Forskellige Ledelsesformer (Bilag til Analyse af institutionsstrukturen 2008)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskellige Ledelsesformer (Bilag til Analyse af institutionsstrukturen 2008)"

Transkript

1 Forskellige Ledelsesformer (Bilag til Analyse af institutionsstrukturen 2008) 5 modeller for af dagtilbud 1. Traditionel institutions Leder og souschef mindre enhed - Vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner. - Ledelse udøves af en institutionsleder i samarbejde med en souschef. - Én forældrebestyrelse for hver institution. Modellens rammer og indhold Traditionelt har daginstitutioner (børnehaver, vuggestuer og aldersintegrerede institutioner) været ledet af en institutionsleder, der i samarbejde med en souschef har udført sarbejdet med en stor grad af autonomi og ansvar for den daglige drift og udvikling af dagtilbuddet. Modellens muligheder Lokalsamfundets overlevelse, nærhed og mangfoldighed En traditionel sstruktur kan bidrage til et lokalsamfunds overlevelse ved at fastholde de lokale skole- og dagtilbud. Samtidig sikres nærheden og mangfoldigheden på dagtilbudsområdet med flere mindre og selvstændige institutioner. Modellens udfordringer Øget spres Økonomisk-administrative arbejdsopgaver og de mange ændringer i lovkravene til institutionerne udgør et betydeligt pres på n. Presset søges flere steder delvist kompenseret ved at trække en del af de økonomisk-administrative arbejdsopgaver tilbage til forvaltningerne for ad den vej at aflaste institutionsn og skabe den nødvendige stordrift i disse opgaver. Begrænset smæssig, faglig og økonomisk bæredygtighed I små institutioner i en traditionel institutionsstruktur er såvel den smæssige, faglige som økonomiske bæredygtighed ofte af begrænset omfang. Det kan således være svært for en kommune at fastholde eller mindske enhedsudgiften pr. barn i en struktur med mange små institutioner med hver deres leder, ligesom der er begrænsede muligheder for stordrift og effektivisering. Samtidig levner en lille personalegruppe færre muligheder for faglig differentiering og specialisering. Disse udfordringer forstærkes i takt med det stigende opgavepres på institutionerne. 2. Sammenlagt institutions Fusion af institutioner i en traditionel struktur Indebærer en sammenlægning af to eller flere institutioner til én større institution ofte aldersintegreret.- Fastholdelse af traditionel sstruktur (leder, souschef og evt. afdelingsleder). Én samlet forældrebestyrelse for institutionen. 1

2 Modellens rammer og indhold En sammenlægning betyder, at to eller tre (nabo-)institutioner lægges sammen til én institution. Man fastholder en traditionel sstruktur med én institutionsleder, én souschef og evt. en afdelingsleder, men gør blot institutionen større med større budget, flere børn og flere medarbejdere. Da institutionens størrelse forøges gennem sammenlægningen, vil lederen samlet set få mere stid i nogle tilfælde som fuldtidsleder. Ellers ændrer roller, relationer og opgavefordeling sig principielt ikke afgørende. Ofte er det vuggestue og børnehave, der lægges sammen til en aldersintegreret institution. Der sker således en vertikal integration af dagtilbud på 0-6-års-området. Brugerindflydelsen vil være organiseret som i en traditionel institution. Mange oplever det som en fordel, at bestyrelsen kan få en større kontinuitet i sit arbejde, fordi børnene og dermed forældrene er knyttet til institutionen i flere år. Modellens muligheder Styrket Det er som regel nemmere for en leder på fuldtid at påtage sig og identificere sig med lederrollen. Derfor er erfaringen mange steder, at ledere i sammenlagte og større institutioner bliver stærkere i deres. De tager ansvar på en ny måde, får en tættere relation til det politiske/administrative system og er generelt mere tydelige i deres personale. Større faglig og smæssig bæredygtighed Den større personalegruppe forbedrer grundlaget for at skabe et bredere fagligt miljø. Flere medarbejdere giver f større mulighed for at etablere arbejdsgrupper på tværs i huset og dermed mere selv. Den større samlede personalegruppe giver en større faglig spændvidde og flere specialkompetencer, som kan gøre brug af i forhold til opgaveløsningen. Modellens udfordringer Mangel på synlig i nogle afdelinger Personalegruppen i den afdeling, hvor institutionslederen ikke fysisk er placeret, kan opleve, at lederen er længere væk, og at der derfor bliver udøvet mindre synlig. Dette skyldes, at personalet går fra at have sin egen leder og souschef til at have en afdelingschef i huset og en institutionsleder, som er placeret andetsteds. Manglende samhørighed Nogle sammenlagte institutioner kommer til at hænge naturligt sammen i kraft af en eller anden form for sammenbygning, andre fortsætter som fysisk adskilte enheder under samme. Især i sidstnævnte tilfælde er det krævende at skabe samhørighed mellem to personalegrupper, som sjældent har det store kendskab til hinanden måske endda gensidige fordomme. Udfordringen kan være endnu vanskeligere, hvis den ene institution er større end den anden. 3. Netværks Ledelse gennem netværk - Samarbejde mellem ledere inden for samme område, f 0-6-års-området, eller på tværs af forskellige institutionstyper, f dagtilbud, SFO og skole. - Flad sstruktur med et sideordnet samarbejde. - Selvstændige forældrebestyrelser i hver af de deltagende institutioner. 2

3 Modellens rammer og indhold Ved netværks forstås et forpligtende ssamarbejde mellem institutionsledere. Det kan enten være inden for samme område, f 0-6-års-området, eller på tværs af institutionstyper, så ledere af f dagtilbud, skole og SFO indgår i samme netværk. Begge netværk vil adressere generelle sudfordringer på dagtilbudsområdet. Netværk etableret inden for samme område vil desuden fokusere på specifikke stemaer på det pågældende område. Tværgående netværk vil typisk være orienteret mod sammenhængen i barnets hele institutionsliv. Netværks er en flad sstruktur, hvor institutionsledere indgår i et sideordnet samarbejde i netværket. Institutionerne forbliver selvstændige med eget budget. Forvaltningen definerer sammen med ledernetværket, hvilke opgaver man er fælles om. Det kan f være, at hver institution forpligter sig til at pulje en del af sit budget til fælles aktiviteter, kompetenceudvikling eller anden fælles udnyttelse af ressourcerne. I netværk vil de enkelte institutioners forældrebestyrelser fortsætte selvstændigt. I nogle tilfælde etableres der dog koordinerende formandsgrupper eller andre fælles organer på tværs af institutionerne i netværket. Netværksmodellen lægger ikke op til en formel ændring i opgave- og rollefordelingen på sområdet. Der indføres dog ofte en funktion som formand eller tovholder i netværket, ligesom der udpeges nøgle- eller ressourcepersoner på udvalgte områder. Modellens muligheder Ligeværd og selvorganisering En fordel, mange fremhæver, er samarbejdets principper om ligeværd og selvorganisering. Det gør det muligt at skabe et fælles grundlag for at samarbejde på tværs af mange forskellige institutioner, hvis forskellighed og mangfoldighed forældre eller politikere udtrykkeligt ønsker at holde fast i. Nogle mener endda, at små institutioner får lettere ved at bevare deres særpræg blandt andet i kraft af mulighederne for at trække på fælles ressourcer. Styrket personligt lederskab Ofte opleves det personlige lederskab som styrket, da lederne i netværket får udviklet deres lederroller og kompetencer. Flere får øjnene op for, hvad der ligger i og træder et skridt længere frem på scenen. Desuden oplever mange ledere den fælles ansvarsfølelse som en lettelse af presset fra deres egne ansvarsopgaver. Man supplerer hinanden, og diskussionerne i den brede kreds giver et bedre grundlag for at handle og træffe beslutninger. Kobling af faglig og strategisk Deltagerne i netværket oplever typisk både den faglige og strategiske og koblingen mellem dem som styrket. Det skyldes dels adgangen til sparring, dels netværkets fokus på. Styrket samarbejde Samarbejdet og vidensdelingen på tværs af institutioner øges gennem netværks. Tidligere kendte lederne og institutionerne mange steder ikke hinanden. Den øgede dialog gavner den enkelte leder, som oplever sig mindre alene med sin usikkerhed og sine uløste problemer. Et tværgående netværk kan også give fordele i arbejdet med at skabe sammenhæng og bedre overgange i børnenes liv. Lederne får udvidet deres faglige horisont og anlægger et bredere perspektiv på børns institutionsliv. De bedre overgange skabes blandt andet ved, 3

4 at lederne lettere kan sikre sig, at børnene får et godt forhåndskendskab til den type institution, de skal videre til. Lettere introduktion af nye ledere I flere tilfælde er erfaringen, at indkøringen af nye ledere bliver både bedre og lettere. De kommer hurtigere ind i tingene og opnår et professionelt tilhørsforhold. Modellens udfordringer At finde sammen om fælles mål og klar arbejdsdeling Det kan være krævende at finde sammen om fælles mål, temaer og aktiviteter. Principperne om ligeværd og selvorganisering kan komme i karambolage med behovet for en fastere styring og en mere formaliseret struktur. Og såvel samarbejdspartnere som forvaltningen kan efterlyse en afklaring af den præcise fordeling af ansvar og beslutningskompetence i netværket. At finde balancen mellem obligatorisk og frivillig deltagelse Det kan være svært at blive enige om, i hvor høj grad deltagelsen i netværket er obligatorisk eller frivillig. Begge dele rummer fordele og ulemper. Manglende smæssig bæredygtighed I en dagtilbudsstruktur med mange små institutioner vil netværks ikke i sig selv rette op på den manglende smæssige bæredygtighed. Modellen vil således fastholde n af de mindre institutioner i en situation, hvor sindholdet i lederrollen er begrænset. Forvaltning og politikere vil også fortsat skulle holde kontakt med et stort antal ledere om institutionernes videre udvikling. Etablering af samarbejde på tværs af personalegrupper Netværks praktiseres ofte som et samarbejde på splan. Ofte er der mindre fokus på at inddrage andre personalegrupper. I tværgående netværk har det ofte vist sig som en særlig stor udfordring på grund af store forskelle i personalegruppernes sprog, normer, værdier, pædagogik mv. 4. Område Fælles af ensartede institutionstyper - Tidligere selvstændige institutioner inden for samme område, f 0-6-års-området, indgår som afdelinger i én ny områdeinstitution. - Den fælles af områdeinstitutionen udøves af en områdeleder i samarbejde med et antal daglige ledere. - Én fælles forældrebestyrelse og ét samlet budget. Modellens rammer og indhold Område er fælles af institutioner inden for samme område, f 0-6- årsområdet. De tidligere selvstændige institutioner indgår som afdelinger i områdeinstitutionen, der har én fælles områdeleder. Hver afdeling har en daglig leder, der indgår i steam med de øvrige daglige ledere og områdelederen. Områdeinstitutionen er at betragte som én institution, og afdelingerne har fælles budget. Nogle steder ansættes en HKmedarbejder til at varetage administrative opgaver i områdeinstitutionen. 4

5 En områdeinstitution kan bestå af mellem to og syv daginstitutioner det typiske er mellem fire og seks. Nogle områder dækker både daginstitutioner og dagplejen, andre kun én af disse dagtilbudstyper. Områdelederen har det overordnede ansvar for steamets samarbejde og udvikling samt for sopgaverne samlet set i områdeinstitutionen. Især den strategiske og økonomisk-administrative er områdelederens ansvar. Dertil kommer områdeinstitutionens overordnede faglige udvikling. Konkret er der tale om opgaver som budget og regnskab, tilrettelæggelse af arbejdet i forældrebestyrelsen, samarbejdet med forvaltning og andre samarbejdsparter samt rollen som sparringspartner og coach for de daglige ledere. Områdelederen er således institutionsleder og ikke en del af forvaltningen. De daglige ledere varetager den daglige personalemæssige og faglige i deres respektive afdelinger. Der lægges typisk vægt på, at de enkelte afdelinger fastholder deres forskellighed og pædagogiske metodefrihed. Ledelsesteamet er et vigtigt forum for n af områdeinstitutionen. Her diskuteres f den pædagogiske udvikling. Teamet er således et vigtigt sted for indbyrdes sparring både mellem de daglige ledere og mellem områdelederen og de daglige ledere. Den fælles forældrebestyrelse er knyttet til områdeinstitutionen med områdelederen som sekretær. I nogle tilfælde vil de enkelte afdelinger etablere forældreråd eller aktivitetsudvalg til at varetage opgaver, som har særlig relation til aktiviteterne i den pågældende afdelings børnegruppe. Modellens muligheder Styrket Ledelsen opleves ofte som opkvalificeret i kraft af områdelederens overordnede position og distance til de enkelte afdelinger. Områdelederen kan fra denne position lettere træde ind i vanskelige personale- og forældresager. Desuden kan områdelederen via sparring eller coaching styrke de daglige lederes forudsætninger for at kunne håndtere vanskelige situationer. Faglig bæredygtighed Mange steder styrker område den pædagogiske faglighed. Der bliver bedre tid til den faglige, og strukturen hjælper til at åbne lukkede fagmiljøer op for samarbejde og inspiration udefra. Område kan også forbedre mulighederne for specialisering blandt personalet. Den større personalegruppe gør det nemmere at have en række tovholdere blandt personalet på forskellige kerneområder som tosprogede, natur, musik osv. Øget smæssig bæredygtighed Kommuner med mange små institutioner giver udtryk for, at område kan være en strategi til at bevare en smæssig bæredygtighed, som ellers er under pres, når institutionerne står alene. Ledelsesteamet kan således fungere som et kvalificeret forum for strategisk og faglig. 5

6 Mere effektiv ressourceudnyttelse Der er ofte fordele ved at udnytte ressourcerne bedre i områdeinstitutionen når man først får øje på dem. Det gælder blandt andet kursusudgifter, billigere indkøb af inventar, bedre fælles udnyttelse af pedel og gartner mv. I nogle tilfælde opnås en væsentlig effektivisering af den administrative f ved at samle de administrative opgaver hos én daglig leder, hos områdelederen eller hos en HK-medarbejder. Bedre afsæt for eksternt samarbejde Område fører ofte til et bedre samarbejde med skolelederne, der samtidig får færre at skulle samarbejde og koordinere med. Modellens udfordringer Længere kommando- og kommunikationsveje Ofte nævnes lange kommando- og kommunikationsveje som en af strukturens ulemper. Medarbejdere og daglige ledere kan opleve, at der bliver langt mellem dem og forvaltningen, måske fordi de er vant til at få al information direkte fra forvaltningen. Omvendt vurderer andre, at område er med til at forbedre kommunikationen og forenkle kommunikationsveje. Strukturen kræver med andre ord en områdeleder, der formår at formidle både op og ned i ssystemet og blandt medarbejdere. Uklar rolle- og opgavefordeling At skabe klarhed om sroller og fordeling af ansvar er en anden udfordring, det tager tid at håndtere. Modellens succes afhænger i sidste ende af et godt samarbejde, gensidig respekt og tillid i steamet. Områdelederen er afhængig af et godt samarbejde med de daglige ledere og omvendt. Varetagelsen af souschefrollen I nogle tilfælde problematiseres den manglende souschef. Afdelingen kan opleve at mangle en toer, når den daglige leder er ude af huset. Omvendt problematiseres det også i de strukturer, hvor man har fastholdt souscheffunktionen, at denne reelt ingen opgaver har at varetage. Attraktive lederstillinger Endelig bør man i sin konkrete udformning af strukturen overveje, hvordan man skaber attraktive lederstillinger. Der er stor forskel på de daglige lederes oplevelse af den nye rolle. Mange er glade for at afgive administrative og strategiske opgaver til fordel for det daglige pædagogiske og personalerelaterede arbejde. Andre er kede af adskillelsen af de økonomisk-administrative og pædagogiske sopgaver. 6

7 5. Distrikts Fælles af forskellige institutionstyper - Tidligere selvstændige institutioner, f dagtilbud og skole, indgår som afdelinger i én ny distriktsinstitution. - Den fælles af distriktsinstitutionen udøves af en distriktsleder i samarbejde med de daglige ledere af hver af afdelingerne i den nye institution - Én fælles forældrebestyrelse og ét samlet budget. Modellens rammer og indhold Distrikts er fælles af forskellige typer institutioner, f daginstitutioner, dagpleje, fritidshjem og -klub, skole og SFO. De tidligere selvstændige institutioner indgår som afdelinger i den nye distriktsinstitution med en distriktsleder som fælles leder. Under distriktslederen har hver afdeling en daglig leder, der indgår i steam med de øvrige daglige ledere og distriktslederen. Distriktsinstitutionen er at betragte som én institution med ét fælles budget. Distriktslederen er institutionens ansigt udadtil i forhold til politikere, forvaltning, brugere og omverden. Alle sopgaver er principielt under distriktslederens overordnede ansvar. Distriktslederen er ansvarlig for samspillet og arbejdet i institutionens steam. Vedkommende har typisk fokus på de overordnede og tværgående sopgaver med vægt på de administrativt-økonomiske og de strategiske. Distriktslederen er også den øverst ansvarlige for den faglige og personalen, der dog i praksis varetages i de enkelte afdelinger af de daglige ledere. I nogle tilfælde benytter distriktsinstitutionen sig af HK-ressourcer til at aflaste steamet med de administrative opgaver. Der dannes en fælles bestyrelse for distriktsinstitutionen, men ofte fastholdes tillige underordnede afdelingsbestyrelser eller forældreråd som fora for det lokale forældreengagement. Den fælles bestyrelse er ansvarlig for budget, fælles principper, virksomhedsplan mv. I tilfælde af afdelingsbestyrelser kan der i varierende grad uddelegeres opgaver hertil fra den fælles bestyrelse. Modellens muligheder Styrket implementering af politisk udmeldte indsatsområder Distriktssmodellen kan medvirke til at styrke implementeringen af politisk udmeldte indsatsområder, der går på tværs af traditionelle institutionsgrænser. Styrket eksternt samarbejde Modellen kan fremme det eksterne samarbejde med f forvaltning, PPR og sundhedspleje på grund af den større tyngde og tværfaglighed i sgruppen. Bedre overgange Distrikts og tværfaglige miljøer kan give gevinster som glidende overgange og sammenhæng i barnets liv samt bedre støtte til udsatte børn og familier. Det forudsætter imidlertid, at det smæssigt lykkes at bane vej for samarbejde og koordinering på både splan og i selve opgavevaretagelsen blandt medarbejderne. Effektivisering af ressourceudnyttelsen Mulighederne for effektivisering ligger blandt andet i forbindelse med kursusudgifter, fælles indkøb, vikar- og uddannelseskonti mv. Også den administrative opleves ofte som 7

8 mere effektiv, fordi opgaverne samles enten hos én daglig leder, distriktslederen eller hos en HK-medarbejder. Dermed frigives der også tid blandt de daglige ledere til øvrige sopgaver. Modellens udfordringer Etablering af samarbejdskultur Forskellige professionsfaglige og kulturelle baggrunde i steamet og personalegrupperne kan være en udfordring for samspil og samarbejde. Distrikts indebærer, at man udvikler et fagligt miljø på tværs af faggrupper. Det forudsætter en gensidig anerkendelse af og respekt for hinandens faglige styrker. Etableringen af det tværfaglige miljø kan møde modstand, hvis de forskellige faggrupper ønsker at befæste en selvstændig identitet mod indflydelse fra andre fagligheder. En usynlig dagtilbudsdel En udfordring i strukturen er at sikre, at dagtilbudsdelen ikke føler sig opslugt af den nye og større struktur. Det handler om at opbygge tillid, ligeværdighed og gensidig respekt mellem ledere og personale. Mindre selvbestemmelse Erfaringen er, at det ikke altid falder nemt for de daglige ledere at blive aflastet med de administrative sopgaver. Selv om de ofte ønsker at kunne prioritere den faglige og personalen højere, så oplever nogle, at de mister noget af selvbestemmelsen. Ændret forældresamarbejde Nogle forældre oplever bestyrelsesarbejdet i en distriktsinstitution som spændende og meningsgivende, fordi det dækker hele 0-18-års-området uanset hvor deres egne børn går. Men helikopterperspektivet er ikke engagerende for alle. Mange forældre foretrækker stadig at være tilknyttet deres egne børns institution. Her gælder det om at finde veje til at nyttiggøre engagement på begge planer. 8

9 Sammenfatning af sformer Ledelsesform: Traditionel institutions Organisering Muligheder Udfordringer Leder og souschef mindre enhed. - Vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner. - Ledelse udøves af en institutionsleder i samarbejde med en souschef. - Én forældrebestyrelse for hver institution. Nærhed Mangfoldighed Fastholdelse af lokalsamfund Øget spres Begrænset smæssig, økonomisk og faglig bæredygtighed Sammenlagt institutions Fusion af institutioner i en traditionel struktur - Indebærer en sammenlægning af to eller flere institutioner til én større institution ofte aldersintegreret. - Fastholdelse af traditionelsstruktur(leder, souschef og evt. afdelingsleder). - Én samlet forældrebestyrelse for institutionen. Styrket Større faglig, økonomisk og smæssig bæredygtighed Manglende synlig Manglende samhørighed Netværks Ledelse gennem netværk - Samarbejde mellem ledere inden for samme område, f 0-6-års-området, eller på tværs af forskellige institutionstyper, f dagtilbud, SFO og skole - Flad sstruktur med et sideordnet samarbejde. - Selvstændige forældrebestyrelser i hver af de deltagende institutioner. Ligeværdighed og selvorganisering Kobling af sopgaver Styrket samarbejde Øget trivsel og bedre introduktion af nye ledere Fælles mål og klar arbejdsdeling Balance mellem obligatorisk og frivillig deltagelse Manglende bæredygtighed Etablering af samarbejde på tværs 9

10 Ledelsesform: Område Organisering Muligheder Udfordringer Fælles af ensartede institutionstyper - Tidligere selvstændige institutioner inden for samme område, f 0-6-årsområdet,indgår som afdelinger i én ny områdeinstitution. - Den fælles af områdeinstitutionen udøves af en områdeleder i samarbejde med et antal daglige ledere. - Én fælles forældrebestyrelse og ét samlet budget. Styrket Styrket faglighed og kompetenceudvikling Bæredygtighed Effektiv ressourceudnyttelse Styrket eksternt samarbejde Distance til forvaltning/ længere kommunikationsveje Uklar rolle- og opgavefordeling Varetagelse af souschefrollen Distrikts Fælles af forskellige institutionstyper. - Tidligere selvstændige institutioner, f dagtilbud og skole, indgår som afdelinger i én ny distriktsinstitution. - Den fælles af distriktsinstitutionen udøves af en distriktsleder i samarbejde med de daglige ledere af hver af afdelingerne i den nye institution - Én fælles forældrebestyrelse og ét samlet budget. Styrket implementering af politiske udmeldinger Styrket eksternt Samarbejde Bedre overgange Effektiv ressourceudnyttelse Etablering af samarbejdskultur Usynliggørelse af Dagtilbudsdel Mindre Selvbestemmelse Ændringer i forældresamarbejdet 10

11 Nuværende sformer Område NORD Traditionel inst. Sammenlagt inst. Netværks Område Distrikts Rolfsted,Ferritslev Hudevad Sdr. Nærå, Årslev, Sdr. Nærå, Årslev, Sdr. Nærå, Årslev, Sdr. Nærå, Årslev, Nr. Lyndelse Lundsbjerg Børnehave Hudevad Naturbørnehave Hestehavens Børnehave Nøddehøj Børnehave Bøgehaven Årslev Børnehave Carl Nielsenbørnehaven Nr. Lyndelse Børnehave Nr. Søby Regnbuen, Nr. Søby Vejle-allested Broholm Nr.Broby Myretuen V.Hæsinge Kaptajngården Brobyværk Skovtrolden 11

12 Område MIDT Traditionel inst. Sammenlagt inst. Netværks Område Distrikts Søllinge Kernehuset ()Landsby ordning Ringe Nord, Hættegården Gestelev Tusindfryd Guldhøj Børnehave Stentevang Ringe Syd, Tinghøj Børnehave Vesterparken Heden- Vantinge Heden-Vantinge Børnehus ()Landsby ordning Gislev Snurretoppen Ryslinge Blæksprutten Ryslinge Børnec. Kværndrup Oasen Espe Kahytten Område SYD Traditionel inst. Sammenlagt inst. Netværks Område Distrikts Korinth, Ø.Hæsinge Håstrup Svanninge Trollegårdens Børnehave Haastrup Børnehave Regnbuen, Faaborg vest Toftegårdens Børnehave Saugstedgård Vester Mølle Børnehave Faaborg øst, Ringgårdens Børnehave Diernæs Faaborg Børnehave Horne Kærnehuset V.Åby, Åstrup Vester Åby Børnehave () Landsbyordning 12

Ledelse af dagtilbud dialog og beslutning om nye ledelsesformer

Ledelse af dagtilbud dialog og beslutning om nye ledelsesformer Ledelse af dagtilbud dialog og beslutning om nye ledelsesformer 37 Projektledelse: Dorthe Nørgaard, KL Jørn Kjølseth Møller, BUPL Projektgruppe: Camilla Hagelund, KL Lise Balslev, KL Mikael Wennerberg

Læs mere

Kommissorium nummer BØU - 01 Acadre sagsnummer Overblik over maksimalt besparelsespotentiale. Indtægter - = merindtægter

Kommissorium nummer BØU - 01 Acadre sagsnummer Overblik over maksimalt besparelsespotentiale. Indtægter - = merindtægter Budget 2012-15 Besparelsesforslag: Fordele og ulemper ved områdeledelse i Allerød kommune Kommissorium nummer BØU - 01 Acadre sagsnummer 11-9827 Overblik over maksimalt besparelsespotentiale de enkelte

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Dagtilbud, Børn. Området Dagtilbud, børn udgør 7,2 pct. af de samlede kommunale nettodriftsudgifter og er opdelt på følgende områder:

Dagtilbud, Børn. Området Dagtilbud, børn udgør 7,2 pct. af de samlede kommunale nettodriftsudgifter og er opdelt på følgende områder: Dagtilbud, børn Området Dagtilbud, børn udgør 7,2 pct. af de samlede kommunale nettodriftsudgifter og er opdelt på følgende områder: Beløb i hele tusinde kr. (netto) 2011 priser Budget 2011 Andel i pct.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Navn/Beskrivelse mm. Ny Placering Bylinie Lokalnr tekst Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé 2, Ringe 7253 0530 Hovednummer Faaborg-Midtfyn Kommune

Navn/Beskrivelse mm. Ny Placering Bylinie Lokalnr tekst Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé 2, Ringe 7253 0530 Hovednummer Faaborg-Midtfyn Kommune Navn/Beskrivelse mm. Ny Placering Bylinie Lokalnr tekst Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé 2, Ringe 7253 0530 Hovednummer Faaborg-Midtfyn Kommune Hovedfax Tinghøj Allé 2, Ringe 7253 0531 FAX Fællessekretariatet

Læs mere

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag 23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget. Dagtilbud - børn

Børne- og Undervisningsudvalget. Dagtilbud - børn Dagtilbud - børn Området kan opdeles i: Opgaver vedr. dagpasning kan opdeles i en række delområder. De enkelte delområder er oplistet herunder. Fælles formål Dagplejen Børnehaver Integrerede institutioner

Læs mere

LEDELSE AF DAGTILBUD UNDER FORANDRING EN UNDERSØGELSE AF LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET

LEDELSE AF DAGTILBUD UNDER FORANDRING EN UNDERSØGELSE AF LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET LEDELSE AF DAGTILBUD UNDER FORANDRING EN UNDERSØGELSE AF LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET LEDELSE AF DAGTILBUD UNDER FORANDRING EN UNDERSØGELSE AF LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam. SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i

Læs mere

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 April 2013 Struktur og ledelse Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indledning... 3 Målet med strukturen... 3 Afdelingerne... 3 Ledelsesorganisering... 4 Principper for struktur og ledelse... 4

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Indledning 1. april 2015 igangsættes en ny sammenhængende ledelsesstruktur på 0-18 års området. Strukturen har været i høring blandt medarbejdere,

Læs mere

Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehaver, Sundbrinken, Ringgården. Version 01, den 14.09.2011

Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehaver, Sundbrinken, Ringgården. Version 01, den 14.09.2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehaver, Sundbrinken, Ringgården Version 01, den 14.09.2011 Samlet konklusion Større

Læs mere

FMKs fire ledelseværdier

FMKs fire ledelseværdier Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

Børne- og uddannelsesudvalgets

Børne- og uddannelsesudvalgets Børne- og uddannelsesudvalgets forslag til ny dagtilbudsstruktur 2015-2018 2014 Sags-id: 28.00.00-P20-3-13 Version 2 BU møde den 9/12 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Baggrund... 1 Dagpasningsprognosen...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Der har været nedsat en arbejdsgruppe, samt afholdt en workshop med deltagelse af alle ledere.

Der har været nedsat en arbejdsgruppe, samt afholdt en workshop med deltagelse af alle ledere. Notat af 27. februar 2015 Ny ledelsesstruktur 1. Indledning: I forbindelse med Byrådets behandling af sagen styrket kvalitet og organisering på dagtilbudsområdet den 24-06-2014 blev det besluttet, at der

Læs mere

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning

Læs mere

Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev. Sags-id: 28.00.00-P20-3-13

Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev. Sags-id: 28.00.00-P20-3-13 Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev 2014 Sags-id: 28.00.00-P20-3-13 BAGGRUND 3 KAPACITET OG BØRNETAL 4 Pasningsbehov 4 Bygningskapacitet 4 OVERSIGT OVER SCENARIER 5 BEMÆRKNINGER

Læs mere

Børn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål

Børn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål Børn - Dagtilbud Den samlede budgetramme for Dagtilbud er opdelt på følgende områder: Funktion Hovedområde (beløb i 1.000 kr. netto) Budget 2015 05.25.10 Fælles formål 22.034 05.25.11 Dagpleje 53.863 05.25.13

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

NETVÆRKSAFTALE. Mellem parterne, nedenstående otte selvejende daginstitutioner i Faaborg Kommune (herefter partnerne ):

NETVÆRKSAFTALE. Mellem parterne, nedenstående otte selvejende daginstitutioner i Faaborg Kommune (herefter partnerne ): NETVÆRKSAFTALE Mellem parterne, nedenstående otte selvejende daginstitutioner i Faaborg Kommune (herefter partnerne ): 1. Netværk XXX den selvejende institution Tinghøj Vuggestue og Børnehave 2. Netværk

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers.

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers. Børn, Unge og Fritidsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5335 Fax +45 8888 5501 Dato: 16. april 2014 Sagsnr.: 2014-004265-1

Læs mere

Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere

Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere Uddannelse og kompetencer Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere Pædagogisk uddannet med solid Pædagogisk

Læs mere

Tilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner)

Tilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner) Tilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner) Indledning Nedenfor gennemgås hvilke lovgivningskrav, der er til det pædagogiske tilsyn samt de principper og rammer

Læs mere

Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distriktsinstitutioner

Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distriktsinstitutioner Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distriktsinstitutioner Ballerup 1. december 2015 1 Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distriktsinstitutioner...5

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

11. Forenkling på dagtilbudsområdet

11. Forenkling på dagtilbudsområdet Forenkling også et kommunalt ansvar 11. Forenkling på dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet er der mange små institutioner, hvilket er en udfordring, når mange administrative opgaver decentraliseres.

Læs mere

Version 02, den 04.10. 2011

Version 02, den 04.10. 2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehave, Saugstedvang, Sundbrinken og Ringgården Alternativt Børnebakkehus, Toftegårdens

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune oversigt over ean-numre

Faaborg-Midtfyn Kommune oversigt over ean-numre Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Alle 2, 5750 Ringe 5798006900930 72530530 Borgerservice Borgerservice Faaborg Mellemgade 15, 5600 Faaborg 5798006900602 72531502 Borgerservice Ringe Tinghøj Alle 2, 5750

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Nye institutions og ledelsesformer

Nye institutions og ledelsesformer Nye institutions og ledelsesformer Oplæg årsmøde MDI Nyborg Strand den 6 maj 2011 Nye institutions og ledelsesformer Dagens menu Undersøgelsesresultater ny ledelse Bevægelser og mønstre i ledelse De selvejende

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner Samlet konklusion Version 01, den 15.09.2011 De 8 selvejende har fremsendt

Læs mere

Lokalsamfunds- og Planudvalget: Opgaver og indsatser

Lokalsamfunds- og Planudvalget: Opgaver og indsatser Lokalsamfunds- og Planudvalget: Opgaver og indsatser Udarbejdet af: Sagsnummer.: Johanne Holten Dato: 28-04-2014 Version nr.: 3 00.22.00-P00-1-14 Indledning og baggrund Lokalsamfunds- og Planudvalget er

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Uddannelse og organisatorisk placering

Uddannelse og organisatorisk placering Uddannelse og organisatorisk placering (aftaleholder) Pædagogisk uddannet med ledelseserfaring og skal have relevant videreuddannelse i ledelse (vigtigt med ledelsesuddannelse da områdelederen skal lede

Læs mere

Overordnet mål At skabe forbundne overgange med understøttende led, der forbinder to miljøer/kulturer.

Overordnet mål At skabe forbundne overgange med understøttende led, der forbinder to miljøer/kulturer. DEN GODE OVERGANG Overgange i Kornmarken Et udviklingsforløb i to tempi dels for vuggestue og børnehave i Kornmarkens Børnehuse, dels for kommende skolebørn i Kornmarkens Børnehuse og Arresø Børnehus og

Læs mere

Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger

Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger Notat Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger Indledning I løbet af foråret 2008 har der været afholdt møder med ledelsesrepræsentanter for Udvidede

Læs mere

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Væksthus for ledelse www.lederweb.dk/rekrutteringsguiden Jobanalyse Lederstilling i daginstitutionen Mariehønen (fiktivt eksempel) Ansættelse af leder til Mariehønen,

Læs mere

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud

Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud udarbejdet august 2015 af ledelsesteam & bestyrelse i Lystrup Dagtilbud Kære forældre I har

Læs mere

4. NYE ORGANISATIONER

4. NYE ORGANISATIONER 4. NYE ORGANISATIONER MDI samarbejder med flere kommuner om udvikling af nye organiseringsformer, der respekterer og bibeholder selvejekulturen. Vores erfaringer er, at ledelsesforsøg lykkes de steder,

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune oversigt over ean-numre

Faaborg-Midtfyn Kommune oversigt over ean-numre Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Alle 2, 5750 Ringe 5798006900930 72530530 Borgerservice Tinghøj Alle 2, 5750 Ringe 5798006900619 72531501 Børn - Dagtilbud Floravej 17a, 5750 Ringe 5798006901036 72533202

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Vedr.: Sammenlægning af daginstitutioner/sfo er overenskomstmæssige muligheder og barriere

Vedr.: Sammenlægning af daginstitutioner/sfo er overenskomstmæssige muligheder og barriere Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato: 3. januar 2004 Vedr.: Sammenlægning af

Læs mere

En Århus model. 1. november 2006

En Århus model. 1. november 2006 En Århus model 1. november 2006 Grundlag Flere selvejende institutioner ansætter sammen én område-koordinator og indgår i et mere forpligtende samarbejde, Selvejende er forsat selvstændige juridiske enheder.

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene - møde om kvalitetsreformen den 22. marts 2007

Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene - møde om kvalitetsreformen den 22. marts 2007 Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene - møde om kvalitetsreformen den 22. marts 2007 Bedre kvalitet og mere tid sammen med børnene. Udfordringer for effektiv spredning af de gode løsninger?

Læs mere

Organisering af børne og ungeområdet i Ringsted Kommune

Organisering af børne og ungeområdet i Ringsted Kommune Organisering af børne og ungeområdet i Ringsted Kommune Notat om: Etablering af bæredygtige enheder på skole- og dagtilbudsområdet og Mulig delegation af ledelse i distriktsmodellen og Mulige organiseringsformer

Læs mere

Dagtilbudsstruktur i Nordfyns Kommune 2015

Dagtilbudsstruktur i Nordfyns Kommune 2015 Dagtilbudsstruktur i Nordfyns Kommune 2015 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 16. marts 2015 Dokument nr. 480-2015-137915 Sags nr. 480-2014-143794 Indhold Ny struktur: Dagtilbudsdistrikter og

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Thorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole

Thorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole Fælles børneliv i Thorsager Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole 1 Hvorfor dette projekt? Prognoserne for børnetallet i Thorsager viser en faldende tendens over de kommende år. Samtidig

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen.

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen. NOTAT Oplæg til videreudvikling af samarbejde mellem skoler og fritidstilbud i Sørbymagle, Slots Bjergby, Flakkebjerg og Dalmose Center for Dagtilbud Maj-Britt Thy mathy@slagelse.dk 12. april 2015 Baggrund

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdigrundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Jobbeskrivelse for ledelsesfunktioner i dagtilbud

Jobbeskrivelse for ledelsesfunktioner i dagtilbud BØRN OG UNGEFORVALTNINGEN Oktober 2008 Jobbeskrivelse for ledelsesfunktioner i dagtilbud Områdeleder overordnet leder i områdeinstitutionen Områdelederen har det samlede, overordnede ledelsesansvar for

Læs mere

Sammenskrivning af halvdelen af

Sammenskrivning af halvdelen af Sammenskrivning af halvdelen af udviklingsplanerne 0 Indholdsfortegnelse: Generelt Formål med virksomhedsplanen 2 Tilbagemelding på virksomhedsplanerne 2 Hvem har afleveret og hvem har været inddraget

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE / BROBYGNING

SOLRØD KOMMUNE / BROBYGNING SOLRØD KOMMUNE / BROBYGNING MELLEM DAGPLEJE - DAGTILBUD SFO ER SKOLER- KLUBBER Alle dagtilbud, SFOer og skoler har siden 2001 arbejdet med Brobygning fra afgivende institution til modtagende institution

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Notat. Beskrivelse af ledelsesopgaver i Dagtilbud

Notat. Beskrivelse af ledelsesopgaver i Dagtilbud Notat Beskrivelse af ledelsesopgaver i Dagtilbud Notatet er udarbejdet efter anmodning fra Børn- og ungedirektøren som opfølgning på Byrådets budgetseminar d. 29. juni 2010, hvor den ændrede struktur på

Læs mere

Med håb om en meningsfuld sammenlægning. Pæd. Leder Casper Frandsen

Med håb om en meningsfuld sammenlægning. Pæd. Leder Casper Frandsen Sammenlægning D. 30/5 var forældrerådene fra begge institutioner samlet for at høre, hvad der er af tanker og idéer ang. sammenlægningen af Skattekisten og Vingesuset. Referatet er vedhæftet. Her er en

Læs mere

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Almen indsats. Almen forebyggende indsats SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet

Læs mere