Skoleudviklingsplan 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleudviklingsplan 2012"

Transkript

1 Fjerritslev Skole Skoleudviklingsplan 2012 Februar 2012 Elo Nielsen Skoleleder 1

2 Indholdsfortegnelse: Fjerritslev skole - faktuelt s.3 Indledning - Det formelle grundlag for arbejdet. s. 4 Baggrund for den valgte fokus... s. 6 Hvor er vi forhold til arbejdet med skolens indsatsområder - status og mål... s. 9 Praksisgørelsen af de valgte fokuspunkter - Hvad gør vi?... s. 13 Evalueringsstatus - fik vi gjort det vi ville?... s. 17 Indsatsområder - skoleåret 2012/13 - den valgte fortsættelse.. s.18 Forhold, der fremadrettet skal drøftes og beskrives... s. 29 Afsluttende bemærkninger... s. 30 Bilag: Bilag 1: Udskolingsmodellen med tonede klasser - en ide i fortsat udvikling s. 31 Bilag 2: Ny udskolingsmodel er en succes.. s. 35 Bilag 3: Det fleksible Læringsrum - en udviklingsopgave i Folkeskolen... s. 37 Bilag 4: Handlingsplan for ledelsesteamets udvikling... s. 47 2

3 Fjerritslev Skole faktuelt: Skolen er normalt 2-sporet i grundskolen (0-6.kl.) og 4-sporet i overbygningen (7-9.kl). 10. klasse udbydes i et fælles projekt med Brovst Skole og i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne. Vi har specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt modtageundervisning. ca. 690 elever o Heraf 30 specialklasseelever 32 klasser o Heraf 4 specialklasser Skolen er fuldt afdelingsopdelt. Lærere underviser kun i egen afdeling. Alle afdelinger ledes i forhold til den daglige drift af en afdelingsleder. o SFO er en fuldgyldig afdeling i skolen 96 ansatte o 1 skoleleder o 4 afdelingsledere heraf: er en tillagt souscheffunktionen. er en SFO-leder o 55 lærere og børnehaveklasseledere o 12 pædagoger o 5 pædagogmedhjælpere o 2 sekretærer o 1 serviceleder o 4 servicemedarbejdere o 1 kantineleder o 1 kantinemedarbejder o 10rengøringsassistenter Skolen fysiske bygningsmasse er nyrenoveret i perioden Den er opbygget i 3 adskilte afdelinger - indskoling, mellemtrin og udskoling. o Desuden er der en nyere SFO-bygning o Administration og mødelokaler ligeledes nyrenoverede og indrettet i den oprindelige hovedbygning. 3

4 Indledning Skolens udviklingsplan skal betragtes som skolens bidrag til at dokumentere og evaluere egen praksis på baggrund af de mål skolen har sat sig. Dermed bliver udviklingsplanen også ledelsens redskab til styring af udviklingsarbejdet på egen skole. Formålet med arbejdet med skoleudviklingsplanen er: at kvalificere grundlaget for dokumentationen i kvalitetsrapporten at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; ledelse og bestyrelse at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder. operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner Grundlaget for arbejdet med skolens udviklingsplan 2012 er: Folkeskoleloven 4 Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Skolepolitikken arbejder med 6 temaer, der skal danne rammerne for skolernes arbejde. o Inklusion o Trivsel og læring o Skolens udvikling o Forældresamarbejde o Oplevelse af sammenhænge o De fysiske rammer Fjerritslev Skoles vision og værdigrundlag Fjerritslev Skole vil være en af de bedste skoler i landet. Dette skal kunne opleves ved, at alle elever dagligt glæder sig over sin skole. På Fjerritslev Skole tilbydes en undervisning, der sikrer alle vore elever den største grad af læring og udvikling. Dette sker ved, at skolen tager udgangspunkt i elevernes ressourcer og møder dem hvor de er. Skolen anerkender at elever lærer forskelligt og indretter sine undervisningstilbud herefter. Derfor er al samvær på Fjerritslev Skole præget af ligeværdighed og anerkendelse. Fjerritslev Skole skal desuden kunne opleves som en grøn og sund skole. Fjerritslev Skole anser det derfor værdifuldt at: o Alle børn og unge betragtes som hele mennesker. o Alle børn og unge oplever tryghed og nærhed i deres skoleliv. o Alle børn og unge mødes hvor de er i et inkluderende undervisningsmiljø. o Alle børn lærer mest muligt i løbet af deres skoletid. o Alle børn og unge udvikler ansvar for såvel sig selv som for fællesskabet. o Forældrene kan se sig selv som meget vigtige samarbejdspartnere i forhold til deres børns skoleliv. o Al undervisning og samvær bæres af ligeværdighed og demokrati. Man lærer ikke kun om demokrati men man lærer i et demokrati. o Al undervisning har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. o Sundhed i form af kost og motion har en tydelig og naturlig plads i skolelivet. o Al aktivitet på skolen er præget af en ansvarlig og miljørigtig tænkning.

5 Fjerritslev skoles bidrag til den kommunale kvalitetsrapport Fjerritslev Skoles skoleudviklingsplan 2010 Pga. skolestrukturprocessen frem mod beslutningen i 2011og den strukturelle usikkerhed, der blev skabt på denne baggrund blev Skoleudviklingsplan 2011 ikke udarbejdet. o Fjerritslev Skoles indsatsområder beskrevet i udviklingsplanen: Den gode undervisning - for alle Teamlæring Evaluering og dokumentation Det hele barn SFO Kost og motion o Arbejdet med udviklingsplanen indgår i skolens optik i en logisk sammenhæng i arbejdet med kvalitetsrapporten. o Arbejdet med skolens indsatsområder beskrives i teamenes årsplanlægning og følges op og evalueret gennem de to årlige teamudviklingssamtaler. Skoleudviklingsplanen er et arbejdsgrundlag, der vedvarende er i udvikling. Dog betragtes processen på Fjerritslev Skole fortsat i skoleårsrammer, hvorfor vi fortsat ønsker arbejdet med udviklingsplanen rykket længere fremad mod skoleårets afslutning, så der er et bedre grundlag for at evaluere skoleårets arbejde inden den næste udviklingsplan skal udarbejdes. 5

6 Baggrund for den valgte fokus. En argumentation for Fjerritslev Skoles valg af indsatser Folkeskolens store udfordring består i at skabe en undervisning, der lever op til lovens krav og sikrer alle elever den størst mulige grad af læring. Dette er hidtil ikke sket i tilstrækkelig grad! 20 % af en ungdomsårgang gennemfører fortsat ikke en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. I en kompleks og højteknologisk verden, hvor næsten alle jobs i stadig stigende grad bygger på uddannelsesbaserede kompetencer er dette store frafald et væsentligt problem for den enkelte, og det er et meget betydende problem for samfundet. Folkeskolen har en væsentlig del af ansvaret for denne situation. En stor del af de frafaldne unge har ofte ikke oplevet et succesfuldt skoleliv. De har tilhørt en gruppe på 15-20%, der i løbet af skoleårene mister glæden ved at lære og mister lysten til at være i skolen. Dette fremstår som konsekvens heraf tydeligst i skolens ældste klasser. De forstyrrer undervisningen, de forbereder sig ikke, de afleverer ikke deres opgaver, de kommer for sent eller de kommer slet ikke, og når de er der, reagerer de endnu mere destruktivt. Skolen har traditionelt blot vedvarende reageret med sanktioner og med eksklusion. Eleverne har tilbragt en stor del af deres skoleliv ude på gangen eller på inspektørens kontor. Der har været holdt et utal af møder om dem, med dem, og med deres forældre. De er forsøgt støttet gennem PPR og supplerende undervisning dog ofte i form af mere af det samme! De har ikke kunnet leve op til skolens forventninger de duede ikke! Disse elever har ikke gået i en ægte rummelig skole. En skole hvor begrebet rummelighed tager afsæt i en kvalitativ rummelighedsopfattelse, der tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og møder barnet med en anerkendende og inkluderende tilgang. Skolen formår ofte kun at skabe en undervisning, der har fokus på de umiddelbart fungerende 80% af eleverne, mens de skæve 20% ikke nås! Én lærer i én klasse i én time er stadig normen i skolen. Læreren tilrettelægger ofte en undervisning, der lever op kravene om høj faglig fokus. På papiret leveres således den undervisning, der kræves, men denne undervisning reproducerer blot de eksisterende sociale skel iblandt eleverne. Nogle de 80% forstår - og er umiddelbart en del af den leverede tænkning, mens andre de 20% blot sættes (yderligere) udenfor! Unge og grænsesøgende mennesker vil ikke sættes udenfor. De skaber derfor selv en skolevirkelighed og en skoleadfærd som de kan forholde sig til. De bringer sig i opposition til det etablerede system, og agerer med modstand mod skolens krav og fjerne mål. Der er behov for en anderledes tilgang til undervisningen og en anderledes organisering af denne. Der er behov for en undervisning der tager alle elever alvorligt, møder dem / henter dem og udfordrer dem, der hvor de er. Derfor har vi i flere år gennem vores værdiarbejde præciseret flg.: God undervisning er special undervisning! Det betyder, at undervisningen altid bør være rettet mod og tage udgangspunkt i den enkelte elev. Med rummelighed i et kvalitativt perspektiv menes, at der ved undervisningens tilrettelæggelse arbejdes med at kvalificere praksis, således at der i højere grad tages udgangspunkt i den enkelt elevs ressourcer gennem en anerkendende tilgang til barnet. Det er således Fjerritslev Skoles mål at fremstå mere inkluderende gennem udvikling af en undervisningspraksis, der møder det enkelte barn, hvor det er! Skolens flerårige arbejde med Den gode undervisning for alle, som hovedindsatsområde ser vi som en stærk og rettidig begyndelse i forhold til den stærke fokus på Inklusion, der nu italesættes. Fjerritslev Skole er en inkluderende skole, med tydelig opmærksomhed rettet mod egen undervisningspraksis således, at vi påtager os ansvaret for at skabe en skole, der møder det enkelte barn. 6

7 Inklusion er i vores perspektiv et markant anderledes forhold end rummelighed. Hvor den rummelige skole anlægger en vinkel, der blot tillader eleven at være i skolen men hele tiden arbejder på at tilpasse eleven til den eksisterende praksis, har den inkluderende skole den intention hele tiden at udvikle på egen undervisningspraksis, således at skolen kan møde det enkelte barn, der hvor hun er! Der pågår en vedholdende proces i teams, afdelinger og på skolen som helhed med henblik på at kvalificere praksis i undervisningsmiljøerne (der ikke kun er klasserummet ), således at alle medarbejdere på skolen kommer til den fælles erkendelse af / forståelse for, at Fjerritslev Skole laver god skole for alle vores elever. Ledelsesmæssigt understøttes denne proces aktivt gennem opbygning af andre organisationsmodeller og tiltag, der bl.a. udfordrer opfattelsen af klassen som den eneste undervisningsbærende enhed. Skolens udskolingsmodel med tonede klasser samt arbejdet med Det fleksible Læringsrum i indskolingen er eksempler herpå. (Dette arbejde beskrives senere). Udviklingsplanen har fortsat et flerårigt sigte, og den skal opleves som et element i en progressiv udvikling over tid. Udviklingsplanen indgår naturligt i teamenes årsplanlægning, således at indsatsområderne fra at være teoretiske hensigtserklæringer overgår til at være operationelle elementer, der tydeligt skal kunne opleves af børn og forældre. De hidtidige indsatsområder skal ses i et helhedsperspektiv, der samlet set understøtter skolens kerneydelse nemlig uddannelses- og dannelsesopgaven i forhold til det enkelte barn! Den gode undervisning for alle har været og er fortsat omdrejningspunktet og kan betragtes som et slags overordnet hovedindsatsområde de øvrige omtales tit som ben der understøtter hovedopgaven. Tusindbensmodellen Den gode undervisning faciliterer læring og udvikling! Den gode undervisning - for alle Læring og udvikling for alle Relationer Flex Fysisk miljø Teamlæring Evaluering Det hele barn Kost og motion Den gode undervisning for alle o Relations- og ressourceorienteret pædagogik / anerkendende pædagogik o Fleksibelt skema o Det fysiske miljø Teamlæring o Praksisarbejde i teams Evaluering og dokumentation o Elevplaner videreudvikles o Dokumentationsværktøjer udvikles Det hele barn o Udvidet samarbejde undervisning / fritid o Barneplan / elevplan i samarbejde o Skole / hjemsamarbejde Kost og motion 7

8 Arbejdet med den fortsatte udviklingsproces på skolen og ledelsens insisteren på det forandrede undervisningsmæssige fokus har i de tidligere år fyldt en del, og det blev af en del af personalet oplevet, som mange bolde i luften. Derfor besluttede vi for to år siden en ledelsesmæssig strategi, der bygger på tre centrale forhold: Tydelighed Forenkling Involvering Vi besluttede bl.a. i 2010 at blive LP-skole, og dermed lade LP-modellen blive et markant styringsog udviklingsredskab. Vi ser, at LP-modellen implicit forholder sig til skolens indsatsområder, samtidig med, at den skaber en fælles styret udviklingsproces, der leder hen imod Fjerritslev Skoles mål om at skabe Den gode undervisning - for alle! Vi har anskueliggjort tænkningen i Tragtmodellen. Arbejdet med LP-modellen på Fjerritslev Skole er nu et anerkendt fælles redskab, der indgår i lærernes og pædagogernes daglige opgaveløsning. Den gode undervisning for alle Relation orienteret pædagogik Fleksibel planlægning Teamlæring Evaluering og dokumentation Det hele barn Re FS TL E&D HB Forenkling Den gode undervisning for alle LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk analyse 8

9 Hvor er vi i skolens udvikling? - Status og Mål De senere års forandringer har udfordret arbejdspladsen, men de sidste års målrettede fokus på trivsel har båret frugt. En kulturforandringsproces er det en proces, der fordrer vedholdende fokus, og som kræver stor omtanke og empati fra alle parter i processen. Krav om forandringer medfører jo, at mangeartede arbejds- og samværsrutiner udfordres med mulig usikkerhed og utryghed til følge. I de netop gennemførte MUS-samtaler og i den netop udarbejdede APV 2011 tilkendegiver medarbejdergruppen tilfredshed med arbejdspladsen og stolthed i forhold til opgaveløsningen. Der eksisterer et stort ejerskab til afdelingernes forskellige udmøntninger heraf. Lærerfaglighed Lærerfagligheden og lærerens professionsidentitet udfordres løbende. Skolens mening er læring og udvikling for alle børn og unge. Det betyder at også Fjerritslev Skole har til opgave at skabe en undervisning, så dette kan ske. Skolen har i den forstand undervisningspligt! Læreren er i den forbindelse en nøgleperson, og defineringen af professionen er dermed vigtig. Lærerfaglighed indebærer som tidligere beskrevet naturligvis mere end blot evnen til faglig formidling. Lærerfaglig indebærer faglig / didaktisk kompetence, relationskompetence og ledelseskompetence. Det sidste skal naturligvis ses i forhold til opgaven med at lede lærings- og udviklingsprocesserne. Fjerritslev Skole arbejder ud fra en systemisk tænkning, og det er derfor indlysende, at processen med at klargøre og skabe ejerskab til en forandret / videreudviklet professionsidentitet hos den enkelte lærer ikke afsluttes over en nat. Denne proces har et længerevarende perspektiv indbygget. Men der arbejdes vedholdende hermed. Kvalitet Der er tidligere arbejdet med en nu afsluttet kvalitetsdefineringsproces med bred involvering fra alle omkring skolen. Her har man bl.a. forholdt sig til at konkretisere skolens vision og værdier. Processen er mundet ud i et fælles forklaringsord: Respekt, der efter diverse høringsdrøftelser i afdelingerne er godkendt i Skolebestyrelsen. Skolen har i denne proces skabt Respektens Dag den 3. torsdag i november. Respekt indgår som grundlag for alt arbejde og samvær i og omkring skolen. Respektens Dag skal hjælpe med at fastholde dette fokus! At møde eleverne hvor de er! Skolen har fra skoleåret 09/10 indført en ny klassedannelsesstrategi i overbygningen. Klassedannelsen sker ud fra mere involverende og forpligtende principper. Elever og forældre skal klart vide, hvad de får i deres udskolingsforløb på Fjerritslev skole. Men samtidig er vi meget tydelige på, hvad vi vil have af dem den fælles forpligtigelse. Der findes en tydelig beskrivelse af fire lidt forskellige klassetoninger, som eleverne kan ønske sig ind på. Toningerne har til hensigt at give alle elever mulighed for at opleve en undervisning, der i højere grad tager afsæt i den enkeltes ressourcer, samtidig med at det klart fremgår hvilke forventninger, skolen har til den enkelte elev. Forældrene er meget involveret i processen. Der foreligger nu god dokumentation for ordningens succes, der naturligvis danner grundlag for det videre arbejde i udskolingsafdelingen. Modellen tilpasses og justeres dog helt bevidst løbende. Det er efter vores opfattelse afgørende vigtigt hele tiden at udfordre lærergruppen, således, at også de kommende teams får et klart ejerskab til den nye praksis. Modellen opleves meget attraktiv også for andre skoler. Vi modtager ofte besøg fra skoler, der vil høre om vore erfaringer, ligesom vi er inviteret til at give oplæg på en KL-konference i april Vi er parallelt hermed i gang med at udvikle en organisationsmodel Det fleksible Læringsrum, der har fokus på en kvalitativ skoleudviklingsproces i indskolingsafdelingen. 9

10 Relationer og ressourcer Vi har forsøgt at sikre nærheden og relationen gennem en nærhedslogik der er båret af teamarbejdet, hvor alle lærere er med i et defineret team årgangsteamet. Der er på skolen i mange sammenhænge individuelt, i teamet og i fællesskab sat fokus på den anerkendende pædagogiske tilgang. Medarbejdere i SFO-afdelingen har gennemført icdp-uddannelsen, og det er hensigten at lærergruppen i indskolingsafdelingen i forbindelse med udviklingen af det fleksible læringsrum også gennemfører mindst modul 1. Teamene fordres i deres årsplanlægning at have forholdt sig til egen undervisningspraksis, og der er gennem de to årlige teamudviklingssamtaler sat fokus herpå. I forbindelse med medarbejderudviklingssamtalerne er temaet hver gang berørt. Andre organisationsformer / Fleksibelt skema På det overordnet organisatoriske plan er der således gjort adskillige tiltag med henblik på at udvikle / kvalificere undervisningspraksis. Vi har over flere år forsøgt at have fokus på og at skabe rammerne for fleksibel planlægning, let tilgængelige muligheder for skemaforandringer og holddannelsesarbejde. Mulighederne anvendes mere og mere, men med forskellig intensitet i det forskellige teams. Vi har talt meget om at være på øvebanen, afprøve mulighederne og gøre erfaringer i forhold til på længere sigt at kunne vælge at kvalificere undervisningen anderledes. Alle teams har øget fokus på mulighederne, men formelle og lidt stive arbejdstidsproblematikker gør udviklingsprocessen lidt tung. Vi tager i forbindelse med næste skoleår et nyt fleksibelt planlægningsredskab i brug - TrioFlex, der er et let tilgængeligt redskab, der kan anvendes af afdelinger og teams til hurtige forandringer og fleksibel planlægning. Redskabet holder styr på timeforbrug for lærere og elever på en overskuelig måde. Det fysiske miljø Fjerritslev Skole er nu 95% gennemrenoveret og fremtræder nu tidssvarende, attraktiv og imødekommende. Alle lokalerne er siden 1998 enten nybyggede eller renoverede. Senest er udskolingsafdeling, administrationen og mødefaciliteter gjort færdig. Der er opsat interaktive tavler i alle klasser i hele indskolings-, udskolings- og naturfagsområdet. Medarbejdergruppen sætter pris på forholdene, men også elevgruppen i særlig grad i udskolingen viser med deres meget ordentlige adfærd at de nyder de gode og fine omgivelser. Der findes ikke hærværk og stort set ingen uhensigtsmæssig adfærd i afdelingen. Området er i efteråret 2011 yderligere beriget med en elevkantine og der ansat uddannet personale, der hver dag serverer attraktive måltider til stor glæde for alle skolens elever. Vi indviede i 2007 en ny indskolingsafdeling. Teamlæring På Fjerritslev Skole er Teamet entydigt defineret som Årgangsteamet. Dette er i praksis en gruppe lærere og pædagoger, der er ansvarlige for undervisningen, samværet og udviklingen af arbejdet med 4 klasser. Man er kun teamlærer i et team og alle lærere er teamlærere! I den afdelingsopdelt skole underviser lærerne primært i eget team og sekundært i et af afdelingens andre team. Lærere i skolens kompetencecenter og i skolens mediatek kan som de eneste løse dobbeltopgaver og dermed også være tilknyttet et årgangsteam! Det har været hensigten fortsat at udvikle videre på og skabe det funktionelle, selvstyrende og lærende team. Der har i forbindelse med skoleårets planlægning været enighed mellem ledelse og medarbejderne om at udarbejde en beskrivelse af det selvstyrende teams opgaver og funktioner. Grundlaget er et værdipapir, der bygger på tillid og ansvar - og ikke på kontrol og optælling! Uddrag er medtaget nedenfor. Alle lærere er tildelt en pulje til samarbejde og udvikling på 155 timer. Alle lærere har i flere år fået udbetalt funktionsløn for deltagelse i selvstyrende teams. 10

11 Teamet skal arbejde med en praksisgørelse af Den gode undervisning med afsæt i den enkelte elev. Der skal afprøves forskellige organisationsformer, der understøtter undervisningens mål. Teamet skal arbejde med fortsat udvikling af evalueringsmetoder og handleplaner med henblik på at en udbygning af undervisningens kvalitet. Teamet er således et nøgleelement i kernearbejdet med undervisningen på Fjerritslev Skole. Arbejdet i teamet bygger på dialogen som redskab for læring og udvikling. Dialogen har principielt en anerkendende tilgang og det forudsættes at denne tilgang også danner grundlag for arbejdet med undervisningen og med eleverne. I teamet planlægges undervisningen. I teamet udvikles praksis. I teamet foregår den lærende dialog. I teamet udvikles skolen. I teamet udøves kollegial støtte Der afholdes mindst to gange årligt teamsamtaler (TUS) mellem det enkelte team og afdelingslederen. Her følges op på teamets valg og prioriteringer. De indgåede skoleakkorder understøtter ovenstående: Aftalerne sikrer lærernes råderum og ret til at disponere indenfor de udstukne rammer og mål. Aftalerne er rammeaftaler der bygger på lærernes evne til selv at planlægge og disponere. Opgaverne er derfor ikke detaljeret beskrevet, men bygger på tillid, fremadrettethed og vilje til at løse opgaverne! Evaluering og dokumentation: På Fjerritslev Skole arbejdes der fortsat med udvikling af elevplanerne. SMTTE-modellen var oprindeligt valgt som redskab i processen, men i det løbende udviklingsarbejde er der åbnet op for, at teamene kan vælge forskellige modeller, der tilgodeser hensigten med at skabe et godt dialog- og udviklingsredskab der involverer alle parter lærere, pædagoger, elever og forældre, og har som hensigt at kvalificere læringsarbejdet for det enkelte barn! Planerne opleves i stadig større grad som et element, der kvalificerer skole / hjemsamarbejdet. Eleverne involveres gennem elevsamtaler i stigende grad i udarbejdelsen. Der er dog stadig megen status i elevplanerne. Denne fokus skal flyttes og handlingsdelen skal sikres mere fylde. Der udarbejdes årligt to elevplaner, men den anden skal blot være en skriftlig opfølgning på den første og løbende sikre progressionen i arbejdet med elevernes læring. I alle afdelinger er man meget langt med at skabe sammenhæng i arbejdet med målsætning i forhold til trinmålene, evaluering sammen med eleverne, nationale tests, portefolio som dokumentation og udarbejdelse af elevplanen som forberedelse til skole / hjemsamtalerne. Det målrettede arbejde med dokumentation i forhold til elevernes læring har også stor fokus. Arbejdet med logbog og portefolio er blevet en fast del af arbejdet i indskolingsafdelingen og bruges i enkelte andre klasser. Mellemtrinet implementerer portefolio i næste skoleår. Udskolingsmodellen er grundigt evalueret og resultaterne er beskrevet på hjemmesiden. Dette er sket efter et fuldt gennemført forløb 8. og 9. årgang, der afsluttede skolegangen juni Der er gennemført subjektiv opsamling i afdelingen og blandt lærerne. Der er gennemført en grundig skriftlig evaluering blandt alle elever og forældre. Der er gennemført en sammenligning med de opnåede resultater til FSA. I forhold til skoleudviklingsprocessen evalueres løbende gennem dialogen denne finder primært sted ved de to årlige TUS! 11

12 Kost og motion I skolens værdisæt indgår sundhed som et betydningsfuldt indsatsområde. Skolen har tidligere tilbudt en forældrebetalt skolemadsordning bl.a. i samarbejde med bl.a. Superbrugsen i Fjerritslev. Denne ordning blev aldrig en stor succes. Efter en positiv prøveperiode faldt interessen markant, så det må erkendes at ordningen på trods af god kvalitet og relativt lav pris ikke blev nogen stor succes. Skolen har erkendt at der er behov for initiativer der muliggør at de unge selv kan vælge, hvis tilbuddet skal blive en succes Derfor blev det besluttet at etablere en egentlig kantine. Dette blev muliggjort i forbindelse med den gennemførte renovering, hvor der bl.a. er etableret køkkenfaciliteter. Der er ansat en kantineleder, der sidenhen er suppleret med en assistent. 1/ åbnede Café Pitstop i flotte lokaler og med et bredt og sundt madtilbud, der bl.a. omfatter flere ugentlige tilbud om varme retter. Eleverne i alle afdelinger har taget kantinen til sig - og der omsættes for ca. 4500,- om dagen. En omsætning af denne størrelse kan sikre, at økonomien balancerer. Ordningen er i januar evalueret blandt elever og personale ligesom skolebestyrelsen har forholdt sig til ordningen. Alle udtrykker stor tilfredshed. 12

13 Praksisgørelse Den gode undervisning - for alle.. eller Inklusion? - alt har til hensigt at skabe en skole der møder det enkelte barn, hvor det er! Derfor handler opgaven om at gøre ting på en anden måde! Når børn og unge ikke lykkes, må skolen handle anderledes - og fordomsfrit se på egen praksis! Fjerritslev Skole tager denne opgave på sig - og sætter fokus på praksis i alle skolens afdelinger:. Det er vigtigt at involvere forældrene i arbejdet gennem dialoger i klasse- og fællesmøder. Udskolingsmodellen med tonede klasser - se bilag 1 og 2 Hvis vi skal understøtte læring og udvikling hos alle elever, må vi behandle dem forskelligt. Retfærdighed er ikke at alle behandles ens! De unge går i klasser, hvor undervisningstilbuddet er forskelligt fra klasse til klasse. Timetallet er forskelligt og vægtes i respekt for de unges interesser og lyst til fordybelse. Der klasseplaceres i N: naturfaglige klasse, I: international klasse, K: kulturfaglig klasse og G: grundlæggende og lektiefri klasse. Modellen tager i øvrigt afsæt i simple teser: Tydelighed. o Forældre og unge skal vide, hvad de får! o Forældre og unge skal vide, hvad vi vil have! Involvering og indflydelse o Eleverne har reel indflydelse på egen skolevirkelighed o Klasseplacering sker efter megen dialog Det fleksible læringsrum - en fælles vej til læring og udvikling for alle. - se bilag 3 Hvis vi skal understøtte læring og udvikling hos alle elever, må vi behandle dem forskelligt. Retfærdighed er ikke at alle behandles ens! Vi er påbegyndt arbejdet med at skabe et helhedsorienteret tilbud på basis af et udvidet undervisningsbegreb. Processen sker med afsæt i et aktivt samarbejde mellem lærere og pædagoger, der hver for sig bringer deres forskellige fagligheder i spil med henblik på at skabe et nyt og fælles grundlag for børnenes læring og udvikling. Det fleksible læringsrum forventes være klar til brug 1/ Nedenfor fremhæves nøgleelementer fra projektbeskrivelsen. SKOLE betyder i Jammerbugt Kommune både undervisning og fritid. Skolepolitikken anlægger således allerede dette helhedssyn. I det fleksible læringsrum går alle børn i skole fra til Inden dette er der et morgenmodul i SFO fra kl til Efterfølgende er der SFO fra Et fælles læringsrum vil således involvere både skole og fritidsordning. Børnene er allerede i skolen i mange timer daglig. Det fleksible læringsrum sætter fælles fokus på hele barnets udvikling. Her udvikles et nyt og udvidet undervisningsbegreb. Det fleksible læringsrum er et inklusionsprojekt, der kan møde det enkelte barn og se barnet som en betydende del af fællesskabet. Undervisningen er ikke udelukkende årgangs- og klassebaseret men bygger også på fleksibel holddannelse på tværs. Organiseringen er således både båret af tryghed og af udfordringer. 13

14 Det fleksible læringsrum udfordrer læreres og pædagogers fagligheder for at skabe en ny tværfaglig forståelse. Barnets læring og udvikling understøttes målrettet af et tværprofessionelt samarbejde. Læreres og pædagogers fagligheder investeres målrettet i den fælles sag. Det fleksible læringsrum tager afsæt i både de faglige trinmål og i SFO ens målbeskrivelser. SFO i sammenhæng med det fleksible læringsrum - SFO-tilbuddet skal nytænkes! Når der skabes et mere helhedsorienteret, fleksibelt og bredere undervisningstilbud i tidsrummet udfordrer det rutinerne i SFO en. Er der brug for SFO i samme omfang og på sammen møde som tidligere? Nogle forældre vil måske tænke, at børnene ikke behøver SFO, da de alligevel ofte hentes tidligt? Denne logik gør sig formodentlig gældende i større og større omfang, jo ældre børnene i SFO bliver. Denne forestillede tendens kan kun imødegås, hvis der i yderligere omfang sættes fokus på kvaliteten i SFO-arbejdet. En sådan kvalitetsudviklingsproces vil blive en nødvendig konsekvens af etableringen af Det fleksible læringsrum. Der bør parallelt med udviklingen lægges op til en proces, der kan nydefinere opgaveløsningen i SFO! Forældreinvolvering I det flexible læringsrum vil samarbejdet med forældrene fylde mere. Der er en umiddelbar kontakt mellem fritidsdel og undervisningsdel. Kontakten over dagen fra morgen til aften er entydig. Forældrekontakten bliver stringent og klar. De samme voksne er med i arbejdet med barnet hen over dagen. Lærere og pædagoger udgør sammen et team, der arbejder med det enkelte barn. Vi er dog allerede godt i gang Holdddannelse på tværs i indskolingen. Organiseringen af undervisningen i 0.kl. og i 1.kl. bygger på et tæt samarbejde med tre lærere / bh.klasseledere, der dækker al undervisning i de fire klasser. Der arbejdes med holddannelser på tværs af årgangen - men også på tværs af 0. og 1. klasse. Denne praksis understøtter arbejdet med at møde det enkelte barn, hvor det er. Fagligt målrettede / læringslystne elever i bh.klassen kan involveres i undervisningen sammen med elever i 1. klasse, mens elever i 1.klasse der har behov for en mere legende tilgang til undervisningen eller behov for at arbejde målrettet med de personlige eller sociale kompetencer kan arbejde sammen med en bh.klasseleder om dette! Denne praksis forventes fortsat i 2.klasse og understøttes naturligvis af arbejdet i det fleksible læringsrum. Pusterum og trivselsbånd - en understøttede palet af muligheder. I vores inkluderende tænkning, er det nødvendigt at have mange strenge at spille på, hvis vi skal lykkes med at skabe læring og udvikling for alle. Klassen kan ikke være den eneste undervisningsbærende enhed i den inkluderende skole. Én lærer kan ikke altid respektfuldt håndtere / udfordre alle 27 elever i klassen. En tænkning om at der må flere lærere i klassen kan ses som én mulighed, men ikke som den eneste mulighed. Mindre hold med elever fra flere klasser kan også anvendes, ligesom aktiv forebyggende voksenstøtte i pauser eller mulighed for opsøgende samtaler og ro i kortere perioder, skal vi kunne håndtere. Derfor arbejder vi med et fysisk bemandet Pusterum, der kan træde til eller være til rådighed for elever og lærere over dagen. Der er lærere og pædagoger til rådighed i et Trivselsbånd hen over formiddagen - også i de lange pauser. 14

15 Redskaber som disse skal hurtigt kunne tages i brug og visiteres gennem afdelingslederen for vores spec.pæd. tilbud. Derfor har dette forhold stor bevågenhed og tænkes prioriteret yderligere i kommende skoleår. Teamlæringsprocessen Vores grundtese er, at undervisningen kvalificeres gennem et åbent og dialogbaseret teamsamarbejde. Den privatpraktiserende lærer er under afvikling, mens den teambaserede undervisning er i tydelig og anerkendt fremgang. Det er i det lærende team, at udviklingen sker. Derfor er ledelsen aktivt gået ind i dialogiske processer med de enkelte teams. Der gennemføres stadig to årlige TUS (Teamudviklingssamtaler), men vi har videreudviklet de dialogbaserede processer og opfundet TT-møderne (Temateammøder), hvor afdelingslederen går i dialog med det enkelte team om betydende forhold for undervisningen i afdelingen. F.eks. er Inklusionsbegrebet bragt til drøftelse. Hensigten er at understøtte det lærende team gennem nærvær og tydelighed. Kantineordningen - sundhed En tanke: Et måltid mad kan måske være bedre for læringsprocessen end en dankstime? Dette afprøver vi på forskellig vis. Som tidligere beskrevet er skolens nye kantine en bragende succes. God, sund mad og billige priser og et kompetent og opmærksomt personale har gjort, at kantinen bruges af alle rigtig mange af vore elever. Dette understøtter læringen! Vi har yderligere her i vinter taget initiativ til at afprøve et gratis morgenmadstilbud til vore ældste elever. Tilbuddet er nyt, men der er taget rigtig godt imod det. Dette understøtter læringen! Vore kantinetilbud skal udvikles yderligere. Ledelse på skolen - se bilag 4 Skolens kerneopgave er at sikre trivsel for alle børn og unge samt at etablere en undervisning, der faciliterer alle elevers læring og udvikling. Vi kan kun understøtte alle elevers udvikling, hvis vi behandler dem forskelligt! Denne kvalitetsudviklingsproces fordrer ledelse! Vi ved at ledelse gør en forskel. Ledelsen er meget opmærksomme på sin betydning i forhold til skolens opgaveløsning. Vi skal have fokus på at handle ude i lærer- og pædagoggruppen, men også have fokus på egen (ledelses)kompetenceudvikling. To ledere har afsluttet Diplom i ledelse - de øvrige er godt i gang! Ledelsesopgaven skal på Fjerritslev Skole have fokus på; teamlæring på alle niveauer herunder også samarbejdet mellem lærere og pædagoger relationsarbejde og udviklingen heraf undervisningens organisering Implementeringen af alle processer fordrer velovervejet, strategisk og god kommunikation. Tilrettelagte dialogiske processer Involvering af alle medarbejdergrupper og enkelte medarbejdere Ledelsesteamet anses for at være et væsentligt grundlag for udviklingsarbejdet. Ledelsesteamet skaber bedre ledelse end den enkelte leder selv kan præstere. Derfor skal der skabes klarhed og en entydig forståelse i forhold til: Lederrollen o Det personlige lederskab o Hvordan agerer vi i organisationen som systemisk tænkende ledere? Lederopgaven o Organisering af opgaveløsningen o Teamet som læringsforum o Teamet som sparringsforum 15

16 Arbejdet med LP-modellen. Vi ser LP-modellen ent godt afsæt for at håndtere den udfordring, som er beskrevet i vores udviklingsplan: nemlig at sikre trivsel, læring og udvikling for alle vore elever. LP-modellen er båret af mange af de forhold, som skolens udviklingsplan bygger på. LP-modellen arbejder med eller på grundlag af: Teamlæring teamet er bærende det er her udviklingen sker! Relations- og ressourceorienteret pædagogik er selve grundlaget! Klasserumsledelse redskab til at håndtere undervisningssituationerne Alle såvel lærere som elever trives bedre. Alle lærer mere alle bliver dygtigere. Modellen matcher således vore indsatsområder og understøtter dermed det vigtige arbejde. LP-modellen er et redskab, der skaber forenkling og klarhed i arbejdet 3-årig tydelig proces Klart beskrevet teamlæringsforløb Konsulentbistand i forhold til opgaven Nødvendigt uddannelsesforløb for nøglepersoner inden opstart Fælles pædagogisk / didaktisk udviklingsproces Fælles sprog Evidensbaseret vi ved det virker Vi ved hvad vi skal, og vi får gennem LP-arbejdet hjælp til det! 16

17 Evalueringsstatus - Fik vi gjort det vi ville? Den gode undervisning - for alle Relationer Flex Fysisk miljø Teamlæring Evaluering Det hele barn Kost og motion Ja, det gjorde vi vist I det store og hele konstateres det i evalueringsprocessen at målene i Skoleudviklingsplan 2010 er nået: LP-arbejdet er anerkendt og opleves funktionelt og brugbart. Den fleksible planlægning anvendes overalt i skolen i større eller mindr grad. der er taget målrettede initiativer, til at gøre tænkningen brugbar. Det fysiske miljø er optimeret. Fjerritslev Skole er en flot og tidssvarende skole. De næste indsatser må gælde udenomsarealer og legepladser, der trænger til opmærksomhed. Teamlæringsprocessen kører, og teamets betydning er anerkendt. Nogle steder begynder lærerne at indgå i dialog om egen undervisning på baggrund af kollegiale observationer. Evaluering og dokumentation fylder mere og mere. der er udarbejdet flowplaner, der involverer mangeartede forhold - også test i arbejdet med elevplaner som forberedelse til dialog med forældrene. Eleverne involveres aktivt i arbejdet. Portefoliopædagogikken er efterhånden ret udbredt. Arbejdet med Det hele barn er anerkendt - samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel er under aktiv udvikling jf. Det fleksible læringsrum. Kost og motion er blevet en tydelig del af skolens dagligdag. - jf. kantinebeskrivelsen. Generel sundhed skal have et højere fokus - f.eks. gennem målrettede motionsaktiviteter. Vores nye mål for skoleåret 12/13 Fjerritslev Skole har aktivt og målrettet fat i gode og kvalitative skoleudviklingsprocesser, som skal fastholdes. Samtidig prioriteres overskueligheden i mål- og handleplanerne for det kommende års arbejde fortsat. Derfor har vi nedskrevet det fortsatte målsætningsarbejde til 3 områder: Den gode undervisning - for alle o Fortsat udvikling af vore praksisprioriteringer i afdelingerne. o Naturfagsundervisning o Internationalisering o IT Teamlæring o Teamene skal yderligere udvikle vejen mod at være ægte lærende teams. Sundhed o Sunde børn i trivsel lærer bedst o Vi skal turde prioritere! Nedenstående målbeskrivelser og handleplaner er resultatet af en grundig og involverende proces, der satte fokus på Kvalitet i undervisningen og diskuterede behovet for, og nødvendigheden af at udfordre og vedligeholde udviklingsprocesser i skolen. Alt er gennemarbejdet i ledelsen, drøftet i Koordinationsudvalget og behandlet i Pædagogisk Råd. 17

18 Indsatsområder 2012/13 Indskolingen/SFO Udvikling af lærer- og pædagogrollen Inklusion Målbeskrivelse Relationskompetencer Klasserumledeles Positiv ressourcefokusering Den gode undervisning for alle, hvor det enkelte barn tilgodeses Dannelse, uddannelse og udvikling af den enkelte elev Handleplan Alle ansatte skal klædes på (AKT, SPB, LP, ICDP osv.) til at løfte den inkluderende opgave i skolen via uddannelse/kurser. ICDP og LP er den faktor der udvikler lærerens og pædagogens relationskompetencer. Relationen kommer før læringen! De ansatte uddannes (erhverver ledelsesværktøjer) til at lede en klasse/gruppe på en udviklende, konstruktiv og hensigtsmæssig måde. Der er fokus mod inklusionen, strukturen, organiseringen og evalueringen af undervisningen, hvorfor der også udarbejdes årsplaner, handleplan og aktivitetsplaner i både SFO og indskoling. Der arbejdes i teamet med adfærdsledelse, undervisningsledelse og læringsledelse gennem LPmodellen. Indblik i elevernes kognitive udvikling, bevidsthed om stilladsering af eleverne samt elevernes nærmeste udviklingszone så ALLE elever bringes på højde med deres egne potentialer (faglige, sociale og personlige). Der tages afsæt i elevernes kompetencer og allerede erhvervede færdigheder, så undervisningen dermed bærer præg af en ressourcefokuseret og anerkende tilgang til barnet. Efteruddannelse, kurser o. l kan medvirke til de ansatte udvikler egne kompetencer og potentialer således, at der skabes en undervisning der udfordre, udvikler og uddanner eleverne. 18

19 Det flexible læringsrum Målbeskrivelse Fleksible skemaer Holddannelser Flere-lærer-ordning Fleksibel undervisningsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningenligeværdighed Udvikling af den enkelte elevs faglige, personlig og sociale kompetencer og potentialer-rundt om hele barnet! Udnyttelse af faggruppernes forskellige kompetencer og fremmelse af potentialer Handleplan Udvidet skoledag, hvor lærere og pædagoger i fællesskab danner en helhed for og med eleverne. Lærer og pædagoger arbejder og samarbejder ligeværdige dog ikke som jævnbyrdige i forhold til opgaveløsningen i fht. undervisningen. Skemalægning med åbne skemaer med evt. parallellægninger for dermed at øge mulighederne for holddannelser vandret og lodret i afdelingen. Flere-lærerordningen (eks klasse, skoleåret 2011/12) vil øge mulighederne for dette, samt for at tilrettelægge, planlægge og gennemføre en anderledes og udfordrende undervisning og fritid med udnyttelse af det fysiske rum i BÅDE skole og SFO. Undervisningen foregår ikke nødvendigvis i klasseværelset men også i skolen/sfoens andre rum (både ude og inde). Alle byder ind i og omkring undervisningen. Der forsøges at inddrage krop, bevægelse og natur (DGI) i de situationer det er muligt samt relevant. Anderledes indretning af klasseværelserne samt afdelingen/sfoen, så det dermed tilgodeser elevernes forskellige forudsætninger, præferencer og behov (maksimal læring, udvikling og dannelse). Læringsmiljøet tilpasser sig til eleverne og IKKE omvendt 19

20 Lærer og pædagogsamarbejde Målbeskrivelse Rundt om det hele barn Helhedstænkning Pædagogen ind i undervisningen Brug af kompetencerne på tværs Fælles fokus og sprog Fællesskab Handleplan Fælles fokuspunkter (fagligt, socialt og personlig)t. Pædagogerne deltager i alle teammøder (planlægning/teknik), hvor fælles udviklingsmål, faglig udvikling, social og personlig dannelse af den enkelte elev drøftes. Teamet følger klassen/eleven gennem hele indskolings- og SFOtid, så der dermed sikres helhed, konstruktivitet og kontinuerlighed. Samarbejdet skaber helheden for og med barnet. Barnet binder lærer og pædagogerne sammen! Det løbende samarbejde giver indblik og indsigt i hinandens kompetencer og potentialer, hvilket øger muligheder for kvalitet i undervisningen samt den gode undervisning for og med alle elever. Ved at skabe et fælles sprog (alle uddannes indenfor ICDP og LP i både skole og SFO) mindskes misforståelser og fejlfortolkninger i og omkring opgaveløsningen. Forskellighederne bruges dynamisk í en udviklingsproces, hvor lærer og pædagoger løbende afholder fælles møder og pædagogiske arrangementer, så der dermed skabes mening, forståelse, motivation, sammenhæng og fællesskab. 20

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag Fjerritslev skole Skoleudviklingsplan 2014 Bilag Det Flexible Læringsrum 0-3.klasse Læring, udvikling & dannelse Der arbejdes med holddannelses som en organisatorisk samt faglig begrundelse i Det Flexible

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Årsplan for Humlebæk skole

Årsplan for Humlebæk skole Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere