Erfaringer med kræftpakker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer med kræftpakker"

Transkript

1 Sammenfatning af publikation: Erfaringer med kræftpakker Fra intentioner til implementering i praksis Sidsel Vinge Anja Elkjær Rahbæk Jens Albæk Anders Martedal Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner August 2012 Publikationen kan downloades på Yderligere information: Senior projektleder Sidsel Vinge Telefon: Projektchef Charlotte Bredahl Jacobsen Telefon:

2 Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner Dampfærgevej København Ø Telefon: Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner, som er en sammenlægning af DSI, AKF og KREVI, blev etableret den 1. juli Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner. Forlag: Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner ISBN: Projekt 2489 August

3 Forord Kræftområdet har længe været i fokus i det danske sundhedsvæsen, og kræftplan på kræftplan har set dagens lys. I 2007 blev der indgået en aftale mellem Regeringen og Danske Regioner om at implementere nationale pakkeforløb for alle kræftformer. Der er blevet monitoreret på kræftpakkerne i både Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner. Denne rapport går bag om tallene i de kvantitative monitoreringer og undersøger hvad der sker i praksis ude på afdelingerne, når pakker skal implementeres. Den stiller skarpt på de organisatoriske konsekvenser og de ledelsesmæssige udfordringer og muligheder, som pakkerne skaber. Siden 2007 har pakkeforløb spredt sig fra kræft til hjerteområdet, og flere er på vej blandt andet indenfor psykiatrien. I stigende grad bruges pakkeforløb som en mulighed for at skabe øget opmærksomhed omkring en patientgruppe og løfte et område. Derfor er det vigtigt at få mere viden om de generelle organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer og muligheder pakkeforløb rummer i et sektoropdelt og specialiseret sundhedsvæsen. Rapporten henvender sig primært til beslutningstagere, ledere og medarbejdere i sundhedsvæsenet, med interesse for såvel kræftpakkernes implementering, som de udfordringer der knytter sig til pakkeforløb såvel som til forandringsledelse i sygehusvæsenet mere generelt. Projektet har løbet over længere tid, det empiriske materiale er omfattende, og flere medarbejdere har været engageret i projektet. Senior projektleder Sidsel Vinge er rapportens hovedforfatter, og har udført første interviewrunde. Projektassistent Anja Elkjær Rahbæk har deltager i dataanalysen og har været medforfatter på flere kapitler i denne rapport. Senior projektleder Jens Albæk såvel som projektleder Anders Marthedal har forestået anden interviewrunde. Projektchef Charlotte Bredahl Jacobsen har stået for internt review af denne rapport. Projektet er finansieret at Det Kommunale Momsfond og DSI. DSI ønsker at takke den lange række af sundhedsfaglige medarbejdere, afdelings- og sygehusledelser samt ledende embedsmænd, som med stor velvilje har medvirket i projektet. Charlotte Bredahl Jacobsen Projektchef 3

4 Sammenfatning I 2007 blev det der indgået en aftale mellem Regeringen og Danske Regioner om at implementere nationale pakkeforløb for alle kræftformer med udgangen af Kræftpakker bliver opfattet som en implementeringssucces i det danske sundhedsvæsen. Når man spørger sundhedsfaglige medarbejdere og topembedsmænd skal forklaringen hentes både i et stærkt fagligt fundament, en stærk topledelse med klare mål og ufravigelige krav, en tæt opfølgning og en villighed til at allokere de nødvendige ressourcer. I denne undersøgelse går vi bagom succesen og undersøger optakten til kræftpakker samt de organisatoriske konsekvenser og ledelsesmæssige udfordringer pakkerne skaber. Blandt anbefalingerne til lederne i sygehusvæsenet er at de skal være villige til at sætte klare, entydige mål og til at tage de konfrontationer, det skaber. Samtidig skal de have mere fokus på driften, og de skal være lydhøre og inddrage de medarbejdere og patienter, som det hele drejer sig om. Nøglerne til en succes Pakkeforløb ses af næsten alle medvirkende klinikere og ledere som en succes selvom de er resultat af en politisk beslutning om at forlade frivillighedens vej og gribe langt ind i driften. En væsentlig årsag til denne succes er at pakkerne gav mening for de sundhedsfaglige, fordi grundtankerne ikke var nye. Accelererede patientforløb, Det nationale Indikatorprojekt og LEAN havde trods store forskelle været med til at sætte fokus på tid som afgørende faktor i relation til klinisk outcome: Liggetid, gennemløbstid og spildtid. Da pakkeforløb blev vedtaget, var det således ikke nyt at opstille tærskelværdier for gennemløbstiden, eller at gennemløbstid er én blandt flere faktorer der er afgørende for kvaliteten af outcome i kliniske processer. Kræftpakkerne bryder med en lang tradition for at bedrive styring via anbefalinger og retningslinjer. Grundtanken har været at viden spredes i sundhedsfaglige systemer og at forandring sker ad frivillighedens vej, samt at man bør overlade styringen af driften til driftsherrerne. Men som daveærende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykte det, så er kræftpakker et udtryk for at vi har tabt tålmodigheden [og] vi har forladt frivillighedens vej. Med aftalen om pakkeforløb er anbefalinger erstattet med krav. Forhåbninger om implementering erstattet af monitorering i en ledelsestung Task Force. Analysen peger på, at klinikere i vidt omfang også havde tabt tålmodigheden med en organisationsstruktur og en ledelseskultur, som tilsammen gjorde det urealistisk at nå målet ad frivillighedens vej. Analysen påpeger centrale elementer bag succesfulde forandringer i sundhedsvæsenet: Faglighed Solidt fagligt grundlag: Mange informanter peger på at det vigtigste var, at kræftpakkerne giver mening for de sundhedsfaglige, og at de har været inddraget i udformningen på nationalt niveau, såvel som i implementeringen på lokalt niveau. Overbygning på kendte metoder og koncepter: En væsentlig årsag til at pakkerne gav mening var at grundtankerne ikke var nye. Accelererede patientforløb, Det nationale Indikatorprojekt og LEAN havde trods store forskelle alle været med til at sætte fokus på tid som afgørende faktor i relation klinisk outcome: Liggetid, gennemløbstid og spildtid. Da pakkeforløb blev vedta- 4

5 get, var det således ikke nyt at opstille tærskelværdier for gennemløbstiden af (del)processer i patientforløb, eller at gennemløbstid er én blandt flere faktorer der er afgørende for kvaliteten af outcome i kliniske processer. Lederskab Skal-opgave: For det første var der tale om en skal-opgave. Det var et markant brud med tidligere tiders inspirationskataloger og forhåbninger om at kunne inspirere til forandring. Tværgående organisering: Pakkeforløb gør op med svaghederne i den organisatoriske struktur på sygehuse præget af stærke selvstændige afdelinger. Strukturen skaber incitamenter til at suboptimere indenfor afdelingerne, og gør det svært at skabe forpligtende forløb på tværs af afdelinger. Pakkeforløb gør tværgående koordination og tæt pakkede forløb til ufravigelige krav. Tværgående ledelse: Dermed gør pakkeforløb også op med svaghederne i ledelseskulturen, hvor kun få ledelser havde fået skabt forløb på tværs af afdelinger uden unødig ventetid. Stærkt politisk fokus: Kræftområdet var blevet kraftigt politiseret og der var meget på spil for de centrale aktører, ikke mindst Regering og Regioner, som havde indgået aftalen. Derfor var der et ekstraordinært politisk fokus på pakkerne, og det skabte et mindst lige så ekstraordinært ledelsesmæssigt fokus hele vejen ned gennem systemet. Fokus på implementering: Det politiske fokus og det deraf følgende ledelsesmæssige fokus, kombineret med erfaringerne fra Kræftplan 1 og 2, som tydede på at der skulle mere til at skabe forandring, satte fokus på implementering. Det førte til dannelsen en enhed til implementering i form af en ledelsestung og beslutningsstærk Task Force. Fokus på monitorering: Selve implementeringen blev monitoreret på mange organisatoriske niveauer, og løbende fulgt op i såvel Task Force, som lokalt på sygehusniveau og afdelingsniveau. Målingerne gjorde implementering og manglen på samme synlig og skabte grundlag for ledelsesmæssig handling. Ressourcer Ressourcer: Flere aktører peger på at der var ressourcer til apparatur, lokaler og andet udstyr. Som det fremgår, kan succesen ikke reduceres til en enkel faktor. Informanterne betoner faktorerne forskelligt. Men til sammen udgør disse elementer byggestenene i den succesfulde implementering af kræftpakkerne. Prisen på kræftpakker afhænger af lokal ledelse og organisering Implementeringen af kræftpakkerne har været en organisatorisk succes men har de resulteret i en mere effektiv drift eller har det fordyret produktionen? På baggrund af denne analyse kan vi ikke svare på dette spørgsmål. Analysen viser, at kræftpakkernes konsekvenser for kapacitetsudnyttelsen betragtes forskelligt i de forskellige behandlingsenheder. Hvorvidt indførelsen af pakkeforløb opleves at have ført til effektivisering afhænger af den lokale implementering og dermed arbejdstilrettelæggelse. Indførelse af pakkeforløb kan både rumme effektiviseringsfordele og ulemper. Sammenpakningen af ydelser kan på den ene side lede til færre individuelle bestillinger, bookninger, indkaldelser osv. Det kan dermed fjerne opgaver, idet udredningsforløb er samlet i pakker som ikke kræver samme mængde af individuel håndtering. Omvendt kan pakkeforløbenes krav til gennemløbstid have den 5

6 modsatte effekt: At sikre fuld kapacitetsudnyttelse ved korte tidsfrister og et svingende antal nyhenviste, er en udfordring, som nogen steder håndteres ved at skabe en overkapacitet, som leder til mindre effektiv og dermed dyrere drift. Konsekvensen kan samtidig være en nedprioritering af andre patientgrupper, som kapaciteten tages fra. Nogle behandlingsenheder har gode resultater med at skabe en mere fleksibel kapacitet, der kan tilpasses det svingende aktivitetsbehov. Disse steder oplever man, at bufferbehovet i forhold til pakkepatienterne ikke leder til lavere effektivitet. Det kan fx ske via en venteliste med ikke-pakkepatienter, som kan udfylde den ledige kapacitet som fluktuationer i antallet af pakkepatienter skaber. Det kan også ske ved at indføre bufferarbejdstid for eksempel en region der havde indført et bordrydningstillæg, for at rydde bordet for pakkepatienter, også selvom det betyder uplanlagt overarbejde. Hensynet til effektiv produktion kan også lede til, at man går på kompromis med tidsfristerne ved at oparbejde ventelister også for pakkepatienterne med den konsekvens at tidsfrister ikke overholdes, og at implementeringen således er manglefuld. Informanterne fremhæver, at spørgsmålet om hvorvidt pakkeforløb fører til mere eller mindre rationel produktion også afhænger af, hvor systematisk afdelingerne har sikret rationel produktion og kapacitetsudnyttelse inden pakkeforløbets indførelse. Enheder, hvor man før pakkeforløbene har rationaliseret driften ved at opsamle bestemte arbejdsopgaver, indtil man har en større mængde et større batch møder udfordringer med pakkeforløbenes indførelse, fordi det presser dem i retning af en mere individualiseret og dermed mindre rationel produktionsform. Mens enheder, der har haft en mere blandet produktion, kan opleve, at samlingen af alle pakkepatienter muliggør en mere rationel produktionsform. Kræftpakkers udfordrer den traditionelle lægerolle Pakkeforløbene skaber ændringer for alle faggrupper. Men især udfordrer de den traditionelle lægerolle ved at kræve mere standardisering og mere koordineret organisering af arbejdsopgaver. Standardiseringen begrænser lægernes faglige frihed, og deres personlige frihed i forhold til arbejdstilrettelæggelsen. Omvendt muliggør pakkerne et tættere samarbejde på tværs af lægelige specialer særligt gennem de multidisciplinære konferencer som rummer et potentiale for at understøtte lægernes faglighed og socialisering positivt. Lægerne er meget bevidste om at pakkerne ikke bare ændrer arbejdstilrettelæggelsen, men at de griber ind i den traditionelle lægerolle og dermed deres faglige identitet og kultur. Det skaber både udfordringer og nye muligheder. Det afgørende for succes er, hvordan disse udfordringer og mulige fordele håndteres ledelsesmæssigt. Medarbejderne skal hjælpe patienterne igennem de hurtige forløb Pakkeforløbene har ikke bare konsekvenser for patienterne patienternes reaktioner har også konsekvenser for pakkeforløbenes implementering. Generelt oplever informanterne, at patienternes reaktioner på pakkeforløbene er meget positive, og flere oplever at antallet af klager er faldet. Men det høje tempo stiller krav til patientkommunikationen, hvis det ikke skal føre til forsinkelser i udredningsforløb, som skyldes patienternes aflysninger eller manglende fremmøde ved de korte tidsfrister. Patienterne skal igennem et forløb, hvor de på få dage risikerer at gå fra rask til alvorligt syg. De sundhedsfagliges kompetencer til god patientkommunikation, herunder særligt, klar besked, forventningsstyring, støtte og hjælp, er afgørende forudsætninger for, at det kan gennemføres med minimale forsinkelser. Hurtig udredning er således ikke kun en funktion af om systemet 6

7 kan levere akutte forløb. Det afhænger også af om de sundhedsfaglige evner at støtte patienterne igennem forløbene. Anbefalinger til sundhedsvæsenets ledere Analysen peger på, at ledelse har været en afgørende nøgle til succes for kræftpakkerne særligt ledelse i relation til arbejdsorganisering. Både kapacitet og gennemløbstid er også en funktion af organisering ikke kun af ressourcer i form af apparatur og hænder. Og den valgte organisering er en funktion af den lokale ledelses evner og prioriteringer. Pakkeforløb og forpligtende aftaler griber ind i den traditionelle lægerolle og begrænser såvel faglig om personlig frihed til arbejdstilrettelæggelse. Patienternes evner til at gennemgå hurtige forløb er afhængige af medarbejdernes evner til at støtte, hjælpe og guide dem igennem. Håndteringen af alle disse udfordringer er et spørgsmål om ledelse. Informanterne peger på at pakkeforløbene i sig selv ikke er raketvidenskab, som én siger, mens en anden peger på, at det reelt blot drejer sig om at beslutte hvordan patienterne komme fra A til B - og så lave nogle håndfaste aftaler om hvordan de kommer det, som alle er forpligtede på at overholde. Hvis det er tilfældet må man spørge, hvorfor det har krævet et politisk indgreb at skride til handling. Hvorfor har ledelserne på hospitalerne ikke bare gjort noget ved det selv? Konklusionen er, at den ledelsesmæssige indsats i regioner og på hospitaler frem til indførelsen af kræftpakker, ikke havde evnet eller prioriteret at skabe hurtige, tværgående patientforløb på kræftområdet. Hvis vi skal tage udgangspunkt i læren fra forløbet omkring kræftpakkerne kan vi pege på flere karakteristika ved den form for lederskab, der er behov for: Samlet og fokuseret ledelse: Implementeringen af kræftpakker har hvilet på en bred alliance af politisk ledelse, topledelse, sygehusledelse og afdelingsledelse. Vedholdende og entydig prioritering: Igennem hele forløbet har ledelsen holdt fast i projektet skabt et vedholdende fokus med prioritering, monitorering og opfølgning. Det har stået klart at målene i pakkeforløbene skulle nås, og at det var prioriteret over andre mål. Klarheden om mål og sikkerheden for hvad der opfattes som en succes har kendetegnet forløbet. Fra strategisk ledelse til driftsledelse: Der har gennem hele forløbet været et ledelsesmæssigt fokus på den konkrete og praktiske indførelse af pakkeforløbene. Det har sat spotlight på ledelsen af selve driften der hvor patienter og sundhedsprofessionelle møder hinanden. Driftsledelse står ikke nødvendigvis i modsætning til strategisk ledelse. Kræftpakker er multidisciplinære, tætpakkede, tværgående patientforløb på tid. De kan ses som en konkret fortolkning af de strategiske visioner og værdier om bedre kvalitet, bedre logistik og kapacitetsudnyttelse, bedre samarbejde på tværs og bedre patientbehandling og information. Konfrontation og inddragelse på samme tid: Med erkendelsen af at driftsledelse er helt afgørende for ledelse på alle niveauer i et sygehusvæsen, hvor de strategiske linjer fastlægges stadig mere centralt, følger også en nødvendighed af at få ledelse tættere på patienternes og medarbejdernes hverdag. På den ene side skal ledelserne kunne skabe tillidsfulde relationer og inddrage medarbejderne i den konkrete udfoldelse af de stadigt mere centralt fastsatte mål. På den anden side skal ledelsen også kunne udfordre, stille spørgsmål, være mindre konfliktsky og mere konfronterende, end der er tradition for i dag. Kræftpakker har haft store konsekvenser for eksempelvis lægerollen og den faglige såvel som personlige frihed knyttet til den. Det har flere steder genereret varierende grader af modstand, som lederne skal håndtere. I praksis har 7

8 ledelserne haft meget forskellige opfattelser af deres rolle i denne forbindelse, og de har haft meget forskellige evner og kompetencer som grundlag for såvel inddragelse som konfrontation. Faglighed og legitimitet bag de strategiske mål: Der er langt fra udelt gode erfaringer med topstyring af detaljer i sundhedsvæsenet. Analysen viser, at den initiale problemforståelse i forløbet omkring kræftpakkerne ikke har været begrænset til en politisk/administrativ kontekst. Den har i høj grad været delt af klinikerne. Informanterne beskriver en generel erkendelse af, at det krævede klare beslutninger, og at udfordringerne ikke kunne løses ved for megen konfliktsky laissez-faire ledelse eller ved at ledelserne forblev oppe i den strategiske ledelseshelikopter. Læren er, at ledelserne må komme ned på jorden og tage de svære udfordringer som bl.a. begrænsningerne i frihed, og behovet for en ændret og mere fleksibel arbejdsorganisering skaber. Det handler om ledelsesmæssigt at sætte fokus på drifts- og patientforløb. Metode Der findes pakkeforløb for 34 forskellige kræftdiagnoser. Pakkerne har mange grundlæggende fællestræk. Men for at kunne fokusere analysen, har vi valgt at stille skarp på lungekræft. Analysen er baseret på 30 semistrukturerede interviews med 21 informanter over to runder i hhv. efteråret 2008 og foråret De interviewede er sundhedsfaglige medarbejdere, ledere og topembedsmænd, som alle har siddet tæt på kræftpakkernes hhv. tilblivelse, implementering og drift. Desuden er der anvendt en lang række dokumenter der beskriver, evaluerer og diskuterer kræftområdets udvikling. Alle kilder er listet i Litteraturlisten. 8

Erfaringer med kræftpakker

Erfaringer med kræftpakker Erfaringer med kræftpakker Fra intentioner til implementering i praksis Publikation Sidsel Vinge Anja Elkjær Rahbæk Jens Albæk Anders Martedal Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Konferens om de danske kræftpakker

Konferens om de danske kræftpakker Konferens om de danske kræftpakker Lund 19. marts 2014 Specialkonsulent Mari-Ann Munch Region Sjælland Program/Indhold Historik Monitoreringsmodel Opfølgning på monitorering Pakkerne som styringsredskab

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 120 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd A-B om lungekræftbehandling

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Sygehus Lillebælt. SAS Forum Oslo 17. september. v/ CIO Kenneth Seerup Jørgensen

Sygehus Lillebælt. SAS Forum Oslo 17. september. v/ CIO Kenneth Seerup Jørgensen Sygehus Lillebælt SAS Forum Oslo 17. september v/ CIO Kenneth Seerup Jørgensen Kenneth Seerup Jørgensen 2010 - Chef for Facility og IKT-strategisk Afdeling, Sygehus Lillebælt 2008-10 Administrationschef,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringssvar bedes sendt til helle.hoestrup@regionh.dk senest d. 20. april 2011. Udfyldt af: Lotte Fonnesbæk og Elisabeth

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Ledelse på Tværs

Ledelse på Tværs 25.02 2016 Ledelse på Tværs Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet v. Ninna Meier, projektleder i Kora og postdoc på Institut for Organisation, CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Martin Sandberg Buch Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Hvordan kan vi lede på nye måder, der går på tværs? Undersøgelsens formål Hvordan kan ledelse gøre en forskel i tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet?

Læs mere

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET?

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Region Hovedstaden, 19. marts 2012 Medicinske Patienter HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Sidsel Vinge Ph.d., cand.merc. Senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Fra. vision til strategi

Fra. vision til strategi Fra vision til strategi Fra vision til strategi Visionens bærende værdier er RESPEKT VÆRDIGHED NÆRHED FLEKSIBILITET TILGÆNGELIGHED KVALITET Visionen følger tre strategiske hovedspor. 1. Inddragelse af

Læs mere

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(1). Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk patientjournal

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Systematisk samarbejde om kvalitet

Systematisk samarbejde om kvalitet Sammenfatning af ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Systematisk samarbejde om kvalitet Samspil mellem personalepolitik og arbejdet med udvikling af kvalitet og tværfaglighed på sygehusene Jens Albæk,

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Patientforløb - Kronikerprogram Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Hvad har I at arbejde med? * patienten * hospitalerne * praktiserende læger * kommunen * jer selv Hvorfor er kvaliteten

Læs mere

Orientering om den videre proces og implementering

Orientering om den videre proces og implementering Dato: 14. december 2011 Brevid: 1556479 Orientering om den videre proces og implementering Når Regionsrådet har godkendt en ny organisationsmodel, der bygger på 5 sygehusledelser, skal direktionen igangsætte

Læs mere

vi bygger på faglighed & fællesskab

vi bygger på faglighed & fællesskab Strategiske mål 2011 sygehus sønderjylland vi bygger på faglighed & fællesskab Sygehus Sønderjylland vil i alle sammenhænge levere kvalitet døgnet rundt. Sygehuset har derfor udarbejdet en strategiplan

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

ToplederCamp d. 5. april 2011

ToplederCamp d. 5. april 2011 ToplederCamp d. 5. april 2011 GRIB LEDELSESRUMMET Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen v/jens Andersen Ledelsesrummet I forhold til den politiske ledelse: Balancen mellem Regionsrådet, der som bestyrelse

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

DANSKE R EG IONER LEDELSE

DANSKE R EG IONER LEDELSE DANSKE R EG IONER LEDELSE LEDELSE Dygtig og professionel ledelse er et helt centralt punkt i arbejdet med at forbedre processer og kvalitet i regionerne. Mangel på arbejdskraft, krav om styring og evaluering,

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

2014-2015. Politisk Program

2014-2015. Politisk Program 2014-2015 Politisk Program FNUG arbejder for, at alle unge med gigt kan leve et godt liv. Det forsøger vi gennemført ved at: FNUG arbejder for at øge livskvaliteten for unge med gigt, fjerne social isolation

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere