Redegørelse om bankvirksomhed i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse om bankvirksomhed i Grønland"

Transkript

1 13. marts 2009 FM 2009/39 Redegørelse om bankvirksomhed i Grønland FM 2009/39 EM 2008/150 EM 2007/72 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for redegørelsen... 4 Pensionskasserne er i lovgivningen pålagt begrænsninger for, hvor stor en del af de opsparede pensionsmidlerne de må investere i aktier i et enkelt selskab. Begrænsningerne er indført for at beskytte de borgere, der sparer op til deres pension, mod at pensionsmidlerne tabes på spekulation. Da pensionskasserne kun i meget begrænset omfang har mulighed for at erhverve aktier i en ny bank, vil det formodentlig kun være muligt at starte en bank med et flertal af grønlandske aktionærer, hvis hjemmestyret bliver hovedaktionær Redegørelsens konklusion Bankvirksomhed Bankernes kerneopgaver Udvikling mod flere opgaver Kundeadfærd Udvikling på Færøerne og Island Uroen på de finansielle markeder Lovgivningen Pengeinstitutters eneret og begrænsning i deres virksomhed Tilladelse til at drive pengeinstitut Krav til egenkapital og soliditet mv Krav til ledelsen og ejerne Den grønlandske konkurrencelovgivning Budgetlov og bevillingsregler Markedssituation for bankdrift i Grønland Eksisterende grønlandske banker Grønland er en del af et større marked Servicekontrakter på bankområdet Andre offentlige finansieringskilder Hjemmestyrets bankforretninger Pengestrømme Betalingsbalancestatistikken Grønlands betalingsbalance Betalingsbalancens løbende poster Betalingsbalancens kapitalposter og kapitalbalancen Usikkerhed Effekt på betalingsbalancen Erhvervspolitikken

3 7.1 Landsstyrets erhvervspolitik Udenlandske investeringer i Grønland

4 1. Baggrund for redegørelsen På landstingets efterårssamling 2007 fremsatte Siumuts landstingsmedlemmer "Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til, at vi i Grønland får etableret én hjemmehørende bank med forsikringsafdeling". Landstingets behandling medførte, at nedenstående ændringsforslag fremsat af Siumut og Atassut blev vedtaget: Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at igangsætte en grundig undersøgelse af fordele og ulemper ved etablering af en bank i Grønland, hvor kapitalgrundlaget primært kommer fra grønlandske kapitalinteresser. Undersøgelsen skal indbefatte en analyse af kapitalstrømme ind og ud af Grønland og undersøgelsen skal fremlægges som redegørelse til landstingets forhandling under efterårssamlingen Nærværende redegørelse søger at belyse fordele og ulemper, såfremt Grønlands Hjemmestyre tager initiativ til og bliver aktionær i en grønlandsk bank. Redegørelsen tager udgangspunkt i at en bank skal drives på kommercielle vilkår, og at bankens primære marked er Grønland. 1 Pensionskasserne er i lovgivningen pålagt begrænsninger for, hvor stor en del af de opsparede pensionsmidlerne de må investere i aktier i et enkelt selskab. Begrænsningerne er indført for at beskytte de borgere, der sparer op til deres pension, mod at pensionsmidlerne tabes på spekulation. Da pensionskasserne kun i meget begrænset omfang har mulighed for at erhverve aktier i en ny bank, vil det formodentlig kun være muligt at starte en bank med et flertal af grønlandske aktionærer, hvis hjemmestyret bliver hovedaktionær. Hvis privat i Grønland vælger at starte en ny bank uden deltagelse fra hjemmestyret, er det ikke et spørgsmål der skal behandles i landstinget. 1 Bogen "Dansk Bankvæsen" af Baldvinsson, Bender, Busk-Nielsen og Nytoft Rasmussen (2007) er en gennemgående kilde, specielt til redegørelsen juridiske afsnit. 4

5 2. Redegørelsens konklusion De bedste job og uddannelsesmuligheder findes i dag i de større byer. En del af befolkningen, især de unge og veluddannede, flytter derfor fra yderdistrikter og til de større byer. Som følge heraf forbedres grundlaget for at starte nye virksomheder og øge det private byggeri i de større byer. Samtidig stagnerer indtægterne i yderdistrikterne, hvor virksomhedernes indtjening sættes under pres og byggeri næsten udelukkende foregår for offentlige midler. Koncentrationen af befolkningen og erhvervslivet betyder sammen med den spredte bosætning, at det kun er i de større byer, at der findes et marked for at åbne bankfilialer. Samme forhold gør sig gældende på andre områder. Det nuværende serviceniveau indenfor bl.a. vareforsyning, passagertransport, godstransport og indhandling kan i mange byer og bygder kun opretholdes, fordi Hjemmestyret yder en betydelig støtte. Pengeinstitutter søger ligesom andre virksomheder at tilpasse deres omkostninger til kundegrundlaget. Borgerne i de byer og bygder, hvor de kommercielle banker ikke har filialer, er derfor henvist til at kontakte deres pengeinstitut gennem eksempelvis telefon eller internet. Desuden udfører Tele Greenland A/S og KNI A/S en basal bankbetjening, som betales gennem en servicekontrakt med Hjemmestyret. Hvis Hjemmestyret starter en ny bank, vil det ikke ændre på det forhold, at kundegrundlaget for kommerciel bankvirksomhed ikke er til stede i mange områder af landet. Etablering af en bank kræver en egenkapital på minimum et trecifret millionbeløb, hvis banken skal være i stand til at betjene større kunder. Midlerne til Hjemmestyrets indskud skal i givet fald findes på finansloven gennem besparelser på andre aktiviteter. Samtidig er bandrift ikke uden risiko, hvilket dokumenteres af udviklingen i Bank Trelleborg og senest Roskilde Bank. Begge disse banker er indenfor det sidste år kommet i alvorlige økonomiske vanskeligheder og har påført aktionærerne store økonomiske tab. Bank Trelleborg er i dag blevet overtaget af Sydbank og Roskilde Bank af Nationalbanken. Pengestrømme ind og ud af Grønland registres i betalingsbalancestatistikken. Betalingsbalancestatistikken kan medvirke til at identificere områder i den grønlandske økonomi, 5

6 hvor der bør overvejes en politisk indsats. Det kan derimod ikke anbefales direkte at søge at styre betalingsbalancen, som blot afspejler de grundlæggende økonomiske aktiviteter i samfundet. Grønland kommer ikke tættere på en selvbærende økonomi ved at begrænse udenlandske investeringer i Grønland eller begrænse pengestrømme ud af landet. Eksempelvis vil udenlandske investeringer i nye miner eller i aluminiumsindustri på kort sigt føre til en stor forøgelse af vare- og tjenesteimporten. Men hensigten med importforøgelsen er jo netop at muliggøre en langsigtet forøgelse af den samlede produktion og eksport så samfundet på sigt kan blive mere selvbærende. Landsstyrets erhvervspolitik i de seneste år har sigtet mod at mindske det offentlige engagement i erhvervslivet. Der skabes et bedre investeringsgrundlag for nye virksomheder, hvis disse ikke risikerer at møde konkurrence for offentlige selskaber. Landsstyrets politik er i overensstemmelse med overvejelserne i Selvstyrekommissionens betænkning, hvori det anbefales, at de Hjemmestyreejede selskaber koncentrerer sig om sine kerneopgaver, mens andre opgaver enten privatiseres eller udliciteres. Hvis Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af bank og forsikringsselskab, vil der være tale om et markant skifte i Landsstyrets erhvervspolitik, som kan lægge en dæmper på den private investeringslyst. Det konkluderes, at det ikke kan anbefales at hjemmestyret tager initiativ til at starte en bank. Hjemmestyrets engagement i en bank kan have flere uheldige konsekvenser, omvendt er det vanskeligt at pege på fordele for det grønlandske samfund. 6

7 3. Bankvirksomhed 3.1 Bankernes kerneopgaver En bank er traditionelt en virksomhed, som på den ene side modtager midler i form af indskud eller indlån til opbevaring eller forrentning fra kunderne og på den anden side placerer disse og sin egen kapital mod et afkast, for eksempel i form af udlån til kunder eller placeringer i værdipapirer. Banken tjener penge ved at indlånsrenten er mindre end udlånsrenten, den såkaldte rentemarginal. Flere forhold har betydning for rentemarginalens størrelse. Større konkurrence vil normalt føre til en mindre rentemarginal, gennem et nedadgående pres på udlånsrenten og et opadgående pres på indlånsrenten. Desuden vil en lavkonjunktur normalt medføre større tab og hensættelser, som bankerne kompenserer for gennem en højere rentemarginal. Rentemarginalen er derfor normalt stigende i en lavkonjunktur. Endelig vil en faldende rente presse rentemarginalen, da indlånsrenten har en bund på 0, mens udlånsrenten er under forsat pres. Foruden indlån og udlån udfører banker typisk en række transaktionsforretninger, dvs. forretninger, hvor penge, værdipapirer eller andre aktiver skifter ejer uden at være i bankens eje, og hvor banken tjener på et transaktionsgebyr. Endelig udfører banker typisk også en række rådgivningsopgaver, som der tages selvstændig betaling for, og der modtages provisioner for formidling af andre virksomheders ydelser, f.eks. ejendomssalg, forsikring og realkredit. Gebyr og provisionsindtægter udgjorde i Sparbanks regnskab forfor både Danmark og Grønland 186,6 mio. kr. i GrønlandsBANKENs gebyr og provisionsindtægter var samme år på 54,4 mio. kr. 3.2 Udvikling mod flere opgaver I de sidste årtier har karakteren af de finansielle markeder ændret sig markant. Finansielle ydelser handles i stigende grad over landegrænser og markedet varetages i stigende grad af større internationale finanskoncerner. 7

8 Udover nedbrydningen af de geografiske grænser har en stor den del af bankerne udvidet produktporteføljen. De traditionelle kerneprodukter er blevet udviklet, og der er blevet etableret stærkere samarbejdsrelationer med andre finansielle institutioner såsom forsikringsselskaber, realkreditselskaber, pensionsselskaber og lignende. Endelig er bankerne blev større gennem opkøb og fusioner. Markedet i Danmark er i dag domineret af få større banker, der tilbyder kunderne en bred vifte af produkter og ydelser. 3.3 Kundeadfærd I takt med at bankerne er vokset, er der sket en markant reduktion i antallet af lokale filialer, hvorfra der tilbydes personlig kundebetjening. Branchen har i Danmark fokuseret på omkostningsreduktioner for at holde en tilfredsstillende indtjening. Elektroniske betalingsmidler såsom dankort, og andre hæve-, betalings- og kreditkort medvirker til at reducere behovet for filialer. Elektroniske betalingsmidler kan i dag anvendes til betaling de fleste steder i verden. Desuden er der stigende adgang til at hæve kontanter i pengeautomater og butikker. Den øgede anvendelse elektroniske betalingsmidler og brug af bl.a. internettet påvirker kundernes adfærd, idet det både for privatkunder og erhvervskunder bliver mere almindeligt at være kunde i en bank, som ikke er lokaliseret i nærheden af bopælen. 3.4 Udvikling på Færøerne og Island På Færøerne og Island er tidligere statsejede banker i de seneste år blevet privatiseret. Føroya Banki var tidligere ejet af en statskontrolleret fond, Finansieringsfonden af Fonden blev etableret som reaktion på den krise, som de færøske banker var havnet i begyndelsen af 1990'erne. De to største banker, Sjovinnubankin og Føroya Banki, var truet af konkurs, men fik tilført kapital og fusionerede senere med Føroya Banki som den fortsættende bank. Føroya Banki blev medio 2007 privatiseret og efterfølgende børsnoteret. Færøernes største bank EIK Banki er ligeledes børsnoteret. De to statsejede islandske banker Landsbanki og Bunadarbanki blev privatiseret i 2003 Bunadarbanki fusionerede senere med Kaupthing Bank. 8

9 I andre europæiske lande eksempelvis Tyskland og Frankrig ejer det offentlige fortsat en del af bankerne. 3.5 Uroen på de finansielle markeder Den nuværende uro på de internationale finansielle markeder er udsprunget af faldende boligpriser i USA og stigende misligholdelse af boliglån blandt de mindst kreditværdige boligejere, de såkaldte subprimelåntagere. Uroen har efterfølgende spredt sig fra det amerikanske boligmarked til andre dele af det finansielle system også udenfor USA. Banker i både USA og Europa har haft store tab som følge af subprimekrisen, og flere banker har på den baggrund strammet deres kreditpolitik. Uroen på de internationale finansielle markeder blev et vendepunkt for mange banker. Efter en lang periode med stigende indtjening er bankernes indtjening siden 2. halvår af 2007 faldet betydeligt. Uroen har betydet store kursfald på mange bankaktier. To banker i Danmark er kommet i alvorligt økonomisk vanskeligheder og har påført aktionærerne store økonomiske tab. Bank Trelleborg er i 2008 blevet overtaget af Sydbank og Roskilde Bank er blevet overtaget af Nationalbanken. 4. Lovgivningen 4.1 Pengeinstitutters eneret og begrænsning i deres virksomhed Pengeinstitutter i Danmark og Grønland har ifølge lov om finansiel virksomhed eneret til at tage imod indlånsmidler fra offentligheden til forvaltning. Med baggrund i eneretten afgrænser lov om finansiel virksomhed pengeinstitutternes adgang til at drive anden virksomhed. Pengeinstituttet må dog gennem datterselskaber drive forsikringsvirksomhed og realkreditvirksomhed. Baggrunden for begrænsningerne i anden virksomhed er, at pengeinstitutterne som modtagere af privates og virksomheders indlån skal forvalte disse på betryggende vis og ikke udsætte dem for den risiko, der oftest vil være forbundet med anden virksomhed. 9

10 4.2 Tilladelse til at drive pengeinstitut Som øvrige finansielle virksomheder skal pengeinstitutter have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve deres virksomhed. Pengeinstituttilladelsen kan kombineres med en tilladelse til at drive værdipapirhandel iht. til gældende lovgivning. Et pengeinstitut vil oftest have behov for begge tilladelser. Såfremt et pengeinstitut opnår de fornødne tilladelser kan den oprette det antal filialer der ønskes. Tilladelser til øvrig finansiel virksomhed som f.eks. forsikrings- eller realkreditvirksomhed kræver andre tilladelser som ikke direkte kan kombineres med tilladelsen til at drive pengeinstitut. Pengeinstitutter kan kun opnå tilladelse til den type finansiel virksomhed via ejerskab af datterselskaber som opnår tilladelserne. 4.3 Krav til egenkapital og soliditet mv. De grønlandske banker er underlagt samme regler som danske pengeinstitutter mht. soliditet, likviditet og reservekrav. For at starte en ny bank, skal der indskydes en aktiekapital på minimum 8 mio. euro. dvs. ca. 60 mio. kr. Til sammenligning er GrønlandsBANKENs egenkapital 649 mio. kr., Sparbanks egenkapital er mio. kr. og Den Danske Banks egenkapital er knap 104 mia. kr. For at sikre kunder i banken mod uforudsete tab, skal bankens solvensprocent være minimum 8 %. Det betyder dermed at en bank skal have en egenkapital på 80 kr. for at udlåne 1000 kr. Derudover kræver lovgivningen at bestyrelse og direktion fastsætter et individuelt solvensbehov ud fra en vurdering af pengeinstituttets risikoprofil. Dette solvensbehov skal godkendes af Finanstilsynet. Et pengeinstitut må ikke må have tilgodehavender hos en enkelt kunde/koncern for et beløb, der overstiger 25 % af egenkapitalen. Loven krav til solvens betyder, at en bank med mindst mulig egenkapital kan udlåne ca. 750 mio. kr. For hver 8 mio. kr. overskud der efterfølgende tilføres egenkapitalen kan der udlånes yderligere 100 mio. kr. I udgangspunktet kan der maksimalt udlånes 30 mio. kr. til en enkelt kunde. Et øget indlån betyder ikke at bankens udlån kan øges. Det er egenkapitalen, der er afgørende for lovens krav om maksimalt udlån. 10

11 GrønlandsBANKENs banken solvensprocenten er i dag ca. 17%. Hermed er banken et af Danmarks mest solide pengeinstitutter. Også Sparbank ligger med en solvensprocent på 12% langt fra lovens minimumskrav 4.4 Krav til ledelsen og ejerne Finanstilsynet stiller krav til direktørers og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed og krav til godkendelse af ejere/aktionærer, der ejer mere end 10% af pengeinstituttet. Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. Et medlem af bestyrelsen og direktionen kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i en finansiel virksomhed, såfremt pågældende har begået en overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, eller hvis den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, den pågældendes økonomiske situation har påført den finansielle virksomhed tab eller risiko for tab, eller at den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Ejerne kan nægtes tilladelse til at drive pengeinstitut eller tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis ejerne skønnes at ville modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af pengeinstituttet. 4.5 Den grønlandske konkurrencelovgivning Konkurrence mellem virksomheder suppleret med en effektiv konkurrencelovgivning kan forhindre urimeligt høje priser. Virksomheder der sætter deres priser for højt må forvente konkurrence fra andre virksomheder, der ser en mulighed for at tilbyde de samme produkter til en lavere pris. Konkurrence mellem virksomheder sikrer således normalt, at priser ikke sættes for højt. Dominans på et marked er imidlertid vanskeligt at undgå i tyndt befolket land som Grønland. Hvis en dominerende stilling misbruges har Konkurrencenævnet derfor mulighed for at gribe ind ved at give virksomheden påbud om at misbruget ophører. Domstolene kan desuden pålægge bøder for misbrug. 11

12 Landstinget vedtog i 2007 en ny landstingslov om konkurrence. Loven betyder, at konkurrencemyndigheden bliver mere slagkraftig overfor virksomhederne. Eksempel udvidedes beføjelserne for konkurrencemyndigheden til at bearbejde og analysere beslaglagte oplysninger, som kan afdække eventuel ulovlig adfærd på markedet. Derfor forventes det, at det i fremtiden bliver endnu sværere for virksomheder at misbruge en markedsdominans til at tage urimeligt høje priser for sine produkter. Konkurrencenævnets tidligere undersøgelser af markedet for bankydelser har ikke givet grundlag for at konstatere misbrug af dominans. Alligevel er det fundet hensigtsmæssigt at opretholde et skærpet opsyn med markedet i fremtiden ved at opdatere undersøgelserne med jævne mellemrum. Konkurrenceloven lægger ikke bånd på fremtidige landstingsbeslutninger. Det vil således ikke være i strid med konkurrencelovgivningen, hvis hjemmestyret involverer sig i bankdrift. Konkurrencebegrænsninger, der er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, er undtaget fra lovens forbudsbestemmelser. Formålet med denne undtagelsesbestemmelse er at sikre, at politisk bestemte reguleringer og beslutninger truffet med hjemmel i lovgivningen ikke kan underkendes af konkurrencemyndigheden, da disse reguleringer og beslutninger kan være betinget af andre samfundshensyn end hensynet til konkurrencen. Landstingsbeslutninger vil falde ind under denne undtagelse. Uanset at forslaget om at etablere en offentligt ejet bank ikke er i strid med konkurrencelovgivning, så har konkurrencenævnet vurderet, at forslaget kan virke konkurrenceforvridende og dermed i strid med konkurrencelovens formål, som er at sikre en effektiv ressourceanvendelse til gavn for forbrugere og erhvervsliv. Konkurrencenævnet udgiver en årlig konkurrenceredegørelse. Redegørelsen for 2008, som udkommer i december 2008, vil indeholde en opdatering af en tidligere undersøgelse af bankmarkedet. 4.6 Budgetlov og bevillingsregler Et eventuelt kapitalindskud fra Hjemmestyret skal naturligvis godkendes af de bevilligende myndigheder. dvs. Landstinget. 12

13 En ansøgning om, at hjemmestyret indskyder kapital i en bank, skal i henhold til budgetregulativet ledsages af en juridisk og økonomisk vurdering af risici. Denne regel blev fastsat efter Puisi A/S's konkurs for at sikre, at fremtidige kapitalindskud sker med udgangspunkt i gennemarbejdede forretningsplaner og budgetter. 5. Markedssituation for bankdrift i Grønland 5.1 Eksisterende grønlandske banker GrønlandsBANKEN og Sparbank Grønland betegnes som grønlandske pengeinstitutter, da begge banker er skattepligtige til Grønland. Fra Grønland ejer Grønlands Hjemmestyre 13,7 % af aktierne i GrønlandsBANKEN, og Nunafonden ejer 13,3 %. De øvrige større aktionærer er Danske Andelskassers Bank A/S (14,6 %), Tryggingarfelagid Føyoyar (14,6 %) og Investeringsforeningen Sparinvest (10,2 %). De øvrige aktier er fordelt på mere end ejere. I alt aktionærer i Grønland ejer tilsammen 40 % af GrønlandsBANKEN. Medio 2008 udgjorde GrønlandsBANKENs udlån mio. kr. og indlånene udgjorde mio. kr. Udlånet i 2008, der er det største i bankens historie, er næsten fordoblet siden GrønlandsBANKEN har i dag filialer i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Maniitsoq og Qaqortoq. I sommeren 2008 havde GrønlandsBANKEN 96 medarbejdere. Sparbank Vest Grønland er i princippet en række filialer under Sparbank Vest. De grønlandske filialers resultater indgår således i det samlede koncern regnskab. Ultimo 2007 udgjorde Sparbank Vest Grønlands udlån 940 mio. kr. og indlånet var på 530 mio. kr. Sparbank Vest A/S (koncernen) havde i 2005 et samlet udlån på mio. kr. og indlånet udgjorde samme år mio. kr. Sparbank Vest Grønland havde i fuldtidsansatte og filialer i Nuuk, Ilulissat og Sisimiut. 13

14 5.2 Bankernes historie GrønlandsBANKEN A/S blev stiftet i 1967 af en kreds af danske banker. Aktiekapitalen var ved stiftelsen 4,5 mio. kr. Stifterne tegnede sig for 3 mio. kr., mens Danmarks Nationalbank tegnede de resterende 1,5 mio. kr. Hermed var den første bank i Grønland en realitet. Ni måneder før havde Bikuben oprettet en filial i Nuuk. Nuna Bank blev stiftet i 1985 med en aktiekapital på 120 mio. kr. Banken startede driften ved overtagelse af Bikubens 4 afdelinger i Grønland. Nuna Bank fastholdt gennem en samarbejdsaftale med Bikuben støtten fra et større pengeinstitut. Samarbejdsaftalen medførte blandt andet, at banken kunne trække på Bikubens ekspertise, og at banken kunne påtage sig større finansieringsopgaver. Nuna Bank havde en aktionærkreds bestående af Nuna Fonden, Bikuben og lønmodtagernes Dyrtidsfond samt ca mindre aktionærer. På bankernes generalforsamling i 1997 blev det besluttet at fusionere Nuna Bank og GrønlandsBANKEN under GrønlandsBANKENs navn. Begrundelsen var, at indtjeningspotentialet for de to grønlandske banker var vigende. Dels som følge af den stigende konkurrence fra danske og udenlandske banker og dels som følge af, at det ikke forekom muligt at gennemføre yderligere rationaliseringer i de enkelte banker, såfremt de stadig ønskede at opretholde deres selvstændighed og det etablerede filialnet. Den teknologiske udvikling på IT-området var den væsentligste årsag til den øgede konkurrence fra udlandet. GrønlandsBANKEN var ikke alene i Grønland i mange år. Allerede i 1999 åbnede Sparbank Vest senere Sparbank den første filial i Nuuk. 5.2 Grønland er en del af et større marked De grønlandske banker er en fuldt integreret del af det dansk finansielle marked. Det skyldes fælles lovgivning, valutafællesskabet og at der ikke er restriktioner på kapitaloverførsler mellem Grønland og Danmark. De grønlandske banker har ejermæssige bindinger til danske pengeinstitutter og bankerne betjener også kunder, der bor i Danmark. Samtidig har hjemmestyret, kommunerne, de grønlandske virksomheder og mange private i Grønland engagementer med udenlandske banker i større eller mindre omfang. 14

15 Allerede i dag må det konstateres, at de eksisterende grønlandske banker i mange tilfælde er for små til at virke som den primære bankforbindelse for de største hjemmestyreejede selskaber og mange udenlandske investorer eksempelvis indenfor råstofområdet. Væksten indenfor råstofvirksomhed og muligvis aluminiumsproduktion må forventes i stigende grad at medføre at udenlandske banker engagerer sig i Grønland. Flere udenlandske virksomheder vil i fremtiden være aktive i Grønland, og det må desuden forventes at mange råstofprojekter vil være så kapitalkrævende, at de to lokale banker ikke vil være i stand eller interesseret i at påtage sig hele finansieringen. Den øgede brug af internetbaserede banktjenester medvirker til en skærpet konkurrence Den fysiske lokalisering af banken er ikke længere af afgørende betydning. Pengeinstitutter udenfor Grønland kan i dag konkurrere på såvel ydelser som produkter. 5.3 Servicekontrakter på bankområdet Hjemmestyret har i dag servicekontrakter med Post Greenland, GrønlandsBANKEN og KNI om bankforsyning. I de fleste byer og bygder, hvor de kommercielle banker ikke har filialer, udbyder KNI A/S og TELE Greenland A/S derfor visse bankforretninger. Det offentlige betaler gennem servicekontrakterne for den basale bankbetjening i 12 byer og 49 bygder. TELE Greenland a/s driver bankservice mod brugerbetaling, mens KNI, der betjener de mindste byer og bygderne, modtager et landskassetilskud ud over brugerbetalingen. GrønlandsBANKEN modtager betaling fra Hjemmestyret for at stille betalingssystemer til rådighed for TELE Greenland A/S og KNI A/S. De kommercielle banker har filialer i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Maniitsoq og Qaqortoq. AByerne asiaat, Narsaq, Nanortalik, Tasiilaq, Paamiut, Uummannaq, Upernavik. Qeqertarsuaq, og Qasigiannguit betjenes af Tele Greenland A/S. Qaanaaq, Kangaatsiaq og Ittoqqortoormiit og bygderne betjenes af KNI. 15

16 Det offentlige betaler for bankbetjeningen på i alt 61 lokaliteter, der servicerer en befolkning på ca kunder. På hver lokalitet serviceres således under 380 borgere i gennemsnit, til sammenligning var der i Danmark i 2003 ca borgere pr. filial. Åbningstiderne for bankbetjening i servicekontraktområderne er ofte længere end i bankernes filialer, da åbningstiden svarer til åbningstiden på posthuset eller i KNI-butikken. I KNI-butikkerne ligger gebyrerne for indbetaling og udbetaling under de tilsvarende gebyrer i de større byer. Til gengæld er der ikke adgang til pengeautomater. Hjemmestyret anvender i indeværende finansår over 4 mio. kr. for at tilbyde borgerne i bygderne og i Qaanaaq, Kangatsiaq og Ittoqqortoormiit en basal bankbetjening. Dette betyder reelt, at denne del af befolkningen indirekte årligt modtager et offentligt tilskud på omkring kr. pr. husstand. I de større byer betaler borgerne selv eventuelle udgifter og gebyrer, når de skal have udført en bankforretning. I servicekontraktområderne må borgere der har et behov for at få udført bankforretninger, udover dem der er omfattet af servicekontrakterne, tage kontakt til de kommercielle banker. Kreditvurdering, långivning, garantistillelse, handel med værdipapirer mv. kan således ikke fortages gennem KNI A/S og Tele Greenland A/S. Mange bankforretninger kan dog efterhånden også gennemføres via internetløsninger, via telefon og netbank. Servicekontrakterne gør det billigere og lettere for borgerne i yderdistrikterne at benytte bankerne. Samtidig kan servicekontrakterne dog medvirke til at fastlåse den nuværende markedssituation. De kommercielle pengeinstitutter har intet incitament til at ændre på filial- eller forretningsstrukturen, når det offentlige er villige til at dække udgifterne til deres tilstedeværelse i bygderne og de mindre byer. Heller ikke borgerne kan forventes at ændre adfærd på området, når der tilbydes basal bankbetjening til kunstigt lave gebyrer i stort set alle landets bygder. Borgernes incitament til i øget grad at anvende elektroniske betalingskort, telefonservice, netbank osv. øges ikke, når det offentlige giver støtte til at foretage manuelle bankforretninger lokalt. Med andre ord bidrager tilskuddene fra Hjemmestyret til at fastholde en bankforsyning, der ikke udnytter de nye teknologiske muligheder. 16

17 5.4 Andre offentlige finansieringskilder Det offentlige har flere udlånsordninger, som kan supplere bankerne og realkreditinstitutternes udlån. Det er særligt indenfor landbrug og fiskeri og indenfor boligområdet, at hjemmestyret og kommunerne yder lån.. Udlån til landbrug og fiskeri foregår dels med hjemmel i landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, dels med hjemmel i landstingslov om fiskerifinansieringspulje. Fiskerifinansieringspuljen anvendes til at yde tilskud til løbende udskiftning og modernisering af fiskefartøjer i det indenskærs fiskeri. Karakteristisk for erhvervsstøtteudlånene er, at en del aldrig tilbagebetales. Hovedparten af udlånsvirksomheden til det indenskærs fiskeri er således ikke interessant at overtage for et pengeinstitut, som skal tjene penge hjem til aktionærerne. Hjemmestyret og kommunerne yder også lån til boligfinansiering. Der kan ydes lån på op til 40% af anlægssummen for ejerboliger. Herudover ydes der rente- og afdragsfri udlån til andelsboligforeninger. Udlånene til både andelsboligforeninger og ejerboliger er etableret med et betydeligt tilskudselement, idet begge typer udlån er rente- og afdragsfrie i de første år. Hjemmestyret udlån suppleres med udlån fra realkreditinstitutioner og banker, og har således også medvirket til at øge det private udlån. Realkreditinstitutionernes udlån i Grønland udgjorde ultimo mio. kr. 5.5 Hjemmestyrets bankforretninger Hjemmestyret er i dag kunde i flere banker. De daglige forretninger foretages overvejende gennem GrønlandsBANKEN. Køb og salg af obligationer, aftaleindskud mv. foretages gennem flere udenlandske og danske pengeinstitutter, herunder også de grønlandske. Hjemmestyret lægger forretningerne der, hvor hjemmestyret kan opnå de laveste transaktionsudgifter, den laveste risiko og de bedste renter. Samtidig søger hjemmestyret at sprede 17

18 forretningerne for at reducere risikoen for eventuelle tab som følge af at et pengeinstitut måtte gå konkurs. Hjemmestyret har i dag ingen udlandslån. Hjemmestyret har dog løbende kontakt til flere pengeinstitutter. Det er hensigtsmæssigt, hvis det igen bliver aktuelt at låne, eksempelvis i forbindelse med etablering af nye infrastruktur i tilknytning til en aluminiumssmelter. 6. Pengestrømme 6.1 Betalingsbalancestatistikken Pengestrømme ind og ud af Grønland registres i betalingsbalancestatistikken. Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Betalingsbalancen kan opfattes som et slags driftsregnskab for økonomien, hvor udgifter og indtægter i forhold til udlandet, registreres og grupperes. Grønlands Statistik har i mange år udarbejdet en kvartalsvis opgørelse over Grønlands import og eksport af varer, den såkaldte udenrigshandelsstatistik. Udenrigshandelsstatistikken dækker kun en del af betalingsbalancen. I 2006 fik Grønlands Statistik midler til at opbygge et produktionsbaseret nationalregnskab. Et væsentligt element i nationalregnskabet er en udbygget betalingsbalanceopgørelse, som udkom første gang i Med den nye betalingsbalancestatistik suppleres udenrigshandelsstatistikken med data for en række vigtige varebevægelser, som ikke hidtil har været dækket. Det drejer sig eksempelvis om grønlandske skibes bunkring af brændstof i fremmed havn. Herudover er der etableret en statistik over udenrigshandelen med tjenester som eksempelvis Grønlands køb af sundhedsydelser i Danmark. Der er etableret en statistik for aflønning af korttidsansatte eksempelvis inden for anlægsområdet og sundhedsområdet. Endelig er der etableret en statistik over kapitaloverførsler. I Grønland dækker posten blandt andet over de finansielle formuer, som personer har med sig, når de flytter til og fra Grønland. 18

19 I tilknytning til betalingsbalancestatistikken har Grønlands Statistik udgivet publikationen "Betalingsbalancen kilder og metoder". Mange afsnit fra denne publikation er genbrugt i nærværende kapitel. 6.2 Grønlands betalingsbalance Handel med varer og tjenester, aflønning af ansatte og ind- og udgående formueindkomst udgør sammen med indkomstoverførslerne, eksempelvis statens betaling af bloktilskud, betalingsbalancens løbende poster (incl. kapitaloverførsler). Tallene for betalingsbalancens løbende poster er gengivet nedenfor i tabel 6.1. Tabel 6.1: Grønlands Betalingsbalance (mio. kr.) Varer Tjenester Varer og tjenester Aflønning af ansatte Formueindkomst Overførsler (løbende og kapital) Primært statens bloktilskud Fordringserhvervelsen, netto Tallene i ovenstående tabel er nettotal, dvs. at eksempelvis tallet for varer angiver eksporten fratrukket importen. Betalingsbalancestatistikken viser, at Grønland i alle årene i perioden har haft overskud på betalingsbalancens løbende poster. 6.3 Betalingsbalancens løbende poster 2005 I 2005 så en mere detaljeret opgørelse af betalingsbalancen ud som følger: Tabel 6.2 Betalingsbalancens løbende poster 2005 Valutaindtægt Valutaudgift Nettoindtægt Varer

20 Tjenester Aflønning af ansatte Formueindkomst Overførsler Kapitaloverførsler De store overførsler i form af statens bloktilskud, tilskud fra EU og grønlands andel af Nationalbankens overskud på i alt 4,0 mia. kr., gør det muligt at opretholde en import af varer og tjenester, der er 2,8 mia. kr. større end den tilsvarende eksport. Desuden aflønnes korttidsansat personale for en samlet betaling på 0,3 mia. kr. 0,2 mia. kr. udføres i forbindelse med flytning til udlandet. Afkastet til udlandet fra investeringer i Grønland udgør 212 mio. kr. Beløbet omfatter eksempelvis Royal Greenland A/S betaling af renter på udlandslån, og de dele af overskuddet i Air Greenland A/ S og GrønlandsBANKEN, A/S som tilfalder udlandet. Den væsentligste post er imidlertid privatpersoners betaling af renter på realkreditlån optaget i Danmark. Disse realkreditlån er primært optaget i forbindelse med køb af fast ejendom. Afkastet på Grønlands investeringer i udlandet udgør 161 mio. kr. Denne post omfatter blandt andet renter af hjemmestyrets obligationsbeholdning og afkastet fra ikke-grønlandske værdipapirer til pensionskasser, banker, øvrige selskaber og enkeltpersoner i Grønland. Det overordnede billede er, at Grønlands formueindtægter udgør over 75 % af Grønlands betalinger af formueindkomst til udlandet. Med andre ord er Grønland meget tættere på at have balance på formueindkomstbalancen end på vare- og tjenestebalancen Betalingsbalancens kapitalposter og kapitalbalancen Når der er overskud på betalingsbalancens løbende poster, opbygges der et tilgodehavende i udlandet. Betalingsbalancens kapitalposter viser, hvordan et overskud på de løbende poster anvendes eller hvordan et underskud på de løbende poster finansieres. Eksempelvis kan et underskud på de løbende poster finansieres af låneoptagelse i udlandet og et overskud på de løbende poster kan anvendes til at købe udenlandske obligationer. Grønlands Statistik har endnu ikke udarbejdet en statistik over kapitalposterne. 20

21 Når statistikken for betalingsbalancens kapitalposter foreligger, vil det efterfølgende være muligt at udarbejde en kapitalbalance. Kapitalbalancen er en opgørelse over beholdninger på et givet tidspunkt, eksempelvis kan man af kapitalbalancen se, hvor mange aktier grønlændere ejer i udlandet og hvor mange aktier i virksomheder i Grønland, der ejes fra udlandet. Man kan dog ikke umiddelbart slutte, at en situation med underskud på betalingsbalancen repræsenterer et samfundsøkonomisk problem. Hvis underskuddet skyldes rentable investeringer, som blot ikke har kunnet finansieres ud af samfundets egen opsparing, men er finansieret af udenlandske lån, kan det ikke umiddelbart siges at være et problem. Så længe de indenlandske investeringer blot giver et afkast, der overstiger den internationale lånerente, vil det betyde øget nationalindkomst. Hvorvidt overskud/underskud repræsenterer et problem eller det modsatte, kræver nærmere analyser af den konkrete situation. 6.5 Usikkerhed Ved analyser af over-/underskuddet på betalingsbalancen skal man være opmærksom på den store statistiske usikkerhed, der altid knytter sig til tallet. Der vil altid knytte sig en vis usikkerhed til opgørelsen af posterne på betalingsbalancen. Overskud på f.eks. varebalancen beregnes som forskellen mellem indtægter og udgifter, der begge er store tal. En lille usikkerhed på indtægter og udgifter kan nemt forplante sig til en betydelig større usikkerhed på forskellen mellem disse. Anvendelsen af statistik for betalingsbalancen bør derfor altid ske med forsigtighed. 6.6 Effekt på betalingsbalancen Det er ikke muligt på forhånden at estimere, om etableringen af endnu en grønlandsk bank vil øge eller reducere overskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Der kan eksempelvis opstilles følgende forudsætninger: Aktieindskuddet i en ny bank betales af hjemmestyret. Indskuddet finansieres ved at reducere hjemmestyrets obligationsbeholdning. Aktiviteterne fra den nye bank medfører tilsvarende reduktioner i aktiviteterne i de eksisterende banker i Grønland. Hjemmestyrets afkast fra investeringen i den nye bank svarer til afkastet på hjemmestyrets obligationsbeholdning. 21

22 Givet ovenstående forudsætninger, vil nettoeffekten på betalingsbalancen ved at etablere endnu en grønlandsk bank være meget lille. Pengestrømmene til udlandet fra de eksisterende bankers overskud vil blive reduceret, men samtidig vil pengestrømme til Grønland fra hjemmestyrets obligationsbeholdning bliver reduceret. 7. Erhvervspolitikken 7.1 Landsstyrets erhvervspolitik Landsstyrets erhvervspolitik i de seneste år har sigtet mod at reducere det offentlige engagement i erhvervslivet. Dette ønskes gennemført ud fra den holdning, at der skabes et bedre investeringsgrundlag for nye virksomheder, hvis disse ikke risikerer at møde massiv konkurrence fra et eller flere offentlige selskaber. Landsstyret har gennem de seneste år solgt aktier i flere helt eller delvist hjemmestyreejede aktieselskaber. Desuden er flere af de større hjemmestyreejede selskaber blevet opfordret til primært at fokusere på selskabernes kerneaktiviteter og dermed undlade at starte nye aktiviteter og forretningsområder, som medfører direkte konkurrence med private erhvervsdrivende. Landsstyrets politik er i overensstemmelse med overvejelserne i Selvstyrekommisionens betænkning, hvori det anbefales, at de Hjemmestyreejede selskaber koncentrerer sig om sine kerneopgaver, mens andre opgaver enten privatiseres eller udliciteres. Hvis Landsstyret arbejder for etablering af en finansiel virksomhed, vil der være tale om et markant skifte i Landsstyrets erhvervspolitik. Et skifte som må formodes at kunne lægge en dæmper på den fremtidig privat investeringslyst. 7.2 Udenlandske investeringer i Grønland Udenlandske investeringer betragtes normalt som en måde at udvikle økonomien på, og de fleste lande forsøger at tiltrække udenlandske investeringer. Også Grønland har eksempelvis på råstofområdet arbejdet på at tiltrække investeringer fra udlandet. 22

23 Baggrunden for at udlandet investerer i Grønland er naturligvis at oparbejde et overskud, som før eller siden trækkes ud af Grønland. Både udenlandske investorer og lokale interesser, kan imidlertid nyde godt af udenlandske investeringer. Udenlandske investeringer kan ud over kapital bidrage med teknologi og knowhow til det selskab, der investeres i. Investeringerne skaber en højere aktivitet i samfundsøkonomien hvilket medfører højere skatteindtægter. Udenlandske investeringer vil ofte resultere i, at flere og større selskaber bliver aktører i det grønlandske erhvervsliv. Disse selskaber skal bruge en række underleverandører og dermed er der en god mulighed for at der skabes en underskov af små og mellemstore indenlandske selskaber. En udvikling som naturligt også vil stimulere udviklingen af den private finansielle sektor til almen gavn for samfundet. Udenlandske investeringer er ikke kun gavnlige for den enkelte virksomhed der er investeret i, men også for resten af markedet. Eksempelvis kan andre selskaber lære nye metoder i det omfang, de er mere effektive en hvad der er tidligere benyttet. Desuden vil udenlandske investeringer bidrage til en effektiv konkurrence på det grønlandske marked. Både konkurrencen og innovationen vil sikre grønlandske konkurrencedygtighed overfor resten af verden på længere sigt. Grønlandsk arbejdskraft vil typisk blive omskolet og derved opkvalificeret i anvendelsen af den nye teknologi den udenlandske investering har medført. Dette betyder forøgelse af arbejdskraftens kvalifikationer, som kan bidrage til vækst og beskæftigelse på længere sigt. 23

FORTROLIG. Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning den 16. januar 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00095 (Landsstyremøde den 13.01.

FORTROLIG. Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning den 16. januar 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00095 (Landsstyremøde den 13.01. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.: 16. januar 2005 01.31.06/05-00095 Landsstyret FORTROLIG Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet:

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet: Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-237.271) Pengeinstitut kan ikke vægte aktiver i Arbejdsmarkedets Tillægspension med 0,2 ved opgørelsen. Bank- og sparekasselovens 21 samt bekendtgørelse om kapitaldækning

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S 12-10-2010 TIF 4/0120-0401-0051 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 8. oktober 2010 anmeldelse af Finansiel Stabilitet

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland Bekendtgørelse nr. 825 af 7. oktober 2003 Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland I medfør af 8, stk. 6, 12, stk. 1, 13, stk. 2, 16, 36, nr. 1 og 3 samt 39, stk. 2 og 3, i lov nr. 454 af 10. juni

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt.

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut Allattoqarfiat Ingerlatseqatigiiffinnut Allattoqarfik Landsstyrets Sekretariat Bestyrelsessekretariatet ATASSUT s Landstingsgruppe

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

FINANSIERING AF DANSK LANDBRUG I FREMTIDEN? 29. oktober 2015. Adm. direktør, Lasse Nyby

FINANSIERING AF DANSK LANDBRUG I FREMTIDEN? 29. oktober 2015. Adm. direktør, Lasse Nyby FINANSIERING AF DANSK LANDBRUG I FREMTIDEN? 29. oktober 2015 Adm. direktør, Lasse Nyby Lasse Nyby Adm. direktør Bestyrelsesformand: JSNA Holding A/S Aktieselskabet Skelagervej 15 Beskæftigelse Ansat i

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret 29. februar 2012 Indhold Kære aktionær Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Fondsbørsmeddelelse nr. 12 / 2007 2. maj 2007 Direktionen: Carsten Roth Tlf. 59 57 60 00 Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Meddelelse nr. 12/2007 Kvartalsregnskab Side 1 af 7 Kvartalsregnskab

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter 1 af 5 06-08-2012 15:10 Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter Jnr.: 2:8032-38/jec Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Totalkredit Realkreditfond har anmeldt en standardsamarbejdsaftale,

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger vores kunders kapital Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Kunderne kommer altid i første række Vores mission er at sikre dine investeringer

Læs mere

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00 Københavns Fondsbørs Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 09/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 mogens.asmund@sydbank.dk www.sydbank.dk

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvers- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.182-0007 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Anvendelsesområde. Definitioner

Anvendelsesområde. Definitioner Bekendtgørelse om godkendelse af ejerskab, erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele i virksomheder der søger eller har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde. I medfør af 11,

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Lægernes Pension pensionskassen for læger 20.05.2016 31/24 Side 2/5 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pension? Kunne det være bedre for mig som læge

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 26 Folketinget 2015-16. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. december 2015. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 26 Folketinget 2015-16. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. december 2015. til Til lovforslag nr. L 26 Folketinget 2015-16 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. december 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Stabil udvikling i 2010 ramt af faldende obligationskurser i fjerde kvartal Alligevel

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN

FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN Advokat Steen Marslew Sags nr. 800020.20.34 FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN 1 Navn Fondens navn er Holbæk Fonden. 2 - Hjemsted Fondens hjemsted er Holbæk kommune. 3 Stiftelse Fonden er stiftet den 17. november

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 Københavns Fondsbørs Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2004 26. april 2004 Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 KVARTALSorientering pr. 31. marts 2004 (3 mdr.) KORT resumé Væksten fortsætter

Læs mere

Vores bolig! Boligfinansiering: 10-40-50

Vores bolig! Boligfinansiering: 10-40-50 Vores bolig! Boligfinansiering: 10-40-50 2005 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik Direktoratet for Boliger og Infrastruktur 2 Vores bolig!

Læs mere

Halvårsmeddelelse 2013/14 (01-04-2013 30-09-2013) KNI A/S. Reg. nr. 209.713

Halvårsmeddelelse 2013/14 (01-04-2013 30-09-2013) KNI A/S. Reg. nr. 209.713 Halvårsmeddelelse 2013/14 (01-04-2013 30-09-2013) KNI A/S Reg. nr. 209.713 Indholdsfortegnelse Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Hoved- og nøgletal 3 Ledelsesberetning 4 Selskabsoplysninger

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1)

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) Bekendtgørelse nr. 856 af 14.12.1990 Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Tilladelse m.m. Kapitel 3 Ejerforhold Kapitel

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele Ministerialtidende 2010 Udgivet den 22. september 2010 20. september 2010. Nr. 81. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele 1. Indledning Vejledning om godkendelse

Læs mere

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår 2011. Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår 2011. Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Halvårsrapport 1. halvår 2011 Inkl. nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Fortsat flot udvikling i den primære drift og markant kundetilgang Middelfart Sparekasse

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001

Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001 Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001 Realkredit Danmark A/S Jarmers Plads 2 1590 København V Tlf. 70 12 53 00 Fax 33 39 31 71 www.rd.dk CVR-nr. 13399174 Fondsbørsmeddelelse nr. 13 i 2001 Realkredit Danmark

Læs mere

Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen

Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen Hovedtal (mio. kr.) Resultatopgørelse Indbetalinger i alt 21.275 18.064 25.318 Forsikringsteknisk resultat pension 784 807 914 Forsikringsteknisk resultat af syge-

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden.

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden. 1. Indledning 1.1 Denne politik ( Politik for håndtering af interessekonflikter ) definerer og skitserer retningslinjerne for Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ( Selskabet ) i relation til interessekonflikter.

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

18. oktober 2007 EM 2007/44 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg

18. oktober 2007 EM 2007/44 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Lokalbankens bestyrelse har i dag godkendt bankens halvårsrapport for 2007.

Lokalbankens bestyrelse har i dag godkendt bankens halvårsrapport for 2007. OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København K 8. august Fondsbørsmeddelelse nr. 16/ Lokalbanken i Nordsjællands rapport for Lokalbankens bestyrelse har i dag godkendt bankens halvårsrapport

Læs mere

Nordeas overtagelse af ni filialer af Roskilde Bank

Nordeas overtagelse af ni filialer af Roskilde Bank Nordeas overtagelse af ni filialer af Roskilde Bank J.nr.: 4/0120-0401-0033/TIF/JKM Konkurrencestyrelsen har den 3. oktober 2008 modtaget anmeldelse om, at Nordea Bank Danmark A/S har indgået aftale om

Læs mere

1 181 Trafikministeriet. København, den 21. maj 2002. a. Trafikministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at ændre beløbsgrænsen for DSB s investeringer, jf. 12, stk. 1, i lov om den

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere