Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde"

Transkript

1 Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU får en mere fremtrædende rolle på den globale scene. Dette gælder særligt på udviklingsområdet, hvor EU fortsat har en komparativ fordel i forhold til både USA og BRIK-landene, som er Europas konkurrenter i kampen om global indflydelse. Omkring 70 procent af EU's udenrigsbudget går til udvikling, og EU-landene står for over halvdelen af den globale udviklings- og humanitære bistand. EU-Kommissionen alene er verdens største multilaterale donor med et større budget end IMF og Verdensbanken. Men i den nye verdensorden sikrer store summer af bistandspenge ikke længere EU en central placering på den internationale arena. Siden den økonomiske krises udbrud har Europa i stadig højere grad lukket sig om sig selv, og det politiske lederskab i form af at formulere en overbevisende vision for et globalt ansvarligt EU, er fortsat fuldstændigt fraværende. Det er derfor mere vigtigt end nogensinde, at progressive lande som Danmark træder i karakter, og bidrager aktivt til at sætte hensynet til verdens fattigste og en bæredygtig udvikling i centrum for EU s udviklingssamarbejde. Dette notat giver en række konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan tage lederskab i EU s udviklingssamarbejde og sikre en mere effektiv tilgang til, hvordan udviklingsindsatsen skal gå på tværs af alle EU-politikområder, der påvirker udviklingslandene. Indhold 1. Baggrund På hvilke områder er der særligt behov for, at Danmark udviser lederskab og præger EUsamarbejdet? Civilsamfundssamarbejde og menneskerettighedsbaseret udvikling Politik-kohærens for udvikling (PCD) Afbureaukratisering Indenfor hvilke områder kan Danmark opnå en merværdi gennem EU frem for at handle på egen hånd? Internationale forhandlinger Fællesprogrammering Grøn normativ magt..6 1

2 1. Baggrund Cirka 10 procent af dansk udviklingsbistand ydes gennem EU, hvilket i 2011 svarer til ca. 1,5 milliard kroner. Derfor er det i dansk interesse at sikre så effektiv en anvendelse af disse midler som muligt. Ud af EU's udenrigsbudget går omkring 70 procent til udvikling, og EU bidrager med over halvdelen af den globale udviklings- og humanitære bistand. EU- Kommissionen alene er verdens største multilaterale donor med et større budget end IMF og Verdensbanken (jf. figur 1 og 2). Men i den nye verdensorden sikrer store summer af bistandspenge ikke længere EU en central placering på den internationale arena. EU mister hastigt terræn i forhold til nye aktører på udviklingsområdet, og business as usual er ganske enkelt ikke en mulighed, hvis EU skal forblive en førende samarbejdspartner for udviklingslandene. EU-Kommissionen vurderer selv, at 90 procent af den globale økonomiske vækst i fremtiden vil blive skabt uden for Europa og Kina har overhalet EU som Afrikas største handelspartner. Hvis resultater og indflydelse skal stå mål med Europas finansielle ressourcer, er en langt mere strategisk tilgang til, hvordan udviklingsindsatsen skal gå på tværs af alle EU-politikområde, der påvirker udviklingslandene, nødvendig. EU s komparative fordel som fortrukken samarbejdspartner for verdens fattige lande skal fastholde Europas unikke position ved at (for)blive et reelt værdimæssigt alternativ til verdens andre stormagter, frem for at gå på kompromis med de grundlæggende principper som EU ønsker at fremme globalt. Figur 1 Kilde: EU Donor Atlas 2012, Europa-Kommissionen Figur Kilde: OECD StatExtract EU Øvrige ikke EU DAC lande USA Japan Multilateral bistand i USD mil EU-instit. VB FN IMF Med Lissabontraktaten er Danmark og de øvrige EU-lande juridisk forpligtiget til, at det europæiske samarbejde skal bekæmpe fattigdom, samt fremme menneskerettigheder og bæredygtig udvikling på globalt plan. Disse traktatfæstede værdier stemmer meget præcist overens med hovedmålene i Retten til et bedre liv og den nye danske lov om udviklingssamarbejde. Lissabontraktaten giver således Dan- 2

3 mark en unik retlig platform til at fremme sine egne centrale målsætninger og værdier inden for en indflydelsessfære, der rækker langt udover det danske politiske system. Men det kræver målrettet prioritering og langsigtede indsatser inden for de prioriterede områder. På denne baggrund har Concord Danmark en række anbefaler, som er formuleret ud fra nedenstående to spørgsmål: 1. På hvilke områder er der særligt behov for, at Danmark udviser lederskab og præger EU-samarbejdet? 2. Indenfor hvilke områder kan Danmark opnå en merværdi gennem EU frem for at handle på egen hånd? 2. På hvilke områder er der særligt behov for, at Danmark udviser lederskab og præger EU-samarbejdet? 2.1 Civilsamfundssamarbejde og menneskerettighedsbaseret udvikling Danmark har tradition for og erfaring med strategisk inddragelse og kapacitetsopbygning af civilsamfundet både som et mål i sig selv og som en nøgle for menneskerettighedsbaseret udvikling, fattigdomsbekæmpelse og demokrati. Danmark har en komparativ styrke mht. strategisk inddragelse og kapacitetsopbygning af civilsamfundet, der kan være en model for EU og andre donorer (OECD 2012a; 2012b). I Danmarks udviklingsstrategi Retten til et Bedre Liv hedder det: Støtte til udviklingen af et stærkt og uafhængigt civilsamfund, der kæmper for de svageste og mest marginaliserede og giver dem en stemme i kampen for deres rettigheder, står centralt i den rettighedsbaserede tilgang (s. 9). Danmark har en stærk værdimæssig og strategisk interesse i og fordel ved at forstærke samarbejdet med civilsamfundet (CS) gennem EU, og at danske best practices potentielt udbredes fra Danmarks 16 programsamarbejdslande til EU s 140. Danmark har allerede udviklet retningslinjer til, hvordan en rettighedsbaseret tilgang til udvikling kan indgå i politikdialog og programmering, og kan derfor spille en særlig rolle i EU. Dette er ydermere relevant netop nu, idet EU har vedtaget handlingsplaner for menneskerettigheder og demokrati samt civilsamfundssamarbejde, som har bevæget EU i meget positiv retning på begge områder: Danmark skal gøre det til en strategisk topprioritet at gå forrest i EU s arbejde med civilsamfundssamarbejde og menneskerettigheder mhp. at styrke befolkninger i at kræve deres rettigheder og holde deres regeringer ansvarlige. Særligt på EU-delegationsniveau bør der arbejdes for en mere transparent, løbende struktureret dialog med CS, som både omfatter udformningen og gennemførelsen af road maps, strategier, politikker, programmer etc. 3

4 2.2 Politik-kohærens for udvikling (PCD) Gennem den nye danske lov om internationalt udviklingssamarbejde og Lissabontraktaten har Danmark forpligtet sig juridisk til at implementere PCD, som et redskab til at forbedre udviklingslandenes mulighed for at løfte sig selv ud af fattigdom. Men på trods heraf findes der fortsat alt for mange eksempler på, at EU s landbrugsstøtte, regnskabslovgivning, klimaog handelspolitik mv. spænder ben for udviklingen i verdens fattige lande. Danmark vil i efteråret 2013 fremsætte en national PCD-handlingsplan. Det bør fremgå klart af den EU-strategiske ramme, at Danmarks ambition er at finde en tilgang, som også kan danne model for andre EU-lande. Dette vil maksimere planenes indflydelsesmuligheder markant, og man bør allerede nu fastlægge de overordnede principper som handlingsplanen skal bygge på: 1. Planen skal indeholde konkrete og realiserbare politiske målsætninger inden for udvalgte politikområder, der er vedtaget med samtykke fra de relevante ressortministerier. 2. Planen skal omfatte etablering af en institutionel procedure, der sikrer, at Folketinget kan føre parlamentarisk kontrol med kohærens-princippet, herunder årlig PCD-screening mhp. at give udviklingsinput på relevante EUinitiativer. 3. Planen skal indføre afrapporteringspligt til Folketingets Udenrigsudvalg og Europaudvalg. For uddybning af de tre punkter henvises til Concord Danmarks notat om handlingsplanen samt rapporten Delivering Results. 2.3 Afbureaukratisering Stort set alle evalueringer fremhæver, at EU s bureaukratiske arbejdsgange hæmmer effektiviteten af EU-bistanden (OECD 2012a; DIIS 2013a; DIFD 2011; Udenrigsministeriet 2013). Derfor er der behov for, at Danmark aktivt tør gøre op med EU s tunge arbejdsgange og manglende inddragelse af eksterne stakeholdere i politikformulering og implementering. Danmark bør aktivt arbejde for mere fleksible, forudsigelige og åbne bistandsmodaliteter og -instrumenter i EUregi, samt indgå i konstruktiv dialog med danske civilsamfundsorganisationer i forhold til at styrke muligheder for egenfinansiering af EU-bistandsprojekter. 4

5 Danmark Irland Sverige Spanien Østrig Holland Portugal Storbritan Finland Frankrig Tyskland Italien Belgien 3. Indenfor hvilke områder kan Danmark opnå en merværdi gennem EU frem for at handle på egen hånd? 3.1 Internationale forhandlinger Som et lille land har Danmark en stærk interesse i, at EU sætter en ambitiøs dagsorden og taler med én stemme på den globale scene. Udviklingen går i retning af stadigt mere dybdegående EU-positioner ift. internationale processer, fx Rio 20+ og post Ny forskning, der har set på EU s rolle på internationale topmøder, viser, at EU-landene har øget deres indflydelse, når man har koordineret indsatsen (DIIS 2013b). og der er en generel frygt for at afgive kontrol i forbindelse med koordination i felten (se figur 3), på trods af at man har vedtaget en strategi for fælles programmering i EU. Figur Bistandseffektivitetsmål indfriet per EU-doner, 2006/2010 Kilde: Paris Monitoring Survey data Danmark skal derfor systematisk prioritere EU-sporet i internationale processer, som har betydning for udviklingslandene, og sikre, at EU holdes ansvarlig for sin indsats optil og efter topmøder indenfor fx udvikling og klima mv. 3.2 Fællesprogrammering EU-samarbejdet har et stort potentiale i forhold til at fremme den internationale bistandseffektivitetsdagsorden (DIIS 2013a; OECD 2012a; DFID 2011). Bistandseffektivitet handler grundlæggende om at dårlig koordination mellem donorer og manglende selvbestemmelse og ejerskab hos modtagerlandende, giver kæmpe effektivitetstab. Mange EU-lande indfrier ikke deres internationale forpligtigelser, Netop fællesprogrammering af EU s udviklingsindsatser rummer stor mulighed for øget indflydelse, da en forbedring af koordinationen og arbejdsdelingen mellem EU og medlemslandene giver hvert enkelt medlemsland mulighed for at gøre sin indflydelse gældende inde nfor de områder, hvor denne besidder størst ekspertise. Ligeledes rummer fællesprogrammering potentiale til at forbedre modtagerlandets ejerskab gennem større inddragelse og harmonisering med dets nationale udviklingsplaner (NDP). Dermed tilgodeses også det demokratiske ejerskab i udviklingslandene, hvilket er en afgørende forudsætning for bistandseffektivitet: Der er behov for, at progressive lande som Danmark går forrest, og viser vejen 5

6 ved selv at deltage aktivet i implementeringen af harmoniseringsprogrammer, hvilket også betyder, at Danmark må overdrage visse områder til EUkoordination på landeniveau. 3.3 Grøn normativ magt EU27 er fortsat verdens største økonomi og handelsblok. EU-landene har på højeste politiske niveau forpligtiget sig til at tage globalt lederskab ift. klima og grøn omstilling (Europa- Kommissionen 2009). Denne vigtige målsætning bør Danmarks udviklingssamarbejde aktivt bidrage til at realisere over for verdens fattige lande. EU er meget længere end andre stormagter i forhold til at erkende begrænsningerne i BNP som måleenhed for økonomisk og samfundsmæssig performance. Danmark bør fremme udviklingen og implementeringen af et grønt BNP gennem EU. Dette bør ikke mindst ske i forbindelse med EU s deltagelse i formuleringen af post 2015-målene. Grøn vækst er et centralt element i EU s Agenda for Change og de nye EU bistandsinstrumenter, som forhandles i øjeblikket. Flere evalueringer peger på, at det er et stærkt EU policy framework, men implementering er endnu ikke så fremskreden, at man kan se resultater (OECD 2012a; DFID 2011). Danmark har en ambitiøs tilgang til bæredygtig forvaltning, udnyttelse af naturressourcer, energi og klima, som bør fremmes internt i EU-samarbejdet og i EU s relationer med udviklingslandene. Danmark skal holde fast på at tage globalt lederskab i omstilling til en grøn økonomi. Herunder i de internationale klimaforhandlinger, udvikling af bindende ressourceforvaltningsmål (Sustainable Development Golas), samt arbejde strategisk med at skabe gode innovative eksempler og showcases på omstillingsprojekter, der kan blive dagsordensættende for europæisk bistand. Litteratur DIIS 2013a: European Union Development Cooperation in a Changing Global Context - DIIS Report on the future of EU development cooperation DIIS 2013b: Practice makes Perfect? DIIS Report debates the EU in the Post-2015 negotiations for a development framework DFID 2011: The multilateral aid review Europa-Kommissionen 2009: EU Action Against Climate Change. Leading Global Action to 2020 and Beyond OECD 2012a: DAC Peer Review: Main Findings and Recommendations OECD 2012b: OECD Partnering with Civil Society - 12 Lessons from DAC Peer Reviews Udenrigsministeriet 2013: Multilateral Development Cooperation Analysis 6

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde fremlagt på Udviklingspolitisk Rådsmøde 15. marts 2013-03-20 Overordnet set er det nuværende udkast et rigtig godt

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

FÆLLES OM EN BEDRE VERDEN STRATEGISK RAMME FOR DANMARKS DELTAGELSE I EU S UDVIKLINGSSAMARBEJDE

FÆLLES OM EN BEDRE VERDEN STRATEGISK RAMME FOR DANMARKS DELTAGELSE I EU S UDVIKLINGSSAMARBEJDE FÆLLES OM EN BEDRE VERDEN STRATEGISK RAMME FOR DANMARKS DELTAGELSE I EU S UDVIKLINGSSAMARBEJDE Oktober 2013 INDHOLD FORORD 3 INDLEDNING 5 EU KLÆDT PÅ TIL EN NY VERDENSORDEN 7 EN FÆLLES DAGSORDEN 10 EU

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 26.8.2013 2013/2057(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING med henstillinger til Kommissionen om donorkoordination på EU-plan i forbindelse med udviklingsbistand (2013/2057(INI))

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE Professor Morten Broberg giver i bogens første del en historisk oversigt over, hvordan Europas relationer til udviklingslandene har forandret sig fra de oprindelige kolonirelationer over afkoloniseringen

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2008) XXX MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt Social- og Integrationsministeriet Jura og International J.nr. 2011-5794 lec 1. november 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 1 Lars Engberg-Pedersen Dansk udviklingsbistand anno 2020 Hvad er det særligt karakteristiske ved dansk udviklingsbistand i en international sammenligning?

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Udenrigsministeriet den 23. februar 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål og hvad og hvem støttes?... 2 Baggrund for støtteordningen... 2 Hvad er CSR-puljen

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

Concord Danmarks position på EU s Flerårige Finansielle Ramme (FFR)

Concord Danmarks position på EU s Flerårige Finansielle Ramme (FFR) Concord Danmarks position på EU s Flerårige Finansielle Ramme (FFR) Esben Salling for Mellemfolkeligt Samvirke September 2011 Indhold Resumé... 2 1. Kort introduktion til EU s Flerårige Finansielle Ramme

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3166 - udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3166 - udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3166 - udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Den 26. april 2012 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udviklingsdelen) den 14. maj 2012 SAMLENOTAT

Læs mere

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 398 Offentligt ttelse, billedet agerst. Teknisk gennemgang Mikkel Aarø-Hansen, Miljøministeriet, International Miljødirektør Henrik Bramsen Hahn, Udenrigsministeriet,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1 STRATEGI 2017-2020 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. FN s Verdenserklæringen

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer

Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Jørgen Falk, chefkonsulent Høring om lov om røgfri miljøer, 11. oktober 2010 Disposition Status på udviklingen i de sidste 10 15 år EU-landenes lovgivning

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere