Dimittendundersøgelse 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimittendundersøgelse 2012"

Transkript

1 Dimittendundersøgelse 2012 Page 1/30 Indhold 1.0 Indledende bemærkninger Metodiske overvejelser Overordnede konklusioner Hvem er respondenterne? Beskæftigelsessituationen Hvor arbejder kandidaterne? Beskæftigelsesgrad Indtrængningstid på arbejdsmarkedet: Hvordan og hvornår får dimittenderne job? Beskæftigelsessituation versus fagområde Beskæftigelsessituation versus årgang Selvstændige dimittender Uddannelsens relevans for beskæftigelsen Efterspurgte kvalifikationer og kompetencer Generelle kvalifikationer og kompetencer Manglende kvalifikationer og kompetencer fagspecifikke Igangværende tiltag... 28

2 Page 2/ Indledende bemærkninger Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse foretaget blandt Designskolen Koldings dimittender fra Undersøgelsen har fundet sted i juli 2012 og har til formål at følge dimittendernes arbejdsmarkedssituation. Designskolen Kolding (herefter DK) er meget optaget af at følge dimittendernes situation på arbejdsmarkedet. At være i kontinuerlig kontakt med dimittender og erhvervslivet for at indhente viden og input i forhold til uddannelsen og uddannelsens sigte er helt essentielt i arbejdet med at optimere og kvalitetssikre uddannelsen, så DK sikrer, at kandidaterne får relevant beskæftigelse efter afsluttet uddannelse. Det overordnede sigte for undersøgelsen er derfor at afdække dimittendernes beskæftigelsessituation i relation til deres uddannelse på Designskolen Kolding, herunder fx spørgsmål som Hvornår får de arbejde? Hvor arbejder de? Kan de bruge de kompetencer, som de har erhvervet sig under deres uddannelse? Denne rapport søger derfor i hovedtræk at besvare følgende: 1. Hvordan ser beskæftigelsessituationen ud for dimittenderne, og hvordan er vejen fra uddannelsen til det første job? 2. Er uddannelsen relevant i forhold til dimittendernes beskæftigelse bruger dimittenderne de erhvervede kompetencer og hvilke efterspørges? 3. Er der signifikante udsving imellem de forskellige kandidatårgange eller fagområder? En tilsvarende undersøgelse blev foretaget i december 2010 (herefter DU2010). Ved at sammenligne med resultaterne fra DU2010 vil der ligeledes være fokus på eventuelle udviklingstendenser. Nyt i årets dimittendundersøgelse er desuden et øget fokus på de dimittender, der har valgt at starte selvstændig virksomhed. En række nye spørgsmål til denne gruppe kan derfor ikke sammenlignes med DU2010. Selve beskæftigelsesgraden i denne rapport er kun interessant som vejledende og indikerende, da denne undersøgelse baserer sig på dimittendernes egen lyst til at svare. Vi kan derfor ikke sige noget præcist om beskæftigelsesgraden. Kulturministeriets årlige beskæftigelsesrapport, som bygger på data fra Danmarks Statistik, kan derimod sige noget om den præcise beskæftigelsesgrad 1. Nærværende rapport skal derfor ses som et supplement og en uddybning af Kulturministeriets rapport, hvor det er muligt at skaffe viden om kvaliteten og relevansen af DK s uddannelse i forhold til dimittendernes beskæftigelsessituation. Kulturministeriet refereres herefter til som KUM. 1 Kulturministeriet: Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet. Oktober 2012

3 Page 3/ Metodiske overvejelser Undersøgelsen er baseret på et online-spørgeskema. Brev med opfordring til at svare på spørgeskemaet er sendt til 488 dimittender fra Designskolen Koldings kandidatuddannelse (tidligere femårige designuddannelse), hvoraf 186 har svaret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 38%. 2 De seneste tilsvarende undersøgelse (2010 og 2008) havde en besvarelsesprocent på henholdsvis 48% og 32%. En årsag til den faldende svarprocent kan være, at DU2010 blev gennemført i december 2010 og dermed blot halvandet år før nærværende undersøgelse. Besvarelsesprocenten vurderes i det lys derfor som tilfredsstillende. Som ved DU2010, har vi valgt at inkludere de seneste ti årgange i undersøgelsen for at give undersøgelsen større volumen og dermed øge validiteten af det statistiske grundlag, ligesom en gentagelse af ti årgange giver mulighed for at sammenligne med resultaterne fra DU2010. Ulempen er imidlertid, at uddannelsen har ændret sig betydeligt de seneste år. De studerende, der dimitterede i starten af det nye årtusinde, har fx ikke haft videnskabsteori som en del af deres uddannelse, og den skriftlige dimension i uddannelsen er øget betydeligt de sidste ti år. Et andet tiltagende fokusområde i uddannelsen de seneste år har været at øge de studerendes tilhørsforhold til erhvervslivet, imens de studerer, fx via obligatorisk praktik, virksomhedssamarbejder og undervisningsforløb, der har centreret sig omkring forretningsforståelse og overgangen mellem uddannelse og ansættelse. Alle syv fagområder (inkl. Keramik som blev nedlagt i 2007) 3 indgår i undersøgelsen. Der kan være betydelige forskelle mellem de forskellige fagområder. Divergerende årgange og fagområder afstedkommer nogle skævheder i undersøgelsen, men så vidt muligt tages der højde herfor i form af delanalyser fordelt på fagområder og dimittendårgange. I analyserne er årgangene inddelt i følgende dimittendgrupper: , , Vi har valgt ikke at foretage analyser på enkeltårgange inden for en dimittendgruppe, da der vil være tale om meget få respondenter, og det statistiske grundlag vil derfor blive meget usikkert. Undersøgelsen består af både kvalitative og kvantitative spørgsmål (vedlagt bilag 1). De kvalitative besvarelser er ikke medtaget i deres fulde udstrækning i denne rapport, men det er bestræbt at selektere et repræsentativt udvalg af udsagnene. De kvantitative spørgsmål vedr. kvalifikationer er stillet, således at respondenten kan svare i følgende kategorier: I meget høj grad, I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke eller Ved ikke. For overskuelighedens skyld vil de to førstnævnte kategorier ofte blive refereret til som i den høje gruppe, i 2 Alle respondenter har imidlertid ikke svaret på alle spørgsmål, derfor vil der under de enkelte besvarelser indimellem være lidt færre besvarelser. 3 Interaktive Medier refereres til som Interaktionsdesign, og Visuel Kommunikation som Grafisk Design og Illustration.

4 Page 4/30 mellemgruppen refererer til kategorien i nogen grad, og kategorierne i mindre grad og slet ikke vil blive refereret til som den lave gruppe. 2.0 Overordnede konklusioner 55,1% arbejder i en privat virksomhed, knap en tredjedel (30,4%) er selvstændige ligesom knap en tredjedel (29,1%) er beskæftiget i selvejende, offentlig eller halvoffentlig institution, men der er store forskelle studieretningerne imellem. 37,3% af dimittenderne arbejder i Region Hovedstaden, mens 31,6% arbejder i Region Midtjylland og 22,5% arbejde i Region Syd. Blandt de seneste dimittendårgange har færre fundet arbejde i Region Hovedstaden. Beskæftigelsesgraden varierer fra fagområde til fagområde: Over 70 % har fuld beskæftigelse inden for Interaktionsdesign, Grafisk design, Industrielt Design og Mode, hvor det tilsvarende tal for Keramik og Illustration er henholdsvis 42,9% og 40,6%. Det samlede tal er 64,4%. Ingen dimittender fra Interaktionsdesign har været uden beskæftigelse det seneste år for Mode er tallet 16%. De seneste dimittendårgange ( ) har i højere grad fuldtidsbeskæftigelse end den de foregående årgange ( ). Over 70 % fra Grafisk design (75,6%) og Interaktionsdesign (71,4%) er i beskæftigelse seks måneder efter dimission, det tilsvarende tal er 52% for Mode og 46,9% for Illustration. En faldende andel af dimittender finder deres første job ved at starte egen virksomhed. En stigende andel får deres første job via personligt eller fagligt netværk. Dimittender bruger deres uddannelse. Ud af de respondenter, som er i beskæftigelse, svarer 85,3%, at de oplever deres nuværende job som i nogen grad, høj grad eller meget høj grad relateret til deres uddannelse. 6,4% svarer slet ikke.

5 Page 5/30 Mange dimittender har en oplevelse af, at de mangler viden om og specifik træning i diverse software og computerprogrammer. Flere dimittender oplever, at netop denne tekniske kunne bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet. 3.0 Hvem er respondenterne? Respondenterne fordeler sig nogenlunde jævnt mellem de respektive fagområder og årgange 40,3% af respondenterne bor i Region Hovedstaden, 23,7% i Region Syddanmark og 28,5% i Region Midtjylland De fleste respondenter (40,3%) bor i hovedstadsområdet, og herefter følger Region Midtjylland med 28,5% og Region Syddanmark med 23,7%. Sammenlignes med DU2010 er lidt flere respondenter nu bosiddende i hovedstadsområdet (38,3% i DU2010) og Region Midtjylland (26,7% i DU2010), mens færre respondenter er bosiddende i Region Syddanmark (29,2% i DU2010). Når man ser på besvarelsesprocenterne fordelt på de respektive afgangsårgange i tabel 1, kan man se, at respondenterne ikke er helt repræsentativt fordelt på årgangene med en svarprocent, der ligger mellem 29% (2003) og 51,4% (2009). Når årgangene grupperes, bliver variationen i svarprocent dog mindre: 32,8% for , 40,9% for og 39,8% for Tabel 1 Svarprocent fordelt på afgangsårgange samt faktisk antal udsendte spørgeskemaer I alt Ej besvaret 4 70,4 71,0 71,1 57,4 53,5 65,7 54,5 48,6 68,6 56,3 61,9 Nogen svar 0,0 0,0 2,2 2,9 0,0 0,0 0,0 0,0 2,0 4,2 1,2 Gennemført 29,6 29,0 26,7 39,7 46,5 34,3 45,5 51,4 29,4 39,6 36,9 Antal udsendte undersøgelser Ej besvaret betyder i denne sammenhæng, at det er et udsendt spørgeskema, der ikke er blevet besvaret. Så denne gruppe udgør den del af den samlede årgangspopulation, som ikke har besvaret spørgeskemaet. Nogen svar udgør respondenter, som ikke har besvaret alle spørgsmål i spørgeskemaet, denne gruppe er med i summeringen af besvarelsesprocenterne.

6 Page 6/30 De 186 respondenter fordeler sig inden for i alt syv fagområder: Grafisk Design (GD), Illustration (ILL), Keramik (KE), Interaktionsdesign (IAD), Tekstil (TE), Mode (MO) og Industrielt Design (ID). Da fagområdet Keramik har været nedlagt siden 2007, er der færre dimittender inden for dette område end de øvrige Tabel 2 viser, hvordan de 186 besvarelser fordeler sig mellem de enkelte fagområder. Besvarelsesprocenterne kongruerer nogenlunde med antallet af dimittender inden for de pågældende fagområder. Tabel 2 Hvilket fagområde er du uddannet inden for på Designskolen Kolding? Respond. Procent Grafisk design (GD) 37 19,9% Illustration (ILL) 32 17,2% Keramik (KE) 14 7,5% Interaktionsdesign (IAD) 21 11,3% Tekstil (TE) 31 16,7% Mode (MO) 25 13,4% Industrielt Design (ID) 26 14,0% I alt ,0% Respondentgruppen må siges at være repræsentativ for den adspurgte population, både hvad angår uddannelsesniveau, dimittendårgang og fagområde, idet der inden for de pågældende kategorier ikke er nævneværdige, signifikante udsving i forholdet imellem respondentgruppe og population. 4.0 Beskæftigelsessituationen Beskæftigelsesgraden er højest for dimittender fra Interaktionsdesign og Grafisk Design. Mere end 90% har inden for disse fagområder fuld beskæftigelse eller næsten fuld beskæftigelse. 55,1% arbejder i en privat virksomhed, knap en tredjedel (30,4%) er selvstændige ligesom knap en tredjedel (29,1%) er beskæftiget i selvejende, offentlig eller halvoffentlig institution, men der er store forskelle studieretningerne imellem. Der er forskelle studieretningerne imellem mht. hvilken type virksomhed dimittenderne er ansat i. 4.1 Hvor arbejder kandidaterne? Over halvdelen af respondenterne (55,1%) angiver, at de arbejder i en privat virksomhed, knap en tredjedel (30,4%) svarer, at de er selvstændige ligesom knap en tredjedel (29,1%) angiver, at de er beskæftiget i

7 Page 7/30 selvejende, offentlig eller halvoffentlig institution 5. I KUM s seneste rapport (2012) er det samme konturer, der tegner sig. Ligesom ved DU2010 er der stadig forskelle regionerne i mellem. Især Region Syddanmark skiller sig ud med en overrepræsentation af offentlige arbejdspladser på 45,5%, mens 21,2% af de offentlige arbejdspladser ligger i Region Hovedstaden. Inden for de forskellige fagområder er der markante forskelle, når det kommer til, hvor dimittenderne får ansættelse, hvilket tabel 3 belyser. På Mode er de fleste kandidater beskæftigede i det private erhvervsliv og er mindst tilbøjelige til at drive selvstændig virksomhed. Inden for Grafisk Design ses samme tendens, men ikke i lige så tydelig grad. Markant flere illustratorer er ansat i selvejende, offentlig og halvoffentlig institution (52%) sammenlignet med DU2010 (21,7%), ligesom markant flere interaktionsdesignere driver selvstændig virksomhed (57,9%) sammenlignet med DU2010 (14,8%). Her skal det indskydes, at det i nærværende undersøgelse har været muligt at sætte kryds ved flere typer af virksomhed. Tabel 3 Fagområde og arbejdsområde: I hvilken type virksomhed er du ansat? Opdelt efter fagområde GD ILL KE IAD TE MO ID Selvejende, offentlig og 17,2% 52,0% 50,0% 18,8% 35,7% 15,9% 29,1% halvoffentlige institution Privat virksomhed 60,0% 36,0% 8,3% 52,6% 57,1% 84,2% 55,1% Jeg driver selvstændig virksomhed 22,9% 36,0% 66,7% 57,9% 21,4% 5,3% 30,4% (Dimittender, der er uden for arbejdsmarkedet er ikke inkluderet i denne opgørelse) De fleste dimittender har arbejde i enten Region Midtjylland (31,6% - KUM 26,2%), Region Syddanmark (22,5% - KUM 27,6%) eller Region Hovedstaden (37,3% - KUM 41,4%), hvilket stemmer overens med respondenternes bopæl. 1,9% har svaret at de arbejder i udlandet. 6 Ser man på de respektive årgange (diagram 1) tegner er det ikke noget entydigt billede. Dog bemærkes en tendens til, at færre nye dimittender finder arbejder i Region Hovedstaden (et fald på 7,1 procentpoint i forhold til den tidligste gruppe). 5 Tallene er fratrukket den gruppe, der har angivet at være uden for beskæftigelse for at gøre tallet sammenligneligt med det i KUM s rapport. Det samlede antal overstiger 100%, da respondenterne ved flere samtidige ansættelser har kunnet angive flere typer virksomheder. 6 Tallet herfor er angiveligt noget højere, da DK s studieadministrative system kører via opdateringer fra CPR-registret. Som følge deraf er adressen ikke tilgængelig, hvis personen er bosat i udlandet. De 1,9 %, der har svaret, at de arbejder i udlandet, har en adresse i DK også.

8 Page 8/30 Diagram 1 I hvilken region arbejder du? Opdelt på dimittendgrupper 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 39,7% 38,5% 32,6% 23,8% 21,2% 23,3% 30,2% 32,7% 32,6% Region Hovedstaden Region Syd Region Midt 4.2. Beskæftigelsesgrad Selv om det indledningsvist nævntes, at rapportens sigte ikke er at afdække DK s dimittenders beskæftigelsesgrad, er der i undersøgelsen spørgsmål, som retter sig mod dimittendernes nuværende beskæftigelsessituation. Som det fremgår af diagram 2, har 63,4% været i beskæftigelse hele året, mens 9,7% har enten ikke været i beskæftigelse eller har højest været beskæftiget én måned (i DU2010 var de tilsvarende tal 59,3% i beskæftigelse og 14,9% i ingen eller højest en måneds beskæftigelse).

9 Page 9/30 Diagram 2 Dimittendernes beskæftigelsessituation det seneste år (juli 2011-juli 2012). 5,40% 2,70%7,00% Jeg har været i beskæftigelse hele året Jeg har været i beskæftigelse 6,50% mellem 6 11 måneder Jeg har været i beskæftigelse mellem 4 6 måneder 15,10% 63,40% Jeg har været i beskæftigelse mellem 1 3 måneder Jeg har været i beskæftigelse mindre end 1 måned Jeg har ikke været i beskæftigelse det seneste år Som det påpeges i KUM s rapport, toppede ledigheden blandt de dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under KUM i 2010, mens der i 2011 samlet set er sket et fald i ledighedsprocenten fra 10,1% til 9,0%. Dimittender fra arkitekt- og designskolerne tilhører de største dimittendgrupper, og det er i høj grad de dimittender der præger udviklingen af den samlede ledighedsprocent. 7 Ledighedstallet for dimittender fra DK angives i KUM s rapport til 11,1%, det sammenlignelige tal for dimittender fra Kunstakademiets Designskole er 13,8%. 8 Sammen med dimittender fra konservatorierne befinder designdimittenderne sig på det, der i KUM s rapport refereres til som det semiorganiserede arbejdsmarked, som er kendetegnet ved, at der både er mange velstrukturerede jobmuligheder og projektansættelser på området. 9 Grundet den hyppige brug af projektansættelser, er det ikke overraskende, at 27% af DK s dimittender tegner sig for en beskæftigelse mellem 1-11 mdr. Tabel 4 Hvilken beskæftigelsesgrad har du haft i dit job? (tallet i parentes er fra DU2010) Antal Procent Fuld beskæftigelse ,4% (58,0%) Næsten fuld beskæftigelse (mellem 30 og 37 timer ugentligt) 29 15,4% (15,6%) Delvis beskæftigelse (mellem 15 og 30 timer ugentligt) 19 10,1% (9,5%) Under halvtidsbeskæftigelse (mindre end 15 timer ugentligt) 3 1,6% (2,5%) Jeg har ikke været i beskæftigelse det seneste år 13 6,9% (11,5%) Jeg er under uddannelse 3 1,6% (2,9%) 7 Kulturministeriets Beskæftigelsesrapport 2012, p 5. 8 Ibid, p Ibid, p. 12.

10 Page 10/30 I alt ,0% (100,0%) 79,8% har næsten fuld beskæftigelse og fuld beskæftigelse. Igen er det nærliggende at søge svaret i det faktum, at mange ansættelser inden for designområdet og det kunstneriske område generelt har en mere deltidskarakter end mange andre typer af jobs, pga. af selvstændig virksomhed og projektarbejde. Kigger man i KUM s seneste rapport er tallet på 75,3%. 10 I relation til fagområderne er der dog betydelige forskelle, hvilket afspejler sig i tabel 5: Tabel 5 Beskæftigelsesgrad set i forhold til fagområde GD ILL KE IAD TE MO ID Fuld beskæftigelse 78,4% 40,6% 42,9% 81,0% 61,3% 72,0% 73,1% Næsten fuld beskæftigelse (mellem 30 og 37 timer ugentligt) 13,5% 21,9% 21,4% 14,3% 16,1% 0,0% 15,4% Delvis beskæftigelse (mellem 15 og 30 timer ugentligt) Under halvtidsbeskæftigelse (mindre end 15 timer ugentligt) Jeg har ikke været i beskæftigelse det seneste år 5,4% 18,8% 21,4% 4,8% 12,9% 4,0% 7,7% 0,0% 6,3% 0,0% 0,0% 0,0% 4,0% 0,0% 2,7 12,5% 7,1% 0,0% 6,5% 16,0% 3,8% Jeg er under uddannelse, hvilken 0,0% 0,0% 7,1% 0,0% 3,2% 4,0% 0,0% (Feltet udvider sig) I alt Beskæftigelsesgraden er højest for dimittender fra Interaktionsdesign og Grafisk Design. Mere end 90% har inden for disse fagområder fuld beskæftigelse eller næsten fuld beskæftigelse. Men tendensen er skiftende dimittendårgange imellem. For årgang er 78,5% i fuld beskæftigelse. For årgangene er tallet 60,3% og for årgangene ,0%. Dette foranlediger til at kunne konkludere, at på trods af den økonomiske krise, lykkes det i stigende grad dimittender at finde fuld beskæftigelse. 10 Ibid., tabel 6, p. 12. Qua divergerende opgørelsestidspunkter og omfattede dimittendårgange er tallene imidlertid ikke direkte sammenlignelige.

11 Page 11/ /30 Den manglende fulde beskæftigelse har forskellige årsager, hvilket afslører sig i de tilknyttedee kommentarer. Hovedårsagerne, der angives, falder inden for følgende kategorier: Selvstændig virksomhed, hvor der err ikke altid er opgaver nok til fuld beskæftigelse Vilkår som freelancer Barsel Få jobs Diagram 3 viser sammenhængen mellem dimittendernes beskæftigelsesgrad og deres vurdering af, hvorvidt deres arbejde er relateret til deres uddannelse. Betragterr man DK s kandidater k i beskæftigelse, tegner der sig et billedee af, at dem, der arbejder fuld tid eller næsten fuld tid, i markant højere grad besidder uddannelsesrelaterede stillinger,, og i markant mindre grad har jobs, der d ikke er uddannelsesrelaterede. Herfra kan vi konkludere, at en høj beskæftigelsesgrad mere er et udtryk for, at dimittenderne finder fast arbejde inden for deres felt, end at de søger væk fra deres kerneområde for at a opnå fuldtidsbeskæftigelse. Diagram 3 Sammenhæng mellemm beskæftigelsesgrad og arbejdets relation til dimittendernes fagområde: Vil du betegne dit nuværende job som relateret til din uddannelses hovedområde? Fordelt på beskæftigelsesgrad 100% 90% 0,9% 6,0% 7,8% 4,0% % 8,0% % 15,4% % Ved ikke 80% 70% 60% 14,7% 24,1% 40,0% % 7,7% % 23,1% % Slet ikke I mindre grad 50% I nogen grad 40% 30% 28,0% % 23,1% % I høj grad 20% 10% 46,6% 20,0% % 30,8% % I meget høj grad 0% Fuld beskæftigelse Næsten fuld beskæftigelse (mellem 30 og 37 timer ugentligt) Delvis beskæftigelse (mellem 15 og 30 timer ugentligt) u

12 Page 12/30 Uddannelse Tre respondenter har det seneste år været under uddannelse det omhandler uddannelsen til sygeplejeske og kurser i Photoshop, Illustrator, Indesign, og Dreamweaver. I alt har 18,8% taget en form for videre- eller efteruddannelse, mens 14,9% påtænker at tage en. 4.3 Indtrængningstid på arbejdsmarkedet: Hvordan og hvornår får dimittenderne job? En faldende andel af dimittender finder deres første job ved at starte egen virksomhed En stigende andel får deres første job via personligt eller fagligt netværk 6 mdr. efter dimission har 60,3% fået deres første ansættelse Tabel 6 Hvordan fik du dit første job? Antal Procent Jeg startede eget firma 36 20,7% Gennem stillingsannoncer i avis, fagblad eller internet 34 19,5% Gennem fagligt netværk (fx via praktik, virksomhedssamarbejde 24 13,8% og lign.) Gennem personligt netværk 45 25,9% Via uopfordret ansøgning til arbejdsgiver 14 8,0% Gennem a-kasse/fagforening/anden aktør 3 1,7% Opslag gennem skole 4 2,3% Andet, hvordan (Feltet udvider sig) 14 8,0% I alt ,0% I tabellen ses, at 25,9% fået første ansættelse gennem personligt netværk. 20,7% fik sit første job ved at starte egen virksomhed og gennem stillingsannoncer er det 19,5%. Men når man kigger på de individuelle dimittendgrupper, er der sket en bevægelse (Diagram 4). En faldende andel af dimittender finder deres første job ved at starte egen virksomhed, ligesom ingen af de seneste dimittender har fundet deres første job via en uopfordret ansøgning. Denne udvikling kan sandsynligvis tilskrives den økonomiske afmatning. Derimod får en stigende andel deres første job gennem stillingsannoncer, personligt netværk og fagligt netværk.

13 Page 13/30 Diagram 4 Hvordan fik du dit første job? Opdelt på dimittendgrupper 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 15,0% 9,8% 10,9% 9,0% 13,1% 30,4% 26,9% 21,3% 9,0% 16,4% 17,4% 13,4% 18,0% 30,4% 26,9% 21,3% 10,9% Andet Uopfordret ansøgning Personligt netværk Fagligt netværk Stillingsannonce Jeg startede eget firma I de seneste år har der fra DK s side været øget fokus på de studerendes karriere efter endt uddannelse og på, at de studerende allerede i løbet af deres uddannelse får etableret et fagligt netværk. Der har fx været tiltag omkring mentorordning, obligatorisk praktik, flere virksomhedssamarbejder samt karrierearrangementet Designdating. Om det også er denne indsats, man kan se virkningerne af, er svært at konkludere entydigt, men det er et område, DK vil følge fremover. Tabel 7 Indtrængningstid: Hvor lang tid gik der fra, at du afsluttede din uddannelse til, du fik din første ansættelse? (tallet i parentes er fra DU2010) Antal Procent Jeg fik et job inden jeg blev færdig 18 9,7% (12,4%) 0-3 mdr ,3% (31,1%) 4-6 mdr ,3% (19,9%) 7-12 mdr ,6% (13,3%) 1-2 år 21 11,3% (13,3%) Mere end to år 12 6,5% (6,2%)

14 Page 14/30 Jeg er endnu ikke i job 12 6,5% (3,7%) I alt ,0% (100,0%) Som man kan se af tabel 7, fik 60,3% arbejde inden for de første 6 måneder efter uddannelsens afslutning og efter 12 måneder havde 75,9% fundet sin første beskæftigelse. De tilsvarende tal fra DU2010 er 63,4% og 76,7%. Diagram 5 Indtrængningstid opgjort efter dimittendårgange 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 10,4% 16,4% 14,9% 22,4% 3,2% 6,5% 7,9% 17,9% 6,5% 9,5% 7,1% 11,3% 19,0% 12,5% 15,6% 11,1% 21,4% 18,3% Jeg er endnu ikke i job Mere end to år 1 2 år 7 12 mdr. 4 6 mdr. 30% 20% 31,3% 38,1% 26,8% 32,3% 0 3 mdr. Jeg fik et job inden jeg blev færdig 10% 0% 11,1% 14,3% 9,7% 4,5% (67) (63) (56) Total (186) I diagram 5 kan man se, at gruppen, som fik job inden de blev færdige, er stødt stigende fra den tidlige dimittendgruppe (4,5%) til den seneste gruppe (14,3%), hvilket måske nok overrasker lidt den finansielle situation taget i betragtning. Men måske har kandidaterne i den tidlige gruppe - netop i kraft af det positive marked - ikke haft travlt med at finde beskæftigelse allerede inden dimissionen. Gruppen af dimittender, der finder beskæftigelse inden for de første seks måneder, er konstant - den statistiske usikkerhed taget i betragtning ( : 59,0%, : 60,3%, : 62,5%). Blandt de 17,9% af dimittenderne fra den seneste årgangsgruppe, der endnu ikke er i job, er fire dimitteret i 2011, fem i 2010 og én i 2009.

15 Page 15/30 Praktik Siden 2008 har virksomhedspraktik været en obligatorisk del af uddannelsen. Praktikken ligger på 4. studieår og varer mellem et halvt og et helt semester. Som allerede DU2010 kunne konstatere, har praktikken haft en betydelig positiv indflydelse på indtrængningstiden på arbejdsmarkedet. Den obligatoriske praktik kan således være en af årsagerne til, at en stigende andel af dimittenderne får job inden de afslutter uddannelsen. Tabel 8 Indtrængningstid opgjort efter fagområde GD ILL KE IAD TE MO ID Jeg fik et job inden jeg blev 8,1% 9,4% 14,3% 23,8% 3,2% 8,0% 7,7% færdig 0-3 mdr. 40,5% 25,0% 7,1% 38,1% 45,2% 32,0% 23,1% 4-6 mdr. 27,0% 12,5% 28,6% 9,5% 16,1% 12,0% 23,1% 7-12 mdr. 5,4% 18,8% 21,4% 19,0% 3,2% 28,0% 23,1% 1-2 år 13,5% 9,4% 21,4% 4,8% 19,4% 4,0% 7,7% Mere end to år 2,7% 9,4% 7,1% 4,8% 6,5% 4,0% 11,5% Jeg er endnu ikke i job 2,7% 15,6% 0,0% 0,0% 6,5% 12,0% 3,8% I alt Efter 6 mdr. havde 75,6% fra Grafisk Design og 71,4% fra Interaktionsdesign fundet et job, mens det var tilfældet for 64,5% fra Tekstil, 56,9% fra Industrielt Design, 52% fra Mode og 46,9% fra Illustration. Selvom indtrængningstiden for Mode, Industrielt Design og Tekstil har været længere, ser det ud til, at når de har fundet beskæftigelse, har de en forholdsvis høj beskæftigelsesgrad, som vist i tabel 5. Illustration skiller sig ud med en lang indtrængningstid og lav beskæftigelsesgrad men er også en af de faggrupper med flest selvstændige (tabel 3). Der er stadig en større procentdel af de nyeste kandidater, der endnu ikke er i job, set i forhold til den ældste og midterste dimittendgruppe. Inden for hvert enkelt fagområde er der dog store forskelle, som diagram 6 nedenfor viser. Ser vi på de nyeste årgange ( ), har alle respondenter fra Interaktionsdesign fået deres første job inden for det første halve år. Når de nyeste dimittender opdeles i fagområder, bliver grupperne dog meget små og usikkerheden dermed betydelig.

16 Page 16/30 Diagram 6 Indtrængningstid for den seneste dimittendårgang: Opgjort pr. fagområde 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 7,1% 7,1% 20,0% 11,1% 17,9% 7,1% 33,3% 41,7% 42,9% 22,2% 7,1% 12,5% 35,7% 11,1% 16,7% 60,0% 14,3% 21,4% 22,2% 44,4% 28,6% 25,0% 28,6% 26,8% 14,3% 16,7% 20,0% 14,3% 22,2% 22,2% 14,3% Jeg er endnu ikke i job Mere end to år 1 2 år 7 12 mdr. 4 6 mdr. 0 3 mdr. Jeg fik et job inden jeg blev færdig 4.4 Beskæftigelsessituation versus fagområde Der er store forskelle studieretningerne imellem, når det gælder den aktuelle beskæftigelsessituation. Fra Grafisk design, Interaktionsdesign og Keramik har mere end 90% været beskæftiget 6-12 måneder det seneste år. Fra Mode gælder det 60%

17 Page 17/ /30 Diagram 7 Beskæftigelsessituationen dett seneste årr (juli 2011 juli 2012) opgjort o pr. fagområde 100% 90% 80% 70% 60% 2,7% 2,7% 2,7% 21,6% 12,,5% 9,4% 9,4% 15,,6% 7,1% 4,8% 4,8% 9,5% 6,5% % 9,7% % 3,2% % 12,9% 16,0% 8,0% 8,0% 8,0% 3,8% 3,8% 3,8% 15,4% 15,4% Jeg har ikke været i beskæftigelsee det seneste år Jeg har værett i beskæftigelse mindre end 1 måned 50% 40% 30% 20% 10% 70,3% 50,,0% 71,4% 81,0% 67,7% 52,0% 57,7% Jeg har værett i beskæftigelse mellem 1 3 måneder Jeg har værett i beskæftigelse mellem 4 6 måneder Jeg har værett i beskæftigelse mellem 6 11 måneder 0% Jeg har værett i beskæftigelse hele året Der er store forskellee fagområderne imellem.. Inden for Interaktionsdesign har 81, 0% haft beskæftigelse hele året (76,7% i DU2010), lavest ligger Illustration med 50,0% (44,8% i DU2010). D For Grafisk design og Keramik gælder det ligeledes, at en stigende andel har haft beskæftigelse helee det senestee år, mens Mode med 52,0% beskæftigede det seneste år (67,6% i DU2010) og Industrielt design med 57,7% (59,3% i DU2010) har en faldendee andel beskæftigede dett seneste år.. Kigger man på de to nederste rækker, Jeg har været i beskæftigelse mellem 6-11 måneder og Jegg har været i beskæftigelse hele året, fordeler procenttallenee sig på følgende vis:

18 Page 18/30 Diagram 8 Andel af dimittender i beskæftigelse mellem 6-12 mdr. det seneste år opgjort pr. fagområde 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 91,9% 65,6% 92,8% 90,5% 80,6% 60,0% 73,1% 50,0% 40,0% 30,0% Jeg har været i beskæftigelse 6 12 mdr DU ,0% 10,0% 0,0% 4.5 Beskæftigelsessituation versus årgang Ser vi på beskæftigelsessituationen på tværs af årgange, er der også store udsving. Dimittenderne fra den seneste årgang ( ) er den gruppe, hvor færrest har været i beskæftigelse hele året. Tallene indikerer, at det tager tid for nye dimittender at blive rodfæstet på arbejdsmarkedet. En af årsagerne kan være, at nyuddannede ofte starter i vikariater eller projektansættelser og derfor ikke er i beskæftigelse hele året.

19 Page 19/30 Diagram 9 Beskæftigelsessituationen det seneste år opgjort pr. dimittendgruppe 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 3,0% 4,5% 3,0% 10,4% 79,1% 7,9% 10,7% 4,8% 3,6% 6,3% 5,4% 3,2% 14,3% 15,9% 19,6% 61,9% 46,4% 7,0% 2,7% 5,4% 6,5% 15,1% 63,4% Jeg har ikke været i beskæftigelse det seneste år Jeg har været i beskæftigelse mindre end 1 måned Jeg har været i beskæftigelse mellem 1 3 måneder Jeg har været i beskæftigelse mellem 4 6 måneder Jeg har været i beskæftigelse mellem 6 11 måneder Jeg har været i beskæftigelse hele året 0% (63) (63) (56) Total (186) 4.6 Selvstændige dimittender Spørgsmålene til de dimittender, der er beskæftiget med selvstændig virksomhed er nye i årets undersøgelse, og det er således ikke muligt at sammenligne med tidligere undersøgelser. Men når resultatet sammenlignes med fremtidige undersøgelser, vil man kunne få et billede af udviklingen. Mens 50 dimittender har svaret, at de driver selvstændig virksomhed, har blot ca. 30 dimittender svaret på de nye spørgsmål til det at drive selvstændig virksomhed. Virksomhedernes størrelse 86% af respondenterne med selvstændig virksomhed driver enmandsvirksomheder. Samlet set gælder det, at 37% af dem i perioder har suppleret indtægten fra egen virksomhed med offentlig understøttelse. Selvstændige dimittenders eksport Blandt de selvstændige har 63% haft kunder uden for landets grænser, mens 37% kun har haft danske kunder. Diagram 10 viser hvilke lande, de selvstændige dimittenders kunder kommer fra. Danmarks nabolande samt USA er her, hvor flest selvstændige dimittender har kunder fra, ligesom det også er de lande, der er Danmarks største eksportlande.

Dimittendundersøgelse

Dimittendundersøgelse Dimittendundersøgelse Page 1/30 1.0 Indledende bemærkninger Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse foretaget blandt Designskolen Koldings dimittender fra 2000-2009. Undersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008

Beskæftigelsesrapport. Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008 Beskæftigelsesrapport Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008 Page 2/19 1. INDLEDNING OG KONKLUSIONER 3 1.1 Konklusioner 3 2. METODE 3 2.1. Undersøgelsens pålidelighed

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT

BESKÆFTIGELSESRAPPORT : BESKÆFTIGELSESRAPPORT DESIGNSKOLEN KOLDINGS EGEN UNDERSØGELSE AF KANDIDATERNES ARBEJDSSITUATION 2006 DESIGNSKOLEN KOLDING 1. INDLEDNING OG KONKLUSIONER... 3 1.1 Konklusioner... 3 2. METODE... 3 2.1 Undersøgelsens

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Tabeller fra Kulturstatistik 2015 26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 September 2016 Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 Indhold Uddannelsesstatistik side 2 Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 6 Arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Nyuddannede djøferes kompetencer

Nyuddannede djøferes kompetencer Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

hvilke slags arbejde kan man have som uddannet tøj designer hvilke ting skal man være god til som tøj designer Hvorfor er mænd løn højere end kvinders

hvilke slags arbejde kan man have som uddannet tøj designer hvilke ting skal man være god til som tøj designer Hvorfor er mænd løn højere end kvinders 2014/2015 tøj designer Indledning: jeg er ikke helt klar på endnu om hvad jeg gerne vil være når jeg bliver ældre. Jeg har valgt tøj designer hvor jeg specielt har fokus på Tekstil/tøjområdet. Det har

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 1

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 1 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 1 1. Grundlag Denne rapport er en undersøgelse af beskæftigelsessituationen pr. 1. januar 2009 for finansøkonomer årgang

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2012

Beskæftigelsesrapport 2012 Beskæftigelsesrapport 212 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Oktober 212 Forord Beskæftigelsesrapport

Læs mere

1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på.

1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på. Studiejob 1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på. Før Efter Ja 10 % 45 % Nej 90 % 55 % 35 % flere af deltagerne

Læs mere

INDHOLD. Udført i samarbejde mellem KADK Arkitektskolen Aarhus Designskolen Kolding Aalborg Universitet Forbundet Arkitekter og Designere

INDHOLD. Udført i samarbejde mellem KADK Arkitektskolen Aarhus Designskolen Kolding Aalborg Universitet Forbundet Arkitekter og Designere PRATIKANTUNDERSØGELSEN 2016 INDHOLD 1. Konklusioner i undersøgelsen... 1 2. Om undersøgelsen... 3 3. Studiearbejde og selvstændig virksomhed... 5 4. Praktikstedets geografiske placering... 7 5. Arbejdspladstype...

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer November 2008 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2005-2007 pr. 1. august 2008 Udarbejdet af: Gitte Damgaard, Erhvervsakademiet, Århus Købmandsskole Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Erhvervsvejledningsudvalget -beskæftigelsesrapport 2009

Erhvervsvejledningsudvalget -beskæftigelsesrapport 2009 Konklusioner I alt 673 breve er udsendt og besvarelsesprocenten er 64 %, hvilket er noget lavere end i 2008, men stadig den højeste på Universitetet. Svarprocenten blandt bachelorstuderende har været så

Læs mere

Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013

Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013 FRA UDDANNELSE TIL ARBEJDSLIV Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2012. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport 2012. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 212 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet September 212 Forord Beskæftigelsesrapport 212 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde

Læs mere

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab School of Medicine and Health LMJ 21. september Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle uddannelser

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Rekrutteringsanalyse 2013/14

Rekrutteringsanalyse 2013/14 e s y l a n a s g n i r Rekrutte 2013/14 Indhold Baggrund Side 3 Resumé Side 4 Fire vigtige rekrutteringstendenser for jobsøgeren Side 5 Øvrige rekrutteringstendenser Side 17 Highlights fra rekrutteringsanalyserne

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Fra studium til job. U n d e r s ø g e l s e o m k a n d i d a t e r s s t u d i e t i d s a m t v e j t i l a r b e j d s m a r k e d e t

Fra studium til job. U n d e r s ø g e l s e o m k a n d i d a t e r s s t u d i e t i d s a m t v e j t i l a r b e j d s m a r k e d e t CENTRE OF AFRICAN STUDIES U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Fra studium til job U n d e r s ø g e l s e o m k a n d i d a t e r s s t u d i e t i d s a m t v e j t i l a r b e j d s m a r k e

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2011. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport 2011. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 211 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Oktober 211 Forord Beskæftigelsesrapport 211 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Dimittend- undersøgelse 2011 Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Indhold Om undersøgelsen side 3 Samlede resultater side 7 Opsummering side 16 Data side

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN Bachelor i digitale medier og design itu.dk/bachelor Bliv bachelor i Digitale medier og design Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 FRANSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes fortsatte karriere...6 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

De fleste kommer hurtigt i gang

De fleste kommer hurtigt i gang De fleste kommer hurtigt i gang skrevet af redaktionschef Anne Guldager - 22.09.2015 Ledigheden blandt nyuddannede er stigende, men en ny undersøgelse viser, at langt de fleste trods alt kommer hurtigt

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere