Laboratorier til ledelsesinnovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Laboratorier til ledelsesinnovation"

Transkript

1 Laboratorier til ledelsesinnovation om at få næse for sin egen og de fælles muligheder Af Annemette Digmann og Christian Fredsø * Er du en af dem, der står i spidsen for innovation, og oplever du, at det er svært at forny jeres måde at løse opgaverne på? Så er du ikke alene! Til gengæld er der hjælp at hente. I denne artikel beskriver vi, hvad innovation er, og hvorfor det er på dagsordenen lige nu. På baggrund af en lang række cases har vi afdækket hvilke kompetencer, der er gode at have som innovationsleder. Men innovation er også svært, og vi beskriver de mange årsager. I Region Midtjyllands innovationsenhed Midtlab arbejder vi med at finde nye veje for innovation. En af metoderne har form af et laboratorium. Du får her indblik i nogle af de vitale dele i laboratoriet. A. Indledning 1. Baggrund Det offentlige står over for store udfordringer på velfærdsområderne: 1) borgerne forventer kontinuerligt mere og bedre service, 2) det optimerede servicekrav skal leveres for færre ressourcer 3) ydelserne skal leveres med færre hænder. Denne udfordring kan kun mødes offensivt, hvis der finder innovation sted indenfor velfærdsområderne. Og vel at mærke innovationer, der løser alle tre problemstillinger samtidigt og ikke kun adresserer borgernes og de fagprofessionelles ønske om mere service og højere kvalitet ved at tilføre flere ressourcer. De mange udfordringer Innovation adskiller sig fra almindelig udvikling ved fire karakteristika: * Afdelingschef Annemette Digmann og projektleder Christian Fredsø arbejder i afdelingen Innovation & Forskning, Region Midtjylland og er tilknyttet Regionens innovationsenhed Midtlab.dk 391

2 1. Der er ofte tale om implementering af ny viden eller teknologi eller kendt viden benyttet på nye måder 2. Der er altid tale om, at innovationerne skal skabe merværdi for organisation og samfund 3. Tilgangen er eksperimenterende 4. og resultatet kan derfor ikke kendes på forhånd Innovation som en af løsningerne Innovation i ord og handling Laboratoriet som innovationsmodel I foråret 2009 fremlagde regeringen en strategi for innovation i den offentlige sektor. En strategi med mange velvillige ord og forslag til handlinger. Da strategien er født i regi af Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet, er der naturligvis fokus på dén innovation, som forskning kan bidrage med og ikke i lige så høj grad på inddragelse af åbne og ofte mere effektive innovationsmetoder. Erhvervs- og byggestyrelsen administrerer en pulje, hvis formål er at fremme den bruger- og medarbejderdrevne innovation. Puljen henvender sig både til den offentlige og den private sektor. 2. Vores afsæt Da vi begge arbejder for Region Midtjyllands innovationsenhed Midtlab har vi de praktiske og strategiske innovationsudfordringer tæt inde på livet. Vores erfaring fra Midtlabs færden i den offentlige sektor er, at der er langt fra ord til handling på toplederniveau. Ja, faktisk har de fleste topchefer svært ved at erkende, at der overhovedet er behov for innovation og fornyelse, og måske især, at de selv har ansvar for at sætte en villet og passioneret dagsorden. Der er dog også ledere og organisationer, der anerkender, at de udfordringer den offentlige sektor står overfor, kræver en radikal nytænkning. Der er dog langt fra at sætte innovation på dagsordenen til, at det opstår i praksis. 3. Problemstilling Vi forudsætter, at innovation i den offentlige sektor er et must indenfor en række områder som f.eks. velfærd og klima/energi. Derfor udvikler vi på en laboratorieform, hvor ledere kan arbejde med innovationsledelse og den modstand de måtte have for at gå i gang med arbejdet. Vi vurderer, at modstanden først og fremmest bunder i, at lederne har svært at overskue styringen og konsekvenserne, når en innovativ bølge ruller. Har lederne uklare ambitioner, og mangler de mod, passion og vision, vil de aldrig turde starte en innovationsmaskine. Vores indsats består i at gøre arbejdet med ambitioner, vision og passion til en del af ledernes strategiske, men også meget praktiske beredskab. Udfordringen for arbejdet i laboratoriet kan 392

3 formuleres i spørgsmålet:»hvordan få ledere til at turde sætte en innovativ dagsorden og stå i spidsen for den?«4. Oversigt over artiklen I den ene del af artiklen beskriver vi dels de udfordringer, vi registrerer lederne står overfor, dels lederopgaverne, ledelseskompetencerne og kravene til det personlige lederskab, hvis innovation skal på dagsordenen. I den anden del af artiklen beskriver vi dels laboratoriet, som idegrundlag og det svar, som vi vil give på udfordringer og dels det ledelsesarbejde det foregår i laboratoriet understøttet af de fremgangsmåder, vi bruger. B. Ledelsesudfordringen 1. Trends i udviklingen Der er brug for et innovativt politisk lederskab, hvis Danmark skal bidrage til Lissabon-strategien fra 2000 (og 2020 efterfølgeren) om at»blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden«. På trods af globaliseringstrategiens mange tiltag og regeringens seneste bidrag, så mangler der i høj grad et politisk, men også et organisatorisk lederskab, der kan skabe en innovativ folkebevægelse. Tværtimod ser vi mange tendenser, der spænder ben for et innovativt samfund, båret af nysgerrighed, åbenhed og handlekraft Inspireret af Mikkel Thorup 1 vil vi karakterisere udviklingen således: Åbenheden er erstattet af et samfund, der lukker sig mere og mere om sig selv, og som forskrækkes af alt der er fremmed og ukendt. Ikke så heldigt, når vi taler om fornyelse. Tillid og frihed er erstattet af frygt og et ønske om sikkerhed. Kravet om tryghed fører til en stadig mere omfattende, detaljeret og indgribende politik, der lukker alle»smuthuller«. Ikke så hensigtsmæssigt, når vi taler om fornyelse. Lederskabet og den store vision for fremtiden er erstattet af mikropolitik, hvor intet er småt nok til lovgivning. Ikke så befordrende for fornyelse. Visionen for velfærdssamfundet er erstattet af den aktuelle folkelige mening med fokus på det kendte, det hjemlige, det overskuelige. Heller ikke smart, når vi taler om fornyelse. Det politiske lederskab eller mangel på samme Hvordan holder vi samfund? 393

4 Anerkendelse af kompleksitet er sat lig med en elitær tilgang og dermed en trussel mod det letforståelige, det uforfalskede, det folkelige. Ikke så klogt, når vi taler om fornyelse. Tolerance erstattes af en fundamentalistisk tilgang, hvor verdens voksende kaos udskiftes med det sande, det rigtige, det uangribelige. Ikke så understøttende for fornyelse. Ingen frygt ingen håb men kamp Mikkel Thorups pointer er genkendelige og kan sikkert mærkes af de fleste af os. Men der er ingen grund til hverken at håbe eller at frygte, men til at kæmpe, for et hvilket som helst system vil altid have sine blokeringer og åbninger. Et samfund vil altid lække i mange forskellige retninger, som en hullet ost. Som borgere har du og jeg ansvar for at komme ind kampen, finde hullerne og koble os på de vitalistiske bevægelser, men den politiske og den organisatoriske ledelse har et særligt ansvar. Ledelse på et hvilket som helst niveau må være med til at skabe et samfund, en organisation eller en virksomhed, hvor det opleves befordrende at udfordre det eksisterende og dets omgivende sandheder. Hvorfor? Fordi innovation og specielt innovation i et demokrati altid må lukrere på og bruge det eksisterende til at sætte en ny dagsorden! Mangel på politiske visioner er en stor barriere for et innovativt Danmark. Men det er blot en af mange barrierer. De øvrige vender vi tilbage til senere i artiklen. Inden da vil vi beskrive en række karakteristiske træk vi ser ved den organisatoriske ledelse af innovation. Udfordringen for den administrative ledelse Det kreative modoprør en mulighed Embedsværket forudsættes i det, Dorthe Pedersen (2008) kalder»desperat governance«, der er en form for udviskning af klare grænser og ansvar, at påtage sig opgaven med at sætte en innovativ dagsorden i spændingsfeltet mellem kontekststyring og selvstyring. Det skal de gøre vel vidende, at der ubønhørligt hos dem selv og andre hersker tvivl om, i hvilket omfang de»nu også har styr på det rigtige og alt det man nu skulle have styr på«(pedersen 2008, 43). Dorthe Pedersen beskriver således, at de aktuelle ledelsesudfordringer og paradoksale vilkår kan mødes af tre forskellige embedsmandstilgange: pragmatisme, hykleri eller kreative modoprør. Lad det være sagt med det samme: Vi finder det kreative modoprør som den mest holdbare strategi, hvis vi vil påberåbe os retten til at være et demokrati og vel og mærke et demokrati i forvandling. Måske er den vigtigste læring af de seneste års reformer, at reformer aldrig skaber skræddersyede løsninger, og at ledelse i en genopfunden of- 394

5 fentlig sektor netop handler om at sætte en villet dagsorden, og fornemme de mange bevægelser, således»at tingene kan gøres anderledes«(efter Pedersen, red 2008, 346). Det kræver innovationsledelse! 2. Innovationsledelse Det er altid en udfordring at skulle stå i spidsen for fornyelse i en politisk ledet organisation, hvor bestyrelsens fornemste opgave er at være uenig med sig selv i fuld offentlighed. Derfor er det væsentligt kontinuerligt at klargøre sit ledelsesrum: Klargør dit ledelsesrum Hvilket råderum har jeg? Hvilke beslutnings- og handlekompetencer er jeg udstyret med? Hvilke ressourcer er til rådighed? Hvilke forventninger er der til mig? Hvem refererer jeg til, og hvordan er ansvarsfordelingen mellem mig og den overordnede eller formelle ledelse? Innovationsprojekter har det med at løbe af sporet eller at bevæge sig i helt andre retninger, end det der var planlagt. Det er sådan set en del af meningen med innovation. Det skal man ikke lade sig forskrække af, men i stedet holde fast i den overordnede idé og gøre plads til løbende evalueringer, hvor målene justeres og hvor der kan aftales nye metoder til at nå den grundlæggende idé. Det er en vigtig ledelsesopgave at sikre, at innovationsprojektet hænger sammen med den overordnede vision og strategi, så alle kan se meningen og betydningen af at projektet vil tilføre organisationen merværdi. Et innovationsprojekt står sjældent alene. De fleste offentlige arbejdspladser er involverede i mange forskellige udviklingstiltag på én gang. Der er mange, der gerne vil sætte dagsordenen. Hvis der er for mange projekter på samme tid, eller hvis de tilmed ikke er koordinerede, men også strider mod hinanden, kan der let opstå innovations-træthed. Det er en ledelsesopgave at sortere i udviklingsmængden og afgøre, hvad der passer ind i den overordnede strategi, og hvad der ikke gør: Fokuser på en sammenhængende innovationsindsats Fire ledelsesopgaver Hvad er vi nødt til og hvordan overkommer vi det? Hvilke projekter skal vi beskæftige os med, fordi de har tilknytning til organisationens overordnede mål? Hvilke projekter skal vi prøve at skærme arbejdspladsen fra at indgå i? 395

6 Strategisk ledelse Kommunikator Implementering Kultur og rammer Ledere er kun i stand til at overskue arbejdspladsens innovationsevne, hvis de af og til placerer sig i det overordnede strategiske rum, hvorfra de kan overskue ikke blot antallet af innovationer og sammenhængen mellem dem, men også hvad der vil være brug for i fremtiden. Det er ikke muligt at få øje på dette perspektiv, hvis lederne primært beskæftiger sig med den daglige drift. Ledelse drejer sig også om at være historiefortæller. Både medarbejdere og omverden skal kunne forstå»meningen i galskaben«. Når en plejehjemsleder vil skabe en institution for ældre om til et hjem, skal hun kunne fortælle historien igen og igen. Og hun skal både gøre det over for medarbejderne og de eksterne interessenter. Hvis ikke lederen fortæller sin historie, så gør alle andre det. Lederen kan ikke styre andres meningsdannelse, men kan forsøge at påvirke den og skal påvirke gennem fortællingen om, hvorfor»vi gør som vi gør«. Hvis alle skal kunne koble sig på den nødvendige innovation, er det en ledelsesopgave, at være medproducent på fortællingen om den gode ide. Ligeledes er det vigtigt at sikre, at innovationer får gennemslagskraft i den organisatoriske praksis. Produktion af varm luft er let nok. Det er vanskeligere at omsætte de gode ideer til konkrete anderledes handlinger i praksis. Til gengæld er det et uhyre centralt tema. Hvis medarbejdere og omverden får indtryk af, at innovation og dagligdagens praksis er dekoblede, så er mange ressourcer spildt. Det er en ledelsesopgave at sikre, at»det nye«får en gang på jorden! Det er yderligere en ledelsesopgave at sætte en ramme for, at læring, kreativitet og ideudvikling kan foregå. Dette kulturskabende arbejde skal man således også være opmærksom på som leder. Ser man på, hvordan mange af de nybrud, der har skabt en Nobelpris, er opstået, så er det et gennemgående træk, at tilfældet har spillet en stor rolle. Spørgsmålet er, om det er muligt at planlægge tilfældet, eller om vi må vente på, at de opstår? Vi tror på, at man kan skabe en arbejdspladskultur, hvor de geniale nybrud kommer hyppigt og det er et ledelsesansvar at hjælpe tilfældene på vej. Innovative rum En af de helt store ledelsesopgaver er at etablere den grundlæggende ramme for, hvordan innovation skal foregå. Hvordan får man skabt en organisationsform, der er åben og kreativ, uden at det hele ender i kaos? Mange offentlige organisationer er opbygget som fag- 396

7 bureaukratier, med det formål, at det altid skal være muligt at placere et ansvar. Det er bureaukratiet godt til! Til gengæld er der ikke meget plads til det nyskabende. Det skal der derfor skabes særlige platforme til. Ledelsen må sikre, at der er plads til de innovative rum og organisationsformer i de store, komplekse fagbureaukratier. Vi vil bruge markedspladsen, som metafor på ledelsens opgave. Ledelse skal arbejde for, at medarbejdere og ledere kommer i kontakt med andre og får de mange indtryk, farver, dufte, syn som en markedsplads byder sig til med. 3. Ledelseskompetencer Ledelse spiller således en altafgørende rolle, når den gode idé skal blive til virkelighed. I forbindelse med analysen af en lang række innovationer fandt vi fem kompetencer, der karakteriserer de ledere, der lykkes med at rammesætte innovation. Der er tale om analytiske roller eller kompetencer, som man kan lade sig inspirere af. Det er ikke meningen, at alle ledere på alle niveauer til alle tider skal mestre de fem kompetencer. Vi vil i stedet opfordre til, at man som den leder, der skal stå i spidsen for innovationen, bruger vores systematik som en form for tjekliste. For det første skal man være den strategiske aktør, idet det er vigtigt at have en langsigtet vision for opgaveløsningen, herunder at have fokus på virksomhedens fremtidige vilkår. Den strategiske aktør har blik for de ekstraordinære muligheder, der opstår og viger ikke tilbage for at tage store skridt for at realisere dem og udarbejder de nødvendige risikoanalyser for at nå i mål. For det andet skal man kreere et internt miljø for innovation. Ledelsesopgaven er at være kulturskaberen, der sikrer, at der er plads til kreativiteten på den ene side og systematikken på den anden. Idéudvikling er ikke meget bevendt uden kompetencen til prioritering, læring og vedholdenhed. En tredje kompetence drejer sig om at kunne lede på tværs. Skal innovation fremmes, må enhver leder kunne se ud over det interne hierarkis grænser og arbejde på tværs af organisationer for det fælles mål. Når man ikke kan lede gennem ordrer, så er det snarere den gode idé, det gode argument, påkaldelse af den fælles interesse, der kan bringe interessenterne sammen. Lederen for bordenden af det runde bord er derfor snarere en facilitator end en formel leder. Det er denne kompetence ledere har sværest ved at mestre. Vi er alle op- Fem kompetencer Strategisk aktør Kulturskaber Ledelse på tværs 397

8 lært til at kunne varetage vores eget fags, vores egen afdelings eller vores egen organisations perspektiv. Det er en helt særlig udfordring at at lægge det lokale til side og påtage sig det fælles projekts perspektiv. Personaleledelse Metode udvikler For det fjerde skal man have kompetencer til at coache sine medarbejdere ved at udfordre, stille spørgsmål og komme med ideer, der befordrer innovationen. Hertil kommer, at man skal kunne sætte det rigtige hold og have en fornemmelse for, hvornår eksempelvis en lingvist vil kunne tilføre en sundhedsfaglig gruppe netop dét, de har behov for. Endelig skal lederen have en metodebevidsthed om innovationsprocesser, så han eller hun eksempelvis ved, hvornår der skal skabes interaktion mellem forskellige vidensformer, hvornår anderledes kompetencer skal inddrages eller nye metoder skal opfindes og afprøves. 4. Personlige kompetencer Der er skrevet meget om de personlige egenskaber, der ligger bag det gode lederskab. På samme måde er der også egenskaber eller værdier, der i særlig grad understøtter innovation. Hvis I forestiller jer den leder, der af natur er regelrytter og fejlfinder i modsætning til den leder, der dristigt kaster arbejdspladsen ud i et eksperiment med chancen for at miste fodfæstet, så er ingen i tvivl om, hvem der er bedst til innovation. Mod Vedholdenhed Nysgerrighed Og det er måske den første og vigtigste egenskab vi møder her: evnen til at trives med usikkerhed og evnen til for et øjeblik at sætte den sikre drift på spil, for eksempelvis ved at undersøge, om en anden organisationsform kan sikre en mere effektiv løsning af opgaverne. Når man kaster arbejdspladsen ud på dybt vand, skal man som leder kunne rumme den modstand og den usikkerhed, der uvægerligt vil opstå. Hvis man som skoleleder vil udvikle den folkeskole, der også er god for drengebørnene og derfor vælger at vende op og ned på indretningen og flytte på vaner og grænser, så skal man have is i maven og hele tiden kunne se den overordnede vision for sig. Det kræver ikke bare mod, men også vedholdenhed. Når modstanden møder lederen, nytter det ikke, at han eller hun bliver bange og trækker sin beslutning tilbage. Man må også kunne udholde, at et valg eller et eksperiment mislykkes, og at man er nødt til at lukke det for derefter at reflektere over, hvordan det kun gå så galt, så man kan lære af sine fejl. Den innovative leder er nysgerrig, undersø- 398

9 gende og kaster sig gerne ud i eksperimenter uden at kende slutresultatet. Hvis et udviklingsprojekt eller eksperiment begynder at gå i stå eller køre af sporet, så er det her, at man skal være vedholdende og hjælpe medarbejderne til at fortsætte og/eller måske forsøge sig med en anden metodik eller noget helt tredje. Dét at fokusere på muligheder frem for begrænsninger er en vigtig ledelsesegenskab. Endelig er man som leder altid rollemodel for medarbejderne. Det betyder i denne sammenhæng, at lederen må gå foran, også når det drejer sig om at være innovativ; enten ved at sætte sig selv og sin ledelsesadfærd på spil, eller ved selv at kunne få nyskabende ideer og acceptere at alle andre også er i stand til at være kreative. Optimist Rollemodel C. Innovationsbarrierer Manglen på et politisk lederskab, der kan sætte en ambitiøs vision for velfærdsproduktionen, er en barriere for innovation. Men der er mange andre. Nogle drejer sig om rammerne, andre om manglen på strategisk ledelse og endelig kan personligheden også være en barriere. Nogle af de væsentligste barrierer er: Størrelsen og kompleksiteten i de offentlige virksomheder kan være hæmmende for innovation. De store fagbureaukratier kan være tunge at danse med, når noget nyt skal introduceres. Faggrænser og en stærk faglig identitet kan gøre det vanskeligt at åbne sig for andre tilgange. Offentlighedsloven, der betyder, at offentlige virksomheder innoverer i fuld offentlighed, kan være en anden barriere. Innovationerne foregår desuden under demokratisk kontrol med en bestyrelse i spidsen. En bestyrelse, hvor et mindretal kan glæde sig over flertallets fejl i offentligheden. Det er de færreste ledere, der har den fornødne viden om innovation og om ledelse af innovation. Vi møder stort set ingen offentlige virksomheder, der har en innovationsstrategi, og dermed mangler de en systematik for identificering, opsamling og implementering af nye ideer. Fagbureaukratier Offentligheden Mangel på viden 399

10 Strategisk fokus Driften fylder Implementering ikke indtænkt Ønske om sikkerhed Problemspotting Hjernen driller Tag fat i de samfundsmæssige udfordringer Mobiliser det bedste i alle Der mangler et overordnet strategisk fokus i de fleste offentlige organisationer og når vi taler om et flerårigt strategisk perspektiv, der indtænker de udfordringer, det offentlige står overfor, så har vi ikke mødt dette beredskab noget steds. Samtidig er mange organisationer præget af kortfristede planlægningshorisonter, hvilket dels stresser organisationen, dels forhindrer arbejdet som visionær aktør. Den daglige drift får lov til at fylde og kravet om sikker drift får altid lov til at vinde over de strategiske perspektiver og opgaver. Implementeringsfasen er sjældent indtænkt fra start. Mange projekter planlægges isoleret, og så opstår vanskelighederne, når prototypen skal implementeres i større skala og møder»not invented here«syndromet. Lederes forventning til eller ønske om, at resultatet af fornyelserne skal kunne kendes på forhånd, fordi det er utrygt at kaste sig ud i dét, man ikke kan overskue, bidrager til at innovationshøjden sænkes. (Top)ledere er trænet i at se de problemer, der kan opstå i horisonten og sørge for, at de afværges i god tid, inden de udvikler sig. Og da innovation sjældent er problemfrit, så har de større lyst til at sige nej end ja. Menneskehjernen har et center for»mis-match«, hvis funktion det er at sende faresignaler, hvis kendte rutiner udfordres. Dette sker førbevidst og er en af årsagerne til, at vi så ofte hører ledere afvise nytænkning. Måske skal vi betragte det offentliges udfordring og ledelsesbarrierne som et måneprojekt. De fleste af os kan uden tvivl stadig udfordres af præsident Kennedys ord fra 1962, hvor han på Rice University in Houston, Texas adresserede og diskuterede karakteren af og formålet med Amerikas rumprogram.»we choose to go to the moon in this decade and do the other things, not because they are easy, but because they are hard, because that goal will serve to organize and measure the best of our energies and skills, because that challenge is one that we are willing 400

11 to accept, one we are unwilling to postpone, and one which we intend to win, and the others, too.«, September 12, 1962 Budskabet er klart: Politiske såvel som organisatoriske offentlige ledere skal turde ville noget med samfundet og dets udvikling. Og ambitionerne skal være så kraftfulde, at de fortjener at du, jeg og alle andre kan koble sig på og se det meningsfulde i projektet. Og for at tage tråden op fra Mikkel Thorup, så skal der tages et opgør med mikropolitikken, for at sætte samfundets dynamiske kræfter fri. D. Innovationslaboratorier 1. Idégrundlag For at realisere innovationspotentialet i den offentlige sektor, har vi udviklet på læringsformen laboratoriet, der må betragtes som et praktisk arbejdsrum under kontrollerede forhold, hvor prototyper kan skabes på tegnebrættet og testes. Ideer og tankesæt kan modnes, udvikles og prøves af, og der slipper kun det ud, som den enkelte leder er klar til at gøre noget ved uden for laboratoriets»mure«. Når vi taler om idé, skal det forstås i betydningen, løst koblede tankespor eller linjer, der kan åbne sig i flere retninger og rumme flere handlinger. Se senere eks. om»mobilitet«på side 410. Ideen udfordrer os altid ved at spørge:»gad vide hvilken kraftfuldhed jeg besidder, og hvad mon jeg er i stand til at gøre?«. Laboratorier de kontrollerede arbejdsrum Den gode ide tilkobler os Laboratoriet, som idé, rummer ud over dets eksperimenterende karakter også en linje, der fokuserer på a)»opløsning«og demontering b) skabelse og samskabelse, samt c) passion og vitalitet. Tilsammen vurderer vi, at laboratoriet som form, kan forholde sig til de barrierer, vi beskrev tidligere i artiklen. a. Opløsning eller demontering som et spor i laboratoriet trænger sig på for at skille de kategorier ad, som vi i vores levede liv, rutiner og fagforståelser binder sammen for at skabe handlekraft og momentum for indeværende. Men hvis noget nyt skal dannes, skal byggestenene i al deres simpelhed og flygtighed gøres synlige på samme måde, som når kemikere skiller molekyler ad i dets bestanddele af atomer, for at sætte dem sammen på nye måder med nye egenskaber. Det fastlagte opløses 401

12 Kviksandet bliver tyderligere Skabelse og samskabelse Lysten driver værket Molekylet og atomet Deltagere i laboratoriet skal derfor i kontrollerede omgivelser gives et opløsningsmiddel, så det kan gøres synligt, at vi i en vis udstrækning baserer individuelle og kollektive sandheder på midlertidighed, flygtighed og ofte står ovenpå kviksand. Og netop derfor må vi være på»farten«og tænke i bevægelse af os selv, af feltet, af samfundet. At være på farten handler ikke om at fare stresset afsted med 420 km i timen, men om at forholde sig til det vedtagne. b. Skabelse og samskabelse skal ske, fordi vi tror på, at mennesket er et skabende væsen, både som sig selv og i flok. Vi tror på, at der er en»ole opfinder«i os alle, og at denne drivkræft er bundet i den udforskningstrang, som er nødvendig, for at vi overhovedet kan tilegne os verden og begå os i den. Samskabelse fordi andre mennesker kan udgøre den anderledeshed, der beriger og bringer ens eget perspektiv videre. Samskabelse er også med til at legitimere den indsats, der skal sættes i værk. c. Passion og vitalitet. Vi skal bevæge os selv og hinanden. Vi skal have noget for i og med verden, som vi i første omgang selv skal kunne mærke. Passionen er en drivkræft i det at skabe. Passionen opstår, når vi kobler os sammen med en idé, eller snarere lader ideen og os selv opstå sammen, som én figur, og dermed ikke bliver i stand til at skelne os selv fra ideen. Vi bliver så at sige ideen, hvilket ikke må forveksles med fravær af refleksion. Vitaliteten opstår netop, når vi bliver lidt»maskinagtige«og brænder for sagen og næsten ikke kan vente på at erfare, hvad denne idé, disse ord, disse sætninger, genstande eller handlinger er i stand til at gøre i verden. Passionen og vitaliteten er for os altid koblet til det at rive noget ud af dets sammenhæng, og gøre det til en»minoritet«, som atomet er det i forhold til molekylet. Indtil videre har vi arbejdet med laboratorieformen i forskellige sammenhænge: fra en specifik ledergruppe, hvor ledelsen havde besluttet, at der skulle gennemføres radikal innovation på udvalgte områder til det åbne kursus, hvor deltagerne melder sig for at høre mere. Laboratoriet skaber tid til innovation I laboratoriet kan ledere komme til at udøve det praktiske ledelsesarbejde, som de under alle omstændigheder skal gøre, hvis de vil arbejde med innovation. Arbejdet i laboratoriet er således kendetegnet ved, at lederen leverer et konkret stykke ledelsesarbejde, på samme måde som enhver leder på vej i tog til og fra København 402

13 eller på vej til USA vil bruge togtiden eller flyvetiden til arbejde. Der er intet»som om«-arbejde i laboratoriet, men til gengæld både lederkolleger og laboratorieledere til at indgå i samarbejde og dialog med. Sigtet er ikke at gøre ting rigtige, men at gøre de rigtige ting. Lederarbejdet i laboratoriet består først og fremmest i at skabe tydelighed om, hvor ledelsesarbejdet med innovation overhovedet begynder, og hvordan det kan forstås, løbes i gang og eskaleres. Og som det mest centrale skal vi indse og tillade, at tvivlen er vores hjælper i innovationsarbejdet, selvom det kan være dybt provokerende. Vi må spørge os selv om, hvad der skal til for at drive offentlig virksomhed i år Og først og fremmest skal vi væk fra en ensidig opfattelse af, hvad og hvordan det offentlige skal handle, organisere, styre og lede indenfor en lang række områder for at skabe værdi. Faldgruben er ellers, at vi uopmærksomt kommer til at effektivisere og tænke nyt om det irrelevante, og dermed blot skaber mere af det samme. Derfor er arbejdet med Innovation in mind ikke til at komme udenom i laboratoriet. Det handler om mennesker og det, der foregår mellem ørerne på os det handler om vores måde at sanse på, vores perspektiv og tænkning, der åbner og lukker for, hvad vi ser og kan komme til at gøre. Målet er populært sagt, at få næse for sit eget syn, på baggrund af de udfordringer, som man selv og den offentlige ledelse står overfor. Ledelsens vedholdenhed består i ubønhørligt at stille sig selv og andre spørgsmålet:»arbejder vi med og gør vi det rigtige?«. Og med denne baggrund gælder det om at sætte en villet og passioneret innovativ og visionær dagsorden! Men det er også her, at udfordringen for alvor ligger! Det vender vi tilbage til senere. Laboratoriemodellen må aldrig stivne i en fast form og vi vil fortsat videreudvikle ideen i samarbejde med offentlige og private aktører. Hvert laboratorium er et forsøg på at skabe det unikke vel vidende, at det aldrig opnås fuldt ud. Men bestræbelsen er allestedsnærværende. Laboratoriet giver plads til tvivl Og til den mentale forberedelse og beredskab Laboratoriet er en flydende form Vi og andre har lært meget fra det første laboratorium i foråret 2009 til det seneste, som vi gennemførte et halvt år senere. Der gives mange mellemregninger, men dem vil vi spare læseren for og her kort beskrive arbejdsprincipperne og modellen, som det ser ud nu. 403

14 Visioner er en drivkraft Myndighed ogkyndighed hånd i hånd Visioner forudsætter passion Passion skabes af de små besættelser 2. Vision, passion og motiv laboratoriets drivkræfter Slaget står om imagination. Vi har alle forestillinger om, hvordan vi bør holde samfund. Embedsmand eller ej. Vi har alle meninger. Lidenskab. Måske sågar visioner. Og vi tager valg hver eneste dag. Men vi har også»nødvendigheden«tæt inde på livet; færre hænder, større og andre forventninger og krav, færre ressourcer. Hvilket alt andet lige er set i en lineær tilbageskrivning af de fremtidsbilleder, vi tegner ud fra vores eksisterende»teknologi«og måde at gå til opgaverne på. Laboratoriet udgør den ramme, der skaffer ledelse mulighed for at finde motiv og passion for enten at sige»ja«eller»måske«til at ville sætte en innovativ dagsorden med retning og indhold, der beriger enten borgere, brugere, patienter, ansatte eller politikere. Vi forsøger at understøtte, at den bemyndigelse og den kyndighed, der opstår i laboratoriearbejdet, gør det mulig at overskride vedtagne og uhensigtsmæssige betragtninger på sågar hvad som helst. Uden passion er det svært at sætte en vision med saft og kraft, som man selv og andre tror på. Uden motiv, hvad enten det er forargelse, problemer eller drømme, er det svært at finde retning for mulige handlinger.»en stor leder har mod til at opfylde sin vision fra lidenskab, ikke holdning«, siger ledelseseksperten John Maxwell. Uden tvivl har vi alle mødt den slags ledere, og mærket styrken i deres autensitet og i deres forholden sig til verden. Hvordan får vi så»fremkaldt«lidenskaben både den individuelle og den kollektive? Lad det være sagt direkte. Vi kan med vores tilgang næppe fremmane en lidenskab, der ikke allerede i forvejen er ved at samle sig i styrke. Vi vurderer, at vi understøtter lederes spirrende eller udfoldede lidenskab ved at give os selv mulighed for at gå ind i laboratoriet enten som store hærførere, forargede borgere, ledere med drømme, forældre med visioner, eller som stolte fagprofessionelle. Kort sagt at være det, vi er fyldt og gennemstrømmet af, og bruge det som brændstof. Vi oplever, at der jf. Mikkel Thorups budskaber tidligere i artiklen er brug for, at samfundets andethed, de stemmer, der ikke altid kan få den rigtige lyd i de systembaserede kommunikationskanaler, får rum og luft. Vi operationaliserer dette i, hvad vi kalder,»postkort fra fremtiden«. 404

15 Postkortene er i deres form som»adgangsbillet«forsøgt beskrevet således, at vi minder hinanden om, at der tidligere i historien er sket paradigmeskift og fundamentale ændringer i måden at betragte verden og dens indretning på. Med et billede kan det f.eks. illustreres med et skib ved verdens ende på vej ud over kanten. Det var dengang jorden blev rund! Men vi bruger også andre indgange, som f.eks. at tage en virtuel borger eller bruger med. Postkortenes budskaber deles og bruges løbende implicit undervejs i de 24 timer et laboratorium f.eks. kan forløbe. Postkortene udformes af lederne forud for»selve«laboratiet. De 24 timer, som laboratoriegrænse, er kun vejledende. Og selve laboratoriets udbredelse handler ikke om grænsen, kursusramme/forløb eller ej. Det handler om, hvordan vi kobler laboratoriarbejdet til de eksisterende mentale og praktiske handlinger, lederne allerede er fyldt af. Måske kan det ideelt set sammenlignes med Science fiction filmen,»avatar«, hvor rytter og hest kobler sig mentalt sammen, og derigennem opnår en unik styring sammen. Postkort som adgang til laboratoriet Laboratoriet er både rummeligt og virtuelt I laboratoriet skaber vi et spændingsfelt mellem kulturbestemte roller og person mellem det, du og jeg måtte se og mærke om vores samfund, som dem, vi nu engang er og den, vi er som ledere i et system med de handlinger, vi faktisk gør for at mobilisere organisatoriske og menneskelige styrker. Vi indføjer og arbejder med den lille borende tvivl:»kan det virkelig passe...?«og lader samskabelse være et væsentligt element for at komme tættere på. 3. Innovationsspørgsmålet laboratoriets krumtap To solve a problem is always to give rise to discontinuities on the basis of a continuity which functions as Idea. Once we»forget«the problem, we have before us no more than an abstract general solution, and since there is no longer anything to support that generality, there is nothing to prevent the solution from fragmenting into the particular propositions which constitute its case«(deleuze 2004:202) 405

16 Stil det gode innovationsspørgsmål Udfordrer det vedtagne Krav til innovationsspørgsmålene Vi ser arbejdet med innovationsspørgsmålet som laboratoriets krumtap, fordi det udfordrer og træner»innovation in mind«. I dette blik kommer innovation til at handle om at fremkalde nye mulighedsrum for tanke og handling. Fokus er rettet mod at kunne komme til at stille spørgsmål til selvfølgeligheder, og det vi tager for givet. Det vil nødvendigvis medføre, at svaret ikke bare er givet, enten som f.eks. en kulturproblematisering, et demografiproblem eller et informationsproblem. Vi forsøger at tage livtag med den gamle historie om»som du råber i skoven, får du svar«. Vi prøver at løsne den fastlåsthed, der ofte opstår mellem et problem og dets løsning, og som legitimt nok ofte skyldes vores normer, faglige baggrund, magelighed eller angst. Vi har erfaret, at ledere har ganske svært ved at give sig selv mulighed for at opstille spørgsmål, de endnu ikke har svar på, i det tilfælde, at de efterfølgende bliver hængt op på resultatet. Kongevejen til at åbne den fastfrosne logik mellem problem og løsning er at forskyde spørgsmålet, ved at stille andre spørgsmål end de oplagte. Rådet er: Lad være med at levere det forventede og ønskede overfor dig selv, overfor andre. Det gode spørgsmål søger at finde ind til det, der endnu ikke er aktualiseret, men som forekommer virtuelt alt det, der ligger i det sagte, men ikke siges. I laboratoriet skabes lederens innovationsspørgsmål i et samarbejde mellem lederen, lederkolleger og laboratorieleder. Innovationsspørgsmålet skal fyldes med livskraft, så det både udtrykker en bestræbelse og vision, der fortjener, at medarbejdere yder deres bedste og at løsningen ikke eksisterer på forhånd, men kan formuleres som spørgsmål, der sætter os i gang med at undersøge. Som når Philips, Amsterdam, konstaterer, at deres opgave ikke nødvendigvis er at lave støvsugere, men at sikre, at der ikke er skidt på gulvet, så folk bliver syge, hvilket er en ganske anden idé, der åbner for flere løsninger, og som angiver en anden forretningsmodel. Eksempler på innovationsspørgsmål Som når en leder i et ministerium går fra at undersøge, hvordan mobilitet kan gøre mindst muligt skade på miljøet til at fokusere på, hvordan mobilitet kan forbedre miljøet. Spørgsmålet forskyder fokus og åbner for andre løsningshorisonter. Som når fagforeningen flytter sit blik fra at hjælpe ledige i arbejde til at hjælpe folk, mens de er i arbejde, så de ikke bliver ledige. 406

17 Som når spørgsmålet på en konference om arbejdsmiljø lyder:»hvordan undgå arbejdsulykker?«bliver forskudt til et spørgsmål om»hvordan springer vi år 1 over, når vi ved, at 39% af alle arbejdsulykker sker det 1. år, man er ansat?«. Der er stor forskel på en formulering, der siger»0 arbejdsulykker«til»hvordan springer vi år 1 over?«. Intentionen er den samme men den energi, der ligger i den sidste formulering, er mere intens. Som når Fredericia kommune, der er en gammel industriby med gennemsnitligt flere mennesker på overførselsoverenskomst, ønsker at gøre så mange som muligt selvforsørgende og får flyttet fokus fra mere tvang, mere straf og mere kontrol til innovationsspørgsmålet: Hvordan får mennesker lyst til at bidrage? Eller til fans af boldspil. Der er i f.eks. fodbold også noget, der ikke er aktualiseret, som ikke er fodbold, og som fodbold ikke erkender. I fodbold eller i ethvert andet boldspil er der bibeholdt noget af det, der er fravalgt for at boldspillet kunne blive netop dette boldspil, og ikke eksempélvis håndbold og det er dette»noget«innovationsspørgsmålet indrammer det endnu ikke aktualiserede. Det handler om at undersøge»mission statements«. Og ofte er logikken indlysende, men dybt provokerende. Spørgsmålet skal forskydes. Og de gode spørgsmål er med til at åbne for store ideer. Ledelsesforskeren Garry Hammel (2008, MM4) siger det på denne måde:»innovation handler mere om ideernes kraft end om budgettets størrelse. Det, der skal til, er store ideer, som har styrken til at forandre spillereglerne«. Det gode spørgsmål åbner for store ideer 4. Knudepunkter og skalering laboratoriets benzinpumpe Udfordringen i arbejdet med innovation er kendt stof. Hvordan tænker vi ud af boksen og får vores genialiteter omsat? Lad os bare mane til forsigtighed. Det vil klæde os alle med en vis portion ydmyghed. Vi har måske nok nogle gode bud på normative anbefalinger, men det er væsentlig sværere at gøre det. a. At samle sig selv i et knudepunkt af energi Hvad er på spil for ledere, og hvad består deres tænken ud af boksen i, når vi taler innovation og strategi? Vi har erfaret, at det for ledere specifikt handler om at overbevise sig selv om det nødvendige»i al den snak om innovation«, og dernæst at have mod til at sætte en villet og passioneret innovativ og visionær dagsorden. Spørgsmålet er, Træning i at være tilpas med innovation 407

18 hvordan ledere kan komme i en situation, så lidt kaos og frisk luft kan gennemtrænge vante forestillinger og så vi samtidigt er i stand til at kunne være i det? Fornem omfanget og det kraftfulde i din ide Der findes ingen universel løsning, men det er vigtigt, at vi retter fokus på at træne ledernes mod, passion og vedholdenhed. Ofte fraviger ledere innovationsopgaven, fordi de ikke har mærket eller blot fornemmet omfanget og kraftfuldheden i ideens styrke og i dens mulige praktiske konsekvenser (jf. Hammel). Vi arbejder med dette ved at teste innovationsspørgsmålet for dets visionære højde og for dets egenskab til at blive brudt ned i operationelle størrelser. Denne læring indenfor laboratoriets rammer er med til skabe bare et minimum af sikkerhed for lederne, idet man har set og mærket ideens vingesus, samtidigt med at man ved, at den kan forklares og arbejdes videre med af de folk i og uden for organisationen, der både har kyndighed og myndighed til at gøre det. Filosoffen Gilles Deleuze indrammer udfordringen utroligt smukt: To learn is to enter into the universal of the relations which constitute the Idea, and into their corresponding singularities.«(deleuze 2004:204) Træn og bliv fortrolig med din passion Test innovationskraften i din udfordring i praksis Opgaven er derfor at jonglere med den»ubestemthed«, som innovation rummer, kigge på ideen, vride den, undersøge dens grænser, dens højder og blive fortrolig med den. Dermed bliver det ubestemte i dets ubestemmelighed bestemt, og gjort til en kraftfuldhed i den enkelte leder. Det, lederen træner og lærer, er at blive fortrolig med sin egen passion. At stå op på ølkassen og overfor medarbejdere eller andre at tale om det kommende, er blot en ønskelig forlængelse af lederens forberedende»innovationsarbejde«. b. En konkret model til at teste ide og innovationskraft Vi har lavet en meget enkel model, som kan bruges til i et fællesskab at undersøge innovationskraften i den idé eller det knudepunkt af problematikker, man har. Vores udgangspunkt er, at innovation må og skal rumme en vision, der gør, at vi må bestræbe os ud over kendte grænser, men samtidig også allerede have et innovationsspørgsmål, som der umiddelbart kan handles på. En idé kan testes for dens innovationskraft ved at blive placeret i spændingsfeltet mellem vores bestræbelse, der kan formuleres som en vision og vo- 408

19 res bud på mulige handlinger, der kan formuleres som konkrete innovationsspørgsmål. En stor vision vil altid kalde på usikkerhed i stærke kulturer. Udfordringen er derfor at kunne give bud på spørgsmål man kan stille, ikke på problemer, man skal have løst, men spørgsmål, der kan splitte vedtagne logikker, og som samtidig opmuntrer til at arbejde videre i nye retninger med andre fokuseringer. Undersøgelsen ved hjælp af modellen består i at presse ens idé op ad skalaen mod en visionsformulering for at teste vingesuset i det man ser, diversiteten og de uendelige mange handlinger, og samtidig presse ideen ned mod et operationelt felt, for at se om der allerede fra dag 1, kan skabes organisatoriske, tekniske og andre handlinger og bevægelser. Vi kan forlange at innovationsspørgsmålet skal kunne brydes ned til handlinger, men også insistere på, at det er højt nok for at gøre sig fortjent til at andre skal forventes at ville bruge deres tid på det.»a man on the moon«formulering er god, men mindre kan bruges. Leg med din idé skalér den Vision bestræbelse Idé handling Innovationsspørgsmål Figur 1. Idémodning. Enhver idé skal testes for om den kræver vores indsats i form af en ædel bestræbelse og derfor kan formuleres i en overordnet vision. Men ideen skal også testes for, om vi kan handle på den gennem formulering af en række innovationsspørgsmål. 409

20 Et konkret eksempel: Mobilitet Frisæt et problem fra dets sammenhæng c. Et eksempel Lad os tage et eksempel: Din idé handler f.eks. om»mobilitet«, og at vi fortsat må sikre, at det er muligt. I den idé er indlejret et helt sæt af forestillinger om vækst, frihed, miljø etc. Dit innovationsspørgsmål kan nu formuleres som:»hvordan undgår vi, at fortsat mobilitet ikke yderligere skader miljøet?«. Ideen og spørgsmålet kan af ledergruppen f.eks. placeres midt på skalaen. Det rummer en vision og kan også brydes ned i mere konkrete spørgsmål. Men hvad der skal til for at presse tankesættet og innovationsspørgsmålet tættere på en vidtgående vision? Vi fornemmer, at indgangsspørgsmålet er lidt på hælene. Hvad nu, hvis vi i stedet spørger:»hvordan kan øget mobilitet være med til at forbedre miljøet?«visionen i den sidste formulering giver luft, er fremadrettet og rummer et utal af ikke aktualiserede handlinger og appellerer dermed til vores sans for at skabe. Visionen løsner problem miljøpåvirkning fra dets»universelle«sammenhæng menneskelig aktivitet. Visionen åbner dermed for forestillinger om, hvordan mennesket sætter positive aftryk i form af vores aktivitet, og samtidigt springer visionens intention ud over grænserne for det felt, lederen normalt betragter som sit arbejdsområde. Dermed bliver det arbejde, man sætter sig i spidsen for, også en retning, som andre dribler i, inden for deres respektive felter. Ideen om mobilitet og miljø har også den egenskab, at det kan brydes ned i konkrete og specifikke innovationsspørgsmål. Det kan være, at vi skal stille spørgsmål til: Hvordan mere kollektiv trafik? Hvordan en anden handelsflåde? Hvordan ændrede vejbelægninger, elbiler, luftrensende køretøjer, nye arbejdsrutiner og arbejdstider etc. Og svarene på hvordan et er ikke givet! Radikaliteten i innovationsarbejdet ligger ikke i spørgsmålets mere eller mindre eksotiske udformning. Radikaliteten består i måden, vi arbejder med det på. Og den består i vores passion. Og»vi«er såvel ledere såvel medarbejdere. E. Konklusion og perspektiv Innovationsnødvendigheden Vi taler for, at gøre det offentlige Danmark til en dynamisk og kraftfuld innovationsmaskine, og vi gør det af flere grunde. Ikke nødvendigvis fordi den korrekte politiske retorik igen og igen råber på en innovativ offentlig sektor. Vi gør det, fordi samfundets moden- 410

21 hed og det offentliges legitimitet må anskues i forhold til den intensitet, hvormed det offentlige er i stand til at ændre det bestående og det, der ikke dur. Samfundets modenhed må måles i forhold til, hvor opfindsomme vi er til at lade nye»bevægelser«og ideer opstå og blive til praksis. Og dermed må innovation ikke forveksles med et krav, men ses som en mulighed for at frisætte de endnu ikke aktualiserede muligheder som mennesker, organisationer og fællesskaber altid kan fremmane. Vi har argumenteret for, at den politiske og organisatoriske ledelse har et særligt ansvar for at dagsordensætte innovation, men med respekt for de udfordringer offentlige ansatte står med, når innovation med dens risici for skæverter skal ske i fuld offentlighed. Mod, passion og visioner er ikke noget ledere bare har pr. definition. Det er derfor netop de dynamiske kræfter, som vi prøver at styrke i de innovationslaboratorier, vi etablerer sammen med ledere. Vi arbejder med disse dynamiske kræfter for at underbygge de andre lederkompetencer, vi gennem analyser af cases har beskrevet og som også er beskrevet i denne artikel. Laboratorier til ledelsesinnovation er ikke for de frelste, men til gengæld heller ikke for de ledere, som nedtoner, at innovation er et anliggende for det offentlige. Laboratorierne er ikke et festfyrværkeri af kreative indslag og eksotiske udflugter, men perspektiverende og eksperimenterende ledelsesarbejde, som alligevel skulle have været gjort, hvis lederen har innovation som et strategisk fokus. Hvor laboratoriernes brændstof er ledernes immagination, og viljen, forargelsen eller drømmen om at ville noget, så er innovationsspørgsmålet, pumpen der omsætter viljen til handling, og bevægelse. Hvor kunne det være smukt og berigende at lade den offentlige innovationsmaskine sætte en ny dagsorden og standard for, hvordan mennesker kan komme til at fornemme og gribe alt det ikke aktualiserede, der blot venter på, at vi ramler ind i det. Lad det være vores opfordring til sammen at mødes i laboratorier til ledelsesinnovation og sætte en ny standard for det offentliges handlekraft. Innovation er svært og skal hjælpes på vej Laboratoriet er én af metoderne En væsentlig opgave skal løses 411

22 Noter Tak til blind reviewere, andre sparringspartnere og de ledere, der har bidraget i de konkrete laboratorier. 1. Oplæg med titlen»det sande, det frygtelige og det personlige vindende argumenter i aktuel politik«, holdt for medarbejdere og ledere d i Regional Udvikling, Region Midtjylland. Mikkel Thorup arbejder på Institut for Filosofi og Idéhistorie, Århus Universitet. Litteratur Deleuze, Gilles Difference and repetition. Continuum. London. Translated by Paul Patton. Digmann, Annemette Offentlig innovation. Børsens Forlag. København Gratton, Lynda Passion er vejen ud af krisen. Interview med verdens førende kvindelige business tænker. I: MM november Hammel, Garry Fremtidens ledelse. Børsens Forlag. København Hammel, Garry Den sande kriseleder er både slagter og inspirator. Interview med verdens førende managementguru. I: MM november Jensen, Kirsten Engholm Principper for offentlig innovation. Børsens Forlag. København Midtlab.dk Pedersen, Dorthe (red.) Genopfindelsen af den offentlige sektor ledelsesudfordringer i reformernes tegn. Børsen Offentlig. København 412

- om at få næse for sin egen og de fælles muligheder. Af Annemette Digmann og Christian Fredsø 1

- om at få næse for sin egen og de fælles muligheder. Af Annemette Digmann og Christian Fredsø 1 Laboratorier til ledelsesinnovation - om at få næse for sin egen og de fælles muligheder Af Annemette Digmann og Christian Fredsø 1 Resumé: Er du en af dem, der står du i spidsen for innovation, og oplever

Læs mere

Innovationsledelse i offentlige virksomheder Annemette Digmann, Afdelingschef for Innovation og Forskning, Region Midtjylland

Innovationsledelse i offentlige virksomheder Annemette Digmann, Afdelingschef for Innovation og Forskning, Region Midtjylland Innovationsledelse i offentlige virksomheder Annemette Digmann, Afdelingschef for Innovation og Forskning, Region Midtjylland I denne artikel vil jeg beskrive hvad innovation kan være, når man bevæger

Læs mere

Innovation i sundhedsvæsenet

Innovation i sundhedsvæsenet 162 IV. DEL - INCITAMENTER OG BARRIERER FOR NYTÆNKNING KAPITEL 14 163 Innovation i sundhedsvæsenet Fra amatørteater til professionel forestilling Sundhedsområdet står, som hele velfærdsområdet, over for

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Er morgendagens offentlige ledere klædt på til at sætte

Er morgendagens offentlige ledere klædt på til at sætte 1 af 5 31-08-2011 15:17 www.lederne.dk Ledelseidag.dk nr. 7, august 2011 Indholdsfortegnelse Er morgendagens offentlige ledere klædt på til at sætte en innovativ dagsorden?... sådan spørger innovationsforsker

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet Dagtilbudskonference, 14. November, 2014 Nyt fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Hvordan arbejde innovativt med gamle problemstillinger? Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet 1. Hvorfor taler alle om innovation? 2. Hvad er offentlig innovation? 3. Forskellige slags innovation

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Innovationsskolen Bliv klar til bygge- og anlægsopgaver

Innovationsskolen Bliv klar til bygge- og anlægsopgaver Innovationsskolen Bliv klar til bygge- og anlægsopgaver April 2014 Agenda 1.Kort om innovation 2.Introduktion til fremtidig innovationsmodel 3.Innovationsworkshop 4.Introduktion til Effektsimulator 5.Ekstern

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Bueskyttens læring til lederne

Bueskyttens læring til lederne 1 Bueskyttens læring til lederne Vi sad 3500 ledere nede i konferencesalen, da han pludselig dukkede op på scenen foran os med en stor konkurrencebue. Han lagde en pil på, trak linen og pilen baglæns alt

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan?

Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Jacob Torfing Vintermøde om Jord- og Grundvandsforurening Vingstedcentret, 6. Marts, 2013 Hvorfor offentlig innovation?

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Den nordiske velfærdsmodel er udfordret Intensiveret global konkurrence mellem samfundsmodeller Høje ambitioner og forventninger til kvalitet

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Fra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Mission innovation: en tilstandsrapport. Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Mission innovation: en tilstandsrapport. Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Mission innovation: en tilstandsrapport Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet 1. Fra NPM til NPG Temaer 2. Offentlig innovation i et NPG-perspektiv 3. Ledelsesopgaven 4. Hvad siger den nyeste

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

OPALL d. 19 juni 2013

OPALL d. 19 juni 2013 OPALL d. 19 juni 2013 Hvordan kan du arbejde med innovation? Oplæg v. Stinne Fraas og Hanne Skov Kreativitet Latin creare: at skabe, og det græske krainein der betyder at opfylde og indfri. Evnen til at

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere