Grænsennr. 2 april 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grænsennr. 2 april 2008"

Transkript

1 Grænsennr. 2 april 2008 SPROGDEBAT Advarselslamperne er så småt begyndt at blinke side 4 Overskud på engelsk? side 7 Jeg har flere modersmål side 10 Sprog til tiden side 12 GRÆNSEFORENINGEN for en åben danskhed

2 Indhold Grænseforeningens formål: Det er Grænsefor enin gens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Grænseforeningens vision: Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring. Grænseforeningens værdier: Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig. Foreningen er uafhængig af partipolitiske interesser. Grænseforeningen mener og siger: Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal. Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer. Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer. Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5 Postboks København K Tlf.: Formand Finn Slumstrup Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen Foreningskonsulent Claus Jørgen Jensen Tlf Bladet GRÆNSEN Udgives af Grænseforeningen Ansvarshavende redaktør Erik Lindsø Redaktør Ole Adrian Annoncer Anne Mette Holstein Tlf Udgivelse Udkommer 6 gange årligt Oplag: Næste udgivelse: 25. juni Deadline for annoncer og indlæg til næste nummer: 19. maj Tryk Jørn Thomsen A/S, Kolding Layout prik Forsidefoto Forsiden på GRÆNSEN i 2008 er fotografier af fotografen Marianne Grøndahl fra hendes bog Det Danske Folkestyre. Christiansborg Overskud på engelsk? Et stigende antal højere uddannelser har engelsk som undervisningssprog. Copenhagen Business School befinder sig forretst i sprogomvæltningen, og 40% af uddannelserne foregår nu på engelsk. Side 7 Fædrelandskærligheden uddør Landsholdet i herrehåndbold vandt EM guld og blev fejret på Rådhuspladsen i København af fans. Men sportens rolle for vores nationale stolthed er i aftagende. Ligesom fædrelandskærligheden uddør. Ny undersøgelse om danskernes nationale forestillinger. Side 19 Læs også Side 10 Jeg har flere modersmål Side 12 Sprog til tiden Side 15 Flere sydslesvigere på efterskole Side 16 Journalistik på grænsen Kronik Advarselslamperne er så småt begyndt at blinke Det er erhversvlivet, der driver udviklingen. Og desværre bliverforskning publiceret på engelsk vægtet højere end det på dansk. Interview med direktør i Dansk Sprognævn, Sabina Kirchmier- Andersen. Side 4

3 Leder På vej mod en dansk sproglov Af Finn Slumstrup, formand Kodeordet hedder parallelsproglighed, hvilket vil sige at dansk skal styrkes, men at det ikke skal ske på bekostning af, at engelsk og andre relevante fremmedsprog nedprioriteres. Den 6. december 2006 fremsatte Søren Krarup, Pia Kjærsgaard og yderligere fem medlemmer af Dansk Folkepartis gruppe et skriftligt Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov. Det var ikke første gang Folketinget diskuterede det danske sprogs situation. Det gjorde tinget også den 20. marts 2003, og den 23. januar 2004 fremsatte regeringen en sprogpolitisk redegørelse. I den forsøgtes det for første gang at udforme en erklæret dansk sprogpolitik ud fra ambitionen om, at dansk også i fremtiden skal være et komplet og samfundsbærende sprog, som kan bruges til at udtrykke tanker og idéer om alle sider af tilværelsen. Til denne ambition vil langt de fleste danskere og utvivlsomt samtlige medlemmer af Grænseforeningen sige: Jamen, naturligvis! Der er derfor grund til at minde om, at det ikke er nogen selvfølge, at dansk er et komplet, samfundsbærende sprog. Det blev det først i 1840 erne, hvor universitetet overgik fuldt og helt til dansk. Efter mange kenderes mening er netop de højere læreanstalter side om side med voksende dele af erhvervslivet de områder, hvor dansk gennem de seneste tiår nu er i færd med at blive fortrængt af engelsk. Det er også vigtigt at fastslå, at kampen for det danske sprogs bevarelse ikke har at gøre med en modstand mod at vi skal lære fremmedsprog. Det skal vi tværtimod blive bedre til. Kodeordet hedder parallelsproglighed, hvilket vil sige at dansk skal styrkes, men at det ikke skal ske på bekostning af, at engelsk og andre relevante fremmedsprog nedprioriteres. Forslaget fra Dansk Folkeparti for snart halvandet år siden fik en positiv modtagelse i Folketinget. Der blev sat et udvalgsarbejde i gang, og den 8. april offentliggøres rapporten fra dette arbejde. Resultatet kendes altså ikke i skrivende stund, men Grænseforeningen anser kampen for at bevare og styrke dansk sprog og kultur som så væsentlig, at dette nummer af GRÆNSEN sætter fokus på sproget. Siden Sendemandsmødet 2001 har netop denne kamp været en del af foreningens formålsparagraf. Der er ingen tvivl om, at vor fundamentale opgave uforandret er at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen og at udbrede kendskabet til grænselandets forhold. Men den historiske udvikling nødvendiggjorde en bredere fundering af foreningens indsats, og derfor kom det tredje ben med i formålsparagraffen. Den 28. marts i år havde forretningsudvalget på sit møde på Sandbjerg Slot en drøftelse af, hvordan foreningens indsats for at bevare og styrke dansk sprog og kultur skal forstås. Der var enighed om, at denne sidste del af vort formål adskiller sig fra de to andre ved ikke at være tydeligt fokuseret på grænselandet. Den gælder for hele Danmark. Der var også enighed om, at den kulturelle grundholdning er angivet i de synspunkter vi offentliggjorde sammen med slogan og værdier sidste sommer. Med andre ord: Grænseforeningen mener og siger: Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal. Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer. Kulturelle mindretal er en ressource i et demokratisk samfund. Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer. Det er ud fra denne på én gang åbne og forankrede indstilling Grænseforeningen vil blande sig også i næste fase af kampen for at bevare og styrke det danske sprog. Er det danske sprog truet som et komplet og samfundsbærende sprog? Er det et problem, at der på flere uddannelsesinstitutioner kun undervises på engelsk? Dette nummer af GRÆNSEN tager med fire artikler pulsen på det danske sprog. Anledningen er, at det af kulturminister Brian Mikkelsen nedsatte Sprogudvalg har afsluttet ét års arbejde. I løbet af foråret skal politikerne beslutte, om der er brug for en strammere sprogpolitik måske en sproglov for at sikre det danske sprog mod domænetab. Grænsen nr. 2 april

4 SPROGDEBAT Advarselslamperne er så småt begyndt at blinke Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, er ikke ubetinget begejstret ved, at flere uddannelsesinstitutioner efterhånden tilbyder undervisning udelukkende på engelsk Af Ole Adrian Sørensen Dansk Sprognævn holder til i Njalsgade i umiddelbar tilknytning til universitetsmiljøet. På tredje sal i Bygning 27. Sabine Kirchmeier-Andersen står i personalekøkkenet og er ved at hælde kaffe på termokanden. Hun blev for to år siden af Kulturministeriet ansat som den første direktør for Dansk Sprognævn. Hendes primære opgave er at lede Sprognævnets sproglige rådgivning til borgere og myndigheder samt at forestå ledelsen af Sprognævnets forskning. Jeg nogle dage tidligere sendt hende en mail med følgende spørgsmål: Danmark er et lille sprogområde i en globaliseret verden. Fra flere sider frygtes det, at det danske sprog lider domænetab altså at det danske sprogs fremtid som et komplet og samfundsbærende sprog er truet. Er det et problem, at der på flere danske uddannelsesinstitutioner kun undervises på engelsk? Er det danske sprog truet? Er der brug for en ny sproglov for at sikre, at dansk også i fremtiden vil være et komplet og samfundsbærende sprog? Sabine Kirchmeier-Andersen er cand. mag. i dansk og tysk samt ph.d. i lingvistik og datalingvistik. Inden hun blev direktør for Dansk Sprognævn, var hun i ti år ansat som lektor og institutleder ved Institut for Datalingvistik ved CBS (Handelshøjskolen i København). Med den baggrund må hun være den rette til at besvare spørgsmålet.. Høj status Sprog og sprogpolitik diskuteres i stigende grad, ikke kun i Danmark, men i hele verden. Der er øget fokus på at værne om de nationale sprog og på at bevare dem som aktive og kulturbærende sprog. Det engelske sprogs særstatus som universelt kommunikationsmiddel er uomtvistelig. Derfor har engelsk visse steder i Danmark højere status end dansk. Det er erhvervslivet, der driver udviklingen. Og desværre bliver forskning publiceret på engelsk vægtet højere end det på dansk. Advarselslamperne er så småt begyndt at blinke, siger Sabine Kirchmeier-Andersen, mens hun med termokanden i hånden viser rundt i Dansk Sprognævns lokaler Men dansk er ikke truet i samme omfang som andre mere eksotiske sprog, fortsætter Sprognævnets direktør. Og den unge generation taler jo heldigvis stadig dansk og omgås kreativt med sit sprog. Men der er visse områder, for eksem- 4 Grænsen nr. 2 april 2008

5 Ingen har undersøgt, om det er rigtigt, at alle bliver bedre, fordi der undervises på engelsk. Vi ved ikke, om det er rigtigt.

6 Det er erhvervslivet, der driver udviklingen. Og desværre bliver forskning publiceret på engelsk vægtet højere end det på dansk pel inden for IT, hvor engelsk dominerer. Og hvis hele fagområder kun taler engelsk, som naturvidenskaberne visse steder insisterer på at gøre det, så bliver det svært for den menige dansker at være med. Det er netop på uddannelsesområdet, at dansk skal overleve. Her opstår ny viden, og den skal forskere, undervisere og journalister kunne fortælle om på dansk Sabine Kirchmeier-Andersen er ikke ubetinget begejstret ved, at flere uddannelsesinstitutioner efterhånden tilbyder undervisning udelukkende på engelsk. Det har nemlig tydelige svagheder: En undersøgelse fra Sverige viser, at de studerende, som modtager undervisning på engelsk i stedet for på svensk, forstår 25 procent mindre end dem, der blev undervist på svensk Rundvisningen er forbi, kaffen hældt i kopperne, termokanden sat på sin plads i køkkenet, og vi sætter os i hendes kontor. Et demokratisk problem Sabine Kirchmeier-Andersen fortæller, at måden hvorpå vi lærer dansk, og den status sproget har på vigtige samfundsområder som uddannelse, medier og erhvervsliv, påvirker sprogsystemet: Det danske sprog er stærkt som system betragtet. Det har integreret påvirkninger fra andre sprog gennem århundreder. Men systemet kan kun opretholdes fuldt ud i fremtiden, hvis det er knyttet til en sproglig praksis hvis sproget bliver lært og brugt. Det bliver dansk ikke længere i alle sammenhænge. Derfor skal vi være særlig opmærksomme, når dansk erstattes af engelsk. Og når man ser, hvordan engelsk nu vinder frem i mange sammenhænge herhjemme, er der grund til at gøre en indsats for at gøre danskerne glade og stolte af vores sprog. Danskerne skal vide, hvor stor en tradition der ligger bag, så de ikke bare slår over i engelske udtryk, hvor det ikke er nødvendigt. Vi har nu 48 uddannelser i Danmark, hvor der kun undervises på engelsk. Jeg mener, at det er problematisk for de studerende. Hvis ikke de møder dansk på deres studie, vil de sandsynligvis få problemer med at formidle på dansk. Men vi har også at gøre med et demokratisk problem hvis ikke vi tager denne diskussion alvorligt. Videnskabsministeren kæmper med næb og klør for, at der skal publiceres mere på engelsk. Engelsk understøttes i alle sammenhænge i forhold til undervisningen på de højere læreanstalter. Men jeg vil stille spørgsmålet: Har en dansk studerende ikke ret til at gennemføre sin uddannelse på dansk? Stærk dansk kultur Dansk Sprognævns direktør var i øvrigt tysker de første 25 år af sit liv. Sabine Kirchmeier-Andersen er nemlig født i Hannover i Niedersachsen, og vokset op i Slesvig-Holsten nærmere bestemt i Neumünster: Som ni-årig flyttede jeg fra Tyskland til Danmark, hvor min far gennem syv år arbejdede som direktør. Vi rejste hjem, da jeg var 16 år, men efter studentereksamen i Tyskland valgte jeg at tage tilbage til Danmark. Jeg kan kort og godt bedre lide Danmark og danskerne, og for 25 år siden blev jeg altså dansk statsborger. Og så vender vi tilbage til sproget. Ingen kan med sikkerhed forudsige, hvilken magtfaktor globaliseringen vil udgøre i forhold til sproget. Dansk er dog en så stærk kultur, at jeg ikke ser en umiddelbar fare for sproget, men naturligvis ser jeg risikoen for, at det danske på længere sigt vil blive fortrængt af engelsk. I Det er netop på uddannelsesområdet, at dansk skal overleve. Her opstår ny viden, og den skal forskere, undervisere og journalister kunne fortælle om på dansk særdeleshed hvis uddannelsesinstitutionerne herhjemme konsekvent begynder at undervise kun på engelsk. Men det danske sprog har det fint og skal nok klare sig i mange hundrede år endnu. Gordisk knude Ifølge Sabine Kirchmeier-Andersen har Danmark på sprogområdet at gøre med en gordisk knude: Løsningen er ikke at slå ned på det engelske sprog, men i stedet at sikre, at dansk og engelsk kan leve sammen, side om side inden for Danmarks grænser. Men der er to modsatrettede tendenser. Videnskabsministeriet stræber mod den globaliserede og engelsksprogede verden, mens kulturministeriet tænker på, hvad der sker med vores kulturarv. Opgavens løsning er at forene de to tendenser. Vi skal finde løsningen på en tilsyneladende gordisk knude 6 Grænsen nr. 2 april 2008

7 SPROGDEBAT Når de studerende på CBS går til forelæsning og undervisning foregår 40% af undervisningen på engelsk. Overbud på engelsk? Et stigende antal højere uddannelser har engelsk som undervisningssprog. Copenhagen Business School (CBS) befinder sig forrest i sprogomvæltningen og har allerede nu omlagt op mod 40 procent af deres fuldtidsuddannelser til engelsk Af Ole Adrian Sørensen Copenhagen Business School engang var navnet Handelshøjskolen er et internationalt universitet, der forsker og underviser i erhvervsøkonomi og erhvervshumaniora. CBS er blandt de største såkaldte business schools i Europa og samarbejder med universiteter og virksomheder i både ind- og udland. CBS vægter internationalisering højt. Derfor har bestyrelsen stået bag udarbejdelsen af en sprogpolitik, der skal sikre, at den sproglige kvalitet er i orden, og at der bliver taget hånd om de problemstillinger, der kan opstå på det sprogpolitiske område. Samtidig udstikker sprogpolitikken retninger for, hvilke områder CBS prioriterer særligt højt på det sproglige område. Grænsen nr. 2 april

8 Fra flere sider kritiseres CBS og andre danske uddannelsesinstitutioner for at forsøge på at overbyde hinanden i at udbyde på engelsk. GRÆNSEN har kigget nærmere på CBS og sprogpolitikken. De overordnede mål i sprogpolitikken er: CBS anser dansk og engelsk for at være parallelle arbejdssprog i alle universitetets aktiviteter. CBS anerkender vigtigheden af at være i stand til at arbejde professionelt på mindst et sprog ud over dansk og engelsk. CBS vil fortsat bruge det danske sprog i både undervisning og forskning. Parallelsprogligt universitet Ole Helmersen er lektor på Copenhagen Business School og har været med til at formulere deres sprogpolitik. Flere førende danske sprogeksperter eksempelvis direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen hævder, at de 8 Grænsen nr. 2 april 2008

9 Engang hed det Handelshøjskolen. I dag hedder det Copenhagen Business School, CBS, der markerer sig som en af de førende såkaldte business schools i Europa. studerende i nogle tilfælde får op til 25 procent mindre ud af undervisningen på grund af undervisernes begrænsede engelskkundskaber. Er underviserne på CBS i det hele taget gode nok til at tale og forstå engelsk på et akademisk niveau? Ja, det er langt hovedparten, udtaler Ole Helmersen. De fleste undervisere ved godt, hvis de ikke er særlig gode til at undervise på engelsk, hvilket afholder dem fra at gøre det. Men vi ved godt, at nogle kan have problemer, og derfor tilbyder vi efteruddannelse... Højner man kvaliteten af undervisningen, når danske universitetslærere skal begå sig på et engelsk, de ikke er hjemme i? Man kan ikke udelukke, at enkelte kan have problemer med at formidle den samme faglighed, som de kan på dansk. Men det er sjældent, at fagligheden trues. På CBS laver vi løbende evalueringer af den engelsksprogede undervisning, og hovedtendensen er gode resultater... Er det overhovedet ønskværdigt, at al undervisning foregår på engelsk? Vi er et parallelsprogligt universitet og ser sprogpolitikken som en integreret del af vores internationaliseringsstrategi. I en international verden er engelsk fællesnævner det er et vigtigt fælles redskab til undervisning og forskning... Er den stigende brug af engelsk som undervisningssprog ikke en trussel mod det danske sprog? Det er det rene vrøvl at påstå, at universiteternes stigende brug af undervisning på engelsk er den største trussel mod dansk som selvstændigt eller samfundsbærende sprog. Det er også en kraftig overdrivelse at hævde, at de fine ender med at tale engelsk og almuen dansk Som dansk universitet vil CBS fortsætte med at fremme dansk som et komplet sprog til brug i undervisning og forskning. Det er det rene vrøvl at påstå, at universiteternes stigende brug af undervisning på engelsk er den største trussel mod dansk som selvstændigt eller samfundsbærende sprog. Det er også en kraftig overdrivelse at hævde, at de fine ender med at tale engelsk og almuen dansk Som dansk akademisk institution har CBS et særligt ansvar for at bidrage til bevarelsen af det danske sprog i forskning og til mere populær formidling af videnskabelige resultater. Forpligtelsen passer fuldt ud med målsætningen om at udvikle et højt niveau af sproglig mangfoldighed. CBS benytter dansk og engelsk som parallelle arbejdssprog. CBS lægger således vægt på at være i stand til at fungere professionelt på alle niveauer i sine aktiviteter på både dansk og engelsk.. Grænsen nr. 2 april

10 SPROGDEBAT Jeg har flere modersmål Når man har flere sprog, har man flere sprog tændt på en gang. De står på on. Det er ikke noget, man tænker nærmere over og man kan ikke bare slukke for et af sprogene, siger Lisbet Mikkelsen Buhl, skolekonsulent i Dansk Skoleforening i Sydslesvig. Af Ole Adrian Sørensen Foto: Scanpix Lisbet Mikkelsen Buhl er skolekonsulent i Dansk Skoleforening i Sydslesvig. Siden 1984 har hun været ansat i en række forskellige stillinger i det danske skolevæsen i Sydslesvig. Hun har været lærer i Frederiksstad og på Sild, inden hun i 12 år fungerede som skoleleder i Hanved. For fire år siden blev hun så ansat som skoleforeningens sprogkonsulent. Blandt mange andre funktioner er hun ansvarlig for lærernes efter- og videreuddannelse. Hun er som så mange andre i det danske mindretal i Sydslesvig vokset op med to sprog dansk og tysk. Da GRÆNSEN ringer til hende på Skoleforeningens kontor, svarer hun naturligvis på dansk. Nu svarer du mig på dansk. Har du overhovedet brug for dit tyske, når du er ansat som sprogkonsulent i Dansk Skoleforening? Ja, det har jeg da. Hele tiden. Men det er ikke noget, jeg tænker over. Men du skal huske på, at vi her på kontoret nærmest bliver oversvømmet med forordninger og cirkulærer. De kommer fra undervisningsministeren i Kiel. De kommer på tysk og bliver ikke oversat til dansk Hvordan er det at være dobbeltsproget? Når man har flere sprog, har man flere sprog tændt på en gang. De står på on. Det er ikke noget, man tænker nærmere over, og man kan ikke bare slukke for et af sprogene. Hjernen er hele tiden parat til at reagere på input på begge sprog og til at svare på begge sprog. Der skal ikke graves noget frem. Det er sådan det hjernemæssige svar. Det er ikke noget man tænker nærmere over. Da du lige ringede til mig, tænkte jeg ikke, at du taler jo dansk, så jeg må hellere svare dig på dansk. Følelsesmæssigt er det en stor rigdom at være flersproget. Jeg siger flersproget og ikke dobbeltsproget, for vi har som regel flere sprog end to her i grænselandet. Jeg taler for eksempel også sønderjysk, forstår alt og taler lidt plattysk og har kendskab til frisisk. Så vi er som regel ikke dobbeltsprogede men flersprogede. Sproglig bevidsthed I Danmark diskuteres der sprog i øjeblikket. Her handler det mest om dansk kontra engelsk og det danske sprogs domænetab. Hvad kan man fra Sydslesvig med den sydslesvigske erfaring bidrage med i den danske sprogdebat? Man skal arbejde meget med den sproglige bevidsthed, slår Lisbet Mikkelsen Buhl fast. Og så skal man være opmærksom på i hvilke situationer, man benytter hvilket sprog. Hvorfor bruger jeg nu dette sprog? Er det en bevidst handling, eller noget jeg bare gør? Hvad er det jeg ønsker at udtrykke med mit sprogvalg? Hvad kan jeg bruge det ene sprog til, og hvad kan jeg bruge det andet til? Med hensyn til den sproglige bevidsthed kan jeg sige, at den ikke er til stede hos børnene. Den sproglige bevidsthed er noget, der læres med årene. Børnene i Sydslesvig har kun et sprog dansk og tysk. Her i det danske mindretal er det vigtigt, at forældrene taler det sprog til deres børn, som de selv altså forældrene er bedst til. Du skal bruge det sprog, som er dig nært og kært. Ellers kommer dine følelser ikke med i sproget. Der er ingen idé i at skifte sprog og for eksempel tale dansk til dine børn, hvis ikke dit dansk er godt nok. Sprogene skal opbygges parallelt. Hvis børnene har et dårligt førstesprog, får de oftest også et dårligt andetsprog. Men vi oplever da også i vores danske institutioner og danske skoler det omvendte nemlig at børn, som kommer fra sprogligt fattige tysktalende hjem bliver stimuleret til at tale et glimrende dansk. Du er vokset op med både tysk og dansk gennem hele din barndom. Nu taler du flydende dansk med mig og om et øjeblik taler du måske med en embedsmand i Kiel. Og så taler du flydende tysk. Hvad er dit og de danske sydslesvigeres modersmål? Som udgangspunkt bruger jeg slet ikke udtrykket modersmål. Men hvis dette udtryk skal på banen ja, så har jeg flere modersmål! Som barn troede jeg, at jeg talte ét sprog. Dette sprog var hos mig opdelt i dansk og tysk. Da jeg så senere fandt ud af, at der var noget, der hed engelsk, troede jeg, det var opbygget på samme måde at der måtte findes et dansk-engelsk og et tysk-engelsk. 10 Grænsen nr. 2 april 2008

11 Lisbeth Buhl, skolekonsulent i Sydslesvig: Som barn troede jeg, at jeg talte ét sprog. Dette sprog var hos mig opdelt i dansk og tysk. Da jeg så senere fandt ud af, at der var noget, der hed engelsk, troede jeg, det var opbygget på samme måde at der måtte findes et dansk-engelsk og et tysk-engelsk. I Dansk Sprognævns arkivskuffer gemmes fakta om det danske sprog. Men sproglig bevidsthed kan ikke arkiveres, den læres med årene. Børnene i Sydslesvig har kun et sprog dansk og tysk. Der er ingen idé i at skifte sprog og for eksempel tale dansk til dine børn, hvis ikke dit dansk er godt nok. Sprogene skal opbygges parallelt. Hvis børnene har et dårligt førstesprog får de oftest også et dårligt andetsprog. Hvis du skal tale et fremmedsprog skal du tænde for sproget og du tænker med høj hjerneaktivitet. Men hvis du er to- eller flersproget, tænker du ikke nærmere over hvilket sprog du taler. Det kræver ikke øget hjerneaktivitet. holdsvis andet sprog. Dette henviser dog kun til, i hvilken rækkefølge sprogene er lært og er ikke en vurdering af, hvilket der et det bedste. I Sydslesvig er stort set alle fra det danske mindretal tidligt to- eller flersprogede. Og mellem København og Sydslesvig. Lisbet Mikkelsen Buhl tænker sig godt om, inden hun svarer: Hvis du bruger de betragtninger, jeg netop har skitseret må jeg svare ja, så kan det jo godt være et ud af flere modersmål. Grænsen nr. 2 april

12 SPROGDEBAT Sprog til tiden Danmark er et lille sprogområde i en globaliseret verden. Fra flere sider frygtes det, at det danske sprog lider domænetab at dansk som et komplet og samfundsbærende sprog har en truet fremtid. Er det et problem, at der på flere danske uddannelsesinstitutioner kun undervises på engelsk? Er det danske sprog truet, og er der brug for en ny sproglov for at sikre, at dansk også i fremtiden vil være et komplet og samfundsbærende sprog? Bekymringer og spørgsmål, der medførte, at kulturminister Brian Mikkelsen den 27. april sidste år nedsatte et sprogudvalg, som skulle tage pulsen på det danske sprog og vurdere, om der er behov for en sproglov. Udvalget fik til opgave at komme med konkrete forslag til en styrket indsats for det danske sprog. Sprogudvalget har afsluttet sit arbejde, og den 8. april (efter deadline på dette nummer af Grænsen) udkommer deres resultat i rapporten Sprog til tiden. Grænsen har taget sprogpulsen på de kulturpolitiske ordførere, inden de kender rapporten og dens anbefalinger. Hvad mener Folketingets kulturordførere om situationen for det danske sprog? Venstre har ikke ønsket at svare. Pernille Frahm (SF): Styrk dansk litteratur. Væk med momsen på bøger Et lille sprogsamfund som det danske, vil ikke overleve globaliseringen af sig selv. Men truslen mod det danske sprog kommer ikke fra undervisning på fremmedsprog på uddannelsessteder som et supplement til den dansksprogede undervisning. De, der tager videregående uddannelser, har under alle omstændigheder langt hen ad vejen brug for gode sprogkundskaber, og undervisning på fremmedsprog kan give gavnlige inputs i form af studerende fra andre dele af verden. Derimod mener jeg, der skal gøres en indsats for at sikre danske udgivelser: Skønlitteratur, faglitteratur, aviser, tidsskrifter osv. Danmark har Europas og mon ikke dermed verdens? højeste moms på bøger: 25%! Alle andre lande har enten en lavere moms eller en gradueret moms, så bøger er billigere. En engelsk udgivelse koster en brøkdel af samme udgivelse på dansk. Dels grundet momsen og dels grundet det meget mindre marked, som det danske sprog giver adgang til. Skal vi fortsat have god litteratur på dansk og dermed et aktivt levende udviklende sprog, så skal vi gøre noget aktivt. Det samme gælder for kultur i øvrigt: Teater, film og musik på dansk henvender sig til et meget lille marked globalt set! Skal det blive ved med at være lukrativt, så skal det hjælpes. Jeg tror truslen mod et levende dansk sprog kommer fra manglende vilje til at bryde med markedets logik! Mogens Jensen (S): Dansk skal være et fuldstændigt og samfundsbærende sprog Inden for forskningsverdenen er det globale videnskabssprog engelsk. De videregående uddannelser vil blive endnu mere internationalt orienterede i fremtiden med studieog erhvervsophold i udlandet og udenlandske studenter og forskere på danske uddannelsessteder. Denne udvikling udfordrer dansk som akademisk sprog, hvorfor det er nødvendigt, at de danske uddannelsesinstitutioner arbejder målrettet med at sikre og udvikle danske udtryk og begreber i undervisningen. Socialdemokraterne ønsker, at undervisernes engelskkompetencer styrkes, så de studerende undervises på et fagligt højt niveau i engelsk. Men det skal ske samtidig med, at forskningsformidlingen styrkes på dansk, så borgerne får mulighed for at kunne anvende den nyeste viden uden sproglige barrierer i deres arbejdsliv og dagligdag. Endelig bør alle videregående uddannelser i en egentlig sprogpolitik beskrive, hvordan man vil sikre den nødvendige udvikling af og undervisning i relevante danske fagtermer. Fremmedsprog bør altid ses i relation til vores modersmål, fx i grundskolen. Så længe vi evner at samle alle sprogfærdigheder under en samlet paraply, der klæder alle danskere godt på i såvel dansk som fremmedsprog, så tror jeg på det danske sprogs overlevelse. Det er i opsplitningen og i dommedagsprofetierne at truslen om domænetab bliver størst. Danmark har altid været i tæt samspil med andre lande, og globaliseringen øger behovet for både sproglige og kulturelle færdigheder. Derfor skal et godt dansk suppleres med, at danskerne bliver endnu dygtigere til at beherske flere fremmedsprog. Socialdemokra- 12 Grænsen nr. 2 april 2008

13 terne støtter EU s målsætning om, at børn og unge skal undervises i mindst to fremmedsprog. En sproglov skal forpligte alle dele af det danske samfund til at sikre dansk som et fuldstændigt og samfundsbærende sprog og samtidig skabe de nødvendige rammer for en forbedring af borgernes sprogfærdigheder i forhold til dansk, engelsk og øvrige sprog. Socialdemokraterne vil arbejde for at dansk anvendes som det officielle sprog inden for alle dele af den offentlige sektor, fx retspleje, uddannelse, officielle meddelelser, m.m. Vi ønsker, at offentlige institutioner og uddannelsessteder kommunikerer i et klart og ligefremt dansk og at private virksomheder motiveres til at udforme sprogpolitikker, der bidrager til at styrke såvel dansk som danskernes sprogfærdigheder Endelig er det vores forslag, at en tænketank af eksperter kortlægger og evaluerer erfaringerne med allerede eksisterende sprogpolitikker i offentlige institutioner med henblik på at kunne skabe grundlag for bedre gennemførelse af sproglovens intentioner. Men i takt med at engelsk bliver et mere dominerende sprog i Danmark, skal vi være meget opmærksomme på at fastholde det danske sprog og sørge for at videreudvikle det, så nye ord bliver oversat og ikke blot importeret fra engelsk. Om der er behov for en ny sproglov skal jeg ikke kunne sige, men som udviklingen er, skal vi have øget opmærksomhed rettet mod vores danske sprog. Vi må holde fast i, at dansk sprog er en gylden skat, og at vi forstår hinanden på dansk er nøglen til sammenhængskraften i samfundet. sprog er ikke engelsk, men derimod den ligegyldige omgang med sproget og tiltagende sjusk og uklarhed. Hvordan kan man stille sproglige krav til de unge, hvis ikke en gang journalister og nyhedsoplæsere formår at udtrykke sig på et klart og korrekt dansk? Eksemplerne er mange og rædselsvækkende: Nej, det hedder ikke, at man har en chance for at få kræft, men en risiko, og når nogen bliver forfordelt, får de ikke for meget, men for lidt. Ligesom det bestemt ikke er noget positivt at gøre nogen en bjørnetjeneste. Den daglige lemfældige omgang med dansk truer langt mere end udefrakommende impulser. På den baggrund vil jeg ikke afvise, at det kan blive nødvendigt med en egentlig sprogpolitik i Danmark. Henriette Kjær (C): Nye udenlandske ord skal oversættes til dansk Jeg mener ikke, det er et problem, at flere uddannelsesinstitutioner underviser på engelsk. Tværtimod er det med til at gøre vores unge studerende endnu mere kompetente. Karin Nødgaard (DF): Sjusk den største trussel mod sproget Det er en kendsgerning, at engelsk for alvor er på fremmarch i vores uddannelsessystem ikke bare som selvstændigt fag, men som det primære kommunikationsmiddel i videnskabelige sammenhænge på universiteterne. Mange danske forskningsresultater udkommer nu kun på engelsk, og efterhånden er dansk som forskningssprog gledet i baggrunden. Her går grænsen for mig! Der findes nuancer, som kun forstås på modersmålet. Dansk kan og skal derfor ikke erstattes af engelsk. Til gengæld vil jeg ikke indvende noget som helst mod, at undervisningen i engelsk får et løft i folkeskolen. Kravene til engelsk er et vilkår, vi nu en gang må leve med. Men den største trussel mod det danske Per Clausen (Enhedslisten): Folket skal oplyses på dansk Dansk skal forsvares både som uddannelsessprog og som et sprog, der er nødvendigt, hvis forskningsresultater skal formidles til den danske befolkning. Vi håber og har tillid til, at de danske uddannelses- og forskningsinstitutioner kan løfte denne opgave, uden at det bliver nødvendigt med en decideret sproglov. Men er engelsk på læreranstalter og i forskning med til at skabe kløfter i samfundet, kan det blive nødvendigt med en sådan lov. Grænsen nr. 2 april

14 Therkelsens hjørne gæster på graenseforeningen.dk Af Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær 14 Grænsen nr. 2 april 2008 Grænseforeningens hovedopgave er at udbrede kendskabet til grænselandets forhold. Det er blevet gjort og gøres fortsat gennem talrige udgivelser om grænselandets historie, turbeskrivelser, årbøger og ikke mindst gennem vores medlemsblad Grænsen. I de senere år har foreningen udvidet sin hjemmeside meget betydeligt. Ambitionen er, at når nogen ønsker at vide noget bestemt om grænselandets historie, geografi, natur, seværdigheder, personer osv. osv., skal man kunne finde svaret på Grænseforeningens hjemmeside. Strategien har været at udnytte de meget effektive søgemaskiner på internettet som f.eks. Hvis man søger en bestemt oplysning, går langt de fleste mennesker ind på en sådan søgemaskine og skriver et eller to søgeord. Mindre end et halvt sekund senere dukker en oversigt over artikler op, som indeholder netop disse søgeord, og her er det målsætningen, at Grænseforeningen skal være mellem de fem øverste, hvis der er søgt på et emne med forbindelse til grænselandet. Hjemmesiden er derfor bl.a. udbygget med et leksikon og et fotogalleri. Leksikonet indeholder i øjeblikket ca artikler og udbygges stadig. Artiklerne er indbyrdes forbundet til andre artikler, så man kan øge sin viden i bredden, men også i dybden og finde frem til kilder til f.eks. historiske begivenheder. Det kan dreje sig om breve fra fronten under 1. Verdenskrig sendt hjem af sønderjyske soldater, eller det kan være love og traktater med forbindelse til den sønderjyske historie eller nutid. Samtidig kan man se relevante billeder sammen med artiklerne, og hvis man klikker på billederne, får man adgang til fotogalleriet, hvor der ofte ligger flere billeder om emnet. For Grænseforeningens medlemmer er der yderligere mange informationer at hente om vores arbejde. Det kan være lokale arrangementer, nyheder, information til bestyrelser, vores forskellige tidsfrister, om feriebørnsarbejdet, Dybbølmærkesalget osv. Som noget nyt lægges nu også referater fra vores hovedstyrelsesmøder ud på hjemmesiden. Hjemmesiden besøges i øjeblikket af ca. 400 gæster dagligt eller af ca mennesker om året. Hver gæst læser 3-4 sider. Det er et ganske betydeligt antal. Vi ved ikke præcist, hvem det er, der besøger vores hjemmeside, men vi kan se, at besøgstallet topper på hverdage og er mindre lørdagsøndag, og det kunne tyde på, at det i høj grad er skole- og gymnasieelever. Med ovennævnte målsætning udbygges og forbedres hjemmesiden til stadighed. Prøv at bruge et par timer på at udforske den. Forhåbentlig vil du finde glæde ved al den information, som den moderne teknologi giver os mulighed for at formidle ganske gratis. Finder du fejl eller mangler, eller har du forslag til siden, hører jeg gerne fra dig. KALENDEREN April 16/4: Dybbølmærker sælges 26/4: Grænseforeningens egnsmøde på Hadsten Højskole kl : Gi mig Danmark tilbage. Danskheden nyfortolket. Paneldebat mellem George Metz, Morten Messerschmidt og Hans Kornø-Rasmussen /4: Møde i Flensborg mellem unge sydslesvigere og indvandrerunge fra København. Maj 6-7/5: Dansk Skoleforenings styrelse besøger Grænseforeningen i København 25/5: Kommuneråds- og kredsdagsvalg i Sydslesvig. Juni 2-4/6: Duborg-Skolens 13. årgang besøger Odense for at se på uddannelsesmuligheder og høre om dansk uddannelsespolitik. 5/6: Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, fejrer sit 60 års jubilæum. 6-8/6: Sydslesvigske årsmøder. Se program på 12/6: Grænseforeningens forretningsudvalgsmøde. Juli 10. og 23/7: Udrejse for sydslesvigske feriebørn, der skal på 2-4 ugers ferieophold i Danmark. August 22-23/8: Grænseforeningens forretningsudvalgs-møde og hovedstyrelsesmøde. September 1/9: A.P. Møller Skolen indvies 20/9: Årsmøde i Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW 25-27/9: Fem-mandsudvalgets besigtigelsestur til Sydslesvig. 27/9-4/10: Dansk kulturfremstød i Sydslesvig Oktober 24-25/10: Grænseforeningens forretningsudvalgsmøde og hovedstyrelsesmøde /10: Grænseforeningens Sendemandsmøde i Vingstedcentret. November 8/11: Landsmøde i Sydslesvigsk Forening, SSF 9-11/11: Møde i København mellem unge sydslesvigere og indvandrerunge 22/11: Landsmøde i Sydslesvigsk danske Ungdomsforeninger, SdU December 5/12: Forretningsudvalgsmøde i Grænseforeningen

15 Foto: Scanpix Det er utroligt vigtigt, at unge fra Sydslesvig uanset statsborgerskab kan komme på efterskole og møde jævnaldrende danske elever. Herved styrkes deres danske sprog og deres kendskab til dansk kultur. Flere sydslesvigere på efterskole i Danmark I Danmark går 40% af en årgang på efterskole, i Sydslesvig har det hidtil kun være 4-5%. Det har været en mærkesag for Grænseforeningen, at sydslesvigske unge blev ligestillet med danske på efterskoleområdet. Det bliver de fra 1. januar Det er en sejr for Grænseforeningen men mest for Sydslesvig. Af Erik Lindsø Foto: Scanpix Siden begyndelsen af 1900-tallet har efterskoler og højskoler i Danmark haft stor betydning for danskheden og det danske mindretal i Sydslesvig. Tusinder af unge sydslesvigere har fået en påvirkning for livet. Gennem de sidste 30 år er disse skolebesøg blevet markant færre. Det var baggrunden for, at Grænseforeningen i 2007 bad historikeren Lars N. Henningsen om at foretage en undersøgelse af udviklingen og årsagen til tilbagegangen. En mærkesag for Grænseforeningen Lars N. Henningsen dokumenterer, at kostskoleophold i Danmark i mere end 100 år har haft stor betydning i Sydslesvig, og at tilbagegangen ikke skyldes manglende interesse men økonomi. Unge sydslesvigere med tysk statsborgerskab har reelt ikke samme mulighed for at komme på efterskole som unge danskere. Lars Henningsen klare resultat fik Grænseforeningen til at gå i aktion, siger generalsekretær Knud-Erik Therkelsen. Ved nærmere undersøgelse kunne vi konstatere, at det koster sydslesvigske forældre med tysk statsborgerskab op imod kr. mere at sende et barn på efterskole, end det koster danske forældre. Det har været en mærkesag for Grænseforeningen at komme denne ulighed til livs, fortsætter Knud-Erik Therkelsen. Det er derfor med glæde, at vi konstaterer, at Dansk Skoleforening i Sydslesvig har besluttet at ændre satserne, så Skoleforeningen nu lever op til de samme krav om ligestilling, som Skoleforeningen selv stiller til tyske tilskudsgivere. Bredden styrkes Skoleforeningens hidtidige regler gav elever fra familier med lave indkomster en bedre vægtning, end det er muligt med de nye bestemmelser. Skoleforeningen vil derfor i endnu højere grad være denne elevgruppe behjælpelig med at søge støtte, skriver Skoleforeningens formand, Lune Schuldt, i Flensborg Avis 8. marts. Knud-Erik Therkelsen glæder sig over udmeldingen fra Skoleforeningen om fortsat at have fokus på at hjælpe de økonomisk dårligt stillede familier. Samtidig mener han, at det samlet er en styrke, at der nu satses på at få bredden af de unge på efterskole. Det er utroligt vigtigt, at unge fra Sydslesvig i disse år uanset statsborgerskab kan komme på efterskole og møde jævnaldrende danske elever. Herved styrkes deres danske sprog og deres kendskab til dansk kultur, forklarer Knud-Erik Therkelsen. Opdragelse til medansvar Det er vigtigt, at det netop er efterskoleelever, der nu satses på, for de bliver ikke umiddelbart i Danmark, men tager hjem til Sydslesvig og fortsætter deres skoleuddannelse der, hvor de med øget kendskab til dansk sprog og kultur kan blive værdifulde ildsjæle i mindretallets arbejde, fortsætter Knud-Erik Therkelsen. På en dansk efterskole bliver de ikke blot fagligt dygtigere, men de får også en dannelse en opdragelse til ansvar for fællesskabet som er livsvigtig for mindretallet, slutter Therkelsen. Forudsætningen for at få tilskud til et efterskoleophold er fortsat, at man har gået på dansk skole. Grænsen nr. 2 april

16 KRONIK Tharben Hansen, Sønderborg, er uddannet journalist og var i 13 år chef for DR Syd, som han for nylig forlod. Fra 1993 til 1995 politisk redaktør på Flensborg Avis. Tharben Hansen voksede op i Tønder, så han har haft grænselandsspørgsmål tæt på næsten hele sit liv. Journalistik på grænsen Repræsentanter for det danske mindretal i Sydslesvig har bakket op af Grænseforeningen gennem længere tid kritiseret, at mediedækningen af grænselandet er vigende. Tharben Hansen gennem 13 år chef på DR Syd retter i kronikken kanonen den anden vej: Repræsentanter for mindretallet forstår ikke at aktualisere historien. De tror fortsat, at årsmøder, indvielser og flagalléer er noget, der interesserer den danske medieforbruger. Af journalist Tharben Hansen, Sønderborg Foto: Scanpix Skal medierne give deres brugere det, de ønsker sig, eller skal medierne (også) give brugerne, det de har godt af, men som de ikke selv har fået øjnene op for? Man kunne også spørge anderledes: Skal medierne følges med deres brugere fortælle om det, der optager deres brugere lige nu eller er det klogt og legalt at løbe forud for sine brugere og i givet fald hvor langt? Jeg stiller spørgsmålene, fordi administrerende direktør på Danfoss, Jørgen Mads Clausen, for nylig, da Grænseregion Sønderjylland / Schleswig markerede sin 10 års dag, skosede de allerfleste af grænselandets medier for at kigge alt for lidt hen over den grænse, der dag for dag bliver mere og mere stiplet. Det var vel mest af alt en diskussion, som særligt interesserer i det dansk-tyske grænseland. Men tilsvarende har også Danmarks landsdækkende medier fået på hattepulden for ikke at oplyse sine læsere, seere og lyttere tilstrækkeligt om det danske mindretal, som flere statsministre lovede ikke skulle blive glemt, og som i øvrigt får en årlig statsbevilling på op mod en halv milliard kr. Men giver en stor statsbevilling medierne en særlig forpligtelse? I givet fald kan det kun være DR og TV2 s regioner, der har mindretallet som pligtstof. Men hvem er det, der oftest giver danske medier kritik for manglende kendskab til og dækning af det danske mindretal i Sydslesvig? Jeg indrømmer, at jeg ikke har foretaget nogen form for undersøgelse, men har især hørt kritikken fire steder: hos repræsentanter for det danske mindretal i Sydslesvig, i Grænseforeningen, på Flensborg Avis og fra unge sydslesvigere, som kortvarigt eller permanent tager ophold i moderlandet med bevillingerne og de håndfaste løfter. Jeg tror, det kunne være sundt, hvis kritikkerne især i Sydslesvig i langt højere grad påtog sig et medansvar. Mere om det senere i denne kronik. Grænselandets medier kan uden tvivl gøre det endnu bedre, og det kan sagtens være, at grænselandets medier var ved at havne i bagtroppen med brugerne foran sig men jeg har altså ikke en eneste gang hørt mine naboer i Sønderborg tale om, at de savner mere grænseoverskridende journalistik i JydskeVestkysten, Radio Syd / P4 eller TV Syd. Jeg tror ikke på, at den almindelige mediebruger i grænselandet føler sig underforsynet, men dette udelukker ikke, at medierne med fordel kunne gå lidt mere i offensiven, hvilket Flensborg Avis, Der Nordschleswiger og Flensburger Tageblatt for nylig gjorde ved at offentliggøre uddrag af hinandens artikler om lørdagen. Det bliver spændende at se, hvordan læserne modtager dette initiativ. Vi er blevet mere mobile, og derfor er der sikkert fornuft i, hvis medierne i endnu højere grad holder øje med indkøbsvaner og -muligheder, kulturtilbud og arbejdsmarked på den anden side af grænsen, men det gavner hverken sagen, hvad den så er, medierne eller deres brugere, hvis man løber så langt foran deres brugere, at de ikke længere føler sig hjemme i det pågældende medie. Dette overser kritikere ofte, og lad mig minde om, at kritikere ofte er parter i en sag. Danfoss har brug for at kunne tiltrække arbejdskraft fra begge sider af grænsen. Handelslivet i Flensborg er sikkert glad for JydskeVestkystens (JV) udregning af, hvad man kan spare ved at tage på juleindkøb i Flensborg i stedet for at gøre det i Aabenraa, Kolding eller Sønderborg osv. I sagen om indkøbsmuligheder er JV sikkert gået lidt i udbrud i forhold til sine læsere, men avisen er næppe længere, end brugerne har lyst til, og dette aspekt må ethvert medie, der vil overleve, tage i betragtning. Måske er løsningen for grænselandets medier at gå mere i dialog med sine brugere om dette. Altså: hvad synes I om sammenligning af pris og kvalitet nord og syd for grænsen? Aviserne er virksomheder, som skal have forretningen til at løbe rundt. I øvrigt er det sådan, at et medie i de aller- 16 Grænsen nr. 2 april 2008

17 fleste tilfælde kun kan opprioritere et stofområde ved at nedprioritere eller nedlægge et andet, og dette bør mediet også diskutere med sine brugere, så der er ingen helt nemme løsninger på problemet, som Jørgen Mads Clausen tog fat på. Historier om mindretal Danskerne nord for grænsen ved intet eller i hvert fald alt for lidt om mindretallet i Sydslesvig. Det er en til hudløs gentaget sandhed, og, hvis det er rigtigt, hvem har så skylden? Skolen eller medierne? Jeg tror, vi skal stille spørgsmålet anderledes. Det er i denne sammenhæng kun Flensborg Avis, der med betydelig statsstøtte, henvender sig til de særligt interesserede, som man ikke skal indynde sig meget hos for at blive læst. At vide for lidt, er en skolepensums-betragtning. Medier går aldrig i rette med deres betalende brugere på den måde, og jeg synes, at det er langt mere frugtbart at spørge, om mindretallet og en interesseorganisation som Grænseforeningen er dygtige nok til at fortælle de rigtige (interessante og gribende) historier på rette tidspunkt. Vi har i dag en overflod af historier og af information, og derfor fører det ingen vegne sådan lidt småfornærmet at gå i rette med dem, der ikke interesserer sig tilstrækkeligt for ens sag. Det handler om med mennesket i centrum at fortælle historier, som de nu skal fortælles i nutidens medier. I dag konkurrerer forretninger, medier, foreninger, familie, venner, naboer, arbejdspladsen etc. om vores opmærksomhed = tid. jeg synes, at det er langt mere frugtbart at spørge, om mindretallet og en interesseorganisation som Grænseforeningen er dygtige nok til at fortælle de rigtige (interessante og gribende) historier på rette tidspunkt. Jeg hørte for nylig i Radio Syd / P4 råskitsen til en timelang billedhistorie, som SSF vil søge at rejse Euro til. Næstformanden for Sydslesvigsk Forening, Jon Hardon Hansen, videreformidlede til radiointervieweren ideen om at starte filmen / udsendelsen med indvielsen af det nye gymnasium i Slesvig og slutte med årsmøderne året efter. Jeg tvivler ikke så meget på, at det kan lyk- Når vi fortæller historier i dag, skal mennesket i centrum, og de mennesker skal have noget på spil. Festtaler, bøgegrene, Dannebrogsflag og årsmøder er der ikke noget i vejen med, men TV-stationerne bruger ikke (ret meget) sendetid på den slags glansbilleder, for det vi gider heller ikke selv se, hvis ikke vi selv eller vores familie er med. Grænsen nr. 2 april

18 kes at rejse pengene, men jeg er til gengæld helt sikker på, at filmen / udsendelsen ikke vil komme til at gøre større indtryk på verden end de skolefilm, mine lærere viste klassen i 1960 erne og 70 erne, og hverken DR eller TV Syd vil vise en sådan udsendelse uden nærmest at blive tvunget til det. Når vi fortæller historier i dag, skal mennesket i centrum, og de mennesker skal Et forslag kunne også være, at Sydslesvig i højere grad forsøger at give sit besyv med i samfundsdebatten ved at trække tyske erfaringer (gode og mindre heldige) ind i den danske diskussion og på den måde præsentere et Sydslesvig i arbejdstøjet. have noget på spil. Festtaler, bøgegrene, Dannebrogsflag og årsmøder er der ikke noget i vejen med, men TV-stationerne bruger ikke (ret meget) sendetid på den slags glansbilleder, for det gider vi heller ikke selv se, hvis ikke vi selv eller vores familie er med. Man kan selvfølgelig tvangsindlægge danske skoleelever til forestillingen, men bliver de klogere af det, eller går der bare undervisningstid med det? Det er i dag ikke nok at fortælle en rigtig historie. Den skal også fortælles rigtigt, og med til det hører at fortælle om smerte, tvivl, uenighed, og derfor bliver en time om indvielsesfest sluttende med årsmødefest i bedste fald en kedelig reklamefilm eller et fotoalbum, som knap nok interesserer den nærmeste familie. Som et bidrag i et moderne massemedium i 2008 eller 2009 holder det slet ikke. Men hvad er så den interessante historie? Ja, det kunne være historier om: at danske skoler også har elever fra rent tyske hjem, hvor ingen af forældrene kan et ord dansk. Hvorfor? Hvordan er det at komme i en skole, hvor forældrene dårligt kan hjælpe med lektier eller tage del i skolens liv? hvordan unge sydslesvigere finder deres egen identitet, når de skal være mere danske, end de føler sig? hvorfor bruger mindretallet så meget energi og så mange penge på interne kampe? Hvem kæmper med hvem og hvorfor? hvordan nye tider og nye udfordringer fører til, at de økonomiske midler fra Danmark omprioriteres i god forståelse mellem de sydslesvigske foreninger og organisationer? I hvor høj grad sker det, og hvorfor ikke i tilstrækkelig grad? Og så kan det selvfølgelig være alle de gode historier om mennesker, der brænder, kæmper, mislykkes, kæmper videre, sejrer. Historier, der ligner historier om og med danskere nord for grænsen. I dag er det blevet sådan, at kendskabet til Sydslesvig i det gamle Danmark er så ringe, at Sydslesvig trækker stadstøjet på, når fremmede medier en sjælden gang stiller op, og så får vi den Morten Korch ske idyl. Skolerne kan sikkert lære børnene meget mere om de danske, der lever i tyske omgivelser, men i en globaliseret verden, er det ikke let at få børn til at interessere sig for noget så tæt på, og som har sin rod i den nationalstat, som om en generation eller to er svær at få uden for historie-undervisningen. Hvis der stadig i Danmark, er penge til lejrskoler, er vejen måske besøg med alle de oplevelser, som nutidens unge forventer. Studiebesøg fra danske journalister kan også være en vej, men i sidste ende er det stadig afgørende, om de kan (få lov til at) fortælle historier, som er noget helt andet end skønmaleri, og i den sammenhæng er det organisationer og mennesker i Sydslesvig, som skal turde at sætte sig selv og hinanden på spil. Og hvad er en god historie uden en god fortæller? Hvad er selv den bedste lærebog værd uden en lærer, der brænder for at få eleverne til at brænde? Får dem, der brænder, afleveret stafetten til en yngre kollega i tide? Et forslag kunne også være, at Sydslesvig i højere grad forsøger at give sit besyv med i samfundsdebatten ved at trække tyske erfaringer (gode og mindre heldige) ind i den danske diskussion og på den måde præsentere et Sydslesvig i arbejdstøjet. Held og lykke med det! Held og lykke med denne diskussion, som vel ikke skal føres i et presseudvalg i Sydslesvig, men i det samråd, som p.t. i den grad mangler noget at samles om. Det er ikke meget værd at ville det rigtige, hvis man ikke tør gøre det rigtigt! I dag er det blevet sådan, at kendskabet til Sydslesvig i det gamle Danmark er så ringe, at Sydslesvig trækker stadstøjet på, når fremmede medier en sjælden gang stiller op, og så får vi den Morten Korch ske idyl. 18 Grænsen nr. 2 april 2008

19 ANMELDELSE Fædrelandskærligheden uddør Ny undersøgelse af danskernes nationale forestillinger Landsholdet i herrehåndbold vandt EM guld og blev fejret på rådhuspladsen i København af fans. Men sportens rolle for vores nationale stolthed er i aftagende. Af Gunvor Vestergaard Foto: Scanpix Hvem er vi danskere egentlig, hvad er det der binder os sammen og hvilken betydning har den danske nationalstat i 2008? Det er bare nogle af de spørgsmål, der præger debatten for øjeblikket. En debat, der handler om danskheden og danske værdier, og som er blevet forstærket af en Muhammedkrise, der for øjeblikket er i gang med sin anden runde. Christian Albrekt Larsens bog, Danskernes nationale forestillinger, giver ikke svarene, men den kommer med nogle gode og interessante inputs til debatten. Bogen gennemgår på en let tilgængelig måde hovedresultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse man i 2003 foretog i 27 lande, hvor man forsøgte at indkredse nationale værdier og forestillinger og befolkningens egen opfattelse af deres nationale identitet. Det er de nationale forestillinger, der adskiller danskerne fra andre folkeslag, og som samler os om noget fælles. Det nationale er en svær størrelse at tage fat på. Christian Larsen skelner mellem to typer nationer: de politiske nationer, hvor nationalstaten er den centrale identitetsdanner og de kulturelle nationer, hvor det etniske og kulturelle er det identitetsskabende. I Danmark er der et klart sammenfald mellem nationalstaten og det etnisk/kulturelle. Vores Grænsen nr. 2 april

20 Det er de nationale forestillinger, der adskiller danskerne fra andre folkeslag, og som samler os om noget fælles. Ny bog kortligger vores nationale forestillinger. Gennemsnitlig er vi i Danmark ikke mere indvandrerfjendske, end de er i andre lande, men holdningerne er markant mere polariseret. Kun Frankrig og Østrig er i samme kategori. nationale forestillinger er knyttet til ét folk, én stat, ét politisk fællesskab og ét sæt af nationale velfærdsrettigheder. Sådan har det set ud i næsten 150 år, og derfor har vi svært ved at forstå, at det ikke er noget naturgivent. Christian Larsen fremhæver tre udviklingstræk der er med til at rykke ved den danske ensartethed: 1. Globaliseringen (øget integration på tværs af grænser) 2. Politiske institutioner på overnationalt niveau (primært EU) 3. Stigende kulturel interaktion på tværs af grænser (især gennem elektroniske medier) Udviklingen kan påvirke den nationale identitet i hver sin retning. Den kan mindske de nationale forestillinger, men den kan også forstærke dem. Efter de indledende overvejelser gennemgås nogle af undersøgelsens væsentlige resultater. Kapitel 3 kikker på tilknytningen til Danmark. Her føler 56% sig meget tæt knyttet til Danmark. Jo ældre man er, jo større tilknytning. Jo højere uddannelse, jo mindre tilknytning. Kapitel 4 ser på vores opfattelse af det multikulturelle. Her kommer den danske ensartethed tydeligt til udtryk. 77% mener, at det er bedst for et samfund, hvis andre etniske grupper tilpasser sig og indgår i det omgivende samfund. 11% mener, det er bedst, hvis disse grupper bevarer deres særegne skikke og traditioner. Det placerer Danmark på en klar første plads. I den modsatte ende ligger Japan og Polen. Kapitel 5 handler om stolthed. Hvad der udad tabes, skal indad vindes passer stadig på danskerne. Vi er forholdsvis realistiske i forhold til landets formåen ud ad til lilleputnationen. Dog er vi forholdsvis stolte af landets internationale indflydelse. Historie, militær, kunst og kultur og sport får ikke længere stoltheden til at blomstre. Det gør derimod vores demokrati og sociale sikkerhedsnet. Velfærdsstaten har fået en vigtig symbolsk status i Danmark. Kapitel 6 ser på hvad der er vigtigst for at være dansk. Her er der ret stor enighed om, at man skal kunne sproget og udvise respekt for danske politiske institutioner og love. Derimod har det ikke den store betydning, om man er kristen. I kapitel 7 bliver der set nærmere på holdningerne til indvandrer. Her viser der sig en massiv splittelse i den danske befolkning. På alle spørgsmål læggerne danskerne sig i hver ende af skalaen (helt enig og helt uenig). F.eks. er 21% helt enige i, at indvandrer skal have samme rettigheder som danske statsborgere, 22% er helt uenige. Gennemsnitlig er vi i Danmark ikke mere indvandrerfjendske, end de er i andre lande, men holdningerne er markant mere polariseret. Kun Frankrig og Østrig er i samme kategori. Christian Larsen konkluderer, at forestillingen om én stat og ét folk lever stærkt i Danmark. Vi holder fast i et David mod Goliat-billede. Der synes dog at være nogle generationsforskelle, der peger mod at den ægte fædrelandskærlighed uddør med krigsgenerationerne. De unge har det vanskeligere med det kulturelle fællesskab end det politiske. Skal der være en fortsat national samling, synes det derfor nødvendigt at satse på det politiske fællesskab, og her ser det ud til, at velfærdsstaten er den kamp danskerne kan samles om. Christian Albrekt Larsen: Danskernes Nationale Forestillinger Aalborg Universitetsforlag sider. 129 kr. Historie, militær, kunst og kultur og sport får ikke længere stoltheden til at blomstre. Det gør derimod vores demokrati og sociale sikkerhedsnet. 20 Grænsen nr. 2 april 2008

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini.

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat af ordinært møde den 30.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spild af sprogundervisning

Spild af sprogundervisning Spild af sprogundervisning De sidste mange års sprogpolitik har satset på de forkerte sprog og svigtet de virkeligt nødvendige, viser en analyse fra en professor i kulturøkonomi Chr. Hjorth-Andersen fra

Læs mere

Kronik: Jeg er også dansker

Kronik: Jeg er også dansker Manu Sareen Kronik: Jeg er også dansker Vi kan lære meget af Sønderjylland, hvis vi ønsker at løse integrationsudfordringerne i resten af Danmark Jeg er også dansker men jeg er også inder, københavner

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 8.I - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med elever

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,

Læs mere

Oplysninger til elever og studerende fra Sydslesvig om

Oplysninger til elever og studerende fra Sydslesvig om Birgitte Dohm Studievejleder Duborg-Skolen, Flensborg 24.07.2009. Oplysninger til elever og studerende fra Sydslesvig om Indledning og kontakt Det følgende er en sammenskrivning af reglerne for at elever

Læs mere

DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler

DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler DEBATTEN om undervisningsmidler 9. oktober 2006 no. 3 TEMA: dansk eller engelsk Dårligere resultater på engelsk Danske lærebøger til danske studerende Engelsk som Danmarks officielle andetsprog Vil vi

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 18. FEBRUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Traditionen

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

GRÆNSEFORENINGENS SENDEMANDSMØDE 17. APRIL 2010

GRÆNSEFORENINGENS SENDEMANDSMØDE 17. APRIL 2010 GRÆNSEFORENINGENS SENDEMANDSMØDE 17. APRIL 2010 Mundtlig beretning. Kære sendemænd uanset køn. Kære medlemmer af Grænseforeningen. Kære samarbejdspartnere og gæster fra begge sider af grænsen. I forbindelse

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov

Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2012-13 Fremsat den 23. oktober 2012 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 På godt dansk Er dansk et truet sprog? Nej, siger to sprogforskere, der begge taler dansk med accent. Af Peter Bakker og Hein van Der VoortSend artikelprint artikel

Læs mere

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Aabenraa, den 31. januar 2015 Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Arkibas 5.0 og Arkibas.dk I 2013 kunne formanden for SLA, Jørgen Thomsen, ikke uden en vis glæde i stemmen annoncere,

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

GRÆNSEFORENINGEN for en åben danskhed

GRÆNSEFORENINGEN for en åben danskhed Grænseforeningen fremsætter forslag til at bevare dansk som komplet og samfunds- bærende sprog GRÆNSEFORENINGEN for en åben danskhed Indhold Grænseforeningens formål: Det er Grænsefor enin gens formål

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt > Universiteternes sprogstrategier Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Publikationen kan hentes på Universitets-

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Maj - Juni 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning Maj - Juni 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning Maj - Juni 2012 Kære ErhvervsKvinder Herning. Sommerferien står for døren og det betyder, at ErhvervsKvinder Herning holder pause i 2 måneder med arrangementer. Vi mødes igen

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Nyhedsbrev for december 2007

Nyhedsbrev for december 2007 Nyhedsbrev for december 2007 Indhold i denne udgave Nu er Christian Poulsen med igen. 1 Nyhed: Situationsbestemt ledelse. 1 Tillidsskabende ledelse. 2 Vi lærer det, mens vi gør det. 2 Nordelektro Strategiplakat.

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere