UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION SYD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL OG SKEJBY SYGEHUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION SYD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL OG SKEJBY SYGEHUS"

Transkript

1 UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION SYD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL OG SKEJBY SYGEHUS 1. Indledning Klinisk immunologi er et lægevidenskabeligt laboratoriespeciale med tværfaglig funktion overfor de fleste kliniske specialer. Specialet er særegent ift. andre lægelige specialer, incl. de øvrige laboratoriespecialer, ved som en væsentlig aktivitet at have fremstilling af blodkomponenter. Se i øvrigt målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk immunologi, november 2003, afsnit 2.1: beskrivelse af specialet (kan hentes i sin helhed på 2. Præsentation af uddannelsesforløbet I Region Syd findes hoveduddannelsesforløb på Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Uddannelsen er bygget op med år på 2 afdelinger. Det fjerde år foregår uddannelsen enten på Rigshospitalet (Vævstypelaboratoriet, Klinisk Immunologisk Afdeling) eller Klinisk Immunologisk Afdeling, Skejby. I øvrigt findes stillinger i Århus, Ålborg, Herlev og på Rigshospitalet. Hovedforløbene tilrettelægges med år, således at de 3 år kan være i Ålborg, Skejby, Odense, Rigshospitalet. Det 4. år er på en anden afdeling indenfor regionen eller i en anden region, dvs. Ålborg/Skejby Sygehus; Odense/enten Skejby eller Rigshospitalet; Rigshospitalet/KAS Herlev. Dette giver følgende hoveduddannelsesforløb i Danmark: 3 år på: 1 år på: Forløb 1 Skejby Ålborg Forløb 2 Ålborg Skejby Forløb 3 Odense Rigshospitalet Forløb 4 Odense Skejby Forløb 5 Rigshospitalet KAS Herlev 3. Præsentation af kompetenceudvikling. Efter et godkendt introduktionsforløb (hvor følgende kompetencer kan anses for opnået: 7, 9, 11, 18, 23, 24, 26, 28, 29, 41, 42, 44, 45, 54, 67, 71, 87, se nummerering i vedlagte målbeskrivelse) kan ansættelse i hoveduddannelse søges. Efter en 2-4 uger varende introduktionsperiode (afhængig af, om ansøger tidligere har haft ansættelse ved afdelingen) omfattende alle afsnit i afdelingen hhv. Odense Universitetshospital eller Skejby Sygehus påbegyndes det egentlige uddannelsesforløb. Lægen vil derpå have nogle dagvagter, hvor man følger med en mere erfaren vagtgående kollega (omfanget af følgevagttjeneste

2 fastsættes individuelt under hensyntagen til ansøgers samlede erfaring i specialet og kendskab til den enkelte afdeling, fx gennem tidligere ansættelse). Derpå vil den uddannelsessøgende indgå i formaliseret vagttjeneste, evt. i nødvendigt omfang med backup/supervision fra erfarne kolleger/speciallæger. Derpå iværksættes en plan for tilegnelse af målbeskrivelsens kompetencer i relation til de enkelte afsnit i afdelingen. 4. Læringsstrategi. Disse er mere udførligt beskrevet i målbeskrivelsen. Kort kan nævnes, at faget består af fremstilling af blodkomponenter, herunder lægelig vurdering af bloddonorers egnethed, diagnostiske og analysemæssige problemstillinger i relation til transfusionsbehandling, transplantationsbehandling samt diagnostisk immunologiske analyser. Evalueringsmetoderne er audit/vejledersamtale/. Praktisk adfærd i laboratoriet tilrettelægges sammen med vejleder og relevant personale (bioanalytikere, sygeplejersker og andre). Af egen drift, og hjulpet af sin vejleder, foregår det selvstændige studium via lærebøger, tidsskrifter, internettet og afdelingens instruksbøger. Gennem arbejdet i afdelingen og ved aktiv deltagelse i tværfaglige kurser opøves lægen i de definerede roller (kommunikator, samarbejder, leder/administrator, forebygger, sundhedsfremmer, akademiker, professionel samarbejdspartner på afdelingen og ift. kolleger i andre specialer). Der lægges vægt på, at den uddannelsessøgende aktivt deltager i forskningsprojekter i afdelingen, og arbejdet tilrettelægges, således at denne del af uddannelsen indgår som en ligeværdig del af arbejdet i afdelingen. 5. Evalueringsstrategier. Disse er mere udførligt beskrevet i målbeskrivelsen. Struktureret observation og tilbagemelding vil blive anvendt. Kompetencen og opnåelsen kan først attesteres i logbogen, når et mål er opnået kvalitativt. Kursusgodkendelse af de tværfaglige kurser kræver aktiv deltagelse. Kursusdeltagelse skal attesteres af kursuslederen, dvs. også her foregår evaluering af den uddannelsessøgende. 6. Vejledning og evaluering af den lægelige videreuddannelse. Evaluering under ansættelsen følger i øvrigt Sundhedsstyrelsens retningslinier for vejledning og evaluering af den lægelige videreuddannelse. Under ansættelsen tildeles den uddannelsessøgende således en vejleder (som kan være den uddannelsesansvarlige overlæge eller en anden af denne udpeget læge). Sammen med denne holdes evalueringssamtaler i forløbet af uddannelsen. Hyppigheden af disse kan variere, men omfatter som minimum introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler. Med udgangspunkt i uddannelsesprogrammet udarbejdes der i samarbejde en individuel uddannelsesplan, som beskriver på hvilken måde lægen vil arbejde hen mod de satte mål, og på hvilken måde afdelingens læringsrammer tilsvarende vil optimere dette. Uddannelsesplanen er en del af den uddannelsessøgendes logbog, hvor bl.a. også checklisten findes. Der udarbejdes referater af samtalerne, og disse gemmes som en del af logbogen. Såfremt uddannelsesforløbet ikke forløber planmæssigt, har vejlederen pligt til at forsøge at afhjælpe den uddannelsessøgendes

3 problem så hurtigt som muligt. Ved utilfredsstillende forløb, er både den uddannelsessøgende læge og vejleder forpligtet til at orientere den uddannelsesansvarlige overlæge. Afdelinger med uddannelsesstillinger er tilsluttet specialets inspektorordning. Efter besøg af inspektorerne udfærdiges en rapport hvori uddannelsesstedet får gode råd til hvordan uddannelsesmiljøet evt. kan gøres bedre. Beskrivelse af de kliniske immunologiske afdelinger ved Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus (se også hhv. Begge afdelinger er specialafdelinger inden for klinisk immunologi, og udgør hovedelementet i inden for blodbanksvirksomhed og klinisk immunologisk aktivitet i hver af de to regioner (status januar 2008). Afdelingen på Skejby Sygehus udfører kliniske immunologiske analyser i relation til organtransplantation og er med i organudvekslingsprocedurer ifm. nyretransplantation. Desuden er centret for den skandinaviske organudvekslingsorganisation ScandiaTransplant placeret ved afdelingen på Skejby Sygehus. Kompetencemål for hoveduddannelsen. Der henvises til målbeskrivelsens 97 kompetencer nævnt i tabel 2, hvoraf 17 anses for opnået i introduktionsuddannelsen, mens de resterende 80 opnås under hoveduddannelsen: Det planlægges, at der i det første år af hoveduddannelsen opnås 19 kompetencer benævnt 1, 2, 3, 4, 5, 6, 8, 10, 12, 15, 16, 17, 25, 30, 31, 32, 33, 65, 66. De resterende 61 kompetencer skal da opnås på 2., 3. samt 4. år i hoveduddannelsen. Kompetencerne 55, 56, 57, 58, 59, 60, 61, 62, 63. skal opnås i det 4. år af hoveduddannelsen, der foregår på Skejby Sygehus. Kompetence nr. 50 og 53 opnås ved fokuseret ophold på Patologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, mens kompetencerne 51 og 52 opnås gennem fokuseret ophold på Vævstypelaboratoriet, Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet.

4 Tabel 2. Kompetencemål for hoveduddannelsen. Afsnit 12: Hoveduddannelsen: Medicinsk ekspert Afsnit 12.1: Blodtypeserologi Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Angive og viderekommunikere genotyper og fænotyper, herunder vurdere risiko for immunologiske transfusionskomplikatione r og kunne udvælge egnede donorer. Rådgive om den kliniske betydning af blodtypeantigener andre end AB0, Rh, Kell, Duffy, Kidd, MNS Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Kompetencerne kræver at: Kunne redegøre for betydende blodtypesystemer som omfatter: AB0, Rh, Kell, Duffy, Kidd, MNS Kunne angive betydende blodtypesystemers genetik herunder allelfrekvenser, biokemi, nomenklatur og immunologi Kunne anvise strategi for udvælgelse af egnede donorer ud fra antistoffund og viden om geno/fænotype frekvenser Kunne rådgive på basis af den kliniske betydning for hæmolytisk transfusionsreaktion hhv. hæmolytisk sygdom hos nyfødte af antistoffer rettet mod blodtypeantigener fra hhv. hyppigt forekommende og sjældent forekommende blodtypesystemer fx Vel, Wr arbejde og selvstudium og specialespec. kurser Test* og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller Vejledersamtale*

5 Foreslå relevant metode og fortolke blodtypebestemmelser under hensyntagen til den anvendte metodes egenskaber Kunne redegøre for almindeligt anvendte metoder til blodtypebestemmelse Kunne fortolke serologiske udredninger, herunder: agglutinationsreaktionen, skelnen mellem komplette og inkomplette antistoffer, betydning af medier og adjuvanser, arbejde og selvstudium og Test* og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller enzymatisk forstærkning, glas- og søjleagglutinationsteknik Vejlede klinikere ved problemer i de rutinemæssige analyser i forbindelse med blodtransfusion Kunne redegøre for krav til AB0-typebestemmelse, RhD-bestemmelse og antistofscreentest ved blodtransfusion specialespec. kurser *Vejledersamtale Udrede problematiske typebestemmelser Kunne analysere og vurdere fejlkilder ved AB0 typebestemmelse Kunne opsætte analyseprofiler til afklaring af disse fejlkilder, dvs. mangelfuldt udviklet antigen, mangelfuldt udviklet isohæmagglutination og erhvervet antigen *Test og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller Udvælge relevante testblodlegemer til screening for irregulære antistoffer Kunne angive principper for og krav til opsætning af screentest *Specialespec. kurser og selvstudium og *Vejledersamtale og/eller audit

6 Anvise strategi for bestemmelse af blodtypeantistoffers specificitet (Introduktionsuddannelsen) Kunne bestemme antistoffers specificitet ud fra kendte testblodlegemer Kunne foreslå supplerende analyser til screeningsmetoden med henblik på homo- og heterozygoti arbejde og selvstudium og *Test og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller Anvise strategi for bestemmelse af blodtypeantistoffers specificitet Kunne bestemme antistoffers specificitet ud fra kendte testblodlegemer Kunne foreslå supplerende analyser til screeningsmetoden med henblik på homo- og heterozygoti arbejde og selvstudium og * vejledersamtale Kunne foreslå supplerende analyser med henblik på hyppigt og sjældent forekommende antigener Afgøre hvornår serologisk forligelighedsbestemmelse er påkrævet (Introduktionsuddannelsen) Kunne angive hvornår elektronisk forlig kan anvendes Kunne angive i hvilke situationer forligelighedsundersøgelse er påkrævet og hvordan den gennemføres arbejde og selvstudium og *Test og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller Kunne anvende resultatet som grundlag for anvendelse af en konkret donor til en patient Foretage blodtypeserologisk udredning af gravide og det nyfødte barn Kunne redegøre for bestemmelser vedr. blodtypeserologiske undersøgelser i svangreprofylaktisk øjemed. Kunne udføre blodtypeserologisk risikovurdering, monitorering og opfølgende undersøgelser af det nyfødte barn *Test og * og/eller audit og/eller vejledersamtale Kunne rådgive om opfølgende antistofundersøgelser hos gravide

7 Vurdere den kliniske betydning af en positiv direkte antiglobulintest (Introduktionsuddannelsen) Kunne angive indikationer for og princippet i direkte antiglobulintest (DAT) Kunne redegøre for sammensætning af forskellige antiglobulin-reagenser, herunder isotype- og komplementspecifikke reagenser Test* og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller Kunne l vurdere den transfusionsmæssige betydning af en positiv DAT Udrede immunhæmolytiske anæmier Kunne vurdere autoantistoffers termiske amplitude og typiske specificiteter f. eks. Rh, I Kunne udrede laboratoriemæssige problemstillinger i relation til fund af autoantistoffer *Test og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller Kunne angive kliniske tilstande, der ofte kompliceres af immunhæmolyse, herunder CLL og mycoplasmapneumoni Kunne beskrive serologiske kendetegn ved akutte og kroniske leukæmier fx autoantistoffer, pos. DAT og den kliniske betydning heraf Diagnosticere paroxystisk kuldehæmoglobinuri og paroxystisk nocturn hæmoglobinuri på basis af laboratorieundersøgelser og kliniske oplysninger Kunne angive klinikken for PCH og PNH Kunne redegøre for den molekylærbiologiske baggrund Kunne angive forskellige metoder til undersøgelse for disse Kunne redegøre for principper for transfusion til patienter med PCH og PNH fokuseret klinisk ophold og *Audit og/eller vejledersamtale

8 Vejlede om transfusionsbehandling af hæmatologiske patienter Kunne redegøre for risici ved transfusionsbehandling af hæmatologiske patienter Kunne angive forskellige principper for udvælgelse af blodprodukter til transfusionsbehandling herunder typebestemmelse af erytrocytter med positiv DAT fokuseret klinisk ophold og superviseret praktisk arbejde *Audit og/eller vejledersamtale Kunne redegøre for indikationer for anvendelse af blodvarmer Afsnit 12.2: Mikrobiologisk donorscreening og diagnostik Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Anvende lovgrundlag og regler vedrørende obligatoriske donorscreeningsundersøge lser til udarbejdning af procedurer til screening af donorblod Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Kunne redegøre for de til hver tid gældende obligatoriske screeningsundersøgelse af første- hhv. flergangsdonorer. Kunne redegøre for særlige krav til screening af donorer efter rejse til karantæneområder +/- feberepisoder. *Specialespec. kurser og selvstudium og *Vejledersamtale Diagnosticere transfusionsoverførbare infektioner Disse omfatter HBV, HCV, HIV 1/2 og HTLV I/II. Kunne redegøre for epidemiologiske forhold (geografiske forhold, grupper med særlig høj prævalens), smitteveje, inkubationstider, klinisk forløb og laboratoriefund for ovennævnte infektioner. *Specialespec. kurser og selvstudium og superviseret *Test og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller

9 Planlægge screeningsanalyser og konfirmatoriske analyser til smitteudredning. Kunne angive metoder til detektion af virusspecifikt antistof hhv. virus-antigen Kunne skelne mellem vaccinations- og infektionsinducerede antistofpositive analyseresultater. *Vejledersamtale Kunne redegøre for metoder til virusbestemmelse på basis af virale nukleinsyrer samt for princippet for smitteopsporing baseret på sekvensbestemmelse af det virale genom Foretage opfølgning af positive testresultater i overensstemmelse med gældende algoritmer (Introduktionsuddannelsen) Kunne rekvirere relevante konfirmatoriske analyser ved positive udfald af screeningsanalyser Kunne fortolke resultaterne af konfirmatoriske analyser Kunne anvende begrebet falsk positivt analyseresultat arbejde og selvstudium og *Audit og/eller vejledersamtale og/eller Planlægge og iværksætte look-back-undersøgelse ved fund af blodportion positiv for obligatorisk smittemarkør Herunder kunne redgøre for regelgrundlag og indberetningspligt. * superviseret praktisk arbejde og *Audit og/eller vejledersamtale og/eller

10 Afsnit 12.3: Autoimmunologisk diagnostik Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Konkretiseringer: Mål Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Rådgive klinikere vedrørende tolkning af autoantistoffer, som typisk forekommer ved autoimmunsygdomme Dette omfatter antistoffund ved: Reumatoid artritis Systemisk lupus erythematosus Myastenia gravis Wegeners granulomatose Diabetes Mb. Sjögren Immunologisk trombocytopenisk purpura Cøliaki *Test og * vejledersamtale Udvælge relevante metoder til detektion af autoantistoffer Herunder screening på celler og vævssnit og detektion på basis af oprenset, specifikt antigen arbejde og selvstudium og *Audit og/eller vejledersamtale og/eller

11 Indgå i dialog med klinikere vedrørende immunsupprimerende behandling af patienter med autoimmunsygdomme Herunder anti-tnf-behandling, behandling med højdosis immunglobulin og antistoffer og fusionsproteiner mod lymfocytantigener. Kunne forklare, at der kan dannes antistoffer mod tilførte artsfremmede antigener og redegøre for principper for humanisering af disse som forebyggelse heraf *Vejledersamtale og * og/eller audit Afsnit 12.4: Blodbanksdrift og blodkomponentfremstilling Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Foretage udvælgelse af bloddonorer efter gældende regler (Introduktionsuddannelsen) Anvende sikkerhedsforanstaltninge r i forbindelse med donortapning (Introduktionsuddannelsen) Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Kunne redegøre for inklusions- og eksklusionskriterier, samt karantæneregler ud fra gældende version af Transfusionsmedicinske standarder Kunne udfylde og gennemgå spørgeskemaer for førstegangs- og flergangsdonorer Kunne anvende gældende regler for modtagelse af bloddonorer Kunne redegøre for principper for mærkning, kontrol, huddesinfektion og hygiejne * vejledersamtale *Audit og/eller vejledersamtale og/eller

12 Anvende regler for håndtering af bloddonorer med irregulære blodtypeantistoffer og/eller leukocytantistoffer *superviseret praktisk arbejde og *Test og *audit og/eller vejledersamtale og/eller Håndtere komplikationer til donortapning. (Introduktionsuddannelsen) Kunne diagnosticere og primært behandle vasovagalt anfald, arterielæsion, nervelæsion og luftemboli. Kunne angive regler for indberetning af donorskader i henhold til Patientforsikringsloven *Audit og/eller vejledersamtale og/eller Kunne vurdere og diagnosticere senfølger efter donortapning og kunne foranstalte videre opfølgning og behandling hos relevant speciallæge Anvende principper for opbygning af mærkningssystemer, tappeformularer, produktkoder og disses anvendelse i produktionen *Audit og/eller vejledersamtale og/eller Håndtere specielle komplikationer, som kan optræde i forbindelse med plasma- og trombocytaferese af donorer Kunne behandle komplikationer som hypocalcæmi, luftemboli og hæmodynamisk ustabilitet *Audit og/eller vejledersamtale og/eller (Introduktionsuddannelsen)

13 Anvende principper for separation af fuldblod i komponenter. (Introduktionsuddannelsen) Kunne redegøre for rationalet bag tilsætning af additiver (antikoagulantia, næringsstoffer oa.) til opbevaringsmedier for blodets formede elementer. Kunne angive metoder til fremstilling af trombocytkoncentrater ud fra buffy-coat, trombocytrigt plasma og trombocytaferese *Audit og/eller vejledersamtale og/eller Anvende metoder til fremstilling af specialkomponenter og redegøre for kvalitetskrav til disse Omfatter: Leukocytfiltrerede komponenter Bestrålede komponenter Børneportioner *Vejledersamtale Vasket erytrocytsuspension Kryodepleteret plasma Rekonstitueret blod til udskiftningstransfusion Håndtere de ændringer i blodets bestanddele, der indtræder under opbevaring Kunne redegøre for hæmolyse, tab af kalium, reduktion af 2,3-DPG-indhold, tab af trombocytters aggregationsevne under opbevaring af blodkomponenter *Audit og/eller vejledersamtale og/eller Kunne redegøre for krav til opbevaring og kunne holdbarhed af erytrocyt-, plasma- og thrombocytkomponenter under regelret opbevaring Kunne angive holdbarheden af blodkomponenter efter udleveringstidspunkt Kunne angive holdbarheden af specialkomponenter fra fremstillingstidspunkt(bestrålede komponenter, blod til udskiftningstransfusion, vasket blod)

14 Lægge en strategi for styring af blodkomponentlageret Kunne planlægge tappeaktivitet og styre lageret af blodkomponenter ud fra udleveringsmønster, forsyningssikkerhed, alder på udleverede komponenter og risiko for uddatering arbejde og selvstudium og *Audit og * og/eller vejledersamtale Kunne lægge en strategi for genopretning af blodforsyningen ved en akut mangel på blodkomponenter Afsnit 12.5: Terapeutisk plasmaferese Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Varetage terapeutisk plasmaferesebehandling Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Kunne beregne teoretisk reduktion i plasmaindhold af proteiner, herunder betydning af fordelingsrum og omfordeling. Kunne angive fordelingsrum for IgM og IgG. Kunne begrunde valg af erstatningsvæsker afhængigt af patientens sygdom. Kunne angive indikationer for terapeutisk plasmaferesebehandling. Kunne diagnosticere og behandle komplikationer til plasmaferesebehandling *superviseret praktisk arbejde og *Vejledersamtale

15 Afsnit 12.6: God medicinsk praksis (GMP) og god laboratoriemæssig praksis (GLP) Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Konkretiseringer: Mål Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Redegøre for det lovmæssige grundlag for blodbankens rolle som lægemiddelproducent. Anvende principper for opbygning af kvalitetsstyringssystemer Iværksætte kvalitetskontrol af blodkomponenter. Dette omfatter at kunne varetage: Opsplitning i produktions- og kvalitetsorganisation Instruktions- og dokumentstyringssystem Udstyrskontrol og logbogssystemer Validering af metoder og udstyr og regler for ibrugtagning Afvigelsesregistrering og opfølgning Regler for rengøring og hygiejne Selvinspektioner Arkivering af data og sporbarhed Oplæring af personale Dokumentation af personalets kompetencer Råvarekontrol Reklamationer Kunne angive procedurer ved og regler for udtagning af prøver, herunder hyppighed og stikprøvestørrelser *superviseret praktisk arbejde og arbejde og selvstudium og *Vejledersamtale *Audit og/eller vejledersamtale og/eller * og/eller vejledersamtale og/eller audit

16 Vurdere afvigelser fra de kvalitetskrav, som blodkomponenter skal overholde arbejde og selvstudium og * vejledersamtale Afsnit 12.7: Stamcellehøst- og procedering Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Konkretiseringer: Mål Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Iværksætte et rationelt baseret stamcellehøstforløb. Kunne angive indikationer for højdosis kemoterapi understøttet af autolog stamcelletransfusion og indikationer for behandling med allogene hæmatopoietiske stamceller. Kunne redegøre for den fysiologiske baggrund for mobilisering og høst af hæmatopoietiske stamceller fra perifert blod. Kunne redegøre for virkning og dosering af hæmatopoietiske vækstfaktorer og stamcellemobiliseringens kinetik. *superviseret praktisk arbejde og *Audit og/eller vejledersamtale og/eller

17 Planlægge den praktiske gennemførelse af perifer stamcellehøst Kunne vurdere kontraindikationer. Kunne redegøre for metoder til intravenøs adgang og princippet i leukafereseapparaturet. Kunne vurdere og tage hensyn til forhold som donors alder, størrelse, plasmaviskositet og hæmatokrit arbejde og selvstudium og * vejledersamtale Iværksætte præparering og opbevaring af leukafereseproduktet. Herunder kunne angive principper for metoder til måling af indholdet af hæmatopoietiske stamceller princippet i og krav til nedfrysning arbejde og selvstudium og * vejledersamtale kryoprotektive stoffers virkning sikkerhedskrav til opbevaring metoder til oprensning og purging procedurer relateret til optøning og (re- )infusion af leukaferesproduktet bivirkninger af tilsætningsstoffer Afsnit 12.8: Transfusionsmedicin Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Konkretiseringer: Mål Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder

18 Redegøre for blodkomponenters indhold af aktive komponenter og deres forventede effekt *Test og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller (Introduktionsuddannelsen) Vejlede klinikere i indikation for transfusion og valg af blodkomponenter (Introduktionsuddannelsen) I samspil med klinikeren kunne afveje indikation for transfusion under hensyntagen til patientens transfusionsbehov vs. forekomst af irregulære alloog/eller autoantistoffer, HLA-antistoffer eller trombocytantistoffer Kunne lægge en transfusionsstrategi under hensyntagen til patientens transfusionsbehov vs. forekomst af irregulære allo- og/eller autoantistoffer, kuldeautoantistoffer, HLA-antistoffer eller trombocytantistoffer *superviseret praktisk arbejde og *Test og * vejledersamtale Kunne prioritere på basis af blodkomponenters AB0- og RhD-type

19 Lægge transfusionsstrategi for særlige patientkategorier Kunne opstille transfusionsstrategi for: Autoimmun hæmolytisk anæmi Kuldeagglutininsyndrom Erythroblastosis foetalis (HDN) *Test og *vejledersamtale Nyfødte Patienter med hæmoglobinopatier Immuniserede patienter (erytrocyt-, HLA- eller trombocytantistoffer) Transplantationskandidater Stamcelletransplanterede ved donor AB0-uforlig Patienter med IgA-mangel Immundefekte patienter Patienter med langvarigt transfusionsbehov Patienter med massivt akut transfusionsbehov Alloimmun neonatal trombocytopeni (AINT) Trombotisk trombocytopenisk purpura(ttp) Udvælge egnede donorer til transfusion af patienter med antistoffer mod HLAog HPA-antigener *superviseret praktisk arbejde og *Test og *vejledersamtale (Introduktionsuddannelsen)

20 Redegøre for transfusionskomplikatione r og kunne bistå klinikerne mht. diagnostik og behandling (Introduktionsuddannelsen) Kunne redegøre for og kunne vejlede klinikerne mht. udredning, diagnostik, behandling og evt. differentialdiagnoser (fx cytopeni, infektion) for: Akut hæmolytisk transfusionsreaktion. Forsinket hæmolytisk transfusionsreaktion. Transfusionsassocieret akut lungeskade (TRALS). *superviseret praktisk arbejde og *Test og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller Transfusionsassocieret graft-versus-host sygdom. Febril transfusionsreaktion. Posttransfusionspurpura (PTP). Allergisk transfusionsreaktion, i mild såvel som svær grad. Septisk komplikation pga. bakteriel kontamination. Transfusionsoverført viral infektion. Transmission af protozo-infektion. Hæmolyse pga. forkert opbevaring eller mekanisk skade. Jernophobning. Kaliumintoksikation. Hypocalcæmi. Hjertearrytmier pga. afkøling. Hypotermi Overfyldning

21 Indberette transfusionsreaktioner til relevante myndigheder og kliniske databaser Herunder indberetning til embedslægeinstitutionen og Dansk Registrering af Transfusionsrisici (DART) arbejde og selvstudium og *Audit og * og/eller vejledersamtale Afsnit 12.9: Diagnostisk immunologi Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Gennemføre relevant laboratoriemæssig udredning af primære immundefekttilstande. Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Kunne angive omtrentlig prævalens, genetik, patogenese, symptomer og behandling for fx: IgA-mangel IgG-subklasse-defekt Common variable immunodeficiency (CVID) Brutons agammaglobulinæmi Hyper IgM syndrom (I og II) MBL-defekt Komplementdefekter Kronisk granulomatøs sygdom (CGD) DiGeorge syndrom Ataxia telangiectasia Svær kombineret immundefekt (SCID) Bare lymphocyte syndrome Wiskott-Aldrich syndrom Omen syndrom *superviseret praktisk arbejde og og fokuseret klinisk intermitterende ophold *Test og * og audit og/eller vejledersamtale

22 Gennemføre relevant laboratoriemæssig udredning af erhvervede immundefekter Kunne angive forløb, behandling og monitorering af: HIV-infektion immundefekttilstande som følger af splenektomi behandling med cytostatika, steroid, bestråling eller som ledsager til cancer *superviseret praktisk arbejde og *Test og * vejledersamtale Fortolke resultater fra gængse immundefektundersøgelser i relation til hvad man ser hos normale og i forskellige aldersgrupper Sådanne undersøgelser omfatter bl.a.: Lymfocyttal og differentialtælling Immunglobuliner og IgG-subklasser Flowcytometrisk undersøgelse af leukocytter fra blodet *superviseret praktisk arbejde og *og /eller audit og/eller vejledersamtale Lymfocytstimulationsundersøgelser Mannose-bindende lektin (plasmakoncentration og genotype) Total hæmolytisk komplement NBT-test Isohæmagglutininer Vaccinationsrespons Gennemføre flowcytometrisk karakterisering af den maligne klon ved leukæmi og lymfomsygdom. Kunne angive symptomer, afficerede celletyper samt karakteristiske histologiske fund ved undersøgelse af blod og marv ved maligne hæmatologiske tilstande. *superviseret praktisk arbejde og *Vejledersamtale og * og/eller audit Vurdere forekomst af klonalitet vha. T- og B- cellereceptorgenrearrange -menter. Kunne redegøre for metoder til identifikation af klonale T- og B-cellereceptorgenrearrangementer. *Vejledersamtale

23 Anvende kvantitative metoder til monitorering af minimal residual sygdom leukæmi og lymfomsygdom *Vejledersamtale Vurdere morfologiske fund i primære immunologiske væv hos syge og raske. Herunder kunne angive immunhistokemi med særlig fokus på klinisk immunologisk relevante patientgrupper: immundefektpatienter, hæmatologiske patienter og patienter med autoimmunsygdomme. Fokuseret ophold på patologisk afdeling *Vejledersamtale og/eller Afsnit 12.10: Transplantationsimmunologi Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Konkretiseringer: Mål Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Redegøre for HLAsystemet (Introduktionsuddannelsen) Kunne redegøre for genetik, cellulære forekomst, molekylære opbygning og funktion ved antigenpræsentation. Kunne redegøre for funktionen som væsentligste transplantationsbarriere efter AB0- systemet Kunne angive MHCs omtrentlige størrelse, nedarvning, overkrydsningshyppighed og koblingsuligevægt. Kunne fremfinde tilhørende DNA-sekvenser og redegøre for principperne i den aktuelle nomenklatur *Test og *audit og/eller vejledersamtale og/eller

24 Redegøre for principperne bag serologisk og genomisk klasse-i- og IItypebestemmelse Herunder for de begrænsninger som sættes af krydsreaktion mellem antigener og sekvenslighed. Kunne angive principperne for SSP, SSO og sekventering ved genomisk typebestemmelse *Vejledersamtale Tage stilling til transfusion og transplantation med henblik på leukocytantistoffer Kunne redegøre for den lymfocytotoksiske test for HLA klasse-i(ii) antistoffer samt serologisk crossmatch *superviseret praktisk arbejde og *Test og *vejledersamtale Udvælge og prioritere egnede donorer til allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation. På basis af givne HLA-typer kunne udlede sandsynlige haplotyper ved familieundersøgelser med angivelse af deres nedarvning i familien Kunne angive betydningen af AB0-uforlig ved stamcelletransplantation. arbejde og specialespec. kurser og *Vejledersamtale og * og/eller audit Rådgive de kliniske afdelinger om diagnostik og forebyggelse af rejektion og graft-versushost sygdom Kunne redegøre for risiko for og immunologiske mekanismer ved rejektion og graft-versus-host sygdom, herunder forskellen på akut og kronisk graftversus-host sygdom Kunne redegøre for graft-versus-tumor-effekten arbejde og specialespec. kurser og *Vejledersamtale og* og/eller audit Kunne redegøre for anvendelsen af kimærismeundersøgelse til monitorering af engraftment, rejektion samt relaps af malign sygdom Udvælge og prioritere egnede nyrerecipienter. Kunne redegøre for gældende udvælgelses- og prioriteringskriterier, herunder gældende udvekslingsregler i Scandiatransplant *superviseret praktisk arbejde og *Vejledersamtale og * og/eller audit

25 Redegøre for betydningen af erythrocyttype-uforlig (major og minor) for graftoverlevelse ved transplantation af solide organer. Herunder redegøre for risikoen for transient produktion af blodtypeantistoffer (fx anti-rhd, anti-a, anti-b) fra graften. *Test og *vejledersamtale og/eller og/eller audit Redegøre for betydningen af lymfocytotoksiske antistoffer for graftoverlevelse ved transplantation af solide organer. *Test og *Vejledersamtale Redegøre for betydningen af den kolde iskæmitid for graftoverlevelse. *Test og *vejledersamtale Redegøre for de aktuelt vigtigste immunsupprimerende lægemidler Herunder virkningsmekanismer og de vigtigste bivirkninger *Test og *vejledersamtale og/eller audit

26 Afsnit 12.11: Teoretisk immunologi Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Konkretiseringer: Mål Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Planlægge udredningsprogrammer og forsknings- og udviklingsprojekter indenfor immunsystemet. arbejde og selvstudium og og forskning *Vejledersamtale og* og/eller audit Afsnit 13: Hoveduddannelsen: Kommunikator Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Informere donorer om fund af positive resultater af screening for virusmarkører. Vejlede klinikere i fortolkning af analyseresultater Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder I denne situation kunne etablere kontakt og kommunikere i en form, der tager hensyn til donors egenopfattelse, forestillinger, bekymringer og forventninger arbejde og tværfagligt kursus arbejde og tværfagligt kursus Beherske god telefonkultur (Introduktionsuddannelsen) Dette omfatter sikker videregivelse og korrekt modtagelse af relevant information, under hensyntagen til den anden parts uddannelse og kendskab til den konkrete sag arbejde og tværfagligt kursus

27 Udarbejde skriftlige henvendelser til donorer vedrørende undersøgelsesresultater, som har konsekvens for donorens helbred eller fortsatte donorvirksomhed Dette på en sådan måde, at den relevante information kommunikeres forståeligt, uden at donor ængstes unødigt arbejde og tværfagligt kursus * vejledersamtale Udarbejde skriftlig information til patienter om transfusionsbehandling arbejde og tværfagligt kursus * og *vejledersamtale og/eller audit Formidle information til befolkning, medier og beslutningstagere arbejde og tværfagligt kursus * vejledersamtale Indgå konstruktivt i samarbejde og kommunikation (såvel skriftligt som mundtligt) mellem de sundhedsmedarbejdere, som er ansvarlige for patientbehandlingen Herunder bidrage til at alle kender deres opgave og videregiver enslydende information til patienter, pårørende og donorer. arbejde og tværfagligt kursus (Introduktionsuddannelsen)

28 Afsnit 14: Hoveduddannelsen: Samarbejder Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Samarbejde med de frivillige donorkorps bestyrelser vedrørende donorrekruttering og øvrige donorrelaterede spørgsmål Etablere og udvikle samarbejdsrelationer med udgangspunkt i gensidig respekt i forhold til kolleger, andet sundhedspersonale og øvrige samarbejdspartnere Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder arbejde og tværfagligt kursus arbejde og tværfagligt kursus

29 Afsnit 15: Hoveduddannelsen: Leder/administrator Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Forestå ledelse af tværfaglige projektteams, herunder planlægge og afrapportere projekter Varetage arbejdstilrettelæggelse, både dagligt og over længere tidsrum Opstille program for introduktion af nyansatte læger Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder arbejde og tværfagligt kursus arbejde og tværfagligt kursus arbejde og tværfagligt kursus Udarbejde uddannelsesprogrammer for yngre læger arbejde og tværfagligt kursus Udnytte og prioritere ressourcer i forhold til afdelingens produktion, uddannelse, forskning og eksterne aktiviteter arbejde og tværfagligt kursus Udarbejde afdelingens årsberetning arbejde og tværfagligt kursus

30 Uarbejde transfusionsinstruks og varetage sekretariatsfunktion i transfusionskomité arbejde og tværfagligt kursus Redegøre for regler for opbevaring af arkivmateriale praktisk arbejde Redegøre for gældende love og cirkulærer vedr. fagets virksomhed selvevaluering Administrere egne ressourcer og egen tid i forhold til at afbalancere afdelingens produktion, økonomiske aspekter, andre aktiviteter og egen livskvalitet Refleksion

31 Afsnit 9: Hoveduddannelsen: Sundhedsfremmer Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Arbejde aktivt for opretholdelse af donorkorps mhp. at bevare en nødvendig transfusionsmæssig kapacitet til patientbehandling Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Superviseret praktisk arbejde og tværfagligt kursus Anvende regler vedrørende anmeldelsespraksis for infektiøse sygdomme og bivirkninger ved medikoteknisk udstyr Superviseret praktisk arbejde og specialespec. kursus og selvstudium

32 Afsnit 10: Hoveduddannelsen: Akademiker Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Holde sig ajour med den nyeste viden inden for de for faget relevante fagområder og udnytte denne viden i forbindelse med diagnostik og behandling af konkrete patienter Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder *superviseret praktisk arbejde og tværfagligt kursus og publikation og/eller publikation Foretage en kritisk vurdering af medicinsk litteratur (Introduktionsuddannelsen) * og superviseret praktisk arbejde og tværfagligt kursus og publikation Publikation og/eller Foretage en kritisk vurdering af lægelig praksis inden for klinisk immunologi Refleksion og selvstudium

33 Beherske den lægevidenskabelige forskningsproces. Dette omfatter: Identificere forskningsrelevante områder Anerkende og påvise manglende viden og ekspertise omkring det videnskabelige spørgsmål. Kende og kunne anvende litteraturdatabaser til at sætte sig ind i den for projektet nødvendige baggrundslitteratur. Opstille og gennemføre videnskabelige forskningsprojekter og deltage i videnskabelige møder og publicere videnskabelige artikler og selvstudium og tværfagligt kursus Evaluering via publikation i peer reviewed tidskrifter vejledersamtale Opstille hypotese for den biologiske problemstilling som kan testes videnskabeligt og udarbejde en projektbeskrivelse Gennemføre metodeudvikling, datatilvejebringelse og behandling under anvendelse af valide forskningsmetodologiske værktøjer Publicere i anerkendte videnskabelige tidsskrifter Redegøre for kilder til bias i klinisk forskning og foreslå metoder til reduktion af deres indflydelse, herunder angive principper bag den klinisk kontrollerede, randomiserede, dobbeltblindede undersøgelse Tværfagligt kursus Audit og/eller vejledersamtale

34 Formidle faglig og videnskabelig information til kolleger og andre personalegrupper på klar og forståelig måde *Fremlægge videnskabelige resultater ved offentlige foredrag i nationalt eller internationalt regi og tværfagligt kursus Fungere som videnskabelig vejleder for andre Påtage sig vejlederfunktion Afsnit 11: Hoveduddannelsen: Professionel Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Etablere, fastholde og afslutte en professionel relation til patienter, donorer og pårørende Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Kunne tage ansvar for eget virke og praktisere i overensstemmelse med det faglige, lovgivningsmæssige og etiske kodeks, som lægen er bundet af Refleksion og superviseret praktisk arbejde

35 Kunne fortage en etisk analyse af en klinisk eller videnskabelig problemstilling, argumentere, vælge og handle på det. Herunder ansvarligt og professionelt kunne: Videregive oplysninger Indhente informeret samtykke Overholde tavshedspligt Håndtere interessekonflikter Refleksion og superviseret praktisk arbejde Varetage ressourceallokering Varetage videnskabsetik Erkende og bidrage til at løse mellemmenneskelige problemer i faglige sammenhænge Refleksion og superviseret praktisk arbejde Evaluere, opretholde og videreudvikle viden og færdigheder og erkende egne personlige, faglige og etiske grænser Refleksion og superviseret praktisk arbejde Opnå en balance mellem personlige og faglige roller og personligt og fagligt ansvar. Kunne erkende styrke og begrænsning ved egen faglig og personlig formåen og kunne medinddrage andres medmenneskelige og faglige kompetence inden for såvel eget som tilgrænsende fagområder Refleksion og superviseret praktisk arbejde

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS 1. Indledning Klinisk immunologi er et lægevidenskabeligt laboratoriespeciale

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Immunologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Immunologi beskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Immunologi Sundhedsstyrelsen Dansk selskab for Klinisk Immunologi Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning... 4 2. Klinisk Immunologi... 4 2.1:

Læs mere

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets Specialevejledning for klinisk immunologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Analyser i Blodbanken

Analyser i Blodbanken Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Introduktionsuddannelse

Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for Klinisk Biokemi Region Syddanmark Odense Universitetshospital Maj 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2.1. Uddannelsens

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Specialeansøgning for IM: hæmatologi

Specialeansøgning for IM: hæmatologi Specialeansøgning for IM: hæmatologi Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet volumen for Område Funktion Regionsfunktioner Ønskes funktionen

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Rapport for specialet: Klinisk Immunologi

Rapport for specialet: Klinisk Immunologi Rapport for specialet: Klinisk Immunologi Rapportens tilblivelse Specialerapporten er et resultat af en gennemgang af specialet foretaget af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante videnskabelige

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig overlæge Januar 2008

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Side 1 af 8 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Radiologisk afdeling, Herlev Hospital Region Hovedstaden Udfærdiget 2010 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014

JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Specialet varetager endvidere immunologiske undersøgelser, herunder forligelighedsundersøgelser

Specialet varetager endvidere immunologiske undersøgelser, herunder forligelighedsundersøgelser !"!##$ % & % '& Hospitaler med fælles akutmodtagelse varetager behandling på hovedfunktionsniveau. Det gælder akut kirurgisk og medicinsk behandling og planlagt behandling. I forlængelse heraf er de nødvendige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Navn CPR for læger i introduktionsstilling i klinisk farmakologi på Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital 1. Indledning Klinisk farmakologi er et lægeligt speciale, der på et videnskabeligt

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Århus Universitetshospital, Risskov Adfeling Syd 03/03/2010. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Århus Universitetshospital, Risskov Adfeling Syd 03/03/2010. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Århus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Lungemedicinsk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2

Læs mere

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser Modulbeskrivelse Modul 10: Immunkemiske analyser Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med grundlæggende immunologi og immunkemiske

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Karkirurgisk Afd. T, OUH

Karkirurgisk Afd. T, OUH Karkirurgisk Afd. T, OUH Beskrivelse af faget. Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING 1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Øre-næse-halsafdelingen

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi Indledning/baggrund Det håndkirurgiske fagområde varetager diagnostik, behandling og forskning indenfor sygdomme på hånden, i håndleddet samt på underarmen.

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN. Tromsø 2001. Rekommandationer

17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN. Tromsø 2001. Rekommandationer 17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN Tromsø 2001 er På det 17. Nordiske Møde om Transfusionsmedicin (Trondheim-Tromsø 10.-12. oktober 2001) med deltagelse af overlæger fra de nordiske transfusionscentre

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 03-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 03-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002178 Afdelingsnavn Reumatologisk afdeling Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Helsingør Hospital Reumatologisk

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere