Skoleudviklingsplan 2012

Transkript

1 Fjerritslev Skole Skoleudviklingsplan 2012 Februar 2012 Elo Nielsen Skoleleder 1

2 Indholdsfortegnelse: Fjerritslev skole - faktuelt s.3 Indledning - Det formelle grundlag for arbejdet. s. 4 Baggrund for den valgte fokus... s. 6 Hvor er vi forhold til arbejdet med skolens indsatsområder - status og mål... s. 9 Praksisgørelsen af de valgte fokuspunkter - Hvad gør vi?... s. 13 Evalueringsstatus - fik vi gjort det vi ville?... s. 17 Indsatsområder - skoleåret 2012/13 - den valgte fortsættelse.. s.18 Forhold, der fremadrettet skal drøftes og beskrives... s. 29 Afsluttende bemærkninger... s. 30 Bilag: Bilag 1: Udskolingsmodellen med tonede klasser - en ide i fortsat udvikling s. 31 Bilag 2: Ny udskolingsmodel er en succes.. s. 35 Bilag 3: Det fleksible Læringsrum - en udviklingsopgave i Folkeskolen... s. 37 Bilag 4: Handlingsplan for ledelsesteamets udvikling... s. 47 2

3 Fjerritslev Skole faktuelt: Skolen er normalt 2-sporet i grundskolen (0-6.kl.) og 4-sporet i overbygningen (7-9.kl). 10. klasse udbydes i et fælles projekt med Brovst Skole og i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne. Vi har specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt modtageundervisning. ca. 690 elever o Heraf 30 specialklasseelever 32 klasser o Heraf 4 specialklasser Skolen er fuldt afdelingsopdelt. Lærere underviser kun i egen afdeling. Alle afdelinger ledes i forhold til den daglige drift af en afdelingsleder. o SFO er en fuldgyldig afdeling i skolen 96 ansatte o 1 skoleleder o 4 afdelingsledere heraf: er en tillagt souscheffunktionen. er en SFO-leder o 55 lærere og børnehaveklasseledere o 12 pædagoger o 5 pædagogmedhjælpere o 2 sekretærer o 1 serviceleder o 4 servicemedarbejdere o 1 kantineleder o 1 kantinemedarbejder o 10rengøringsassistenter Skolen fysiske bygningsmasse er nyrenoveret i perioden Den er opbygget i 3 adskilte afdelinger - indskoling, mellemtrin og udskoling. o Desuden er der en nyere SFO-bygning o Administration og mødelokaler ligeledes nyrenoverede og indrettet i den oprindelige hovedbygning. 3

4 Indledning Skolens udviklingsplan skal betragtes som skolens bidrag til at dokumentere og evaluere egen praksis på baggrund af de mål skolen har sat sig. Dermed bliver udviklingsplanen også ledelsens redskab til styring af udviklingsarbejdet på egen skole. Formålet med arbejdet med skoleudviklingsplanen er: at kvalificere grundlaget for dokumentationen i kvalitetsrapporten at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; ledelse og bestyrelse at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder. operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner Grundlaget for arbejdet med skolens udviklingsplan 2012 er: Folkeskoleloven 4 Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Skolepolitikken arbejder med 6 temaer, der skal danne rammerne for skolernes arbejde. o Inklusion o Trivsel og læring o Skolens udvikling o Forældresamarbejde o Oplevelse af sammenhænge o De fysiske rammer Fjerritslev Skoles vision og værdigrundlag Fjerritslev Skole vil være en af de bedste skoler i landet. Dette skal kunne opleves ved, at alle elever dagligt glæder sig over sin skole. På Fjerritslev Skole tilbydes en undervisning, der sikrer alle vore elever den største grad af læring og udvikling. Dette sker ved, at skolen tager udgangspunkt i elevernes ressourcer og møder dem hvor de er. Skolen anerkender at elever lærer forskelligt og indretter sine undervisningstilbud herefter. Derfor er al samvær på Fjerritslev Skole præget af ligeværdighed og anerkendelse. Fjerritslev Skole skal desuden kunne opleves som en grøn og sund skole. Fjerritslev Skole anser det derfor værdifuldt at: o Alle børn og unge betragtes som hele mennesker. o Alle børn og unge oplever tryghed og nærhed i deres skoleliv. o Alle børn og unge mødes hvor de er i et inkluderende undervisningsmiljø. o Alle børn lærer mest muligt i løbet af deres skoletid. o Alle børn og unge udvikler ansvar for såvel sig selv som for fællesskabet. o Forældrene kan se sig selv som meget vigtige samarbejdspartnere i forhold til deres børns skoleliv. o Al undervisning og samvær bæres af ligeværdighed og demokrati. Man lærer ikke kun om demokrati men man lærer i et demokrati. o Al undervisning har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. o Sundhed i form af kost og motion har en tydelig og naturlig plads i skolelivet. o Al aktivitet på skolen er præget af en ansvarlig og miljørigtig tænkning.

5 Fjerritslev skoles bidrag til den kommunale kvalitetsrapport Fjerritslev Skoles skoleudviklingsplan 2010 Pga. skolestrukturprocessen frem mod beslutningen i 2011og den strukturelle usikkerhed, der blev skabt på denne baggrund blev Skoleudviklingsplan 2011 ikke udarbejdet. o Fjerritslev Skoles indsatsområder beskrevet i udviklingsplanen: Den gode undervisning - for alle Teamlæring Evaluering og dokumentation Det hele barn SFO Kost og motion o Arbejdet med udviklingsplanen indgår i skolens optik i en logisk sammenhæng i arbejdet med kvalitetsrapporten. o Arbejdet med skolens indsatsområder beskrives i teamenes årsplanlægning og følges op og evalueret gennem de to årlige teamudviklingssamtaler. Skoleudviklingsplanen er et arbejdsgrundlag, der vedvarende er i udvikling. Dog betragtes processen på Fjerritslev Skole fortsat i skoleårsrammer, hvorfor vi fortsat ønsker arbejdet med udviklingsplanen rykket længere fremad mod skoleårets afslutning, så der er et bedre grundlag for at evaluere skoleårets arbejde inden den næste udviklingsplan skal udarbejdes. 5

6 Baggrund for den valgte fokus. En argumentation for Fjerritslev Skoles valg af indsatser Folkeskolens store udfordring består i at skabe en undervisning, der lever op til lovens krav og sikrer alle elever den størst mulige grad af læring. Dette er hidtil ikke sket i tilstrækkelig grad! 20 % af en ungdomsårgang gennemfører fortsat ikke en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. I en kompleks og højteknologisk verden, hvor næsten alle jobs i stadig stigende grad bygger på uddannelsesbaserede kompetencer er dette store frafald et væsentligt problem for den enkelte, og det er et meget betydende problem for samfundet. Folkeskolen har en væsentlig del af ansvaret for denne situation. En stor del af de frafaldne unge har ofte ikke oplevet et succesfuldt skoleliv. De har tilhørt en gruppe på 15-20%, der i løbet af skoleårene mister glæden ved at lære og mister lysten til at være i skolen. Dette fremstår som konsekvens heraf tydeligst i skolens ældste klasser. De forstyrrer undervisningen, de forbereder sig ikke, de afleverer ikke deres opgaver, de kommer for sent eller de kommer slet ikke, og når de er der, reagerer de endnu mere destruktivt. Skolen har traditionelt blot vedvarende reageret med sanktioner og med eksklusion. Eleverne har tilbragt en stor del af deres skoleliv ude på gangen eller på inspektørens kontor. Der har været holdt et utal af møder om dem, med dem, og med deres forældre. De er forsøgt støttet gennem PPR og supplerende undervisning dog ofte i form af mere af det samme! De har ikke kunnet leve op til skolens forventninger de duede ikke! Disse elever har ikke gået i en ægte rummelig skole. En skole hvor begrebet rummelighed tager afsæt i en kvalitativ rummelighedsopfattelse, der tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og møder barnet med en anerkendende og inkluderende tilgang. Skolen formår ofte kun at skabe en undervisning, der har fokus på de umiddelbart fungerende 80% af eleverne, mens de skæve 20% ikke nås! Én lærer i én klasse i én time er stadig normen i skolen. Læreren tilrettelægger ofte en undervisning, der lever op kravene om høj faglig fokus. På papiret leveres således den undervisning, der kræves, men denne undervisning reproducerer blot de eksisterende sociale skel iblandt eleverne. Nogle de 80% forstår - og er umiddelbart en del af den leverede tænkning, mens andre de 20% blot sættes (yderligere) udenfor! Unge og grænsesøgende mennesker vil ikke sættes udenfor. De skaber derfor selv en skolevirkelighed og en skoleadfærd som de kan forholde sig til. De bringer sig i opposition til det etablerede system, og agerer med modstand mod skolens krav og fjerne mål. Der er behov for en anderledes tilgang til undervisningen og en anderledes organisering af denne. Der er behov for en undervisning der tager alle elever alvorligt, møder dem / henter dem og udfordrer dem, der hvor de er. Derfor har vi i flere år gennem vores værdiarbejde præciseret flg.: God undervisning er special undervisning! Det betyder, at undervisningen altid bør være rettet mod og tage udgangspunkt i den enkelte elev. Med rummelighed i et kvalitativt perspektiv menes, at der ved undervisningens tilrettelæggelse arbejdes med at kvalificere praksis, således at der i højere grad tages udgangspunkt i den enkelt elevs ressourcer gennem en anerkendende tilgang til barnet. Det er således Fjerritslev Skoles mål at fremstå mere inkluderende gennem udvikling af en undervisningspraksis, der møder det enkelte barn, hvor det er! Skolens flerårige arbejde med Den gode undervisning for alle, som hovedindsatsområde ser vi som en stærk og rettidig begyndelse i forhold til den stærke fokus på Inklusion, der nu italesættes. Fjerritslev Skole er en inkluderende skole, med tydelig opmærksomhed rettet mod egen undervisningspraksis således, at vi påtager os ansvaret for at skabe en skole, der møder det enkelte barn. 6

7 Inklusion er i vores perspektiv et markant anderledes forhold end rummelighed. Hvor den rummelige skole anlægger en vinkel, der blot tillader eleven at være i skolen men hele tiden arbejder på at tilpasse eleven til den eksisterende praksis, har den inkluderende skole den intention hele tiden at udvikle på egen undervisningspraksis, således at skolen kan møde det enkelte barn, der hvor hun er! Der pågår en vedholdende proces i teams, afdelinger og på skolen som helhed med henblik på at kvalificere praksis i undervisningsmiljøerne (der ikke kun er klasserummet ), således at alle medarbejdere på skolen kommer til den fælles erkendelse af / forståelse for, at Fjerritslev Skole laver god skole for alle vores elever. Ledelsesmæssigt understøttes denne proces aktivt gennem opbygning af andre organisationsmodeller og tiltag, der bl.a. udfordrer opfattelsen af klassen som den eneste undervisningsbærende enhed. Skolens udskolingsmodel med tonede klasser samt arbejdet med Det fleksible Læringsrum i indskolingen er eksempler herpå. (Dette arbejde beskrives senere). Udviklingsplanen har fortsat et flerårigt sigte, og den skal opleves som et element i en progressiv udvikling over tid. Udviklingsplanen indgår naturligt i teamenes årsplanlægning, således at indsatsområderne fra at være teoretiske hensigtserklæringer overgår til at være operationelle elementer, der tydeligt skal kunne opleves af børn og forældre. De hidtidige indsatsområder skal ses i et helhedsperspektiv, der samlet set understøtter skolens kerneydelse nemlig uddannelses- og dannelsesopgaven i forhold til det enkelte barn! Den gode undervisning for alle har været og er fortsat omdrejningspunktet og kan betragtes som et slags overordnet hovedindsatsområde de øvrige omtales tit som ben der understøtter hovedopgaven. Tusindbensmodellen Den gode undervisning faciliterer læring og udvikling! Den gode undervisning - for alle Læring og udvikling for alle Relationer Flex Fysisk miljø Teamlæring Evaluering Det hele barn Kost og motion Den gode undervisning for alle o Relations- og ressourceorienteret pædagogik / anerkendende pædagogik o Fleksibelt skema o Det fysiske miljø Teamlæring o Praksisarbejde i teams Evaluering og dokumentation o Elevplaner videreudvikles o Dokumentationsværktøjer udvikles Det hele barn o Udvidet samarbejde undervisning / fritid o Barneplan / elevplan i samarbejde o Skole / hjemsamarbejde Kost og motion 7

8 Arbejdet med den fortsatte udviklingsproces på skolen og ledelsens insisteren på det forandrede undervisningsmæssige fokus har i de tidligere år fyldt en del, og det blev af en del af personalet oplevet, som mange bolde i luften. Derfor besluttede vi for to år siden en ledelsesmæssig strategi, der bygger på tre centrale forhold: Tydelighed Forenkling Involvering Vi besluttede bl.a. i 2010 at blive LP-skole, og dermed lade LP-modellen blive et markant styringsog udviklingsredskab. Vi ser, at LP-modellen implicit forholder sig til skolens indsatsområder, samtidig med, at den skaber en fælles styret udviklingsproces, der leder hen imod Fjerritslev Skoles mål om at skabe Den gode undervisning - for alle! Vi har anskueliggjort tænkningen i Tragtmodellen. Arbejdet med LP-modellen på Fjerritslev Skole er nu et anerkendt fælles redskab, der indgår i lærernes og pædagogernes daglige opgaveløsning. Den gode undervisning for alle Relation orienteret pædagogik Fleksibel planlægning Teamlæring Evaluering og dokumentation Det hele barn Re FS TL E&D HB Forenkling Den gode undervisning for alle LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk analyse 8

9 Hvor er vi i skolens udvikling? - Status og Mål De senere års forandringer har udfordret arbejdspladsen, men de sidste års målrettede fokus på trivsel har båret frugt. En kulturforandringsproces er det en proces, der fordrer vedholdende fokus, og som kræver stor omtanke og empati fra alle parter i processen. Krav om forandringer medfører jo, at mangeartede arbejds- og samværsrutiner udfordres med mulig usikkerhed og utryghed til følge. I de netop gennemførte MUS-samtaler og i den netop udarbejdede APV 2011 tilkendegiver medarbejdergruppen tilfredshed med arbejdspladsen og stolthed i forhold til opgaveløsningen. Der eksisterer et stort ejerskab til afdelingernes forskellige udmøntninger heraf. Lærerfaglighed Lærerfagligheden og lærerens professionsidentitet udfordres løbende. Skolens mening er læring og udvikling for alle børn og unge. Det betyder at også Fjerritslev Skole har til opgave at skabe en undervisning, så dette kan ske. Skolen har i den forstand undervisningspligt! Læreren er i den forbindelse en nøgleperson, og defineringen af professionen er dermed vigtig. Lærerfaglighed indebærer som tidligere beskrevet naturligvis mere end blot evnen til faglig formidling. Lærerfaglig indebærer faglig / didaktisk kompetence, relationskompetence og ledelseskompetence. Det sidste skal naturligvis ses i forhold til opgaven med at lede lærings- og udviklingsprocesserne. Fjerritslev Skole arbejder ud fra en systemisk tænkning, og det er derfor indlysende, at processen med at klargøre og skabe ejerskab til en forandret / videreudviklet professionsidentitet hos den enkelte lærer ikke afsluttes over en nat. Denne proces har et længerevarende perspektiv indbygget. Men der arbejdes vedholdende hermed. Kvalitet Der er tidligere arbejdet med en nu afsluttet kvalitetsdefineringsproces med bred involvering fra alle omkring skolen. Her har man bl.a. forholdt sig til at konkretisere skolens vision og værdier. Processen er mundet ud i et fælles forklaringsord: Respekt, der efter diverse høringsdrøftelser i afdelingerne er godkendt i Skolebestyrelsen. Skolen har i denne proces skabt Respektens Dag den 3. torsdag i november. Respekt indgår som grundlag for alt arbejde og samvær i og omkring skolen. Respektens Dag skal hjælpe med at fastholde dette fokus! At møde eleverne hvor de er! Skolen har fra skoleåret 09/10 indført en ny klassedannelsesstrategi i overbygningen. Klassedannelsen sker ud fra mere involverende og forpligtende principper. Elever og forældre skal klart vide, hvad de får i deres udskolingsforløb på Fjerritslev skole. Men samtidig er vi meget tydelige på, hvad vi vil have af dem den fælles forpligtigelse. Der findes en tydelig beskrivelse af fire lidt forskellige klassetoninger, som eleverne kan ønske sig ind på. Toningerne har til hensigt at give alle elever mulighed for at opleve en undervisning, der i højere grad tager afsæt i den enkeltes ressourcer, samtidig med at det klart fremgår hvilke forventninger, skolen har til den enkelte elev. Forældrene er meget involveret i processen. Der foreligger nu god dokumentation for ordningens succes, der naturligvis danner grundlag for det videre arbejde i udskolingsafdelingen. Modellen tilpasses og justeres dog helt bevidst løbende. Det er efter vores opfattelse afgørende vigtigt hele tiden at udfordre lærergruppen, således, at også de kommende teams får et klart ejerskab til den nye praksis. Modellen opleves meget attraktiv også for andre skoler. Vi modtager ofte besøg fra skoler, der vil høre om vore erfaringer, ligesom vi er inviteret til at give oplæg på en KL-konference i april Vi er parallelt hermed i gang med at udvikle en organisationsmodel Det fleksible Læringsrum, der har fokus på en kvalitativ skoleudviklingsproces i indskolingsafdelingen. 9

10 Relationer og ressourcer Vi har forsøgt at sikre nærheden og relationen gennem en nærhedslogik der er båret af teamarbejdet, hvor alle lærere er med i et defineret team årgangsteamet. Der er på skolen i mange sammenhænge individuelt, i teamet og i fællesskab sat fokus på den anerkendende pædagogiske tilgang. Medarbejdere i SFO-afdelingen har gennemført icdp-uddannelsen, og det er hensigten at lærergruppen i indskolingsafdelingen i forbindelse med udviklingen af det fleksible læringsrum også gennemfører mindst modul 1. Teamene fordres i deres årsplanlægning at have forholdt sig til egen undervisningspraksis, og der er gennem de to årlige teamudviklingssamtaler sat fokus herpå. I forbindelse med medarbejderudviklingssamtalerne er temaet hver gang berørt. Andre organisationsformer / Fleksibelt skema På det overordnet organisatoriske plan er der således gjort adskillige tiltag med henblik på at udvikle / kvalificere undervisningspraksis. Vi har over flere år forsøgt at have fokus på og at skabe rammerne for fleksibel planlægning, let tilgængelige muligheder for skemaforandringer og holddannelsesarbejde. Mulighederne anvendes mere og mere, men med forskellig intensitet i det forskellige teams. Vi har talt meget om at være på øvebanen, afprøve mulighederne og gøre erfaringer i forhold til på længere sigt at kunne vælge at kvalificere undervisningen anderledes. Alle teams har øget fokus på mulighederne, men formelle og lidt stive arbejdstidsproblematikker gør udviklingsprocessen lidt tung. Vi tager i forbindelse med næste skoleår et nyt fleksibelt planlægningsredskab i brug - TrioFlex, der er et let tilgængeligt redskab, der kan anvendes af afdelinger og teams til hurtige forandringer og fleksibel planlægning. Redskabet holder styr på timeforbrug for lærere og elever på en overskuelig måde. Det fysiske miljø Fjerritslev Skole er nu 95% gennemrenoveret og fremtræder nu tidssvarende, attraktiv og imødekommende. Alle lokalerne er siden 1998 enten nybyggede eller renoverede. Senest er udskolingsafdeling, administrationen og mødefaciliteter gjort færdig. Der er opsat interaktive tavler i alle klasser i hele indskolings-, udskolings- og naturfagsområdet. Medarbejdergruppen sætter pris på forholdene, men også elevgruppen i særlig grad i udskolingen viser med deres meget ordentlige adfærd at de nyder de gode og fine omgivelser. Der findes ikke hærværk og stort set ingen uhensigtsmæssig adfærd i afdelingen. Området er i efteråret 2011 yderligere beriget med en elevkantine og der ansat uddannet personale, der hver dag serverer attraktive måltider til stor glæde for alle skolens elever. Vi indviede i 2007 en ny indskolingsafdeling. Teamlæring På Fjerritslev Skole er Teamet entydigt defineret som Årgangsteamet. Dette er i praksis en gruppe lærere og pædagoger, der er ansvarlige for undervisningen, samværet og udviklingen af arbejdet med 4 klasser. Man er kun teamlærer i et team og alle lærere er teamlærere! I den afdelingsopdelt skole underviser lærerne primært i eget team og sekundært i et af afdelingens andre team. Lærere i skolens kompetencecenter og i skolens mediatek kan som de eneste løse dobbeltopgaver og dermed også være tilknyttet et årgangsteam! Det har været hensigten fortsat at udvikle videre på og skabe det funktionelle, selvstyrende og lærende team. Der har i forbindelse med skoleårets planlægning været enighed mellem ledelse og medarbejderne om at udarbejde en beskrivelse af det selvstyrende teams opgaver og funktioner. Grundlaget er et værdipapir, der bygger på tillid og ansvar - og ikke på kontrol og optælling! Uddrag er medtaget nedenfor. Alle lærere er tildelt en pulje til samarbejde og udvikling på 155 timer. Alle lærere har i flere år fået udbetalt funktionsløn for deltagelse i selvstyrende teams. 10

11 Teamet skal arbejde med en praksisgørelse af Den gode undervisning med afsæt i den enkelte elev. Der skal afprøves forskellige organisationsformer, der understøtter undervisningens mål. Teamet skal arbejde med fortsat udvikling af evalueringsmetoder og handleplaner med henblik på at en udbygning af undervisningens kvalitet. Teamet er således et nøgleelement i kernearbejdet med undervisningen på Fjerritslev Skole. Arbejdet i teamet bygger på dialogen som redskab for læring og udvikling. Dialogen har principielt en anerkendende tilgang og det forudsættes at denne tilgang også danner grundlag for arbejdet med undervisningen og med eleverne. I teamet planlægges undervisningen. I teamet udvikles praksis. I teamet foregår den lærende dialog. I teamet udvikles skolen. I teamet udøves kollegial støtte Der afholdes mindst to gange årligt teamsamtaler (TUS) mellem det enkelte team og afdelingslederen. Her følges op på teamets valg og prioriteringer. De indgåede skoleakkorder understøtter ovenstående: Aftalerne sikrer lærernes råderum og ret til at disponere indenfor de udstukne rammer og mål. Aftalerne er rammeaftaler der bygger på lærernes evne til selv at planlægge og disponere. Opgaverne er derfor ikke detaljeret beskrevet, men bygger på tillid, fremadrettethed og vilje til at løse opgaverne! Evaluering og dokumentation: På Fjerritslev Skole arbejdes der fortsat med udvikling af elevplanerne. SMTTE-modellen var oprindeligt valgt som redskab i processen, men i det løbende udviklingsarbejde er der åbnet op for, at teamene kan vælge forskellige modeller, der tilgodeser hensigten med at skabe et godt dialog- og udviklingsredskab der involverer alle parter lærere, pædagoger, elever og forældre, og har som hensigt at kvalificere læringsarbejdet for det enkelte barn! Planerne opleves i stadig større grad som et element, der kvalificerer skole / hjemsamarbejdet. Eleverne involveres gennem elevsamtaler i stigende grad i udarbejdelsen. Der er dog stadig megen status i elevplanerne. Denne fokus skal flyttes og handlingsdelen skal sikres mere fylde. Der udarbejdes årligt to elevplaner, men den anden skal blot være en skriftlig opfølgning på den første og løbende sikre progressionen i arbejdet med elevernes læring. I alle afdelinger er man meget langt med at skabe sammenhæng i arbejdet med målsætning i forhold til trinmålene, evaluering sammen med eleverne, nationale tests, portefolio som dokumentation og udarbejdelse af elevplanen som forberedelse til skole / hjemsamtalerne. Det målrettede arbejde med dokumentation i forhold til elevernes læring har også stor fokus. Arbejdet med logbog og portefolio er blevet en fast del af arbejdet i indskolingsafdelingen og bruges i enkelte andre klasser. Mellemtrinet implementerer portefolio i næste skoleår. Udskolingsmodellen er grundigt evalueret og resultaterne er beskrevet på hjemmesiden. Dette er sket efter et fuldt gennemført forløb 8. og 9. årgang, der afsluttede skolegangen juni Der er gennemført subjektiv opsamling i afdelingen og blandt lærerne. Der er gennemført en grundig skriftlig evaluering blandt alle elever og forældre. Der er gennemført en sammenligning med de opnåede resultater til FSA. I forhold til skoleudviklingsprocessen evalueres løbende gennem dialogen denne finder primært sted ved de to årlige TUS! 11

12 Kost og motion I skolens værdisæt indgår sundhed som et betydningsfuldt indsatsområde. Skolen har tidligere tilbudt en forældrebetalt skolemadsordning bl.a. i samarbejde med bl.a. Superbrugsen i Fjerritslev. Denne ordning blev aldrig en stor succes. Efter en positiv prøveperiode faldt interessen markant, så det må erkendes at ordningen på trods af god kvalitet og relativt lav pris ikke blev nogen stor succes. Skolen har erkendt at der er behov for initiativer der muliggør at de unge selv kan vælge, hvis tilbuddet skal blive en succes Derfor blev det besluttet at etablere en egentlig kantine. Dette blev muliggjort i forbindelse med den gennemførte renovering, hvor der bl.a. er etableret køkkenfaciliteter. Der er ansat en kantineleder, der sidenhen er suppleret med en assistent. 1/ åbnede Café Pitstop i flotte lokaler og med et bredt og sundt madtilbud, der bl.a. omfatter flere ugentlige tilbud om varme retter. Eleverne i alle afdelinger har taget kantinen til sig - og der omsættes for ca. 4500,- om dagen. En omsætning af denne størrelse kan sikre, at økonomien balancerer. Ordningen er i januar evalueret blandt elever og personale ligesom skolebestyrelsen har forholdt sig til ordningen. Alle udtrykker stor tilfredshed. 12

13 Praksisgørelse Den gode undervisning - for alle.. eller Inklusion? - alt har til hensigt at skabe en skole der møder det enkelte barn, hvor det er! Derfor handler opgaven om at gøre ting på en anden måde! Når børn og unge ikke lykkes, må skolen handle anderledes - og fordomsfrit se på egen praksis! Fjerritslev Skole tager denne opgave på sig - og sætter fokus på praksis i alle skolens afdelinger:. Det er vigtigt at involvere forældrene i arbejdet gennem dialoger i klasse- og fællesmøder. Udskolingsmodellen med tonede klasser - se bilag 1 og 2 Hvis vi skal understøtte læring og udvikling hos alle elever, må vi behandle dem forskelligt. Retfærdighed er ikke at alle behandles ens! De unge går i klasser, hvor undervisningstilbuddet er forskelligt fra klasse til klasse. Timetallet er forskelligt og vægtes i respekt for de unges interesser og lyst til fordybelse. Der klasseplaceres i N: naturfaglige klasse, I: international klasse, K: kulturfaglig klasse og G: grundlæggende og lektiefri klasse. Modellen tager i øvrigt afsæt i simple teser: Tydelighed. o Forældre og unge skal vide, hvad de får! o Forældre og unge skal vide, hvad vi vil have! Involvering og indflydelse o Eleverne har reel indflydelse på egen skolevirkelighed o Klasseplacering sker efter megen dialog Det fleksible læringsrum - en fælles vej til læring og udvikling for alle. - se bilag 3 Hvis vi skal understøtte læring og udvikling hos alle elever, må vi behandle dem forskelligt. Retfærdighed er ikke at alle behandles ens! Vi er påbegyndt arbejdet med at skabe et helhedsorienteret tilbud på basis af et udvidet undervisningsbegreb. Processen sker med afsæt i et aktivt samarbejde mellem lærere og pædagoger, der hver for sig bringer deres forskellige fagligheder i spil med henblik på at skabe et nyt og fælles grundlag for børnenes læring og udvikling. Det fleksible læringsrum forventes være klar til brug 1/ Nedenfor fremhæves nøgleelementer fra projektbeskrivelsen. SKOLE betyder i Jammerbugt Kommune både undervisning og fritid. Skolepolitikken anlægger således allerede dette helhedssyn. I det fleksible læringsrum går alle børn i skole fra til Inden dette er der et morgenmodul i SFO fra kl til Efterfølgende er der SFO fra Et fælles læringsrum vil således involvere både skole og fritidsordning. Børnene er allerede i skolen i mange timer daglig. Det fleksible læringsrum sætter fælles fokus på hele barnets udvikling. Her udvikles et nyt og udvidet undervisningsbegreb. Det fleksible læringsrum er et inklusionsprojekt, der kan møde det enkelte barn og se barnet som en betydende del af fællesskabet. Undervisningen er ikke udelukkende årgangs- og klassebaseret men bygger også på fleksibel holddannelse på tværs. Organiseringen er således både båret af tryghed og af udfordringer. 13

14 Det fleksible læringsrum udfordrer læreres og pædagogers fagligheder for at skabe en ny tværfaglig forståelse. Barnets læring og udvikling understøttes målrettet af et tværprofessionelt samarbejde. Læreres og pædagogers fagligheder investeres målrettet i den fælles sag. Det fleksible læringsrum tager afsæt i både de faglige trinmål og i SFO ens målbeskrivelser. SFO i sammenhæng med det fleksible læringsrum - SFO-tilbuddet skal nytænkes! Når der skabes et mere helhedsorienteret, fleksibelt og bredere undervisningstilbud i tidsrummet udfordrer det rutinerne i SFO en. Er der brug for SFO i samme omfang og på sammen møde som tidligere? Nogle forældre vil måske tænke, at børnene ikke behøver SFO, da de alligevel ofte hentes tidligt? Denne logik gør sig formodentlig gældende i større og større omfang, jo ældre børnene i SFO bliver. Denne forestillede tendens kan kun imødegås, hvis der i yderligere omfang sættes fokus på kvaliteten i SFO-arbejdet. En sådan kvalitetsudviklingsproces vil blive en nødvendig konsekvens af etableringen af Det fleksible læringsrum. Der bør parallelt med udviklingen lægges op til en proces, der kan nydefinere opgaveløsningen i SFO! Forældreinvolvering I det flexible læringsrum vil samarbejdet med forældrene fylde mere. Der er en umiddelbar kontakt mellem fritidsdel og undervisningsdel. Kontakten over dagen fra morgen til aften er entydig. Forældrekontakten bliver stringent og klar. De samme voksne er med i arbejdet med barnet hen over dagen. Lærere og pædagoger udgør sammen et team, der arbejder med det enkelte barn. Vi er dog allerede godt i gang Holdddannelse på tværs i indskolingen. Organiseringen af undervisningen i 0.kl. og i 1.kl. bygger på et tæt samarbejde med tre lærere / bh.klasseledere, der dækker al undervisning i de fire klasser. Der arbejdes med holddannelser på tværs af årgangen - men også på tværs af 0. og 1. klasse. Denne praksis understøtter arbejdet med at møde det enkelte barn, hvor det er. Fagligt målrettede / læringslystne elever i bh.klassen kan involveres i undervisningen sammen med elever i 1. klasse, mens elever i 1.klasse der har behov for en mere legende tilgang til undervisningen eller behov for at arbejde målrettet med de personlige eller sociale kompetencer kan arbejde sammen med en bh.klasseleder om dette! Denne praksis forventes fortsat i 2.klasse og understøttes naturligvis af arbejdet i det fleksible læringsrum. Pusterum og trivselsbånd - en understøttede palet af muligheder. I vores inkluderende tænkning, er det nødvendigt at have mange strenge at spille på, hvis vi skal lykkes med at skabe læring og udvikling for alle. Klassen kan ikke være den eneste undervisningsbærende enhed i den inkluderende skole. Én lærer kan ikke altid respektfuldt håndtere / udfordre alle 27 elever i klassen. En tænkning om at der må flere lærere i klassen kan ses som én mulighed, men ikke som den eneste mulighed. Mindre hold med elever fra flere klasser kan også anvendes, ligesom aktiv forebyggende voksenstøtte i pauser eller mulighed for opsøgende samtaler og ro i kortere perioder, skal vi kunne håndtere. Derfor arbejder vi med et fysisk bemandet Pusterum, der kan træde til eller være til rådighed for elever og lærere over dagen. Der er lærere og pædagoger til rådighed i et Trivselsbånd hen over formiddagen - også i de lange pauser. 14

15 Redskaber som disse skal hurtigt kunne tages i brug og visiteres gennem afdelingslederen for vores spec.pæd. tilbud. Derfor har dette forhold stor bevågenhed og tænkes prioriteret yderligere i kommende skoleår. Teamlæringsprocessen Vores grundtese er, at undervisningen kvalificeres gennem et åbent og dialogbaseret teamsamarbejde. Den privatpraktiserende lærer er under afvikling, mens den teambaserede undervisning er i tydelig og anerkendt fremgang. Det er i det lærende team, at udviklingen sker. Derfor er ledelsen aktivt gået ind i dialogiske processer med de enkelte teams. Der gennemføres stadig to årlige TUS (Teamudviklingssamtaler), men vi har videreudviklet de dialogbaserede processer og opfundet TT-møderne (Temateammøder), hvor afdelingslederen går i dialog med det enkelte team om betydende forhold for undervisningen i afdelingen. F.eks. er Inklusionsbegrebet bragt til drøftelse. Hensigten er at understøtte det lærende team gennem nærvær og tydelighed. Kantineordningen - sundhed En tanke: Et måltid mad kan måske være bedre for læringsprocessen end en dankstime? Dette afprøver vi på forskellig vis. Som tidligere beskrevet er skolens nye kantine en bragende succes. God, sund mad og billige priser og et kompetent og opmærksomt personale har gjort, at kantinen bruges af alle rigtig mange af vore elever. Dette understøtter læringen! Vi har yderligere her i vinter taget initiativ til at afprøve et gratis morgenmadstilbud til vore ældste elever. Tilbuddet er nyt, men der er taget rigtig godt imod det. Dette understøtter læringen! Vore kantinetilbud skal udvikles yderligere. Ledelse på skolen - se bilag 4 Skolens kerneopgave er at sikre trivsel for alle børn og unge samt at etablere en undervisning, der faciliterer alle elevers læring og udvikling. Vi kan kun understøtte alle elevers udvikling, hvis vi behandler dem forskelligt! Denne kvalitetsudviklingsproces fordrer ledelse! Vi ved at ledelse gør en forskel. Ledelsen er meget opmærksomme på sin betydning i forhold til skolens opgaveløsning. Vi skal have fokus på at handle ude i lærer- og pædagoggruppen, men også have fokus på egen (ledelses)kompetenceudvikling. To ledere har afsluttet Diplom i ledelse - de øvrige er godt i gang! Ledelsesopgaven skal på Fjerritslev Skole have fokus på; teamlæring på alle niveauer herunder også samarbejdet mellem lærere og pædagoger relationsarbejde og udviklingen heraf undervisningens organisering Implementeringen af alle processer fordrer velovervejet, strategisk og god kommunikation. Tilrettelagte dialogiske processer Involvering af alle medarbejdergrupper og enkelte medarbejdere Ledelsesteamet anses for at være et væsentligt grundlag for udviklingsarbejdet. Ledelsesteamet skaber bedre ledelse end den enkelte leder selv kan præstere. Derfor skal der skabes klarhed og en entydig forståelse i forhold til: Lederrollen o Det personlige lederskab o Hvordan agerer vi i organisationen som systemisk tænkende ledere? Lederopgaven o Organisering af opgaveløsningen o Teamet som læringsforum o Teamet som sparringsforum 15

16 Arbejdet med LP-modellen. Vi ser LP-modellen ent godt afsæt for at håndtere den udfordring, som er beskrevet i vores udviklingsplan: nemlig at sikre trivsel, læring og udvikling for alle vore elever. LP-modellen er båret af mange af de forhold, som skolens udviklingsplan bygger på. LP-modellen arbejder med eller på grundlag af: Teamlæring teamet er bærende det er her udviklingen sker! Relations- og ressourceorienteret pædagogik er selve grundlaget! Klasserumsledelse redskab til at håndtere undervisningssituationerne Alle såvel lærere som elever trives bedre. Alle lærer mere alle bliver dygtigere. Modellen matcher således vore indsatsområder og understøtter dermed det vigtige arbejde. LP-modellen er et redskab, der skaber forenkling og klarhed i arbejdet 3-årig tydelig proces Klart beskrevet teamlæringsforløb Konsulentbistand i forhold til opgaven Nødvendigt uddannelsesforløb for nøglepersoner inden opstart Fælles pædagogisk / didaktisk udviklingsproces Fælles sprog Evidensbaseret vi ved det virker Vi ved hvad vi skal, og vi får gennem LP-arbejdet hjælp til det! 16

17 Evalueringsstatus - Fik vi gjort det vi ville? Den gode undervisning - for alle Relationer Flex Fysisk miljø Teamlæring Evaluering Det hele barn Kost og motion Ja, det gjorde vi vist I det store og hele konstateres det i evalueringsprocessen at målene i Skoleudviklingsplan 2010 er nået: LP-arbejdet er anerkendt og opleves funktionelt og brugbart. Den fleksible planlægning anvendes overalt i skolen i større eller mindr grad. der er taget målrettede initiativer, til at gøre tænkningen brugbar. Det fysiske miljø er optimeret. Fjerritslev Skole er en flot og tidssvarende skole. De næste indsatser må gælde udenomsarealer og legepladser, der trænger til opmærksomhed. Teamlæringsprocessen kører, og teamets betydning er anerkendt. Nogle steder begynder lærerne at indgå i dialog om egen undervisning på baggrund af kollegiale observationer. Evaluering og dokumentation fylder mere og mere. der er udarbejdet flowplaner, der involverer mangeartede forhold - også test i arbejdet med elevplaner som forberedelse til dialog med forældrene. Eleverne involveres aktivt i arbejdet. Portefoliopædagogikken er efterhånden ret udbredt. Arbejdet med Det hele barn er anerkendt - samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel er under aktiv udvikling jf. Det fleksible læringsrum. Kost og motion er blevet en tydelig del af skolens dagligdag. - jf. kantinebeskrivelsen. Generel sundhed skal have et højere fokus - f.eks. gennem målrettede motionsaktiviteter. Vores nye mål for skoleåret 12/13 Fjerritslev Skole har aktivt og målrettet fat i gode og kvalitative skoleudviklingsprocesser, som skal fastholdes. Samtidig prioriteres overskueligheden i mål- og handleplanerne for det kommende års arbejde fortsat. Derfor har vi nedskrevet det fortsatte målsætningsarbejde til 3 områder: Den gode undervisning - for alle o Fortsat udvikling af vore praksisprioriteringer i afdelingerne. o Naturfagsundervisning o Internationalisering o IT Teamlæring o Teamene skal yderligere udvikle vejen mod at være ægte lærende teams. Sundhed o Sunde børn i trivsel lærer bedst o Vi skal turde prioritere! Nedenstående målbeskrivelser og handleplaner er resultatet af en grundig og involverende proces, der satte fokus på Kvalitet i undervisningen og diskuterede behovet for, og nødvendigheden af at udfordre og vedligeholde udviklingsprocesser i skolen. Alt er gennemarbejdet i ledelsen, drøftet i Koordinationsudvalget og behandlet i Pædagogisk Råd. 17

18 Indsatsområder 2012/13 Indskolingen/SFO Udvikling af lærer- og pædagogrollen Inklusion Målbeskrivelse Relationskompetencer Klasserumledeles Positiv ressourcefokusering Den gode undervisning for alle, hvor det enkelte barn tilgodeses Dannelse, uddannelse og udvikling af den enkelte elev Handleplan Alle ansatte skal klædes på (AKT, SPB, LP, ICDP osv.) til at løfte den inkluderende opgave i skolen via uddannelse/kurser. ICDP og LP er den faktor der udvikler lærerens og pædagogens relationskompetencer. Relationen kommer før læringen! De ansatte uddannes (erhverver ledelsesværktøjer) til at lede en klasse/gruppe på en udviklende, konstruktiv og hensigtsmæssig måde. Der er fokus mod inklusionen, strukturen, organiseringen og evalueringen af undervisningen, hvorfor der også udarbejdes årsplaner, handleplan og aktivitetsplaner i både SFO og indskoling. Der arbejdes i teamet med adfærdsledelse, undervisningsledelse og læringsledelse gennem LPmodellen. Indblik i elevernes kognitive udvikling, bevidsthed om stilladsering af eleverne samt elevernes nærmeste udviklingszone så ALLE elever bringes på højde med deres egne potentialer (faglige, sociale og personlige). Der tages afsæt i elevernes kompetencer og allerede erhvervede færdigheder, så undervisningen dermed bærer præg af en ressourcefokuseret og anerkende tilgang til barnet. Efteruddannelse, kurser o. l kan medvirke til de ansatte udvikler egne kompetencer og potentialer således, at der skabes en undervisning der udfordre, udvikler og uddanner eleverne. 18

19 Det flexible læringsrum Målbeskrivelse Fleksible skemaer Holddannelser Flere-lærer-ordning Fleksibel undervisningsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningenligeværdighed Udvikling af den enkelte elevs faglige, personlig og sociale kompetencer og potentialer-rundt om hele barnet! Udnyttelse af faggruppernes forskellige kompetencer og fremmelse af potentialer Handleplan Udvidet skoledag, hvor lærere og pædagoger i fællesskab danner en helhed for og med eleverne. Lærer og pædagoger arbejder og samarbejder ligeværdige dog ikke som jævnbyrdige i forhold til opgaveløsningen i fht. undervisningen. Skemalægning med åbne skemaer med evt. parallellægninger for dermed at øge mulighederne for holddannelser vandret og lodret i afdelingen. Flere-lærerordningen (eks klasse, skoleåret 2011/12) vil øge mulighederne for dette, samt for at tilrettelægge, planlægge og gennemføre en anderledes og udfordrende undervisning og fritid med udnyttelse af det fysiske rum i BÅDE skole og SFO. Undervisningen foregår ikke nødvendigvis i klasseværelset men også i skolen/sfoens andre rum (både ude og inde). Alle byder ind i og omkring undervisningen. Der forsøges at inddrage krop, bevægelse og natur (DGI) i de situationer det er muligt samt relevant. Anderledes indretning af klasseværelserne samt afdelingen/sfoen, så det dermed tilgodeser elevernes forskellige forudsætninger, præferencer og behov (maksimal læring, udvikling og dannelse). Læringsmiljøet tilpasser sig til eleverne og IKKE omvendt 19

20 Lærer og pædagogsamarbejde Målbeskrivelse Rundt om det hele barn Helhedstænkning Pædagogen ind i undervisningen Brug af kompetencerne på tværs Fælles fokus og sprog Fællesskab Handleplan Fælles fokuspunkter (fagligt, socialt og personlig)t. Pædagogerne deltager i alle teammøder (planlægning/teknik), hvor fælles udviklingsmål, faglig udvikling, social og personlig dannelse af den enkelte elev drøftes. Teamet følger klassen/eleven gennem hele indskolings- og SFOtid, så der dermed sikres helhed, konstruktivitet og kontinuerlighed. Samarbejdet skaber helheden for og med barnet. Barnet binder lærer og pædagogerne sammen! Det løbende samarbejde giver indblik og indsigt i hinandens kompetencer og potentialer, hvilket øger muligheder for kvalitet i undervisningen samt den gode undervisning for og med alle elever. Ved at skabe et fælles sprog (alle uddannes indenfor ICDP og LP i både skole og SFO) mindskes misforståelser og fejlfortolkninger i og omkring opgaveløsningen. Forskellighederne bruges dynamisk í en udviklingsproces, hvor lærer og pædagoger løbende afholder fælles møder og pædagogiske arrangementer, så der dermed skabes mening, forståelse, motivation, sammenhæng og fællesskab. 20