qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui"

Transkript

1 qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty Problemskabende adfærd hos mennesker med nedsat funktionsevne uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Navn: Pia Malling Nielsen Sørine Rosendal Lauridsen opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop Vejleders navn: Finn Thomsen Censors navn: Anna Margrethe Panum asdfghjklzxcvbnmqwertyuiopas Bachelorperiode: 3/ /1-15 Antal tegn: dfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdf Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen i Odense ghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfgh jklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjkl zxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcv bnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbn mqwertyuiopasdfghjklzxcvbnm qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw

2 Indhold Resume... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode... 4 Empiri... 4 Spørgeskema... 5 Udadreagerende adfærd... 5 Selvskadende adfærd... 6 Selvskadende og udadreagerende adfærd på Bihuset... 6 Udadreagerende og selvskadende adfærd på Bognæs... 7 Menneskesyn... 8 Hypoteser om årsager til problemskabende adfærd Somatiske og neurologiske forhold Stress Struktur Kommunikation Seksualitet Ligeværd, respekt og selvværd Psykisk påvirkning i arbejdsmiljøet Magt Livskvalitet Medbrugere Løsningsforslag Konklusion og perspektivering Referenceliste

3 Resume Denne opgave tager udgangspunkt i handicappedes problemskabende adfærd og dennes påvirkning på medbrugerne og personalet. Vi kommer ind på forskellige emner, såsom hypoteser om problemskabende adfærd, psykisk påvirkning, magt og livskvalitet. Vi bruger det humanistiske menneskesyn for at beskrive dilemmaerne i vores opgave. Vi inddrager forskellige teoretikere, f.eks. Michel Foucault og Abraham Maslow. Afslutningsvist kommer vi med løsningsforslag til den problemskabende adfærd. 2

4 Indledning Vi har i denne opgave valgt at skrive om udadreagerende- og selvskadende adfærd, hos handicappede, og hvordan dette kan påvirke andre brugere og ikke mindst personalet. Dette er noget vi oplever på vores arbejdsplads, som er henholdsvis Bihuset (aflastning for børn og unge med autisme) og Bognæs (bosted for voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne). Formålet med denne opgave er at belyse problemstillingerne, som er i arbejdet med udadreagerende- og selvskadende adfærd. Herunder afskærmning af andre brugere og afledning af den selvskadende eller udadreagerende. Ligeledes ligger problemstillingerne også i det psykiske arbejdsmiljø hos personalet. At være selvskadende og udadreagerende, kan påvirke alle der er omkring brugeren, både fysisk og psykisk. Brugeren kan skade dens medbrugere, så de måske bliver bange for personen og ikke længere har lyst til at lege eller være i samme rum som denne mere. Hvis et personale bliver udsat for udadreagerende adfærd, kan det påvirke ens psyke og det kan på længere sigt resultere i sygemeldinger, hvis der ikke bliver taget hånd om situationen. Yderligere kan én sygemelding hurtigt påvirke hele huset og derved blive til flere sygemeldinger. Økonomisk set er en sygemelding dyr at betale idet der skal kaldes ekstra personale ind, oftest i form af vikarer eller fratagelse af beskyttede fridage for det faste personale. Hvis der ikke bliver taget hånd om en sygemelding fra start kan det resultere i, at medarbejderen får brug for psykologisk hjælp, som også er noget arbejdspladsen skal betale. Når en bruger er selvskadende, går det først og fremmest ud over brugeren selv, uanset om personen er i stand til at kunne mærke det eller ej oftest har handicappede mennesker en høj smertetærskel. Nogle personaler har svært ved at håndtere denne selvskadende adfærd, da det kan være svært at se på et andet menneske, gøre sig selv ondt og ikke kunne hjælpe denne. Problemformulering Hvordan påvirker nogle brugeres problemskabende adfærd de andre brugere og personalet i en special institution. 3

5 Metode I denne opgave har vi gjort brug af forskellige metoder for at indsamle vores teori til opgaven. Først og fremmest har vi brugt vores empiri som udgangspunkt for vores opgave, da vi synes at der har været nogle spændende dilemmaer inden for vores område, hvor vi har arbejdet i snart 2½ år. Yderligere har vi benyttet os af fagbøger, som hjælper os til at beskrive nogle af de dilemmaer vi gerne vil belyse. Vi har også brugt hjemmesider, som vi finder troværdige i vores belysningsarbejde. For at få et bedre indblik i vores kollegaers viden og meninger, har vi udarbejdet et spørgeskema, med relevans i opgavens dilemmaer. Vi har arbejdet med materiale som vi har kendt i forvejen samt har vi også benyttet os af muligheden for at lære ny viden og udforske områder, som vi ikke tidligere har kendt noget til. Empiri Bihuset aflastningen er et aflastningssted, for børn og unge med autisme. Lige nu er der tilknyttet 42 børn og de er i alderen fra 3-18 år. Stedet fungerer mest som et aflastningstilbud for forældrene, så de kan blive aflastet og også få lidt tid til deres andre børn. Blandt de autister, som er på stedet, er der nogle med og uden sprog, nogle med udadreagerende- og selvskadende adfærd og nogle som er meget selvhjulpne og funktionsdygtige. I huset er der to afdelinger, delt op efter funktion. Pia er i afdeling 12, som er med de dårligst fungerende. Det er også her vi oplever den mest udadreagerende- og selvskadende adfærd. Den anden afdeling, (afdeling 14) er for de bedre fungerende. Bognæs er et bo- og aktivitetscenter for fysisk og psykisk udviklingshæmmede med varigt funktionsnedsættelse. Brugerne på Bognæs er voksne, dvs. at de først kan flytte ind fra det fyldte 18 år. Bognæs består af 2 huse, Hus 1 og Hus 2, hvor der i hvert hus befinder sig to teams. Der er plads til 26 brugere på Bognæs, fordelt på de fire teams. I Hus 1 bor der 13 borgere, mænd og kvinder, fordelt i alderen år. Nogle af brugerne kan selv komme rundt og har en hvis finmotorik, f.eks. i form af egenskaber til selv at kunne holde en gaffel. Primært har brugerne i hus 1 intet verbalt sprog, med undtagelse af én ældre 4

6 kvinde. Praksiserfaringerne i denne opgave vil tage udgangspunkt i Hus 1, hvor Sørine er vikar. Spørgeskema Vi har i forbindelse med vores bachelor, udarbejdet et spørgeskema, til vores kollegaer på henholdsvis Bihuset og Bognæs. Vores spørgsmål henvender sig til det, vi har skrevet om i opgaven; bl.a. magt, livskvalitet og det psykiske aspekt af at arbejde med udadreagerende- og selvskadende adfærd. Vi har forsøgt at holde os fra ja/nej spørgsmål og har i den forbindelse lavet spørgsmål, hvor vores kollegaer har kunnet svare det de ville. Vores spørgeskema starter med simple spørgsmål, såsom har du været udsat for udadreagerende- og selvskadende adfærd? og bevæger sig derefter ned i uddybende spørgsmål, hvor nogle har svaret kort og præcist, mens andre har uddybet deres svar. Vi har været interesseret i at finde ud af hvad der rør sig i vores kollegaer når de arbejder omkring udadreagerende- og selvskadende adfærd, hvilket vi håber at få svar på i vores spørgeskema, ved hjælp af spørgsmål som hvordan bliver du påvirket når du oplever udadreagerende- og selvskadende adfærd?. Ligeledes er vi også interesseret i at finde ud af noget omkring det psykiske i arbejdet; f.eks. hvem man snakker med og om man kan se at ens kollegaer er påvirket. Vi har valgt ikke at lave en større analyse af vores spørgeskema i opgaven, da vi vil fortælle om det til vores mundtlige eksamen. Udadreagerende adfærd Udadreagerende adfærd viser sig i form af voldelig/voldsom adfærd (eller trusler herom) rettet mod personer eller ting (herunder også ildspåsættelse). Derudover kan adfærden komme til udtryk som vedvarende råben, skrigen, spytten eller seksuelt krænkende adfærd. (socialstyrelsen.dk) Udadreagerende adfærd er altså når man forsøger at gøre skade på andre, oftest kommer det til udtryk i forbindelse med uforståenhed/magtesløshed for 5

7 brugeren. Man kan sige at brugeren nærmest bliver presset ud i dét eller står på afgrundens rand, så at sige. Det er deres eneste måde at fortælle at de føler sig presset/fyldt, det er deres måde at sige fra på. Nogle gange kan det være de udviser en advarsel inden de er udadreagerende. En sådan advarsel kan være at trække sig fra en anspændt situation, f.eks. ved at bakke/løbe væk, at sige fra verbalt eller nonverbalt, hvor man kan se at kropssproget ændrer sig. Selvskadende adfærd At have selvskadende adfærd vil sige, at personen påfører sig selv skade med eller uden redskaber. (Socialstyrelsen, u.å.) Dette kan være i form af slag på sig selv, riven, kradsen, slå hovedet ind i noget eller tvangshandlinger. Denne adfærd opstår hyppigst i krav situationer, da brugerne her ikke længere kan håndtere det krav de bliver stillet overfor. Dette kan være i form af bad, et måltid, en aktivitet eller et nej. Der er mange meninger og hypoteser om hvorfor udviklingshæmmede har denne selvskadende adfærd. Dette vil vi komme ind på i afsnittet Hypoteser om problemskabende adfærd En anden selvskadende adfærd, er når man spiser sin egen afføring. Dette er selvskadende, da det det er usundt for ens krop at spise afføring og denne er fyldt med e. coli bakterier, hvilket ikke er sundt at få ind i kroppen igen. Denne adfærd er atypisk, da den ikke sker i forbindelse med et krav. Adfærden sker hyppigst, når brugeren er alene. Grunden kan skyldes mange ting, f.eks. kan de ikke lade være, mangel på opmærksomhed, de keder sig eller magtesløshed. Da pårørende og vi, som personale, ikke ved hvorfor brugerne gør det, og ikke kan snakke med dem, da de oftest er uden sprog, er vores bud kun baseret på personalets tanker og ideer. Selvskadende og udadreagerende adfærd på Bihuset I afdeling 14 er der ingen børn/unge som er udadreagerende eller selvskadende, de stiger mere i arousal hvis de bliver frustreret eller noget går dem på. Derfor skal vi afskærme dem fra de andre, og hjælpe dem ned i arousal igen. I afdeling 12 er der både udadreagerende og selvskadende børn. Her er der en bruger som 6

8 gerne bider sig i fingeren, kommer med meget høje lyde og en gang i mellem slår. Det er svært at vide hvorfor hun gør det, men ud fra vores pædagogiske synspunkt, gisner vi om, at det er på grund af, at hun bliver sur, ikke har lyst til de krav vi stiller og ikke kan forstå, hvorfor hun f.eks. ikke skal hjem i dag eller i sommerhus. Der er også en dreng som slår, sparker, spytter og kaster med ting, når han bliver misforstået, føler sig utryg eller keder sig. Dertil er det vigtig, at vi som pædagoger læser hans signaler, og hurtigt kan gribe ind hvis han begynder at få det svært. Derudover skal vi også afskærme ham fra de andre børn, eller omvendt, så det ikke går udover dem. I afdeling 12 er der også en der slår de andre børn, men han har på det seneste fået det svært både derhjemme, men også på Bihuset, så derfor er personalet i gang med at prøve at opstille nogle strategier for hvad de kan gøre når det sker og hvad de kan gøre for at hjælpe ham, så han ikke slår de andre. Endelig er der også en som kan finde på at kaste med ting, sparke og rive i hår, uden man lige altid helt ved hvorfor. Som oftest er det i kravsituationer hun får det svært og så kaster hun med tingene eller sparker. Det er oftest når hun har lyst til at kramme en, at hun river i hår. Dette kan være svært som pædagog at vælge fra, sådan så hun ikke får en krammer, da vi som pædagoger også har en omsorgspligt, som siger, at vi skal yde omsorg for vores brugere. I Bekendtgørelse af lov om social service 55 står der Under et døgnophold... modtager barnet, den unge... omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling.... Stk. 2. Et aflastningsophold, som ydes under et døgnophold, indgår som en ydelse efter stk. 1. (Bekendtgørelse af lov om social service, herefter kaldet Serviceloven, 55.) Udadreagerende og selvskadende adfærd på Bognæs Den ældre kvinde i Hus 1, er den eneste der har direkte udadreagerende adfærd. Direkte udadreagerende adfærd skal forstås på den måde at de andre brugere i Hus 1, kan skubbe og sige fra, men de slår decideret ikke. Man kan gætte på at hun er udadreagerende hvis hun føler magtesløshed eller når hendes 7

9 vante struktur bliver brudt. Den selvskadende adfærd møder vi i Hus 1, når vi får besøg af en mobil ældre herre, med autistiske træk, fra Hus 2. Han kan være meget højlydt, ødelægge ting og være selvskadende. Det kan virke skræmmende for os, som personale der ikke kender ham, men også for de brugere, som ikke kan se hvad han gør, f.eks. hvis han befinder sig bag ved dem. Hus 1 s brugere har en adfærd der kan ligne selvskadende, men som ikke er det. Det er noget der hører til deres spasticitet, hvor de f.eks. kan slå dem selv i hovedet, ikke hårdt. Yderligere er der en del brugere i Hus 1, som har meget høje lyde a la gråd, skrig, hvin og råb. For disse brugere er det en måde at udtrykke sig på, oftest når de føler sig utilpasse i situationen. For de brugere der oplever, andres udadreagerende og selvskadende adfærd, kan det være rigtig svært. Her handler det som personale om at kunne læse deres reaktioner og deres kropssprog, især hvis de er nonverbale. Nogle brugere udtrykker angst ved at gøre brug af høje lyde og gråd, de der har mulighed for det flygter andetsteds hen og nogle viser ubehag i deres mimik. Andre kan sågar selv blive udadreagerende eller selvskadende. En fælles betegnelse for udadreagerende- og selvskadende adfærd er problemskabende adfærd, hvilket er det vi vil bruge fremover i opgaven. Menneskesyn Hvad er et menneskesyn? Vores menneskesyn udtrykker vores grundlæggende forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske, skriver Yngve Hammerlin og Egil Larsen i deres bog om menneskesyn (Larsen, 2012). Derfor vil ens menneskesyn være forskelligt fra person til person. For at kunne besvare hvad der gør et menneskesyn til et menneskesyn, gør de fleste sig nogle overvejelser om hvad det er der ligger til grunde for deres menneskesyn. Forskellige afklaringer indgår i dette: hvordan vi adskiller os fra andre levende skabninger, hvordan vi har udviklet os, hvad der ligger til grund for vores vækst, udvikling, sygdom, død og hvad der motiverer os som menneske osv. 8

10 (Larsen, 2012). Yderligere har vi også alle en forestilling om hvad der er rigtigt og forkert, hvilket Hammerlin og Larsen forklarer således: Brugen af begrebet menneskesyn er afhængig af den sammenhæng, det indgår i, og hvad man ønsker at belyse. Begrebet er vanskeligt at afgrænse, ikke mindst fordi det i mange sammenhænge relateres til eller opfattes som identisk med større livsspørgsmål som menneskeværd, livssyn, forskellige menneskeopfattelser, teorier om mennesket, menneskeidealer osv.... Brugen af ordet menneskesyn kan desuden være temmelig bevidst, og de fleste af os har et mere eller mindre afklaret forhold til synet på mennesket i forskellige livs- og hverdagssituationer. (Larsen, 2012) Ens menneskesyn kan ændre sig gennem hele livet og det menneskesyn man bruger i sit arbejde, behøver ikke at være identisk med dét man bruger på hjemmefronten. Vi kan dog ikke lade være med at tænke på, at nogle ting automatisk vil gå igen; f.eks. det med hvad der er rigtigt og forkert. Hvis man er vokset op med et syn på noget der er forkert/unormalt, så kan det være svært at ændre det til noget rigtigt/normalt og ligeledes omvendt. I eksemplet med Eigil under livskvalitet, bliver han netop flyttet fra vaskemaskinen, fordi pædagogerne anser det som forkert/unormalt/mærkeligt at han bare sidder der, dag ud og dag ind, og stirrer ind i dén. Derfor kan det også være svært at håndtere udadreagerende- og selvskadende adfærd, da mange ser det som noget forkert/unormalt. Men det gør man netop fordi, man ikke kender til hensigten bagved adfærden, hvilket vi vil belyse i vores opgave. Vi tager udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn hvor menneskets handlinger og tanker er målrettet og formålsbestemte, her handler det om at mennesket er frit til at forme sin egen personlighed og være ansvarlig og vælgende i forhold til omverdenen (Hammerlin & Larsen, 2012). Vi ser det humanistiske menneskesyn som værende anerkendende i forhold til dilemmaet omkring vores brugere og deres problemskabende adfærd. 9

11 Hypoteser om årsager til problemskabende adfærd At handicappede har problemskabende adfærd er vi alle bekendt med, men grunden til hvorfor de har denne adfærd, kan vi kun gætte os frem til, da brugerne som oftest ikke har noget sprog når de har problemskabende adfærd. Dog findes der nogle der har sprog, men ikke er i stand til at fortælle hvorfor de har gjort som de gjorde, enten fordi de ikke ved det, ikke var dem selv i gerningsøjeblikket (tvangstanker) eller har en hjerneskade, som gør at hjernen slår fra når de enten slår, sparker eller river. Hvis man skal kigge på hvorfor brugerne gør som de gør, må man først opstille en liste over, hvornår man oplever brugerne bliver udadreagerende/selvskadende og hvorfor man tror personerne gør dette. Kan det være pga. hormoner, krav eller opmærksomhed? Der er seks grunde, som man anser som årsager til denne problemskabende adfærd. De er somatiske og neurologiske forhold, stress, mangel på struktur, kommunikationsproblemer, seksualitet og manglende ligeværd, respekt og selvværd (Bøttcher & Dammeyer, Pædagogisk-psykologisk intervention i forhold til problemskabende adfærd, 2011) Somatiske og neurologiske forhold Ved somatiske og neurologiske forhold, som er den første hypotese, skal man her ind og kigge på om brugerne kunne have ondt nogle steder og ikke er i stand til at fortælle eller forklare hvorfor og hvor de har ondt. Dette kan føre til problemskabende adfærd, da brugerne ellers ikke ved hvordan de skal udtrykke sig, når de har ondt. Den eneste måde at fortælle andre på at man har ondt, og at de ikke skal røre ved én, er ved at være udadreagerende. Her er det godt at få en læge ind over, så man kan udelukke denne mistanke til den ændrede adfærd. Dog kan det være svært at afgøre om de har ondt, da handicappede som oftest har en højere smertetærskel end ikke handicappede mennesker. Neurologiske udviklingsforstyrrelser kan betyde, at personen med handicappet eksempelvis har en anderledes smertetærskel eller anderledes neurologiske kredsløb for belønning, hvor den 10

12 selvskadende adfærd udløser signalstoffer i hjernen, der aktiverer belønningssystemer (via signalstoffet dopamin) eller smertestillindende systemer (endorphiner). (Bøttcher & Dammeyer, Pædagogisk-psykologisk intervention i forhold til problemskabende adfærd, 2011) Dertil skal vi også tænke på om det er stimulerende for brugerne at de skader sig selv, eller om det er fordi de ikke kan udtrykke sig på andre måder, enten ved smerte eller noget de ikke har lyst til. Stress Stress, som er den anden hypotese, er noget som påvirker alle mennesker, man kan bl.a. blive syg, gå ned med stress eller blive sygemeldt fra sit arbejde. Derudover påvirker det også ens relationer til andre, da man bl.a. kan blive sur, irritabel og fraværende. Derfor er det også naturligt at handicappede kan blive ramt af stress. Det kan bl.a. være hvis der er meget udskiftning af personale, som påvirker brugerne meget, eller hvis brugerne får svært ved at håndtere de krav og udfordringer som de bliver stillet overfor i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at vi prøver at bevare tingene som de plejer at være og giver brugerne god tid til at acceptere og vende sig til forandringerne, så de undgår unødig stress. Ydermere skal vi kigge på os selv, og ikke selv blive for stresset, da brugerne hurtigt kan mærke vores sindstilstand, og derved kan blive påvirket. Har et menneske først fået stress, har det en mulighed for at komme i kaostilstand, havner man i denne tilstand, mister man overblikket og kontrollen over sig selv. Man kan bl.a. komme i denne tilstand, hvis man har for meget stress, er kommet ud for en ulykke eller en pludselig svær psykisk sygdom. (Bøttcher & Dammeyer, Pædagogisk-psykologisk intervention i forhold til problemskabende adfærd, 2011) Dertil skal man have hjælp hurtigst muligt, da kaostilstanden kan medføre selvmordsforsøg, vold mod sig selv eller andre, angstanfald og på længere sigt en svær depressiv eller psykotisk tilstand. (Bøttcher & Dammeyer, Pædagogisk-psykologisk intervention i forhold til problemskabende adfærd, 2011) 11

13 Når man er præget af stress anvender man automatisk nogle copingstrategier, som gør, at man kan mindske stresstilstanden lidt og tænke på noget andet. Dette kan f.eks. være at løbe en tur, tage i byen med vennerne eller bage en kage. Der er også dårlige copingstrategier, såsom at tage stoffer eller drikke alkohol i store mængder. Handicappede mennesker har selvfølgelig også copingstrategier, disse bruger de, når de får det svært. Deres gode copingstrategier vil som oftest være at trække sig fra det de er i gang med, trække sig fra larmen eller de andre brugere, eller lave selvskadende adfærd, såsom at bide sig selv eller slå. Negativ copingstrategi vil oftest være i form af udadreagerende adfærd, for brugerne. Derfor er det vigtigt at vi som personale kender brugerens strategi, og hurtigt kan reagere, så situationen ikke udvikler sig til en udadreagerende adfærd såsom kasten med ting, slå, sparken eller spytten. Dette kan også gå ud over de andre brugere, så derfor er det bedst at afskærme enten den udadreagerende, eller de andre brugere. Personalets opgave er at give brugerne en så stressfri dag som overhovedet muligt, så man ikke kommer ud i unødige konflikter. Struktur Hypotese tre omhandler struktur, som er utrolig vigtig for mange handicappede, da det giver dem ro, lettelse og overblik over hverdagen. Struktur er med til at skabe genkendelighed og tryghed for mange handicappede, så vi som personale kan give brugerne en bedre hverdag. Dette kan f.eks. ske igennem brug af tavler, så de ved hvad de skal og hvornår, og ikke mindst timetimere så de ved hvornår en aktivitet slutter. Hvis dagen for en handicappede ikke er struktureret nok, kan det ende i rastløshed, som så kan ende ud i en problemskabende adfærd, da brugerne ikke ved hvad de skal give sig til at lave. Derfor er struktur vigtig, da det kan være med til at nedsætte den problemskabende adfærd. For nogle handicappede, er det vigtigt at der er en tavle, som viser hvad de skal efter hver aktivitet en dagstavle. Dog kan de have en dårlig dag, som gør at tavlen ikke kan følges og man må derfor vige lidt fra den. Det kan være, at der skal indlægges nogle flere pauser i løbet af dagen eller måske skal nogle sociale aktiviteter, sammen med de andre, tages 12

14 af tavlen, for at få ro på brugeren, så denne ikke stiger i arousal og evt. optrapper en konflikt. Nogle brugere har også brug for at vide, hvem de er sammen med de næste par dage, så det skal der også tages hensyn til, så brugerne får styr på det og ikke skal bruge unødig tid og ressourcer på at tænke over det. Når man laver en tavle eller et skema for en dag for den handicappede, skal man huske at tænke pædagogisk over det. F.eks. hvad er meningen med, at de skal netop denne aktivitet, giver det borgeren noget, er det for social træning, eller er det for strukturens skyld, at man sætter en aktivitet på. Strukturen skal bestemmes og tilpasses den enkelte person med handicap og de konkrete sammenhænge, som han eller hun lever i. (Bøttcher & Dammeyer, Pædagogisk-psykologisk intervention i forhold til problemskabende adfærd, 2011). Derfor er det vigtig at der er tænkt over aktiviteterne, så de kommer til gavn hos den handicappede. Har man først implementeret en fast struktur hos en bruger, er det vigtigt, at man vedligeholder dén og forudsigeligheden i brugerens hverdag, for hvis man slækker på den, vil den selvskadende adfærd med stor sikkerhed komme igen og muligvis i en form, der er betydelig mere alvorlig end oprindelig. (Bosager, 1993). Altså er det ikke holdbart i længden at ændre på en fast brugbar dagstuktur, som brugeren har glæde af. Blandt personalet skal der også være en struktur. F.eks. skal man aftale på dagen hvem der går ind til en bestemt bruger, da denne kan have svært ved at håndtere for mange personaler. Dette er til gavn for brugeren, da denne ved hvem den skal henvende sig til hvis der bliver brug for hjælp. Dette bruges både på Bognæs og Bihuset. Kommunikation Når man arbejder med handicappede er anden form for kommunikation ud over tale en stor del af ens arbejde, derfor er det vigtigt, at man har en god relation til sine brugere, så man forstår betydningen af det de prøver at sige til os. Når man som handicappede ikke bruger talesprog er der andre alternativer, som de 13

15 gør brug af. F.eks. tegn-til-tale, konkreter og piktogrammer herunder også PECS (Picture Exchange Communication System). Har man ikke et socialt samspil eller en god relation til brugeren, kan der hurtigt opstå misforståelser og frustrationer, der kan fører til problemskabende adfærd, hos brugeren. Det sker fordi brugeren ikke føler sig ordentlig forstået, da vi tolker deres signaler anderledes end det de mener, f.eks. kan det, at de ikke vil have mælk, men vand at drikke, fører til en mindre konflikt, da brugeren måske har vist et forkert tegn for vand. Her vil brugeren blive frustreret, da man som personale ikke giver brugeren det denne vil have. Eksempelvis hvis man er et nyt personale og har set de andre har givet ham/hende mælk andre gange før, går man ud fra at personen vil have dette hver gang. Dette er ikke altid tilfældet og derved er det vigtigt, ikke mindst for brugeren, at der er en god relation mellem bruger og personale og at man kender sine brugeres kommunikationsformer/signaler så godt, at der kan opstå en ordenlig kommunikation så der ingen unødvendige konflikter bliver. Som nævnt tidligere, kan man supplere den verbale og nonverbale kommunikation ved hjælp af f.eks. konkreter. Her giver man brugeren en ting i hånden, for at vise hvad der nu skal ske, f.eks. kan man give en bruger en ble i hånden for at symbolisere at han/hun skal have en ren ble. Det vil til sidst blive en vane for dem, hvad den enkelte konkret betyder. Herved kan der heller ikke så nemt opstå misforståelser mellem personale og bruger. PECS er den måde hvorpå man bruger sine piktogrammer på, hvilket er en form som er mest anvendt indenfor autisme området. Når en bruger skal lære at bruge PECS, er første trin at lære at tage billedet og give det til personalet. Andet trin er at kunne kende forskel på de billeder der bruges. Tredje trin er at brugeren lærer at bruge billederne kommunikativt, f.eks. til at sige jeg vil ud i haven. Bruger man PECS som en del af sin valgte kommunikationsform, så kan der kommunikeres rigtigt, uden misforståelser. (Bøttcher & Dammeyer, Pædagogisk-psykologisk intervention i forhold til problemskabende adfærd, 2011). Dog mener vi begge det er mest optimalt, hvis trin et og to bliver byttet 14

16 rundt, da det giver mest mening, at brugerne kender piktogrammerne og deres betydning, før de lærer at give dem til personalet. Pia har oplevet i sit arbejde på Bihuset, at kommunikation via PECS, hvor en dreng uden sprog, gav personalet et piktogram, når han ønskede at skifte aktivitet eller ønskede noget at spise eller drikke. Dette sikrede os en god kommunikation med ham. Dog virkede det ikke altid, hvis vi f.eks. sagde nej til mad en halv time før vi skulle spise aftensmad, for så kunne han godt blive sur og hive gardinerne ned. Han blev dog glad igen når vi fik aftensmad. Man kan også bruge det der bliver kaldt for taktile teknikker. Det vil sige, at man fører brugerens hånd i den retning, man ønsker han/hun skal gå, eller at man fører personens hånd hen til tallerkenen som taktilt referenceobjekt for budskabet om at spise. (Bøttcher & Dammeyer, Pædagogisk-psykologisk intervention i forhold til problemskabende adfærd, 2011). Dog skal man her huske på, at mange handicappede er taktilsky, og derfor ikke kan lide berøringer. Derfor kan alternativet til denne teknik være tegn-til-tale. Her understøtter man det talte sprog med tegn inspireret fra tegnsprog. Der findes ikke bestemte og standardiserede tegn, indenfor tegn-til-tale, dog findes der en masse bøger, som kan bruges til inspiration til forskellige tegn. Denne teknik giver de handicappede mulighed for at udtrykke det de har brug for eller lyst til at lave, f.eks. kan de pege på siden af deres næse, hvilket vil betyde at de skal på toilet. Herved kan vi følge dem på toilet, og der vil ingen problemskabende adfærd opstå, da vi har forstået hvad de ville, og de føler de er blevet hørt. Dog er der en ulempe ved tegn-til-tale; som nævnt er der ingen faste tegn for de forskellige ting, og derved kan der opstå misforståelser, hvis man som personale kommer fra en anden institution hvor tegnet har betydet noget andet. Når brugeren føler sig misforstået kan det ende ud i en problemskabende adfærd. Seksualitet Den femte hypotese omhandler seksualitet. Dette er en drift som ligger i os alle, og har været der siden urtiden. Det er et af de basale behov som skal dækkes, sådan som der også står skrevet i Maslows behovspyramide. Abraham 15

17 Maslow har lavet en behovspyramide, som er inddelt i fem kategorier. Se nedestående figur (Figur 1) (samf-i-c-klassen, 2014). Den nederste kategori er: fysiske behov, så kommer; tryghedsbehov, sociale behov, egobehov og til sidst selvrealisering. Man skal hele tiden have det ene behov opfyldt, før man kan gå videre til det næste behov. Figur 1 Selvom man har en funktionsnedsættelse, så er ens drifter stadig intakt, ligesom vores også er det. Selvom brugerne er handicappede, skånes de ikke for at gennemgå teenageårene og alt hvad der dertil hører, såsom en spirende seksualitet. Dette kan give dem ubehag og gøre dem frustrerede, da de ikke ved hvad der sker med deres kroppe og ikke altid kan udtrykke sig og derved få et kvalificeret svar. Denne uvidenhed om hvad der sker med ens krop, kan, som de andre hypoteser, fører til problemskabende adfærd, da de ikke kender til seksualitet og hvad de skal gøre for at styre deres drifter /lyster. Det problemskabende omkring seksualitet kan også bestå i, at personen med handicap mangler fornemmelse for de sociale grænser og for eksempel rører ved fremmede mennesker på intime steder eller ukritisk taler om seksuelle emner og forhold. (Bøttcher & Dammeyer, Pædagogisk-psykologisk intervention i forhold til problemskabende adfærd, 2011). Har man denne problemstilling, kan institutionen tilkalde en seksualvejleder, som kan hjælpe både brugerne, men også personalet med at forklare og fortælle hvad personalet kan gøre i forskellige situationer, men også hvad brugerne kan gøre. På den ene sider skal vi som pædagoger anerkende den handicappedes seksualitet, og på den anden side skal vi sikre at seksualiteten ikke virker 16

18 stødende på de andre brugere. Dette er en balancegang, som der skal arbejdes med, så brugerne kender grænserne for hvad de må gøre, hvor og hvornår. Disse grænser skal være tydelige, så ingen brugere eller personaler føler sig forulempet. Ligeværd, respekt og selvværd Når man er handicappede, møder man i sin hverdag mange udfordringer og krav, som man ikke altid kan leve op til. Man kan få en følelse af ikke rigtig at kunne noget og endda føle sig tilovers, hvilket kan resultere i et dårligt selvværd. Det dårlige selvværd opstår i samspil med deres omgivelser, hvor de føler de ikke kan slå til i de aktiviteter og krav der bliver sat til dem. Det kan også være at de føler sig drillet og set ned på, når de er i offentligheden. Derfor skal vi som pædagoger kigge på, hvad vores brugere kan og handle i samspil med dem ud fra det. Det kan f.eks. være hvis de altid bliver misforstået i deres kommunikation, så skal vi ind og kigge på hvad der kan gøre det bedre, så de kan få en bedre følelse af ligeværd og selvværd. Har de et større selvværd, har de heller ikke så stor risiko for at være enten udadreagerende eller selvskadende. For at give brugerne en bedre følelse af ligeværd, skal personalet arbejde med deres handicapforståelse, så det bliver mennesket og ikke handicappet der kommer i fokus. For også at vise ligeværdighed, kan man også hjælpe brugerne med at lave en tryghedszone. Dette kan f.eks. være deres seng på værelset, en hængekøje eller lignende, et sted hvor brugeren er tryg og kan være alene. Når man ser at brugeren er ved at få det svært, kan man hjælpe brugeren hen i sin tryghedszone og derved have undgået en problemskabende adfærd, som kunne have gået ud over dem selv, de andre brugere, eller personalet. (Bøttcher & Dammeyer, Pædagogisk-psykologisk intervention i forhold til problemskabende adfærd, 2011) Disse hypoteser er alle nogle, som man som institution og personale skal tage alvorlige og kigge grundigt på, da man kan undgå en masse unødig negativ adfærd derved. Måske har personen ondt et sted, men kan ikke fortælle om det, måske føler brugerne sig stresset, i og med der sker mange udskiftninger i 17

19 personalegruppen eller måske kommer der nogle nye brugere til, som de også skal forholde sig til, måske mangler der struktur i brugenes hverdag og måske kan der strammes op på dette, måske er der problemer med selvværdet, måske har det noget med deres seksualitet at gøre, måske føler de sig bare misforstået og ikke hørt og hvad kan vi gøre for at de føler sig hørt og forstået. Vi vil senere i opgaven komme ind på nogle løsningsforslag til, hvordan man kan ændre i sin pædagogik, så man får det bedst mulige samarbejde med brugerne. Psykisk påvirkning i arbejdsmiljøet Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen. Det gælder arbejdets organisatoriske og teknologiske betingelser, arbejdets indhold, og den måde arbejdet er tilrettelagt på. Det gælder også samspillet mellem ledelse og medarbejdere, og mellem kolleger indbyrdes. De nævnte forhold har betydning for medarbejdernes psykiske og fysiske helbred, for deres opfattelse af sig selv og for deres sociale liv. Alt i alt kan man sige, at psykisk arbejdsmiljø spiller ind på medarbejderens livskvalitet. (Arbejdstilsynet, 2010) Når man arbejder med problemskabende adfærd er det også vigtigt at have det psykiske arbejdsmiljø in mente, da man nemt kan, som personale, blive psykisk påvirket. Psykisk påvirkning kan ses ved udmattethed, stress lignende symptomer og en ændring af temperament/adfærd på arbejdet. Det farlige ved psykisk påvirkning er, når der ikke bliver taget hånd om det tidligt i forløbet. Man kan risikere at gå ned med stress og få andre stressrelaterede sygdomme, som f.eks. angst og depression og derved blive nødt til at langtidssygemelde sig. Én sygemelding kan hurtigt blive til flere. Det kan bl.a. ses ved at man som personale føler sig presset til at yde sit bedste, uden man har fået mere tid eller flere ressourcer af den grund og derfor kører personalet på højtryk. Jo mere presset man bliver, jo større er sandsynligheden også for at man selv sygemelder sig på et tidspunkt. 18

20 Desuden kommer det psykiske arbejdsmiljø også til udtryk ved besvarelse af MTU Medarbejder Tilfredsheds Undersøgelse. Både Bihuset og Bognæs har besvaret MTU i september/oktober måned Resultaterne er overraskende, på mange af de samme punkter. Der er nogle få punkter man ikke kan sammenligne da de ikke fremgår af de to forskellige MTU er. Først og fremmest kan man sammenligne svarprocenten; 92 % af Bihusets medarbejdere har besvaret dette års MTU, i modsætning til Bognæs 87 %, ergo er der næsten lige mange der har svaret og derfor vil vi sammenligne nogle af de punkter, som vi synes har været mest iøjefaldende. Generelt er Bihusets medarbejdere glade for deres arbejde, hvor kun 16 % er hverken enig eller uenig i besvarelsen jeg er glad for at gå på arbejde (Rambøll, MTU Bihuset, 2014). På Bognæs har 21 % svaret hverken enig eller uenig i samme kategori, hvor yderligere 3 % har svaret helt uenig (Rambøll, MTU Bognæs, 2014). Desuden er jeg er glad for at gå på arbejde sat til at være et af Bihusets højest vurderet spørgsmål sammen med fire andre spørgsmål, der beskriver samarbejdet med sine kollegaer og sin nærmeste leder. På Bognæs handler de højst vurderet spørgsmål om ens egne kvalifikationer i sit arbejde, et enkelt spørgsmål handler om samarbejdet med sin leder, men ellers ikke omkring samarbejdet med sine kollegaer. Man kan også se en markant forskel i spørgsmålet jeg føler mig motiveret til at gå på arbejde, her har alle Bihusets medarbejdere svaret helt enig eller enig (Rambøll, MTU Bihuset, 2014). 18 af Bognæs besvarelser, af samme spørgsmål, ligger fordelt i kategorierne hverken enig eller uenig, uenig og helt uenig, det vil altså sige at 3 % af de, der har svaret fra Bognæs, overhovedet ikke føler sig motiveret til at gå på arbejde (Rambøll, MTU Bognæs, 2014). Man kan undre sig over hvorfor det er sådan. Når man dykker ned i Bognæs besvarelser af MTU en, kan man undre sig over to ting; er det fordi der er problemskabende adfærd, som er svær at tackle? Eller er det fordi man ikke kan samarbejde med sine kollegaer? Når man kigger på trusler om vold og/eller fysisk vold, har 36 % af Bognæs medarbejdere sagt ja til at have været udsat for trusler om vold, inden for det sidste år. Alle truslerne kommer fra brugere (Rambøll, MTU Bognæs, 19

21 2014). Yderligere har 52 % sagt ja til at have været udsat for fysisk vold, inden for det sidste år, også fra brugere. Tallene ser en smule anerledes ud på Bihuset, hvor tallene er henholdsvis 25 % og 50 % (Rambøll, MTU Bihuset, 2014). Det svære i arbejdet med problemskabende adfærd, er tacklingen af hvordan man skal arbejde med det; én ting er at skulle forholde sig til at være i nærheden af den der udøver adfærden, her ligger sig også hvordan man reagerer hvis man blive f.eks. bliver slået. En anden ting er at tage sig af de andre brugere som oplever denne adfærd. En case nedenunder beskriver hvordan det er at være i rum sammen med udøvende problemskabende adfærd; Det er aften i Hus 1, lige efter spisetid. Brugerne, som alle er kørestolsbrugere, er kørt hen foran fjernsynet, i team 1. For at komme til team 2, skal man gå ind foran fjernsynet. Brugerne kan ikke flytte sig, så der er lavet en smal passage at gå på, hvis det bliver nødvendigt. Pludselig kommer SV fra Hus 2. Han går forbi fjernsynet og om bag ved brugerne og sætter sig i en stol. Han råber og tramper i gulvet, slår sig i hovedet. De andre brugere bliver forskrækkede, nogle spjætter, andre vågner fra en lille blunder og en klapper sig på øret, et tegn på ubehag. SV rejser sig, går hen imod køkkenet, søger efter noget. Tager ting ned, lugter til, spiser af og stiller tilbage. Tager en tallerken ned og hamrer den i køkkenbordet, bliver ved med at hamre, til den går i stykker. Går tilbage til stolen, siger lyder og går kort tid efter hjem til sit eget Hus. (Case 1, 2014) Det kan være svært for personalet i Hus 1 at gribe ind, når der kommer en bruger fra Hus 2. De fleste personaler kender ham ikke og man ved kun to ting; man må ikke stoppe ham/tage ting fra ham og man skal vise ham hjem. Det er svært at vide, hvad de andre brugere tænker, når SV kommer på besøg, men de viser en adfærd, som man i løbet af deres liv, har fundet ud af, kan betyde ubehag, f.eks. klappen på øret. Og hvad skal man så gøre når situationen ser sådan ud? Skal man køre beboerne ind på sit eget værelse og dermed bryde et fællesskab? Eller skal man stille sig omkring så mange beboere som muligt og 20

22 håbe på at de forstår at man er ved dem? En sådan situation kan være svær at tackle for personalet. Og uanset om man er på Bognæs eller Bihuset, så kan dét have en medvirkende faktor til at man ikke er glad/motiveret for at gå på arbejde. Når man kigger på samarbejdet i besvarelsen af Bognæs MTU, så ser det ud, som nævnt tidligere, at det ikke er vægtet særlig højt. Det kan måske skyldes at 12 % af Bognæs ansatte føler sig mobbet på arbejdspladsen, af deres ledere, kollegaer eller medarbejdere (Rambøll, MTU Bognæs, 2014). Mobningen foregår på arbejdspladsen og derfor også højst sandsynligvis i arbejdstiden. Hvilken slags mobning det er, ved vi ikke, men jargonen på Bognæs kan til tider være jeg er bedre end dig/jeg kan godt finde ud af det et eksempel kunne være således: Der er i løbet af nogle dage, indsamlet flere dagbogsnotater omkring S, som ikke har villet spise sin aftensmad. En dag kommer der en medarbejder fra Hus 2, som førhen har været ansat i Hus 1, der skal spise til aften med S. Hun skriver således i hans dagbog, sidst på vagten: S har ikke haft nogle problemer med at spise, han har spist både brød og suppe. Men han har selvfølgelig også fået alle sine livretter. Efterfølgende, inden medarbejderen går hjem snakker hun med en kollega omkring dilemmaet med S s spisning. Hun siger således: jeg har aldrig før oplevet at han ikke ville spise og i dag har han jo spist fint, så jeg ved ikke hvad problemet er (Case 2, 2014). Tonen kan for nogle virke rigtig hård og dermed bliver man påvirket og kan tro at man ikke gør sit arbejde godt nok, for andre er det ligegyldigt hvordan nogle udtrykker sig. Vi har, i denne opgave, valgt ikke at ligge stor fokus på den indbyrdes relation blandt medarbejderne, men vi synes alligevel det er vigtigt at have in mente da casen lige så godt kunne have handlet om en udadreagerende borger og sætningen havde lydt han er aldrig udadreagerende når jeg har ham. Desuden kan man heller ikke, via en MTU, pege på hvad det er der gør at nogle føler sig mobbet. 21

23 Vi kan dog kigge på de krav man arbejder med når man arbejder med problemskabende adfærd. Krav som er, vigtigheden i at overholde en struktur, agere roligt omkring brugerne, kunne håndtere problemskabende adfærd, kommunikere og aflæse et menneske uden verbalt sprog, alt i alt er det nogle høje følelsesmæssige krav der bliver stillet. Derfor er det vigtigt at tage hånd om de følelsesmæssige krav der er at finde i arbejdet på både Bihuset og Bognæs, fordi det psykiske arbejdsmiljø er med til at sikre medarbejderens livskvalitet. Magt Når man som pædagog tager utraditionelle midler i brug, såsom at slå, sparke eller tale meget nedsættende og grimt til en bruger, gør man her brug af overgreb. Når man bruger overgreb har man også fat i magtanvendelse. Her er der den tilladte og den ikke tilladte magtanvendelse. Den tilladte magtanvendelse betyder; at man må fjerne brugeren hvis denne er til fare for sig selv eller sine omgivelser. Den ikke tilladte magtanvendelse er bl.a. hvis du fiksere brugerne eller fastholder dem eller fjerne dem fra en situation hvor de ikke er til fare for sig selv eller deres omgivelser. (Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet, kapitel 1 1 og 2) Har vi derimod med voksne at gøre, er det serviceloven vi skal kigge på, her gælder de samme regler, dog siger 124 Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. og 124 stk. 4 Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. I forskellige hygiejnesituationer er det okay med en magtanvendelse, hvis der ligger en tilladelse til det. Det gælder f.eks. tandbørstning, pleje af hud, klipning af hår og negle og skiftning af ble og bind. I 126a står der Kommunalbestyrelsen 22

24 kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at varetage omsorgspligten,... (serviceloven). Oplever vi problemskabende adfærd, er det vigtigt først at kigge på om brugeren er til fare for sig selv eller andre brugere. Er han/hun det, skal enten personen selv flyttes og afskærmes, eller også skal de andre brugere flyttes, så den problemskabende bruger ikke gør skade på de andre. I denne situation vil det være tilladt at bruge en magtanvendelse, da brugeren kan kaste med ting, ødelægge glas og smide med det, så det rammer andre brugere, eller spise det og vil derfor være til fare for sig selv og andre. Lader vi herved brugeren få en pause hvor han/hun er sig selv, er vi med til, at skabe et trygt forum som brugeren kan få lov til at rase ud i. Efter et givent stykke tid, vil brugeren være kommet ud af sin problemskabende adfærd, og vil igen kunne være i samme rum som de andre brugere. Hertil har man gjort brug af en tilladt magtanvendelse. Havde man i denne situation fikseret brugerens hænder, og/eller slæbt ham/hende hen ad gangen vil det blive set som en ikke tilladt magtanvendelse, da dette er imod reglerne. Både tilladte og ikke tilladte magtanvendelser bliver indberettet. Når vi står i en situation hvor vi kan læse på brugerens kropssprog, at denne er ved at gøre optræk til en konflikt, er det vigtigt at vi hurtigt får et overblik over situationen og rummet, hvad kan brugeren gøre, og er der andre tilstede i rummet? Og så handler derudfra. Ved fysisk magtanvendelse siges der Episoden bør tales igennem (debriefes) med den handicappede, når denne igen er i stand til det. (Bøttcher & Dammeyer, Pædagogisk-psykologisk intervention i forhold til problemskabende adfærd, 2011). Dette er en ting vi ikke har mulighed for at gøre, hverken på Bognæs eller på Bihuset, da brugerne ikke har noget verbalt sprog. Derfor bør vi reflektere og diskutere med vores kollegaer om situationen. Hvis vi som pædagoger vælger at gribe ind over for den problemskabende adfærd, skal det kun ske, hvis denne adfærd er direkte farlig. Bider brugeren sig f.eks. i fingeren er dette ikke farligt, men oftest en copingstrategi, som 23

25 brugeren har tilegnet sig. Forsøger man at hindre brugeren i at udføre denne strategi, kan det resultere i en endnu mere problematisk adfærd. (Bøttcher & Dammeyer, Pædagogisk-psykologisk intervention i forhold til problemskabende adfærd, 2011) Når vi går på arbejde og interagere med vores brugere, så skal vi passe på med, ikke at misbruge den magt vi har som pædagoger, da magt kan få mennesker til at føle sig mægtige og bedre end andre. Ifølge Michel Foucault, som var en fransk filosof, så er der ingen, der ejer magten, men magten produceres konstant i relationerne og udtrykkes i handling. (Kirkebæk, 2012) Derfor skal man have en god relation til sine brugere, også for at kende deres kropssprog, men også for at man har en ligelig fordeling af magten mellem sig. Ikke mindst for at de skal føle sig ligeværdige med os andre, føle sig hørt og føle sig som en del af samfundet. Magt er ofte et negativt ladet ord og derfor er det ikke et ord der bliver brugt meget rundt omkring i institutionerne. Ifølge Michel Foucault, så er magt nødvendigt for at opretholde orden i samfundet. (Meyer, 2011), derudover ser han ikke magt som værende noget negativt men magten foregår gennem uddannelse, vejledning, opdragelse, det vil sige på den måde at mennesket bliver dannet i kulturen på. (Meyer, 2011). Hertil forstås, at vi kun udviser magt igennem den vej vi lærer på eller tillærer os ny viden. Derfor er det også vigtigt at vi undgår at bruge de ikke tilladte magtanvendelser, da det sætter os i en magtposition overfor brugeren, og får os til at virke mere skræmmende overfor brugerne, end vi normalt er. Det ultimative mål må derfor være, at have så god en pædagogik og personale stab, at man helt kan undgå at bruge magtanvendelser. Livskvalitet Livskvalitet er meget individuelt, f.eks. kan det, at læse en god bog for én være livskvalitet, mens det for andre kan være at løbe en tur. Derfor er det også svært for os som personale at bestemme eller finde ud af, hvad der er livskvalitet for brugerne, da de som oftest ikke har noget verbalt sprog og ikke 24

26 kan fortælle os det. Der findes mange former for livskvalitet, f.eks. det at sidde i en hængekøje og kigge ind i væggen, kan være noget en bruger holder meget af og det er med til at skabe ro i hans/hendes hovede, hvor vi andre vil finde det kedeligt at sidde der. Det at kunne klare sig selv, er også en form for livskvalitet og som vi som personale vægter højt. Derfor skal vi ind og prøve at kigge på deres kropssprog og derigennem se hvornår de er gladest og mest afslappet, og så tage udgangspunkt i den situation. Vi som personale skal ikke gå ind og bestemme om det brugerne mener, er livskvalitet, er korrekt eller ej. Hvis de oplever det som livskvalitet at sidde foran en vaskemaskine mens den vasker, så skal vi ikke gå ind og fjerne dem derfra, fordi vi ikke finder det normalt. Vi skal heller ikke sætte dem til en anden aktivitet som er mere normal, fordi vi f.eks. synes det er mere normalt at tegne eller se fjernsyn. Fjerner vi først brugeren fra det som de syntes er spændende, kan det ende i enten en selvskadende eller en udadreagerende adfærd. Det kan også være brugeren går tilbage funktionsmæssigt, og begynder at tisse i bukserne i stedet for på toilettet, forudsat at de tit bliver fjernet fra stedet. Et eksempel på denne tilbagegang kan læses herunder: I stedet for at sidde foran vaskemaskinen blev Eigil sendt til købmanden efter kartofler til aftensmaden... Turen blev en øjenåbner for personalet, for Eigil blev så stresset under hele turen, at han blev urenlig, hvilket han ellers aldrig var. (Bøttcher & Dammeyer, Psykisk udviklingshæmning, 2011). Herefter diskuterede personalet om hvor vidt det var livskvalitet for Eigil at sidde foran vaskemaskinen, og det endte med det blev til en hel aktivitet for ham, som han hyggede sig med og personalet gik til og fra for at snakke med ham. Derefter er det vigtigt at vi som pædagoger reflekterer over de ting vi oplever i hverdagen, og tænker over om vi kan gøre noget anderledes, eller om det er os som personale der laver en fejl. Det at noget ikke er normalt i vores øjne, det kender brugerne som normalt, og selvfølgelig bliver de frustreret når de bliver fjernet fra denne aktivitet, for at lave noget andet, som de ikke har lyst til. Man fjerner heller ikke børnehavebørn fra det de er i gang med, da det er en del af deres naturlige udvikling. Gør de noget som vi voksne finder unormalt er det 25

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Iben Ljungmann og Charlotte Agger

Iben Ljungmann og Charlotte Agger Find altid ud af hvem der har et problem Vi definerer adfærd som problemfyldt, når den er et problem for os men for borgeren er det en løsning Vi har en grundforventning om, at hverdagen burde være fri

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Dorte From, Socialstyrelsen 4. Oktober 2016 Om magtanvendelse Magtanvendelse kan kun anvendes overfor personer med betydelig

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017

Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017 Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017 De næste 40 minutter: Børnerådets interesse i selvskade Rettighedsperspektiver Børneinddragelse Mine budskaber i dag: Systemets huller Pædagogernes

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er

Læs mere

Velkommen dag 3. Teammøde

Velkommen dag 3. Teammøde Velkommen dag 3 Dagens program indeholder oplæg og drøftelser om Etiske overvejelser Kommunikation Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Børn med AUTISME i skolen

Børn med AUTISME i skolen Inklusionsundersøgelse 2017 Børn med AUTISME i skolen Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes trivsel i skolen. Undersøgelsen i år, April

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 2 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014.

Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014. Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014. 1 FORMÅL Større bevidsthed om trusler og forebyggelse af vold Konflikthåndtering

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Helhedstilbuddet Blindenetværket. Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104

Helhedstilbuddet Blindenetværket. Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104 Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104 NIVEAU 1 (Problemfri adfærd) Anni er rolig hun sidder stille, går roligt med, accepterer at have ble på og er tavs eller snakker, synger eller siger lyde. Anni

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Ødelæggelse af computer

Ødelæggelse af computer Ødelæggelse af computer Huseyin er en ung mand på 16 år, som er anbragt på et privat opholdssted. Huseyin har haft en barndom, der var præget af faderens alkoholmisbrug og fysisk vold fra begge forældre.

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Sårbarhedsundersøgelse 2017 Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap 1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Benedicte Clausen

Benedicte Clausen 2. Rejsebrev Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Benedicte Clausen PV11303 benedicteclausen@hotmail.dk 3.praktikperiode 01.08.13 31.01.14 Institutionens

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Vejledning om håndtering af seksuel chikane og krænkende handlinger på arbejdspladsen

Vejledning om håndtering af seksuel chikane og krænkende handlinger på arbejdspladsen Vejledning om håndtering af seksuel chikane og krænkende handlinger på arbejdspladsen Indledning Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har udarbejdet denne vejledning om hvordan man skal forholde sig til seksuel

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så

Læs mere

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

PERSONLIG SUCCES? EN BOG OM KONFLIK- TER, KOMMUNIKATION OG GAMLE MØNSTRE

PERSONLIG SUCCES? EN BOG OM KONFLIK- TER, KOMMUNIKATION OG GAMLE MØNSTRE PERSONLIG SUCCES? EN BOG OM KONFLIK- TER, KOMMUNIKATION OG GAMLE MØNSTRE EFFEKTIV KOMMUNIKATION TIL AT OPNÅ DINE MÅL For at opnå de resultater du drømmer om, kræver det at du har et stærkt mindset, og

Læs mere

Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter

Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter Af Kristine Pedersen Opsætningen af sensorgulve på Tistrup Plejecenter skete på initiativ fra Varde Kommune, da det nye plejecenter på Yderikvej skulle bygges.

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

BESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: Børnene BESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er børnene? Børnene har et stort behov for

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere