Lokale Pengeinstitutters årsmøde torsdag den. 14. maj Direktør Ulrik Nødgaard. Finanstilsynet. Tak for invitationen til at tale her i dag.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokale Pengeinstitutters årsmøde torsdag den. 14. maj 2009. Direktør Ulrik Nødgaard. Finanstilsynet. Tak for invitationen til at tale her i dag."

Transkript

1 Finanstilsynet 14. maj 2009 Lokale Pengeinstitutters årsmøde torsdag den 14. maj 2009 Direktør Ulrik Nødgaard Finanstilsynet Tak for invitationen til at tale her i dag. I løbet af det sidste halve år er vi gået fra en situation, hvor der primært blev talt om finansiel krise, til en situation, hvor blikket er rettet mod realøkonomien. Investeringerne, eksporten og produktionen er over en bred kam faldet. Og det går ud over danske virksomheder. Rigtig mange, især produktionsvirksomheder, har det svært i øjeblikket. Udviklingen slår også igennem i bankernes regnskaber. Pengeinstitutterne tabte 5,5 mia. kr. før skat i årsregn-

2 2/24 skaberne for 2008 mod et overskud på knap 40 mia. kr. året før. Vi skal helt tilbage til starten af 1990 erne for at finde den sidste gang, sektoren samlet set kom ud med et underskud. Over 80 institutter fik underskud i 2008, og det er flere end i starten af 1990 erne selv om vi i dag har betydelig færre banker end dengang. Baggrunden for det negative årsresultat i 2008 er især store nedskrivninger på udlån - næsten 28 mia. kr. Hvis man fremskriver nedskrivningerne i 4. kvartal 2008 til et helt år, så svarer det til, at institutterne taber 2,6 pct. af deres udlån og garantier det svarer til niveauet i starten af 1990erne. Det er bemærkelsesværdigt, ikke mindst fordi I fortsat har meget beskedne tab på privatkunder. Med udsigt til stigende ledighed og et presset boligmarked vil der komme større tab på dette segment i de kommende år. Regnskaberne for første kvartal viser, at tendensen med betydelige nedskrivninger på udlån er fortsat i 2009.

3 3/24 Men stigningen i jeres kerneindtjening dæmper virkningen af de større tab. Den stigende kerneindtjening kan tilskrives en stigende rentemarginal, som er forøget på både erhverv og husholdninger i Udviklingen skal ses i lyset af, at rentemarginalen er faldet gennem mange år. Ved udgangen af 2008 kunne pengeinstitutterne - isoleret set - tåle at nedskrive yderligere 3,4 pct. af deres udlån og garantier, før kapitaloverdækningen i forhold til deres solvensbehov er tabt. I den forbindelse er det værd at huske på, at der fortsat hersker stor usikkerhed om, hvor dyb og langvarig den realøkonomiske nedgang bliver. De internationale erfaringer viser, at nedgangen i kreditgivningen kan blive både dyb og langvarig. Derfor kan jeg kun anbefale, at I tager imod den forsikring, som et statsligt kapitalindskud er. I skal også være opmærksomme på, at der i de kommende år vil være institutter, som ønsker at indfri deres

4 4/24 supplerende kapital, når de rammer en rente step-up. Finanstilsynet skal godkende førtidsindfrielser af ansvarlig kapital. I lyset af den svære konjunktursituation og markedskonditionerne i forhold til at skaffe ny kapital, kan det i nogle situationer blive vanskeligere for Finanstilsynet at godkende indfrielse. I den modsatte retning trækker, at en række institutter gennem kreditpakken tilføres ny kernekapital, og dermed får rum til at indfri den supplerende kapital. Øget fokus på solvensbehov Med Kreditpakken har Finanstilsynet fået flere nye opgaver i forhold til solvensbehovet og gennemsigtigheden omkring de risici, som institutterne påtager sig. Pengeinstitutternes individuelle solvensbehov er det nøgletal, der udtrykker de samlede risici, som instituttet driver virksomhed under. Derfor er det et helt centralt mål for virksomhedens risikostyring og risikopåtagning. Et krav om offentliggørelse af solvensbehovet har længe været en mærkesag for Finanstilsynet og Nationalbanken i den europæiske debat. Status er i dag, at den

5 5/24 faktiske solvens er en oplysning, som fremgår af regnskabet, men at kun ganske få pengeinstitutter har offentliggjort deres individuelle solvensbehov. Det er slut nu. For i forbindelse med kreditpakken blev det blandt forligspartierne aftalt, at pengeinstitutter fremover skal offentliggøre det individuelle solvensbehov. Opgørelsen skal tage højde for alle væsentlige risici. Offentliggørelse skal ske en gang årligt, formentlig som en del af de oplysningskrav, der følger af Basel II, søjle 3. Jeg er med på, at det kan være vanskeligt at opsummere alle risici i et enkelt tal, og at sammenligneligheden mellem institutterne kan være en udfordring. Men det vil være et vigtigt skridt i retning af at sikre kunder, aktionærer og den øvrige offentlighed bedre indsigt i institutternes risici. Derudover skal Finanstilsynet fremover mindst en gang årligt gennemgå solvensbehovet i alle kreditinstitutter, på nær de allermindste. Det er en ressourcetung opgave at løfte. Til at løse denne opgave er Finanstilsynet derfor også som en del af aftalegrundlaget bag

6 6/24 kreditpakken blevet tilført yderligere 15 mio. kr. årligt. Som et led i den nye struktur er der oprettet et nyt kontor for bankanalyse og et kontor for tilsynet med de mellemstore pengeinstitutter. Analysekontoret skal være hoveddrivkraft bag den årlige gennemgang af pengeinstitutternes individuelle solvensbehov, som vil blive iværksat til næste år. Det er også hensigten, at vores styrkede indsats i forhold til solvensbehov vil betyde et opgør med den absolutte metodefrihed, som gælder i dag. Vi vil blive mere håndfaste i vores krav til, hvordan I opgør solvensbehovet, og dermed give jer nogle mere klare rammer at operere inden for. Offentliggørelse af risikooplysninger Finanstilsynet har i dag mulighed for at påpege over for institutterne, hvis et institut har en markant risikoeksponering i form af de såkaldte risikooplysninger. Det må imidlertid konstateres, at effekten af tilsynets henstillinger ikke i alle tilfælde har haft den fornødne effekt. Offentligheden, og herunder aktionærer og kunder, skal derfor i højere grad have adgang til den in-

7 7/24 formation, der i dag kun går til bankens ledelse. Det drejer sig blandt andet om risikooplysninger om høj udlånsvækst. Det skal dog fortsat være instituttets ledelse, der fastlægger instituttets strategi og risikoprofil. Finanstilsynet skal, såfremt et institut ikke følger tilsynets risikooplysninger, kunne offentliggøre disse. I Finanstilsynet overvejer vi øjeblikket, hvordan denne indgrebsmulighed kan udmøntes og forvaltes bedst muligt i forhold til de hensyn, der også skal tages. Temaundersøgelser Finanstilsynet vil også fremover fortsætte med særlige temaundersøgelser. Valget af temaområde for undersøgelserne er afstemt med de aktuelle realøkonomiske tendenser og udviklingstræk i særlige brancher eller sektorer. I de senere år har Finanstilsynet blandt andet fokuseret på likviditet, funding, vækst og koncentration i ejendomsrelaterede engagementer. Finanstilsynet forventer henover sommeren at sætte øget fokus på pengeinstitutternes udlånsengagementer til landbrugssektoren.

8 8/24 Bankpakken (garantiordningen) Garantiordningen (Bankpakken) afhjalp et pres på pengeinstitutternes funding og likviditet i et fastlåst pengemarked i efteråret Det kan godt være, I finder at betalingen er høj, men værdien af statsgarantien kan ikke overvurderes. Den har sikret en generel ro vedrørende funding og likviditet for såvel små som store institutter. Derfor ligger der en uhyre vigtig udfordring for jer i at få trimmet jeres forretningsmodeller og organisationer, så I er klar til 1. oktober 2010, hvor den generelle statsgaranti bortfalder. Med kreditpakken er der dog givet mulighed for at få statsgaranti på konkrete udstedelser frem til Pengeinstitutternes indlånsunderskud er steget i 2008 til nær 600 mia. kr.. Det er en central og langsigtet udfordring for jer at få dette indlånsunderskud nedbragt gradvist over de kommende år og sikre en robust fundingstruktur. Dermed kan I reducere jeres sårbarhed

9 9/24 over for skift på pengemarkederne, når statsgarantierne om nogle år forsvinder. Som formanden var inde på, så blev der i forbindelse med bankpakken lavet regler, der skal forhindre, at institutterne misbruger garantiordningen. Udgangspunktet er en grænse for den årlige udlånsvækst på 8 pct. For 2008 som helhed var udlånsvæksten på sektorniveau nede på 6 pct. imod 26 pct. året før. Med den fortsatte konjunkturnedgang er der altså ikke tegn på, at kravene bliver snærende. Og det skal understreges, at der alene er tale om en indikator. Det er misbrug og ikke vækst, der skal stoppes. Fokus på klassisk kredithåndværk En af tidens allervigtigste udfordringer for pengeinstitutterne er at få de gamle kreditmæssige dyder på plads igen. Engagementer skal løbende risikovurderes og rates. Det er i øvrigt også en vigtig forudsætning for en rigtig prissætning. Dertil kommer, at institutterne må kende de risikokoncentrationer, som ligger i udlånsporteføljerne, og arbejde hen imod en god og sund risikospredning i porteføljerne.

10 10/24 Der skal også være godt styr på behandlingen af sikkerheder. Sikkerheder har kun værdi, hvis de håndteres på rette vis. Tilsynet har desværre på det seneste set en række eksempler på, at dette ikke er sket. For eksempel ved, at helt elementære sikringsakter ikke er blevet iagttaget. Revisionsudvalg Der kan næppe herske tvivl om, at tidens ånd ikke længere er til passive bestyrelser og stærke direktører. Med indførelsen af et lovpligtigt revisionsudvalg kommer bestyrelsen tættere på nogle af de kerneområder i den daglige drift, som tidligere har vist sig at være årsag til problemer i pengeinstitutter. Revisionsudvalget har et bestyrelsesansvar i at overvåge regnskabsaflæggelsen, at virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystem fungerer effektivt, og at kontrollere uafhængigheden af intern og ekstern revision. Det har relevans for risiko- og kreditstyring, så

11 11/24 revisionsudvalgene har en betydning, der rækker væsentligt ud over regnskabskontrol. Forbrugere og rådgivning Den finansielle krise har helt naturligt sat fokus på den rådgivning, som kunderne har fået og får i deres pengeinstitut. I øjeblikket kan man næsten ikke åbne en avis eller tænde for fjernsynet uden at støde på historier om kunder, som bestemt ikke er tilfredse med den rådgivning, de har fået. De kommer ikke til at kede sig i Pengeinstitutankenævnet i den kommende tid! Og hvis I skal se jer tilbage, er der helt sikkert nogle sager, som branchen gerne ville være foruden. Sager om store investeringskreditter øremærket til køb af egne aktier og om salg af virksomhedsobligationer, som fx Scandinotes, bare for at nævne et par stykker. Hvis vi skal se på årsagerne til de mange sager, så tror jeg vi skal tænke lidt over, hvor meget hverdagen har ændret sig for en ganske almindelig kunderådgiver i de sidste 10 år.

12 12/24 I dag skal du som kunderådgiver i første geled have mange kasketter på. Om formiddagen skal du rådgive om realkreditlån og kende de forskellige lånetyper og deres fordele og ulemper. Midt på dagen kan det handle om pension, og sidst på dagen skal du kende alt til investeringsprofiler, risiko og komplekse investeringsprodukter. Derfor vil Finanstilsynet i løbet af i år gennemføre nogle inspektioner i tilfældigt udvalgte bankfilialer og undersøge, hvordan helt almindelige kunderådgivere håndterer rådgivningen, og hvor meget de ved om de produkter, de anbefaler. Erfaringerne vil vi bruge til at overveje, om der bør etableres en certificeringsordning for kunderådgivere. Nu er det selvfølgelig ikke sådan, at man som kunde altid har fået dårlig rådgivning, fordi man taber penge på en investering. Men vi kan ikke komme uden om, at en del kunder føler sig dårligt rådgivet, især fordi de ikke mener, at de har fået ordentlig information om, hvad det var, de satte deres penge i.

13 13/24 Projekt om risiko Der er brug for, at den finansielle branche får en langt mere ensartet forståelse af begrebet risiko, og at den kommer til at svare til det, som kunderne forstår ved risiko. Finanstilsynet vil sammen med Finansrådet, Investeringsforeningsrådet, Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening forsøge at kategorisere forskellige typer investeringsprodukter i tre kategorier: lav, mellem og høj risiko. Det skulle gerne føre til en bedre rådgivning af kunderne og en bedre forventningsafstemning, så det ikke kommer som et chok for kunderne, når markedet vender, og der kommer tab. Når det er sagt, så er rådgivningen i de fleste af de sager, vi hører om nu, givet inden de nye MIFiDrådgivningsregler blev indført. Det har krævet en stor indsats fra jeres side at få det nye rådgivningsregime på plads en indsats som vi i

14 14/24 Finanstilsynet gerne vil kvittere for og forhåbentlig vil de nye regler sikre en mere systematisk og ensartet rådgivning af kunderne i fremtiden. Forbrugerbeskyttelse er også ordentlige aftaler Som jeg nævnte før, er investeringsrådgivning kun en del af den palet af tilbud, som I har til jeres kunder. Helt traditionelle bankprodukter som indlån og udlån fylder stadig rigtig meget på forbrugerområdet. Her har Finanstilsynet valgt at sætte større fokus på aftaler og aftalevilkår. I den forbindelse vil jeg gerne nævne en afgørelse, som Finanstilsynet og Det Finansielle Virksomhedsråd har truffet for nylig. Det drejer sig om Basisbank, som for et par år siden udbød et boliglån, hvor renten i låneaftalen var fastsat til en referencerente her Nationalbankens udlånsrente plus et procenttillæg. Sidste forår besluttede banken så, at den ville ændre rentevilkårene i aftalen, så renten ikke længere var

15 15/24 knyttet til en referencerente. Ændringen blev gennemført med en henvisning til bankens almindelige betingelser, der indeholder en generel adgang til at ændre en variabel rente med et varsel. Men den går ikke. Har man tilbudt et produkt, hvor renten består af en referencerente plus et procenttillæg, kan man ikke bare skrotte den model og gå over til et system, hvor man selv bestemmer, hvordan renten skal variere. Pengeinstitutankenævnet har behandlet en civilretlig klage og er nået frem til samme resultat. Samtidig er banken pålagt bagudrettet at ændre kundens rentebetaling, så kunden bliver stillet som om, der aldrig var foretaget en ændring. Sagen viser, at det er vigtigt I er omhyggelige, når I skriver jeres aftalevilkår, og at I er opmærksomme på, at der er grænser for, hvor meget man kan lave om i en aftale, når den først er indgået.

16 16/24 Den fremtidige regulering og tilsyn Der har været cirka 120 systemiske bankkriser på verdensplan siden 1970, og vi vil uden tvivl også i fremtiden opleve finansielle kriser. Men vi har været igennem et helt specielt forløb, hvor det har været nødvendigt for staten at garantere bankernes balancer på i alt mia. kr. og skyde op til 100 mia. kr. ind i ansvarlig kapital. Det rejser spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at det aldrig sker igen? Det handler om mere tilsyn og skrappere regulering, og det skal jeg komme tilbage til. Men det starter ude i institutterne. Ledelsen i det enkelte institut skal sørge for en holdbar forretningsmodel med en sund og ansvarlig kreditpolitik og en robust fundingstruktur. Sektoren må se indad og tage ved lære. Ikke alle forhold har været lige kønne. Der har været eksempler på lemfældig kreditkultur og mangelfuld risikostyring. Det er nu en gang sådan, at det er ledelsen i en bank, som har ansvaret for at drive banken. Det er jer, der skal træffe de rigtige beslutninger. Det er jer, der skal

17 17/24 sikre, at I har kapital nok til at modstå dårlige tider - uanset, hvordan regnskabsreglerne er indrettet. Det er også et anliggende for jeres bestyrelser. De skal varetage de forhold, der er af stor betydning for instituttet. Det vil blandt andet sige at fastlægge instituttets risikoprofil. Det er ligeledes bestyrelsens ansvar, at et institut kun påtager sig risici, som det kan vurdere konsekvensen af. Styrket tilsyn fremover I Finanstilsynet må vi selvfølgelig også se på, hvad vi kan lære af krisen. Finanskrisen stiller nye krav til den måde, Finanstilsynet arbejder på. Samtidig har Folketinget givet os både nye opgaver og nye bevillinger. Derfor er vi netop nu i gang med at analysere, hvad vi kan lære af forløbet, og hvor der er behov for at gøre tingene på en anden måde, så vi tager højde for den nye verden, vi befinder os i. Det kan for eksempel være i forhold til den måde, vi tilrettelægger vores inspektioner på. Eller hvordan vi benytter vores tilsynsmæssige værktøjer, hvis vi er

18 18/24 uenige med en virksomhed i en konkret situation. Men det handler også om at holde fokus på de helt centrale områder, træde et skridt tilbage og stille spørgsmålene: Er det der foregår i denne finansielle virksomhed samlet set holdbart? Er det en sund forretningsmodel? Og så til gengæld bruge lidt mindre tid på at tjekke om jeres forretningsgange og procedurer på mindre væsentlige områder nu også er helt perfekte. Også på EU-niveau arbejdes der på at styrke tilsynsarbejdet. Den såkaldte Larosière-gruppe er kommet med 31 anbefalinger til, hvordan man kan organisere tilsynet med det finansielle system, og hvordan man kan styrke det europæiske samarbejde om finansiel stabilitet, risikovarslinger og krisehåndtering. Kommissionen forventes sidst på måneden at offentliggøre et udspil til hvorledes der skal følges op. Vi må forvente, at der etableres et tidligt varslingsorgan under ECB, som skal identificere og gøre opmærksom på de systembaserede makrorisici. Det støtter vi i Finanstilsynet, da det nu en gang er sådan, at finansiel-

19 19/24 le kriser som oftest opstår på baggrund af makroøkonomiske ubalancer. Vi må også forvente, at de nuværende europæiske samarbejdsorganisationer for tilsynsinstanser (CEBS, CESR og CEIOPS) får egentlige tilsynsmæssige kompetencer fx i forhold til at fastsætte bindende standarder. De nationale tilsynsmyndigheder vil fortsat varetage det løbende tilsyn med virksomhederne. Vi går positivt ind i forhandlingerne om disse forslag. De seneste ændringer af kapitalkravsdirektivet (CRD) medfører, at der skal oprettes tilsynskollegier for alle grænseoverskridende banker. De ændrede regler giver samtidig en afklaring af tilsynenes rolle med henblik på at styrke tilsyn med grænseoverskridende finanskoncerner. Vi arbejder for at styrke det grænseoverskridende samarbejde mellem tilsynsmyndighederne. Regulering Men styrket tilsyn kan ikke stå alene. Det skal understøttes af ny og strengere regulering, ikke mindst, når det gælder kravene til bankernes stødpuder.

20 20/24 Vi forventer, at Kommissionen til efteråret fremsætter forslag til ændring af kapitalkravsreglerne på den lidt længere bane for at sikre, at banker i gode tider opbygger buffere, der kan tæres på i dårlige tider. Også nedskrivningsreglerne og deres bidrag til at gøre bankregnskaberne mindre cykliske er under overvejelse. Vi er optaget af, at der skabes øgede buffere i gode tider. Og meget fleksible med hensyn til hvorvidt problemet løses via regnskabsreglerne eller i regi af kapitaldækningsreglerne. Det afgørende er, at der findes en effektiv løsning. Der overvejes også muligheden for at indføre et simpelt nøgletal for gearing af egenkapitalen. Formålet er at give ekstra sikkerhed for, at der gribes ind over banker med uholdbar vækst og gearing af deres risici. Vi går ind i forhandlingerne med et åbent sind. Men vi arbejder for, at en overskridelse af målet ikke medfører en automatisk reaktion i form af en sanktion eller et øget kapitalkrav. Når målene bliver meget simple er det nødvendigt, at der også sker en konkret vurdering af årsagerne til overskridelsen.

21 21/24 Vi er endvidere opmærksomme på, at den danske realkreditmodel, som på papiret har en høj gearing, men som ikke har en tilsvarende risiko, ikke må blive ramt urimeligt af ny regler på området. Endeligt må jeg understrege, at vi fuldt ud er klar over, at den nuværende situation betyder, at alle disse nye kapitalkrav først kan og skal stilles, når vi er kommet sikkert ud af krisen. I forhold til spørgsmålet om for stor risikopåtagning i de gode tider, er bonussystemerne i den finansielle sektor også kommet på dagsordenen. Kommissionen er kommet med et par henstillinger om aflønning. På den korte bane agter vi at afvente et nærmere direktivudspil fra Kommission, før vi vil begynde at adressere dette i vores regelværk. Vi ved, at Kommissionen påtænker at følge op på henstillingerne ved at præcisere bestemmelserne under tilsynsprocessen (søjle 2) i kapitalkravsdirektivet.

22 22/24 Vores holdning er, at aflønningssystemer, som bidrager til øget risiko i de finansielle virksomheder, må ændres. Kommissionen fremsatte i oktober 2008 et forslag om ændring af visse bestemmelser for blandt andet at tage højde for de erfaringer, der er høstet i kølvandet på den finansielle krise. I denne måned forventes, at der opnås politisk enighed om direktivforslaget. Der er desuden ændringer vedrørende styring af likviditetsrisiko og behandling af securitiserede produkter. Med hensyn til de sidstnævnte sigter ændringerne mod at forbedre gennemsigtigheden, styrke risikostyringen og tilpasse incitamenterne hele vejen i securitiseringskæden. Endvidere indføres der klare EU-kriterier for anerkendelse af hybridkapital. Der er altså udsigt til en skærpet regulering af kapitalkravene på europæisk plan. Men et bredt flertal i Folketinget har givet os mandat til at undersøge mulighederne for nationalt at øge jeres polstring. Og det vil vi

23 23/24 benytte os af, hvis de europæiske svar ikke er tilstrækkelige. Vi har nu to gange erfaret, at overdreven vækst og alt for stor eksponering over for ejendomsbranchen har haft voldsomme konsekvenser, ikke bare for enkelte pengeinstitutter, men for hele systemet. Det skete i begyndelsen af 1990 erne, og nu er det sket igen. En høj vækst kan i sig selv forøge institutternes sårbarhed og risiko for, at de interne kontrolfunktioner, herunder kreditfunktionen, ikke kan følge med. Det siger Finanstilsynets erfaringer fra tidligere kriser, og den aktuelle udvikling fortæller den samme historie. På tilsvarende måde får det advarselslamperne til at blinke, når en lokalt forankret finansiel virksomhed vælger at ekspandere forretningerne uden for det lokale eller regionale marked. Det stiller store og nye krav til virksomhedens organisation, styring og kompetencer. Tilsynets erfaringer siger også her, at det er forbundet med høj risiko, når virksomheden ekspanderer på forretningsområder og markeder, som ikke er lokalkendte. Også her må bestyrelse og direktion spørge sig selv,

24 24/24 om de er i stand til at vurdere og styre de nye risikoområder. En af konsekvenserne af de erfaringer kan meget vel blive, at der kommer til at gælde særligt øgede kapitalkrav for disse virksomheder. Hvis det ikke kommer fra Europa, så må vi som nævnt overveje mulighederne for nationale initiativer. Afslutning Højere kapitalkrav løser dog ikke alle problemer, og de bringer os under ingen omstændigheder ud af den nuværende krise. Det helt centrale både nu og på længere sigt er, at I omsætter jeres store viden og erfaring indenfor bankdrift fornuftigt. I skal nu prioritere de klassiske dyder med god styring af likviditeten og en ansvarlig kreditpolitik, frem for de senere års fokus på kortsigtet vækst og deraf følgende uholdbar risikotagning. Tak for ordet.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

25. august 2011. 1. Baggrund

25. august 2011. 1. Baggrund 25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud.

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud. 18. januar 2009 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en kreditpakke

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

6 fakta om Sparekassens. soliditet 2014. Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud. Baseret på tal pr. den 31.

6 fakta om Sparekassens. soliditet 2014. Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud. Baseret på tal pr. den 31. 6 fakta om Sparekassens soliditet 2014 Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud Baseret på tal pr. den 31. december 2013 02 // Åbenhed Middelfart Sparekasses tilhørsforhold og

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Risikorapport pr. 30. juni 2014 pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Stabil udvikling i 2010 ramt af faldende obligationskurser i fjerde kvartal Alligevel

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED (SOLVENS II) DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II") 1 Formål og ikrafttræden Solvens II udgør grundstenen i den europæiske regulering af forsikrings-

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Til bestyrelsen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. 21. december 2010. Ref. RASK, LIPE. J.nr. 763/31-0006

Til bestyrelsen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. 21. december 2010. Ref. RASK, LIPE. J.nr. 763/31-0006 Til bestyrelsen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 21. december 2010 Ref. RASK, LIPE J.nr. 763/31-0006 Anmodning om redegørelse og status på Solvens II Finanstilsynet anmoder hermed virksomheden

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring... 4 2.2 Risikoidentifikation... 4 2.3 Den interne

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12. Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12. Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 51

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2010 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 2.1 Individuelt solvensbehov... 4 2.2 Udviklingen

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Alm. Brand A/S H1 2009 Carnegie

Alm. Brand A/S H1 2009 Carnegie Alm. Brand A/S H1 2009 Carnegie 1 Skade Fjerdestørst i DK 500.000 kunder* 200.000 Plus-kunder* Bank 65.000 kunder* Understøtter skade Liv og pension 80.000 kunder* Understøtter skade Dobbeltkunder 25.000*

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Made simple Solvens II udgør den mest omfattende reform af de fælleseuropæiske regler for forsikringsselskaber,

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 05/2010 Offentliggjort den 10.05.2010 kl. 10.50 Hjemsted: Assens Kommune

KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 05/2010 Offentliggjort den 10.05.2010 kl. 10.50 Hjemsted: Assens Kommune KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 5/21 Offentliggjort den 1.5.21 kl. 1.5 Hjemsted: Assens Kommune TOTALBANKENS REGNSKAB FOR 1. KVARTAL 21 Totalbanken fordobler overskud før skat til 7,1 mio.kr. God

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

Bestyrelsens selvevaluering 2012

Bestyrelsens selvevaluering 2012 MIDDELFART SPAREKASSE Bestyrelsens selvevaluering 2012 1. Beskrivelse af forretningsmodellen i relation til evaluering af bestyrelsens kompetencer 2. Beskrivelse af risici knyttet til forretningsmodellen

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Kredit- og risikoudvalgs opgaver og beføjelser.

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår 2011. Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår 2011. Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Halvårsrapport 1. halvår 2011 Inkl. nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Fortsat flot udvikling i den primære drift og markant kundetilgang Middelfart Sparekasse

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 212-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 14. januar 29 Udlånsvækst med/uden statslig kapital

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5 Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives

Læs mere

Bilag 1 til aktstykke H. Finansudvalget Folketinget 1240 København K

Bilag 1 til aktstykke H. Finansudvalget Folketinget 1240 København K Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 244 Offentligt Bilag 1 til aktstykke H Finansudvalget Folketinget 1240 København K a. Erhvervs- og vækstministeren anmoder om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Indledning: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for hele forløbet

Indledning: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for hele forløbet Færøudvalget 2010-11 FÆU alm. del Svar på Spørgsmål 9 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. oktober 2010 Talepapir til brug for åbent samråd i FÆU 14. oktober 2010 ad samrådsspørgsmål A alm. del stillet 6.

Læs mere

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 Risikooplysninger for 1. halvår 2015 for Saxo Privatbank A/S 1. Uddybning af metoder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Det Systemiske Risikoråd) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr. 512 af 16.

Læs mere