... _._... -_..., 7-8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "... _._... -_..., 7-8"

Transkript

1 ... _._.... -_.....,, l 9 8 5

2 AGORA / 8 7. årg ~ ng December 1985 INDH OLDS FORTEGNELSE: Amicus Aureus (T. Kjærsgaard) Otto FOBS ( ) ISSN Redaktionen: Sim on Laursen, Hanne Laver Hansen, Søren Hindsholm, SØren SØrensen, Giuseppe Torres!n '. Dorthe Hille, Palle Vinther. ved I. Gjørup. ved Otto Steen Due. ROS T RA Tidsskrift for latinundervisning Redaktør: Christian Olsen Ringstedgade Næstved tlf.! Abonnement for de næste 4 n\.øre: kr. 30 på Rostra's giro Meddelelser fra Institut for Oldtids- og Middelalderforskning: Næste semesters undervisning. Referater fra SN (1985-l '. Vi beder abonnenter om at forny deres dækning af porto ved at sende frimærker eller checks til Agora-redaktionen. Debat: om Sappho: et rids fra oldtid til samtid ved Hanne Schmidt. Noter En protest ved Giuseppe Torresin. ved Giuseppe Torresin. Under rubrikken "Meddelelser fra Institut for Oldtids- og Middelalderforskning" bringes dokumenter fra instituttets kollegiale organer og øvrige informationer om instituttets aktiviteter og undervisning. Disse meddelelser er underskrevet med navn ledsaget af funktion i pågældende organer. Alle øvrige indlæg dækker udelukkende underskriverens/underskrivernes personlige mening. de FORSIDEN: foresti ller musen Klel0 (~Al~ og ~AUW er S~ bekendt beslægtede). der l ytter og fra cikaderne får at vide, hvem der, so.. lam og slaver. og hvem der taler og samtaler (Pla holder e n lang, sti+le slum~er. tons :- ;' aidros 258 EL.. '

3 2.. AU REU~ A.~ICU S Tage Xjærsqaard, Onqdommen er de gyldne venskabers ti4. Sidenhen flytte ::- "Io:..r:. fra byen, stifter!&ail1e, d_r, far andre interess~r eller a l t for øget at. lave.. og..81 laer man ikke bøger sammen mere. I. september 1964 begyndte to meget unge mennesker på at l e klaasisk filologi ved Aarhus Universitet. Den ene af os var den mest storsl'ede qræøklæser, som j8g (den anden) nogensinde har kendt: Nlr Tage laste græsk, var der ikke plads til noqenaomhelst form ~or smlllqhed, stuen blev bll af pragt, som aet he dder hos Gelsted, omend det i Tagea tilfalde velnok var Hippokratea snarere end H~mer, der bllnede. Afstanden 1 tid mellem os 09 grækerne var en smali ghed. Tage afskaffede den. Han var ubesværet samtidig. En anden..'lighed var den videnakabellqe litteratur. Tage fandt det svært at bære over med den. Han dyrkede samværet med grækerne uden bru9 af mellemmand. Det er muligt, at Gud har respekt for en greøk accent, Tage havde det ikke. At accentleren al tilmed bare var noqet, byzantinerne havde hittet pi, gjorde kun skandalen.t.rre. I Taqe var der ingen. _Allqhed. Af qrunde, lngen kan kende, gik.. han. over gevind, 09 blev gentagne ganqe indlagt som -.anlodepressiv. Piller kunne hjælpe pi det, men de~ hadede han. Han stred lndzdt imod den overmagt, som sygdommen inden 1 h.., og behandlersamfundet uden om bam, udgjorde. Vi gir allesammen rundt med en forventning om det normale, det gjorde Tage ogsl. Medicinen kunne U.hUl. t il at 119'Oe en normal, men den kunne ikke fa ham til at l1.qne s 1g lv. Tage var.vennelæl, delte ud af sine oplevelser og sine tankerakker til OB andre, han sansede og var nerverende, og oatqav slg med den veltilpasbed, han selv udbredte. Han havde lune, Itædiqhed oq indre ro, han digtede og skrev, formede og skar, spillede sin violin, lyttede og læste. ~or nogle fa Ir Siden, 1 et af Sin! lykkeligste livsafsnit, lavede han vidunderlige sml digte pi løvelak, som var bans førate sprog, som var.. lodien i hans rlqsdanske, og sproget han talte, hverqanq /h~ kom "hjem. Til ~ona'let udtznkte. han ogaa en sindrig l_valak retstavning. Ban koe ae. lysende begavet, bogsluqende dreng fra ~øvel til l. _11.. pi Viborg -Katedralskole. ~r blev han en af den ber_ l~?e 5erritzlewa elever igennem tre klasslsk-sproqliqe gym-. nasleår. ~å Ai!r!l",., i":~ : iv e n:::1.. et a :r l a gc : han f:>rph _ ~ hos Ho lger Friis J chansen et h a l vt i r f ør tide n. ).;; d)'u'!ottim.6"'1 slog ham af hans bane, qennemførbt han en blbliote.-.al:u'ddanno<: l se 1 KØbenhavn, og endte nogle Ar senere ~l ~tatsblhlloteket her 1 Arhus igen. Taqe" fik. nogle gode Ir dfr. Og da sygdomme,n. koa 1gen, var han omqlvet af en ualmlnde1iq fin foret.else pi sin arbejdsplade. Men Tage bebrejdede sig.el~, at han overhovedet havde brug ~or denne tor.tlelee. Langsomt ribbede sygdommen, og behandlingen for den, hane liv for indhold. Han bavde smukke venskaber gennem lang tid med kvinder, som betød meget for ham~ men f~lle~nneske kunne han ikke længere håbe pi at blive. Han prøvede at genoptage.græsklæsnlngen~ fik Leskya Litteraturhistorie tilbage fra mi g, 5 ~ m han havde givet den til, og forærede mig den s idenhen en gang til. Han var ayge~eldt i lange perioder, og gik.1 pi arbejde og kunne ikke arbejde. sana,.tærkeate ønske blev til aidet dette enkle: At han kunne passa 8lt arbejde. Bt halvhjertet selvmordsforsøg sendte ham ud 1 sidste behandlerfabe: Tretten elektrochok, og tilbage var et hyl.ter af normalitet. Det hylster smed 81g ud fra Statsbibliotekets boqtlrn fire dage efter, at resterne af Taqe indeni havde fejret 40-Irs føås ~ : s d a g i tilsyneladende godt h~r. I en bog, ban gav Mig an9anq, bar han skrevet som tilegnelse: -Tavshed er 9uld, tale ar a,lv, tryk er bly. Mange Ar senere viste jeg ham det, og ban havde q~emt det: Bar jag virkelig skrevet det? ~urgte. han, og blev qaneke fornøjet. Han og jeg var venner fra ungdotnmen, vi havde..det godt sammen, ogs' de sidste, matte Ir. Nu stir diwbe minder pi tryk, talen bliver til snak, og Tage er tavs. I var Gjørup.

4 In eonuenlu societlltis, eui nomen est UWe DUlei, qui o. d. KIlI. Mllillsllnni p. Chr. n. MCMlXXI. hllbitus est, Ollo. Fossium, postqullm dodissime de opere Aristotelico, quod de Mundo inseribitur, disseruit, his uerbis tlhoculus sum: "Bene IIC silpienter II te, uir dodissime, Ildolescentes utriusque Iingulle studiosi petiuerunt. ul hodie de Iibro Ilntiquissimo Ilpud se ell dieeres, qua e lucubrclionibus luis in lueem prolulisli. Nllm itll mllxime sibi utile dulei misceri posse sperlibanl. si eodem tempore llliquid noui discerenl et sermone luo dejeclarenlur. Neque lomen sui tantummodo commodi CIIUSIl id fecerunt, sed seiebllnt tibi grøtissimum fore a se ul tro inuitori. Oui enim melius se significllrent te non modo, ul.ipsi officio saluo 5111is discerenl, quo candidati aliquando dimitterentur, Iludire solere, sed etillm, quo d omnibus eogillllionibus fut uri tenlaminis remotis tua humllnitate allicerentur7 Quo nulla cuiquom IlIus prueeeplori mllior inueniri potes!. Sed quo. sollemnius ell ornllrere, quo plus hune diem postell recordllrere, quo mønifestius fieret, quid de te existimarenl, ellrmina HQrlltiana tuis modis inslructll Clmere constiluerunt et oenophorum Illgenis uini Itlllici plenum, quo le donarent, colleclis :omnium comparauerunl, el II me peliuerunl, ut le his uerbis honorificis proseculus beneuolentiam in le studiosorum diserle demonstrllrem. Quo d eos munus in me potissimum ideo delulisse arbilror, quod le el diseipulus et sludiosus el eollega cognoui, el fllcillime Il me, ul dicerem, impetrouerunt, quill me cum illis de lulllaude penilus conspirllre eonfidebam. Nontemere nec casu euenit, ut hodie tuos modos cantllre possimus. Nllm ipse filius cllntoris orgllnislll prius flidus es, qullm studiii utriusque lingulle amplexus es. Ouod te musici s dedisli, id non mode cum eruditione et doctrina rerum IIntiquissimllrum optime coniunclum. est ~ quis enim ignorat, qullnlllm uim in IInimis excolendis Grlleci iiii anliquissimi musicis IIttribuerinl7 - uerum etiam tibi ipsi multas horas iucundissimas praebuil. Quumquam iniquitate fortu:lae musica iam minus colere cogeris,quom sperøuercs, tiimen el recordatione priorum uoluptalum musicarum et lectione s~'mphoniorum le saepe releuøri cognoui. Annos uiginli sex n!llus summa cum laude candidalus mllgisterii hlclus es, postqullm in sludiis conficiendis sex tllntum linnos consumpsisti - id quod pauci his nostris temporibus, cum multo mi nora sint pensa, efficere possunt. Deinde per multos annos et Graecum el løtinum in gymollsiis docuisli, neque in pr omptu esl numerare, quol tibi discipuli fuerinl, quot te memorill teneliot, quot ti bi gratiam hllbellnl eius humllnillltis, qua scholae a le habilile semper abundubllnl. Neque Iittenirum Illque rerum IIntiqullrum solum hllec tuii humllnitlls plenll erlll, sed cum peregrinorum tum nostrorum IiUerlle reeentiorum lemporum ti bi in Ilnimum lamqullm in puteum confluxerant, unde, quod cuique rei aptum fuisset, hllurire posses. SIlepius, q:jllm tieri uelles, fadum est, ul nos discipuli te purum intellegerernus, id quod etillm in hlle Ilclldemia Iludientibus non numquam usu uenisse cognoui; sed ell rlltione IIdducebllmur, ul eos quoque scriptores, quos tuo more ted e uel Ilperle IlIudare soleres, paulo IIccuralius degustaremus. Magister multum II nobis posluh,blls, mullum ultro dablls. Ul meo ipsius exemplo paulisper utar, hoc imprimis doleo, quod te non Grllecarum quoque Iitlerllrum magis tro in gymnosio usus sum. Nllm quod elillm hodie hoc quodcumque

5 ing ~ nium Iibentius in Iitleris llltinis exerceo, id timm est. cuius Iibellis elementll LIltina didici, Ilpud quem cum alios tum Terentium legi, a quo in eius uer'bis 'Dllnice uertendis summa tide et beneuolentis Ildiutus sum. Cum in hllc liclldemill ' doces, id quod illm uiginti septem annas fecisti, elisdem uirtlltes p.aestaslltque in 9ymnllsio, sed nescio Ilnetiom pius hic t:alol:!lt. rj"m ibi liliquot tuisse negllri non potest, <1uon.;m ne tu quidcm inerti am uincere posses, q ~o s no:! st ugium l ittcrtl,~::: antiquurum inciteret sed spes tentnm1nis ql:am m:nimc labore ebsoluondi, hic non I!udiullt r;i~ i qui ultro uenemnl. Sed eum omnes, qui cdsunt, pruosentio i p ~i 5:':0 spectlllissimlls t UIlS docendi uirtutes t estificentur, nulla eilus!! est, cur ea ue,bis prosequllr, q:j::oe re pro~eiltur. liiud solum lidieillm me ti bi et meo namine et omnium, qui usque Ild hune diem te leeter e usi st:m:js, q;-atill:; qullm mllxim!!s Ilgere pro e::-:nibus iis re~l!s, «;ms nobis doctrinll Iltque lepere oste:ldisti. N;:que si qu::lldo pilrem prefecimus, id tuo Illbcii Iltc,l!e i :1tcgritllti uit:o d::;ri potest sed nostma ipsorum uel tllrdil!!ti ingenii uel deficienti diligentiac, Seio te silepe queslum esse, qucd milll.l~ multll scripsisti, qu!lm uelles. Nec;ue tllr::0n p:;:.:::tl mo \l t!men ~a illm confccisti; IIllm p.aeter elis emnes reeem:i ones, quibus nulh) ira Ilee sturl;o dudus, sol3m ueri tf.ter.l specillns tam mul ti: eoirexisti, ut B:Jtc;-CS interdum nor. errores suos sed, ut fit, te correctcrc:n odis::ent, leclores cero semper gn:tier.t ti!)i I:Gberc::t, r.l.. 1te et PIIltonis et Glicrum in DC:Jicum cor.l!ertisti, et Ciccr or.em et Menttndrum in USl!!TJ discipul0ruhl e<i~di sti, pu~t herr j rru.ml Iibrum nudor de Vergilio 1l!l;JC', scripsisti, 'luo non modo studium nostr or'um liominum Iitterurum letip.!:rur.1 p:-omouisli, uerllm eticrilnostre:s litter;:::; omi:luisti. Eo ilccedunt oliquo t c;ll!seu':ll dodi ssimd. It1:"ue,!li ue!'ius rer:! considcrllmus, non illud Ilobis minmdum esl te plura non scri.,?sisse sed tot et tam ullrill operll multis semper flegot115 oeeupl!tum eonfecisse. lam breui. te offieium lectoris depositurum nobis dolendum ost. r~eqlle tame:! ideo te plane elirebimus. Nam 5acpe IIb his IIdoleseelltibus rogcberis, ut quid iis de. monstres, ut hodie feeisti, semper Il collegis grlltiss!m;,:~r cccipiere ~ q :J ~tier.s h:tc ucn~ ris, id quod te ceque. tr:e ~."e ntgr "t Qil ~ lintoa fecturum esse spero, siue quid in b.'::.!i O~l l;; C!l scruh;ri Cll;:J:!l3, si u~ nos celloq!jii tui pr::rtlct;>cs r..j :-. C ::j~~::c rjs. Is cn;m nc:1 es, cui o t!:l~n i~crs t~ : c ~:: :~fousr:; 11]0 r.ic~o plcccre possit. Scd ctium C H~ dj<:;!::tute t~o more ute.is in multi s E::>ri s le ~c;jc!is et. s c.:" i ~ e ng is. O~~d otium q:] :T.~u~:n non lllff! t.~c si., t eme~ fc:~! (? Sce:-:tcs. quod se omr:es e d~ see pc ~tc'll uix po s s ~ ir.tellegcbe;jt, hune diem eleger unt, 'l :l ~ et grllticrr. s u:.' cricri!j tc;;c::,c:-is et b-2' ~c l!olc nt ifml postcrioris t idi qu,,;n discr t i"sir.1c sig;jificcrenl. N.:m itll te u.,lere i \lbc~i;n!l :;, ut h:::;sc uoe:;;n ad u!l letud i r.~m spectarc et Ic~ ~~ 8~OS:;C uhem de:' spcret ion~m tul pcstee u id~~d i ir.tct ~c g t.l S_ Illm su.gite u!liuersi et uiro dcctissir.1o honorcm triu;";l lon:1:lrum _ trium'''''' "'i ~ - hr " eul um. cl~m u. crtl. ~ " om"l'bus.. _ Illlcrum u:rib::s usi h!:!jete'" Ou~e tum de uiuo dixi, ell Olme d ::- rr.:jrluo uerll Sl':ll. A~D " ret enim me reete u;;tiein:;tuw esse otium eius, o; ~~d tum irtiturus cret, n e(r.!cqu~:--,l ir.crtis fore. Sen~m cctoge~im u r.1 q u~ ;-tcm,.r::tuin iem Gg~n t c ~ mcrtuu:n esse h:,-,em:um quidem e:;t cr.:nih!ls, <;:.:fbus corus fui t sed n~ 3c io lm setiu3 sit, ut bcatl!;n ilh.!8 p,ocdicemus, ~ ui cd t t:;;tum Ilet!ltis pen:cnisse contigit ui ribus ingenii t am intc(jr is, u~ elium post ~ml!m e~ us monumentu:n p ~"ofemiur. P, ius enim Mcdellm iil!:m Eu. ipidis Denice conucrse:n e~so l uit, qucrp. Il!!ger fcctus est, q~od ultimu:n eius opus i &:n in prelo est. Tctum autem otium eius

6 Undervisning 1 foraraaa.eeteret 1986 For græsk- t l 'atin- 09 OK-studerende ferecius fuil qullm multorum IIliorum negolium: Iibrum de Il'lIgoedill GrøeclI, filbuilis Sophoclis, quae inscribuntur Antigone et Oedipus Rex, Dllnlce conuerslls confecil et octoginla jom ennos natus Rem PublicI1m Platon is nostrø lingud it D expressl'lm publici iuris fecit, Ul eius operis non modo sententilim uerøm redderet sed etillm IIrtem manifestam exhiberet. Non omnis mortuus est. OTTO STEEN DUE F o relæsninqe~ ~yer kampen mell~ t ret~r1k OQ _filosofi. - Videnskabsteori For qræsk- og OK-studerende - Græske historikere på grundlag af oversættelser - Euripides. Troades - Platon, Phaldros - Homer - Ari8toteles, Nik. Etik - Elegi oq jambe i arkaisk tid For latin-studerende - Latinsk poe.! - L1v1us XXIff. - Cicero. Pro Caelia - Seneca, Br_ve - Romersk hist. 09 sa.f. (Republikken).prof. J. Sløk E. Ostenfeld 8. Due H. Friia Johansen 8. DalsQaard B. Dals9aard E. Ostenfeld G. Torre,,1ft o. S. Due O.S. Due Larsen Larsen ff. Friie Johanaen 8. DalsQlaard Larsen G. Torresin Latin stil I - Latin stil II Græsk stil II - Latin for hist. 00 arkæoloqer Uden for instltutt. t.~.. P. O. Ja.trup P. o. Jastrup H. ' Fr i is Johanaen o. S. Due - ' Forelæsnlnger over aynet pi det attiske 9~.okr~ti A. Dallsgaard-M.dsen..:. i.. '.. ".. ;.'-i ; '...

7 NES~~ SEMESTERS UNDERVISNING Ari ~ to te les' Etik (den Nikornachiske) Euripides: Troades. Stykket blev førsteopført 41 5 og er af særlig interesse bade ved sit emne og ved sin struktur. Emnet: behandlingen af overvundne modstandere, gar igen flere steder hos Euripides. men er aldrig så centralt placeret soa her, hvor det er det altdominerende telia. Spekulationer over en specifik aktuel relevans (Athen-Helos) har været uundgåelige og kan med rimelighed tages op til vurdering under gennemgangen og forbindes med en mere almen diskussion af problemet mythe-aktualitet. Strukturelt set er stykket ejendomme ligt ved sin " falden fra hinanden" i tableauagtige scener, hvad der kunde tænke s at have noget at gøre med hovedtemaets beskaffenhed. Tragedien er r e lativt kort og ikke overdrevent s vær, men den er ret dårligt overleveret. Der findes en anvendelig kommentar af K.H. Lee (MacHilian. 1910: står på Institu~biblioteket). Text: OCT vol. II ed. Diggie Egnet for stude rende i klassisk filologi og qræsk, dog næppe for førsteårsstuderende. Holger Friis Johansen Cicero: Pro Caell0. Talen er holdt 1 foraret 56;. Caelius var anklaget ~. Talen viser Cicero, der her taler for en personlig ven og protege, fra hans mest veloplagte side, og d en har sin særlige sociale og personalhistoriske interesse derved. at den introducerer personer - Caelius, Clodia - som vi efter alminde lig opfattelse kender andetstedsfra. nemlig fra Catul unde r navnene Caelius/Rufus og Lesbia. Gennemgangen er beregnet for grunduddannelses-studerende i deres 2. studiesemester, men ka n naturligvis følges af andre. I overensstemmelse med Studienævnets ønske vi l der blive lagt en vis vægt pa den sproglig-syntaktiske analyse. Den bedste kommentar til dagligt brug er af R.G. Austin <Oxford 1933, senere genoptrykt; står pa Institutbiblioteket). Text: OCT Ciceronis orationes vol. I. rec.. I\--.C. Clark, Oxford 1905, senere genoptrykt. Græsk stil II. Det første af to semes tre. Der skrives gamle eksamensstile. Holger Friis Johansen læses og gennemgås i udvalg. Suppleret med " læsning i oversættelse. Tekst: Loeb. Der vil blive lagt vagt både pa sproglig og filosofisk forståelse. Videnskabsteori. Erik Ostenfeld På grundlaq af udleverede tekster vil der blive givet en indføring i det teoretiske grundlag for videnskab i almindelighed og humaniora i særdeleshed. Humanioras genstandsområde søges indkredset og legitimeringen a f humanistiske studier diskuteres. Here s pecielt vil den teoretiske baggrund for bl.a. sprogvide nskab, tekst videnskab og historievidenskab blive behandlet. Elegi og jambe Erik Ostenfeld Det drejer sig om at nå op til det normale pensum 1 elegi og jambe. Det er ikke vanskeligt. Vi skal have det traditionelle udv ~ lg fra de forskellige digtere: Archilochos. Solon, Mimnermos, Tyrtaias. Semonides. Hipponax og vi vil bruge O.A. Campbel l, Greek Lyric Poet ry. en antologi som kan bruges ogsa s enere for korallyrikken og de lesbiske digtere. Men vi vil tilføje den for nyligt fu~dne epode af ArchiloChos, som vi kan fotokopiere og nogle andre vers af Theoqnis udover- dem, som findes hos Campbell. Romersk h is t orie og samfundsforhold. Giuseppe Torres 1n For nogle studenter er dette semester det andet og konklusive før opgaveskri vningen. Men j eg o pfordrer alle studenter der skal op til prøve i Romersk historie og samfundsforhold og alle studenter som kan vælge mellem Romersk og Græsk hist. og samf. til at d e ltage og i alle tilfælde aftale med mig det videre forløb for forberedelsen til opgaven. Her er d e t muligt a t spare ressourcer ved planlægning og aftal~r og det vil være såvel i den enkelte students som i Instituttets interesse at koncentrere ressourcerne. Giuseppe Torresin

8 f orelæsninger over s y net p å d e: t.:t!l <? n:?-!c e demokrat i. Omkring århundredskiftet skrev Ed uard Meyer i sin Geschichte des Altertums om det athenske d emokrati : "Troen på, at det suveræne folk instinktivt kan finde frem til det rigtige, mods iges af erfaringen. Hvordan skulle det også være muligt i en forfatning, der lægger afgørelsen hos flertallet af uvidende og undertr~kker de bedrestillede og intelligente?" - I en nylig udkommet bog svarer Moses Finley: "Athen er et godt eksempel på, 'hvordan det lykkedes at. få politisk ledelse og folkelig deltagelse til at følges ad gennem lang tid. Athenerne begik fejltage lser. Hvilket regeringssystem har ikke gjort det? De begik ingen fatale fejl, og det er nok." Disse og en række andre historikeres vurderinger af det athenske demokrati vil blive fremdraget og kommenteret, og historikernes baggrund i deres egen samtid vil blive inddraget. Forelæsningerne spænder fra antikvarernes. latinske folioværker i årh. over de franske kulturhistorikere, de engelske liberalister og de tyske kildekritikere til det 20. århundredes demokrativenl1ge forfattere som Moses Finley og A. H. M. Jones. ' Også demokratiets sammenhcrng med polisstruktur og krise vil blive omtalt (Vidal-Naquet og Sally ~. J eg har tænkt mig at vi skulle læse om den fø r ste del af den Hannibaliske krig, altså Liv. XXI f f. i en med auditoriet aftalt blanding af den latinske tekst og Hermansens oversættelse og derunder notere os de for Livius karakteristiske træk m.h.t. his t o risk fremstilling, rhetorisk udformning og national-moralsk tendens. Om sa ønskes af deltagerne g e nnemgås Walsh' s Livy ka p i telvis som hovedværk. Otto Steen Du e De græske historikere. Kurset er først og fremmest beregnet på studerende i old tidskundskab og vil blive indrettet efter de d e ltagendes beho v. Jeg vil derfor indkalde til et aftalemøde t orsdag den 16. januar kl på mit kontor. Bodil Due Humphreys) tillige med den danske tradition og synspunkter fra udvalgte skolebøger. Der bliver ia'it ca. 10 forelæsninger. deraf 3 ved Er ik Christiansen og TØnnes Bekker-Ni.elsen: de lægges.onsdag klo 10-12, flest muligt i semestrets første halvdel. Der vil af og til blive uddelt lidt duplikeret materiale, bl.a. punktmanuskripter med stikord, fakta o.l.. Derudover forudsættes ikke nogen særlig forberedelse, men der er meget baggrundsstof at hente i Karl Christ: Von Gibbon zu Rostovtzeff (Wiss. Buchg. Oarmstadt 1919). A. Damsgaard-Madsen

9 S'ltlDIENÆVNET FOR DE KLASSISK FlLOLcXaStæ PAG Referat af SN-møde mandag den klo SN- OS Til stede: Holger Friis Johansen (f ormand), P. O. Jastrup, G. Torresin, Hanne Roer (kom ), Dorte Wille, Anders Mi kkel se n. o. Valg af referent. AM va lgtes l. Godkendelse af d agsorde n. - O - GT foreslog punkt 8 drøfte t efter punkt 5. Vedtaget. 2. Godkendelse af r eferat a f mødet d S. Refera t godkendt. 3. Meddelelser fra form ande n. c) 100 færdigtrykte eksemplarer er på vej. d) Referat af SN-møde ved KU d e) Yderligere vedr. henvende l s e ang. valgmåde: Rettelse til valgmåde B. f) Meddelelse fra dekanen vedrørende kontrol -og forbrug af bevillinger. 4. Meddelelser fra FSN. Ingen 7. B. I SN Indlede nde drøftelser af overbygningsuddannelse r. Det: blev dis kuteret, hvor hurtigt og i hvil ket omfang man på nuvær ende tidspunkt skal kontakte de øvrige human i or a fag a ng. kombinationer. HFJ vil kontakte FSN for at f å nærmere oplysni nger om, hvor fas t e disse kombinuti oner skal være, og de s ude n lave et udkast til et brev til de øvri ge huma 'dst i s ke studienævn. Næste gang \'il specielt overbygnings uddannel ser ne i oldtids kundskab og latin blive diskut(;:r :::t. Blev udsa t til næs t e møde. Ev t. Intet Anders Mikkelsen Re f e rent ~: ' Videnskabsteoriproblemer. HFJ foreslog introduktionsundervisninqen udvidet med et semester (2 timer pr. uge). GT mente, at det kunne blive vanskeligt at fastlægge undervisningens indhold. Han påpegede desuden, at formen ved den første prøve vil komme til at afhænge af forløbet e karakter. Det blev vedtaget, at GT og Bent Dalsgård Larsen skal opfordres til at komme Med et udspil inden midten af november ang. indholdet af vid~nskabsteoriundervisninqen. Drøftelse af OU ' s grunduddann'elsesbestenmelser. Der var enighed om, at en nærmere kontakt nu er måget 11g. HFJ vil udforme et brev til studienævnene ve OU En dybere drøftelse blev udsat til næste møde. ønskeog!ru.

10 WlJIUS UIIXVUSXTET mjddtil&vllh ""' DB naasxsk FlLOLOGXSKB FAG _-o --..:::-' ~::~~~ Reterat af SN-aØde d kl , 1 in.tltuttet.-:.~elokale. 111 stede:.p.o. Jastru,p. Holger Friia Johansen, Anders Mikkels. ", G. Torresln. Fraværende med afbud: Hanne Roer. Fraværende uden afbud: Do~t~ o Valg ~f A.M. valgtes. refere~ Godkendelse af dagsorden. Godkendt. Wille. Godkendelse af referat af mødet 9.9. Ang. pkt. 5 bemærkede ~, at han mere ville koncent~re sig om penau_ end direkt~, ~ undervlsningsindhold. HFJ. meddelte desat lave e~ - udkast. uden, ~t Bent Dalsgaard Larsen ikke _ns kede Referatet qodkendt. 3. Meddeleiaer fra for_anden. e. Modtaget oversigt over tilgang af studerende i 83, 84 -Og 85. Tallene var inel. studieskift '16 og 12. f. Modtaqn 'tid.plan for.valg... q. Modtaget brev _ed forskellige _eddeleiser fra FSN. h. Modtaget brev om SU-støtteraMme for i. Modtaget indbydelse til inforldationsmøde man dag d. 3~ 9. kl. 10 anq. det nye studie- og eks~men9registersystem. f. 6. _ for adain±strative hverv. tlen "sagen vil blive sat.:pl IR ' s d "ag6orden.. og der var i SN enighed Oll, at problemet bør diskuteres grundigt igenna.. GT fre.f_rte nogle ideer om ny beregning af larernes undervisning_indsats og blev anmodet OM at lormulere disse pi _t nere de. POJ gjorde desuden o~rksoø pi problemet oakrlnq fo~holdet melle~ forskning 09 underv±sni~g _ for den enkelte l_rer. Retningslinier for UT's arbejde 1 efterlret. POJ fr lagde UT's opl~ o. under visning i forlret. Indholdet af den sproglige undervisning 1 GU blev diskuteret. POJ foresloq, at man startede _ed et semester a l time pr. uge indeholdende sprogh1storie, men mente, at man ellers må forsøge sig frem med det første hold. HFJ mente. at det ml være op til den enkelte ~ærer at beate e, hvorledes undervisningen skal forl_beo. UT vil pi mødet fremlaqge den endelige plan. 7. Overbygninqsuddannelser. ad a. l. De forskellige dele af overbygningsuddannelser vil så vidt.uligt blive regnet separat m.h.t. lrsværk. 2. Mogens Schltidt IWvnte muligheden af en "quølmiparagraf" It.h. t. tilvalg ved den 2-Arige overbygningsuddannelse. 3. Planlægningen a~ den 3-Arige overbygning 1 klassisk filologi kan foreløbig køre videre. 4. Ang. de 3-Arige overbygningsuddannelaer med eget "'hovedfag" og fre.med "bifag" eller omvendt blev der givet ak"ce_pt af ideen oai: en spttrll;jerunde. lien Mogens Schmidt foreslog-o at "an ventede til PSN har udsendt et brev til de forskellige studienævn _ed en opfordring til at påbegynde forhandlingerne. Det blev _vedtaget. at forhandlingerne al vidt muligt skal føres af for.andskabet. 5. Intet nyt Oll konferens. ad b. Udkastet godkendt. ad c. Forslag til 2-Arige overbygnlngsuddannelser i græsk og latin udarbejdes af studentergruppen og dlskuteres så vidt muligt først. Forslag til l-lrige overbygningsuddannelser i klassisk filologi udarbejdes,af PØJ ~ GT. s. Rapport om udvalqsliløde om ressourcebesparelser. -:'.:,... Til stede ved Mødet var HFJ, DW, Otto Steen Due og Bodid Due, og man diskuterede punkterne i brevet til IR ang. diss~ybeaparelser: a. Sammenlægning af undervisning (især latinsk stil). FOr tidligt at lægge sig fast på det. b. Enighed om større udbud af tematisk undervisning. c. Evt. forløb på halve semestre. d. Enighed om forsøg med udtyndede f orløb (med konsultationstimer). M.h.t. c og d skal der ikke være noget fast system, ",en de enkelte metoder skal benyttes alt efter behov. ' e. Nwdvægtning af forløb, der kun følges af fa studer~nde (evt. ved stil). Under det t e pkt. var der desuden enighed om, at forløb, til hvilke der ir<.;en tilgang e r, ikke regne s som afholdte timer for vedkom"'" n je lærer. f. I IB var der s tor mod st.. r;; mod nedsættel se a f k ompens Cl"tio n 8. Kontakt _ed studienævnene ved KU og OU. HFJ havde været i kontakt med Taisbak fra KU og Jacob IsaQer.fra OU. Tai.bak fandt ~ iaeen OM et.~e god OQ foreslog d København. DiakussionenOM OU's nye grunduddannelse koncentrerede sig omkring OK og kompetencen indenfor det fag. Hele spørgsmålet vil blive ta.get op på It"det den Eventuel t. GT meddelte, at de nye tilmeldingsblanketter til eksamine r er lavet. MØdet sluttede -kl Anders Mikkelsen referent

11 STUDIENÆVNET FOR DR klassisk F I LOLOCI SKE FAG SN B..~ 11e8uqen Referat af SN-mØde mandag den kl DW.eddelte, at det ~este 9. Eventuelt Intet af materialet nu er uddelt T11 stt!de: Fraværende med afbud: P.0. Jastrup. Holger Friis Johansen, Anders Mikkelsen. Dorte Wille. Hanne Roer, G. Torresin. MØdet sluttede kl O. Valg af referent ".. ~M valgtea - O - Anders Mikkelsen referent l. Godkendelse af d agsorden Punkt 7 udgår p.g.a. GT's fravær. røvrigt godkendt. 2. Godkende lse af referat af mødet Godkendt. 3. Meddelelse r fra forma nden Modtaget institutavis for historie 14. årg. nc Meddelelser fra FSN Inge n, da mødet blev aflyst. 5. Overbygningsuddannelser Modtaget brev fra FSN, hvori det bl.a. meddeles, at fristen for udarbejdelse af de 2-årige cand. phil._uddannelser er SN vedtog at studentergruppen fremlægger et forslag til drøftelse d _ Event u~ 11e proble mer tages op på mødet den HFJ meddelte d esuden, at d er nu er kommet svar fra næsten alle humaniora-fag ang. møder om kombination af overbygningsudd. - alle positive. Enkelte "vigtige" fag har endnu ikke svaret. h vorfo r HFJ vil kontakte dem. 6. Drøftelse af møde t i København mellem studienævnene ved KU, OU og AU. Herunder valg af forhandlingsudvalg HFJ havde modtaget et eksemplar af KU's studieo rdninger så sent, at det ikke kunne blive drøftet på mødet. Det blev vedtaget, a t HFJ og evt. AM rejser til København.

12 STt,;OIENÆV'NET FOR DE SU-OS-19.. ;. KLf S!ISK FILOLOGISKE FAG 15.1L ns i Referat af SN-fRtltde mandag 4.1 l~ kl i mødelokalet. Til stede: Holger Fr-iis Johan seg (formand). P.O. Jastrup. Anders Hikkelsen. Hanne Roer. G. Torresin Dorte Hille. Ang.. KU : Pensumkravene var blevet strammede. 8. Evt. Intet. Mødet sluttede kl " ' t l. I. l O - Godkendelse af da2sorden Godkendt. Godkendelse af referat a f mødet Godkendt. Meddeleleer fra formande n. Modtaget institutavis fr a Histor ie. Meddelelser fra FSN-mØde Anq. l-årige moduler: di sse kaldes suppleringsuddannelser. Pagene bedes specificere indhol det i deres l-årige moduler. Stor diskussion om "bifa g"'''sidefag'' og disses evt.. underv isningskolen. Man enedes om at afvente et nært kompetence til gymnasies forestående udspil fra q ymn.a,sierne. Endvidere: Tværfag - (15 l. det besluttedes at have et fast antal forløb Integration af elementer i den 2-årige overbygning - FSN mente ikke. at man skulle ud ar bejde en positivliste over f4gkombinatiobh.. Dette problem må de enkelte fag klare ner. som det er sket i K via rådgivning. Undervisnin2en F86. Efter en længere diskuss ion om nødve ndigheden af at planlægge ud fra det antal undervisni ngs timer. som institutbestyreren beregner. besluttede man at udsætt e punktet til Over~2ningsuddannelser. al Formandskabet ~eddelt e, at de havde mødt positiv interesse. Hiegrerede modeller med It år til det lille storie foreslog 3 int fag. Tysk og engelsk var interesserede 1 korte moduler, der kan integreres i deres 4-årige uddannelse - og ikke så meget i vores forslag (1 årsværk in tegreret i den 2-årige overbygning + l års suppleringsuddannelse i samme fag lo bl Udsat til cl De 2-årige middelaide Møde med rel2ræsentanter roverbygninger skal også være færdige inden for SN ved KU og OU d HFJ meddelte. at begrebe t "klassisk filologi" er fjernet b åde fra KU og CU. Ang. OU: Hvis grunduddan nelse i "Græsk og Romersk kulturtr dition" skal danne grundlag for en filologisk o verbygning, ska l mi.,.4.')t ca_ 65 0 sider af opgivelse-rn e være på originalsprog. Hanne Roer referen t

13 mroienævnet POR DE llassisk f'ilologisræ FAG SH-SS-20.! SN fortolker bestemmelserne således, at kontakten kan opretholdes under hele specialestudiet. Referat af SN-møde mandag den IB. 11 kl mødelokalet ril stede; Holger Friis. Johansen (formand), P. o. Jastrup, Anders Mikkelsen, Hanne Roer, G. Wille. - O - Torresin, Dorte b) Hvor langt ml specialet være? Er der inkluderet n o ter i de 100 sider? Lilian Broberg svarede ja til det sidste spørgsmil, og oplyste at FSN betragtede 100 sider som øverste grænse; en studerende, der overskrider dette tal væsentligt, må have dispensation fra SNo e) Hvilke hjælpemidler må der anvendes til Homerprøven for OK-studerende? L Godkendelse af dagsorden SN kunne oplyse, at alle hjælpemidler må bruges. på HFJ's forslag indsattes et pkt. 4a ang. Abent-husarrangement, og pkt. 5 omformuleredes til "Dispensationssager". 1. Godkendelse af referat af mødet Godkendt. 1 Meddelelser fra formanden Udover de i dagsordenen nævnte: a) & Dalsgaard Larsen havde på forespørgsel fra Statsbiblioteket oplyst 0$ instituttets praxis m.h.t. ark i vering af specialer. Forespørgslen var beqrundet med, at Statsbiblioteket har planer om oprettelse af et centralt specialearkiv. G.T. gjorde opmærksom pi en SN-beslutning, iflg. hvilken speciale vejlederen skal opbevare et eksemplar af specialet. Meddelelser fra FSN Int et. Abent-hus-arranqement SN besluttede at foreslå Den centrale Studievejledninq. at arrangementet skal finde sted den 11., 12. eller 13. marts. Anldeningen var en forespørgsel fra Den centrale Studievejledning. Oisp~n8ationss~9,r Lukket pkt. G.T. indvendte vedr. a). at FSN's svar er en fortolkning af en tvetydlg tekst, og at ansvaret i højere grad hviler på specia1evejlederen end på FSN. HFJ foresloq, at SN i sit svar til BDL henviste til FSN's fortolkning, men samtidig gjorde opmærksom p~. at dett~ ikke er en autoritativ udlægning. G.T. var ikke enig i dette, han mente stadig, at ansvaret er speeialevejlederens. ikke FSN's~ Det Øvrige SN akcepter ede HFJ's forslag og vedtog desuqen, at man på et senere tidspunkt skal diskutere specialets omfang. 7. Plan for undervisningen F86 G.T~ havde forskellige kommentarer til forslaget: Han erklærede, at han akcepterede undervisningsplanen for F86 som udtryk for en akut nødsituation: men hvis denne plan skulle vise sig at være repræsentativ for tendenserne i fremtidens undervisning, så ville dette få- to kastrofale konsekvenser: for det f.rste ville det småtskårne og perspektivløse tilbud indsnævre studenternes opfattelse af fagets omfang og r e ducere faget til en glædesløs eksamensfabrik af kandidater på et niveau uden sammenligning lavere end før: for det andet ville planen give udenforstående det falske indtryk, at man faktisk kan indskrænke den interne undervisning så meget som tilfældet er i FB6 og at instituttet derfor er overbemandet. Hertil sagde OH, at dette er en farlig men uundglelig følge af nedskæringerne ("salget" til teologerne). HR mente som GT, at det betænkelige i UT's plan bestod i at tallene kunne blive "kanoniserede". Med disse kommentarer og med en rettelse (OK-undervisningen i historieskrivninq forhøjes til 2t/ugel vedtog SN at sende forslaqet videre til IR. 8. OverbygninqsUddannelser Forespørqsel, fra BDL vedr. fortolkning af eksamenaucdning ~kt. a: Udsat til næste møde~ BOL spurgte om tre ting i sit brev: al Er det t illadt at k ontak t en mellem specialevejl~deren og eksam i nande n f or t sætte s i d e sidste 3 mdr. a f s pecialestudiet? HPJ havde spurgt Lilian Broberg, og hun sagde.;'i t PSN PKt. b: Gennemgang af udkastet (forfattet af AM og DW) til Z-årige overbygningsuddannelser i græsk 09 latin. ad Overførsel fr- a G. U. i klassisk filolooi til o verbygnings u ddannelse i græsk eller latin skal være mulig. Hvis o ve rbygni ngens s p r og udgør "det lille sprog" i G. U., kræves en dispensati on fra S No

14 SN ST1 JDIE~"'VNET for.qe KLJ!,SSISZ:: P!:..vLOGISKE F... G SN ad Bekendtgørelsens gummi par ~' g-raf skr1ves af. ad 2. Prøver: d) Områdeopgaven afskaffes. Referat af 'ekstraordinart SN-eøde fredag den kl ~ møaelokalet f) Stilen bevares som selvstændig prøve. "-::;:' Evt. b) Oversættelsopgave - SN :fandt, at ideen var god - bortset fra POJ. der foretrak den nuværende version. GT mente også, at der var problemer med en sådan opgaveform (sammenkoblingen af det sproglige og det reale, samt probleøet med at finde uoversat,te tekster); istedet blev foreslået en sammensmeltning af den "gamle" version og områdeopgaven, hvis formål skulle være at behandle en længere tekst sprogligt og realt, og hele tiden med formidlingsproblematikken for øje. Dette kunne SN, bortset fra POJ, gå ind for, og der var enighed om at kræve, at denne prøve skal ligge før specialet. Til stede: Holger Friis Johansen (formand), P.O. Jastrup, Anders Mikkelsen, Hanne Roer, G. Torresin og Dorte Wille. 1. Fortsat behandl i n]' af udkast til 2-årige overbygningsuddannelser på ~ormandens forslag indsattes to ekstra punkter, som blev behandlet først: la) GT anmode d~ om, at afleveringsfristen for lo-dages opgaver i et konkret tilfælde blev rykket 3 dage frem, da en studerende ikke, af praktiske grunde, var istand til at overholde den. Dette fandt SN helt iorden og fandt, at generelt har eksamensadministrator kompetence til at træffe sådanne afgørelser. ', ;., SN vedtog et ekstraordinært møde kl.l4. 00 om overbygningsudannelsen. et sluttede Hanne Roer referent Ib) Ostenfeld havde forespurg t SN om planerne for videnskabsteori. SN kunne kun henvise til Bekendtgørelsens ordlyd, da der ikke var truffet nogen særlige afgørelser på de t~~ : GT havde fået i kommiss.orium at udarbejde et forslag, som SN senere ville diskutere (den lærer, der skal undervise i for~ret. er selvfølgelig ikke bundet af dette). Overbygn1.!.gsuddannelserne fortsat ad 1.3. Tilvalgsmuligheder - SN enedes om at overføre bekendtgørelsens gummiparagraf og tilføje en bemærkning om, at visse prøver ikke kan fravælges. ad 2. b. ad 4. og Oversættelsopgaven - GT foreslog. at'denne opgave s kal bedømmes med 2 karakterer, en for det filologiske og en for kommenteringen: at målgruppen må specificeres og at kravet om tekstkritik slettes. AM refererede fra et studentermøde, hvor der også var e nighed om 2 karakterer til bedømmelse og en målgruppespecificering. Derimod fandt de studerende, at kravet om tekstkritik ikke skulle, slettes, da dette netop var vigtigt i en oversættelsesproblematik. POJ sagde, a t han kunne gå ind for opgaven. hvis der blev sat tidsfrist på den. GT mente, at man ikke måtte kræve fuldstændighed af kommenteringen, hvortil HFJ svarede, at målgruppens behov afgør kommenteringens art. på GT's forslag enece s SN om en ændring i S.a. til "en incuerlning p~ grundlag af håndbøger", samt ([12 HFJ's.forslag) at stryge ordene "og forfatter" for ikke at forbigå det tematiske aspe kt. Endvidere sluttede SN sig til HF~'s forslag om, at d e r til den f ø~ ste s.:zt ning i pkt. 4 f Øjedes ordene "ind e n for et om r g,de af li t teraturhistorisk, religionhistorisk, f i le: ':lf isk, historisk, etc. art"

15 " T'..!~"'!. ~ ':.,.~'C: i" K~.J.;:~Z S..j : : -...i'tf. '~.i~. bb- J5- :::' l /' -1.::65 på GT's for s lag vedtog SN, at besvarejr.c:1 af d~;')ie p røve ikke kan i ndgå i spe cialeopgave. f ad 5. Specialet - 1. s ætning slettes oq d e n nuv.:.orende f ouljule- ring beholdes. De r blev enighed om a t anvendte k.ilder i k k e skal kunne give pensumreduk tion, da ~e tte dels er s vært at administrere, dels giver de stude rende ulige vilkår. ad 6. Onrldeopgave - denne paragraf slettes. ad 7. Stil - den nuværende formulering bevar es. od 8. ad la. ad 11. Mundtlig prøv e - først d1skut r e de ~N p e nsumkravene. Hf J v a r først imod en reduktion, men AM rremh ævede, a t en sådan var n ødvendig, da de nuv ærende opgivne sider b estår dels a f de 1000 på l. del opgivne sider, dels af 1000 "nye" s i der. på GU er sidetail et reduceret til 750 og derfor vil det være urimeligt at kræve yderligere 1250 på overbyg ningen. SN va:r derefter enig i at kræve et peds urntal på sider - dvs 750 s fra GU og 1000 s på OB Ilige som nu). r e,x næst d i skuterede ma n - genre - og for f atterkrav, og de 'studerende lagde ud me d, at disse burde slettes, fordi de v i r k e de styrende på l æsni n g en o g betød, a t der aldrig/sjældent blev læst us Z!dvanli-g e t ekster. GT o g HFJ fremhæv ede a t kravene skulle sik r~ en bre d orie ntering og f o rhindre ~n s pecialisering, o g at disze h'av n c:!top imødekom studenternes ønske r. Derfor enedes SN om?.l bevare genre- og for f a tte r krave ne og pcr iod~ in dd~l in qe n. GT ønskede e ndvidere c. "\ diff er 'O'!n tie r i ro r.!elle m poes i o g prosa, da prosaen ella r s ville b l~ ve f vrs(~t. D~t ~vr i ge SN var ikke enig heri. Ar kæologip.røve - d e n nuvære nc'ie o r dlyd o ve r f øre s. Eksamen s bcstemmelscr vedr. o v e r ~c!:ttels "";!: 30p rj a ven - D is~ u s sion en d rejede sig om, hvorvidt o p a~ven skul le tid s beg r æns e s til d age, eller d e n s':ulle strække sig ove r e t seme ster p aralle lt med d e n.stu derendes Øv.rige arbejde. Af gørel sen o l ev \ld,c;;~t ti l n æ~te mød e. f: rsdet slutted e Hanne: Roer ::e!"el e n t Re fer~1 "... S 1~-m øde 2.1"2.85 kl oq 3.12.'95 kl Til s ted e : Helger Friis Johan s e n (formand ), P.O. J astrup, Ar.ders Mikkelsen, Hanne Roer, Gius epp2 To rresin (ank om kl ) og Dorte Wille Godkendelse af dag s orden. Godkendt. Godkendelser ~f ref e r at~r. Udskudt p.g. a. refelentens s ygdom. Neddelel s e r f r a for ma nden. Udover de i d <3g s o rdenen nævnte : HFJ r efer e :::-ede en lnsti t.u t rådsbeslutni ng fra 1 9B3, som v edrørte oprettelse a f s pecialearkiv og hvori GT blev udp e get til initiativ tager. De tte blev i k ke diskuteret, da GT i l< k c V2.r anltor,lm::!t p å d::! t '.., f.ir'.s _ punkt. Meddelelser f ra FSN. HF.) refe :;:-er~de et bre v f ra d akanen, h vori det p dl:: g d,~.::; ta~:?;ne at nedskære anv e ndel sen a f e k!lte:::-n ce!1sur a f Økono::Jiske grunde. på å rs b ~:::; is r.l!i m,.o ikke anv.::.l'j~ e!~ster:l censur, udover hvad der s va :;-er til t å r zv~rk. Ber egningen p ~ g t'undl ag a f å rsværk var u::eldicj fer vores fag. ffi ente S!-l - å':!t vil l e vr:-'rc b edre at gå ud f:::' a antalle t af e l; samin er. Encvidere blev d~ r i brevet udt r y j ~ i: k t av orl, a t a l le c}::["amincr på GU skal v!2re d o kuhlcn t e r et, før i.lan b e.;ynde:-- p ~ OJ, h vijl:et '::' J.r!o:..-, sk.,i)er problemer fe:; O.1i Slut Lehanulblg a E f m.!:>121j til 2-,~ ":" i g e c,v ~r:by(.! nili9sudd ;:;ln.:.:lsc:r --'i'-'g~r'-';:;>=:?cl lat~n_.._.. H:: '; foreslog a.t gt:n n cmg~ udku.st.elle f _ il e.ld~ t ::. l a r.j,,-,!"!, dog ven t e med ~ til ni~~t, hvi l kc~ dot øvrigm S ~ t j)s!uttcd~.'31g. il,c'i ae 2. 2 ad 2.4 ad af j ;.2 " ~ GT og FQJ fot:~3109., ae " ind0:1 noge n i-1f de i 3 n;;,:vn~.2 p rg'jer afl ægges " stry:"~(':s ~ En iq hl-q herc.:n. <I'J<; specialet" ind føjes efter "prøve ~..,v, r ljæ'tt e l!:(" fr~ dg~ sk ti l la~in. D~~llC pilr ag :!' <'i-:- S r. ryc;: e::;. f.ids;i.t, C'"' 'H ::' Li ~' e.4 'd.., den k lo-:';sp ::'~ fcrr'iu l'-'rinl), ;r,,"; ønsked ". s",ml:id:l..q a.t p s:kolog.i.ske ~run,j ~... -:: t".:,w e en b~s telllr;els"", Dm, c l". $t). -: i alct iy.ke m~ :!.iqga: til slu ~ :i. t, tud i ~for.l~ bet. Dt::~tt:.' ";:"t ". ede ID og!i:-'j h<:fi'l i, do,) I.,ed mere tak-

16 SN-B SN tiske grunde. POJ var direkte imod. Efter en afstemning (POJ imod, HFJ ste mte i k ke, resten for en så.dan bestemmelse) vedtog m"an at" indfø.je "eller salftidiq med mundtliq prøve i filologisk eksegese" efter "prøven i specialeomrld.et skal aflægges før". Resten slettes. ad 9.1 Pensumkrav. GT fremførte som tidligere, at der burde være en distinktion mellem "poesi 09 prosa, for at poesien ikke skal få overvægt. Denne mulige forskydning fandt POJ var ønskværdig. SN enede s om en "blød" tilføjelse om, at der skal være en rimelig balance mellem poesi og prosa, og at der "for latins ved kommende skal kræves, at teksterne var f r a ~e publikansk, augustæisk og" efteraugustæisk tid. ad 4 Oversættelses opgaven. F'Ørst diskuterede SN o pgave n principielt; alle fandt ideen god, bortse t fra POJ, der anså den for tidslugende og f o r vanskeliq. POJ fralagde sig derfor ethvert ansvar for d e n nye opgave _ han mente, ~t versionen i den gamle fo:m burde bevares og områdeopgaven stryges. Dernæst d1skuterede SN opgav"ens udformning på grundlag af 2 modeller. Model I strakte sig over lang tid (2-3 mdr.) og arbejdede med en længere "tekst; model II var tidsbegrænset dage) og der skulle oversættes 2-3 sider ud af et længere tekstforløb: disse sider skulle kommenteres i sin helhed. ad 4. 1 "samt færdighed i koll'lmentering af en oversat tek.st~ slettes. SN diskuterede. hvilke krav man skulle stille" til oversættelsen. De større krav til det stilistiske kunne let komme i modstrid med kravet om grammatisk korrekthed. Man enedes om formuleringen: "en korrekt" og stilistisk dækk"ende oversættelse til idiomatisk dansk". POJ mente ikke, a t valget af målgruppe skulle være frit. GT og HFJ pegede på 4.3 og "tillagde vejlederens rolle stor betydning. ad 4.2 HFJ og HR forsvarede mode l II og me nte, at en tidsbegrænsning var nødvendig fo~ at hindre en opsvulmen af opgaven. AH havde en, efter eget udsagn, idealistisk forkærlighed for model I. men mente også, at model Il med tidsbegrænsning var praktisk bedre. GT forsvar~e ivrigt model I - den gav mulighed for fordybelse i et længere tekststykke og var mere elastisk - hvo~im~ model II mindede for meget om ti-dagesopgaven 1 form og den mundtlige prøve i indhold, og det oversatte tekststykke ville blive alt for kort. Efter en længere diskussion enedes man om mode l II; GT udtrykte.dog samtidig forbehold. Sætningen "2 måneder før besvarelsen påbegyndes" stryges. Sætningen "hvorefter samarbejdet med vejlederen ophører" flyttes og sættes til s lut i paragraf fen. Efter "eksaminanden skal i løbet af vejledningsperiode n " indføjes "vælge en målgruppe og". ad 4. 3 Ordlyden fra udkastet til OB i græsk overføres med flg. rette l ser: "tre dele " r e ttes t il "fire dele" ; a) oplysning om hvilken malgr u ppe (parentesen stryges) indledningen og kommentaren e r beregn~t p5. Pkt. a. b og c omdøbes til pkt. b, c cg d. I pkt. c indføjes "normalt" efter "den val~te tekst på " ad 4.5 Den første sætning "beholdes. r e sten slettes. 6. Revision "af JAU-eksameusordning for o ldtidskunds kab. Udsat. 1. Notat om s peci a l e r s omfang. 8. "Evt. HFJ omdelt e et forslag til notat, hvori d et p ~ peged e s, at speciale t inkl. noter og bilag i k ke må f y lde over 100 sider. GT "forstod ikke meningen med denne i p.tere S3e f o r sidetal - dette hensyn skulle ikke styre d e n s tude rendes arbejde. POJ var enig. HFJ for e slog si, at SN opgav forsl ag e t. men HR og OH' insis"terede. GT ttnskede at vide, om d e tte s kulle f orstås som en ad hoc-kritik, hvilket HR bekræft e de. 4 stemte f or notatet; POJ og GT undlod at ste mme. Julefrokosten "blev planlagt til kl på Gæstgiv~rgården i Uornslet. MØderne sluttede kl og kl Han ne Roer refe rent

17 2. Om Sappho : et rids fra oldtid til samtid. I et opslagsværk' fra 1976,_ hvis titel man kan oversætte med "Udkast til et lesbisk leksikon", er Sappho blevet til"delt '" en hel side. Men siden er blank: Forfatterne manifesterer. s~9 tyde~lgt pr9vokatorisk 09 den blanke side tegner deres tnisttllid.til en." mandsdomlner"et filologi og de billeder den har leveret af 5appho som person og digter. En formuleret mistillid er Mary Lefkowitz' artikel "Critical stereotypes an.d the poetry of Sappho". Mary Lefkow1"tZ "anfæqter modez: ne fortolkningers ensartede resultat overfor 2 så forskellige digtere som Sappho og Emily Dick1nson, den høj lyriske digter fra ISOO-tallets ~rika. En moderne analyse af Emily 'Oicklnsons digt "I have been hungry all the y ea %:s og -Wilal'l'lOWitz', Page's og Devereux' analyser.a.f Sapphos digt "Guders lige synes j~ han.må Nære" reducerer digtene i stereotype normaliseringer 'til produ'xter af kvindelige kunstneres seksuelle frustrationer: Sapphos d~gt om en forelsket kvindes sårbarhed tolkes som bekendelse af jalousi eller en tilståelse af m~.~undelse, i sidste ende penis-misundelse. Og Emily Dickinsons udtryk. for skuffelser henregnes, til.nødskrig om mangel pa seksuel konta~t. Mary Lefkowitz' ræsormeme-nt er det, at moderne kritlkere ".s~rer for deres digtlæsning ved at overføre alment gældende forestillinger om en kvindelig.psykologisk normalitet på kvind'ellge kunstneres værker. De tilgrundliggende forestillinger er dobbelte: ' For det første at kvindelige kuns.tnere er afvigere 1 den for'stand at "normale" kvinder,.,.dvs. kvinder der har hjem, familie, og en mand, har et ' tilfredsstillende føl~lsesliv og derfor ikke har behov for skabende udfoldelse i tilgift dertil. For det andet at eftersom kvindelige kunstnere er følelsesmæssigt forstyrrede, er deres digte_ psykologiske udladninger, der kredser om deres 'emotionelle internaliseringer, og der er tale, ikke om intellektuelle, håndværksmæssige præstationer, men om produkter af kunstløs, uslebent naturtalent. Denne opfattelse af kvindelig kunstnerisk virksomhed som noget simpelt naturgivent, en slags for~ing. der ikke krævede intellektuel indsats og kunnen, genf~der vi i en gren af de spredte referencer vi har kendskab til fra 4. Arh. og frem. Ganske vist opstillede litteraturvldanskaben ' i 'Alexandria en kanon over 9 store lyriske digtere, hvor Sappho optræder ensomt i selskab med 8 mænd, men adskil-lige antikke kilder -kla-ssificerede hende ikk~ blandt de førend-e mand.lige:".d1gtere. p! bendes tid,.. men som den 10. af de kvindelige muser. I et epigram af Platon lyder det fx.: Musernes.ta1.er.-9.,.. det.siqes_: Hvor sløset :man regner, s~ hende, Lesbos os.gav, 5appho., det bli' r nummer 10. (A.P. 9.S06 I Jørgen Sonne) Ved at rangere hende som en muse gøres' Sappho til en inspireret over. jordisk.. fi.gur, til hvem poeti.ske selvudtryk kom uden indsats - fra h~en i digtergave. Denn.e u;legeml'igqørelse" a-f 'Sappho 'f _inder vi også i fremstillingerne a'f hende som '.en myt-is k heroine, der drives ud i et dramatisk selvmord fra den leukadiske klippe. Arsagen til selvmordet er ifølge sagnet ulykkelig kærlighed til en ung smuk færgemand, Phaon ( M~ nander fr. 258; Ovid Heroides IS osv.) Sappho har virkelig aldrig savn et beundrere. Den litterære æstetiske vurj3.ering af- hende.har 'været_o kons_tant: kritik.k.en har været enig i at betragte hende.som deo 10. muse. for nu at genbruge Platons lovord. Og for en Ezra Pocnd fx. var Afrodite-digtet det ypperste digt han kendte af alle. Men det æstetiske spørgsmål, om Sappho var værd at læse, har for generationer. af filologer.været bundet fast sammen med spørgsmalet om Sapphos. seksuelle tilhørs-forhold. det kønsmoralske spørgsmål, om Sappho var lesbisk. Denne sammenkædning har begribeligvis skabt problemer. Når man nemlig efter almindelig gældende kønsrnoral har opfattet homoseksualitet / lesbianisme som en s.indslidelse og perversion og samtidig som en lovmæssighed har fas.tholdt en snæver affinitet ~ellem forfatterpersonlighed og værk - så _har man må tte_t bortforklare Sapphos homoerotiske orientering ved fortolkningsmæssige procedurer overfor teksterne. Sappho måtte heteroseksualiseres~ _ Det var for svært - for ikke at sige umuligt - at forene digte af høj ' æstetisk værdi med en homoseksuel forfatter. i al fald en kvindelig: digtene er gode, ergo er digteren ikke seksuelt perverteret og sindsforstyrret"

18 Ordet lesbisk/lesbiske er i nudansk omgangssprog entydigt. Men som Wilamowitz slger;"wer A.f..c..(S,..!,.'~t.\" mit Madchenlibe vermischt, sei an das Lexikon verwiesen; mit Sappho hat das nlchts zu tun " Det græske verbum ),.f..cf::.i~z.,~ IV, dvs. at opføre sig som!n fra ~sbos, betegner 1 sin egentlige betydning ifølge Hesych (Å692) fellatio - fellatl0 udført af kvinder på mænd. Termen anvendes flere steder hos Aristophanes (Hvepsene 1346; Frøerne 1308; Eccleslazusae 920) og vidner om, at kvinderne fra Lesbos 1 den erotiske sfære har haft ry for ekstraordinær amatorlsk ekspertige, siden en speciel erotisk aktivitet har taget navn efter dem - men altså en heteroseksuel aktivitet, ikke en homoseksuel. Dover fremkommer med en forsigtig parentetisk antagelse, nemlig den at opfattelsen af kvinder fra Lesbos som initiativrige og opfindtsomt frække samlejepartnere kan være udgået fra a.thenske "versemagere" 1 det 6. årh., hvor Athen la 1 kr.1g med Myt:1.lene. Hvad angår homoseksuel praksis blandt græske kvinder i almindelighed og specielt blandt kvinder fra Lesbos hersker der en uhørt tavshed helt indtil hellenistisk tid. En mulig, men usikker undtagelse kan Anakreon ske at gøre i fr.3s8. Digteren udtrykker sit begær efter en pige, som ikke er interesseret. Manglen på interesse forklarer Anakreon på følgende made: eftersom hun er fra Lesbos, finder hun fejl ved mit hår - det er nemlig hvidt - og hun gaber efter noget andet (sc. hår) / en anden (sc. kvinde). Hvad pigen positivt er interess~jet i, gab~r efter, er ikke godt at vide. For femin1n:unsformen "',)...lil " "( ' It:" er tvetydig. Det kan referere til hår (.... 1"'... l"" ) og betyde en andens sorte hår og ikke mit hvide gammelmandshår, eller - med hentydning til Lesbos-kvindernes sans for fellatio - betyde en andens sorte kønshår og ikke mit hvide hovedhår. Det kan også betyde "en anden", dvs. en kvinde og ikke mig, der er en mand. Passagen er pikant og fuld af filologiske finesser. Tolkningen "en anden. nemlig en kvinde" mener jeg er usandsynlig, og konklusionen er i al fald at Anakreon-stedet ikke er et sikkert belæg for lesbia nisme. l den klassiske attiske literatur refereres der kun n gang til kvindelige homoseksuelle relationer. Det er i Platons Symposion (i9le) i Aristophanes' tale. Ho s Platon konstaterer Aristophanes 3 en passant og tilsyneladende som en nøgtern k.end'sgerning eksisten- <, sen af e..1:... I,.~I,.;::::";~,-\ dvs. kvinder, der har kønslig omgang med andre kvinder. Denne næsten totale tavshed på ornradet er mærkelig. Det er mærkeligt at tænke på, at de attiske komedier, denne ubornerte, frygtløse genre, ikke har udnyttet emnet til eget formål. Dover giver en psykologisk forklaring - det eneste bud på en forklaring, som jeg kender og tilslutter mig. Dover peger på et epigram fra hellenistisk tid (Askl~piades 7), der hænger 2 kvinder ud som desertørere og overløbere, fordi de afviser mandlige elskere og har nok i sig selv. Denne aggressive holdning genspejler ifølge Dover mandlig angst, og t abuiseringe n af kvindelig homoseksua litet i den attiske komedie ses som et produkt af patriarkatets angst, analogt med fortielsen af menstruation i komedien. Sammenkoblingen fra det hellenistiske epigram til den attiske komedie grunder sig 1 den antagelse, at atheniensisk seksualmoral, som indsnævredes gennem 4. og 3. årh., har dannet mønster for det hellenistiske moralkodeks. Denne mørklæqgelse af kvindekær~ighcd i komedien synes også at 9 ~lde de 6 komedier, som vi positivt ved handlede om. Sappho. De hed nemlig Sappho, men handlede om den heteroseksuelle Sappho. Førsteomtaler af Sapphos homoerotiske forbindelser stammer fra monografier og kommentarværker fra hel1enistisk tid, der følges op 1 augustæisk tid og frem. Jeg skal opregne no~le af kildestederne: I et papyrusfragrnent fra en biografi (Oxyrhuncus Papyri XV, 1800, fr. l, col.l, l6ff.), hvis kildemateriale kan være.af så tidliq dato som 3. årh. måske, siges det om Sappho: "hun er blevet kritiseret,/ af nogle for at være utugtig (""'L_... ' o c. ) og en kvindeelsker (y.jvpol... - I U<>c.q"" ). Hos Horats (Od. II 13 5) står der : Aeo11is fidibus querentem / Sappho puellis de popularibus. Schol. Hor. Ep. I redegør for betegnelsen "mascula Sappho" og kommenterer: diffamatur tribas fuiss~. Ovid (Tristia II 365) stiller spørgsmålet: Lesbia quid docuit Sappho nlsi amare puellas? Ovid (Ep. XV 19, heroine-brevet fra Sappho til Phaon)lader Sappho sige: quas non sine crimine amavi. Ibid. 201: Lesbides infamem quae me fecistis amatae. 4

19 fra Tyrus (XXIV, 18, 9), en omrejsende foredragsholder fra ~,ydellgheden e.v.t., aammenllqner Sappho og~ hendes plqekreds med Sokraforhold til smukke unge mænd, altså aspextet læreren og pæderafremhæves ligeledes 1 et papyrusfragment A), der siger om Sappho, at hun var særdele's velanskreven og at hun unde~lste og opdrog de bedste plger 1 sit og ogal piger fra Jonlen. 1 Suda-leksikon'et (lo. årh.): -::c~e""c:: Cf')~_Cbagtalt for syndig kærlighed. ved lesbiske forhold er allerede de antikke primæog sekundære tekster vidnesbyrd om: skam og vanry er den gennem Jende synsvinkel. Xontrastbilledet tl1 homoseksuelle forhold blandt d er &benbar. Jeg vil henvise til Judith P. Hallett og hendes irttkel "Sappho and her social context" for et nøjereqnende ræsonlement omkring dette kontrast.billede og i øvrigt foretage et spring tid: til moderne, kristen tid og moralitet, hvor mange kræfter,r blevet samlet om at neddæmp~ sensualiteten i 5apphos dlqte og \ nere dem for et homoerotlsk engagement - strikt talt at lndeslute og definere hende efter gældende patriarkalske kvindenorrner blier en hovedbestræbelse 1 den officielle klassiske filologi. f: iapphos moralske redningsmand par excellence og nu virkelig en forsvarer af format er Wilamowitz. Som en korsridder, der skal forivare sin frues farver og med sin hele faglige autoritet iblandet ~åde sympatisk og smuk vrede rykker Wilamowitz ud. Han besværer sig over latinerne, over "kødets emancipation 1 renæssancen", over franskmænd slet hen fra Plerre Bayle" s artikel i hans "Dictionaire historique et crit1que- (1695) til 1700-årenes franske "skepticis- DIe og frivolitet". Wl1amowitz rykker ud for at genindføre en objek-,- tivitct i det mindste for den videnskabelige Sappho-læsning. At fjerne obskøn tankegang fra begreberne Sappho og Lesbos i det fransk.e område i sin helhed forventede Wilamowltz sig ikke. Det var jo, også mislykkede s for en Anne Dacier ( ), som i et kvindecpdra~ende øjemed havde oversat Sappho, og i Tyskland for.en tidligere moralsk redningsmand Welck er, som i 1816 udgaven bog med titlen: Sappho von einem hersehenden Vo; urtheile befreyet. ~cn altså Wilamawitz tog til tale og talte med ret så varig effekt for den filologiske videnskab. ~ffekten udenfor, i kunstnerkredse. 5 var som forventet noget 11g ingenting. Det gjaldt ikke alene 1 Frankrig som Marcel Proust's Albertine i værket " A ' la recherche du temps perdu ttdokurnenterer, men ogsl den massive kvindelltteratur, som man kan læse om 1 Susan Gubars artikel Sapphistries", der gjorde emancipatorisk brug af Sappho 1 de første årtier af det 20. Arh. Det~ran8ke syn på Sappho som en homoseksuel digter fik en stor del af sin moderne udbredelse gennem Pierre LoUys. Pierre Louys hører hjemme blandt de hypersensltlve Parnas-digtere; disse fin-du-siecle digtere, der 1 opposition til den naturalistiske romans vlrkel!ghedsstudier dyrker den subjektive lyrik. LOuys havde oversat Lukians Kurtlsane-d1alo~q publicerede i 1894 en digtsamling -Les chan- 80ns de Bilitis". Han foreqav at han oversatte arkaiske aræske diate. BOm var blevet fundet i den kvlndeliqe diater Bilitis' qrav oq offentllaq10rt 1 en udaave fra Lel~ziq af en Dr. G. Helm (!). De., erotiske digte handler om Bilitis, der siges at høre hjemme 1 sapphos homoseksuelle kvlndekreds, og om hendes forhold til den unge Mnasldika, et kærlighedsforhold, som Sappho-typisk afbrydes ved hendes bortrej.se til Cypern. Nilamowltz anmeldte 1 GOttinaer qelehrte Anzeioen fra 1896 diqtsam- 11noen. Han tl1baqeviser dem som falskneri ved en saqlia oennemqanq af det Grækenlandsbillede Pierre Louvs leverer, herunder de lesbiske omqanqsformer. som afvises primært under hensvntaqen til Sappho som "eine vornehme Frau. Gattin und Mutter". - En oassaqe i Wilamowitz' arqumentationsrække er særliq interessant at fremhæve: ffda sel zunachst konstatirt. dass,es psvcholoaisch undenkbar 1st. ein Weib wie diese Bilitis. die nur ein anirnalisches ~eben tuhrt. nur le sexe ist. kanne dichten. kanne saqen. was sie fuhlt. Sie konnte nlcht. wenn sie wollte. aber sie wurde aar nicht erst wo11en". Et modstvkke til tankeqanqen at så svært belastede kvinder ikke kunne have et intellektuelt liv, at intellektuelle udtryk oa præstationer var utænkeliqe 1 en lesbisk kreds - et modstykke hertil finder vi hos Virglnin Woolf. ' I novellen' A society, som er et kvindef6rsjtningskollektiv, en g'ruppe af "outsidere" i tiden, evalueres den mandsskabte kulturverden. Kvindegruppen finder frem en udgave af Sappho, udgivet af en ~rofessor Hobkin, som primært giver sig af med at redde Sapphos kyskhed. Udgivelsen danne r grundlag for indsigten i, at ekstraordinære kvinder som 5appho, er. blevet brugt 6

20 7 8 ikke!..2!., men imod dannelsen af en kvindernes litterære tradition. 'Since Sappho there has been no female af first rate" læser Woolfs kvindekollek:tiv ydermere i avisen. Virginia, Woolf elaborerer!"pa kendsgern.ingerne om, a t ydre indskrænkninger har forhindret fremvæksten af en kvinde-lig litterær historie efter 5apphos :dage, mens Sappho selv levede i en periode, som indrømmede usocial and domestic freedom" til kvinder, som var "h.ighly educa,ted and accustomed to express their sentiments". Vi.lkårene som gjorde eksistensen af en Sappho mulig, var ifølge Woolf: kuns.tneriske forbilleder, medlemskab af en gruppe, hvor kunst blev diskuteret og udøvet, og endelig handlefrihed og frihed til at indsamle erfaringer. Virg.inia Woolf spekulerer og udbryder impressivt: " perhaps in Lesbos, but never since have these cond~tlons heen the lot af women". Jeg Ønsker hermed at pege pa Virginia Woolf og også at vende Wilamowitz' hovedbegrundelser om og hævde, at hvis Sappho hovedsageligt havde været "eine vornehme Frau, Gattin und Mutter", så kunne hun næppe have digtet som hun gjorde. Wilamowitz studerede Sappho udfra sine viktorianske kvlndeidealer. Han søgte at fundere den gamle teori om, at Sappho var et mønster på moralske og sociale dyder. Teorien fremfører, at Sappho var leder af et formel t institutionaliseret kultforbund ( '.:: c c.-o:. ) på Lesbos, der dyrkede den ærbare Aphrodite, og at hendes kvindelige omgangskreds var elever, som hun underviste i litterære/musiske, moralske og sociale emner. Som et respekteret samfundsmedlem, som en præstinde og lærerinde måtte hendes værker vurderes og værdsæt~ tes. Denys Page gør op med Wilamowitz og "moralisterne". Med en analytisk pragmatisme paviser Page den næsten totale mangel på vidnesbyrd om kultsange eksternt og internt i digtene selv. Page gør sig til talsmand for, at bortset fra samlingen af bryllupsdigte har sapphos digte været fremført uformelt af hende selv 1 hendes private pigekreds.,intet i de overleverede digte giver anledning til f ormodningen omnogen officiel institution, det være sig en ( skole eller et kultforbund. Page trækker en række fragmenter frem for tillige a t aflive teorien om 5apphos ikke-erotiske følelser for de piger. hun omgiver sig med, inkorporeret i Wilamowitz' antage l s e om Sappho som lære r inde.som Page konstaterer:.. Contrary evidence is by no means wa nting" ~ Og det har han ubetinget ret i_!)arw pe ~~ er p li d i q t e t "Gud e rs l ige synes j e g ha n må v ære", som k-amraq t iql er blc\'et for l ::lkzt som et d i gt skrev e t af lærer inden Sappho i anledning af en yndlingselev$ bryllupsfest. Som Holger Friis Johansen bemærker, måtte et sådan bryllupsdlgt have spoleret fests temnlngen fuldstænd lg. r- Denne opfattelse, at der er ~le om uformelle digte er en forudsætning for,- Anne.Pippin Burnett' s..5appho-studier. Men i modsætning til -:Page mener hun,.at vi har at gøre med en elevkreds,, som mødtes i daqlig fortrolighed og venskab under Sapphos temporære ledelse. I denne kreds førsteopførte Sappho..de.-fleste af sine digte. Alle moderne Sappho-forto""lkere, tror jeg, vedkender sig det kvindeerotiske netværk i digtene, men-allså Sappho som en lærerinde og også som leder af e~ kultforbund er levende. Funktionen som leder af e.t religiøst og socialt.. virksomt samfund, en 0t::..C_Gl L, finder vi i dag forfægtet af Synnøve des Bouvrie. Funktionen som lærerinde arbe1der også Judith P. Bal~t med. I den nævnte arti kel Sappho and her social context" arbejder Judith Hallett udfra den tese-, at de sapphiske digtes sensualistiske udtryksformer ikke implicerer en homoseksuel praks~s, at Sappho ikke skal læses som en bekendelsesdigter, der udtrykker private følelser. men primært var en digter med en vigtig soc-ial "funktion, nemlig den at soc iali'sere og bevidstgøre giftefærdige kvinder erotisk og seksuelt, 'kvinder_ der l.ey_ede isolere_t og adskilt fra mænd. Sappho forståes med et begreb hentet -fra den poli t'iske venstrefløj som'a consoiousnqs. ~-'ra1.er:, -'a sensual consc-iousness raiser. Dover knytter eksplic,it an til Hallett og indfører n :"~lebegreberne; åben.subkultur l"'""l"nodkultur. Dover skaber på få sider et vedkommende -.. omr'ids af græske overk~a:ss.e bi nder i' arkaisk tid, i al fald dem fra Lesbos og dem fra Sparta. Jeg synes.omridset rækker til: Dover peger på det erotiske kvinderum, som nogle af de bevarede korsange for unge piger og skønhedskonkurrencerne vidner om. Vi ved med sikkerhed fra Alkaios. at der fandt skønhedskonkurrencer sted ps Lesbes på Sapphos tid; det er ikke sandsynligt, at dommerne her skul le have været mænd, eller at der i det hele var mænd til stede som tilskuere. Pointen er nu, at forbindelserne mellem deltager,ne i pigekorene og mellem lærere og elever i de kreative fag. udgjorde et stykke madkultur: modn~ kvinder og unge piger etablerede e n i ntimsfære. hvor de opnåede fra hinanden hvad segregation o g mo noqami f orhindrede dem i at opn fi f ra mænd. At dis s~ kv i nder g ik i sen9 med hi nanden tyd er Plutarc h Lyc, IS 9 på, s om c~~~.:!l-:.:r Get r CsFck t able i K ærl::!stef o rhol.~ llie l l e nl voksnt: kvin ier o: '.1nqe p,:",:?er i Spurt,L Sappho f r, 94 :3eq ville ønske,

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

og Middelalderforskning:

og Middelalderforskning: - 5 - - l 9 8 5 AGORA 1965-5 7. årgang august 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE: Velkomst til de nye studerende - ved redaktionen ~~eddele18er fra Institut for Oldtids Fællesuqen 1985 - af Dorte Wille Referat fra

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B September 2000 Senest revideret juli 2007 2 Sidefagsuddannelsen i oldtidskundskab

Læs mere

B # n # # # #

B # n # # # # 1 3Somm i Tyrol Teor 1 Teor aritoe q 0 3 0 3 Л 0 som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es ass som - m - sol ved "De hvi - de

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

ÅTOFTENS GRUNDEJERFORENING 20. se p t e mb e r 2006 I h e n h o l d t i l v e d t æ g t e rn e s 4 i n d k al d e s h e rme d t i l ORDINÆ R GENERA L FORSA M L ING t o rsd ag d e n 5. o k t o b e r 2006

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x : D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret 2011 Gældende fra 1. september 2013 for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere. Alle ændringer er

Læs mere

REFERAT. SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Dagsorden. DM 5. marts 2015

REFERAT. SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Dagsorden. DM 5. marts 2015 SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Erik Alstrup, Erik S. Christensen, Anders Dalsager, Anneli Fuchs, Anders H. Johnsen (fra kl. 15), Lise Kapper, Jan Skytte,

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ re korsange tl dgte a Wllam Henesen ens erg ol og ne oran lt enor as q» I - I - dag er der Lys dag er der Lys oo sost.. O - ver- lod, et.. O - ver - lod et. n b. Lut - syn er er - den, n b. Lut - syn er

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED Årsberetning i FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Årsberetning FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Skagen skolekom m

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

REFERAT. Møde den: 5. oktober 2010 kl. 12-14.30 Lokale A112

REFERAT. Møde den: 5. oktober 2010 kl. 12-14.30 Lokale A112 Møde den: 5. oktober 2010 kl. 12-14.30 Lokale A112 REFERAT Til stede: Lars Geer Hammershøj, Malou Juelskjær, Per Fibæk Laursen, Morten Jacobsen, Lis Salbøg, Christian Hestbæk og Dorte Puggaard Fraværende:

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag:

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag: 000p bb cg u F C D L z C ay ac bt 0af ae bi Nav: Tøreha resse: Søgae tal bolig: olig størrelse: - m 0ao s 0am bq 0p Nav: øgeha resse: Tøre -J tal bolig: 0 olig størrelse: m bl bx H y G br 000ak 0l bk bv

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE  SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

Læs mere

Referat fra: DAASDC Region Øst møde Februar 2013

Referat fra: DAASDC Region Øst møde Februar 2013 Referat fra: DAASDC Region Øst møde Februar 2013 Tid: Søndag den 24.02.13 kl. 10:30 Sted: Slagelsevej 50, 4270 Høng Mødeleder: Tommy P. Larsen Referent: Ruth Nielsen Deltagende Klubber/Klubrepræsentanter:

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

AntenneForeningen i Kolding Sydbanegade 4, st. tv. 6000 Kolding Tlf. 75 50 04 52 Side 1 af 6

AntenneForeningen i Kolding Sydbanegade 4, st. tv. 6000 Kolding Tlf. 75 50 04 52 Side 1 af 6 Tlf. 75 50 04 52 Side 1 af 6 Referat fra de ekstraordinære generalforsamlinger i AntenneForeningen i Kolding, AFiK, mandag den 1. oktober 2007 i auditoriet, KUC, Ågade 27. Ekstraordinær generalforsamling

Læs mere

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Ivan L. Larsen bød velkommen på bestyrelsens vegne. Dagsorden 1. Valg af dirigent Ole Hansen valgt 2. Valg af referent Rainer

Læs mere

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Studiereis Kopenhagen ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Het Deense Onderwijssysteem Enkele statistische gegevens Aantallen leerlingen in de Grondschool Aantallen tweetalige leerlingen

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ.

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ. otoui ove sange a Cal Nielsen o landet ko klave Klave Bedt mildt c c n a Lasse Tot Eiksen, 2015 S A T B A 1 Den 2 Så 1 Den 2 Så danske sang e en ung lond ige, hun gå nyn i Danmaks hus, syng da, Danmak,

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,

Læs mere

Giovanni Battista PERGOLESI ( ) Transcription pour orgue : R. LOPES

Giovanni Battista PERGOLESI ( ) Transcription pour orgue : R. LOPES Giovai Battista PERGOLESI (110-1) Stabat Mate Tascitio ou ogue : R. LOPES 1....... 8. 9. 10 11. 1. Stabat Mate doloosa Cuus aimam gemetem O quam tistis et alicta Quae moeebat et dolebat Quis est homo Vidit

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2015/Forår 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer STX Oldtidskundskab C Line Sakariasen - LN Hold 3.i Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning 21-0 6-2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 A og B har den 20. november 2011 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde

Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Referat fra Studienævnsmøde Onsdag, den 22. januar 2014 kl. 11.00 14.30 Sted: Deltagere: Afbud: Aalborg Universitet, Kroghstræde 7, lokale 76a Lars Uggerhøj, Dorte

Læs mere

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Mødedeltagere Repræsentanter fra følgende adresser: Almindingen 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 19, 26, 30 Ikke fremmødt eller afbud: Almindingen

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K September 1998 Senest revideret juni 2007 Studieordning for Magisterkonferens i romanistik ved Aarhus

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Referat til bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen

Referat til bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen Referat til bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen Fredag d. 17. Januar 2014 0. Til stede: Signe Elise Bro, Gunnar Lundsgaard, Peter Jensen, Kirsten Falkesgaard Slot og Sine Camilla Jensen. Afbud:

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005

Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005 Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005 Ole Olsen (OO) indledte mødet med forklaring om, at mødet blev afholdt, så sektionsbestyrelsen kunne være bedst mulig forberedt til forårets generalforsamling.

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET

SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET Møde i lønudvalget nedsat af FSU Fredag den 25. oktober 2013 kl. 8.00 9.30 Ndr. Ringgade 1, 8000 Aarhus C, Bygn. 1431-015 Deltagere: Dekan Niels Christian Nielsen, Olav W. Bertelsen, Uffe Pilegård Larsen,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K September 1998 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Brøndbyernes Andels Boligforening Afdeling 3

Brøndbyernes Andels Boligforening Afdeling 3 Referat nr. 9 af 13/8-2013 ADM = Administrationen Klokken 18:15 EM = Ejendomsmester Afholdt i bestyrelseslokalet DL = Driftsleder Tilstede fra bestyrelsen: Afbud: Andre tilstedeværende: Kurt Peter Jørgensen

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem 1 3-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Du har som kommunalbestyrelsesmedlem klaget over b e- handlingen af en sag om undladelse af

Læs mere

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen Chelovek s kino-apparatom (1929, M anden m ed kam eraet, instr. Dziga Vertov). Visuelle rytmer 1920 ernes storbysymfonier A f Lasse Kyed Rasmussen A l l e r e d e f r a f ø d s le n i n t e r e s s e r

Læs mere

STUDIENÆVNET FOR ENGELSK, GERMANSK OG ROMANSK

STUDIENÆVNET FOR ENGELSK, GERMANSK OG ROMANSK STUDIENÆVNET FOR ENGELSK, GERMANSK OG ROMANSK REFERAT AF MØDE I STUDIENÆVNET FOR ENGELSK, GERMANSK OG ROMANSK FREDAG DEN 30. SEPTEMBER 2011 Til stede: Afbud: Karsten Schou, Jørgen Staun, Laura Havemann,

Læs mere

Adgangsforbud i X Kommune

Adgangsforbud i X Kommune 01-06- 2011 T I L S Y N E T Adgangsforbud i X Kommune Du har rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjy l- land, som fører det statslige tilsyn med kommunerne i Midtjylland. Henvendelserne vedrører

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Referat af møde i landsledelsen for Dansk Fåreavl Mødet afholdtes hos Bjarne Wolfart, Vejle søndag den 01. februar 2015 kl. 10.00

Referat af møde i landsledelsen for Dansk Fåreavl Mødet afholdtes hos Bjarne Wolfart, Vejle søndag den 01. februar 2015 kl. 10.00 Referat af møde i landsledelsen for Dansk Fåreavl Mødet afholdtes hos Bjarne Wolfart, Vejle søndag den 01. februar 2015 kl. 10.00 Tilstede var: Richard Andersen (RA), formand for Dansk Fåreavl. Bjarne

Læs mere

Bamse Polle. i 1. klasse. Bamse Polle Projekt v. Anne-Marie Meller, Ringkøbing-Skjern Kommune

Bamse Polle. i 1. klasse. Bamse Polle Projekt v. Anne-Marie Meller, Ringkøbing-Skjern Kommune Bamse Polle i 1. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og er støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere

Aarhus Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Odontologisk Studienævn

Aarhus Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Odontologisk Studienævn Referat fra møde i Studienævnet Mandag den 09. oktober 2006 kl. 14.15 Til stede: Afbud fra: Desuden deltog: Eigil Kirkegaard (formand), Elizabeth Riber (medlem), Jes H. Nielsen (medlem), Brian Møller Andersen

Læs mere

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.:

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.: Referater fra censormøder i Århus og København foråret 2009. Deltagere i alt i de to censormøder: 27 censorer Århus den 27/1 2009. Deltagere i alt i 1. runde: 3 og 2.runde: 7 København den 24/2 2009. Deltagere

Læs mere

Referat fra arbejdsmiljøudvalgsmøde

Referat fra arbejdsmiljøudvalgsmøde Referat fra arbejdsmiljøudvalgsmøde Dato: fredag den 18. december 2015 fra kl. 9:00 11:00 Tilstede: Anna Marie Nielsen, Anni Christensen, Bente Flügel, Bo Thomsen, Claudia Scheffler, Dorthe Bødker Jensen,

Læs mere

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs oh acose (Music) Has Scherfig (Words) Sogs Damark i l ys og skygge Ukulele-Lola Det er så sudt Dask sommer Her ligger ladet Efteraar 1 oice, Guitar wwwstarmolecom Sogs 10-1 Has Scherfig 17 oh acose 00

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Studieordning for den 2-årige kandidatuddannelse i Klassisk Latin. 1998-ordningen

Studieordning for den 2-årige kandidatuddannelse i Klassisk Latin. 1998-ordningen Studieordning for den 2-årige kandidatuddannelse i Klassisk Latin 1998-ordningen under 1995-bekendtgørelsen Inkl. katalog over studieelementer Justeret 2008 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

18.11.2015. Beslutningsgrundlaget for omstrukturering af undervisningsdagene

18.11.2015. Beslutningsgrundlaget for omstrukturering af undervisningsdagene 18.11.2015 Beslutningsgrundlaget for omstrukturering af undervisningsdagene Som lovet, da bestyrelsen den 11.12.2015 offentliggjorde resultatet af undersøgelsen, udsender vi hermed det fulde beslutningsgrundlag

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere Rettelsesblad til Studieordning for BA i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 2010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet BILAG 8 PRØVER 1 Afpr øvnin g a f sy st e m e t Afpr øv ning af sy st em et sk er v ed en ov er t agelsespr øv e og en dr ift spr øv e i ov er - ensst em m else m ed k ont r ak t ens punk t 12 og det t

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16

Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16 Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16 Til stede: Bent Engelbrecht (BE), Lars Bluhme (BL), Jette Navntofte (JN), Erik Hygum (EH), Karsten Geertsen (KG), Hans Kjeldsen (HK), Mathias Egholm (ME),

Læs mere

31. marts 2014 Ref.: crc J.nr.: 03/14. Til stede:

31. marts 2014 Ref.: crc J.nr.: 03/14. Til stede: I N S T I T U T F O R K O M M U N I K A T I O N S T U D I E N Æ V N E T F O R M U S IK M U S I K K E N S H U S M U S I K K E N S P L A D S 1 9 0 0 0 A A L B O R G H T T P : / / W W W. M U S I K. A A U.

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen)

BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen) BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen) ------------------------------------------------------------------------ BEK nr 411 af 31/05/1999 Bekendtgørelsen

Læs mere

Dekanen har foreslået, at uddannelsesledere bliver sektionsledere. Pia Bramming informerer UFU, når der er nyt i sagen.

Dekanen har foreslået, at uddannelsesledere bliver sektionsledere. Pia Bramming informerer UFU, når der er nyt i sagen. Møde den: 13 november 2013 kl. 12-16. ekstra tid pga. undervisningsplaner Lok. B101a i Emdrup og lok. 2113-252 på Trøjborg Møde i Uddannelsesfagudvalget for Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab REFERAT

Læs mere

Vedtægt. for. menighedsrådet

Vedtægt. for. menighedsrådet Vedtægt for menighedsrådet Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet fastsatte forretningsorden

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Større skriftlig opgave i 2hf

Større skriftlig opgave i 2hf Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006. 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun.

Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006. 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun. Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun. 02. Til stede var Horsens, KA, KAK, Avedøre, Silkeborg, Ålborg, Århus, Randers, Viborg, Slagelse,

Læs mere

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ.

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ. Korartitur orano lgto (q = 108) Når son rammer o Gunge 2012 øren Ulrik homsen 2002 lto enor ass aryton solo b b b 3 b b værste er når so n rammer en bar berkniv og b b 129 133 b b lasken klor hex i din

Læs mere

Godkendt referat af FSU-seminar.

Godkendt referat af FSU-seminar. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Det Humanistiske Fakultets Samarbejdsudvalg (FSU) Godkendt referat af FSU-seminar. Dato: Fredag den 28. oktober 2005

Læs mere

Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier

Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier Studienævnets møder. 1. Studienævnet udøver sin virksomhed i møder. Rutinesager kan dog afgøres ved skriftlig behandling, hvis alle

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

m D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø

Læs mere