nr. 03 marts 2005 Kulturchok i Pandrup Side Amerikanerne kommer Virksomhedernes sociale ansvar Fyreseddel i fødselsdagsgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 03 marts 2005 Kulturchok i Pandrup Side 10-11 Amerikanerne kommer Virksomhedernes sociale ansvar Fyreseddel i fødselsdagsgave"

Transkript

1 nr. 03 marts 2005 Kulturchok i Pandrup Side Amerikanerne kommer Side 4-5 Virksomhedernes sociale ansvar Side Fyreseddel i fødselsdagsgave Side 24

2 Nyttig åbenhed Leder Det er fint, at offentligheden nu kan få den fulde sandhed frem om statsminister Anders Fogh Rasmussens hidtil hemmelige liv. Manden er medlem af Nybro-Furå Kano- og Kajakklub og i øvrigt også af skolekredsen for Skals Håndarbejdsskole. Og af partiet Venstre, hvis nogen ellers skulle være i tvivl om det sidste. Mindst lige så interessant er det, at videnskabsminister Helge Sander blandt meget andet er medlem af Hosebinderlauget og af Gyldendals Bogklub! Det kan måske virke lettere komisk, men ikke et ondt ord om det. Statsministeren skal i hvert fald ikke have utak for, at alle nu ved selvsyn kan se, hvilke økonomiske og politiske interesser de enkelte regeringsmedlemmer og deres ægtefæller har. På de nu offentliggjorte oplysningssedler kan man se, hvilke foreninger ministrene er medlemmer af, hvilke virksomhedsnetværk de er med i (VLgrupper), deres økonomiske interesser i form af aktier og selskaber, ligesom deres ægtefællers hverv og selskabsinteresser fremgår af oplysningsskemaerne vedr. ministres personlige interesser. Mangemillionær Det er interessant at se, at hverken statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans kone eller økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen ejer større aktiebeholdninger eller har interesser i selskaber. I skærende kontrast hertil er finansminister Thor Pedersen. Ved siden af sine forskellige landbrugsejendomme ejer han udenlandske aktier for mere end 5 millioner kroner i blandt andet tyske, spanske, franske, japanske, hollandske, svenske og amerikanske multinationale koncerner. Han har desuden en bonus i forbindelse med sin fratræden i sin tid fra Jydsk Rengøring A/S og er i øvrigt medlem af Garderforeningen og Odsherred Landboforening. Værre står det til for f.eks. skatteminister Kristian Jensen. Han har hverken nogen form for selskabsinteresser eller medlemskab af en eneste forening, hvis man ellers skal tro på oplysningerne. Det var skandalerne omkring familieminister Henriette Kjærs bratte afgang på grund af rod i privatøkonomien - ikke mindst hendes samlevers to konkurser og økonomiske kaos - og sagen omkring udviklingsminister Ulla Tørnæs, hvis mand ulovligt beskæftigede østeuropæiske arbejdere uden arbejds- og opholdstilladelse, der har sat søgelyset på ministrenes private forhold og deres økonomiske interesser. Det er også ganske interessant at se, at udviklingsministerens ægtefælle er direktør for St. Skindbjerg Grise Aps, hvor han har anparter for 7,4 millioner kroner, er formand for Russian Pig Meat A/S, formand for Ukraine-Agro A/S og har aktier i Polen Invest for kr. Ingen usaglige hensyn Målet med offentliggørelsen af listerne er ikke at snage i politikernes private forhold, men angiveligt at sikre den størst mulige åbenhed omkring regeringsmedlemmernes personlige økonomiske forhold. Det skal medvirke til at sikre den almindelige tillid til, at ministrenes embedsførelse ikke påvirkes af usaglige hensyn. Det kan også være med til at fjerne mange myter. Så langt så godt. Men der må aldrig kunne rejses berettiget tvivl om de reelle motiver bag de politiske beslutninger, der bliver truffet. Det har der desværre været en tendens til i de seneste år. Derfor kan offentliggørelsen af listerne også være særdeles nyttig. Men det kræver, at intet bliver skubbet ind under gulvtæppet. Heller ikke f.eks. medlemskaber af kano- og kajakklubber eller ministres eller deres ægtefælles privatøkonomiske interesser. indhold Stop for lærlinge 3 Amerikanerne kommer 4 Vrede over DI-indblanding 7 Massefyringer i TDC efter milliardoverskud 8 Tillidshverv giver venner og fjender 10 Virksomhedernes sociale ansvar 12 Klager over multinationales opførsel 14 Fri ved børns indlæggelse 15 International fagbevægelse 16 Faglig orientering 20 Nye betalingssatser 21 Fyreseddel i fødselsdagsgave 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN Forsidefoto: Lars Horn, Baghuset

3 lærlinge Randers Tandhjulsfabrik drosler ned for lærlinge-tilgang Af Erik Sandager Foto Polfoto Stop for lærlinge Direktør Søren Fischer, Randers Tandhjulsfabrik, har besluttet at drosle ned for tilgangen af lærlinge til virksomheden, fordi han synes deres kvalifikationer ikke kan matche kravene i en højteknologisk virksomhed. Direktøren, der er næstformand i Dansk Industri i Århus Amt og engageret i Dansk Industris uddannelsesudvalg, anklager forældre, politikere og folkeskole for at levere afgangselever, der i nogle tilfælde er funktionelle analfabeter. Og i alt for mange tilfælde er for sløve og uengagerede til at gøre sig fortjent til en læreplads. Direktør Søren Fischer har derfor besluttet, at Randers Tandhjulsfabrik skal holde, hvad han kalder for en lærlinge-fri periode. Det skyldes dels ringere lærlinge-materiale, dels en mere presset økonomi. - Tidligere har vi antaget lærlinge, hvis de havde 8 i karaktergennemsnit. Men vi vil gerne skærpe kravene i fremtiden, således at kommende lærlinge, der skal betjene vore højteknologiske maskiner, har et karaktergennemsnit på mindst 9, siger Søren Fischer. Vi har behov for tid og kræfter til at vurdere, hvordan vi skal tackle situationen. Randers-direktøren, der ved sidste valg stillede op som konservativ folketingskandidat, mener, at forældrene har et stort ansvar for afgangselevernes manglende kvalifikationer og dannelse. Søren Fischer foreslår, at en af forældrene bliver hjemme for at passe børnene og sikre, at de kan blive gode samfundsborgere. Lærlingestop Tillidsrepræsentant Jesper Stenbæk, 38 år, oplyser, at det såkaldte lærlingestop ikke er mere omfattende, end at Randers Tandhjulsfabrik stadig har fem lærlinge imod tidligere otte. Det er både unge lærlinge og voksenlærlinge. Virksomheden har i januar antaget en lærling, der forinden havde været i jobtræning i to forskellige firmaer. - Hun var blevet lovet en læreplads, før vi lavede lærlingestop, siger Jesper Stenbæk. Det er ikke meningen, vi skal have permanent lærlingestop. Det er mest af økonomiske årsager, vi drosler ned med lærlingene. Vi har brugt store ressourcer på uddannelse. Og vi skal lige have pusten igen. Lærlingeudvalget Uddannelsen af de kommende maskinteknikere - tidligere maskinarbejdere - følges på virksomheden af et lærlingeudvalg, som består af produktionschefen, tillidsrepræsentanten, svende fra de to værksteder og af ældste lærling. Tillidsrepræsentant Jesper Stenbæk siger, at lærlingeudvalget laver en uddannelsesplan for hver enkelt i samarbejde med lærlingen og Teknisk Skole. Uddannelsen af både unge lærlinge og voksenlærlinge bliver taget meget seriøst af firmaet. Men der har været enkelte lærlinge, der var så bogligt svage, at de skulle have udleveret lydbøger. Alligevel kneb det med at følge med i almindelig undervisning. - Nogle kolleger i lærlingeudvalget føler, at de er kommet i klemme med bogligt svage og uengagerede lærlinge, fortæller Jesper Stenbæk. De føler, at de brænder broer i begge ender. Det duer ikke, hvis du vil gøre alt for at hjælpe en ung mand gennem uddannelsen, men bliver overfuset af hans forældre. Intet generelt fald At der generelt skulle være sket en forringelse i retning af ringere skolekundskaber for lærlinge, vil maskintekniker Jesper Stenbæk ikke skrive under på. Han har været ansat i firmaet i 17 år. Han fortæller, at der altid har været stor forskel blandt lærlingene i forhold til boglig viden, kvalifikationer og engagement i lærlingeforløbet. - Nogle lærlinge er skyskrabere og befinder sig helt oppe i eliten med kvalifikationer og engagement. Sidste år fik vi udlært en maskintekniker. Han fik sølvmedalje ved svendeprøven, et flot resultat. Han var voksenlærling, havde været i firmaet i ti år, før han kom i lære. Og det var begrænset, hvad vi kunne lære ham. - Vi har nok været forvænt med at have lærlinge, der gik op i deres uddannelse. Derfor er det måske sværere at acceptere uengagerede lærlinge, der har svært ved at læse og skrive. Jeg synes ikke de kvalifikationer, lærlingene kommer med i dag, er blevet værre eller bedre end tidligere, siger tillidsrepræsentant Jesper Stenbæk. Kritik af discount VK-regeringen, der angiveligt vil lave verdens bedste uddannelser, indførte sidste år 24 nye kortvarige erhvervsfaglige uddannelser, ligesom de går ind for at genoplive den gammeldags mesterlære. - Jeg troede mesterlæren var både død og begravet, og jeg håber ikke at den bliver genoplivet, konstaterer Jesper Stenbæk. De kortvarige erhvervsfaglige uddannelser er det værste skrammel, synes jeg. - Det lyder skræmmende, hvis vi skal til at uddanne nogle til at udføre kun to funktioner, hvor der er behov for 15 funktioner. Alle bør have brede kvalifikationer. Ellers er der ikke noget at bygge videre på ved opkvalificering og videreuddannelse. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen Moderne Moderne tider Kulturkampen findes også på arbejdspladserne. Når udenlandske firmaer har de tit svært ved at respektere samarbejdskulturen Radiometer blev for et år siden købt af amerikanske Danaher, og tillidsrepræsentant Thorbjørn Jensen fortæller, at han hørte mange advarsler fra tillidsrepræsentanter i andre virksomheder, der havde oplevet, at det faglige arbejde blev fuldstændig smadret og samarbejdsaftaler ikke blev overholdt, når de blev opkøbt af et amerikansk firma. - Det har da også været et meget hektisk år i De har indført Danaher Business System, og der har været mange nye ting, vi skulle lære med implementeringen af nye metoder i Radiometer, understreger Thorbjørn Jensen. Men det stærke sammenhold mellem alle de faglige klubber har betydet, at repræsentanterne fra Danaher er vendt tilbage til hovedkvarteret i Washington med ny viden om danske arbejdsforhold og ikke nødvendigvis vil bekæmpe fagforeningerne i deres nyerhvervede virksomhed. Thorbjørn Jensen, Christian Uldal og Jette Nielsen, alle tre tillidsrepræsentanter for medlemmerne af 3F, er enige om, at forholdene på virksomheden i dag slet ikke er blevet som frygtet. der før i tiden var Johan Schrøders kontor. Han tilføjer, at han aldrig vil glemme tiden, da virksomheden var danskejet. Meget var trods alt nemmere dengang. Med købet af Radiometer har virksomheden købt en strategisk platform i Europa. Det betyder, at Radiometer skal bevares og udbygges ikke skrælles for knowhow og andet af værdi, som medarbejderne frygtede, hvis de var blevet købt af en konkurrent. Derfor var de ansatte trods alt lykkelige for, at køberen var Danaher og ikke en konkurrent til Radiometer. Nye metoder De nye ejere kom med nye ledelsesværktøjer. - Det er klart, at vi ikke kunne undslå os de nye metoder. Men vi har kunnet sikre, at de blev implementeret efter de samarbejdsmetoder, vi er vant til, siger Jette Nielsen. Thorbjørn Jensen tilføjer, at amerikanerne ikke er vant til, at ændringer, som berører medarbejderne, skal op i et samarbejdsudvalg og drøftes med tillidsrepræsentanterne. De er vant til, at en ordre fra ledelsen bare bliver gennemført uden diskussion. at ledelsen tager tid på de enkelte job i en given produktion. - Vi vil hellere bruge tiden på at producere fejlfrie kvalitetsvarer med kort gennemløb end på at producere hurtigt, siger de. - Det er klart, at vi har skullet være oppe på lakridserne, for vi kan ikke lære nogen steder, hvordan man tackler situationen, hvis en ny ejer ikke vil respektere det faglige system i Danmark, siger Christian Uldal. Thorbjørn Jensen: var et hektisk år Jette Nielsen: - Fleksibiliteten er en ufattelig styrke Christian Uldal: - Vi skal være oppe på lakridserne, for der er ingen steder, tillidsfolk kan lære at tackle den nye situation - Men det er noget, vi har kæmpet for. Det er ikke noget, der er kommet af sig selv, understreger Jette Nielsen. Det helt afgørende for samarbejdet er, at fabrikken stadig har den samme danske ledelse. - Men det gør selvfølgelig en forskel, at den øverste chef ikke længere sidder deroppe, siger Christian Uldal og peger op mod det, - Og bagefter kan man så diskutere, hvorfor det gik galt, smiler han. På Radiometer er tillidsrepræsentanterne med til at forhandle, når der skal laves forandringer i produktionen. - Det er en tradition, at der ikke sker noget uden tillidsrepræsentanternes medvirken. Og det holder vi fast ved, siger Jette Nielsen. Tillidsrepræsentanterne har bl.a. sagt nej til, Ingen underskrift Amerikanerne krævede også, at hver enkelt medarbejder skulle skrive under på en Standard of Conduct en slags adfærdskodeks. Det nægtede samarbejdsudvalget, der mente, det var i modstrid med det danske aftalesystem. - Der var også lagt op til, at indførslen skulle foregå meget hurtigt, men det fik vi ændret, så det passede til vores måde at gennemføre noget på i Radiometer. Når der skal tages stilling til noget, nedsætter vi som regel et SU-udvalg, og det fik vi også gjort i det her tilfælde, forklarer tillidsrepræsentanterne. På samme måde forhindrede de, at al korrespondance blev logget. De måtte forklare, at det er i modstrid med dansk registerlovgivning. Tillidsrepræsentanterne er ikke i tvivl om, at samarbejdet er lykkedes, fordi ejerne har kunnet se, at det er effektivt. Bl.a. har medarbejderne mindst to jobfunktioner, og det betyder, at der ikke opstår spildtid, hvis en

5 ider især amerikanske køber danske virksomheder, har amerikansk chef Antallet af danske lønmodtagere, der arbejder i amerikansk ejede virksomheder er stigende. Fra steg tallet med næsten 1500 personer, nemlig fra til personer. 14 pct. af arbejdsstyrken er ansat i udenlandsk ejere selskaber. Det drejer sig om personer en stigning på næsten på de to år. Amerikanerne kommer Sverige er det land, der ejer flest arbejdspladser i Danmark nemlig maskine eller en produktion stopper. Medarbejderen kan straks flyttes til et andet område. - Fleksibiliteten er en ufattelig styrke, siger Jette Nielsen. Christian Uldal tilføjer, at én af de ting, der virkelig har imponeret de nye amerikanske ejere, er det danske AMU-system, der gør det muligt for virksomhederne altid at have en veluddannet arbejdsstyrke. De andre En del af ledelsen og tre timelønnede tillidsfolk har været på rundtur til andre europæiske virksomheder, som Danaher ejer. Det giver en fælles referenceramme. - Så kan vi lettere blive enige om, at vi ikke skal ned på samme niveau, som vi har set på andre virksomheder, siger Christian Uldal. Den første frygt, da virksomheden blev solgt var, at der ville ske fyringer. Det er ikke sket. Men enkelte, der ikke ønskede at omstille sig til de nye tider, har valgt at sige op. - Vores daglige ledelse har stor betydning for samarbejdet, og den har over for de nye ejere fortalt om de danske samarbejdstraditioner, som vi arbejder efter. Det vakte interesse og gav dem lyst til at møde de faglige repræsentanter, siger Jette Nielsen. Danahers øverste direktør har holdt møde med alle klubformændene Ifølge Udenrigsministeriets afdeling, Invest in Denmark, søger udenlandske selskaber til Danmark, fordi de har brug for medarbejdere, der kan træffe beslutninger på egen hånd, er dygtige it-brugere og er gode til sprog, og Udenrigsministeriet forventer, at stadig flere udenlandske selskaber vil etablere sig i Danmark eller købe danske virksomheder. - Og det Læs mere på er godt nok helt unikt set i forhold til amerikansk virksomhedskultur, erklærer Jette Nielsen. Mødet forløb så godt, at direktøren har lovet, at han vil mødes med dem igen Danmarks Statistik Danmarks Statistik Udenlandsk ejede firmaer i Danmark Antal ansatte. Nederlandene Tyskland Storbritannien og Nordirland Norge Sverige USA Amrikansk ejede firmaer i Danmark Antal ansatte Fortsætter på næste side CO-Magasinet side 4-5

6 Benny Jensen: - Amerikanerne fatter ikke, at vi er ligeværdige personer fortsat fra side 5 Fatter det ikke Amerikanske firmaer må bøje sig for overenskomster, ferielov andre danske forhold. Men samarbejdsaftalen, der sikrer at forhold af betydning for medarbejdere og virksomhed bliver diskuteret i samarbejdsudvalget, inden der træffes beslutninger, fatter de ikke altid, og det er ikke alle steder, problemerne løses som på Radiometer. Flere gange om året må CO-industris samarbejdskonsulent Benny Jensen træde til, fordi amerikanske virksomhedsejere ikke kender eller ikke vil respektere den danske samarbejdsaftale. Han nævner bl.a. en virksomhed, der for nogle år siden stillede medarbejderne spørgsmål om sygdom, uheld og tilskadekomst i hjemmet. - Det er den slags, vi i Danmark regner til privatlivets fred, fortæller han. Andre glemmer at orientere medarbejderne i forbindelse med større omlægninger, nye arbejdsmetoder, indførsel af ny teknologi eller lukninger. Det sidste skete, da en del af Gram-koncernen blev købt af York Refrigerators. - En morgen blev jeg ringet op klokken lidt over syv og fik besked på at komme til møde kl. 7.30, fortæller tidligere fællestillidsrepræsentant Hans Peter Carstensen. Her var beskeden, at virksomheden skulle Palle Pedersen lukkes til nytår. Den øverste direktør var selv kommet i sit privatfly til Skrydstrup og skulle videre til Århus og Sverige for at lukke virksomheder der, husker Hans Peter Carstensen, der også fortæller, at det hele skete koldt og kynisk. - På mødet gav han hverken hånd eller præsenterede sig, fortæller han. York havde hverken orienteret A/S-bestyrelsesmedlemmerne eller samarbejdsudvalget om lukningen. - Det kan godt være, at resultatet ville være blevet det samme, men det var i hvert fald forkert, at beslutningen blev truffet hen over hovedet på os, siger han. Troede det ikke På Arovit Petfood i Vrå var de i første omgang lykkelige, da fabrikken blev solgt til en stor amerikansk koncern. De var også fortrøstningsfulde, for afdelingen producerede dyrlægeordineret foder til japanske kæledyr. - Vi genererede et kæmpeoverskud, fortæller tidligere fællestillidsrepræsentant Palle Pedersen. Men ejerne valgte alligevel på trods af store investeringer i Vrå kort forinden at samle produktionen i Esbjerg. - En dag i februar 2004 blev vi pludselig kaldt ind til samarbejdsudvalgsmøde og fik besked på, at vi skulle lukke. Reglerne ved lukning blev sådan set overholdt, men der var ingen forhandlinger. Beslutningen var truffet, og 23. maj lukkede fabrikken, fortæller Palle Pedersen. Han oplevede det som en kæmpestor kulturforskel, da amerikanerne overtog fabrikken. - De tager overhovedet ingen hensyn og ser slet ikke på de menneskelige værdier, siger han. Benny Jensen understreger, at det er forkert, når medarbejdernes repræsentanter først orienteres, når beslutninger er truffet. - De skal have besked før Fondsbørsen, så de har mulighed for at give deres besyv med og eventuelt pege på andre løsninger, fremhæver han og tilføjer, at problemet er stigende, fordi flere og flere virksomheder bliver opkøbt af udenlandsk kapital. Benny Jensen tror godt, amerikanske virksomheder vil respektere de danske samarbejdsregler, hvis de får dem forklaret, men de har det udgangspunkt, at fagforeningerne er en fjende. - At vi skulle være ligeværdige personer, har de meget svært ved at forstå, siger han. Lytter ikke, spørger ikke I 34 år har Bent Th. Nielsen, Eaton Holec, i Vejle, været tillidsrepræsentant, og han kan godt mærke forskel på før og nu. For to år siden blev hans arbejdsplads Holec solgt til det amerikanske firma Eaton, og det har gjort samarbejdet vanskeligere. Virksomheden producerer dele til elskabe til industrien. - Samarbejdet er stækket af, at alt er præget af amerikanske styreformer. Vi føler ikke, de lytter til os og de spørger os aldrig til råds, siger han og nævner, at ledelsen eksempelvis ikke talte med samarbejdsudvalget om indholdet, før den iværksatte en medarbejdertilfredshedsundersøgelse noget der ville have været utænkeligt før i tiden. - Det var også dumt, for spørgsmålene var direkte oversat fra amerikansk og virkede ret ulogiske. Tillidsfolkene var helt uden indflydelse på, hvad der blev spurgt om, og de blev overhovedet ikke tilpasset danske forhold. Bent Th. Nielsen har aldrig selv været ryger. Alligevel synes han, det er dumt, at der nu skal laves rygeforbud i produktionslokalerne. Han synes hellere, der skulle laves en rygepolitik. En anden ændring er de selvstyrende grupper, der ikke længere er selvstyrende. Tidligere bestemte de selv meget over produktionen. Nu er der indført scorecards der føles som kontrol og eksamen. - Og jeg tror bestemt ikke, det fremmer produktiviteten, erklærer han. Bent Th. Nielsen håber dog, at samarbejdsånden efterhånden kan blive bedre, for han ønsker ikke konfrontation med de nye ejere. - Men det er yderst vanskeligt, for det hele skal køre efter deres lærebog, siger han.

7 Af Erik Sandager Foto arkiv DI-indblanding Vrede over DI-indblanding Tillidsrepræsentanter i industrien undrer sig over, at Dansk Industri blander sig i de lokale lønforhandlinger - Det er noget svineri. Sådan udtrykker fællestillidsrepræsentant Anna Stokholm, Bang & Olufsen, Struer, sin harme i anledning af, at arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri blander sig i de lokale lønforhandlinger i de enkelte virksomheder i industrien med opfordring til at sammenkæde fleksible arbejdstider med lokale lønreguleringer 1. marts. - Kommer det til at stå til DI, så bliver de kommende lokale lønforhandlinger et farvel til den traditionelle 37 timers arbejdsuge, lød meldingen fra underdirektør Anders Søndergaard Larsen, DI, i et interview med Erhvervsbladet i slutningen af februar umiddelbart før starten på de lokale lønforhandlinger. Som optakt til de lokale lønforhandlinger lægger Dansk Industri midt i en overenskomstperiode op til, at de ansatte i industrien kan forvente pres på 37 timers arbejdsugen. Til formålet har DI fået lavet en medlemsundersøgelse der viser, at en tredjedel af virksomhederne allerede har indrettet sig med fleksible arbejdstider. Flere vil fokusere på det i fremtiden, fremgår det. Underdirektør Anders Søndergaard Larsen, DI, opfordrer medlemsvirksomhederne til at sammenkæde lokale lønforhandlinger med fleksible arbejdstider, ifølge Erhvervsbladet med disse ord: - Vi kan ikke konkurrere på lønnen i Danmark. Fleksibilitet er tidens løsen, når vi skal bevare virksomhedernes konkurrencekraft. Derfor opfordrer vi virksomheder og medarbejdere til at udnytte de muligheder, der ligger i overenskomsten for at indrette arbejdstiden mere fleksibelt, siger underdirektøren fra DI. Det vækker undren og harme blandt tillidsrepræsentanter, at Dansk Industri åbenbart forsøger at opstille et hovedtema i de lokale forhandlinger. Ifølge overenskomsten skal de lokale forhandlinger netop foregå lokalt mellem virksomhedens ledelse og medarbejdernes repræsentanter og med udgangspunkt i de lokale forhold i den lokale virksomhed og ikke på baggrund af udmeldinger fra DI eller CO-industri. Anna Stokholm Kræver 12 timers vagter Tillidsrepræsentant Kirsten Nielsen fra virksomheden Glud & Marstrand i Odense er harm. Hun er blevet præsenteret for krav om 12 timers vagter ved de lokale lønforhandlinger. Det sker i forlængelse af, at DI har opfordret sine medlemsvirksomheder til at benytte de lokale lønforhandlinger til at afskaffe den traditionelle 37 timers arbejdsuge. - Jeg ved ikke, om de har ret til at forlange ændringer i arbejdstiden i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Men det skal vi have undersøgt, siger Kirsten Nielsen. De vil gerne lave en prøveperiode med 12 timers vagter. Men det er vi ikke interesseret i. Vi frygter, det vil smadre både familie- og det sociale liv. Jeg synes, det er at undergrave overenskomsten, at vi først indgår en overenskomst og aftaler nogle satser. Og så vil de via lokale forhandlinger lave om på det. Ifølge tillidsrepræsentanten på Glud & Marstrand er andre tillidsfolk på virksomheder i Odense også blevet præsenteret for krav om ændrede arbejdstider i forbindelse med lokale lønforhandlinger. DI blander sig Fællestillidsrepræsentant Mogens Madsen fra Micro Matic i Odense synes, det er en rigtig dårlig idé, at DI tilsyneladende forsøger at dirigere de lokale lønforhandlinger i retning af et opgør med 37 timers arbejdsugen. - Selv om vi som forsøg kører med 12 timers vagter, der skal forhandles ved de lokale lønforhandlinger, er det stadig inden for overenskomstens rammer med højst 37 timers arbejdsuge og det vil vi holde fast i, siger Mogens Madsen. - Det er mit indtryk, at der er et stort pres blandt arbejdsgiverne i retning af at få indført mere fleksible arbejdstider. Det undrer mig ikke, det er ikke første gang, at DI forsøger at styre de lokale lønforhandlinger i en bestemt retning. DI tiltager sig mere og mere magt over medlemsvirksomhederne. Det er skræmmende af hensyn til fremtiden for den danske model, siger Mogens Madsen. CO-Magasinet side 6-7

8 Af Erik Sandager Foto Jens Bach Ny massefyring i TDC efter milliardoverskud Omkring medarbejdere skal forlade TDC i år - Men der er masser af arbejdsopgaver - Fastansatte erstattes med vikarer og daglejere Knap tre måneder gik der fra medarbejderrepræsentanter i teleselskabet TDC den 2. december sidste år blev orienteret, før koncernchef Henning Dyremose meddelte offentligheden, at koncernen planlægger at reducere antallet af medarbejdere i TDC Totalløsninger med 630. Meddelelsen fra den tidligere konservative toppolitiker og finansminister til offentligheden om, at koncernen efter et overskud på 2,4 milliarder kroner planlægger at fyre 630 medarbejdere, kom omkring 14 dage på den rigtige side af folketingsvalget - til stor jubel for selskabets aktionærer. Fællestillidsrepræsentant Christian Christensen fra TDC i Midtjylland og fællestillidsrepræsentant Ole Rosschou fra TDC i København kan ikke forstå, hvorfor der efter rekordregnskabet skal gennemføres en stor mandskabsreduktion, idet den faste stab ikke kan klare de nuværende arbejdsopgaver uden masser af overarbejde og ansættelse af mange vikarer. Ifølge Christian Christensen blev medarbejderne første gang orienteret om den nye fyringsrunde på et møde den 2. december i hovedsamarbejdsudvalget, men alligevel valgte TDC på det tidspunkt at undlade at varsle Arbejdsmarkedsnævnet om de kommende afskedigelser. Hvorvidt det kommende folketingsvalg har indgået i overvejelserne om, hvornår fyringsrunden skulle offentliggøres, vides ikke. Fællestillidsrepræsentant Ole Rosschou fra TDC i København mener, at Henning Dyremose kan have haft to gode grunde til at vente til efter folketingsvalget. For det første har han ønsket ikke at genere partifællen Bendt Bendtsen eller folketingsmedlem Charlotte Dyremose ved at offentliggøre TDC s planer om afskedigelser op til - eller under - et folketingsvalg, hvor et af VK-regeringens valgløfter var at skaffe nye arbejdspladser. For det andet har Dyremose ventet med at bebude afskedigelser til efter aflæggelse af endnu et rekordregnskab for at glæde selskabets aktionærer. - Det er kun for at tækkes aktionærer og få aktiekursen op, at de fyrer folk, siger Christian Christensen. Af en eller anden årsag er det et godt signal at sende, at der skal fyres folk. Nogle aktionærer elsker massefyringer, men jeg forstår det ikke. Kursen røg op med fem. Om det er regnskabets resultat eller antallet af afskedigelser, der får aktiekursen til at sige, får man aldrig at vide mand skal ud Fællestillidsrepræsentant Christian Christensen, Herning, medlem af hovedsamarbejdsudvalg, TDC Totalløsninger: - TDC vil reducere med 630 mand, men de vil samtidig ansætte 355 medarbejdere, så det er omkring medarbejdere, der skal forlade TDC. - TDC håber på, at 450 af medarbejderne vil forlade selskabet ved naturlig afgang. Omkring 250 medarbejdere vil kunne opnå en fratrædelsesgodtgørelse som led i en frivillig fratrædelse. Endelig blev der i januar fyret 80 medarbejdere i TDC Erhverv. - Ved udgangen af 2004 var der ansatte i TDC Totalløsninger. Ved udgangen af 2005 skal der være i TDC Totalløsninger. Christian Christensen er overbevist om, at det navnlig bliver ældre TDC-medarbejdere, der vil blive berørt af afskedigelser og fratrædelser: - Det er alderschikane, siger han. De vil gerne af med de gamle medarbejdere. Hvis du er over 54, år kan du bede om at få en Fællestillidsrepræsentant Christian Christensen teknisk afskedigelse. Nogle af de medarbejdere, der gerne vil gå, har heldigvis rimelige pensionsvilkår. Omkring halvdelen ved TDC er tjenestemænd. Går ud over kunderne - Hver gang der er lavet fyringsrunder, er der skåret for dybt med det resultat, at vi har måttet ansætte vikarer og arbejde over. Sidste år havde TDC ansat 200 fremmede elektrikere som vikarer. For tiden arbejder 90 elektrikere som vikarer. Mine kolleger har masser af overarbejde. De har meget svært ved at følge med. Arbejdsopgaverne hober sig op. Det er meget utilfredsstillende, for i sidste ende er det kunderne det går ud over, siger Christian Christensen. Ole Rosschou synes, det er ærgerligt, at TDC s massefyringer ikke blev offentliggjort under valgkampen. Han er overbevist om, at TDC er gået glip af en redningsplan fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. - Det er for at kunne erstatte fastansat personale med vikarer og daglejere, de afskediger de fastansatte, mener Ole Rosschou.

9 Sag mod TDC Dansk Metal forbereder et sagsanlæg mod TDC, som forbundet beskylder for at have væltet en masse omkostninger i forbindelse med fyringsrunderne siden over på pensionskasserne. Det oplyser lederen af Metals IT-sekretariat, forbundssekretær Per Påskesen. Han begrunder initiativet med, at TDC blandt andet har afskediget en del medarbejdere med ret til tjenestemandspensioner, der i så fald kommer til udbetaling. Det har været dyrt for pensionskasserne, samtidig med at de fyrede har været nødsaget til at sætte deres levestandard ned. Per Påskesen kræver, at TDC stopper fyringerne. - Det kan ikke være rigtigt, at en virksomhed med over ansatte ikke kan løse omstillingsproblemerne ved f.eks. intern omflytning med forstærket omskoling og efteruddannelse. - TDC bryster sig ved andre festlige lejligheder af et stærkt samfundsmæssigt og socialt ansvar. Det klinger efterhånden hult. Henning Dyremose har tidligere udtalt, at det er dårlig ledelse at fyre medarbejdere. Der kan jeg kun give ham ret i, siger han. - At TDC også forsøger at gå efter de ældre medarbejdere over 55 år, gør kun billedet, endnu værre. Her forsøger TDC sig med såkaldt frivillige fratrædelsestilbud, hvor lederen udpeger hvem der kan være frivillige - det er vist det man kalder GOD- FATHERTILBUD. Samtidig bruger man i stor udstrækning vikarer og fremmede entreprenører - det hænger simpelthen ikke sammen, siger Per Påskesen. Samtidig har det skabt vrede blandt medarbejderne, at Henning Dyremose har givet udtryk for, at medarbejderne har så favorable pensionsvilkår, at de hellere vil fyres og gå på pension end efteruddannes til et andet job i koncernen. Det passer ikke. Sandheden er, at de mindst 630, som TDC nu vil fyre, skal leve for en halv indtægt, siger sekretær i Dansk Metal John Nim. I allerheldigste tilfælde kan en medarbejder opnå at få 57 procent af den pensionsgivende løn i løbende pension, men kun hvis man ikke bliver fyret, inden man har optjent 37 pensionsår, og det gør man typisk som 62-årig. Da det ikke er hele lønnen, der er pensionsgivende, skal alle de, som TDC nu vil fyre, leve for halv indtægt eller mindre, siger han. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Erik Sandager Foto Lars Horn/Baghuset venne Tillidshverv giver venner Kulturchok for 32 ansatte, da de skiftede fra stor international virksomhed, Flextron til lille dansk virksomhed, Orion Europe A/S, der fremstiller fladskærme - Det var et stort kulturchok. Sådan husker tillidsrepræsentant Elsa Maria Andersen overgangen fra den store internationale virksomhed Flextronics til det lille danske firma Orion Europe A/S. Hun var en af de 32 medarbejdere, der for et halvt år siden skiftede arbejdsgiver, da Flextronics 1. oktober lukkede i Pandrup. Medarbejderne ved Flextronics havde velordnede løn- og arbejdsforhold i form af overenskomst, gode lokalaftaler og medarbejderpolitik om næsten alt. Flextronics er et internationalt selskab med topledelse i USA og skandinavisk hovedsæde i Sverige og bar præg af at have stor kapital i ryggen. Da der var flest medarbejdere, producerede ansatte små mobiltelefoner til en stor europæisk mobiltelefonproducent. Det lille danske selskab Orion Europe A/S med hovedsæde i Århus havde ved overtagelsen af Flextronics store fabrik i Pandrup aldrig haft en overenskomst, tillidsrepræsentant, lokalaftale eller samarbejdsudvalg. Det meste af produktionen blev udført ved underleverandører i Asien. Blandt andet i Kina og Vietnam. Men i dag har Orion Europe omkring 200 medarbejdere ansat i Pandrup. Omkring 170 timelønnede fremstiller fladskærme til fjernsyn. Pioneropgave Ledelsen i det nye firma ønskede fra begyndelsen den 1. oktober at få valgt tillidsrepræsentanter, få samarbejdspartnere og få etableret et samarbejdsudvalg til at kanalisere et effektivt samarbejde. Tidligere var Elsa Maria Andersen en af 17 tillidsrepræsentanter ved det gamle Flextronics i Pandrup. Nu er hun en af tre tillidsrepræsentanter ved Orion Europe. Det er fjerde gang, hun påtager sig et tillidshverv, og hun har altid været fagligt interesseret. Men det har været anderledes denne gang. Det har været en pioneropgave helt fra bunden at medvirke til at starte en ny organisation, et nyt samarbejde og en ny produktion sammen med kolleger og ledelse. Overenskomst - Det er lykkedes os at få tegnet en overenskomst, og bagefter gik vi så i gang med at lave lokalaftaler, fortæller Elsa Maria Andersen. Alle goder fra Flextronics kunne vi ikke uden videre få overført. Men det er da lykkedes at få de fleste goder med over. Herunder løn, anciennitet på over 10 år og en del politikker. Flextronics havde jo rygepolitik, sygepolitik og personalepolitik beskrevet ned til mindste detalje i personalehåndbogen. Mange af disse politikker er blevet ført videre, men er i nogle tilfælde tilpasset det mindre firma. Gensidig respekt og samarbejde er vejen til at få skabt et godt og effektivt samarbejde, til gavn og glæde for medarbejdere og firma, mener Elsa Maria Andersen. Derfor kan hun godt forstå, hvorfor ledelse og investorer i Orion Europe fra dag ét ønskede at få valgt tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. - Hovedopgaven, som vi tillidsfolk er gået ind i, har været at få den nye organisation, den nye produktion til at fungere så effektivt som muligt. Det har været nødvendigt at holde mange SU-møder i de første måneder for at få tingene på plads. Hjælper hinanden For medarbejderne har det været en stor omstilling at gå fra produktion af små mobiltelefoner til store fladskærme. Det er en meget pladskrævende produktion. Næsten hele den store fabrik er i brug. Men

11 og fjender og fjender ics, det er også meget mere fysisk krævende at producere fladskærme end mobiltelefoner. - Men vi hjælper hinanden med håndtering af de store fladskærme på op til 32 tommer. Orion Europe fremstiller fladskærme i seks størrelser - fra 15 og op til 32 tommer. Fladskærme, der er kommet ned i et billigere prisleje, er meget efterspurgte blandt europæiske fjernseere. Orion Europe er, ifølge tillidsrepræsentanten, kommet ind på det store marked i Europa på det helt rigtige tidspunkt. - Alle vil have fladskærme i øjeblikket, siger hun, og jeg synes, vi producerer en god kvalitet til en god pris. Flytter hjem fra Østen - Bestyrelse, ledelse og investorer ved Orion Europe følger produktionen tættere, end vi er vant til fra Flextronics. Det er nogle investorer, der vil se afkast af deres investeringer. Og derfor bliver du som produktionsmedarbejder vurderet, målt og vejet. Og det er hele tiden: Hvad får de for en lønkrone? Og hvad koster det at producere i Pandrup? Men produktionen af printplader er da ved at blive trukket hjem fra Kina og Vietnam - så helt galt kan det ikke være. Selv om det har været et kulturchok i mere end én forstand at skifte fra det store internationale firma til en iværksætter-kultur fra Århus, så har der ikke været særligt stort gennemtræk af produktionsmedarbejdere. Ifølge tillidsrepræsentanten er medarbejderne meget loyale over for det nye firma. Til daglig deltager Elsa Maria Andersen i produktionen, hvor hun blandt andet reparerer fladskærme. Men hun har fast kontortid som tillidskvinde. En halv time hver dag, lige efter frokostpausen, fra klokken til Hun er i afdelingsbestyrelsen ved 3F og derfor naturlig kontaktperson til fagforeningen. Hvis der er valgt tillidsfolk til at opfange positive og negative signaler på fabriksgulvet, er der større chancer for at skabe et bedre arbejdsklima: - Mine kolleger skal have de arbejdsredskaber, de skal bruge. De problemer, de har, stort eller småt, går jeg videre med. Det ved alle. - Nogle problemer kan jeg løse på stedet. Nogle problemer kan løses hurtigt. Nogle problemer kan jeg ikke løse. - Det giver venner - og fjender. Det er ikke nødvendigvis alle kolleger, der elsker tillidsrepræsentanten, og det rygte kan hurtigt sættes i omløb, at tillidsrepræsentanten er firmaets mand. Udsigt til 500 nye job Elsa Maria Andersen betragter sig selv som medarbejdernes og firmaets kvinde. I nævnte rækkefølge. - Min stærke side er, at jeg synes, jeg er en ærlig, loyal og glad person. Min største svaghed er, at jeg tror, jeg kan hjælpe alle mennesker. Men det kan ikke lade sig gøre, har jeg erfaret. Elsa Maria Andersen ser lyst på fremtiden for Orion Europe: - Min vurdering er, at vi har gode fremtidsudsigter, for vi har fået godt fat i det store marked for fladskærme. I slutningen af 2004 ekspanderede vi voldsomt til over 200 timelønnede. I begyndelsen af 2005 er vi droslet ned til omkring 170 timelønnede. Ledelsen mener, vi kommer op på ca. 500 ansatte i løbet af i år. Jeg synes, det er flot, hvis vi kan nå op på 300 medarbejdere. Navn: Elsa Maria Andersen Alder: 51 år Fødested: Hjørring Bopæl: Aalborg Arbejdsplads: Orion Europe A/S, Pandrup Uddannelse: Butiksslagter Fagforbund: Fagligt Fælles Forbund, 3F Tillidshverv: Tillidsrepræsentant, medlem af SU og med i afdelingsbestyrelsen i 3F i Hjørring Familie: Samlever Luffe Andersson. To voksne børn fra tidligere ægteskab: Susanne, 31 år, og Jesper, 25 år. To børnebørn, to piger på under et år Fritidsinteresser: Tidligere aktiv håndboldspiller, nu badminton, aftenskole og fagligt arbejde CO-Magasinet side 10-11

12 Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen Virksomhedern Virksomhedernes sociale an Medarbejderne skal inddrages, når virksomhedernes værdigrundlag skal f Spillereglerne for virksomhedernes sociale ansvar skal forankres i hele virksomheden og ikke bare i bestyrelseslokalerne. Derfor er det en fælles opgave for ledelse og medarbejdere og ikke bare en ledelsesopgave, siger Verner Elgaard, daglig leder af COindustri. Det er baggrunden for, at CO-industri nu går aktivt ind for at få nogle af de internationale regler og vejledninger for virksomhedernes sociale ansvar gjort tilgængelige, så medlemmerne, tillidsrepræsentanter, aktieselskabsbestyrelsesmedlemmer og SU-repræsentanter kan tage fat i dem og kan rejse diskussion om den slags vejledninger i de forskellige fora, hvor man møder sin virksomhedsledelse. - Gennem de senere år har man set, at virksomhedsledere og konsulentvirksomheder har arbejdet intenst for at finde nogle internationale begreber, der især har fokuseret på god virksomhedsledelse ud fra virksomhedernes økonomiske og konkurrencemæssige vinkler. Der er nu begyndende tiltag til, at det bliver udvidet så også en række såkaldt bløde elementer kommer med ind i værdigrundlaget. Det gælder sociale forhold, medarbejderforhold og etiske og miljømæssige forhold. Fælles for dem alle er, at man reelt ikke tror, det er brugbart, medmindre udgangspunktet er en engelsk betegnelse. Men i internationaliseringens hellige navn er vi nødt til at gøre os disse begreber forståelige. Men det gør ikke noget, hvis man samtidig også kan sætte danske ord på dem. Det gør det lidt lettere at arbejde med det ude i virksomhederne. Fingeraftryk - Hvis de spilleregler, man finder frem til, ikke forankres i virksomhederne helt ud i yderste led, så får det ikke indflydelse på den enkeltes indsats i forhold til at forbedre konkurrenceevnen. Derfor er det en fælles opgave og ikke bare en ledelsesopgave. Problemet er bare, at ledelserne tror, at det udelukkende er dem, der har de vises sten. Uden tanke for, at den allerstørste konkurrenceforbedring ligger i at få medarbejderne med på virksomhedsfilosofierne og arbejde på fælles mål. Og vel at mærke mål, som man selv har været med til at sætte fingeraftryk på. Har man ikke det, føler man ikke, at man er en del af det fælles mål, siger Verner Elgaard. - Der er i FN, ILO, OECD, EU, Institut for Menneskerettigheder og Verdensnaturfonden taget en række initiativer, der på forskellig vis bliver kopieret og brugt til udspil i virksomhederne. I forhold til ILOkonventionerne er det f.eks. et problem, hvis en international koncern opererer i et land, der har ratificeret ILO-konventionerne, men et andet af selskabets datterselskaber opererer i et land, der ikke har ratificeret ILO-konventionerne. Det kan gøre det svært at bruge ILO s regelsæt. Har man derimod f.eks. datterselskaber indenfor OECDområdet, vil det være helt naturligt at bruge OECD s retningslinjer. Men allerbedst er det at få lavet egentlige rammeaftaler, hvilket vore internationale faglige organisationer anbefaler. Møder med tillidsrepræsentanter Ud over at opfordre til, hvordan man f.eks. kan bruge OECD s retningslinjer, går COindustri sammen med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og en række andre organisationer for at finde nogle værktøjer, der gør det brugervenligt at indarbejde den type vejledninger i virksomhedernes strategiplaner. Vi håber i løbet af næste år at have færdige materialer, som vi kan bruge som anbefalinger. I mellemtiden skal man ikke holde sig tilbage. Hvis man ønsker at gå ind i en dialog i virksomhederne, har vi konsulenter i CO-industri, som vil være i stand til at tage møder med tillidsrepræsentanterne og vejlede nærmere om, hvordan man kommer videre. - Det er et utroligt vigtigt element i forbindelse med globaliseringen, at vi selv tager initiativer til at påvise, hvordan vi kan arbejde med både globalisering og forbedring af konkurrenceevnen, siger Verner Elgaard. CO-industri er sammen med bl.a. LO, Dansk Metal, 3F, arbejdsgiverorganisationer og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med i et projekt, der skal være med til at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske, vidensbaserede økonomi i verden med en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed. Medarbejderne med - Projektet kommer i gang, fordi virksomhederne stadig oftere møder krav om en eller anden form for dokumentation for, at de handler socialt ansvarligt både nationalt og internationalt, siger samarbejdskonsulent Ole Larsen. - Det har fået så stor betydning, at Erhvervsog Selskabsstyrelsen har fået 20 millioner fra EU og regeringen til at iværksætte aktiviteter, der kan hjælpe virksomhederne med at kunne dokumentere dette her på en ordentlig måde. - Projektet er først og fremmest orienteret mod virksomhedernes ledelser, men her vil vores politik være at trække medarbejderindflydelsen med ind i udarbejdelsen af disse profiler. Ellers vil det alt for let kun blive fine ord på blankt papir, men uden reelt indhold i virkeligheden. Derfor skal medarbejderne være med som garant for, at det reelt er virksomhedens sociale profil, man ser, og en reel beskrivelse af virksomhedens sociale ansvar. - Der kan være stor forvirring om alle de mange forskellige regelsæt, der findes. Og der er også forskelle på det, arbejdsgiverne og det arbejdstagerne ønsker. Arbejdsgiverne vil gerne signalere god vilje ved at sige, at man godt vil være med til nogle regler, men er imod, at det kan kontrolleres og efterprøves, at de i realiteten efterlever dem. Derfor vil man ofte komme ud for, at arbejdsgiverne peger på FN s regler, hvor der ikke findes nogen form for kontrolmulighed, mens vi meget mere hælder til OECD s retningslinjer: Her findes der nationale Kontaktpunkter i de enkelte lande, hvor man kan klage til, hvis en virksomhed ikke følger reglerne. - Vi har i Danmark indtil nu kun haft to klagesager i det danske Kontaktpunkt. Det

13 es sociale ansvar svar astlægges vidner om, at der er en vis usikkerhed om, hvad Kontaktpunktet kan bruges til - og måske en del uvidenhed om, at det rent faktisk findes. Fordi vi kan se, at der er en række sager, hvor man faktisk kunne gå ind og rette kritik af, at virksomheder ikke har fulgt OECD s retningslinjer. - Når vi tager disse spørgsmål op, er det også for at udbrede kendskabet til de internationale regler. Flere andre OECD-lande bruger langt mere aktivt de internationalt fastsatte spilleregler, end vi gør i Danmark, siger Ole Larsen. Verner Elgaard, CO-industri. Ole Larsen Har din virksomhed etiske regler? Flere danske virksomheder har forskellige former for etiske spilleregler som en del af deres værdigrundlag, men der findes ikke i dag nogen form for oversigt over omfanget eller hvilke regler de følger. Har du kendskab til, om din virksomhed f.eks. følger OECD s retningslinjer eller lign. regler, hører vi gerne fra dig. Send evt. en e- mail til CO-Magasinet: CO-Magasinet side 12-13

14 Af Ingrid Pedersen Klager over multinationales opførsel Når multinationale firmaer krænker faglige rettigheder, kan de indklages for OECD, der har kontaktpunkter i alle medlemslande Det koreanske firma Sees Corporation ville lukke sin produktion af sportstasker i Sri Lanka og holdt op med at betale de ansatte løn. Det var i modstrid med lovgivningen i Sri Lanka. De ansatte skulle have løn, til en regeringsundersøgelse var færdig. Derfor henvendte de ansattes fagforening, The Progress Union, sig til OECD s nationale kontaktpunkt i Korea for at klage over firmaet. Sagen blev løst kort efter. Hollandske rejsebureauer, der arrangerede turistrejser til Burma, blev indklaget for det hollandske kontaktpunkt, fordi der anvendes tvangsarbejde i Burma. Den hollandske viceminister bad bureauerne om at ophøre med den økonomiske aktivitet i Burma eller i det mindste rette sig efter visse anbefalinger, hvis de insisterede på at fortsætte rejserne. Siden 1976 har OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) haft retningslinjer for, hvordan multinationale firmaer skal opføre sig, når de investerer i andre lande. Opfylder de ikke kravene, kan de ansatte eller deres organisationer klage til et såkaldt kontaktpunkt i firmaets hjemland. Retningslinjerne opfordrer bl.a. til at bidrage til økonomisk, social og miljømæssig fremgang med henblik på at skabe en bæredygtig udvikling offentliggøre alle relevante oplysninger om virksomheden respektere medarbejdernes ret til at danne fagforeninger beskytte miljøet og sikre folks sundhed bekæmpe bestikkelse vise god forretningsmoral bidrage til at udvikle lokal og national evne til innovation sikre konkurrence betale skat Ingen sanktioner Også Danmark har et nationalt kontaktpunkt, som medarbejderne kan klage til, hvis danske firmaers datterselskaber krænker de ansattes rettigheder. Kontaktpunktet hører hjemme i Beskæftigelsesministeriet og består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og staten. Økonom Ib Maltesen repræsenterer LO i kontaktpunktet. - Formålet er, at de skal påvirke virksomhedernes adfærd, når de etablerer virksomheder i lande uden for OECD, siger han. Han erkender, at der ikke er det store kendskab til kontaktpunkterne, og at det kan være svært for lønmodtagere i et fjernt hjørne af verden at finde frem til dem, selv om nutidens informationsteknologi har gjort det en hel del nemmere. Ib Maltesen tilføjer, at det typisk er aktivister fra ulandsorganisationer, der fungerer som whistleblowers, når de multinationale krænker arbejdstagernes rettigheder. Han indrømmer, at der ikke er nogen sanktionsmuligheder, hvis virksomhederne ikke efterlever henstillinger om at opføre sig ordentligt. - Det eneste, vi kan gøre, er at skamme dem ud. Der er ingen straf i form af bøder eller boykot, så vi kan bare appellere til, at de ikke bryder sig om at blive hængt ud, siger han og understreger, at den bedste måde at sikre arbejdstagernes rettigheder på i de lande, virksomhederne flytter til, er at bidrage til, at der bliver opbygget stærke fagforeninger, der selv kan varetage de ansattes interesser. Hidtil har kun to sager været indbragt for det danske kontaktpunkt. Det er sagen om Mærsk Medical i Malaysia (nu Unomedical), der ikke ville anerkende de ansattes valg af fagforening, og sagen om Tvinds bananplantager i Latinamerika. Ib Maltesen mener ikke, at danske virksomheder har specielt højere moral end andre landes, så han tror, det er en tilfældighed, at der kun har været to klager over danskejede firmaer. - Jeg tror, det har en vis præventiv virkning, at retningslinjerne findes, og virksomhederne ved, at der eksisterer et system, der kan belyse og løse problemerne eller skabe offentlighed om virksomhedernes optræden, hvis ikke problemerne bliver løst. Det er i sidste ende regeringerne, der har ansvaret for, at virksomhederne følger retningslinjerne. Et af de lande, hvor det er allersværest at skabe opmærksomhed om retningslinjerne, er Kina. For nylig skulle 125 internationale fagforeningsrepræsentanter deltage i et seminar om OECD s retningslinjer i Kina, men en uge før det skulle holdes, aflyste Kina hele arrangementet. Det har hverken OECD eller de pågældende organisationer kunnet stille noget op imod, for retningslinjerne er baseret på frivillighed, så hvis et land nægter at samarbejde, kan man intet stille op. OECD OECD består af 30 industrilande primært i Europa. Men USA, Canada, Australien, New Zealand, Japan og Korea er også medlemmer. Organisationen samarbejder med 70 andre lande. Retningslinjerne kan læses på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kontaktpunkt.

15 Af Bjarne Kjær får fri TDC-ansatte får fri ved børns indlæggelse Telekoncernen TDC mente ikke, at dens medarbejdere er omfattet af den nye overenskomsts bestemmelse om frihed ved børns hospitalsindlæggelse Det står nu klart, at alle, der er omfattet af industriens overenskomster, også er omfattet af den nye bestemmelse om frihed med fuld løn i op til fem dage ved børns hospitalsindlæggelse. Også selv om en virksomhed eventuelt har en lokalaftale om andre bestemmelser omkring frihed ved blandt andet børns sygdom. I en faglig voldgift rejst af CO-industri for medlemmer af Dansk Metal mod Dansk Industri for TDC har DI nu anerkendt CO s krav om, at TDC-ansatte også er omfattet af den nye bestemmelse. Efter snart et års uoverensstemmelse mellem TDC og medarbejderne om fortolkningen af den nye bestemmelse er der nu enighed mellem parterne. Dansk Industri erkender, at TDC-medarbejderne er omfattet af overenskomstbestemmelsen fra foråret 2004, og at medarbejderen derfor har ret til frihed og fuld løn i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse. TDC er endvidere indstillet på at betale fuld løn for to medarbejdere, der i perioden efter bestemmelsens ikrafttræden har taget fri for at være hos deres børn under hospitalsindlæggelse. Dansk Industri og TDC mente, at TDC s medarbejdere alene var omfattet af en lokalaftale fra foråret 2001 om frihed ved barns første sygedag. CO-industri anklagede TDC og Dansk Industri for overenskomstbrud, men i forbindelse med den faglige voldgift blev der enighed mellem parterne om at afslutte sagen således, at TDC anerkender, at medarbejderne er omfattet af bestemmelserne i Industriens Funktionæroverenskomst om frihed og fuld løn ved barns hospitalsindlæggelse, og at TDC efterbetaler medarbejderne. Områdeleder i CO-industri Peter Rimfort er tilfreds med udfaldet af sagen. Det viser, at overenskomstens bestemmelser går forud for eventuelle lokalaftaler. At der skulle gå næsten et år, før Dansk Industri og TDC nåede frem til den erkendelse og bøjede sig, kan imidlertid undre, siger han. Barns hospitalsindlæggelse Industriens overenskomster (Industriens Overenskomst 29 stk. 2 og Industriens Funktionæroverenskomst 11 stk. 13) siger om Barns hospitalsindlæggelse: Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der pr. 1. juli 2004 frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år. Retten til frihed med løn følger det enkelte barn, hvorfor der maksimalt kan gives indehavere af forældremyndigheden, der er omfattet af overenskomster, hvori Dansk Industri er part, 5 dages frihed med løn inden for en 12 måneders periode. Friheden fordeles mellem indehavere af forældremyndigheden efter deres skøn. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Der ydes fuld løn (svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt, d.v.s. personlig løn plus fast påregnelige tillæg f.eks. forskudttidstillæg, holddriftstillæg, bonusordninger, pensionstillæg og øvrige systematisk forekommende tillæg) I det omfang virksomheden ikke er berettiget til refusion fra kommunen, ydes refusion af lønudgifterne fra Industriens Barselsfond. CO-Magasinet side 14-15

16 Internationa International fagbe Mystik om studehandel med Wal-Mart Udviklingen er måske ved at vende for den amerikanske butiksgigant Wal-Mart. Koncernen har mistet sin topplacering på Fortunes top-ti liste over de mest respekterede virksomheder, aktiekurserne stagnerer og førende amerikanske politikere som senator Edward Kennedy er bekymret for koncernens mørke sider, skriver Global Unions. Baggrunden er blandt andet oplysninger om udbredt diskrimination og gentagne rapporter om koncernens dårlige behandling af sine ansatte, som end ikke stort anlagte reklamekampagner kan rette op på. Beslutningen om at lukke en forretning i Canada, hvor de ansatte havde meldt sig i fagforening, har ikke øget den multinationale koncerns anseelse. Det blev heller ikke bedre af, at Wal-Mart næsten samtidig blev taget i at misbruge unge til farlige job. Dertil kommer, at de føderale myndigheder i USA er ved at kulegrave en mystisk studehandel mellem Wal-Mart og George W. Bush s regering. Aftalen betyder, at Wal- Mart bliver advaret 15 dage i forvejen, inden myndighederne foretager inspektion af, om forretningerne overtræder forbud mod børnearbejde. Den meget specielle aftale vækker bekymring mange steder i USA. Ikke mindst fordi Wal-Mart var en af hovedsponsorerne bag Republikanernes og George Bush s valgkamp i fjor. Senator Edward Kennedy siger, at myndighederne må kigge Wal-Mart efter i sømmene. Koncernen køber hovedparten af sine varer i lavprislande, og den betaler sine 1,2 millioner ansatte de lavest mulige lønninger for at sælge de samme varer. Samtidig overtræder firmaet forbud mod børnearbejde, tvinger de ansatte til overarbejde uden betaling, lukker forretninger, når de ansatte organiserer sig og diskriminerer kvinder og farvede, siger Kennedy. Ny generalsekretær i EMF Den europæiske sammenslutning af metalarbejderforbund EMF har på et eksekutivkomitémøde enstemmigt valgt Peter Scherrer som ny generalsekretær. Peter Scherrer var opstillet som kandidat til posten af det tyske metalarbejderforbund IG Metall, hvor han har været aktiv i mange år specielt inden for stålsektoren. Tidligere har han arbejdet med projekter i Central- og Østeuropa og med aktiviteter i Hans- Böckler-stiftelsen. Han er uddannet låsesmed og har været medlem af IG Metall i mere end 31 år. Peter Scherrer overtager posten efter Reinhard Kuhlmann, der har været generalsekretær siden Nepal fængsler faglige ledere Den internationale fagbevægelse har øget presset på myndighederne i Nepal i et forsøg på at tvinge dem til at løslade fængslede fagforeningsledere. Fængslingen af fem ledere fra Nepals faglige landssammenslutning NTUC har givet anledning til verdensomfattende protester. Ifølge Frie Faglige Internationale ICFTU er fem faglige ledere i dag fængslet. Tidligere har internationale fordømmelser af fængslinger af fagforeningsaktivister ført til løsladelser af tre fængslede. På baggrund af, at Nepals konge i et dekret har bestemt, at faglige møder kun må finde sted indenfor på fagforbundenes egne kontorer, vil ICFTU kræve, at myndighederne Klip fra fagbladene Mistillid og overvågning i TDC»Tingene går ovenfra og ned. Aldrig omvendt. Og selv om personalepolitikker og virksomhedsvisioner siger det modsatte, så er der ingen dialog. Og det vil jeg gerne have, at den øverste ledelse bliver opmærksom på. Jeg mener, det er menneskeligt, at vi gerne vil gøre vores job så godt som muligt, og alligevel skal vi udsættes for stress, mistillid og overvågning konstant. Det er respektløst.«fællestillidsrepræsentant Susanne Lind Frederiksen, TDC Erhverv, i Metal (Dansk Metal). Hun har sagt farvel til TDC efter ti år for at blive parkeringsvagt. SU som meddelelsesforum»personalepolitikken har ringe kår på mange arbejdspladser. Enten har man ingen politik, eller også er den suverænt ledelsens. Andre steder har man politikker, men de er forældede eller bliver ikke brugt. Medarbejderrepræsentanterne i virksomhedernes samarbejdsudvalg (SU) har krav på medbestemmelse og medindflydelse ifølge samarbejdsaftalen. Men virkeligheden er, at mange ledelser i stedet bruger SU som et meddelelsesforum, hvor cheferne orienterer om egne beslutninger. Men det er jo ikke en måde at samarbejde på.«samarbejdskonsulent Kurt Bosse i HK privat (HK) Gider ikke være kede af det»nogle er gået helt ned med flaget og har været sygemeldt siden. Det fortæller lidt om, hvor glade folk er for at være her. Der er ikke mange, der ikke har haft ti års jubilæum. Men jeg har sagt til dem, at vi gider altså ikke gå og være kede af det de næste to år. Det handler om at få folk til at bevare troen på sig selv. Og hvis jeg er med til samtalen, kan jeg sparke lidt til dem. Jeg kender dem jo.«fællestillidsrepræsentant Lis Knudsen, persiennefabrikken Faber i Ryslinge, i Fagbladet (3F). Fabrikken flytter i 2006 det meste af produktionen til Polen.

17 l fagbevægelse vægelse sikrer de faglige lederes sikkerhed og at man sørger for, at fagforeningerne kan arbejde frit. Politiet har bl.a. stormet fagforbundskontorer udstedt ordre om, at omkring 200 fagforeningsledere, politikere og repræsentanter for menneskerettighedsorganisationer ikke må forlade hovedstaden Kathmandu. Nepals LO har bedt FN s arbejdsorganisation ILO om at drøfte forholdene i Nepal på et møde senere i denne måned. Fordømmer mord i Irak Irak bliver et stadigt farligere sted for fagforeningsmedlemmer, mener Frie Faglige Internationale ICFTU, der fordømmer mordet på den irakiske fagforeningsformand Ali Hassan Ebd for nylig. Han var leder af Olie- og Gasarbejdernes Fagforbund og blev myrdet på vej hjem tæt ved Al Doraholieraffinaderiet i Baghdad. Den myrdede var en af de første til at organisere arbejderne i olieindustrien straks efter Saddams fald i april Ifølge Hadi Saleh, der er international sekretær i Iraks faglige landssammenslutning IFTU, er tortur og mord på faglige ledere i Irak blev et stadigt større problem i et land, hvor faglige ledere stadig arbejder under fagforeningsfjendske love fra Saddam-tiden. ICFTU er også dybt bekymret over de stadig flere kidnapninger af faglige ledere i Irak. Ifølge opgørelser fra den internationale sammenslutning af journalistforbund IFJ er 72 journalister og mediemedarbejdere blevet dræbt siden konflikten begyndte, heraf er halvdelen irakere. Electrolux vil fremskynde udflytninger 27 Electrolux-fabrikker i Vesteuropa, USA og Australien er i farezonen i forbindelse med koncernens overvejelser om flytning af produktionen til Østeuropa, Mexico og Asien. Koncernen meddelte for nylig, at den vil fremskynde udflytningen af sine fabrikker som led i bestræbelserne på at øge fortjenesten. En talsmand for koncernen er ifølge pressen citeret for at sige: Hvis man sammenligner Sverige med Ungarn, er lønningerne omkring en tiendedel i Ungarn og endnu lavere i Asien. Ifølge IMF, den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund, havde den svenske koncern en nettoprofit på 728 millioner svenske kroner i 4. kvartal Året før var overskuddet 1,15 milliarder kroner. Ny hård kritik af Lidl Den tyske discountkæde Lidl bliver på ny udsat for voldsom kritik for sin måde at behandle både ansatte, forbrugere og leverandører på. Denne gang sker det via et indslag i den førende finske TV-kanal. Her talte tidligere ansatte om meget streng kontrol og ydmygende behandling af medarbejderne fra ledelsen. Bl.a. fortalte en tidligere ansat, at Lidl nærmest er besat af tanken om kontrol med de ansatte. Spiser en ansat en banan til sin frokost, skal man Internationalt nation na fortælle det til butiksbestyreren og bevise, at man har købt den et andet sted og ikke har stjålet den i forretningen. Juha Ojala, der er overenskomstforhandler i det finske fagforbund for butiksansatte PAM, bekræftede billedet af Lidl s umenneskelige ledelsesmetoder. F.eks. hvordan butiksledere gemmer kuverter med penge i forretninger. - Hvad er det man vil kontrollere på den måde, hvem er det rettet mod, og hvad tror man, at man opnår ved den slags metoder spørger han. Jan Furstenborg fra den europæiske faglige sammenslutning UNI frygter Lidl s indflydelse på hele det finske marked og at forbrugerne i det lange løb bliver taberne p.g.a. dårligere fødevaresikkerhed, dårligere varekvalitet og dyre transporter over lange afstande. LEGOs advokat var direkte modbydelig»det var første gang jeg var i en retssal. LEGO s advokat rystede mig. Han var direkte modbydelig og det føltes som om han forsøgte at gøre mig til en løgner. Jeg er ikke vant til at der bliver stillet tvivl ved min troværdighed. Jeg tror jeg kunne tåle det, fordi jeg vidste, at det måtte jeg for at få retfærdighed i mit liv. Den retfærdighed jeg manglede fordi jeg ikke fik hjælp i arbejdet.«teknisk assistent Anne-Marie Plough i TEKNIKEREN (Teknisk Landsforbund) efter landsretsdommen, der koster LEGO en erstatning på kr. efter en museskade. Duer ikke at lege Tarzan»Når der er fælles skriftlige regler, så behøver man ikke være usikker på, hvad man skal gøre. Man behøver ikke overveje, om en ulykke er værd at anmelde man skal bare gøre det. Så kan arbejdsgiverne heller ikke spille folk ud mod hinanden fx med krav om at man skal opføre sig som Tarzan.«Chefpsykolog på Arbejdsmedicinsk Klinik på Herning Sygehus Ole Nørby Hansen i Elektrikeren (Dansk El-Forbund). Han foreslår, at man på hver arbejdsplads laver regler omkring ulykker, som alle skal følge. Fusk med moms, skat og løn»funktionærforbundet slår kludene sammen med 3F s nye Private Servicegruppe og RBF i en fælles front mod de lyssky elementer i rengøringsbranchen. Mange af de aftaler, der laves med underleverandører, lugter langt væk af, at der fuskes med både moms, skat og lønninger. Derfor skal vi gerne have en ordning, der ligner vagtbranchens. En autorisation der blåstempler dem, der følger reglerne, og holder de andre væk.«næstformand Villy Nielsen i Service (Dansk Funktionærforbund/Serviceforbundet). CO-Magasinet side 16-17

18 Noter Tvinges til alkohol-test Togselskabet Arriva vil fremover systematisk teste deres lokomotivførere, men lokoførerne stritter imod. De mener, at det er helt uacceptabelt og i strid med overenskomsten. Den systematiske test er en stramning i forhold til i dag, hvor alle medarbejdere i Arriva Tog skal være parat til at blæse i alkoholmeter på forlangende. Men nu er ledelsen ikke længere tilfreds med stikprøver. Dansk Jernbaneforbund afviser ledelsens planer og påpeger, at der ikke er noget grundlag for stramningen, der vil ramme lokoførere. Forlig på det grønne område gartnere, jordbrugsassistenter og skovarbejdere har fået ny tre-årig overenskomst. Dermed er en strejke på det grønne område afværget. Formanden for 3F s grønne gruppe, Arne Grevsen, er godt tilfreds med forliget. - Perioden op til konflikten skulle bryde ud har åbenbart renset hjernen på begge sider for det uvæsentlige. Det er lykkedes os at få en modernisering af overenskomsten, hvor både økonomien og de bløde pakker er afbalanceret i forhold til det øvrige arbejdsmarked, siger han. Flertal vil afskaffe SP-ordningen Der er tilsyneladende flertal for helt at afskaffe den særlige pensionsopsparing SP. Dansk Folkeparti vil helt afskaffe ordningen og får støtte fra de to regeringspartier. I fjor suspenderede regeringen indbetalingerne af en procent af lønnen til SP indtil udgangen af i år som led i regeringens forårspakke. Afskaffes ordningen helt vil lønmodtagerne kunne beholde fire milliarder kroner hvert år til ekstra forbrug. Samtidig kommer de til at betale stort set det samme beløb i skat. De penge vil de konservative gerne reservere til skattelettelser. ATP, der administrerer SP, har dannet Folkebørsen, så lønmodtagere selv kan investere deres SP-indestående. Dansk Folkeparti udelukker ikke, at SP kan blive åbnet for, at folk frivilligt selv kan indbetale yderligere beløb. Globalisering presser 10 brancher Globaliseringen rammer ikke kun industrien og landbruget. Fremover vil også en lang række andre brancher risikere at miste tusindvis af arbejdspladser til udlandet. Det mener professor ved Handelshøjskolen i Århus Anders Drejer. Ifølge ham er de ti brancher, der er mest udsatte for globaliseringens negative og positive kræfter: Landbruget, bygge-, rejse-, industri- og transportbranchen, bankerne, tv- og audioproducenter, underholdningsbranchen, de højere læreanstalter og mediebranchen. I dag er ca danskere beskæftiget i disse ti brancher, skriver Børsen. Fald i portostøtte koster 500 job Bortfaldet af portostøtten for et år siden til fagpressen, uge- og månedsblade har kostet 500 fagblade livet og 500 ansatte har mistet deres job. Det skriver bladet Civiløkonomen, der kalder regeringens og Dansk Folkepartis beslutning om at lukke for støtten til portoudgifterne for en lang række blade for en politisk brøler. Samtidig er kvaliteten og sideantallet skåret ned på de tilbageværende blade. Umiddelbart sparede staten knap 180 millioner kroner, men det skal vejes op mod bortfald af skatteindtægter og øgede arbejdsløshedsudgifter, så den reelle besparelse er langt, langt mindre. EU-afstemning i september Tirsdag den 27. september skal danskerne til afstemning om EU s nye forfatningstraktat. Det ligger klart efter et møde mellem Socialdemokraterne, de radikale og regeringspartierne. Ved afstemningen skal vælgerne alene tage stilling til den nye forfatningstraktat. Danmarks nuværende EU-forbehold påvirkes ikke af afstemningen. Ansatte mistrives i NESA Arbejdsforholdene i energiselskabet NESA s kundecenter er så uacceptable, at HK Industri, København, har startet en eftersøgning af nuværende og tidligere ansatte, som vil være med til at belyse vilkårene. Gennem annoncer i en række aviser forsøger fagforeningen at finde interesserede, som vil være med i en fokusgruppe, der kan danne baggrund for en nærmere analyse af arbejdspladsen. - Vi har haft mange henvendelser fra frustrerede og fortvivlede medarbejdere i kundecentret. Alle har oplevet uacceptable forhold med blandt andet dårlig behandling fra unge, uerfarne ledere, manglende overtidsbetaling, overvågning og mistillid, siger afdelingsformand i HK Industri Poul Vinholt. Rekord i konflikter De danske lønmodtagere satte rekord i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i 4. kvartal Dansk Arbejdsgiverforenings konfliktstatistik viser, at det samlede konfliktomfang var det højeste i de seneste 10 år sammenlignet med tilsvarende kvartaler. 124 overenskomststridige arbejdsnedlæggelser førte til tabte arbejdsdage. Det var især sympatikonflikter, der fik de ansatte på barrikaderne. 55 sympatikonflikter betød tabte arbejdsdage. Til gengæld var antallet af tabte arbejdsdage ved lønkonflikter kun 434, hvilket er det laveste tal i de seneste år. Tjek i a-kassen Medlemmerne af a-kasserne kan nu tjekke, om de betaler for meget i kontingent eller får for lidt for pengene. På dk har A-kassernes Samvirke samlet oplysninger om servicetilbud og priser. Der er desuden informationer om åbningstider og digital service og om a-kassernes tilbud ved ledighed, supplerende tillægsforsikringer m.m. Oversigten viser, at kontingentforskellene er mindre, end de normalt udlægges i pressen, siger formanden for A-kassernes Samvirke, Morten Kaspersen. Barselsfond på plads En barselsfond på det private område er nu på plads. Efter måneders forhandlinger er

19 arbejdsgiverne parate med prisen og betingelserne for en barselsfond, skriver Jyllands-Posten. Fremover skal alle arbejdsgivere under Dansk Arbejdsgiverforening betale 786 kroner om året pr. medarbejder til barselsfonden. Til gengæld får de udgiften til løn under barsel så godt som betalt. Ordningen træder i kraft 1. juli i år. Formanden for HK/Privat, Karin Retvig, er tilfreds med resultatet. Det afgørende er, at vi får den udligning, så mænd og kvinder bliver ligestillet på arbejdsmarkedet, siger hun. Arbejdsgiverne under Dansk Industri beholder i første omgang deres egen barselsudligningsordning. Udligningen betyder, at alle arbejdsgivere i sidste ende får lige store udgifter til løn under barsel, uanset om de har mange eller få kvindelige ansatte i den fødedygtige alder. Populære tillidsfolk De danske tillidsrepræsentanter er populære hos arbejdsgiverne, som betragter dem som et positivt bidrag til udviklingen af erhvervslivet. Til gengæld finder arbejdsgiverne fagbevægelsen gammeldags. Det viser en undersøgelse i LO-ugebrevet A4. Ni ud af ti erhvervsledere ser tillidsrepræsentanterne som en stor fordel for virksomhederne. Hele undersøgelsen kan læses på RBF klar til fusion RestaurationsBranchens Forbund skal på en ekstraordinær kongres 7. september afgøre, om RBF skal optages i Fagligt Fælles Forbund, 3F. Det forudsætter, at RBF s hovedbestyrelse siger ja til fusionen på et møde juni. Hvis kongressen også siger ja skal forslaget om en fusion til urafstemning blandt de RBF-medlemmer. Markant fald i beskæftigelsen Ledigheden faldt med fuldtidspersoner fra 3. til 4. kvartal 2004, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Tallene står i skærende kontrast til de optimistiske meldinger fra regeringen både under valgkampen og i statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale. De nyeste tal viser, at især den private sektor har tabt terræn med et fald i beskæftigelsen på I amterne har der været et fald på og i kommunerne på Især industrien er hårdt ramt. Her er beskæftigelsen faldet med 9.600, mens bygge og anlæg er faldet med personer. Integration gennem uddannelse Vi skal fastholde Danmark som et rigt land med en retfærdig indkomstfordeling. Derfor kan vi ikke blot forhøje skatten for de højtuddannede og samtidig udbetale overførselsindkomster til dem, der har så dårlige kvalifikationer, at de ikke kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Vejen frem må være et massivt kompetenceløft for de svageste grupper. Det mener næstformanden i LO, Tine Aurvig-Huggenberger, der lægger vægt i budskabet i Velfærdskommissionens rapport om, at uddannelse og integration skal gå hånd i hånd. 50 år Samarbejdskonsulent Ole Larsen, COindustri, bliver lørdag den 9. april 50 år. Ole Larsen kom til CO-industri 1. december 1998 fra en stilling i Handel-, Transport- og Service-kartellet. Forinden havde han siden 1984 været forbundssekretær i Dansk Beklædnings- og Tekstilarbejderforbund, der i slutningen af erne blev slået sammen med SiD (nu 3F). Ole Larsen, der er fra Odense, har HFeksamen og har læst naturfaglig basisuddannelse på Odense Universitet. I 1975 startede han på Roulunds fabriker i Odense, hvor han kort efter blev tillidsrepræsentant og senere fællestillidsrepræsentant og medlem af bestyrelsen for DBTF-afdelingen. Han blev i 1984 konstitueret som forbundssekretær i DBTF og valgt på kongressen året efter. I 1995 blev han ansat i HTS-kartellet, hvor han især beskæftigede sig med SU-aftalen, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer og Europæiske Samarbejdsudvalg. I CO-industri har han først og fremmest arbejdet med en helt ny struktur for Industriens Uddannelsesfond. Han har her været med til at følge de enkelte uddannelsesprojekter og sikre en bedre koordinering af indsatsen. Desuden arbejder han især med samarbejdsudvalg (SU) og med medarbejdervalgte i A/S-bestyrelser. De seneste år har arbejdsområderne også omfattet en række internationale projekter, bl.a. CO-industris arbejde med Twinning-projekter i Tjekkiet, Polen og Ungarn, hvor CO-industri sammen med en række andre organisationer har været med til at opbygge en social dialog mellem parterne på arbejdsmarkedet i de nye EUlande. Desuden har Ole Larsen arbejdet med projekter omkring integration af indvandrede på arbejdspladserne og med virksomhedernes sociale ansvar. CO-industri holder reception for Ole Larsen tirsdag den 12. april kl i CO-industris mødelokale, Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. CO-Magasinet side 18-19

20 Faglig orientering Faglig orientering Her bringes de seneste informationer om blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene, nye pjecer og tryksager, kurser og konferencer, faglige voldgiftskendelser, OK-nyt m.v. Yderligere oplysninger ligger på CO-industris hjemmeside Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OKdelen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler og A/S-Service under Medlemsservice på hjemmesiden er forbeholdt medlemmer og kræver et særligt password. Du kan høre nærmere herom i CO-industri på OK-Nyt Nye satser 1. marts 2005 trådte nye satser i industriens overenskomster i kraft. De nye satser er gældende fra begyndelsen af den lønningsperiode, hvori den 1. marts 2005 indgår. (Du kan se de nye satser på s Det er endnu ikke lykkedes at nå til enighed med Dansk Industri om regulering af prislisterne for værnefodtøj pr. 1. marts. Så snart det lykkes, udsendes en CO-Meddelelse herom. 2 ugers kursus ved fyring 1. marts 2005 trådte den nye bestemmelse i Industriens Overenskomst om ret til kursus i 2 uger i forbindelse med afskedigelse i kraft. Den omfatter medarbejdere med mindst tre års beskæftigelse i virksomheden, hvis afskedigelsen skyldes virksomhedens forhold (f.eks. omstrukturering, nedskæringer og virksomhedslukning). Udgifterne til kursus og evt. løntab i kursusperioden skal dækkes af arbejdsgiveren, i det omfang udgifterne ikke dækkes af det offentlige eller fra anden side (I-OK 37 stk. 8) Arbejdsfordeling I forbindelse med overenskomstforhandlingerne for blev der nedsat et antal udvalg til afklaring af en række udestående punkter. Omkring arbejdsfordeling er der er opnået enighed om følgende tilføjelser til overenskomstens bestemmelse om arbejdsfordeling: 1. Afskedigede medarbejdere kan ikke indgå i arbejdsfordelingsordninger, medmindre de holdes skadesløse i opsigelsesperioden. 2. Omkring weekendarbejde er parterne enige om, at på virksomheder, i afdelinger eller produktionsområder, hvor der er etableret weekendhold, indgår weekendholdet på lige fod med de øvrige i fordelingen. Ved arbejdsfordelinger, hvor weekendhold skal indgå, kan der alene etableres fordelinger af 1 uges ledighed/1 uges arbejde, idet en weekends arbejde svarer til en uges arbejde. 3. Omkring betaling ved arbejdsskade/sygdom er parterne enige om, at medarbejdere, der kommer til skade på virksomheden før eller under en etableret arbejdsfordeling, aflønnes efter I-OK 28 stk. 2, d.v.s. med fuld løn inkl. diverse tillæg. 4. Beskyttede medarbejdere deltager i lokalt aftalte arbejdsfordelingsordninger, og de er under deltagelse fortsat omfattet af overenskomstens tillidsmandsbeskyttelse. Desuden ændres ikke ved bestående praksis vedr. fristilling og suspension af beskyttede medarbejdere. ISS i Dansk Industri Rengøringskoncernen ISS har søgt optagelse i Dansk Industri. På den baggrund har der været en række spørgsmål, der har skullet afklares i forhold til Industriens Overenskomst 48 om nyoptagne virksomheder. Efter drøftelser mellem CO-industri og Dansk Industri er der indgået aftale om, at CO-industri accepterer, at der i forbindelse med optagelsen af ISS i DI ses bort fra 48 i I-OK. Denne accept har ingen præjudicerende virkning for hverken nuværende eller fremtidige medlemmer. Desuden er det aftalt, at Dansk Industri inden 2 måneder (d.v.s. senest 18. april) skal begære en faglig voldgift til afklaring af rækkevidden/forståelsen af 48 stk. 1-4 i I-OK. CO-Meddelelser De seneste meddelelser til medlemsforbundene, anført i den rækkefølge, de er udsendt: 2005/024 Forlig i faglig voldgift om børns hospitalsindlæggelse. 2005/023 OK 2005 satser og adgang til uddannelse ved afskedigelse I-OK 37 stk /022 Protokollat om ISS s optagelse i Dansk Industri samt forståelse af Industriens Overenskomst /021 Rexam Glass Holmegaard A/S / DFDS Transport A/S - virksomhedsoverdragelse / overenskomstforhold. 2005/017 TekSam har fået ny hjemmeside. 2005/020 Protokollat om arbejdsfordeling. Samarbejde Ny TekSam-hjemmeside TekSam, der er Dansk Industris og COindustris fælles udvalg for teknologi og samarbejde, har fået ny hjemmeside. På kan du hente nyheder, råd og inspiration til arbejdet i samarbejdsudvalgene.

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Din tillidsrepræsentant betyder mere for dig, end du tror

Din tillidsrepræsentant betyder mere for dig, end du tror DI og CO-industri har i samarbejde iværksat en kampagne for valg af tillidsrepræsentanter. For mere information se teksam.dk Udgivet af DI og CO-industri. Tryk: Kailow Graphic ISBN 978-87-7353-794-7 5000.4.09

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Urafstemning. Information om aftalen

Urafstemning. Information om aftalen Urafstemning Information om aftalen OK 2007 Nye rettigheder til dig Kære medlem Forliget om industriens overenskomster giver dig nye rettigheder, øger trygheden og giver god plads til kontante lønforhøjelser

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Medarbejderudvikling øger optimismen

Medarbejderudvikling øger optimismen TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Kvik Nyt. 16. oktober 2007

Kvik Nyt. 16. oktober 2007 Kære medlem Bestyrelsen i Tele afdeling 1 har set sig nødsaget til at udsende dette, der beskriver den øjeblikkelige kaotiske samarbejdssituation i TDC. Afdelingens tillidsrepræsentanter i samarbejdssystemet

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv Hovedartikel: Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Problematikken ved distancearbejde løses ikke, så længe de såkaldte eksperter bliver ved med at lave generaliserende

Læs mere

Nyhedsbrev for juli 2008

Nyhedsbrev for juli 2008 Nyhedsbrev for juli 2008 Indhold i denne udgave Hvor vigtige er dine medarbejdere? 1 Sårede hunde 1 Nu er den gal med anerkendelsen igen 2 Hvad den lokale bager godt ved 3 Fremtidsvisionen - når du ikke

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9.

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. juni 2015, 05:00 Del: Vi kan sagtens konkurrere med kineserne, polakkerne og tyskerne,

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Løntermometer. Løntermometer. Vedligehold dit lønsystem

Løntermometer. Løntermometer. Vedligehold dit lønsystem Løntermometer Vedligehold dit lønsystem DI og CO-industri har udviklet et Løntermometer til at tage temperaturen på din virksomheds lønsystem, så du løbende kan justere lønsystemet efter virksomhedens

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger,

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger, LØNFORHANDLINGER MIDT I EN FREMGANG De danske industrivirksomheder har haft en markant fremgang i produktivitet og eksport i de seneste år samtidig med, at omkostningerne er bremset op. Og de seneste tal

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen:

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen: 4/2015 Midt-Vestjylland Thise Mejeri: Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet På besøg i Polen: Noget af en øjenåbner Arbejdstilsynets rådgivning spares væk: Jensens køkken Kaj Andersen er fællestillidsrepræsentant

Læs mere

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr.

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr. Nr. 1 - august 2004 A/S NYT Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference Leder I oktober holdes CO-industris A/S-konferencer, hvor medarbejdervalgte,

Læs mere

LOKAL INDFLYDELSE P Å P R I V A T E A R B E J D S P L A D S E R

LOKAL INDFLYDELSE P Å P R I V A T E A R B E J D S P L A D S E R LOKAL INDFLYDELSE P Å P R I V A T E A R B E J D S P L A D S E R LOKAL INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger ingeniørernes muligheder for formel lokal indflydelse på

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard Den 1. maj 2009 Det talte ord gælder 1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Har I det godt? Det ser sådan ud. Jeg har det også godt. Det er klart,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47 »Lad os nu se, hvad der sker,«siger Søren Gade under middagen. Ligesom mange andre er Eyvind Vesselbo efterhånden overbevist om, at Løkke vil trække sig. Til Søren Gade siger han:»du er den eneste, der

Læs mere

Michael Pram Rasmussen overdrager roret til Søren Thorup Sørensen

Michael Pram Rasmussen overdrager roret til Søren Thorup Sørensen Formandsskifte Michael Pram Rasmussen overdrager roret til Søren Thorup Sørensen Bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen genopstiller ikke til bestyrelsen ved Topdanmarks generalforsamling i april. Fra

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

MISMANAGEMENT Dårlig ledelse i overraskende mange virksomheder i industrien Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Fredag den 13. november 2015, 05:00

MISMANAGEMENT Dårlig ledelse i overraskende mange virksomheder i industrien Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Fredag den 13. november 2015, 05:00 MISMANAGEMENT Dårlig ledelse i overraskende mange virksomheder i industrien Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Fredag den 13. november 2015, 05:00 Del: Cheferne i industrien gør det dårligt. Det påpeger

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

miaprisen for mangfoldighed i arbejdslivet INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

miaprisen for mangfoldighed i arbejdslivet INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER miaprisen for mangfoldighed i arbejdslivet 1 INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER pris MIA står for Mangfoldighed I Arbejdslivet. miaprisen er en frontløberpris til private og offentlige virksomheder, der

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

HER OG NU s femte udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s femte udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU November 2004. HER OG NU s femte udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Ændret ledelsesstil i TDC? Resultatet af medlemsundersøgelsen af de individuelle lønsamtaler

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

Krogh Rasmussen Rengøring. Personalehåndbog

Krogh Rasmussen Rengøring. Personalehåndbog Krogh Rasmussen Rengøring Personalehåndbog Med denne personalehåndbog vil jeg godt byde dig velkommen i KROGH RASMUSSEN RENGØRING. For at sikre et godt arbejdsklima og gøre hverdagen lettere, er firmaets

Læs mere

Addtech AB. Adfærdskodeks

Addtech AB. Adfærdskodeks Addtech AB Adfærdskodeks Indledning Addtech er en teknologikoncern, som tilfører både teknologisk og økonomisk merværdi i kæden mellem producenter og kunder. Koncernen driver forretning inden for udvalgte

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

2) Frivillig overførsel på overenskomstmæssige vilkår. Enkelte steder har tjenestemænd givet afkald på deres tjenestemandsstatus og er gået over til ansættelse i den private virksomhed, hvorefter aflønning

Læs mere