Om at være supervisor nogle råd til min kollega
|
|
- Johan Mathiasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUPERVISION 1363 Om at være supervisor nogle råd til min kollega Jan-Helge Larsen Supervision indeholder både en konkret hjælp til at håndtere den aktuelle patient og en hjælp til bevidst at kunne forholde sig til sin lægerolle og dermed lurer frygten for ikke at gøre det godt nok og dermed være en mindre god læge. Utryghed er således et grundvilkår i supervision. Derfor er det afgørende, at supervisionsmetoden og supervisor sikrer at de negative følelser ikke forstærkes og at kontoen i relation hele tiden holdes i positiv. Ved tidligt at kommentere ting lægen gør godt viser jeg lægen, at jeg ser positivt på, hvad han gør så kan hans indre dommer eller kontrollant slappe lidt af. Det vanskelige er at finde den balance mellem det støttende og det konfronterende (påpegende) som bedst fremmer lægens personlige og faglige vækst. BIOGRAFI: Forfatter er praktiserende læge i Gladsaxe , lektor i almen medicin, Københavns Universitet , medarrangør af Kalymnos-kurserne i konsultationsproces og videosupervision siden Kursusleder sammen med Helena G. Nielsen på DSAM s kursus for supervisorer for fase-3 amanuenser i FORFATTERS ADRESSE: Frederikkevej 20,1, 2900 Hellerup. jhl@dadlnet.dk Alle håndværksprægede fag kræver supervision, for at fagets praksis kan videregives, og den enkeltes praksis udvikles. Som supervisor må man først og fremmet være en dialogpartner, der kan anskue konsultationen og patient-læge-forholdet udefra. Ordet supervision har to betydninger: at overskue og at overvåge. Denne dobbelte betydning af ordet må jeg som supervisor være opmærksom på. Hvis min supervision får karakter af evaluering, presses lægen i retning af at præstere og behage supervisor, og han får ikke hjælp med sine egentlige problemer. Derfor er det et godt tegn på tillid, når supervisanden (den læge der ønsker vejledning) tager en problematisk eller»dårlig«konsultation med. Min opgave som supervisor bliver så at hjælpe lægen ved at tage udgangspunkt i det, han finder problematisk, og hjælpe ham til at finde sine styrker og nye måder at håndtere patienterne på. Når jeg selv går i supervision, er det for at blive dygtigere og klogere bare det ikke bliver ubehageligt eller afslører nogle ufordelagtige sider hos mig. Jeg har det altså dobbelt med at deltage i supervision en parallel til at gå i terapi. I supervision kommer jeg til at vise, hvordan jeg håndterer mine konsultationer, hvad jeg klarer godt og mindre godt. Det er selve tanken bag det at vise en eller flere kolleger, hvad jeg gør, men samtidig lurer frygten for ikke at gøre det godt nok og der-
2 1364 SUPERVISION med være en mindre god læge. Utryghed er således et grundvilkår i supervision. Hvordan forholder jeg mig som supervisor til dette dilemma? I forbindelse med at de kommende fase-3-amanuenser nu skal have supervision, afholdt DSAM et kursus for kommende supervisorer (1, 2). Under arbejdet med tilrettelæggelse og afholdelse af kurset blev det klart for mig, at denne viden burde komme ud til en større kreds af kolleger, fordi supervision finder sted i mange praksis, og god supervision er så afgørende for kollegernes faglige udvikling og trivsel. Helena Nielsen har beskrevet definitioner på supervision og udviklingen i Danmark (3). Jeg vil i denne artikel især tage udgangspunkt i mine egne erfaringer som supervisor. Hvad indebærer det at være supervisor for uddannelseslæger på vej mod praksis og for praktiserende læger? Hvad skal man kunne, og hvad skal man bidrage med? Hvorfor er supervision nødvendig og hvad kan den give? I konsultationen skal lægen både passe på patienten og på sig selv. Supervision kan hjælpe en med at analysere, hvad der foregår i konsultationen (4, 5): 1. konsultationsprocessen 2. det medicinsk faglige 3. patient-læge-forholdet Under konsultationen hører lægen ofte om patientens plagsomme og smertefulde oplevelser. Derved påvirkes lægen af patientens følelser, og det inducerer følelser i lægen. Nogle af patientens følelser kan skabe særlig kraftig resonans i lægen (6). Således opdager man under en supervision, hvordan lægen ofte overtager patientens følelser under konsultationen, så lægen der ellers havde det godt inden konsultationen bagefter kan føle sig irriteret, træt, magtesløs eller rumme andre negative følelser, som belaster og måske ubevidst overføres til den følgende patient. Under supervisionen opdager man også, at lægen ofte fokuserer på det, han ikke gjorde godt nok under konsultationen, noget der yderligere bidrager til den daglige belastning og oplevelse af træthed sidst på dagen en træthed og utilfredshed der med tiden kan blive mere permanent, give ulyst til arbejdet og ende i udbrændthed (7). Når man deltager i supervision, udvikles med tiden en indre supervisor dvs. en indre observatør, der kan hjælpe lægen til at se situationen i fugleperspektiv eller registrere egne følelser i situationen og overveje handlinger i forhold til dette (8). Den indre supervisor fungerer som en skjult ekstra hjælper for lægen. Sammen med sin indre observatør har lægen løbende mulighed for at reflektere over og diskutere situationen og sine handlemuligheder. Supervision er en slags frivillig kvalitetskontrol. Når man lader kollegerne kigge indenfor bag konsultationens lukkede dør, opdager man de fælles vilkår og rammer for arbejdet, men også muligheder for alternativer, så man får mulighed for at udvikle sig selv som instrument. Den fælles refleksion med kolleger bidrager til at forstå vilkårene for lægearbejdet og udvikle en faglig identitet, et fagligt vi, som hjælper en til at acceptere muligheder og begrænsninger. Fællesskabsfølelsen i det kollegiale samvær
3 SUPERVISION 1365 Fig. 1. 1:1-supervision. Foto: Jan-Helge Larsen. modvirker den ensomhedsfølelse og magtesløshed, som let kan bemægtige sig os, når vi kommer til kort i patientbehandlingen. De besværlige patienter eksempler på lægens reaktioner De patienter, som vi oplever som besværlige, kan blive gode lærere for os (9). Når vi tager mødet med disse patienter med til supervision, kan det blive særlig lærerigt. Når fx en patient irriterer mig, ikke vil følge mine råd eller jeg bliver træt, kan det være, fordi jeg bliver konfronteret med min magtesløshed. Mit grundlæggende ønske er at hjælpe. De fleste vælger at læse til læge af denne grund og har siden trænet praktisk og teoretisk i mange år (10). Denne hjælperlægerolle er blevet en central del af min selvforståelse og identitet. Men jeg er måske ikke bevidst om, hvor tæt forbundet jeg er med hjælperrollen. Netop i mødet med besværlige patienter kan det udefra set blive klart, at jeg har optaget hjælperrollen, så den er blevet en nærmest uadskillelig del af mig (introjektion (11, 12), og det er denne værdi, som den besværlige patient nu truer, fordi jeg føler, jeg kommer til kort. Når patienten giver udtryk for sine følelser af magtesløshed, kan jeg mærke, at mine indlærte (introjicerede) værdier, om at jeg skal kunne hjælpe (alle), kommer i konflikt med, hvad jeg faktisk kan i denne situation med patienten. Det er ubehageligt at indse dette nederlag, så jeg overfører (projicerer) det ubevidst på patienten, så han for mig fremstår som irriterende eller trættende (projektion (11, 12). Det er her supervisor og kolleger kan hjælpe mig ved at på-
4 1366 SUPERVISION pege, at problemet både består i, at patienten har det besværligt, og at mit ubehag stammer fra, at min rolle som hjælper bliver udfordret eller truet. Den besværlige patient truer altså mit selvbillede, når han fx siger: Det kan ikke være meningen, at jeg skal have det sådan her! De følelser patienten sender til lægen kaldes i den psykoanalytiske tradition for overføring, og de følelser som vækkes i lægen og som sendes tilbage til patienten, kaldes for modoverføring (9, 13). Men jeg kan også ubevidst håndtere mit ubehag ved besværlige patienter på andre måder end ved at projicere. Jeg kan blive konfluent (sammenflydende) (11, 12) med patienten og selv glide ind i fx at føle den samme magtesløshed som patienten, idet jeg tilsyneladende virker meget indlevende og giver patienten ret i hans opfattelse af situationens umulighed og lige så stille lide en fælles druknedød og fx ikke undersøge patienten relevant. Eller jeg kan føle, at det er for dårligt, at jeg ikke kan hjælpe ham og mere eller mindre åbent straffe mig selv for min faglige utilstrækkelighed (retrofleksion) (11, 12), fx: Hvis jeg ikke kan hjælpe dig kan jeg i hvert fald sygemelde dig. Under supervision kan lægen sammen med supervisor og kolleger undersøge de følelser, der er i spil i konsultationen. Derved kan man forhåbentlig forliges med sin lidt mindre universelle hjælperrolle, ud fra nogle mere bevidste valg om hvad rollen skal indeholde, fx at hvis jeg ikke kan hjælpe, kan jeg i det mindste høre på, ledsage og trøste patienten, og jeg kan opdage, at jeg selv er et meget virksomt lægemiddel (13). Denne undersøgelsesproces supervision indeholder derfor både en konkret hjælp til at håndtere den aktuelle patient og en hjælp til bevidst at kunne forholde sig til sin lægerolle. Forudsætningen for et godt resultat er, at klimaet i supervisionsgruppen er tilstrækkelig støttende og åbent til, at man tør være ærlig. Supervisionens rammer Når man skal supervisere, må man først aftale rammerne: tid og sted, hvad supervisionen skal dreje sig om og formålet med den, supervisionsmetode, tavshedspligt og at supervisionen betragtes som afsluttet, når tiden er gået. Supervisionens genstand og mål Supervisionens genstand er dialogen mellem patient og læge og læge-patient-forholdet. Det er særlig vigtigt, at lægen øger sin opmærksomhed på og træner, hvordan han undgår at afbryde patienten under konsultationens første del, patientens del (14). Desuden bør lægen være opmærksom på, hvordan han får etableret et godt forhold til patienten og får klargjort patientens forestillinger, frygt og forventninger. Ved konsultationens afslutning spørger lægen typisk sig selv og senere i supervisionsgruppen spørger han kollegerne: Fik patienten det han kom for? Kunne jeg have handlet anderledes? Hvorfor tog denne konsultation så lang tid? Hvad var det, der gik galt? Hvorfor føler jeg mig så træt, irriteret, uforløst osv.? Som man kan se, begynder supervisionen ofte med en del tvivl og negative følelser hos supervisanden. Derfor er det afgørende, at supervisionsmetoden og supervisor sikrer, at de negative følelser ikke forstærkes. Man må her skelne mel-
5 SUPERVISION 1367 lem lægens følelser i forhold til præstationen, og de følelser patienten satte i gang i lægen. De første går på, om kollegerne synes man er OK og gør sit arbejde godt nok, det andet på modoverføringen, dvs. alle de reaktioner lægen får i forhold til patienten (5, 15). 1:1-supervision Denne supervision vil typisk finde sted i forhold til en uddannelseslæge i almen praksis, som her vil blive benævnt»lægen«eller supervisanden. Supervisor er ældre og mere erfaren end supervisanden. Lægen vil være optaget af, om han gør det godt nok, og vil derfor være særlig opmærksom på, om supervisor kommer med kritik. Hvis supervisor kommer med nogle velmente råd, kan supervisionen let ende i, at lægen føler sig kritiseret og kontrolleret (16). Medvirkende til dette er, at han overfører en del af sin selvkritik til supervisor. Rent praktisk viser det sig ved, at lægen begynder at diskutere så bør supervisor vide, at han er gået over grænsen. Derfor må jeg som supervisor sørge for, at kontoen i vores relation hele tiden holdes i positiv (17). Hvordan gør jeg det, hvad er mine redskaber? Her må jeg tænke en parallel til konsultationsprocessen: Hvad fik ham til at vælge netop denne konsultation? Hvad er lægens tanker og overvejelser om den video (eller det bånd) han vil præsentere? Hvordan har han det med at vise den for mig (er der noget, der bekymrer ham)? Hvad vil han gerne have min hjælp til? Er der noget, han vil have, at jeg skal være specielt opmærksom på, fx afbrydelser og emneskift eller angst? Er der en bestemt sekvens, han vil vise mig? Vil det være OK, at jeg stopper båndet undervejs, når jeg synes, der er noget interessant? Og han må ligeledes stoppe båndet, hvis han vil kommentere. Selv må jeg overveje, om vores kontrakt er tilstrækkelig klar, og om jeg ser nogle individuelle vækstpotentialer hos lægen. Når disse spørgsmål og tidsrammen er afklarede, kan vi gå i gang. Som supervisor er det vigtigt, at jeg hurtigt finder og kommenterer nogle ting, lægen gør godt. I min iver efter at hjælpe kommer jeg nemlig alt for let til at hæfte mig ved det, lægen kunne have gjort bedre. Ved tidligt at kommentere ting lægen gør godt, fx at han virker venlig og imødekommende, har øjenkontakt med patienten, giver patienten lejlighed til at tale osv., viser jeg lægen, at jeg ser positivt på, hvad han gør så kan hans indre dommer eller kontrollant slappe lidt af. Også i det videre forløb må jeg hele tiden sørge for, at»kontoen«holdes i positiv det er forudsætningen for, at han kan tage det ind, jeg siger. Man kan sagtens få et godt udbytte af en supervision, der udelukkende består af ros. Også min måde at spørge på eller kommentere betyder noget for klimaet mellem os. Hvis jeg blot stiller spørgsmål af typen: Hvad tænkte du her? kan lægen føle, at jeg stiller spørgsmålstegn ved det han gør. Bag ethvert spørgsmål ligger der et skjult udsagn, som måske kunne opfattes som en skjult kritik, fx:»jeg synes
6 1368 SUPERVISION patienten her skulle have haft lejlighed til at tale færdig og ikke blive afbrudt af dig«. Derfor må jeg først komme med de positive udsagn, inden jeg stiller spørgsmål, fx: Patienten, en ældre kvinde, spørger lægen (L) om, hvad forhøjet blodtryk egentlig er, men supervisor (S) lægger mærke til, at hun ser den anden vej, da lægen begynder at forklare. S: Du forklarer det med blodtrykket rigtig fint. Er der noget du ville have gjort anderledes? L: Ikke noget særligt. S: Hvad tror du, hun tænker? L: Jeg lægger mærke til at hun ser bort. Jeg tror, hun er i gang med at forberede sit næste spørgsmål. Det havde jeg ikke lagt mærke til. Det vanskelige er at finde den balance mellem det støttende og det konfronterende (påpegende), som bedst fremmer lægens personlige og faglige vækst. Hvis lægen giver udtryk for, at han ønsker noget mere kritik, må supervisor starte med at spørge om der er noget han selv ville ønske, han havde gjort anderledes. Hvis lægen spørger til, hvad du ville have gjort, kan du svare fx: Hvis det var mig, ville jeg måske (på en god dag) have gjort Men pas på at du ikke siger for meget! Hvis lægen begynder at diskutere dit forslag, kan det være for at forsvare sig altså har han opfattet dit forslag som et angreb og kontoen må genoprettes. Derfor er det vigtigt at give sig tid til at evaluere supervisionen, inden man slutter. Fik lægen den hjælp, han ville have? Lægen må fremhæve en eller to ting, han tager med sig fra supervisionen (herunder én positiv), og han må give udtryk for, hvordan han har oplevet balancen i supervisionsprocessen. Til slut kan supervisor sige, hvad han tager med sig. 1:1-supervision kan være meget lærerig, fortrolig og intens, men supervisors samtidige rolle som arbejdsgiver indebærer et element af kontrol og dermed et øget krav om præstation fra uddannelseslægens side. Denne ufrihed i forholdet øger risikoen for, at supervisors velmente kommentarer kan opfattes som sårende eller krænkende (16). Men det kan også i supervisionen blive klart for supervisor, at uddannelseslægen har alvorlige faglige og kommunikative svagheder, som der må gøres noget ved. Gruppe-supervision RAMMER FOR SUPERVISIONEN Supervision i gruppe rummer mange fordele, bl.a. kan flere lære af hinanden og gruppens deltagere kan spejle sig i og støtte hinanden og opleve at være i en fælles udviklingsproces. Ved at se og høre hvad kollegerne gør, kan lægen indirekte erfare, om han gør det godt nok, og hvad vilkårene i almen praksis er, dvs. lægen får en realitetskorrektion. Og supervisionens fremhævelse af det positive er en god modvægt mod dagligdagens slidsomme oplevelse af, at man ganske ofte føler, at det her kunne man have gjort bedre (5). Når du skal supervisere en gruppe, kan du i god tid informere gruppen om spillereglerne: Hvem deltagerne er, navneliste med telefonnumre Tid og sted, kaffe og kage Foreløbigt program for de første sessioner
7 SUPERVISION 1369 Fig. 2. Gruppe-supervision. Foto: Jan-Helge Larsen. Litteratur, fx et par artikler om supervision Tavshedspligt Det er med til at mindske usikkerheden om hvad der skal foregå og give deltagerne mulighed for at gøre sig positive forestillinger og forventninger. Det første møde med gruppen relation og kontrakt En positiv relation er afgørende for at gruppen kan fungere. Hvordan forbereder jeg mig til det første møde? Jeg glæder mig til mit arbejde med gruppen ud fra tidligere positive erfaringer med grupper, men vil jeg gøre det godt nok denne gang? Måske overraskes jeg også af at opdage en vis modvilje mod endnu engang at skulle engagere mig i en ny gruppe fremmede mennesker. Hvad gør jeg for at overvinde de negative følelser? Hvad gør jeg for at modvirke min egen usikkerhed og angst for ikke at slå til? Jeg synes, det hjælper at tænke på, at deltagerne møder med en lignende ambivalens, på den ene side ønsket om at blive klogere og på den anden frygten for ikke at være gode nok. Derfor må jeg bevidst søge efter det positive i mødet og prøve at synes om dem. Hvis jeg ser deres lidt fraværende måde at komme til stede på som udtryk for, at de er usikre, har jeg meget lettere ved at møde dem med venlighed, omsorg og interesse. Og til min store glæde bliver min imødekommenhed oftest gengældt, fordi kollegerne mærker venligheden og kan slippe nogle af deres angstforestillinger. Omvendt kan mit ønske om at deltagerne skal blive dygtige opleves som et krav om præstation, som øger deltagernes angst, der kan
8 1370 SUPERVISION få dem til at reagere med modvilje og stække deres kreativitet og åbenhed. På det kognitive plan kan trygheden for den enkelte og dermed for gruppen sikres, ved at du selv er så tydelig som muligt og klargør rammerne for jeres første session, hvor I bare skal lære hinanden at kende. Det gælder programmet, arbejdstider, afbud, tavshedspligt, navnelister m.m. Formålet med præsentationen er, at både du selv og deltagerne får noget positivt ind på kontoen. Deltagerne må sige noget om deres forestillinger ved at følge dette kursusforløb: Har de nogle positive forventninger, og er der noget, de er bekymrede for fx ud fra dårlige erfaringer med lignende situationer? Til slut må hver deltager sige 3 ting, han er god til, samt 3 ting han gerne vil have hjælp til her i gruppen. Under denne proces er din opgave som supervisor at bidrage til trygheden ved at vise, at du ser og hører hver enkelt deltager og selvfølgelig også ved at du præsenterer dig selv og på den måde bliver tydelig og en model for gruppen, fx ved at fortælle om en situation, hvor du selv havde glæde af supervision. De 3 ting man vil have hjælp til, og de 3 ting man er god til, må du søge at sammenfatte i en kontrakt, hvorved du også viser, at du har hørt, hvad der er sagt, og vil tilbyde din hjælp. Når kontrakten er forhandlet på plads, kan både kursisten og du selv slappe af, og du kan i det fremtidige arbejde sammenholde denne første kontrakt med det videre arbejde i gruppen. Det kan bidrage til at gøre dit arbejde tydeligere og mere målrettet og dermed øge trygheden i gruppen. For mig som supervisor betyder præsentationen, at alle deltagerne træder ud af en slags anonymitet og bliver vedkommende, og vi får etableret en gensidig respekt. Som supervisor er det godt at tænke på gruppen som en organisme, hvor alle påvirkes, hvis en kollega fungerer dårligt og det skaber tryghed, hvis det lykkes mig at få vedkommende med i processen. Deltagerne kommer til at føle et gruppefællesskab og får en positiv holdning til mig som leder, så jeg kan slappe af og komme i gang med supervisionsarbejdet. Inden den første session afsluttes, skal to og gerne en i reserve melde sig til at have materiale med næste gang. Den første supervision valg af supervisionsmetode Jeg indleder hver af de efterfølgende supervisioner med en siden sidst-runde. Er der noget uafsluttet eller andre kommentarer? Er der noget akut, der presser sig på, fx klagesager eller samarbejdsproblemer? Hvem har video (bånd eller case) med? Supervisionsmetoden afhænger bl.a. af»materialet«: Balint-metoden egner sig bedst til en undersøgelse af det længerevarende lægepatient-forhold eller til de følelser, der er i spil i samarbejdsproblemer eller klagesager (13). Vinduesmetoden er en sikker metode til at blive fortrolig med grundprincipperne i video-supervision og fokuserer især på konsultationsprocessen (5). Bendix-metoden er mere levende og»her og nu«-orienteret, men supervisandens konto kan lettere risikere at gå i minus, især i en utrænet gruppe; den
9 SUPERVISION 1371 fokuserer på detaljer i dialogen mellem læge og patient (18). Reflekterende team-metoden giver større muligheder for kreativitet i mødet med patienten, men den kan være ganske krævende for supervisor og rummer større risiko for at nogen kan føle sig krænket (19). Metoderne fungerer forskelligt i forhold til at skabe tryghed eller liv og dynamik i gruppen. Spørgsmålet om valg af supervisionsmetode må altså afhænge af, hvad man finder frem til er det mest givende i forhold til netop denne læge eller denne gruppe af læger denne gang, og hvad man selv har det bedst med. Som supervisor må jeg arbejde på at få følelserne frem, fordi de udsiger noget centralt om læge-patient-forholdet. Over for supervisanden må jeg være støttende og kærlig, mens jeg over for kollegerne må være fast for at undgå krænkelser og for at skabe tryghed i gruppen. Husk også at du kan tage fejl. Hvis der opstår konflikter i forhold til supervisor, må jeg tage det som udtryk for, at der er behov i gruppen, som jeg ikke har set eller dækket godt nok. Når man overvejer hvilken supervisionsmetode, man skal vælge, og hvilke mål man stiler imod, må man yderligere tage hensyn til tre ting: At læger er forskellige i deres lægerolle: Nogle har svært ved at sætte grænser eller er bestemte, andre er rummelige eller kontrollerende, meget eller lidt empatiske, usikre eller meget styrende, tålmodige eller utålmodige, lyttende eller talende osv. At læger er forskellige mht. at kunne modtage supervision: Nogle føler sig trygge og kan næsten tage imod alt, hvad kollegerne siger og genfortælle det og bruge det; andre føler sig mere usikre og kan næsten ikke huske noget fra supervisionen, men er mest optaget af om det gik godt, at kollegerne ikke sagde for meget negativt osv. At problemstillinger i konsultationer og arbejdsvilkårene er forskellige, og at ikke alt kan optages på video. Inden supervisionen afsluttes, må man høre lægen, om han fik hjælp til det han ville, og hvordan han har det nu. Det afgørende er, om man kan og vil forholde sig nysgerrig og interesseret over for lægernes udbytte. Farerne ved supervision Ovenfor har jeg flere gange omtalt den udsathed og sårbarhed man føler, når man lader kollegerne se og høre på, hvad man gør. Man kommer i fokus og kommer derved i kontakt med sin indre dommer: gør jeg det godt nok? Alt for let kan kollegers eller supervisors velmente kommentarer og råd komme til at føles sårende eller krænkende, og det kan være svært at vide om man kommer til at overskride grænsen. Hvis grænsen overskrides, kan man føle sig skamfuld, og skammen får en til at tie, fordi det vil være endnu mere skamfuldt at fortælle om sin skam (20). Som supervisor kan jeg opdage, at jeg er ved at overskride grænsen, hvis lægen begynder at diskutere, andre gange må jeg lade mig lede af min egen følsomhed. En anden fare ved supervision består i, at lægen kommer i kontakt med følelser eller problemer, som har med lægens personlige liv at gøre, og supervisor i sin
10 1372 SUPERVISION iver efter at hjælpe risikerer at bevæge sig over i at blive terapeut. Det ligger uden for supervisionskontrakten, og supervisor må tydeliggøre dette og sørge for, at lægen får tilbud om relevant hjælp uden for supervisionen. Dette kræver dog megen finfølelse, for at lægen ikke skal føle sig afvist eller sygeliggjort og dermed krænket (21). Om at blive supervisor For at lære at supervisere må man selv have modtaget supervision. Man må have oplevet sin egen frygt for kollegernes kritik og sårbarhed over for deres og supervisors kommentarer. Som medlem af en supervisionsgruppe lærer man efterhånden kollegernes styrker og svagheder at kende, ser de samme temaer gentage sig og lærer af kollegernes elegante håndtering af svære situationer. Man lærer at se, hvordan en kollegas blinde pletter viser sig og forhåbentlig også om sine egne. Man lærer om hvordan patientens følelser sætter sig i lægen og får kollegerne til at reagere forskelligt. På denne måde kan man gradvist udvikle sin egen indre supervisor, som man kan konsultere, når man selv kommer ud for vanskeligheder i sine konsultationer, fx at udtrykke sin forståelse for patientens situation, når man overvældes af patientens følelser. Næste trin i oplæringen til supervisor består i på skift at supervisere én i gruppen, hvor en slags super-supervisor fokuserer på selve supervisionsarbejdet. Hvad får supervisor til at tage dette og ikke noget andet op i supervisionen? Opstår der en parallelproces mellem konsultationen og supervisionen, fx at den lange og uklare konsultation også fører til en lang supervision? Eller at en aggressiv patient får lægen til at føle sig krænket og at lægen så under supervisionen kommer til at føle sig krænket, når kollegerne begynder at diskutere eller at lægen afviser kolleger eller supervisor på en krænkende måde. På denne måde når deltagerne efterhånden frem til at blive hinandens nysgerrige, fordomsfrie og venligt interesserede dialogpartnere med en solid praktisk og teoretisk baggrund. Og med denne bagage skulle man være rimeligt rustet til at møde sin egen første supervisionsgruppe. Tak for kommentarer til Jørgen Nystrup, Helena Nielsen, Conny Svensson og Lene Malmstrøm. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Malinovsky J. Fremtiden banker på! Practicus 2006; 30: Krogh P. En anderledes udfordring supervisoruddannelse for praktiserende læger. Practicus 2007;31: Nielsen H. Supervision for praktiserende læger i Danmark. Månedsskr Prakt Lægegern 2007;85: Larsen J-H, Nystrup J, Risør O, Malmstrøm L. Supervision hvorfor? Ugeskr Læger 2005;167: Larsen J-H, Risør O, Nystrup J. Gruppesupervision af video. Månedsskr Prakt Lægegern 1997;75: Neighbour R. The inner consultation. London: MTP Press Ltd, Larsen J-H, Malmstrøm L. Lægen og den besværlige patient. Månedsskr Prakt Lægegern 2002;80: Risør T. Stud.Med. en rejse i en lægeuddannelses kultur. Diplomopgave. Institut for Almen Medicin, Aarhus Universitet, 1998.
11 12. Hostrup H. Gestaltterapi indføring i gestaltterapiens grundbegreber. København: Reitzel, Kaltoft S, Thorgaard L (red). Lægen som lægemiddel om læge-patient-forholdet. København: Månedsskr Prakt Lægegern Larsen J-H, Risør O, Putnam S. PRACTICAL: A Step-by-Step Model for Conducting the Consultation in General Practice. Family Practice 1997;14: Kaae BE. Først rose om supervision af praksisreservelæger. Månedsskr Prakt Lægegern 1997;75: Paulli E. Gruppesupervision efter Bendixmodellen. Personlig meddelelse, marts Andersen T. Reflekterende processer Samtaler og samtaler om samtalerne. København: Dansk psykologisk forlag, Kaufman G. Shame the power of caring. Vermont: Schenkman Books, Komplet referenceliste kan fås ved henvendelse til forfatteren, jhl@dadlnet.dk
Person-centrering brug kortene
Person-centrering brug kortene Jan-Helge Larsen, praktiserende læge, supervisor og fhv. Lektor Stine Lei Fredslund, praktiserende læge og supervisor Lægens kort: Kvittering Sammenfatning Patientens kort:
Læs mereSpil kort med din patient
Spil kort med din patient Ved Jan-Helge Larsen, praktiserende læge, supervisor og fhv. Lektor Torsten Fuglsang, praktiserende læge og supervisor Lægens kort: Kvittering Sammenfatning Patientens kort: Tanke
Læs mereSupervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereVideosupervision i ny indpakning
180 SUPERVISION Videosupervision i ny indpakning Carsten Albers En fortælling om 10 års arbejde. Denne artikel handler om en gruppes supervisionsarbejde gennem 10 år. De valgte, inspireret af videosupervisionskurserne
Læs mereFormål med undervisningen
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereSupervision af videooptagede samtaler
SUPERVISION 601 Supervision af videooptagede samtaler Jan-Helge Larsen, Ole Risør, Jørgen Nystrup & Charlotte Hedberg Erfaringer fra praktiserende lægers hverdag Videooptagede konsultationer kan være en
Læs mereSpil kort med din patient
Spil kort med din patient Ved Jan-Helge Larsen, praktiserende læge, supervisor og fhv. Lektor Torsten Fuglsang, praktiserende læge og supervisor Lægens kort: Kvittering Sammenfatning Patientens kort: Tanke
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.
DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor
BILAG 1 DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereLedelse af frivillige
Ledelse af frivillige V/ Rie Frilund Skårhøj D 26. april. Udfordringer Uklare forventninger til frivillige Lederes travlhed - administrative opgaver tager tiden (manager kontra leder) For få ressourcer
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor
BILAG 1 DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs mereTilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?
Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i
Læs mereSkrevet af. Hanne Pedersen
Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke
Læs mereGruppeterapi er en gruppe af mennesker, der er samlet for at arbejde med sig selv.
Gruppeterapi Gruppeterapi I denne artikel (5 sider) kan du læse om gruppeterapi. Du kan bl.a. læse om, hvad gruppeterapi er. Om hvordan gruppeterapien foregår, hvorfor en gruppe er velegnet til terapi,
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereFørskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen
Læs mereSådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt
Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereNFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK
30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare
Læs mereMentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010
Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mere21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.
PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs mereLedelse og fastholdelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse og fastholdelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde
Læs mereSocialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.
Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering
Læs mereSituationsbestemt coaching
Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereI den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende
I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet
Læs mereFastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven
Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse og kerneopgaven Vigtige principper
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereFra tabu til fagligt tema
Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereogså med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse
COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen
Læs merePraksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 2. Modul d. 12. oktober 2017 Dagens program 09.00 - - 12.00 Nedtrappende kommunikation: Verbal og nonverbal - at se bagom adfærden Øvelse i
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereJeg valgte ikke det gjorde min krop.
Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereCoaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE
Coaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE LENE FLENSBORG Erhvervspsykolog, partner i Organisation Fokus på leder- og talentudvikling
Læs mereSupervision af videooptagede samtaler
SUPERVISION 601 Supervision af videooptagede samtaler Jan-Helge Larsen, Ole Risør, Jørgen Nystrup & Charlotte Hedberg Erfaringer fra praktiserende lægers hverdag Videooptagede konsultationer kan være en
Læs mereNy på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer
Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken
Læs mereADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard
ADD Viden-Forståelse-Håndtering Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad ADD Viden Forståelse - Håndtering Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-5-5
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs merePAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?
PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller
Læs mereHvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs mereJeg jo ikke lige psykolog men
Jeg jo ikke lige psykolog men v/ Arbejds- og Organisationspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø:
Læs mereKonflikthåndtering. EnviNa. 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair
Konflikthåndtering EnviNa 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair Hvem er jeg? Udgivet 5 fagbøger og et spil Uddannet cand.mag i psykologi og kultur- og sprogmødestudier, projektleder,
Læs mereADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.
ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er
Læs mereAfdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET
SAMTALETRÆNING I TRIADER I TERAPI, RÅDGIVINING OG VEJLEDNING København og Aarhus 2016 Copyright Anders Dræby The State and University Library Aarhus University Aarhus University Scholarly Publishing DOI:
Læs mereDen Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere
Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer
Læs mereKommunikation. Kommunikation
Kommunikation Kommunikation I denne artikel (6 sider) kan du læse om 3 kommunikationsråd, åbenhed, tydelighed og grænsesætning, der er gode at have i tankerne i samværet med andre mennesker i mange forskellige
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereMetode til feedback i grupper
Metode til feedback i grupper 20.11.17 Hvordan skaber du en god og brugbar feedbackkultur i en hektisk hverdag? Her får du en metode, der klæder dine medarbejdere på til at arbejde struktureret med feedback,
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereFIT. Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback. Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018
FIT Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018 Om oplægsholder Faglig chef i TUBA - behandling og rådgivning til unge, der lider af senfølger
Læs mereVETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler
Læs mere'Supervisoruddannelsen'
Kreds Aarhus udbyder 'Supervisoruddannelsen' I foråret 2017 er det muligt at deltage i supervisoruddannelsen i Kreds Aarhus (se indhold og formelle krav nedenfor eller se mere på www.dp.dk). Det vil blive
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereHospitalsenheden VEST
Brugerrådsmøde d. 31. oktober 2016 Etiske refleksioner i et sengeafsnit Brugerrådet i 2017 www.regionmidtjylland.dk Program Velkomst v/ Ida og medformand Stig Hansen Etiske refleksioner i et sengeafsnit
Læs mereSaml brikkerne - forebyg trusler og vold
Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereFeedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk
Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk - en vejledning til vejledere Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive HR-afdelingen, uddannelse Med kritik kan du opnå noget,
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereFritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen
Læs mereSammenligningsrapport. til Kathryn Peterson, som samarbejder med Martin Gilmore
Sammenligningsrapport til Kathryn Peterson, som samarbejder med Gilmore 31.05.2016 Introduktion Et velfungerende team skal kunne mestre fem adfærdsmønstre: opbygge tillid, håndtere konflikter, opnå commitment,
Læs mereWorkshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.
Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.2013 Program 1) Formålet med workshoppen 2) Når forsvar støder sammen og
Læs mereReaktioner fra omgivelserne
Stammeworkshop, Vingsted september 2015 Hvem er jeg? Videoklip Stammen og skolebørn Nyt fra Nordisk stammekonference, Uppsala maj 14 Løsningsfokuseret systematisk samtale (- terapi) Stammen og sårbarhed
Læs mereStresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D
Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereMinRådgivningspartner
MinRådgivningspartner Individuel videobaseret supervision af sagsbehandleres samtaler med unge Hvad er MinRådgivningspartner? Min rådgivningspartner er et nyt redskab til direkte, videobaseret supervision
Læs mereFeedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation
Læs merePatientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører
Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst
Læs mereKOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ
KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ Lad mig starte med en forventningsafstemning Når du går i gang med at arbejde med dig selv, vil der før balance komme ubalance, selv om det ikke er sådan, de sælger det
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mere