingen af denne Linje skul'de jo nogen Sinile siclde p,aa Ilerrens Trone. Dette, at Riget skulde overgaa fra Salomons Gren til en anden Gren af Dar.ids Hus, forudsiges klart i andre Skriftsterler. Vi leser saaledes :, Se, Dage kommer, siger Herren, da jeg vil oprejse Daai,it en retferd,ig ppi,re, ob han skal r g re som Konge og han{lle vise- 1igt.... I hans Dage skal Juda frelses og Israsl bo tryggeligt; og deite er hans Navn, hvormed man skal kal,cle ham: Iilerren, vor Retferdighed [Dr. Younge Overs. :,'at Jehova erklerer ha'rn for voi Retferdighecl<; se ogsaa Fodnoten i den norske Or"ers.].< I.Ier. 23, 5. 6.

4 14.4. l"ursrniittqlnr l'l r.ll t n nnn d. I[ar ia, Jesu Moder, synes at have f aaet cion rigtigt' I'anlce, ellel ogsaa talte hun profetisk, dletet af den hellige Aancl, da hun f r,enkom med del mrer'kvrclcliga Lovplisning og '.lakkesalg, del anfores hos Lukas (1, 46-55):,Hau [Gucl] hal adspretlt dem, som er' hovmodige i deles Hjertes Tanker. Harr hor n'edstadt nl,@gti'ge fra Tronel og ophoiet rin'ge. Hungrige har han mattet med goile L{aver, og rige liar han ser.rdt tomhmndetle bort.u Her stilles Salornons begunstigede Slagt i Modsetning til Nathans riugere Slegt' llujn og Kronen blel taget fra Zeclekias og fia Salornons Slegt fol at giles bil den, hvern Retten tilhorer - tlen retferdige Spire a{ Davids Rod. Vi har sei, hvmledes Jesus er denne Spile, er Davids Son, og vi har ligelecles set den Linje, ail hvilkcn man skal folge haus Staurtavle, sarnt Skriftens Overensstemmelse herrned. L,acl os uu se; i hvilken Hensoende han var Davids l{erre. IL'orledes kunde Jesus vere baad'e Davids Son og Davids llerre? Vi svarer, at han ikke er Davicls I{erre paa Grund af, at han var et Aandeva:sen, for han,biev Kodu og tog Bolig iblantlt os, Iige saa lidt som han var Davids Soire eller Son i sin Forutltih'erelse. Vor l{erre Jesus blio Davlds H.erre saavel som,alles Ilerren (Ap. G. 10, 36) paa Gruncl af det store Genlosningsverk, han udforbe som Forsoningens liellemrnand.,dertil er jo og blevet levencle, at han skal herske haade I(ristus,t1ocl or"er dsd,e og lev nde.< - Rom. 14,9. Ja, Logos kunde rned Rette kaldes en Herte, en, der var stor i Myndighed, ligesom han kaldes en Gud, en m gtig eller indflydelsesrig. *) Ligeledes kunde Men- *) Man rnaa huske, at vi ikke nu taler om Ordet,Jehova", der'saa oite overs@ttes rned Herre i dot garnle Testamente' V{ sigter til andre Ord, der ssn$yes rned nherre., som i Teksten oven{or anfort: oherren [Jehova] sagde til m in Herre [a do.n, M'ester'l: Set dig ved min hsjre Haand" o. s. v. l)ut,iis *nt r'g Dot:itls IIerre rrb nesket Kristus Jesus Isr din Docl med Rette kaldes en llerro og blev ogsaa tiltalt saal'edes af sine Disciple, som vi leeser: >I kalder mig tr{ester og flerre, og I tiler let; thi j9b er det.* (Joh. 13, 13.) Som en serlig l'.glens Engel, hvern Fadelen har.de helliget og sendt iil Verden for at genlose Ver-den, og hvem Faderen liavde aret paa enhr.er Maacle, og om hvem han havcle vidnet:,denne er min Son, den elskede, i hvem jeg har Velbehagn - var det kun ret og rimeligt, at alle, som saa hans Herlighed, saadan soin en erlyaaren Sou har den fra sin Farler, fuld af Naade og Sanclhed, skulde ere han, hore ham, adlyde ham og tilb de han - vise ham l{yldest - som Faderens Representant. ]len som Aposlelen liser. i den ovenfor anf-orte Teksl, lar der en anden og sarlrg Betyilning, i hvilken Jesus bleu Heme eller Mester i Kraft af sin Dod og Opstandelse. Den serlige Betydning, i hvilken den opstandne Kristus bler',,alies Herreu, kom ti1 at, hersi<e baade over dsde og levendeu, staar i nsie Forbindels metl hans store Gerning sonr Forsoningens Mellemmand. Det var med den lor Oje, at han blev et Menneske. l!{enneskeheden var hjelpelos i sin nodverdigsde Tilstand,,solgi under.syndeno ved Adams Ulydlghed - uncler,syndens og Dodsclommens llenedomme. For at den kunde blive befriet fra a1le disse Onder, maatte ifolge Guds Lov den Straf, der gennem Adam var!9mmet over hcle Slmgten. ske Fylclest i el og alt. Slagfen maatte tr.obrs lilboge fra Synden, og Kiistus blev dens Kober, deris E_ler - ualies llerr-eu. Meil rlette for Oje forlod han' clen Herlighed, han havcle i_ sin formenneskelige Tilstancl, og blev Mennesket Kristus Jesus.- Og Skrilten erkl.erer, at han,gar sig selv til en G enlosningstretalingo - en Ksbesum-- for den i Adam.fordsmte Slagti Saaledes blev hele Verden " kabf dyrt f.eng. Overs. : med en Suml " - nem- Iig >med Kristi dyr',ebare Blod [Liv]<. v l0

5 1.4(t l,' or"o rt i tt tl t tt t tll rl t!t )ttftn!1, l)t.t,irl.s Sott ttq l)t..t,irlx llerrn t.4,7 Skouf lran terl at har',' A'sbl Stuut'en i Re[ferdigheclens Ojne s1 blgvet deus.l?jcr- ellar He.rre' ',aifts Ilerr o, ksbte han del tlog ikke tor nt-dnnge oell,r Tr*Idom, men fol at {ri ailc dem fra Svttd og -uoo'."- "ii.odt"gu Guds uaaderige Gar'.' geunent haur' flensisten med, at }lessiasr'iget bliver oprettet' er-netop den at.- bringe Menncskeslegten allc de Rettigheder og Privilegier iorn Guds Sonner. tler gik tabt i Erlen' men blev Ee"nlost, ksbt Inetl en Sultr. paa Golgatha'- Det var folr at faa Rel til ot bef ri Menrresket' at vor' l'relder t iuo "it"t Kober, Ejer eller llerre' Saaledes blev Mes-,iu. u"d sin Dsd 'Davi'tls Herre, forcli David var et U"at"- af den Sieegi, der blev kobt med hans dvrebare Blod. 'Davlds Rod og Slegt' - Aab.?2, 16.') - I tlisee Jesu Ord til Menigheden udtrykkes hovedsagelig den salnme Tanke som deu, ti har beiragtet. i det f&egaaen'de. Efter Kodet var Jesus gennem sin Moder davitls Son, Spire eller Slmgi' Ved at o-pofre sit ubesmitbede Liv blev han Davids,Rotlo saavel som hans Herre. Den Tanke, der ligger i Or'det 'Rodu et noset forskrellig fra rlen, der fremsrettes i Orde't 'Ilerreo' Divicts "Rodi- het-yder Oprindelsen, Livskiltlen til David. Skriften erklerer, at David var )en lioisl af Isajs Stubo, hans Fader var altsaa hans Rorl ifoige tltyrlis Slecisforbindelse' Naar og hvorledes blev Kristus Dav-ids Rod ellcr Fader? Vi sva rer : p2 1an rbler l(sido, blev han som Mennesliet Jesus besleegtet med Adams Slegt gennem sin }{oder (IIeb. 2, 14-18),.) I don nye Bibeloversettelse har mal pa-a dette Sted outi*iu.i- a.i" gtiske Ord r h i z a med 'Rodskudo' Det'te virker v,lldledonde. R h i z a betyder ordret "Kod< ^og lor ogsaa her overs4ttes saalodes. ('' A' og i rletkr I,'olhoi([ til Sia:gten og til Davitl var han,$piren, ikhe "Rod.. II r,orledt's og lrr-olnaar blev han 'la,rod.? Yi srarer.: \'atl r'let satrturc Middel oq uei rlen eamrne Tid sonr han bler. Ila vids l{erlc. fiidtnt ral hane Dod, hvorreri hal ksbte r\ilams og hcie hanrr Slegts Lirsncttighed e r, irrrltrefattet Datirls. - Tirieir rar ilei Ojeblik, da ]ran bler.opreist fra de dodc son Adarns og clerfor ogsaa som Davirls og hele Sltegtens Genlssel.. Det r-ar altsaa ikke clet fornrenueskelige Logos. heller ikke Menuesket Jesus, Born r:ar Davids l{crre oe Davids Rorl. nrorr derr genopstandrre ltlcssias. Da Dar i"rl i Aa n- den (tl. v. s. da han talte untlel den llofedisl<e Aands I)aavirkning) J<aldtr, Jerus Ilpr.r.c, ldet lrau sagde:,.iehova_sagde til rnin llelre ljesu;] : Srt iiig r-erl'irrjn hojre Haandu o. s. v., hentyded-e hal ik[e til ilerr llrendc. ^Ilenneskct Kristus.l.i.sxso, sorrr lnr^lnu ikke iravde fuldendt sit Offer.. rneu til Sojrherren,Iesus, Livets og llerlighedens l{eme,,,ilpn ftrrsietorlte af de rlode og Jordens l(ongels lrylst+n. (Aab. 1, b.) k var'- om_ham, Peter sagde :,IIan oprejste Gutl lraa ilen iredje Dag.... I{an cr.alles l{erre.n (Ap.G. 10, ) Om hanr erklerer ograa Paulus, ;rt'harr led sit ir ndet Kom:nE vil visc sig sorn, Kongernes Konge og i{nrrernes J:lerreu. (Se Side g0.) t Tim. c-, t s. rden sldste Adam.< Paa Grund af ttlydighed rnod Gud rnislykkedes clet l'or den forste,rod< eller den fsrste Fader til Slegten, '\rlam, at frernbringe Efterkommere i Guds Bil'lede. Han val ikke blot ude af Stand til at ei\-e sile Efter-!omm9r'e evigt Lir'; nreu han forspildte entlog ".in egerr Rettighed tii dette og gar. sit Afkom en Alv a.f Svncl, Svaghed, Nedvrerdigelse og Dod. l.ogos blcv Kod. bler Mennesket Kristus Jeeus, for at hnn kuncle blive der-, an'den Aclam og indtage den fsrste Arlarns Placls, for at han tunde opheve den Isrste Adams Verk og give ham og hans Elterkomrnere (eller saa mange af dern,

6 1 /+ll ll,t rt,t n itt r1t n,.,,ll tllcttt tnurtrl son er villige til al, ruodtagtr rlel, pirrr (luds l3etingelsor') lu.ld.kontrnmt og eaigt trtu undet lige eaa gurtstige Ti1- irtande aom dem, del herskerle for Syndefaldet. Det er. dtrg en stor Fejltagelse al tl'o, sl,l[pnptxl'et Kr.istus Jesusn lal denue sii-lstt Ldatr. Nej, den siilste Adam er, som.n.postelen et'klet'er (1 Kor. 15, 45) t:tr ler,endegorende Aand - tlerreri, soln vetl sit andet Komme skal paatage sig Rettighedol og l)iigter som Fader til Atiarrls Slagt, hvillien hau genloste u,sfl -rit eget dyrebare Blod paa Golgatha. Jesus maatte_fsrst fiiksbe Adams Slegt fra clen af Retfeurdigheden iclorrttt' Straf, {or han kunde blile rlels Livgilel eller Fnder', og det lat dette store Vcrk, han udfnrte vetl sit fsrste Komme. \retl sit auclet Kommc vi1 han oplofte IIenneskeslagten vod en Genoplettelse og give den eligt Liv og alle de Privilegier og Velsignelser, der gik tabi senne.m tlen forste Adam. J Mellemtiden skal rlcr efter Faderens Plan udtages fi'a den genloste Yei'den en Skare, hlis Egcrlskaber lar f olutl.besternte - hvis Medlemmer alle skulcle lere nligc.tlartncde n.'cl (luds Sons Billedeu. (Rorn. 8, 29.) Denue Skare kaldcs Underprasterne i tlet kongelige PrestesiraL, I(ris_ti Legeme el1er Menigheti, Kristi Bmcl, Lamrnets llustm og hans llledarving til Rigets -ZDre.\'clsignelse og Gerning. Derfor benevnes Flernticlens Gernilg -- den (ierning, der skal utlfores i T.'shet ai tle ttsintl Aar, og som er den storslaaede Hensigt rned }fessitrs' Regering - i Almindelighecl Regeleration eller I genf odcb c. Slagten blel en Gang fstlt led Adatn. men fik ikke Lir', clen )rler'- kun fodt tril rsynd og Dod. Mel Slagtcn. nve Fader, den anden Adam, vil tilvejebringe en airniudelig lgerifsalelse. Jesu Ord til Disciplcnc viser tvtleligt, at \rerdens Igenfodelse skal foregaa i Tusinrlaa lsrigetn Tidsalcler: han sagcle nemlig: oi Igenfodelsen... skal J, sorn har fulgt mig, sidde paa tolv 'Ironer og domne Israels tolv Stammer.u (Se Matt. 19, 28.) Den Kendsgerning, at ilen i Evangelietidsalderen udvalgte Menighed under- Duaitls Son oq Dauids H a.re t49 girar er -tgenfodelsc, auerkerdes alnirrdeligt ali.bibelforskere, meu rnange har olerset den.omstenrlighed. at der tales <xn en arlden Igenfodelse, der ekal omfatre hele Menneekeelegten, dog ikke saa, at alle vil opnaa delrie fuldetendige IgenfodelEe, mel alle vil faa. en i,ejlighed dertil, saa et de, om <le benytter den ret,.vil opnaa en hel og fuld lgen{odelse. Vi maa i denne Forbindelse Iegge tr{erke til dcrr store F,orskel,,iler er ruellem }fenighedens og Verdens Igerfoclelse. D.er et'rnange, som er kaklet til den Igerlfodelse, cler tilbydes lvlenigheden i denne Er.angeliets 'l'idsalder, men kun faa er u'clvalgt; kun faa erfarer tlen llrldstendige lgenfodetrse, sorn de faal Indbydelse til,,rlrrrlig til at blirc nye Skrbninger i l(r'isirrs jesus, tlelagtigc i ctren guddomrnelige Natur. Verden r.il iriritllerticl, som vi allerede har set, ikkc faa Tilbud om en Igen l'orlelse til en ny Natur, rnen til Genoprettelscn nf deu n.renneskelige Natur i dens Fuldkommenhed.,Saaledes er det bler-et skr,evet: Den fsrste Adarn. lrler. en levencie Sjat fet aninralsk Vesen] ; rlen sidst.\dam. en livgivendo.\an'1. Det aandelige lar imidlertid ikke clet forste, uren det animalske; derefter det ritriclelige.u (1 Kor. 15, 45-17; Diaglott.) Jesus tog garrske vist i sit Kods Dage rlen forste Adams oq h,ans Slagls Natur paa sig gernern Abr.ahams Sed (Heb.?, 16) og blev gjori olidt ring,ere end Englene or Dar/r.n.s Lidelses Skyld,... for at han vecl Guds Naade..lrnldc srnage Doden f or ethvert Menneskeu. (IIeb. 2, 9; eng. Overs.) Men da han har-de {fuldfort detie, L'lev han oprej,st fra de clsde sorn delagtig i den guddommelige Natur, sonr clen, rtrer havde kobt Menneskeslegl, r. rneu ikkc lnrrgere tilhor.lc den - ikkc lrengele,i'f.lord, joldisk., rneir den himmelskr, Herre. den anderr.\ilarn, en lit, qiaende Aan,d, Den forste Adam var den oprirjdelige,rod., f rr: Lrilkcn helc trien rreekeslegt en el fr.emkomrnet, og ilerfor ';rr',tenrs eftr.r. KoJeI som Mar.ias, Davihs og Abrahams :ior, i srmnro Forstarrd err Kvist ellr.r SpirJ paa Arlan:

7 150 tr' o r,so tt i n r t ant Jl e LL,e n, nu ntl (mon, sorr vi halset, forsynet oveulra metl et usvakket Liv, der stodig holdt hanr adskilt fra Syndere). Ved at opofre eig seli som Menneske i Lytlighed mod Faclerens Plan sikiede hau ihke blof sin egen Ophojelse til dcn guddommeli,qe Natur, tttetr ksbte hele Adams Slegt og I<lams Rettighetl sonr Slegtens irader eller,rod*. Vo,l saalerles at ksbe Adarns Plads og Rettigheder bler' [Ier'- len den anden Atlam. Ligesom han gav sit eget Menneskeliv til Fordel for Aclams, saalecies opofrecle hatl o1;sra den Slagt, rhan paa ert naturlig Maactre kunde have f retlbragt, til Fordel for Ailams Born - for ot han i sin Tid kan antage alle tlern af Adams,Slregt, tler onsker rlet, som sine Born, genfode dem og give dem evigt Liv paa rim lig Vilkaar. Hemen er nu ikke lrngere en lkvi,stu p&a Isajs og Davids Stub, rnen en nv Rotl, der kan give nlrt Liv og Untlerhold iil }lenneskeslegten - Adam, Abraham, Davitl og ethvert andet lledlem ar tlen af Synden befengte ]lenneskeslogb, der vil gaaind paa,d,en nye Pagtsu Betingelser. Herr'ens Clerning for dem af Menneskeslegten, der vil rnodtage ham i Tusindaarsrigets Tiilsaliler, vil vrre lig hans forste Gerning for }fenirgheden i itenne Titlsaliler- Hans f orste Gerning for Menigheden llu el Retfariliggorelse til Liv (menneskeligt Liv) i llarrnoni og Samfunrl rneii,gud, et saadant Liv,, som tlet fuldkomne Menneske Jesus havtle, for han ved Daaben inclvietle sig til Daclen, og et saadant, sorn det fuldkomne l\ienneske Aclam havde, for han syndede - blot at deres Fuldkomrrrenhed vat oi,rkelig, medens vor ktn er ti,lregnef, Der-- for staar der skrer.et, at vi er oretfardiggjort vetl Tro<. Jexus fremstiller sig 'selv og s'in Menighetl eot'rr et Vintre, og d tte giver et godt Billede af F,orholilet mel- Iem han og Menighetleu som llodcn og Glpricnc. Adam og.hans Slegt var 'det opt'indelige Vintrre, det rrar tttgrcbet nf Synrlens $ot og frembragte daarlig Frugt og Dscl. Jesus blev cu ny Gren. der bler inilpotlet i det rr'lamitiske Vintrre og ber en anden Slags Frugt. Det cr eu Sereg:erlhed ved"vintreei, at tlets Grene kttn lr.g' l)uuidt Sttt ou l)uuids llerre 16l ges i Jorden og blivo Rodder' Saaledee blcl deu i Ldamsetammen indpoilode Gnen, Kristus, begravet: han ophorte da at lerc (Jren' og blet Rod. Hans Menighed i denne Tidsalder et,gren o paa ham. og berer pa; sarnnrc Maade sin,frugt tii Helliggorelso" {Ro-. 6, 22), det nye 'Liv, der faas fra ham. I)er krreves af alle Grenene i 'tlenne 'Iidsalrder', li de ikke blot >berer megen Frugtu sotn Grene, ligesom han gjorde, men at de 'ogsaa til sitlst bliver begravet rned ham og sammen nied harn blir"er Dele af clen Rod, cter i Lsbet af Tusindaarsligets Tid."altler skal give ier genfotlte Menneskeslegt Kraft og Lir'. Den faldne Rod, Adam (samrnen tnecl den forste Dva, hans Medhjalp), fodte Menneskeslegten til Syndens og Dsdens Trceldorn. Den anclen Adarn, Krist-.rs, som har ksbt alle den fsrstes Rettighetler saavel som ham selv og haus Slegt, vil nu snart (sarnmen mecl sin Brucl og Iledhjelp) g enlode alle de villige,og iydige. Dette kakles ugenoprettelse. (Ap. G.3, 19-23) og bestaar altsaa i, at de, som er r.mrdige ilertil, faar cle jordiske Retbigheder og trielsignelser, ctrer gik taht i del forste.\dam, tilbage, for at ctren genopretbdde Menneskeslegt som llerrens Vintra kan baere rnegen Frrgi til Guds,rEre. Men man maa legge Menke til, at dette Privilegium at blive,rodo kun galcler Kristus, Iloved og I;egeme, som i denle Tidsalder bliver nuilvalgt efter Gud Faders Forudviden, rned Aand'ens llelligelse, til Lyclighed<. (1 Pet. 1, 2.) David og alle Fortidenr r,rlrige verdige (som docle; for ",Grenenu blev begravet og blev iil,rodenu) karr aldrig blive DeIe af Roden, og det samme gplcler de trofaste i Tusi'ndaarsrigets 'Iirlsrrlder. Men all'c r,il blive tilfredse, naar cle opnaar Lighed. ned. ham, hvad enten tlet nu bliver j ordiek ellel himrrelek Lighod. Menneskeslagten r"il fas det Plivilegium at naa til l-.righed med ham som del, fuldlionne Menncslc Klistus Jesus, derr hellige,clreno, me-,lcns }lenirgheclcn, hans,brudu,.hans,,legemeo, hans t t'ofa-rtc Iindcrprester, som nu ud,f ylrlcr, hvad del fa tteri

8 162 tr' ursu tti tt y e ttr fl al k nt ttt a n tl i Krieti 'I'rengsler, og solll er sammertvokset ltred haltr vetl hans DodJ Afbil[de, skal vere itret himme]ske Billede afham. - 1Kor. 15,48.49; I{eb ,Evlg Fader.< DMat kalder hbns Navn ljnder, Rsotgiver, Fader, Fredsfyrste.( - Es. 9' 6. v(eldig Gud' evig Vi har allerecle set clet berettigede i, at 'I'itlen 'r'aeldig Gutl. anvend.es paa Yor llerre JesrLs; 99 -kun 1uo vii nagte, at han i Silrlhecl er Untleret i hele clen himmelskj Faders Famili'e. Ingen vil lisgte, at halt er err stor Raadgiver og Lerer, eller ai han, skont hans Rigu skal indfsies gennem en lfreengsels-'og Forlirringstid, der skai bringe Dorl og Odelnggelse over alle bestaaende on,cle Instituiioner, ikke desto minclre er Fredsfyrsten, iler vil oprette en sikker og r-arig Ilrecl Paa det eneste r.etie 'Gruntllag - Retfarclighed -- Overensstemmefse mecl Gucls l(arakber og Plan. Vi til nu undersoge TiUen,,evig Farlero, og ttren vil da vise sig at vmre lige saa bereftiget og betytlningsf ulcl son cle anrlre. Dette rnorlsigei ikke, som nogle har ment' cle talrige Skriftsbetler, cler erklaler, at Jehova er tlen evige Fader,,r,ot Herres Jesu Kristi Gud og Fadero, sorn Peter utltrykker sig. (1 Pet. 1, 3; eng. t)vers-) _ Tvertimod viier Skriffen os klart, at dcr er en serlig Betytlniug, t hvilken,tlenne Titel kan anvencles paa Ilerreu veil haus andet Komme, idet han nenrlig skal blive Fader til den i Tusindaarstidsalderen genfoclte lfenneskeslegt. Denrrc Titel svarer i Virkeligherlen til dem, vi netop har betragtet. Davids og 1lIerrneskeslrcgtens nye,herreu, den llyt >Rod<,,cl,en sidste Atlam befegner alt samt.n'erl 'detr evige Fatler - Faderen, som giver eligt Liv. Da Jesus kobie Menneskesltsgt{n paa Bekostnilg ai sit eget Liv, og da tlet er i Kra ft af dette Kob, at hau er bleret clen's llerre, dens Genopretter, dens Livgivel', og ila selve Grundtanken i Ordet.l'arier et Liugitter, aaa kuntle,ltan ikke velge noget lnere passentle Navn end,evig Fatloln for at hetcgne sit Forhold til tlcr"r Yerclen, l)auirls Son ug Dayills ll p,7ys 153 ttel skal geulodes --- fodes iger fra tlc clsdo icd el Opstaudel'se, eu (1eno1-rretLelse. Vcrdens Liv i'il kornmc direkte fra den Herrc Jesus, der, som vi snart skai se, ifolge Guds Anor'clning hsbte det og betaite Retfardigireden den fulitre Pris for det. Ikke desto mindr.e vil den genoprettede Verden, efter at Genoprettelsen er fuldondt, anerkende Jehova som den stor,e, oprindelige I(ilde til a1t Lir, og al Velsignelse, Ophavsnianden fil den store Fr.elsesplan, der blev uclfort af vor Herre.Iesus, og som deu ophojecle Fader og Herre ovcr alle. - 1 Kor. 15, 24-28; 3,?3; Matt. 19, 28. I luld Overelsstemmelse rnecl. hvad r i netou liar set, er den profetiske Udtalelse, der i Aarhundreder har forvinet lerde og ularcle, L:erere saavel som Elever nemlig:,l dlne Fedres Sted skal dlne Sonner trede; du skal sette dem tll Fyrster paa den hele Jord,* " * Ps. 45, Patriarkerne og Profeterne og serlig dem, der tilhorte den Slegtlinie, i hvilken Jesls blev foilt af sin r\{oder Maria, blev lenge hedret nrerl ll'itlen,fedren, Ilessias' Forfer'lre, ligesom ogsaa David i de ovenfor an{orte Skri{tsteder. erklales for at vere den Rod, hr.orfra Messias, derr retferdige Spirc. skulde komme frem, og at Messias saaledes skukle vnr.e Davitls Son. [[e alt 'dette skal forandres, naar lllenigheclel, Kristi I.,egemc, 'er blevet fuld,endt oe forenet med llovedet Jesus i Herlighed, og clemre Kiistusperson som Menneskc- Iro,lens etige Fatler sknl LegvrrJe at rlenforlr Verdcn. De, sorn ticlfigere var Fedre, vi1 da biive Bsrn. Hverken Abraharn, Isak, Jakob elier David har.,de L,ri,u i dcu reti,e Betydning af Olcltrt I de var alle Metllemrncr rr{ den tlodsdomte S1egt, og da Jesirs paatog sig Menleskenatur og kon i Sleegtsforbintlolgo rneil -Abiaha.rls,rg Dasids Sed for. at kunne fuldfore Forsoningsvaerket. gjaltlt dette ridstc ikke blot Verden i Alminieiighed. nlen ogsaa tlem, som efter Ksdet r-ar hals Forfedre llrn kobte nlle, og ingen kan opnaa trio (fult)kommert

9 Itt tr' rtrt tt tt'i tt g e n s.ll e LLa m nt'w t d og ctigi ljv) urrdtagen gettttem ltatu' 'ljett' ';ottt tror Daa ssnnen, nal e[ evigt Li:i ]n"o,9:,1' -lrit i{'i- oii-i* si,unto' skal ikke se Livet'' ljoft' i:to;"=il;;;,i* e["t"-' rsak' Jakob :c.da:id os all Prof terne og n t uen ovrige Menneskehed enten iirolt^t* t"**tidigit-i' af Kristus eller ogsaa g a luloffii? ciip'^-i*'-t; utlertfor ltam er <ler kun Ford'rtttrnelse. Det er rlerlot sattdt' at du i 0uA; llal $]ci]1qe 'fii iii*t vakt op frrt Dotlcrt' r'il det vere al deii storo l-ivgiver Jesus, som saal ues vit blive det'es Fader" -fil;;;;;;ii",r"r,'"il. vi lrgge at skriften t la"t viser, at clen himmelske Facler er den' der arrer \ferkelil' M;;;;;,1.';'iiristi Bru'l' Som Bevis for detto-vil Ii ;'"'rr;?';;;;it; Skrifisteder. lebe' siger: vor Hetr-es ;;;K;;iii;;r..' har uutet os.paa nv.", lt^l'i' 1. 3,) Johannes erl<larer ogsaa, at l)t er 'orlet 0'r ulru<' ii"ii. rlilra.) Paulus erflarer lig.eledes: isx t",g:t ioro,s aoe kun oen Gutl, Faicren" (1 Kor' E'.6') nan ;;;"'Jeiff;il Aanrtl i vore tljerter, hr on ed-r'i kan. raalrc -'a.rru, iii r'r- ' Facler! o (iiom' s'!s ') J-esys vidnerle. ;- d.t *ut r^.,,l* lhan 'eit'er sin Opstanclelse sagde: ':ilf;;';;t1t,r,in ruat' og etlerslfarler og til rni' G,rcl" os eclers Gud." (Joh' 20' l7') Johannestger ;-;"d:t il;'-'men saa menge, som tog imod ham' ' ;;;-;;t han Magt til at bliv'e Guds Bornn' og h-an ;;ki"i; ";;.* a3t de "ikke biev avlet Ef B1o'l' ej lel]er ;r il;;i'liig heller ar Mands vilje' men af Guilu'?ffi. l, li.'ia.i Apostelen Jakob eikler-er om Lvse- ;,s ite;", at ueiter sin egen ltrilje aul-ede [apokyn] han "r"*j St'^Aft"as Ord. foi at vi skulde r''tre en Forste- ;;rd;;ih;;; Skabninger"' - Jak' 1, 18r eng' overs'*) -ll ViIi[.t Ud,trylaket a v I e.t (i Stedct ior. iodt)' da^det *r;'*;,i'1.'ili:lll'tl;di;i""i:l$i'ili'&ri;1;i ^ - lil-:,6' ii.fr r g d " l:l, _Ti, #, "i' o jl ;:1$l til il Ti: ;;."b:;s: ti-i'*or. q. is; c"at' q' n' zei 2 rim.',z' 23' Fii;'"I'ii;;-tl;il. lr. rz. -i' cndviderc Rind l' Side 2e8' er OVerSat ravlet(, nemllg l)u"-ids Eon og Dut itls llorra l5i-r Ja, alt, hvad der tales om Menigheden, viser, at dc tlofaste i denue Tidsalcler ikke er Kristi Bsrn, mel) hanr F,aders Born, avlet af I'a,ilerens Aand og til Fadelens Natur., for at de skal blive,outls Aivinger og Kri'sti!4gdrttingcr, om ellers de lider med harn for ogsaa at herliggor.es lrod hamo. - Rorn. 8, 1?. I Overensstemrnelse r,cd hva<l vi oven{or itar set. r-iser Skriften os atter og atter tneget klart, at Forholrlet mellem oe og Jcsus er som meliem Brodre, ikke sonr mellem Fader og Born. Apostelen siger, idet han taler on Jesus og Menigheden :,IJan,skammer sig ikke r.ed at kalde dem Brsdreo, saaledes som det nro-fetisk i'ar blevet sagt: ujeg vr'l forkynde dit Navn for rnine Rloch'e, midt i en l\ienighetl vil jeg lovsynge d,igu ; og atter': >,Se, her.er jeg og de fguds] Born, som Gud har givet mig.o Det er tle >maug Sonnero, hvem Faderen lil fsre til Herlighed under Lodelse al <leres Frelses Ophavsmand, Kristus Jesus. Og med Henblik paa clelne Menighed siges d,er atter, at Jesus ved sin Opstantlelse var >forstefsdt iblanclt mange Brsdren. - Rom. E, 29; I{eb. 2, Dette store Verk at give hele Yerden Liv bliver utlstt, indtil Livgiverens Legerne er blevet.fut,tlendt, jncltil obrodreneu samm'en med.ileros'herre og Frelser cr. hlevet nodbaget som Ileriighedens Born og daaledes rede til at begynile paa Genoprettelsesverket. Selv de Menrresker (tr'ortidels r'mdige), hvis Tro og Trofasthecl,nod Guds Vilje allercde el blevet provet og har bestaaet I'roven, kan ikke rnodtage Lw, lor den itore rnorlbillullige Moses' Legeme (I\Ienigheden) er blevet {uldendt (Ap. G. 3, \, for nt de, som der staar skrer.ei. ', ikke skulclc f ulilkornnros urlen os fsejlvinclenre i lilvangt,l ictid.*a ldcrel, den!*al r-edeg Lo!eme]. - ikke arve rlt' gotle Ting af jordisk Nntnr, tler bi6v lovct ilem. - l[cb. I l, _ Naar si betragter dcn Clenlosuing. Bort el i Kristus Jtsus, og den Herskermagt ellef clci Herredorr rno o1-el.lortlerl tlrr. blu' ta.bt r f Adam og saaleiles genlost vecl

10 loo fors,tttittljutts 'll rlie trt nt LtL'l Klistus, ksbt rnecl 'ltaus tlyt'ebatre tslod, iudsc'r' vi- lilistt -\clkomst til Embedei soir I-irgiver og Iradel for'.alle uf Adams Slegt, sorn ril rnodtnge Gen DI're ltclbr 6r olilg - llelserne paa il-el nye l'agts Vilkaar; og kuu lra. dettc Stantlounkl kan vi se, h\.orledcs rlesus baade Kun{t{r ;;;;-b;;id, Rotl og Davicls Spire, baade Davids Son os 'I Davids Facler eller llerrc. tl"nn. Forbiltlelse kulde ri sporge : IIltel'sottt U,""elliutiarotdereus llenighecl uclgjor'ile en f)el af VerclJn og v6,1 nvredes Born ligesom o-g'saa de ndre (Ef.2,5) og iige saa fuldt som d'isse ardl lrelior-er Svncleries Forjarle.lse. t'ecl deu stot'e Forsonings Fortieneste, hvorle,les kan I\[errigheden da tnotl ttogt'rt Ret siges at lmre aclskilt fra Verclen, saalscles at den *i.oijo'b"t.s".s som oguds tsonn'etn, meden.* Verden skultle bete{nes som Kristi Ssnler? Fonskelle"n ligger deri, at Verden ikke blot har faaat siue menneskel"i-le Livsrettighede I genkobt I'etl de'n tto.ro Juto., rne"n alle lyriige af llcnneskoslmgten vi1 ogsaa af ham i Lsbet af Tusindaarsriget gra(tvts /ad {efie tilbagekobta I'it igen' Derimotl bliler Menigheden ikke delagtig i clen Genoprettelse af ilet menneskel.ise Liv, ro-,looj llerre ksbte til clen. Dei g noprette?e Liv bliver blot tilreqnet de troentle i Elangeliets Titlsaliler, iclet de retfer'diggores (eller fuldkommensores, qellopl'eltes som Ilettnesker) r"rd?'ro - ikke v-rt'- "keugt..- Ogcle faar dertttc lod Tro tilregnede DlcnlreRke- I ise"ful dk'ommenhed i,len serligo Ilensigt tl o1'of re i Glucls T.ieneste deite tihegneitre m'enneskelige Liv me-cl clets Reltieheder og Plivilegier og lil Gonryeld Jerfor mocltasc 6uu5ui "r'r Delagtighcrl i don 'lttddnnntpliot Natui.' Jordisli Liv og.iolcliske Velsignelser gik t'abt ved Atlam, og tlet sa;me og intet anilet bler- genkobt-fil Menneskit af Jesus, og dett'e og infet andet er,tlet, han vil til,byde Verden i Genoprettelsestiderne' llen Menigheden. Kristi Legeme, Kristi Rrrd, kalde's--forst rrrl ni l\f cnneskehec.len sotn en srrlig ouch'algtu Klasse' l)rn'irls Sun rtu l)rr,iirls Itr:rre 1b7 kaklet. med et "hintmelsk Kaldelsen, hvormed,gud fra riet hoje kaldtrc oen - til at blive Mstlarvinser rnod vol Herre og Flelser, Jesus Krisfxs. LigesoL Jesur ofrede' sit fuldkomne Offer, sig seh-som ',Ifennesket llristus Jesus(, og bk:v belsnnet tned clen gudtlommeligc Natnr, saaledes hal ogsaa cle tloelde i Evangeliets 'lidsalder,{aaet Lov til at leggc ileres ufulclkornne Seli. (der el retfar.diggjolt eiler rcguet for. fuldkomment verl,iesu clyrebare I31ods!'ortjencste) som et Offer 1ma Ou'tls Alter; og idet de gor rlette, biiver de allet- af Aanden som >nye,skabtiinger n, o il,en Ilojestes Sonuero. og nrodtaget som Klisti,Blsdreu, l\fed]emmel af,clet liongelige Presteska'bn. f or hlilket,han er Ypperstel, rmsten. De clrages af Fadcleu, ikke af Sorrnen, saaledes som Tilfeldet vil 'blive mccl \relrlen i Tusindaarsriget (sammenlign J'oh mod 12, 3?). Disse, htem Faderen dragel til I(ristus, rnoclbager. han som,broilre< og hjmlper dem til at I'anih.e i sire F,odspol paa Seh'opofrelse.ns snevrc Yej lige tit Doden. Saalecles kan de do metl harn og biir,e le net..om l\fcdofrere rned ham og d.erfologsaa sorn r-*rdige til at vere )Ierlartingel rnerl ham til Riget og til dcl Gelning at r-elsigue Verden og give eligt Liv til alle, som vi1 ruocltage det. Der siges Lrcltrykkeligt om dern, at de skal nudfylde. hvail der faites i Kristi Tr'.engsleln - lide meil ham, Iol at de ogsaa maa blive Konger med harl. (KoI. 1, 24; 2 Tinr.?, 12.) Saaledes er,tr{enigherlens Stilling ganske forskellig fra Verdel-" Stilling i Almindelighed,.iigesom ogsaa dens Kaldelse cr en l{aldelse fra det hoie, en hiurmelsk Kaldelse' og clens Belonning vil bl ila den gucldornmelige Natur'. -? Pet. 1,4. Dette er' 'den store l{emmelighed, som Apostelen taler orn (Kol. 1, 26); det er der Nogle, uden hvilken clet er nmuligt at forstaa Gurls Ortls tr'orjattelser og Profetier. Den himrnelske Fader fattede 'hos siq selv den Plan at ska'be en Menneskeslagt iiili r.ingere encl Englene, af Jor.rl, joldisk og tilpasset lor Jorden i dens paradisiske

11 l ir li Ir'rtrtonin qtnx tll tllt tr trttnrl Tilstan(I. IIen rltau lot u<lsaa ogsaa l"olgel'ue a l'!'aldt't; og deu Lejligheil, som rlet lildc lrcredc til at aabcubal' rte,n gtddommelige Retferdigherl, Kerlighed, Visdonr og Magt. Ligesour hsn folud ordnede tlet saa, at hans enbaarne Son, Logos. 'skulde faa l*jlighed ti] at bevisp sin Tloskab tnocl Faderen og nlod Retfeldighcdens Principper led at blive l{enneskencs Ftelser og sanledes -A.rving til allc Gutls Naade.c Rigdor)une og Helle oler alle lest efter Fatlelel, for at lian skulde blive clen -tpperste i alle Ting, saaledcs besteurte han ogsaa, at toi l[emreskehcden i Ahnindelighetl sktkle blivc op- Ioftet af sil Frelser', r-ilde hal e{tel Karakter og Troskah foreiage eu Urh-elgelsc af en olillc Hjordu, sorn skulde blii-e den enbaaures Medarvinger, rlelagtige rned harn i hans Rige, hoji ophoj t over alle Engle, Ifvndigheder og Krefter og hlelt Navn, sotl ll&tnes. Derfor erklprer Peter, at 'i'i er,utlvalgt ef tcr Gud Faders Forudviden, recl Aaudens Helligelsen ' (1 Pet. 1, Z.) Paulus bekrefter cleune Tanke, ttaat' lran siger :,'Dem, harr foruil kendte, f ortr.tlbestemte han ogsaa til at bliue liqedawrct metl htttts Sans Bi.lledc, for at han kunde vere forstefodt iblandt mange Rrotlne. n (Rom- 8, 29.) Endr,idele onsked hau, at vor Folstands Ojne maatt blive >oplyst til at keude, hvilket det llaab er, som han kaldie os til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblanilt dc hellige, og hlilken hans Krafts ov rv ttes Storhed er 'oter for os, sont tnorr. Han erklerer, at tlenne Naatle kom til os, uden at vi paa nogen Maade har.de fortjent den. Gud har,,ieuendelliort o.s rned Kristu,s, ogtaa,cla vi var dsde letl vore Overirpdelser, og modoprejst os'og sat os rned ham i det hirnmelske i Kristus Jesus, for at han i rle tilkomrnende Tider legentl. : Tiilsaldl l kunde vise sin Naade overvettes Rigdom ved Godhe<t imod os i Kristus Jesus.... Thi vi ei h,ans Verk, skabt i Kristus Jegus til gode Gerninger.u - nf. 1, 17-19; 2, SYVENDE KAPITEL, FORSON I NC,tENS trielt,eii'iuand.,mennegkessnnen,n Hvad denn,e Tit l betydor og ikke betyder. - lngen andre kan cor rfordfiima paa d nn alafuld Tritel. - Verdens Atrskueher om M nniegkesannen, - Fllatus', Rousseaus og Napoleons Syn pa^a tham. * Betydrdxlsen,ali Es. 53, 2. 3 og, 52, : >tlan havde ikke et Udseende, saa vi kuflde have Ly6t lil ham(; )saa ildre til,nedt var ha,ns Udseende<. - uudmerket frenfor ti Tusind." f,r N af de rnange Titler, der anvendes paa vor Ilerre i-j Jesue, og en af dem, han hyppigsi selv bruger, er, Menneskessnnenn. Man har varet tilrbojelig til at rnene, at defb fra Jesu Side rar en Indrsmmels af, at han var en Ssn af Josef. IIen det er fulilstendig urigtigi; han anerkendte aldrig.iosef som sin Fa.der. Tvertirnocl vil man lagge Marke til, at rlenne Titel, som han anvender paa sig selv, ikke blot bruges angaaende hans jordiske Liv, rnen ogsaa rned Hensyn til hans nurerende Tilstantl og Herlighed. Paa Grund af denne Kendsgerning er nogle gaaet til den anden Y,ilerlighed og har.der, at det viser, at Ilerren endnn - i Himmelen - har den nenneskelige Natur. Vi vil lengere fre.mme forsoge at vise, at dette er en f uldstendig uberettiget Tanke, en Misforstaaelse nf Titlen o Menneskessnnenn. Iler vil vi blot oaalise. at Skriften meget tydeligt og bestemt lmer', af Jesu Fornedrelse til Menneskenatur ikke skulde vere,sterlser.arende, rnen l;iot fandt Sted, for at han kunde ivarksrtte Menneskets Genlosning og betale dets Skyld og clerveil samtidig vise sin egen Troskab rnod X'aderen, paa Grund af hvilken han straks biev hojt ophojet ikke blot til den'iferlighed, som han havrle hos tr'aderen, fsr Verden var, m n til en endau storre Herlighed, langt over Dngle, Myndigheder og Kretter, til rlen guddomme-