Erfaringer med kræftpakker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer med kræftpakker"

Transkript

1 Sammenfatning af publikation: Erfaringer med kræftpakker Fra intentioner til implementering i praksis Sidsel Vinge Anja Elkjær Rahbæk Jens Albæk Anders Martedal Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner August 2012 Publikationen kan downloades på Yderligere information: Senior projektleder Sidsel Vinge Telefon: Projektchef Charlotte Bredahl Jacobsen Telefon:

2 Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner Dampfærgevej København Ø Telefon: Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner, som er en sammenlægning af DSI, AKF og KREVI, blev etableret den 1. juli Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner. Forlag: Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner ISBN: Projekt 2489 August

3 Forord Kræftområdet har længe været i fokus i det danske sundhedsvæsen, og kræftplan på kræftplan har set dagens lys. I 2007 blev der indgået en aftale mellem Regeringen og Danske Regioner om at implementere nationale pakkeforløb for alle kræftformer. Der er blevet monitoreret på kræftpakkerne i både Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner. Denne rapport går bag om tallene i de kvantitative monitoreringer og undersøger hvad der sker i praksis ude på afdelingerne, når pakker skal implementeres. Den stiller skarpt på de organisatoriske konsekvenser og de ledelsesmæssige udfordringer og muligheder, som pakkerne skaber. Siden 2007 har pakkeforløb spredt sig fra kræft til hjerteområdet, og flere er på vej blandt andet indenfor psykiatrien. I stigende grad bruges pakkeforløb som en mulighed for at skabe øget opmærksomhed omkring en patientgruppe og løfte et område. Derfor er det vigtigt at få mere viden om de generelle organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer og muligheder pakkeforløb rummer i et sektoropdelt og specialiseret sundhedsvæsen. Rapporten henvender sig primært til beslutningstagere, ledere og medarbejdere i sundhedsvæsenet, med interesse for såvel kræftpakkernes implementering, som de udfordringer der knytter sig til pakkeforløb såvel som til forandringsledelse i sygehusvæsenet mere generelt. Projektet har løbet over længere tid, det empiriske materiale er omfattende, og flere medarbejdere har været engageret i projektet. Senior projektleder Sidsel Vinge er rapportens hovedforfatter, og har udført første interviewrunde. Projektassistent Anja Elkjær Rahbæk har deltager i dataanalysen og har været medforfatter på flere kapitler i denne rapport. Senior projektleder Jens Albæk såvel som projektleder Anders Marthedal har forestået anden interviewrunde. Projektchef Charlotte Bredahl Jacobsen har stået for internt review af denne rapport. Projektet er finansieret at Det Kommunale Momsfond og DSI. DSI ønsker at takke den lange række af sundhedsfaglige medarbejdere, afdelings- og sygehusledelser samt ledende embedsmænd, som med stor velvilje har medvirket i projektet. Charlotte Bredahl Jacobsen Projektchef 3

4 Sammenfatning I 2007 blev det der indgået en aftale mellem Regeringen og Danske Regioner om at implementere nationale pakkeforløb for alle kræftformer med udgangen af Kræftpakker bliver opfattet som en implementeringssucces i det danske sundhedsvæsen. Når man spørger sundhedsfaglige medarbejdere og topembedsmænd skal forklaringen hentes både i et stærkt fagligt fundament, en stærk topledelse med klare mål og ufravigelige krav, en tæt opfølgning og en villighed til at allokere de nødvendige ressourcer. I denne undersøgelse går vi bagom succesen og undersøger optakten til kræftpakker samt de organisatoriske konsekvenser og ledelsesmæssige udfordringer pakkerne skaber. Blandt anbefalingerne til lederne i sygehusvæsenet er at de skal være villige til at sætte klare, entydige mål og til at tage de konfrontationer, det skaber. Samtidig skal de have mere fokus på driften, og de skal være lydhøre og inddrage de medarbejdere og patienter, som det hele drejer sig om. Nøglerne til en succes Pakkeforløb ses af næsten alle medvirkende klinikere og ledere som en succes selvom de er resultat af en politisk beslutning om at forlade frivillighedens vej og gribe langt ind i driften. En væsentlig årsag til denne succes er at pakkerne gav mening for de sundhedsfaglige, fordi grundtankerne ikke var nye. Accelererede patientforløb, Det nationale Indikatorprojekt og LEAN havde trods store forskelle været med til at sætte fokus på tid som afgørende faktor i relation til klinisk outcome: Liggetid, gennemløbstid og spildtid. Da pakkeforløb blev vedtaget, var det således ikke nyt at opstille tærskelværdier for gennemløbstiden, eller at gennemløbstid er én blandt flere faktorer der er afgørende for kvaliteten af outcome i kliniske processer. Kræftpakkerne bryder med en lang tradition for at bedrive styring via anbefalinger og retningslinjer. Grundtanken har været at viden spredes i sundhedsfaglige systemer og at forandring sker ad frivillighedens vej, samt at man bør overlade styringen af driften til driftsherrerne. Men som daveærende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykte det, så er kræftpakker et udtryk for at vi har tabt tålmodigheden [og] vi har forladt frivillighedens vej. Med aftalen om pakkeforløb er anbefalinger erstattet med krav. Forhåbninger om implementering erstattet af monitorering i en ledelsestung Task Force. Analysen peger på, at klinikere i vidt omfang også havde tabt tålmodigheden med en organisationsstruktur og en ledelseskultur, som tilsammen gjorde det urealistisk at nå målet ad frivillighedens vej. Analysen påpeger centrale elementer bag succesfulde forandringer i sundhedsvæsenet: Faglighed Solidt fagligt grundlag: Mange informanter peger på at det vigtigste var, at kræftpakkerne giver mening for de sundhedsfaglige, og at de har været inddraget i udformningen på nationalt niveau, såvel som i implementeringen på lokalt niveau. Overbygning på kendte metoder og koncepter: En væsentlig årsag til at pakkerne gav mening var at grundtankerne ikke var nye. Accelererede patientforløb, Det nationale Indikatorprojekt og LEAN havde trods store forskelle alle været med til at sætte fokus på tid som afgørende faktor i relation klinisk outcome: Liggetid, gennemløbstid og spildtid. Da pakkeforløb blev vedta- 4

5 get, var det således ikke nyt at opstille tærskelværdier for gennemløbstiden af (del)processer i patientforløb, eller at gennemløbstid er én blandt flere faktorer der er afgørende for kvaliteten af outcome i kliniske processer. Lederskab Skal-opgave: For det første var der tale om en skal-opgave. Det var et markant brud med tidligere tiders inspirationskataloger og forhåbninger om at kunne inspirere til forandring. Tværgående organisering: Pakkeforløb gør op med svaghederne i den organisatoriske struktur på sygehuse præget af stærke selvstændige afdelinger. Strukturen skaber incitamenter til at suboptimere indenfor afdelingerne, og gør det svært at skabe forpligtende forløb på tværs af afdelinger. Pakkeforløb gør tværgående koordination og tæt pakkede forløb til ufravigelige krav. Tværgående ledelse: Dermed gør pakkeforløb også op med svaghederne i ledelseskulturen, hvor kun få ledelser havde fået skabt forløb på tværs af afdelinger uden unødig ventetid. Stærkt politisk fokus: Kræftområdet var blevet kraftigt politiseret og der var meget på spil for de centrale aktører, ikke mindst Regering og Regioner, som havde indgået aftalen. Derfor var der et ekstraordinært politisk fokus på pakkerne, og det skabte et mindst lige så ekstraordinært ledelsesmæssigt fokus hele vejen ned gennem systemet. Fokus på implementering: Det politiske fokus og det deraf følgende ledelsesmæssige fokus, kombineret med erfaringerne fra Kræftplan 1 og 2, som tydede på at der skulle mere til at skabe forandring, satte fokus på implementering. Det førte til dannelsen en enhed til implementering i form af en ledelsestung og beslutningsstærk Task Force. Fokus på monitorering: Selve implementeringen blev monitoreret på mange organisatoriske niveauer, og løbende fulgt op i såvel Task Force, som lokalt på sygehusniveau og afdelingsniveau. Målingerne gjorde implementering og manglen på samme synlig og skabte grundlag for ledelsesmæssig handling. Ressourcer Ressourcer: Flere aktører peger på at der var ressourcer til apparatur, lokaler og andet udstyr. Som det fremgår, kan succesen ikke reduceres til en enkel faktor. Informanterne betoner faktorerne forskelligt. Men til sammen udgør disse elementer byggestenene i den succesfulde implementering af kræftpakkerne. Prisen på kræftpakker afhænger af lokal ledelse og organisering Implementeringen af kræftpakkerne har været en organisatorisk succes men har de resulteret i en mere effektiv drift eller har det fordyret produktionen? På baggrund af denne analyse kan vi ikke svare på dette spørgsmål. Analysen viser, at kræftpakkernes konsekvenser for kapacitetsudnyttelsen betragtes forskelligt i de forskellige behandlingsenheder. Hvorvidt indførelsen af pakkeforløb opleves at have ført til effektivisering afhænger af den lokale implementering og dermed arbejdstilrettelæggelse. Indførelse af pakkeforløb kan både rumme effektiviseringsfordele og ulemper. Sammenpakningen af ydelser kan på den ene side lede til færre individuelle bestillinger, bookninger, indkaldelser osv. Det kan dermed fjerne opgaver, idet udredningsforløb er samlet i pakker som ikke kræver samme mængde af individuel håndtering. Omvendt kan pakkeforløbenes krav til gennemløbstid have den 5

6 modsatte effekt: At sikre fuld kapacitetsudnyttelse ved korte tidsfrister og et svingende antal nyhenviste, er en udfordring, som nogen steder håndteres ved at skabe en overkapacitet, som leder til mindre effektiv og dermed dyrere drift. Konsekvensen kan samtidig være en nedprioritering af andre patientgrupper, som kapaciteten tages fra. Nogle behandlingsenheder har gode resultater med at skabe en mere fleksibel kapacitet, der kan tilpasses det svingende aktivitetsbehov. Disse steder oplever man, at bufferbehovet i forhold til pakkepatienterne ikke leder til lavere effektivitet. Det kan fx ske via en venteliste med ikke-pakkepatienter, som kan udfylde den ledige kapacitet som fluktuationer i antallet af pakkepatienter skaber. Det kan også ske ved at indføre bufferarbejdstid for eksempel en region der havde indført et bordrydningstillæg, for at rydde bordet for pakkepatienter, også selvom det betyder uplanlagt overarbejde. Hensynet til effektiv produktion kan også lede til, at man går på kompromis med tidsfristerne ved at oparbejde ventelister også for pakkepatienterne med den konsekvens at tidsfrister ikke overholdes, og at implementeringen således er manglefuld. Informanterne fremhæver, at spørgsmålet om hvorvidt pakkeforløb fører til mere eller mindre rationel produktion også afhænger af, hvor systematisk afdelingerne har sikret rationel produktion og kapacitetsudnyttelse inden pakkeforløbets indførelse. Enheder, hvor man før pakkeforløbene har rationaliseret driften ved at opsamle bestemte arbejdsopgaver, indtil man har en større mængde et større batch møder udfordringer med pakkeforløbenes indførelse, fordi det presser dem i retning af en mere individualiseret og dermed mindre rationel produktionsform. Mens enheder, der har haft en mere blandet produktion, kan opleve, at samlingen af alle pakkepatienter muliggør en mere rationel produktionsform. Kræftpakkers udfordrer den traditionelle lægerolle Pakkeforløbene skaber ændringer for alle faggrupper. Men især udfordrer de den traditionelle lægerolle ved at kræve mere standardisering og mere koordineret organisering af arbejdsopgaver. Standardiseringen begrænser lægernes faglige frihed, og deres personlige frihed i forhold til arbejdstilrettelæggelsen. Omvendt muliggør pakkerne et tættere samarbejde på tværs af lægelige specialer særligt gennem de multidisciplinære konferencer som rummer et potentiale for at understøtte lægernes faglighed og socialisering positivt. Lægerne er meget bevidste om at pakkerne ikke bare ændrer arbejdstilrettelæggelsen, men at de griber ind i den traditionelle lægerolle og dermed deres faglige identitet og kultur. Det skaber både udfordringer og nye muligheder. Det afgørende for succes er, hvordan disse udfordringer og mulige fordele håndteres ledelsesmæssigt. Medarbejderne skal hjælpe patienterne igennem de hurtige forløb Pakkeforløbene har ikke bare konsekvenser for patienterne patienternes reaktioner har også konsekvenser for pakkeforløbenes implementering. Generelt oplever informanterne, at patienternes reaktioner på pakkeforløbene er meget positive, og flere oplever at antallet af klager er faldet. Men det høje tempo stiller krav til patientkommunikationen, hvis det ikke skal føre til forsinkelser i udredningsforløb, som skyldes patienternes aflysninger eller manglende fremmøde ved de korte tidsfrister. Patienterne skal igennem et forløb, hvor de på få dage risikerer at gå fra rask til alvorligt syg. De sundhedsfagliges kompetencer til god patientkommunikation, herunder særligt, klar besked, forventningsstyring, støtte og hjælp, er afgørende forudsætninger for, at det kan gennemføres med minimale forsinkelser. Hurtig udredning er således ikke kun en funktion af om systemet 6

7 kan levere akutte forløb. Det afhænger også af om de sundhedsfaglige evner at støtte patienterne igennem forløbene. Anbefalinger til sundhedsvæsenets ledere Analysen peger på, at ledelse har været en afgørende nøgle til succes for kræftpakkerne særligt ledelse i relation til arbejdsorganisering. Både kapacitet og gennemløbstid er også en funktion af organisering ikke kun af ressourcer i form af apparatur og hænder. Og den valgte organisering er en funktion af den lokale ledelses evner og prioriteringer. Pakkeforløb og forpligtende aftaler griber ind i den traditionelle lægerolle og begrænser såvel faglig om personlig frihed til arbejdstilrettelæggelse. Patienternes evner til at gennemgå hurtige forløb er afhængige af medarbejdernes evner til at støtte, hjælpe og guide dem igennem. Håndteringen af alle disse udfordringer er et spørgsmål om ledelse. Informanterne peger på at pakkeforløbene i sig selv ikke er raketvidenskab, som én siger, mens en anden peger på, at det reelt blot drejer sig om at beslutte hvordan patienterne komme fra A til B - og så lave nogle håndfaste aftaler om hvordan de kommer det, som alle er forpligtede på at overholde. Hvis det er tilfældet må man spørge, hvorfor det har krævet et politisk indgreb at skride til handling. Hvorfor har ledelserne på hospitalerne ikke bare gjort noget ved det selv? Konklusionen er, at den ledelsesmæssige indsats i regioner og på hospitaler frem til indførelsen af kræftpakker, ikke havde evnet eller prioriteret at skabe hurtige, tværgående patientforløb på kræftområdet. Hvis vi skal tage udgangspunkt i læren fra forløbet omkring kræftpakkerne kan vi pege på flere karakteristika ved den form for lederskab, der er behov for: Samlet og fokuseret ledelse: Implementeringen af kræftpakker har hvilet på en bred alliance af politisk ledelse, topledelse, sygehusledelse og afdelingsledelse. Vedholdende og entydig prioritering: Igennem hele forløbet har ledelsen holdt fast i projektet skabt et vedholdende fokus med prioritering, monitorering og opfølgning. Det har stået klart at målene i pakkeforløbene skulle nås, og at det var prioriteret over andre mål. Klarheden om mål og sikkerheden for hvad der opfattes som en succes har kendetegnet forløbet. Fra strategisk ledelse til driftsledelse: Der har gennem hele forløbet været et ledelsesmæssigt fokus på den konkrete og praktiske indførelse af pakkeforløbene. Det har sat spotlight på ledelsen af selve driften der hvor patienter og sundhedsprofessionelle møder hinanden. Driftsledelse står ikke nødvendigvis i modsætning til strategisk ledelse. Kræftpakker er multidisciplinære, tætpakkede, tværgående patientforløb på tid. De kan ses som en konkret fortolkning af de strategiske visioner og værdier om bedre kvalitet, bedre logistik og kapacitetsudnyttelse, bedre samarbejde på tværs og bedre patientbehandling og information. Konfrontation og inddragelse på samme tid: Med erkendelsen af at driftsledelse er helt afgørende for ledelse på alle niveauer i et sygehusvæsen, hvor de strategiske linjer fastlægges stadig mere centralt, følger også en nødvendighed af at få ledelse tættere på patienternes og medarbejdernes hverdag. På den ene side skal ledelserne kunne skabe tillidsfulde relationer og inddrage medarbejderne i den konkrete udfoldelse af de stadigt mere centralt fastsatte mål. På den anden side skal ledelsen også kunne udfordre, stille spørgsmål, være mindre konfliktsky og mere konfronterende, end der er tradition for i dag. Kræftpakker har haft store konsekvenser for eksempelvis lægerollen og den faglige såvel som personlige frihed knyttet til den. Det har flere steder genereret varierende grader af modstand, som lederne skal håndtere. I praksis har 7

8 ledelserne haft meget forskellige opfattelser af deres rolle i denne forbindelse, og de har haft meget forskellige evner og kompetencer som grundlag for såvel inddragelse som konfrontation. Faglighed og legitimitet bag de strategiske mål: Der er langt fra udelt gode erfaringer med topstyring af detaljer i sundhedsvæsenet. Analysen viser, at den initiale problemforståelse i forløbet omkring kræftpakkerne ikke har været begrænset til en politisk/administrativ kontekst. Den har i høj grad været delt af klinikerne. Informanterne beskriver en generel erkendelse af, at det krævede klare beslutninger, og at udfordringerne ikke kunne løses ved for megen konfliktsky laissez-faire ledelse eller ved at ledelserne forblev oppe i den strategiske ledelseshelikopter. Læren er, at ledelserne må komme ned på jorden og tage de svære udfordringer som bl.a. begrænsningerne i frihed, og behovet for en ændret og mere fleksibel arbejdsorganisering skaber. Det handler om ledelsesmæssigt at sætte fokus på drifts- og patientforløb. Metode Der findes pakkeforløb for 34 forskellige kræftdiagnoser. Pakkerne har mange grundlæggende fællestræk. Men for at kunne fokusere analysen, har vi valgt at stille skarp på lungekræft. Analysen er baseret på 30 semistrukturerede interviews med 21 informanter over to runder i hhv. efteråret 2008 og foråret De interviewede er sundhedsfaglige medarbejdere, ledere og topembedsmænd, som alle har siddet tæt på kræftpakkernes hhv. tilblivelse, implementering og drift. Desuden er der anvendt en lang række dokumenter der beskriver, evaluerer og diskuterer kræftområdets udvikling. Alle kilder er listet i Litteraturlisten. 8

Erfaringer med kræftpakker

Erfaringer med kræftpakker Erfaringer med kræftpakker Fra intentioner til implementering i praksis Publikation Sidsel Vinge Anja Elkjær Rahbæk Jens Albæk Anders Martedal Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010

Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010 Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010 28-10-2010 Sag nr. 10/2203 [Indledning] Jeg vil gerne takke for invitationen til at komme og tale her ved jeres seminar.

Læs mere

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sundhedsaftale i Region Sjælland

Midtvejsevaluering af Sundhedsaftale i Region Sjælland Sammenfatning af publikation fra : Midtvejsevaluering af Sundhedsaftale 2010-2014 i Region Sjælland Status på den foreløbige implementering Christina Holm-Petersen Martin Sandberg Buch Juni 2012 Publikationen

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Korsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS

Korsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Korsør, 28 januar 2016 Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i ledelse og organisering

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Status Kræft- og hjertepakker

Status Kræft- og hjertepakker Status Kræft- og hjertepakker Region Syddanmark Sundhedsbrugerråd 17.09.09 Implementering af kræftpakker Kort om baggrund for udbredelse af kræftpakker i Region Syddanmark: Gode erfaringer med pakkeforløb,

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Konferens om de danske kræftpakker

Konferens om de danske kræftpakker Konferens om de danske kræftpakker Lund 19. marts 2014 Specialkonsulent Mari-Ann Munch Region Sjælland Program/Indhold Historik Monitoreringsmodel Opfølgning på monitorering Pakkerne som styringsredskab

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Udfordringer i implementering af pakkeforløb - Erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri

Udfordringer i implementering af pakkeforløb - Erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri Udfordringer i implementering af pakkeforløb - Erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri Oplæg ved vicedirektør Peter Treufeldt 31. august 2012 i Region Syddanmark Dagsorden 1. Baggrund for implementering

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder

Læs mere

Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom

Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom Erfaringer fra Region Syddanmarks modelprojekt om udvikling af forløbskoordination på kronikerområdet

Læs mere

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011. N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, Januar 2015

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, Januar 2015 Dato: 18. maj 2015 Brevid: Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, Som opfølgning på de nationale krav til maksimale forløbstider for kræft- og hjertepatienter samt patienternes

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 120 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd A-B om lungekræftbehandling

Læs mere

Stillings- og personprofil. Lægelig direktør. Sygehus Lillebælt Region Syddanmark. April 2015

Stillings- og personprofil. Lægelig direktør. Sygehus Lillebælt Region Syddanmark. April 2015 Stillings- og personprofil Lægelig direktør Sygehus Lillebælt Region Syddanmark April 2015 Arbejdsgiver Region Syddanmark Adresse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Telefon: 76 63 10 00 Stilling

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

HVORFOR ET PROGRAM PRO?

HVORFOR ET PROGRAM PRO? HVORFOR ET PROGRAM PRO? For at skabe et solidt vidensgrundlag for, hvordan man kan anvende PRO-data i systematisk kvalitetsudvikling af patientforløb på tværs af sektorer- og For at et levere bud på, hvordan

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter EPJ-Observatoriets årskonference 2008 Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen Baggrund Oktober 2007 indgik Regeringen g og regionerne aftale om akut handling

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE EFFEKTIVISER COLLABORATION SYGEHUSE ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE PROGRAM Præsentation af Working Virtual Sådan arbejder vi Præsentation af VS14 Hvordan står det til? Et par eksempler

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Administrerende sygehusdirektør

Administrerende sygehusdirektør Stillings- og personprofil Administrerende sygehusdirektør Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Februar 2015 Arbejdsgiver Region Syddanmark Adresse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Telefon: 76 63

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet

19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTE- OMRÅDET R E F E R A T Emne 19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet Mødedato 13. maj 2011 Sted Regionernes Hus j.nr. 7-203-02-260/1/SJE

Læs mere

Sygehus Lillebælt. SAS Forum Oslo 17. september. v/ CIO Kenneth Seerup Jørgensen

Sygehus Lillebælt. SAS Forum Oslo 17. september. v/ CIO Kenneth Seerup Jørgensen Sygehus Lillebælt SAS Forum Oslo 17. september v/ CIO Kenneth Seerup Jørgensen Kenneth Seerup Jørgensen 2010 - Chef for Facility og IKT-strategisk Afdeling, Sygehus Lillebælt 2008-10 Administrationschef,

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg

Læs mere

1. Status på pakkeforløb for kræftområdet, herunder national monitorering

1. Status på pakkeforløb for kræftområdet, herunder national monitorering TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 31. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og, den 30. april 2014 kl. 10.00 13.00 i Sundhedsstyrelsen 1. Status på pakkeforløb

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ Forløbsprogrammer og sundhedsaftaler - forudsætninger for sammenhæng med EPJ EPJ-Observatoriet Årskonference 2007 11. oktober 2007 Lone de Neergaard Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Sundhedsloven

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 30. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 18. december 2013 kl. 13.00 16.00 i Sundhedsstyrelsen j.nr. 4-1612-13/1/SFK

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Ledelse på Tværs

Ledelse på Tværs 25.02 2016 Ledelse på Tværs Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet v. Ninna Meier, projektleder i Kora og postdoc på Institut for Organisation, CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet?

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Erfaringer med implementering af DDKM gennem anvendelse af BSC og standardiserede patientforløb Majbritt Westerlin Larsen Afdelingssygeplejerske,

Læs mere

Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1

Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1 Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1 Vi får mere sundhed for pengene, når vi reducerer antallet af aflyste operationer og udeblivelser fra behandlinger. Aflysninger

Læs mere

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes Notat fra Psykiatrien i Region Nordjylland vedr. Beretning om regionernes styring af ambulant behandling af voksne patienter med psykiske lidelser Rigsrevisionen har siden i foråret 2015 gennemført undersøgelser

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringssvar bedes sendt til helle.hoestrup@regionh.dk senest d. 20. april 2011. Udfyldt af: Lotte Fonnesbæk og Elisabeth

Læs mere

21. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog

21. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅ- DET SAMMENFATNING Emne 21. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet Mødedato 15. december 2011 Sted Sundhedsstyrelsen 1. Orientering

Læs mere

28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet

28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET S A M M E N F A T N I N G Emne 28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet Mødedato 28.juni 2013 kl.13.00 16.00 Sted Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

23. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog. Orientering fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen

23. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog. Orientering fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET SAMMENFATNING Emne 23. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet Mødedato 9. marts 2012 Sted Vejle 20. april 2012 j.nr. 4-1612-13/1/CIU

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Forløbskoordination i kommunalt regi

Forløbskoordination i kommunalt regi 21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet

Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 3. oktober 2016 RN 408/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET?

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Region Hovedstaden, 19. marts 2012 Medicinske Patienter HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Sidsel Vinge Ph.d., cand.merc. Senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk

Læs mere

KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring

KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 2016-2025 16. januar 2016 DSKS årsmøde 2016 1

Læs mere