Lokale Pengeinstitutters årsmøde torsdag den. 14. maj Direktør Ulrik Nødgaard. Finanstilsynet. Tak for invitationen til at tale her i dag.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokale Pengeinstitutters årsmøde torsdag den. 14. maj 2009. Direktør Ulrik Nødgaard. Finanstilsynet. Tak for invitationen til at tale her i dag."

Transkript

1 Finanstilsynet 14. maj 2009 Lokale Pengeinstitutters årsmøde torsdag den 14. maj 2009 Direktør Ulrik Nødgaard Finanstilsynet Tak for invitationen til at tale her i dag. I løbet af det sidste halve år er vi gået fra en situation, hvor der primært blev talt om finansiel krise, til en situation, hvor blikket er rettet mod realøkonomien. Investeringerne, eksporten og produktionen er over en bred kam faldet. Og det går ud over danske virksomheder. Rigtig mange, især produktionsvirksomheder, har det svært i øjeblikket. Udviklingen slår også igennem i bankernes regnskaber. Pengeinstitutterne tabte 5,5 mia. kr. før skat i årsregn-

2 2/24 skaberne for 2008 mod et overskud på knap 40 mia. kr. året før. Vi skal helt tilbage til starten af 1990 erne for at finde den sidste gang, sektoren samlet set kom ud med et underskud. Over 80 institutter fik underskud i 2008, og det er flere end i starten af 1990 erne selv om vi i dag har betydelig færre banker end dengang. Baggrunden for det negative årsresultat i 2008 er især store nedskrivninger på udlån - næsten 28 mia. kr. Hvis man fremskriver nedskrivningerne i 4. kvartal 2008 til et helt år, så svarer det til, at institutterne taber 2,6 pct. af deres udlån og garantier det svarer til niveauet i starten af 1990erne. Det er bemærkelsesværdigt, ikke mindst fordi I fortsat har meget beskedne tab på privatkunder. Med udsigt til stigende ledighed og et presset boligmarked vil der komme større tab på dette segment i de kommende år. Regnskaberne for første kvartal viser, at tendensen med betydelige nedskrivninger på udlån er fortsat i 2009.

3 3/24 Men stigningen i jeres kerneindtjening dæmper virkningen af de større tab. Den stigende kerneindtjening kan tilskrives en stigende rentemarginal, som er forøget på både erhverv og husholdninger i Udviklingen skal ses i lyset af, at rentemarginalen er faldet gennem mange år. Ved udgangen af 2008 kunne pengeinstitutterne - isoleret set - tåle at nedskrive yderligere 3,4 pct. af deres udlån og garantier, før kapitaloverdækningen i forhold til deres solvensbehov er tabt. I den forbindelse er det værd at huske på, at der fortsat hersker stor usikkerhed om, hvor dyb og langvarig den realøkonomiske nedgang bliver. De internationale erfaringer viser, at nedgangen i kreditgivningen kan blive både dyb og langvarig. Derfor kan jeg kun anbefale, at I tager imod den forsikring, som et statsligt kapitalindskud er. I skal også være opmærksomme på, at der i de kommende år vil være institutter, som ønsker at indfri deres

4 4/24 supplerende kapital, når de rammer en rente step-up. Finanstilsynet skal godkende førtidsindfrielser af ansvarlig kapital. I lyset af den svære konjunktursituation og markedskonditionerne i forhold til at skaffe ny kapital, kan det i nogle situationer blive vanskeligere for Finanstilsynet at godkende indfrielse. I den modsatte retning trækker, at en række institutter gennem kreditpakken tilføres ny kernekapital, og dermed får rum til at indfri den supplerende kapital. Øget fokus på solvensbehov Med Kreditpakken har Finanstilsynet fået flere nye opgaver i forhold til solvensbehovet og gennemsigtigheden omkring de risici, som institutterne påtager sig. Pengeinstitutternes individuelle solvensbehov er det nøgletal, der udtrykker de samlede risici, som instituttet driver virksomhed under. Derfor er det et helt centralt mål for virksomhedens risikostyring og risikopåtagning. Et krav om offentliggørelse af solvensbehovet har længe været en mærkesag for Finanstilsynet og Nationalbanken i den europæiske debat. Status er i dag, at den

5 5/24 faktiske solvens er en oplysning, som fremgår af regnskabet, men at kun ganske få pengeinstitutter har offentliggjort deres individuelle solvensbehov. Det er slut nu. For i forbindelse med kreditpakken blev det blandt forligspartierne aftalt, at pengeinstitutter fremover skal offentliggøre det individuelle solvensbehov. Opgørelsen skal tage højde for alle væsentlige risici. Offentliggørelse skal ske en gang årligt, formentlig som en del af de oplysningskrav, der følger af Basel II, søjle 3. Jeg er med på, at det kan være vanskeligt at opsummere alle risici i et enkelt tal, og at sammenligneligheden mellem institutterne kan være en udfordring. Men det vil være et vigtigt skridt i retning af at sikre kunder, aktionærer og den øvrige offentlighed bedre indsigt i institutternes risici. Derudover skal Finanstilsynet fremover mindst en gang årligt gennemgå solvensbehovet i alle kreditinstitutter, på nær de allermindste. Det er en ressourcetung opgave at løfte. Til at løse denne opgave er Finanstilsynet derfor også som en del af aftalegrundlaget bag

6 6/24 kreditpakken blevet tilført yderligere 15 mio. kr. årligt. Som et led i den nye struktur er der oprettet et nyt kontor for bankanalyse og et kontor for tilsynet med de mellemstore pengeinstitutter. Analysekontoret skal være hoveddrivkraft bag den årlige gennemgang af pengeinstitutternes individuelle solvensbehov, som vil blive iværksat til næste år. Det er også hensigten, at vores styrkede indsats i forhold til solvensbehov vil betyde et opgør med den absolutte metodefrihed, som gælder i dag. Vi vil blive mere håndfaste i vores krav til, hvordan I opgør solvensbehovet, og dermed give jer nogle mere klare rammer at operere inden for. Offentliggørelse af risikooplysninger Finanstilsynet har i dag mulighed for at påpege over for institutterne, hvis et institut har en markant risikoeksponering i form af de såkaldte risikooplysninger. Det må imidlertid konstateres, at effekten af tilsynets henstillinger ikke i alle tilfælde har haft den fornødne effekt. Offentligheden, og herunder aktionærer og kunder, skal derfor i højere grad have adgang til den in-

7 7/24 formation, der i dag kun går til bankens ledelse. Det drejer sig blandt andet om risikooplysninger om høj udlånsvækst. Det skal dog fortsat være instituttets ledelse, der fastlægger instituttets strategi og risikoprofil. Finanstilsynet skal, såfremt et institut ikke følger tilsynets risikooplysninger, kunne offentliggøre disse. I Finanstilsynet overvejer vi øjeblikket, hvordan denne indgrebsmulighed kan udmøntes og forvaltes bedst muligt i forhold til de hensyn, der også skal tages. Temaundersøgelser Finanstilsynet vil også fremover fortsætte med særlige temaundersøgelser. Valget af temaområde for undersøgelserne er afstemt med de aktuelle realøkonomiske tendenser og udviklingstræk i særlige brancher eller sektorer. I de senere år har Finanstilsynet blandt andet fokuseret på likviditet, funding, vækst og koncentration i ejendomsrelaterede engagementer. Finanstilsynet forventer henover sommeren at sætte øget fokus på pengeinstitutternes udlånsengagementer til landbrugssektoren.

8 8/24 Bankpakken (garantiordningen) Garantiordningen (Bankpakken) afhjalp et pres på pengeinstitutternes funding og likviditet i et fastlåst pengemarked i efteråret Det kan godt være, I finder at betalingen er høj, men værdien af statsgarantien kan ikke overvurderes. Den har sikret en generel ro vedrørende funding og likviditet for såvel små som store institutter. Derfor ligger der en uhyre vigtig udfordring for jer i at få trimmet jeres forretningsmodeller og organisationer, så I er klar til 1. oktober 2010, hvor den generelle statsgaranti bortfalder. Med kreditpakken er der dog givet mulighed for at få statsgaranti på konkrete udstedelser frem til Pengeinstitutternes indlånsunderskud er steget i 2008 til nær 600 mia. kr.. Det er en central og langsigtet udfordring for jer at få dette indlånsunderskud nedbragt gradvist over de kommende år og sikre en robust fundingstruktur. Dermed kan I reducere jeres sårbarhed

9 9/24 over for skift på pengemarkederne, når statsgarantierne om nogle år forsvinder. Som formanden var inde på, så blev der i forbindelse med bankpakken lavet regler, der skal forhindre, at institutterne misbruger garantiordningen. Udgangspunktet er en grænse for den årlige udlånsvækst på 8 pct. For 2008 som helhed var udlånsvæksten på sektorniveau nede på 6 pct. imod 26 pct. året før. Med den fortsatte konjunkturnedgang er der altså ikke tegn på, at kravene bliver snærende. Og det skal understreges, at der alene er tale om en indikator. Det er misbrug og ikke vækst, der skal stoppes. Fokus på klassisk kredithåndværk En af tidens allervigtigste udfordringer for pengeinstitutterne er at få de gamle kreditmæssige dyder på plads igen. Engagementer skal løbende risikovurderes og rates. Det er i øvrigt også en vigtig forudsætning for en rigtig prissætning. Dertil kommer, at institutterne må kende de risikokoncentrationer, som ligger i udlånsporteføljerne, og arbejde hen imod en god og sund risikospredning i porteføljerne.

10 10/24 Der skal også være godt styr på behandlingen af sikkerheder. Sikkerheder har kun værdi, hvis de håndteres på rette vis. Tilsynet har desværre på det seneste set en række eksempler på, at dette ikke er sket. For eksempel ved, at helt elementære sikringsakter ikke er blevet iagttaget. Revisionsudvalg Der kan næppe herske tvivl om, at tidens ånd ikke længere er til passive bestyrelser og stærke direktører. Med indførelsen af et lovpligtigt revisionsudvalg kommer bestyrelsen tættere på nogle af de kerneområder i den daglige drift, som tidligere har vist sig at være årsag til problemer i pengeinstitutter. Revisionsudvalget har et bestyrelsesansvar i at overvåge regnskabsaflæggelsen, at virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystem fungerer effektivt, og at kontrollere uafhængigheden af intern og ekstern revision. Det har relevans for risiko- og kreditstyring, så

11 11/24 revisionsudvalgene har en betydning, der rækker væsentligt ud over regnskabskontrol. Forbrugere og rådgivning Den finansielle krise har helt naturligt sat fokus på den rådgivning, som kunderne har fået og får i deres pengeinstitut. I øjeblikket kan man næsten ikke åbne en avis eller tænde for fjernsynet uden at støde på historier om kunder, som bestemt ikke er tilfredse med den rådgivning, de har fået. De kommer ikke til at kede sig i Pengeinstitutankenævnet i den kommende tid! Og hvis I skal se jer tilbage, er der helt sikkert nogle sager, som branchen gerne ville være foruden. Sager om store investeringskreditter øremærket til køb af egne aktier og om salg af virksomhedsobligationer, som fx Scandinotes, bare for at nævne et par stykker. Hvis vi skal se på årsagerne til de mange sager, så tror jeg vi skal tænke lidt over, hvor meget hverdagen har ændret sig for en ganske almindelig kunderådgiver i de sidste 10 år.

12 12/24 I dag skal du som kunderådgiver i første geled have mange kasketter på. Om formiddagen skal du rådgive om realkreditlån og kende de forskellige lånetyper og deres fordele og ulemper. Midt på dagen kan det handle om pension, og sidst på dagen skal du kende alt til investeringsprofiler, risiko og komplekse investeringsprodukter. Derfor vil Finanstilsynet i løbet af i år gennemføre nogle inspektioner i tilfældigt udvalgte bankfilialer og undersøge, hvordan helt almindelige kunderådgivere håndterer rådgivningen, og hvor meget de ved om de produkter, de anbefaler. Erfaringerne vil vi bruge til at overveje, om der bør etableres en certificeringsordning for kunderådgivere. Nu er det selvfølgelig ikke sådan, at man som kunde altid har fået dårlig rådgivning, fordi man taber penge på en investering. Men vi kan ikke komme uden om, at en del kunder føler sig dårligt rådgivet, især fordi de ikke mener, at de har fået ordentlig information om, hvad det var, de satte deres penge i.

13 13/24 Projekt om risiko Der er brug for, at den finansielle branche får en langt mere ensartet forståelse af begrebet risiko, og at den kommer til at svare til det, som kunderne forstår ved risiko. Finanstilsynet vil sammen med Finansrådet, Investeringsforeningsrådet, Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening forsøge at kategorisere forskellige typer investeringsprodukter i tre kategorier: lav, mellem og høj risiko. Det skulle gerne føre til en bedre rådgivning af kunderne og en bedre forventningsafstemning, så det ikke kommer som et chok for kunderne, når markedet vender, og der kommer tab. Når det er sagt, så er rådgivningen i de fleste af de sager, vi hører om nu, givet inden de nye MIFiDrådgivningsregler blev indført. Det har krævet en stor indsats fra jeres side at få det nye rådgivningsregime på plads en indsats som vi i

14 14/24 Finanstilsynet gerne vil kvittere for og forhåbentlig vil de nye regler sikre en mere systematisk og ensartet rådgivning af kunderne i fremtiden. Forbrugerbeskyttelse er også ordentlige aftaler Som jeg nævnte før, er investeringsrådgivning kun en del af den palet af tilbud, som I har til jeres kunder. Helt traditionelle bankprodukter som indlån og udlån fylder stadig rigtig meget på forbrugerområdet. Her har Finanstilsynet valgt at sætte større fokus på aftaler og aftalevilkår. I den forbindelse vil jeg gerne nævne en afgørelse, som Finanstilsynet og Det Finansielle Virksomhedsråd har truffet for nylig. Det drejer sig om Basisbank, som for et par år siden udbød et boliglån, hvor renten i låneaftalen var fastsat til en referencerente her Nationalbankens udlånsrente plus et procenttillæg. Sidste forår besluttede banken så, at den ville ændre rentevilkårene i aftalen, så renten ikke længere var

15 15/24 knyttet til en referencerente. Ændringen blev gennemført med en henvisning til bankens almindelige betingelser, der indeholder en generel adgang til at ændre en variabel rente med et varsel. Men den går ikke. Har man tilbudt et produkt, hvor renten består af en referencerente plus et procenttillæg, kan man ikke bare skrotte den model og gå over til et system, hvor man selv bestemmer, hvordan renten skal variere. Pengeinstitutankenævnet har behandlet en civilretlig klage og er nået frem til samme resultat. Samtidig er banken pålagt bagudrettet at ændre kundens rentebetaling, så kunden bliver stillet som om, der aldrig var foretaget en ændring. Sagen viser, at det er vigtigt I er omhyggelige, når I skriver jeres aftalevilkår, og at I er opmærksomme på, at der er grænser for, hvor meget man kan lave om i en aftale, når den først er indgået.

16 16/24 Den fremtidige regulering og tilsyn Der har været cirka 120 systemiske bankkriser på verdensplan siden 1970, og vi vil uden tvivl også i fremtiden opleve finansielle kriser. Men vi har været igennem et helt specielt forløb, hvor det har været nødvendigt for staten at garantere bankernes balancer på i alt mia. kr. og skyde op til 100 mia. kr. ind i ansvarlig kapital. Det rejser spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at det aldrig sker igen? Det handler om mere tilsyn og skrappere regulering, og det skal jeg komme tilbage til. Men det starter ude i institutterne. Ledelsen i det enkelte institut skal sørge for en holdbar forretningsmodel med en sund og ansvarlig kreditpolitik og en robust fundingstruktur. Sektoren må se indad og tage ved lære. Ikke alle forhold har været lige kønne. Der har været eksempler på lemfældig kreditkultur og mangelfuld risikostyring. Det er nu en gang sådan, at det er ledelsen i en bank, som har ansvaret for at drive banken. Det er jer, der skal træffe de rigtige beslutninger. Det er jer, der skal

17 17/24 sikre, at I har kapital nok til at modstå dårlige tider - uanset, hvordan regnskabsreglerne er indrettet. Det er også et anliggende for jeres bestyrelser. De skal varetage de forhold, der er af stor betydning for instituttet. Det vil blandt andet sige at fastlægge instituttets risikoprofil. Det er ligeledes bestyrelsens ansvar, at et institut kun påtager sig risici, som det kan vurdere konsekvensen af. Styrket tilsyn fremover I Finanstilsynet må vi selvfølgelig også se på, hvad vi kan lære af krisen. Finanskrisen stiller nye krav til den måde, Finanstilsynet arbejder på. Samtidig har Folketinget givet os både nye opgaver og nye bevillinger. Derfor er vi netop nu i gang med at analysere, hvad vi kan lære af forløbet, og hvor der er behov for at gøre tingene på en anden måde, så vi tager højde for den nye verden, vi befinder os i. Det kan for eksempel være i forhold til den måde, vi tilrettelægger vores inspektioner på. Eller hvordan vi benytter vores tilsynsmæssige værktøjer, hvis vi er

18 18/24 uenige med en virksomhed i en konkret situation. Men det handler også om at holde fokus på de helt centrale områder, træde et skridt tilbage og stille spørgsmålene: Er det der foregår i denne finansielle virksomhed samlet set holdbart? Er det en sund forretningsmodel? Og så til gengæld bruge lidt mindre tid på at tjekke om jeres forretningsgange og procedurer på mindre væsentlige områder nu også er helt perfekte. Også på EU-niveau arbejdes der på at styrke tilsynsarbejdet. Den såkaldte Larosière-gruppe er kommet med 31 anbefalinger til, hvordan man kan organisere tilsynet med det finansielle system, og hvordan man kan styrke det europæiske samarbejde om finansiel stabilitet, risikovarslinger og krisehåndtering. Kommissionen forventes sidst på måneden at offentliggøre et udspil til hvorledes der skal følges op. Vi må forvente, at der etableres et tidligt varslingsorgan under ECB, som skal identificere og gøre opmærksom på de systembaserede makrorisici. Det støtter vi i Finanstilsynet, da det nu en gang er sådan, at finansiel-

19 19/24 le kriser som oftest opstår på baggrund af makroøkonomiske ubalancer. Vi må også forvente, at de nuværende europæiske samarbejdsorganisationer for tilsynsinstanser (CEBS, CESR og CEIOPS) får egentlige tilsynsmæssige kompetencer fx i forhold til at fastsætte bindende standarder. De nationale tilsynsmyndigheder vil fortsat varetage det løbende tilsyn med virksomhederne. Vi går positivt ind i forhandlingerne om disse forslag. De seneste ændringer af kapitalkravsdirektivet (CRD) medfører, at der skal oprettes tilsynskollegier for alle grænseoverskridende banker. De ændrede regler giver samtidig en afklaring af tilsynenes rolle med henblik på at styrke tilsyn med grænseoverskridende finanskoncerner. Vi arbejder for at styrke det grænseoverskridende samarbejde mellem tilsynsmyndighederne. Regulering Men styrket tilsyn kan ikke stå alene. Det skal understøttes af ny og strengere regulering, ikke mindst, når det gælder kravene til bankernes stødpuder.

20 20/24 Vi forventer, at Kommissionen til efteråret fremsætter forslag til ændring af kapitalkravsreglerne på den lidt længere bane for at sikre, at banker i gode tider opbygger buffere, der kan tæres på i dårlige tider. Også nedskrivningsreglerne og deres bidrag til at gøre bankregnskaberne mindre cykliske er under overvejelse. Vi er optaget af, at der skabes øgede buffere i gode tider. Og meget fleksible med hensyn til hvorvidt problemet løses via regnskabsreglerne eller i regi af kapitaldækningsreglerne. Det afgørende er, at der findes en effektiv løsning. Der overvejes også muligheden for at indføre et simpelt nøgletal for gearing af egenkapitalen. Formålet er at give ekstra sikkerhed for, at der gribes ind over banker med uholdbar vækst og gearing af deres risici. Vi går ind i forhandlingerne med et åbent sind. Men vi arbejder for, at en overskridelse af målet ikke medfører en automatisk reaktion i form af en sanktion eller et øget kapitalkrav. Når målene bliver meget simple er det nødvendigt, at der også sker en konkret vurdering af årsagerne til overskridelsen.

21 21/24 Vi er endvidere opmærksomme på, at den danske realkreditmodel, som på papiret har en høj gearing, men som ikke har en tilsvarende risiko, ikke må blive ramt urimeligt af ny regler på området. Endeligt må jeg understrege, at vi fuldt ud er klar over, at den nuværende situation betyder, at alle disse nye kapitalkrav først kan og skal stilles, når vi er kommet sikkert ud af krisen. I forhold til spørgsmålet om for stor risikopåtagning i de gode tider, er bonussystemerne i den finansielle sektor også kommet på dagsordenen. Kommissionen er kommet med et par henstillinger om aflønning. På den korte bane agter vi at afvente et nærmere direktivudspil fra Kommission, før vi vil begynde at adressere dette i vores regelværk. Vi ved, at Kommissionen påtænker at følge op på henstillingerne ved at præcisere bestemmelserne under tilsynsprocessen (søjle 2) i kapitalkravsdirektivet.

22 22/24 Vores holdning er, at aflønningssystemer, som bidrager til øget risiko i de finansielle virksomheder, må ændres. Kommissionen fremsatte i oktober 2008 et forslag om ændring af visse bestemmelser for blandt andet at tage højde for de erfaringer, der er høstet i kølvandet på den finansielle krise. I denne måned forventes, at der opnås politisk enighed om direktivforslaget. Der er desuden ændringer vedrørende styring af likviditetsrisiko og behandling af securitiserede produkter. Med hensyn til de sidstnævnte sigter ændringerne mod at forbedre gennemsigtigheden, styrke risikostyringen og tilpasse incitamenterne hele vejen i securitiseringskæden. Endvidere indføres der klare EU-kriterier for anerkendelse af hybridkapital. Der er altså udsigt til en skærpet regulering af kapitalkravene på europæisk plan. Men et bredt flertal i Folketinget har givet os mandat til at undersøge mulighederne for nationalt at øge jeres polstring. Og det vil vi

23 23/24 benytte os af, hvis de europæiske svar ikke er tilstrækkelige. Vi har nu to gange erfaret, at overdreven vækst og alt for stor eksponering over for ejendomsbranchen har haft voldsomme konsekvenser, ikke bare for enkelte pengeinstitutter, men for hele systemet. Det skete i begyndelsen af 1990 erne, og nu er det sket igen. En høj vækst kan i sig selv forøge institutternes sårbarhed og risiko for, at de interne kontrolfunktioner, herunder kreditfunktionen, ikke kan følge med. Det siger Finanstilsynets erfaringer fra tidligere kriser, og den aktuelle udvikling fortæller den samme historie. På tilsvarende måde får det advarselslamperne til at blinke, når en lokalt forankret finansiel virksomhed vælger at ekspandere forretningerne uden for det lokale eller regionale marked. Det stiller store og nye krav til virksomhedens organisation, styring og kompetencer. Tilsynets erfaringer siger også her, at det er forbundet med høj risiko, når virksomheden ekspanderer på forretningsområder og markeder, som ikke er lokalkendte. Også her må bestyrelse og direktion spørge sig selv,

24 24/24 om de er i stand til at vurdere og styre de nye risikoområder. En af konsekvenserne af de erfaringer kan meget vel blive, at der kommer til at gælde særligt øgede kapitalkrav for disse virksomheder. Hvis det ikke kommer fra Europa, så må vi som nævnt overveje mulighederne for nationale initiativer. Afslutning Højere kapitalkrav løser dog ikke alle problemer, og de bringer os under ingen omstændigheder ud af den nuværende krise. Det helt centrale både nu og på længere sigt er, at I omsætter jeres store viden og erfaring indenfor bankdrift fornuftigt. I skal nu prioritere de klassiske dyder med god styring af likviditeten og en ansvarlig kreditpolitik, frem for de senere års fokus på kortsigtet vækst og deraf følgende uholdbar risikotagning. Tak for ordet.

Krise, regulering og tilsyn

Krise, regulering og tilsyn Krise, regulering og tilsyn Ulrik Nødgaard Finanstilsynet Fokusområder i kølvandet på krisen 1. Mere og bedre kapital 2. Bedre likviditetsstyring 3. Større stødpuder i solvensen og mindre procyclikalitet

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Pressemeddelelse Årsrapport

Pressemeddelelse Årsrapport Pressemeddelelse Årsrapport 2009 Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Underskud på trods af fortsat flot fremgang for basisforretningen På trods af et flot

Læs mere

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud.

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud. 18. januar 2009 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en kreditpakke

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal

Læs mere

25. august 2011. 1. Baggrund

25. august 2011. 1. Baggrund 25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Finanstilsynet 20. marts 2012 Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Ledelsens rolle i kreditinstitutter under finanskrisen Der er mange pengeinstitutter, som er kommet i vanskeligheder

Læs mere

Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet

Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Dagsorden Finansielt tilsyn Pengeinstitutter og regnskabsregler Basel II og udfordringer ved Basel II Finansielt tilsyn

Læs mere

Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank,

Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank, Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank, og hvilke problemstillinger har finanskrisen og reguleringen medført Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Peter Schütze

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

6 fakta om Sparekassens. soliditet 2014. Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud. Baseret på tal pr. den 31.

6 fakta om Sparekassens. soliditet 2014. Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud. Baseret på tal pr. den 31. 6 fakta om Sparekassens soliditet 2014 Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud Baseret på tal pr. den 31. december 2013 02 // Åbenhed Middelfart Sparekasses tilhørsforhold og

Læs mere

Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel

Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel 433-455 Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2017. Udgivet den 8. maj 2017. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6

1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 Solvensbehov 2015 1 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 4. Solvensmæssig overdækning 7 2 1. Indledning Nærværende tillæg

Læs mere

Vejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter

Vejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Finanstilsynet 4. juli 2012 Vejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Ledelsens rolle i kreditinstitutter under finanskrisen Der er mange pengeinstitutter, som er

Læs mere

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende Østjydsk Bank A/S Bestyrelsen og direktionen Østergade 6-8 9550 Mariager 3. juli 2014 FINANSTILSYNET Århusgade 110 2100 København Ø Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende foranstaltninger

Læs mere

Sparekassen Sjælland A/S

Sparekassen Sjælland A/S Risikooplysninger Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag pr. 30-09-2015 Sparekassen Sjælland A/S Lovgrundlag Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport 2016 Tillæg til risikorapport 31.3.2017 Tillæg til risikorapport 2016-31.3.2017 1 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2017 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Realkreditten er en institution i Danmark. For det meste tager vi den for givet. Det

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Risikorapport pr. 30. juni 2014 pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende Bestyrelsen og direktionen for Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63 4200 Slagelse 2. marts 2015 J.nr. 6250-0077 Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende foranstaltninger Finanstilsynets

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Bestyrelsen og direktionen for [udeladt] DIREKTØREN 25. juni 2010 Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Finanstilsynets mission er at arbejde for finansiel stabilitet og tillid

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Stabil udvikling i 2010 ramt af faldende obligationskurser i fjerde kvartal Alligevel

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Lokale Pengeinstitutters. Årsmøde Ulrik Nødgaard 26. maj 2011

Lokale Pengeinstitutters. Årsmøde Ulrik Nødgaard 26. maj 2011 Lokale Pengeinstitutters Årsmøde 2011 Ulrik Nødgaard 26. maj 2011 Indfasning af nye krav til kapitalgrundlag og -struktur, 2013-19 14 % af RWA 12 Konjunkturbuffer Bevaringsbuffer +1,875% +2,5% 10 8 +0,625%

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Notat om ændringer af bestemmelserne om ledelse og styring af finansielle virksomheder - L 175

Notat om ændringer af bestemmelserne om ledelse og styring af finansielle virksomheder - L 175 Erhvervsudvalget 2009-10 L 175 Bilag 4 Offentligt 27. april 2010 /SNI-ft/cmp-dep Notat om ændringer af bestemmelserne om ledelse og styring af finansielle virksomheder - L 175 Den 13. april 2010 blev L

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK INDIVIDUELT KAPITALBEHOV 2011201220132014201520 CVR: 29 15 78 12 SIDEN 1825 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013 SIFI-aftalen Notat, oktober 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat Notat (udkast) 24. oktober 2013 Indledning Torsdag den 10.oktober blev der indgået en bred politisk aftale om hvilke

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i livsforsikringsselskaber og pensionskasser

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i livsforsikringsselskaber og pensionskasser Finanstilsynet 20. marts 2012 Krav til bestyrelsens viden og erfaring i livsforsikringsselskaber og pensionskasser Baggrund Danske livsforsikringsselskaber og pensionskasser stilles i disse år over for

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport 3. kvartal 2016 Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag

Læs mere

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Finanstilsynet 26. oktober 2011 Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S I dette notat perspektiveres Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Høringsnotat: Tilsynsdiamant for pengeinstitutter justering af pejlemærke for store engagementer

Høringsnotat: Tilsynsdiamant for pengeinstitutter justering af pejlemærke for store engagementer Finanstilsynet 9. juli 2015 BANK A Høringsnotat: Tilsynsdiamant for pengeinstitutter justering af pejlemærke for store engagementer Forslag til justering af tilsynsdiamanten for pengeinstitutter, pejlemærke

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.3.213 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED (SOLVENS II) DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II") 1 Formål og ikrafttræden Solvens II udgør grundstenen i den europæiske regulering af forsikrings-

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Til bestyrelsen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. 21. december 2010. Ref. RASK, LIPE. J.nr. 763/31-0006

Til bestyrelsen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. 21. december 2010. Ref. RASK, LIPE. J.nr. 763/31-0006 Til bestyrelsen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 21. december 2010 Ref. RASK, LIPE J.nr. 763/31-0006 Anmodning om redegørelse og status på Solvens II Finanstilsynet anmoder hermed virksomheden

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

6 fakta om Sparekassens. Soliditet 2012 Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud

6 fakta om Sparekassens. Soliditet 2012 Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud 6 fakta om Sparekassens Soliditet 2012 Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud Baseret på tal pr. den 30. juni 2012 2 Åbenhed Middelfart Sparekasses tilhørsforhold og engagement

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 13.12.2010 2010/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om grønbogen om corporate governance i finansielle institutioner (2010/0000(INI)) Økonomi- og Valutaudvalget

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2016

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2016 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere