NOTAT. Høringsnotat. Der er modtaget høringssvar fra følgende:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. Høringsnotat. Der er modtaget høringssvar fra følgende:"

Transkript

1 NOTAT Dato: 23. oktober 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: Sagsbeh.: arp/mrn Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Øgede muligheder for at sikre gode boligsociale rammer både på land og i by m.v.) Lovforslaget har i perioden den 9. september 2014 til den 21. oktober 2014 været optaget på høringsportalen og blev den 2. oktober 2014 sendt i høring hos de organisationer, ministerier og styrelser, der er nævnt sidst i notatet. Der er modtaget høringssvar fra følgende: Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation (ABF), Arkitektforeningen, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Frederiksberg Kommune, Grundejernes Investeringsfond, KL, Københavns Kommune, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Lejernes Landsorganisation, Realkreditforeningen og Søren Garde Rådgivning. 1. Generelle bemærkninger 1. Advokatsamfundet, Dansk Byggeri, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Grundejernes Investeringsfond og Realkreditforeningen har ingen bemærkninger til lovforslaget. Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) er positivt indstillet over for de påtænkte ændringer i lovforslaget, der har betydning for private andelsboligforeninger. ABF finder det særdeles positivt, at ejendomme opført i 1950 erne også inddrages i ordningen, at støttemulighederne for private andelsboligforeninger forbedres, samt at kommunalbestyrelserne får mulighed for at stille garanti for byggelån og lån til endelig finansiering af bygningsfornyelsesarbejderne.

2 2. Arkitektforeningen er positivt indstillet over for lovforslagets overordnede hensigter, herunder at regeringen har gode boliger og bedre byer som et højt prioriteret område, og at regeringen har et mål om, at byerne skal være bæredygtige socialt, miljømæssigt og økonomisk. Yderligere fremhæves det som positivt, at byfornyelsesmidlerne med lovforslaget målrettes de udfordringer, som kommunerne har i forhold til de små byer. Arkitektforeningen opfordrer yderligere til, at ministeriet tilskynder kommunerne til at udarbejde en arkitekturpolitik som overordnet styringsredskab, og at energirenovering i højere grad bør indgå i bygnings- og områdefornyelse. Byfornyelsesloven indeholder allerede en lang række initiativer, der sigter mod energimæssig optimering af boligmassen for herigennem at sikre en bæredygtig national miljø- og klimamæssig udvikling. Det gælder ikke mindst i relation til bygningsfornyelsen, hvor energiforbedringsforslag nævnt i bygningers energimærke kan opnå støtte. Vedrørende kommuners udarbejdelse af en eventuel kommunal arkitekturpolitik henvises til bemærkningerne til afsnit 11. De generelle bemærkninger til høringsmaterialet giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. 3. KL finder generelt, at lovforslaget indeholder en række forbedringer og påpeger, at lovforslaget bl.a. har nogle gode værktøjer, som giver kommunerne en større fleksibilitet. Da der lægges flere midler over til områdefornyelsen, vil der blive mindre til bygningsfornyelse. Idet rammen i forvejen er meget begrænset, anfører KL, at mulighederne for at iværksætte projekter vil være betydeligt begrænset. KL anfører, at lovforslaget er et positivt indspil til et område, der specielt for kommunerne længst væk fra de store bykommuner er en stor udfordring. Befolkningstilbagegangen er en demografisk udfordring, og den efterlader tomme ejendomme i en hast, som ikke er set tidligere. KL s generelle bemærkninger til høringsmaterialet giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. 4. Landdistrikternes Fællesråd er tilfredse med, at der nu lægges op til en række forbedringer samt en omfordeling af midler i loven om byfornyelse og udvikling af byer. Landdistrikternes Fællesråd understreger, at det er meget vigtigt, at tiltagene rettet mod landsbyer og byer op til indbyggere og i en del tilfælde op til indbyggere får en større vægtning samt et hovedfokus i prioriteringen af midlerne beskrevet i loven. Det er endvidere vigtigt, at hovedfokus er på områder i land- og yderkommuner. 2 af 19

3 Der er et stort efterslæb og vil fortsat være et stort efterslæb på byfornyelsesområdet i landog yderkommuner især, set i forhold til tidligere tiders byfornyelsesindsats rettet mod hovedstaden og de største byer. Derfor er en høj prioritering af byfornyelsesindsatsen i landog yderkommuner og især i landsbyer og byer op til indbyggere og i en del tilfælde i byer op til indbyggere meget vigtig. Landdistrikternes Fællesråds generelle bemærkninger til høringsmaterialet giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. 2. Særligt om udgiftsramme til områdefornyelse 1. Arkitektforeningen finder det positivt, at rammen for områdefornyelser forhøjes fra 60 mio. kr. til 80 mio. kr., og anfører yderligere, at det findes ønskeligt med udvidede muligheder for Landsbyggefondens støtte eller en særlig pulje til strukturelle forandringer. Yderligere anføres det, at forhøjelsen af rammen til områdefornyelsen ikke bør ske på bekostning af midlerne til bygningsfornyelse. Med forhøjelsen af rammen til områdefornyelsen og øremærkning af udgiftsramme til de enkelte områdekategorier får kommunerne i højere grad mulighed for at bruge områdefornyelsesmidler, der hvor behovet synes størst. Ministeriet har ved den foreslåede fordeling af midlerne til områdefornyelsen bl.a. lagt vægt på, at kommunerne historisk set har fremsendt ansøgning om områdefornyelsesmidler i et omfang, som ikke har kunnet imødekommes inden for den eksisterende ramme. En udvidelse af Landsbyggefondens støtte henhører ikke under lov om byfornyelse og udvikling af byer. Yderligere bemærkes det, at områdefornyelsen allerede i høj grad giver mulighed for at understøtte strukturelle forandringer, herunder infrastrukturelle forhold såsom stier, veje og andre trafikale foranstaltninger. Områdefornyelsen sigter netop mod at imødekomme behovet for strukturelle forandringer ved at give kommunerne en række værktøjer til brug for en langsigtet helhedsorienteret planlægning inden for de foreslåede områdekategorier i forslagets 3. I regi af lov og byfornyelse og udvikling af byer er der ikke umiddelbart planer om at oprette en selvstændig pulje til strukturelle forandringer, ligesom en generel udvidelse af byfornyelsesrammen, herunder til bygningsfornyelse, ikke er muliggjort med lovforslaget. 2. Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse påpeger, at lovforslaget vil bevirke en reduktion af den samlede bygningsfornyelsesaktivitet med et færre antal sager til følge og henleder samtidig opmærksomheden på, at Kommunernes Landsforening i foråret dokumenterede et fortsat stort behov på landsplan for bygningsfornyelse i relation til 3 af 19

4 installationsmangler (bad, wc og/eller køkken), herunder at behovet er størst i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Som nævnt ovenfor har det ikke været muligt med lovforslaget at udvide den generelle ramme til byfornyelse. Det betyder, som påpeget af Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, at rammen til bygningsfornyelse er reduceret med et beløb tilsvarende det, som er tilført områdefornyelsen. Prioriteringen af midlerne i lovforslaget er bl.a. sket under behørig hensyntagen til, at kommunernes ansøgninger til områdefornyelse overstiger den eksisterende ramme. Ministeriet er bekendt med behovet for bygningsfornyelse i relation til installationsmangler i de danske boliger, og ministeriet skal i den forbindelse understrege, at størstedelen af byfornyelsesmidlerne fortsat vil gå til bygningsfornyelse. 3. Københavns Kommune er generelt positivt indstillet over for de nye områdedefinitioner, prioriteringen af refusionen til områdekategorierne og forhøjelsen af rammen til områdefornyelse. Københavns Kommune anfører dog, at behovet for bygningsfornyelse i Københavns Kommune er stort, specielt i relation til installationsmangler som wc og bad, og opfordrer på den baggrund ministeriet til at foretage ændringer af byfornyelsesloven, således at der sikres en mere ligelig fordeling af midlerne mellem bygningsfornyelsen og områdefornyelsen, samt at ministeriet generelt arbejder for en forhøjelse af finanslovsbevillingen til byfornyelsesloven. Det anføres yderligere, at byfornyelsesbehovet bør indgå som et væsentligt kriterium, når ansøgninger til kategorien Nedslidte byområder i større byer med flere end indbyggere skal vurderes og prioriteres i ministeriet, hvilket skal ses i sammenhæng med kommunens betydelige behov for bygningsfornyelse. For så vidt angår en generel forhøjelse af byfornyelsesrammen og prioriteringen af midlerne mellem områdefornyelsen og bygningsfornyelsen henvises i det hele til kommentarerne under punkt 1 og 2. Ministeriet er bekendt med det store behov for bygningsfornyelse i relation til installationsmangler i Københavns Kommune og bemærker i den henseende, at størsteparten af midlerne under byfornyelsesloven fortsat prioriteres til bygningsfornyelse. I henhold til prioriteringen af midler under kategorien Nedslidte byområder i større byer med flere end indbyggere bemærker ministeriet, at det fortsat indgår som et væsentligt kriterium, at der forudsættes at være behov for bygningsfornyelse i områderne, således at der kan ske en synergieffekt mellem områdefornyelsen og bygningsfornyelsen. 4 af 19

5 4. Frederiksberg Kommune har i relation til tilsagn om refusion til nyere boligområder anført, at halveringen af rammen er problematisk for byer med større moderne boligområder med fysiske og sociale problemer, idet kommunen kan få svært ved at løfte disse områder, når der skæres så kraftigt i rammen. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kommunerne forlods har adgang til midler i den pågældende kategori dvs. minimum 5 mio. kr. Uudnyttede midler vil efterfølgende fordeles i prioriteret rækkefølge til kategorierne i 6, stk. 2, nr. 3-5, jf. lovforslagets 6, stk. 3, hvorfor den endelige ramme godt kan overstige 5 mio. kr. Reelt er der således ikke tale om en halvering af rammen, idet loftet fortsat er på 10 mio. kr. pr. områdefornyelsesbeslutning, jf. lovens 7, stk Danmarks Lejerforeninger anfører, at de kan støtte den overordnede hensigt med lovændringen, og finder det prisværdigt, at man vil opprioritere byfornyelsesindsatsen i mindre byer. Det anføres dog, at foreningen er skeptisk med hensyn til målene med lovændringen, idet beløbene til de prioriterede formål vurderes at være for små. Der henvises for så vidt angår omfordelingen af rammen til byfornyelse til ministeriets bemærkninger ovenfor under punkt Lejernes Landsorganisation anfører, at de er uenige i, at 20 mio.kr. af midlerne til støtte af bygningsfornyelsen omprioriteres til områdefornyelsen. Den foreslåede omlægning af midlerne betyder efter foreningens vurdering, at lejerne i storbyerne, trods et dokumenteret væsentligt behov, ikke mere kan få den samme støtte til badeværelse eller toilet i lejligheden. Foreningen anfører endvidere, at de er skuffede over, at de krav, som lejerbevægelsen har til en bedre og mere effektiv byfornyelseslov, ikke er kommet til udtryk i lovforslaget. Der henvises til bemærkningerne vedrørende prioriteringen af midlerne ovenfor samt til afsnit 12, punkt 6a og 6b nedenfor. 7. KL anfører, at områdefornyelsen med forslaget vil få defineret kategorierne for mindre byer, idet lovforslaget opdeler i 1) byer med op til 3000 indbyggere og i 2) byer med mellem og indbyggere. Det vil sætte fokus på udvikling i landsbyer og samtidig fokus på stationsbyer, som er nødlidende. Det vil være positivt for kommuner, hvor befolkningstallet går tilbage. 5 af 19

6 Inden for kategorierne sættes et lovbestemt beløb af, hvilket betyder, at udgiftsrammen er målrettet inden for kategorierne. Det betyder også, at der er sat et meget lille beløb af til boligområder med sociale problemer og dermed er det usikkert om, de kan opnå at få en ansøgning imødekommet. Det samme gælder ældre erhvervs- og havneområder. De to sidstnævnte kategorier vil, som det er nu, ikke kunne være sikre på at få en ansøgning imødekommet. KL hilser det velkomment, at reglerne om private erhvervsbygninger udstrækkes til at omfatte byer med under indbyggere, men ønsker at det ikke kun skal gælde i områdefornyelsen. KL finder det positivt, at klimatilpasning er kommet med som et emne, der kan opnå tilskud fra staten, samt at nedrivning af private erhvervsbygninger og opkøb også i byer med op til indbyggere kan ske som en del af områdefornyelsen. Ligeledes er det positivt, at indretning af midlertidige byrum er kommet ind i lovteksten vedr., erhvervs- og havneområder. Det har netop været hensigten med lovforslaget at sikre midler til alle kategorier inden for områdefornyelsen. Muligheden for at opnå støtte til en ansøgning inden for en given kategori er således alt andet lige forbedret i sammenligning med den eksisterende lovgivning. Høringssvaret giver ikke anledning til yderligere bemærkninger eller ændring af lovforslaget. 8. Landdistrikternes Fællesråd er meget positiv over for, at der afsættes yderligere kr. 20 mio. ekstra til områdefornyelse af den samlede ramme. Det er vigtigt, at det er byer under indbyggere og dernæst byer under indbyggere, der prioriteres højest med minimum kr. 40 mio. kr., et beløb som Fællesrådet gerne ser yderligere forhøjet. Der bør være særlig fokus på byer i land- og yderkommuner. 3. Mulighed for nedrivning og opkøb af tomme erhvervsbygninger. 1. Arkitektforeningen er positivt indstillet over for forslaget om, at der åbnes op for, at kommunalbestyrelser i mindre byer i intervallet mellem og indbyggere kan opkøbe og nedrive faldefærdige tomme erhvervsejendomme. 6 af 19

7 2. Landdistrikternes Fællesråd anderkender, at kommuner som led i områdefornyelse kan opkøbe og nedrive overflødige erhvervsbygninger i byer mellem og indbyggere mod tidligere kun i byer under indbyggere. 4. Indretning af midlertidige byrum 1. Arkitektforeningen bakker op om, at regeringen i større omfang vil understøtte mulighederne for midlertidig brug af tomme byggegrunde og erhvervsejendomme, og at kommunerne får et yderligere værktøj til at støtte omdannelsesprocessen om den fremtidige anvendelse af området. 2. Frederiksberg Kommune anfører, at de fleste områdefornyelser arbejder meget med midlertidige byrum, og det derfor er rigtig positivt, at der åbnes op for muligheden for at søge direkte refusion for denne type foranstaltning. Kommunen mener dog, at det kunne være interessant, om man kunne gøre det til et muligt punkt under alle kriterierne, ikke blot havneog erhvervsområder. Ministeriet vil i en kommende vejledning præcisere, i hvilken udstrækning indretning af midlertidige byrum kan støttes inden for de øvrige kategorier. 3. Landdistrikternes Fællesråd anerkender endvidere, at der kan gives tilskud til indretning af midlertidige byrum, hvilket igen bør have fokus i mindre byer under henholdsvis indbyggere og indbyggere. 5. Lovens anvendelsesområde 1. Søren Garde Rådgivning mener, at det er en klar forbedring, at anvendelsesområdet for lovens regler om bygningsfornyelse udvides til også at omfatte ejendomme, der er bygget op til Men for nedrivning af forfaldne beboelsesbygninger er behovet for så vidt uafhængig af byggeåret, og der ses i praksis jævnligt boliger bygget efter 1960, der er så nedslidte, at de ikke kan reddes. Rådgivningen anfører, at der vil komme flere og flere bygninger i denne gruppe i de kommende år. 7 af 19

8 Med lovændringen foreslås det, at anvendelsesområdet for lovens regler om bygningsfornyelse udvides til også at omfatte bygninger opført i 1950 erne. Der lægges således op til, at ejendomme, der i dag er mellem 54 og 64 år gamle og væsentligt nedslidte, omfattes af lovens anvendelsesområde. Det betyder, at loven opdateres, samt at det sikres, at loven omfatter en endnu større del af den boligmasse, som må påregnes at få behov for modernisering eller eventuel nedrivning i de kommende år. Dette indebærer bl.a., at den første generation af parcelhuse, som mange steder vil have brug for en ændring, så de kan møde nutidens behov, vil blive omfattet af hele lovens anvendelsesområde, og ikke som hidtil kun af reglerne om energirenovering samt de ændringer om aftalt grøn byfornyelse, der er trådt i kraft 1. juli 2014 (lov nr. 439 af 6. maj 2014). Med forslaget får kommunerne således mulighed for i endnu højere grad at målrette den boligsociale indsats. Af hensyn til de begrænsede offentlige byfornyelsesmidler vurderes det imidlertid ikke hensigtsmæssigt at ophæve aldersgrænsen for så vidt angår nedrivning. 2. Arkitektforeningen bakker op om, at anvendelsesområdet for reglerne om bygningsfornyelse udvides til også at omfatte bygninger opført i 1950 erne, da denne del af bygningsmassen er særdeles renoveringsmoden. 3. Københavns Kommune bakker op om muligheden for at kunne støtte ejendomme, der er opført i 1950 erne, idet forslaget vil skabe mulighed for en mere målrettet indsats i København specielt i forhold til nedslidte andelsboligforeninger, installationsmangler og energi. 4. Frederiksberg Kommune finder, at ændringen af årstal fra 1950 til 1960 er positiv, fordi bygninger fra før 1960, som er væsentligt nedslidte, også kan få støtte til bygningsfornyelse. 5. KL anfører, at en formulering som "opført i 1950'erne bør ændres til "før 1960" - det er enklere og mere mundret. Desuden bør det overvejes, om ikke alt før 1970 bør tages i betragtning. 60'er parcelhusene står allerede og forfalder visse steder, og er en stor hæmsko 8 af 19

9 for naboejendommene samt en stor udfordring i planlægningen, hvor disse huse allerede bør tænkes ind. Det er alene årstallet, som ændres med lovforslaget. Således er formuleringen i loven i overensstemmelse med det ønskede. Under behørig hensyntagen til de begrænsede midler i byfornyelsesloven er boligmassen opført før 1960 medtaget i lovforslaget, idet behovet for fornyelse her vurderes som størst. 6. Landdistrikternes Fællesråd anfører, at for nedrivning af forfaldne beboelsesbygninger er behovet uafhængigt af byggeåret, og der ses i praksis jævnligt boliger bygget efter 1960, der er så nedslidte, at de ikke kan og bør reddes. Der vil komme flere og flere bygninger i denne gruppe i de kommende år. Landdistrikternes Fællesråd ønsker, at kravet om byggeår for tilsagn til nedrivninger frafaldes, men at kravet om at bygningen skal være væsentlig nedslidt fastholdes. Der henvises til bemærkningerne ovenfor. 6. Bedre støttemuligheder for ejer- og andelsboliger 1. Arkitektforeningen finder det positivt, at rammerne for kommunalbestyrelsens støtte hæves, således at incitamentet til renovering øges. 2. Frederiksberg Kommune er positiv i henhold til, at støtten til ejer- og andelsboliger ændres fra en fjerdedel til halvdelen. Det er dog stadig vigtigt, at der kan sondres mellem fredede og bevaringsværdige bygninger som i dag. 3. Landdistrikternes Fællesråd støtter, at kommunalbestyrelserne får mulighed for at øge tilskuddet ved at yde tilskud på op til 50% af de støtteberettigede udgifter til ombygning af boligejendomme og ved fredede og bevaringsværdige op til 75% tilskud af støtteberettigede udgifter i boligejendomme op til Fællesrådet udtrykker bekymring om, hvorvidt kommunerne i større stil, og især land- og yderkommunerne, har ressourcerne til at prioritere og anvende denne mulighed. 9 af 19

10 Der er nemlig fortsat et stort antal utidssvarende og nedslidte boligejendomme. Opdateringen af utidssvarende boligejendomme sker langsommere uden for de store byer, hvor markedskræfterne i mindre grad end i byerne understøtter udviklingen. Det er derfor fortsat nødvendigt med en offentlig indsats for at komme udfordringerne til livs. Landdistrikternes Fællesråd er derfor positiv overfor, at de dårligste boligejendomme bør kunne opnå støtte til afhjælpning af de mest basale mangler såsom etablering af bad, afhjælpning af kondemnable forhold, energiforbedrende foranstaltninger foreslået i et energimærke, istandsættelse af bygningens klimaskærm, samt nedrivning, når det er begrundet i bygningens fysiske stand. 7. Kommunal garanti for byggelån of endelige lån ved ejer- og andelsboliger 1. Arkitektforeningen bakker op om forslaget. 2. KL bemærker, at det er positivt, at kommunalbestyrelsen kan stille garanti for byggelån samt låneomkostninger vedr. støtteberettigede udgifter. Det skal dog bemærkes, at enhver garanti er en belastning for det kommunale budget. 3. KL anfører med hensyn til tilskuddets størrelse til bevaringsværdige bygninger, at det er en stor hjælp, at der er mulighed for at yde en højere støtte for at fremme incitamentet til, at bevaringsværdige boligbebyggelser kan sættes i stand med respekt for den oprindelige bygningskultur. Især vil det være af betydning for huse på landet, hvor det kan være svært for en ejer at finansiere den andel, som de skal betale. Disse bestemmelser får også afsmitning på tilskud til forsamlingshuse og tilsvarende, hvilket netop kan være det, som kan løfte et mindre bysamfund, og hvor et klassisk problem netop er egenfinansieringen. Disse forhøjede beløb vil få betydning for antallet af sager, da der nu kan opnås samme støtte inden for samme ramme. KL anfører endvidere vedrørende tilskuddet til ombygning fra erhverv til boliger, hvor lejemålet er nedlagt, at der nu kan opnås en større støtte til de støtteberettigede udgifter, svarende til, at beløbet følger ejer- og andelsboliger. Det giver fleksibilitet i de gamle historiske bykerner, som oftest er de steder, hvor erhverv konverteres til boliger. 10 af 19

11 8. Særligt om forsamlingshuse og bygninger med tilsvarende anvendelse 1. Landsbyerne i Danmark udtaler, at intet andet land har som Danmark sine mange forsamlingshuse, bygget og drevet af landbefolkningen. Forsamlingshusene har været en altafgørende inspirationskilde for den folkelige kultur og for demokratiets udvikling. Men bestyrelserne har mange steder ikke penge til store og nødvendige investeringer, så som nyt tag, nye vinduer, indendørs renovering, effektivt varmeanlæg, gode sanitære forhold, nyt køkken osv. Derfor støtter Landsbyerne i Danmark afsnittet i lovforslaget om forsamlingshuse og bygninger med tilsvarende anvendelse. 2. Landdistrikternes Fællesråd er tilfreds med, at tilskudsmulighederne til forsamlingshuse forbedres markant, så kommunerne kan give op til 100% tilskud til bygningsfornyelse af støtteberettigede udgifter, når der ikke kan skaffes anden finansiering. Det er et punkt, som Landdistrikternes Fællesråd har fremført ved tidligere lejligheder, da samlingspunkter især i landsbyerne er meget vigtige at fastholde, og det at fremskaffe den nødvendige finansiering stort set er umuligt ud over, hvad lokalsamfundet selv kan indsamle og i visse tilfælde fundraise. Landdistrikternes Fællesråd er samtidig bekendt med, at en meget stor udfordring i forsamlingshusene er, at energiforbruget er meget højt på grund af bygningernes alder, byggemåde samt brugsmønsteret. Derfor foreslå Landdistrikternes Fællesråd, at forsamlingshuse i lighed med udlejnings og ejer-/andelsboliger (boligejendomme) fremover kan få støtte til energibesparende foranstaltninger med udgangspunkt i Energimærkeordningen. Efter den gældende byfornyelseslov kan der ydes støtte til istandsættelse af bygningens klimaskærm, etablering af tilgængelighedsforanstaltninger og afhjælpning af kondemnable forhold. I forbindelse med udvendige arbejder på bygningens klimaskærm og arbejder, der afhjælper de kondemnable forhold, kan disse arbejder udføres på en måde, der tager hensyn til det fremtidige energiforbrug. Af hensyn til en målretning af de forholdsvis begrænsede offentlige byfornyelsesmidler vurderes det ikke hensigtsmæssigt at imødekomme forslaget. 3. Søren Garde Rådgivning udtaler, at det er glædeligt, at tilskudsmulighederne til forsamlingshuse forbedres, så kommunerne kan give større tilskud, når der ikke kan skaffes anden finansiering. Men en meget stor udfordring i forsamlingshuse er, at energiforbruget er 11 af 19

12 meget højt på grund af bygningernes alder, byggemåde samt brugsmønsteret. Søren Garde Rådgivning foreslår derfor, at forsamlingshuse - i lighed med udlejningsboliger og ejer- og andelsboliger fremover kan få støtte til energibesparende foranstaltninger med udgangspunkt i Energimærkeordningen. Der henvises til kommentaren under punkt Landdistrikternes Fællesråd og Søren Garde Rådgivning udtaler, at i forbindelse med indsatsen for nedrivning af forfaldne ejendomme i mindre byer og landområder er det et problem, at der er nedrivningsmodne ejendomme, der ikke kan istandsættes. Det er bygninger, der er i privat eje, typisk i foreningsregi, hvor det offentlige ikke har direkte indflydelse på driften. Det drejer sig f.eks. om missionshuse, spejder- og klubhuse, lejrskoler samt forsamlingshuse (uden erhvervsmæssig udlejning). Der er i følge Landdistrikternes Fællesråd og Søren Garde Rådgivning tale om ejere, der sjældent selv har mulighed for at tilvejebringe midler til en nedrivning, hvorfor det efter deres opfattelse vil være godt, hvis der kunne tilvejebringes hjemmel til, at kommunerne kan støtte nedrivning af disse ejendomstyper. Det skal være attraktivt at bo og arbejde i alle områder i Danmark. Forsamlingshuse udgør ofte en vigtig del af nærmiljøet i de små samfund. De fungerer som landsbyens kulturhus og et hjemsted for aktiviteter, som samler den lokale befolkning. Forsamlingshusene er med til at gøre det attraktivt at bo i landsbyer og landdistrikter og dermed fastholde bosætningen i disse områder. En stor del af Danmarks forsamlingshuse i landsbyer og landdistrikter er imidlertid i dårlig vedligeholdelsesmæssig stand og er i fare for at forsvinde. For at bevare forsamlingshusenes funktion i landsbyer og landdistrikter og derved understøtte bosætningen i lokale områder foreslås det, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan yde støtte til samtlige støtteberettigede udgifter, hvor istandsættelse ellers ikke kan gennemføres, f.eks. fordi det ikke er muligt at fremskaffe den nødvendige egenfinansiering, uanset at der opnås støtte fra anden side. Med henblik på en målretning af de forholdsvis begrænsede offentlige byfornyelsesmidler vurderes det ikke hensigtsmæssigt at imødekomme forslaget fra Søren Garde Rådgivning. 5. Arkitektforeningen er enig med ministeriet i, at forsamlingshuse og bygninger med tilsvarende anvendelse er en meget vigtig del af nærmiljøet i små samfund. Derfor bakker Arkitektforeningen op om forslaget om, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan yde støtte til samtlige støtteberettigede udgifter, hvor istandsættelse ellers ikke kan gennemføres. 12 af 19

13 9. Forhøjet refusion til visse aktiviteter i byer med færre en indbyggere og i det åbne land 1. Landdistrikternes Fællesråd anfører, at mange kommuner har iværksat eller er i gang med at iværksætte en boligsocial indsats i landområderne som en del af kommunens strategi for udvikling og omdannelse. Erfaringerne har indtil nu været positive. En væsentlig del af denne indsats tager udgangspunkt i byfornyelseslovens bestemmelser. For at styrke den boligsociale indsats i landområderne foreslår Landdistrikternes Fællesråd, at støttesatsen til udgifter til kondemnering samt til genhusning efter kapitlerne 8 og 9 i loven øges til 60% for beslutninger, der træffes i landområder og i byer med mindre end indbyggere. Hermed harmoniseres støttesatserne for de forskellige nødvendige redskaber i indsatsen. Det vil betyde, at kommunernes rammer efter Pulje til Landsbyfornyelse vil kunne finde anvendelse til styrkelse af den boligsociale indsats, hvis den enkelte kommunalbestyrelse ønsker det, og det vil gøre indsatsen efter landsbypuljen mere sammenhængende. Forslaget vedrører en ændring af bestemmelserne i byfornyelsesloven 73 og 82. Ændring af bestemmelserne forudsætter, at forligsparterne bag Aftale om Vækstpakke fra juni 2014 og Vækstplan DK fra juni 2013 tilslutter sig ændringen, idet denne ikke var en del af de oprindelige aftaler, og da Pulje til Landsbyfornyelse følger byfornyelseslovens regler. Høringssvaret giver derfor ikke umiddelbart anledning til ændring af lovforslaget. 2. Søren Garde Rådgivning foreslår for at styrke den boligsociale indsats, at muligheden for 60 pct. refusion udvides til at omfatte aktiviteter efter byfornyelseslovens kapitel 9 om kondemnering samt udgifter til genhusning efter lovens kapitel 8, der foretages i landområder og byer med mindre end indbyggere. Se bemærkningerne ovenfor under punkt Administration af byfornyelsesområdet 1. Søren Garde Rådgivning har noteret sig, at det fremgår af lovforslaget, at kommunerne fremover kan undlade at tinglyse deklaration om tilbagebetaling af byfornyelsestilskud i sager med et lille tilskudsbeløb. Søren Garde Rådgivning rejser i den forbindelse spørgsmål om, hvorvidt det kun er tinglysningen, der kan undlades, eller om kommunen også kan undlade at stille et 13 af 19

14 tilbagebetalingskrav i de sager, hvor beløbene er uforholdsmæssigt små i forhold til arbejdet med tilbagebetalingen. Forslaget vedrører muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan undlade at tinglyse deklaration ved ombygninger, hvor der ydes mindre offentlig støtte. Formålet med forslaget er at etablere en bagatelgrænse, som gør, at ved ombygninger, hvor der ydes mindre offentlig støtte, typisk i størrelsesordenen på kr., alene er et minimum af administrationsregler. Ejere og andelshavere får samtidig et større incitament til at søge om støtte til en ombygning af ejendommen. Konkret betyder det, at kommunalbestyrelsen ikke i disse tilfælde behøver at tinglyse en deklaration om, at hvis ejendommen sælges inden for en af kommunen nærmere fastsat årrække (op til 20 år), skal støtten tilbagebetales, hvis ejendommen er steget i værdi, og værdiforøgelsen ikke skyldes andre forhold, f.eks. konjunkturbestemte forhold. Undlader kommunalbestyrelsen at tinglyse deklaration, har det den konsekvens, at kommunalbestyrelsen i disse mindre støttesager kan undlade at gøre et tilbagebetalingskrav gældende. Kommunerne har efterlyst en sådan frivillig bagatelgrænse, som både kan motivere visse ejere og give kommunen mindre besvær med at skulle holde øje med deklarationens overholdelse. 2. KL anfører, at det har været et problem, at kommunerne har skullet tinglyse en deklaration, hvor et støttebeløb er meget lille. I bemærkningerne er der sat grænse på, og det er der brug for, da det kan blive meget forskelligt fra kommune til kommune. 11. Øget vejledningsindsats 1. Arkitektforeningen mener, at det er meget oplagt, at ministeriet overvejer at inddrage de kommunale arkitekturpolitikker i forbindelse med iværksættelsen af den to årige vejledningsindsats. En arkitekturpolitik vil langt hen ad vejen kunne rumme og håndtere de udfordringer, der er som følge af presset på ressourcerne og befolkningsforskydning, herunder spørgsmålet om overskud af boliger. I denne forbindelse stiller Arkitektforeningen sig gerne til rådighed med relevant erfaringsudveksling og ekspertbistand. Ministeriet har noteret sig, at Arkitektforeningen i forbindelse med ministeriets forslag til en øget vejledningsindsats gerne stiller sig til rådighed i relation til kommunernes eventuelle udarbejdelse af en kommunal arkitekturpolitik. 14 af 19

15 2. Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) ser positivt på den øgede vejledningsindsats over for kommunerne og indgår gerne i dialog med ministeriet om, hvorledes BvB eventuelt kan bidrage til at kvalificere vejledningsindsatsen. Ministeriet har noteret sig, at BvB gerne bidrager til at få kvalificeret vejledningsindsatsen over for kommunerne. 12. Øvrige bemærkninger og ændringsforslag mv. i de indkomne høringssvar 1. Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) fremhæver det som positivt, at lovforslaget indeholder forslag om udmelding af en bindende udgiftsramme, hvilket vurderes at skabe grundlag for en forbedret udnyttelse af rammesystemet. Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af forslaget. 2a. Københavns Kommune opfordrer til at genindføre den tidligere bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om tilvejebringelse af fælles friarealer og fælleslokaler i friarealet for ejendomme bestående af én matrikel, idet en række københavnske karréer består af én matrikel, og ejendommene som hovedregel ejes af andelsboligforeninger, der ikke selv har økonomisk mulighed for at løfte opgaven med at forbedre friarealforholdene. 2b. Københavns Kommune ønsker i forhold til den ekstraordinære bygningsfornyelsesramme, som tildeles områdefornyelserne, at udgiftsrammen til bygningsfornyelse skal kunne anvendes udover 3 år. Dette skyldes, at erfaringerne med bygningsfornyelse i de udsatte byområder viser, at det ofte tager længere tid at mobilisere de lokale kræfter i disse områder af byen sammenlignet med andre områder. 2c. Københavns Kommune er meget positiv overfor, at klimatilpasning tilføjes som indsats i områdefornyelserne. Kommunen opfordrer ministeriet til, at tilsvarende bestemmelser indføjes i kapitlet om friarealer. Herved kan Københavns Kommunes indsats med klimatilpasning i gårdhaverne styrkes. 2a. Den overordnede baggrund for reglerne om friarealforbedringer er, at det skal handle om flere ejendomme, idet der ikke skønnes behov for de særlige gennemførelsesmuligheder, der er indeholdt i ordningen om friarealforbedringer, når der kun er tale om én ejendom, fordi der ikke er noget behov for at forhandle i den situation. Da der i øvrigt er begrænsede midler til rådighed, er det vurderingen, at midlerne skal prioriteres. 2b. Ministeriet er indstillet på at give fristforlængelse på grundlag af en begrundet ansøgning herom i tilfælde, hvor fristen ikke kan overholdes. 15 af 19

16 2c. Ministeriet har i samarbejde med Københavns Kommune igangsat et udviklingsprojekt om klimatilpasninger i forbindelse med etablering af konkrete friarealer. Ministeriet afventer resultatet af projektet, førend der tages stilling til en eventuel ændring af bestemmelsen. 3. Danmarks Lejerforeninger anfører, at udviklingen i udkantsdanmark er af en sådan karakter, at der er behov for en egentlig regionalpolitik, der tager fat i alle de problemer, som de små byer slås med, dvs.: nedslidning af byerne, for høj husleje i lejebyggeriet, mangel på arbejdspladser, mangel på uddannelsesmuligheder, utilstrækkelig offentlig transport og lægemangel osv. Med disse bemærkninger opfordres regeringen til at gentænke hele indsatsen. Der er en omstillingsproces både på land og by blandt andet som følge af befolkningsforskydninger, og i denne proces er der et særligt behov for at sikre, at de boligsociale forhold opprioriteres både på land og i by. Det er den enkelte kommune, som i særlig grad skal forholde sig til omstillingens positive og negative konsekvenser, ikke mindst i forhold til kommuneplanstrategi. Regeringen har foretaget en hel række initiativer på landdistriktsområdet, som er beskrevet i Regional- og Landdistriktspolitiks Redegørelse 2014, og der er derfor ikke behov for at gentænke hele denne indsats. Med lovforslaget gives der bl.a. mulighed for, at kommunerne i langt højere omfang end efter de gældende regler kan iværksætte en målrettet indsats i de konkrete områder, hvor der er problemer, og hvor tilpasning og udvikling ikke sker af sig selv. 4. Frederiksberg Kommune anfører, at samarbejdet med erhvervslivet er lidt svært, fordi det ikke er refusionsberettiget og spørger, om erhvervslivet kan støttes i forhold til fx vidensdeling, netværk etc., så det bliver attraktivt at være i området, også som fx lille virksomhed. Ministeriet er indstillet på en dialog, om hvilke rammer og grænser der gælder i forhold til samarbejder med erhvervslivet. 5. KL bemærker, at det har været et stort ønske fra kommunerne, at der kommer en mere jævn sagsbehandling over året, så KL er tilfreds med, at rammerne meldes ud til kommunerne som en fast ramme, og kan anvendes over hele året. Der er brug for en jævn sagsbehandling især af hensyn til borgerne, og også af hensyn til skimmelsvampesager, kondemneringssager, og lign., som ikke kan vente. 16 af 19

17 Yderligere bemærkes det, at der som del af områdefornyelsen er brug for en stor nedrivningsindsats i en lang række kommuner. Der er derfor behov for at supplere med initiativer, der sætter fokus på nedrivningsindsatsen. Fx har kommuner overvejelser om, hvad man gør ved byggetomter, der gror til i ukrudt, ligesom det kan overvejes at give tilskud til retablering af manglende fortov efter en nedrivning og udsende vejledninger. Det kan være kondemneringsindsatsen, der kan have største virkning i en lille kommune med befolkningstilbagegang, og det er derfor vigtigt, at der fortsat er midler nok til det i den ordinære byfornyelsesramme. KL ser gerne, at de samlede midler øges til byfornyelse inkl. nedrivning. Dog har flere større landkommuner mulighed for at få del i landsbyfornyelsesmidler og er derfor rustet til at sætte projekter i værk. Vedrørende en generel forhøjelse af midlerne under byfornyelsesloven henvises til ministeriets kommentarer under afsnit 2 ovenfor. 6a. Lejernes Landsorganisation ønsker, at lejernes rettigheder i byfornyelsen bringes tilbage til den tidligere retstilstand. Lejerne har således siden 2003 ikke haft ret til individuelt eller kollektivt veto mod et byfornyelsesprojekt. Det er korrekt, at lejernes vetoret blev afskaffet i forbindelse med lovrevisionen af byfornyelsesloven i 2003/2004. Det bagvedliggende hensyn var at forenkle og afskaffe en lang række procedureregler vedrørende forhold, der allerede var reguleret i lejelovgivningen. Det betød bl.a., at de særlige regler om lejernes vetoret blev afskaffet, således at ombygninger fremover skal følge den procedure, som følger af lejelovgivningen, og som anvendes ved privat finansierede forbedringer. 6b. Lejernes Landsorganisation ønsker, at forslaget indeholder en mulighed for støtte til, at lejerne kan antage en partsrådgiver, som specielt skal vare tage lejernes mening og interesser i forbindelse med et byfornyelsesprojekt. Lejerne har i forbindelse med aftaler om energisparrearbejder mulighed for støtte til partsrådgivning efter den særlige bekendtgørelse herfor, men denne ordning for støtte til rådgivning til lejerne er undtaget projekter i forbindelse med byfornyelsesloven. 17 af 19

18 For aftalt grøn byfornyelse gør sig helt specielle forhold gældende. Aftalt grøn byfornyelse hviler på en aftale mellem udlejer og lejere i private udlejningsejendomme om energibesparende arbejder og lejeforhøjelser. Der er derfor ikke grundlag for at gøre denne særregel generel. 6c. Lejernes Landsorganisation er tilfreds med, at lovforslaget forbedrer kommunalbestyrelsens, boligkommissionens eller bygningsforbedringsudvalgets mulighed for til enhver tid og mod behørig legitimation og uden retskendelse at få adgang til fast ejendom, når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter kapitel 6 om friarealforbedring eller efter kapitel 9 om kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum. På denne måde øges kommunens mulighed for at kontrollerer boligernes sundhedstilstand, for eksempel når det angår skimmelsvamp. Kommunerne kan efter byfornyelsesloven få støtte til at købe en analyse af, om der er skimmelsvamp i et lejemål. Der mangler efter foreningens opfattelse en pligt i loven til. at kommunen ikke bare skal afklare, om der er skimmelsvamp, men også vurdere, om skimmelsvampen skyldes adfærd eller den skyldes bygningsmæssige mangler. Hvis skimmelsvampen skyldes bygningsmæssige mangler, ønsker foreningen loven præciseret, at så skal kommunen behandle hele sagen under byfornyelsesloven, sådan at lejeren på et tidligt tidspunkt sikres en midlertidig erstatningsbolig. Kommunerne har en tilsynspligt efter byfornyelsesloven over for sundheds- og brandfarlige boliger. Dette indebærer, at kommunen har pligt til at undersøge, om der f.eks. er skimmelsvamp. Hvis kommunen konstaterer sundhedsfare, har den endvidere en pligt til at nedlægge forbud mod beboelse eller ophold og pligt til at sørge for genhusning. Eventuel ansvarsplacering afgøres ikke efter byfornyelsesloven, men efter de almindelige civilretslige regler. 13. Høringsfrist 1. Frederiksberg Kommune har anført, at ministeriets høringsfrist er for kort, og kommunen derfor ikke har mulighed for at fremsende et høringssvar til lovforslaget på grund af en række interne procedurer. Det fremsendte høringssvar er således udarbejdet af forvaltningen, og indsendes derfor med forbehold for udvalgenes godkendelse den 17. november Lovforslaget har ligget på høringsportalen i perioden 9. september til 21. oktober, og blev den 2.oktober sendt til høringsparterne, herunder Frederiksberg Kommune. Også høringssvar, som ministeriet har modtaget efter høringsfristens udløb, er indarbejdet i dette 18 af 19

19 notat. I det omfang ministeriet modtager yderligere høringssvar efter fristen, vil de naturligvis blive sendt til Folketinget. For god ordens skyld bemærkes det, at der efter høringen er blevet foretaget enkelte korrekturrettelser og en konsekvensrettelse i lovforslagets 100 som følge af lovændringen om aftalt grøn byfornyelse, der trådte i kraft den 1. juli 2014 (lov nr. 439 af 6. maj 2014). 14. Høringsparter Lovforslaget er sendt i høring hos følgende organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation, Arkitektforeningen, BAT- Kartellet, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Byfornyelseskonsulenterne A/S, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks lejerforeninger, Dansk Byggeri, BygningsFredningsForeningen, Danske Arkitektvirksomheder, DI, Danske Udlejere, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Frederiksberg Kommune, Grundejernes Investeringsfond, Håndværksrådet, I. C. Byfornyelse, KL, Kuben Byfornyelse Danmark A/S, Københavns Kommune, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Lejernes Landsorganisation i Danmark, sbs rådgivning A/S, Realkreditrådet, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet og Søren Garde Rådgivning. Herudover er lovforslaget sendt til orientering til følgende ministerier: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Kulturministeriet samt Miljøministeriet. 19 af 19

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Fremsat den {FREMSAT} af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Energiforbedrende foranstaltninger m.v.) I lov om byfornyelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer 2012/1 LSF 57 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: 2012-1892 Fremsat den 8. november 2012 af ministeren for by, bolig og landdistrikter

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 8. oktober 2014 Kontor: Boliglov Sagsnr.: 2014-1615 Sagsbeh.: PML/NIH Dok id: 466043 Høringsnotat vedrørende Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovforslag nr. L 44 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. oktober 2009 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Energiforbedrende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Den fulde tekst Fremsat den 8. november 2012 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Ændrede fordelingsprincipper

Læs mere

Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) UDKAST Forslag Til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer ( Ændrede fordelingsprincipper for områdefornyelse

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 L 39 Bilag 1 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 L 39 Bilag 1 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 L 39 Bilag 1 Offentligt Fra: Karina Nicolaisen [kni@mbbl.dk] Sendt: 21. oktober 2014 14:36 Til: Carsten Abild Emne: Høring vedr. byfornyelsesloven 2.8. Særligt om forsamlingshuse

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om byfornyelse og udvikling af byer Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Notat om Pulje til landsbyfornyelse

Notat om Pulje til landsbyfornyelse Notat om Pulje til landsbyfornyelse 1. Puljer 1.1 Pulje til landsbyfornyelse (landsbypuljen) Pulje til anvendelse i byer under 3000 indbyggere eller i landområderne. Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme

Læs mere

Strategi for anvendelsen af Pulje til landsbyfornyelse

Strategi for anvendelsen af Pulje til landsbyfornyelse Strategi for anvendelsen af Pulje til landsbyfornyelse I dette notat er mulige anvendelse af Pulje til landsbyfornyelse beskrevet. Da puljen kan kombineres med andre statslige tilskudsordninger, gennemgås

Læs mere

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger 1 of 5 Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger Sagsnr.: 15/1926 Sagen afgøres i: Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Resumé Syddjurs Kommune har modtaget andel i Landsbypuljen 2015

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt Høringsudkast Dato: 8.12 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt med mail til: vfm@vfm.dk. Udkast

Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt med mail til: vfm@vfm.dk. Udkast Regionshuset Viborg Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN. ABF, februar og marts 2015

BYFORNYELSE I KØBENHAVN. ABF, februar og marts 2015 BYFORNYELSE I KØBENHAVN ABF, februar og marts 2015 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er byfornyelse? 2. Støttemuligheder 3. Mål og evaluering 4. Kriterier og prioriteringer 5. Genhusning og tabsdeklarationer

Læs mere

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune NOTAT 31. januar 2011 MM1 KSO/LHH Sag: 10480 Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Notatet indeholder oplysninger, der kan danne grundlag for kommunens beslutning om, hvorvidt

Læs mere

Boligselskabernes Landsforening og Bygherreforeningen har meddelt, at de ikke har bemærkninger

Boligselskabernes Landsforening og Bygherreforeningen har meddelt, at de ikke har bemærkninger NOTAT Dato: 22. november 2012 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2012-2417 Sagsbehandler: lag/mpk Dok id: Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering

Læs mere

Indstilling. Byfornyelse støtte til energibesparende foranstaltninger i boliger mv. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Byfornyelse støtte til energibesparende foranstaltninger i boliger mv. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 27. april 2010 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune Byfornyelse støtte til energibesparende foranstaltninger i boliger mv.

Læs mere

Byfornyelse. Byfornyelsestilskud. til andelsboliger og ejerboliger SOCIALMINISTERIET

Byfornyelse. Byfornyelsestilskud. til andelsboliger og ejerboliger SOCIALMINISTERIET Byfornyelse Byfornyelsestilskud til andelsboliger og ejerboliger SOCIALMINISTERIET Byfornyelsestilskud til andelsboliger og ejerboliger Hvis du bor i en andelsbolig eller en ejerbolig, hvor ejendommen

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

Fremtidens Landsbyer. Værktøjskassen Byfornyelsesloven

Fremtidens Landsbyer. Værktøjskassen Byfornyelsesloven Fremtidens Landsbyer Værktøjskassen Byfornyelsesloven Begrænsninger i Landsbypuljen Kun frivillige sager, jf. retningslinjerne. Kondemnering, genhusning, påbudt nedrivning ikke omfattet. Uigennemtænkt

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 2012/1 LSF 220 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2013-607 Fremsat den 22.

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 L 47 Bilag 1 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 L 47 Bilag 1 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 L 47 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 20. oktober 2014 Kontor: Boliglov Sagsnr.: 2013-3181 Sagsbeh.: PML Dok id: 466043 Høringsnotat vedrørende Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

abf Din andel - vores kompetencer

abf Din andel - vores kompetencer Fællesorganisationen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter byfornyelse@mbbl.dk abf Din andel - vores kompetencer København, den 9. oktober 2012 Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Ændring af byfornyelsesloven

Ændring af byfornyelsesloven By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 16 Offentligt Ændring af byfornyelsesloven (Øgede muligheder for at sikre gode boligsociale rammer både på land og i by) Fremsat 23. oktober 2014 Ikrafttræden

Læs mere

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer.

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer. Til lejere, udlejere og huslejenævn m.fl. NOTAT Dato: 1. juli 2014 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2013-3841 Sagsbehandler: NH Dok id: Orientering om mulighederne for anvendelse af de nye bestemmelser

Læs mere

BilagØU_120820_pkt.27_01 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING OG REGNSKAB 2011

BilagØU_120820_pkt.27_01 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING OG REGNSKAB 2011 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING OG REGNSKAB 2011 INDHOLD Lov om byfornyelse og udvikling af byer 3 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse...3 Bygningsforbedringsudvalgets sammensætning

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015_2

Bygningsfornyelse 2015_2 BILAG 1 Bygningsfornyelse 2015_2 beskrivelse af det indstillede projekt Indsatsområde: Centrale vesterbro Med bygningsfornyelsen i områdefornyelsen Centrale Vesterbro 2015 runde 2, bliver 1 ejendom med

Læs mere

Høringssvar. Side nr.

Høringssvar. Side nr. Høringssvar Oversigt over myndigheder og organisationer m.v., der har afgivet høringssvar til Indenrigs- og Socialministeriet om udkast til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Energiforbedrende

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

Pulje til Landsbyfornyelse

Pulje til Landsbyfornyelse Pulje til Landsbyfornyelse - et indlæg i Landsbyudvikling hvordan? Tirsdag den 25. februar 2014 i Faster Andelsmejeri Inger Frederiksen Ringkøbing-Skjern Kommune Kl. 21.25 21.50 Pssst: Find det på www.mbbl.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. NOTAT Dato: 8. december 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-10334 Sagsbeh.: lni Dok id: 565516 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler)

Læs mere

Pulje til. Landsbyfornyelse. Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE

Pulje til. Landsbyfornyelse. Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE Pulje til Landsbyfornyelse Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE Oversigt over kommuner, der er omfattet af ordningen Assens Kerteminde Silkeborg Billund Kolding Skanderborg Bornholm Køge Skive Brønderslev

Læs mere

Almene boliger. Et af de helt store problemer i fremtiden-

Almene boliger. Et af de helt store problemer i fremtiden- Almene boliger Et af de helt store problemer i fremtiden- Køb af ejendomme Forudsætning, frivillige køb inkl. tvangsauktioner Både bolig- og erhvervsejendomme beliggende i byer < 3.000 indbyggere og i

Læs mere

Pulje til. Landsbyfornyelse. Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE

Pulje til. Landsbyfornyelse. Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE Pulje til Landsbyfornyelse Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE Assens Billund Bornholm Brønderslev Esbjerg Favrskov Faxe Frederikshavn Frederikssund Faaborg-Midtfyn Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v UDKAST Dato: 5. december 2013 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2013-3229 Sagsbeh.: lni Dok id: 421062 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v (Ommærkning af almene ældre- og almene familieboliger

Læs mere

BERETNING OG REGNSKAB

BERETNING OG REGNSKAB BFU.møde d. 19.05.10, pkt. 4 2009 BERETNING OG REGNSKAB Bygningsforbedringsudvalget Hvidovre Kommune Indhold Beretning... 3 Bygningsforbedringsudvalgets fortsættelse... 3 Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune

Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Cathrine Krøyer Sejberg, Milena Mille Rudez og Michael Hansen Bolig og Byfornyelse, Center for Bydesign Intro til oplægget Byfornyelsesloven Lovbekendtgørelse

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

august 2014 STRUER KOMMUNE Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag

august 2014 STRUER KOMMUNE Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag STRUER KOMMUNE august 2014 Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag Oversigt ansøgninger og forslag Ejendom Type Kategori Overslag udgift Indkomne ansøgninger Højrisvej 4 Asp Agergårdvej 1 Vejrum Hyldagervej

Læs mere

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse BYFORNYELSE Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse I denne folder kan du læse mere om, hvornår du har ret til genhusning,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. Lovforslag nr. L 109 Folketinget 2014-15 Fremsat den 14. januar 2015 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Sociale klausuler

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN. Arkitekt Marie Juul Baumann og specialist Michael Hansen

BYFORNYELSE I KØBENHAVN. Arkitekt Marie Juul Baumann og specialist Michael Hansen BYFORNYELSE I KØBENHAVN Arkitekt Marie Juul Baumann og specialist Michael Hansen Byfornyelse 1. Hvorfor og hvordan laver vi byfornyelse? 2. Støttemuligheder og støtteomfang 3. Kriterier og prioriteringer

Læs mere

Udkast. til. Forslag. til. Lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Fremme af energirenovering i erhvervslejemål)

Udkast. til. Forslag. til. Lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Fremme af energirenovering i erhvervslejemål) Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Fremme af energirenovering i erhvervslejemål) 1 I lov om leje af erhvervslokaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1714 af 16. december

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2014. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2014. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2014 Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901 Årsberetning 2014 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov

Læs mere

Finansiering af bæredygtige tiltag i byfornyelsen i Københavns Kommune

Finansiering af bæredygtige tiltag i byfornyelsen i Københavns Kommune Billedet kan ikke vises. Computeren har muligvis ikke hukommelse nok til at åbne billedet, eller billedet er muligvis blevet beskadiget. Genstart computeren, og åbn derefter filen igen. Hvis det røde x

Læs mere

Energibesparelser i private lejeboliger

Energibesparelser i private lejeboliger - 1 Energibesparelser i private lejeboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i begyndelsen af februar 2014 et lovforslag, der skal fremme

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

1. Generelt om ordningen

1. Generelt om ordningen 02.05.2014 Vejledning om tilskud til energibesparende arbejder i privat udlejningsbyggeri efter bekendtgørelse om tilskud til energibesparende arbejder i private udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Årsberetning 2012 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

Folketingets Erhvervsudvalg

Folketingets Erhvervsudvalg Erhvervsudvalget 2010-11 L 181 Bilag 1 Offentligt Folketingets Erhvervsudvalg ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 30. marts 2011 ØKONOMI- OG Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat samt

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2013. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2014/aho Sagsnr. 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2013. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2014/aho Sagsnr. 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2013 Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2014/aho Sagsnr. 11/7660 Årsberetning 2013 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt

Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 13. marts 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk Til Socialudvalgets

Læs mere

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes, Pkt.nr. 12 Seniorbofællesskabet Olleøre/Solkilden skema A. 323564 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger

Læs mere

Sebbersund, Forsamlingshus. Tilskud til bygningsforbedring efter byfornyelseslovens 8

Sebbersund, Forsamlingshus. Tilskud til bygningsforbedring efter byfornyelseslovens 8 Punkt 12. Sebbersund, Forsamlingshus. Tilskud til bygningsforbedring efter byfornyelseslovens 8 2015-032036 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender bygningsforbedring

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Dette er Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 6 i 2014. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man som altid henvende sig hos sin sædvanlige kontaktperson

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 154 Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 154 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 19. maj 2016

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt HØRINGSUDKAST Dato: 19. november 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Årsberetning 2012 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

Aftale om grøn byfornyelse efter kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af byer

Aftale om grøn byfornyelse efter kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af byer 1 Aftale om grøn byfornyelse efter kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af byer Aftaleblanket udarbejdet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter juni 2014. Denne blanket skal anvendes ved

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011 Teknik & Miljø, februar 2012/aho Acadre-sag: 11/7660 Årsberetning 2011 Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

ing b y g g e r p å v i d e n

ing b y g g e r p å v i d e n ing bygger på viden folderen er udarbejdet af sbs første udgave: september 2008 tekst: sbs foto: copyright sbs layout: sbs 2 INDHOLD GENHUSNING... 4 MIDLERTIDIG GENHUSNING... 5 - ved udflytning... 8 -

Læs mere

Den 14. december 2011 til den 11. januar 2012 sendte Energistyrelsen et udkast til en revideret

Den 14. december 2011 til den 11. januar 2012 sendte Energistyrelsen et udkast til en revideret HØR ING SN OT AT EK ST ERNE HØR INGSPART ER 25. Juni 2012 J.nr. 2110/1181-0208 Ref. spo Skriftlig høring om udkast til bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling,

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 82 Folketinget 2014-15 Fremsat den 26. november 2014 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Fremme

Læs mere

Skal jeres ejendom have et løft?

Skal jeres ejendom have et løft? Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har

Læs mere

Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriets. Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder

Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriets. Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriets Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder (Indsatspuljen) 2010 Indhold 1. Formålet med puljen...3 2. Hvem kan søge puljen...3

Læs mere

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg vedrørende Forslag til Landstingsforordning om boligfinansiering Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling Landstingets Infrastruktur-

Læs mere

2012/1 BTL 57 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli Betænkning. over. [af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)]

2012/1 BTL 57 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli Betænkning. over. [af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)] 2012/1 BTL 57 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 11. december 2012 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Der henvises til det vedlagte høringsnotat i relation til høringssvarene fra den oprindelige høring af bekendtgørelsesudkastet.

Der henvises til det vedlagte høringsnotat i relation til høringssvarene fra den oprindelige høring af bekendtgørelsesudkastet. Til adressaterne på vedlagte høringsliste 19. januar 2015 Høring over udkast til bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller

Læs mere

Byfornyelse. Byfornyelsestilskud. til udlejningsejendomme SOCIALMINISTERIET

Byfornyelse. Byfornyelsestilskud. til udlejningsejendomme SOCIALMINISTERIET Byfornyelse Byfornyelsestilskud til udlejningsejendomme SOCIALMINISTERIET Byfornyelsestilskud til udlejningsejendomme Hvis du ejer en boligudlejningsejendom, som er opført før 1950, og som trænger til

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 24.06.2010 kl. 18:00 Jammerbugt Rådhus, Aabybro Jammerbugt Kommune

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 24.06.2010 kl. 18:00 Jammerbugt Rådhus, Aabybro Jammerbugt Kommune Referat lukket Kommunalbestyrelsen 24.06.2010 kl. 18:00 Jammerbugt Rådhus, Aabybro Jammerbugt Kommune 1 Punkter på lukket møde: 132. Vurdering af indkomne tilbud på udbudt areal. Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune 1 Punkter på lukket møde: 137. Kondemnering af ejendom... 2 138. Kondemnering af ejendom... 4 Afbud: Eva Rytter Andersen

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til udkast til vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum

Notat vedrørende høringssvar til udkast til vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 19 Offentligt Velfærdsministeriet Byfornyelse og lejelovgivning J.nr. 2007-1418 psh 21. december 2007 Notat vedrørende høringssvar til udkast til vejledning

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Forslag. Fremsat den 12. december 2012 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) til

Forslag. Fremsat den 12. december 2012 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) til 2012/1 LSF 99 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2012-2417 Fremsat den 12.

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalget Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Storegade 26 Torstensvej 5 HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Introduktion Bygningsforbedringsudvalgets møder 2012 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse

Læs mere

Mine muligheder som lejer Hvad kan jeg bruge Grundejernes Investeringsfond til?

Mine muligheder som lejer Hvad kan jeg bruge Grundejernes Investeringsfond til? Mine muligheder som lejer Hvad kan jeg bruge Grundejernes Investeringsfond til? Værktøjer til at skabe sundere boliger Det er vigtigt, at vores boliger er sunde og funktionelle. Som lejer kan du også være

Læs mere

Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder

Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder (Indsatspuljen) Revideret 2011 Indhold Indhold... 2 1. Formålet med puljen...

Læs mere

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan)

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Bilag 2: Investeringsplan Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Investeringsplan flere borgere i egen bolig Behovsanalysen af botilbudsområdet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om tilskud til energirenovering af privat udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter i 2014 og 2015

Udkast til. Bekendtgørelse om tilskud til energirenovering af privat udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter i 2014 og 2015 Udkast til Bekendtgørelse om tilskud til energirenovering af privat udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter i 2014 og 2015 I medfør af tekstanmærkning nr. 101 ad 14 på finansloven for 2014

Læs mere

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-215 Senere

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2012-13. Fremsat den 12. december 2012 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2012-13. Fremsat den 12. december 2012 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2012-13 Fremsat den 12. december 2012 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering

Læs mere

Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt. Socialministeriet Byfornyelse og lejelovgivning J.nr. 2007-1418 psh 25.

Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt. Socialministeriet Byfornyelse og lejelovgivning J.nr. 2007-1418 psh 25. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Socialministeriet Byfornyelse og lejelovgivning J.nr. 2007-1418 psh 25. september 2007 Udkast til Vejledning om kommunernes mulighed for at

Læs mere

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning NOTAT Dato J. nr. 20. februar 2014 2014-795 Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de udsættes for

Læs mere

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v. NOTAT Dato: 10. marts 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-10334 Sagsbeh.: Lars Nielsen Dok id: 574797 Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Læs mere

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 20.08.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 20.08.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Referat lukket Kommunalbestyrelsen 20.08.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune 1 Punkter på lukket møde: 106. Kondemnering af ejendom... 2 107. Kondemnering af Ejendom... 3 Afbud: Aage Toftegaard

Læs mere