Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004"

Transkript

1 Kortlægning af bredbånd i Danmark - Status medio 2004 Oktober 2004

2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Indledning IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning Sammenfatning... 4 KAPITEL 2 KORTLÆGNING MEDIO Tilgængelighed af hurtige adgangsveje Antal forskellige adgangsveje pr. kommune ADSL-tilgængelighed Kabelmodem-tilgængelighed Udbredelse af bredbånd Udbredelse af ADSL Kabelmodem-udbredelse Samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem Samlet udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger KAPITEL 3 REGIONALE OG LOKALE INITIATIVER Indledning Regionale it-partnerskaber Lokale/regionale bredbåndsinitiativer KAPITEL 4 INTERNATIONALE SAMMENLIGNINGER...25 KAPITEL 5 TEKNOLOGISKE UDVIKLINGSTENDENSER BILAG 1: METODE- OG DATAGRUNDLAG BILAG 2: DATAGRUNDLAG, SAMLET UDBREDELSE, BILAG 3: DATAGRUNDLAG, SAMLET UDBREDELSE, INKLUSIVE BOLIGNET-TILSLUTNINGER, BILAG 4: REGIONALE OG LOKALE INITIATIVER

3 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Indledning En alment tilgængelig bredbåndsinfrastruktur er en grundlæggende forudsætning for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at gøre brug af ny informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Indførelse og brug af moderne IKT i alle samfundets forgreninger skal bidrage til at skabe vækst i dansk erhvervsliv, modernisere den offentlige sektor og kvalificere danskerne til fremtidens vidensamfund. Bredbåndsforbindelser øger transmissionshastigheden mellem computere, mobiltelefoner og andet digitalt udstyr væsentligt i forhold til de traditionelle internetforbindelser via pc-modem eller ISDN. Dette betyder øget kvalitet i internetadgangen, internet bliver mere brugervenligt og lettere tilgængeligt for forbrugerne, og det bliver muligt at anvende en større vifte af multimedieapplikationer. Der er fortsat fuld fart på udrulningen af bredbånd i Danmark. Antallet af bredbåndsforbindelser har i oktober 2004 rundet én million og er godt vej til at blive hvermands eje. Bredbånd er ved at være en ligeså naturlig del af en husholdnings- og virksomhedsinstallation som el, vand og varme. Og der er mange fordele herved. Med bredbånd forbedres muligheden for fx at arbejde hjemmefra betydeligt, ligesom det bliver nemmere at kommunikere med offentlige myndigheder, betale regninger hjemmefra og handle på nettet samt indhente oplysninger og underholdningstilbud. Kort sagt kan bredbånd bidrage til at skabe større fleksibilitet, frihed og valgfrihed for den enkelte dansker i hverdagen. Endvidere er en landsdækkende adgang til bredbånd afgørende for virksomheders adgang til det globale marked og den voksende digitale økonomi, hvilket er en væsentlig forudsætning for vækst og udvikling i dansk erhvervsliv. 1.2 IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning IT- og Telestyrelsen har med denne publikation gennemført en kortlægning pr. medio 2004 af tilgængelighed og udbredelse af bredbånd, illustreret ved en række Danmarkskort. Ved bredbånd forstås internetforbindelser med en hastighed på mindst 144 kbit/s mod brugeren, dvs. hurtigere end analogt telefonmodem og ISDN 1. Datagrundlaget bag kortlægningen er indhentet fra de relevante udbydere af teleinfrastruktur og tjenester. 1 EU-kommissionen anvender denne hastighedsgrænse i forbindelse med statistikindsamling mv. OECD anvender en tilsvarende grænse. Minimumsgrænsen for bredbånd er ikke fastsat i forhold til én bestemt access-teknologi, men alene til transmissionshastigheden uanset om den opnås gennem eksisterende telefonledninger, kabel-tv net, trådløse teknologier eller optiske fibre. IT- og Telestyrelsen har tidligere opereret med en teknisk definition på bredbånd svarende til en transmissionshastighed mod brugeren på over 2 Mbit/s. I visse andre lande anvendes andre definitioner, fx i USA, hvor bredbånd ( broadband ) defineres som en all-ways on tjeneste med en hastighed på minimum 200 kbit/s i mindst én retning. 3

4 Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der har mulighed for at få adgang til internet via en bredbåndsforbindelse. Udbredelse dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der er tilsluttet internet via en bredbåndsforbindelse. Den anvendte kortlægningsmetode giver en forholdsvis grovkornet illustration af udviklingen på kommuneniveau. Fx er en kommune markeret i sin helhed, selvom der kan være områder inden for kommunen, hvor det ikke er muligt at få adgang til en eller flere af de angivne adgangsveje. En nærmere beskrivelse af metode- og datagrundlaget bag kortlægningen fremgår af Bilag 1. IT- og Telestyrelsens kortlægning pr. medio 2004 omhandler som de tidligere kortlægninger ADSL, kabelmodem og FWA, da det fortsat er disse typer bredbåndsteknologier, der har den højeste tilgængelighed på landsplan. Kortlægningen i år omfatter dog også den stigende udbredelse af bredbåndsforbindelser via de såkaldte bolignet, hvor husstande i boligforeninger og kollegier (etageejendomme) deler en fælles internetforbindelse, primært i form af en optisk fiber eller FWA. Andre typer bredbåndsadgangsveje vinder også frem. Dette gælder fx WLAN (trådløst net). Internetudbydere bygger i disse år et stort antal såkaldte hotspots baseret på WLAN-teknologien. Et hotspot giver trådløs bredbåndsadgang fra offentligt tilgængelige steder, som fx cafeer, restauranter, hoteller, biblioteker, tankstationer og offentlige pladser. 3G mobildatatjenester er i dag primært tilgængeligt i de større byområder, og i oktober 2004 er det fortsat kun én af de udpegede 3G-udbydere (selskabet 3), der har lanceret et kommercielt udbud af 3G-tjenester. Alle 3G-udbyderne er forpligtet til dække 30 pct. af befolkningen med deres 3G-mobilnet ved udgangen af 2004 og 80 pct. ved udgangen af Endelig er en række energiselskaber begyndt at tilbyde optiske fiberforbindelser til husstande og virksomheder i geografisk afgrænsede områder. 1.3 Sammenfatning Figur 1 viser antallet af bredbåndsforbindelser i Danmark for perioden medio 2002 medio Figur 1: Antal bredbåndsforbindelser, medio 2002 medio Medio 2002 Medio 2003 Medio

5 Figuren er baseret på følgende datagrundlag. Tabel 1: ADSL- og kabelmodemforbindelse samt bolignet-tilslutninger, medio Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 ADSL Kabelmodem, kommercielle udbydere Kabelmodem, uafhængige fællesantenneanlæg Bolignet-tilslutninger Bredbåndsforbindelser i alt Kabelmodem under 144 kbit/s ADSL-, kabelmodem og bolignet-tilslutninger i alt Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik, 1. halvår 2004 samt datagrundlaget bag IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark medio Anm. ADSL udbydes i dag med hastigheder fra 256 kbit/s og op til 8 Mbit/s mod brugeren. Kabelmodem tilbydes med hastigheder fra 64 kbit/s og op til 4 Mbit/s mod brugeren. For bolignet-tilslutninger i boligforeninger og kollegier er hastigheden for den enkelte husstand bestemt af dels kapaciteten i den fælles internetforbindelse, dels antallet af samtidige brugere. Den enkelte husstand opnår typisk en hastighed fra kbit/s og op til 2-10 Mbit/s. Figuren viser, at antallet af ADSL- og kabelmodemforbindelser er steget kraftigt fra medio 2002 til medio 2004, samlet set fra i 2002 til i 2004 svarende til en stigning på godt 140 pct. Samlet set er antallet af bredbåndsforbindelser (inklusive bolignet-tilslutninger) steget fra medio 2002 til medio Det svarer til 33 pct. af samtlige husstande og virksomheder i Danmark medio 2004 mod 13 pct. medio Ved kortlægningen medio 2004 kan særligt bemærkes følgende: Der er indenfor det seneste år sket en fortsat udbygning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark. I mere end halvdelen af samtlige kommuner er både ADSL, kabelmodem og FWA til stede. Udviklingen skyldes, at der udbydes kabelmodemtjenester i et stigende antal kommuner som følge af den fortsatte opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg ADSL er tilgængeligt i alle kommuner. 96 pct. af samtlige husstande og virksomheder har nu adgang til ADSL set over hele landet. 60 pct. af samtlige husstande har nu adgang til kabelmodemtjenester via opgraderede kabel-tv net eller fællesantenneanlæg mod 47 pct. i pct. af de danske husstande, der har adgang til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg, har i dag adgang til kabelmodemtjenester mod 64 pct. i Kommunerne beliggende i hovedstadsområdet og i Nordsjælland er fortsat blandt de kommuner i Danmark med den højeste udbredelse af ADSL. En 5

6 række kommuner på Sydsjælland og i Jylland er dog indenfor det seneste år kommet op på det samme niveau. Samlet set var udbredelsen medio 2004 på mindst 15 pct. i godt 80 pct. af kommunerne. I 18 pct. af kommunerne er udbredelsen steget til mindst 25 pct. I et større antal kommuner er kabelmodem mere udbredt end ADSL. Dette er fx tilfældet i Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Skanderborg, Kolding, Horsens, Vejle, Næstved og Ishøj. Udbredelsen er højest i Skanderborg, Esbjerg og Ishøj, hvor mere end 40 pct. af husstandene er forsynet med kabelmodem. Udbredelsen af ADSL og kabelmodem under ét er steget markant i alle dele af landet inden for det seneste år. Både i byerne og i landkommunerne anvendes bredbåndsforbindelser i stigende grad. På ét år er andelen af kommuner med en samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem på mindst 25 pct. steget fra 18 pct. til knap 60 pct. I 10 pct. af kommunerne overvejende bykommuner er den samlede udbredelse nu oppe på 40 pct. eller mere. Der er en stigende anvendelse af bredbånd baseret på bolignet-tilslutninger i boligforeninger og kollegier. Der er rundt omkring i landet fremkommet et stigende antal lokale og regionale bredbåndsinitiativer, der supplerer og udbygger den eksisterende bredbåndsinfrastruktur. Formålet med disse initiativer er at sikre øget adgang til bredbåndsinfrastruktur for virksomheder og borgere, herunder i de mere tyndt befolkede egne af landet. Sammenlignet med andre lande har Danmark en høj tilgængelighed af bredbåndsinfrastruktur på landsplan. Danmark og Schweiz havde ved udgangen af 2003 den næsthøjeste tilgængelighed af ADSL på verdensplan med 95 pct. Kun Belgien har en højere tilgængelighed med 98 pct. Tilgængeligheden af ADSL er i Danmark steget til 96 pct. i oktober 2004 og vil yderligere stige til 98 pct. om ét år. Danmark har den tredje højeste udbredelse af bredbånd i verden kun overgået af Sydkorea og Hong Kong. Den teknologiske udvikling inden for bredbåndsteknologier betyder, at der i de kommende år kan forventes en endnu bedre udnyttelse af den eksisterende bredbåndsinfrastruktur, fx i form af længere rækkevidde og større båndbredde. Det gælder bl.a. udviklingen af nye generationer af ADSL-udstyr. 6

7 Kapitel 2 Kortlægning medio Tilgængelighed af hurtige adgangsveje Inden for det seneste år er der sket en yderligere udbygning af den danske bredbåndsinfrastruktur. Udviklingen er navnlig karakteriseret ved, at der er sket en fortsat opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg på landsplan, således at der udbydes kabelmodemtjenester i et stigende antal kommuner Antal forskellige adgangsveje pr. kommune Kort 1 viser, at der i hovedparten af landets kommuner er flere alternative adgangsveje i form af ADSL, kabelmodem eller FWA. Således er alle tre typer adgangsveje til stede i 145 kommuner (54 pct.). I 90 kommuner (33 pct.) er der to typer adgangsveje til stede og i de resterende 36 kommuner (13 pct.) er ADSL den eneste tilgængelige adgangsvej. Kort 1: ADSL, kabelmodem og FWA, antal adgangsveje pr. kommune medio 2004 ADSL+kabelmodem+FWA (145) ADSL+kabelmodem (61) ADSL+FWA (29) ADSL (36) 7

8 Datagrundlaget bag kortlægningen pr. medio 2004 viser, at der er mindst fire konkurrerende ADSL-udbydere til stede i næsten alle kommuner. Udviklingen over det seneste år er karakteriseret ved, at der er sket en fortsat opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg på landsplan, således at der udbydes kabelmodemtjenester i et stigende antal kommuner (se afsnit 2.1.3). Kortet er en grovkornet illustration af udviklingen på kommuneniveau. Fx er en kommune markeret i sin helhed, selvom der kan være områder i kommunen, hvor det ikke er muligt at få adgang til en eller flere af de angivne adgangsveje. Figur 2 illustrerer udviklingen i tilgængeligheden i løbet af de seneste tre år. Figur 2: Antal adgangsveje pr. kommune, medio 2002 medio 2004 Antal kommuner Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 Kun ADSL ADSL + Kabelmodem eller FWA ADSL + Kabelmodem + FWA Figuren viser, at der i perioden medio 2002 til medio 2004 er sket en betydelig stigning i antallet af kommuner, hvor alle tre typer adgangsveje er til stede. 8

9 2.1.2 ADSL-tilgængelighed Kort 2 er baseret på oplysninger fra TDC. Kortet viser selskabets realisering af udbygningsplan for ADSL. Kort 2: ADSL-tilgængelighed (pct. husstande og virksomheder) medio 2004 Mere end 98 pct. (19) pct. (62) pct. (70) pct. (120) Siden medio 2002 har 95 pct. af husstandene og virksomhederne haft adgang til ADSL set over hele landet. TDC har udvidet ADSL-dækningen til 96 pct. pr. 1. oktober 2004 og har forpligtet sig til at udvide dækningen til 98 pct. pr. 1. oktober Kortet viser, at tilgængeligheden af ADSL overvejende er lavest i landkommuner, hvor afstanden mellem husstande og de centralt placerede telefoncentraler ofte er relativ høj. Rækkevidden af ADSL er i dag op til ca. 5 km. Inden for de seneste år er der fremkommet nye internationale standarder på ADSL-området, navnlig i form af 2. generations udstyr: ADSL2 og ADSL2+ (se kapitel 5). De nye generationer af ADSLudstyr vil blandt andet give mulighed for højere hastigheder og/eller længere 9

10 rækkevidde. IT- og Telestyrelsen er ikke bekendt med, at ADSL-udbyderne i Danmark endnu har taget det nye 2. generations udstyr i anvendelse Kabelmodem-tilgængelighed I de senere år har der været en landsomfattende aktivitet med at udbygge (opgradere) kabel-tv net og fællesantenneanlæg med såkaldte returveje. Udbygningen muliggør, at signaler kan transporteres begge veje i nettet. Dette er nødvendigt for at kunne anvende kabel-tv net og fællesantenneanlæg til internet. Kabelmodem er den enhed, der gør det muligt at sende og modtage datasignaler, der fremføres i antenneanlægget ved siden af TV- og radiosignaler. Kort 3 viser, at tilgængeligheden af kabelmodem pr. medio 2004 generelt er højest i større bykommuner, der dog kun i begrænset omfang omfatter kommuner i hovedstadsområdet. I et større antal kommuner er tilgængeligheden af kabelmodem på niveau med ADSL. Kort 3: Kabelmodem tilgængelighed (pct. husstande) medio 2004 Mere end 95 pct. (14) pct. (31) pct. (65) Under 50 pct. (95) Ikke tilgængeligt (66) 10

11 Tilgængeligheden af kabelmodemtjenester i hovedstadsområdet og i Nordsjælland er generelt set fortsat relativ lav i forhold til mange andre dele af landet. Dette på trods af, at mere end halvdelen af husstandene i de fleste kommuner i hovedstadsområdet og i Nordsjælland er tilsluttet et kabel-tv net eller fællesantenneanlæg (Kortlægning 2001). Kortlægningen viser dog, at tilgængeligheden af kabelmodemtjenester er steget en del i mange af regionens kommuner inden for det seneste år, navnlig som følge af TDC s udbygning af selskabets kabel-tv net i denne region med en returvej. Figur 3 illustrerer udviklingen i tilgængeligheden af kabelmodem i løbet af de seneste tre år. Figur 3: Kabelmodem-tilgængelighed, medio 2002 medio Antal kommuner Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 Ikke tilgængelig Under 50 pct pct pct. Over 95 pct. Figuren viser, at antallet af kommuner i kortlægningen, der ikke er repræsenteret med kabelmodemtjenester, er faldet fra 153 kommuner i 2002 til 66 kommuner i Kabelmodemtjenester udbydes således i 76 pct. af kommunerne i 2004 mod 44 pct. af kommunerne i Af datagrundlaget for kortlægningen fremgår det, at antallet af husstande med adgang til kabelmodemtjenester via kabel-tv net eller fællesantenneanlæg er steget fra i 2002 til 1,46 mio. i 2004 dvs. næsten en fordobling på to år. Figur 4 illustrerer udviklingen på landsplan. 11

12 Figur 4: Kabelmodem-tilgængelighed på landsplan (i pct.), medio Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 Procentdel af det samlede antal husstande Procentdel af husstande med adgang til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg Figuren viser, at andelen af husstande med adgang til kabelmodemtjenester er steget fra 30 pct. i 2002 til 60 pct. i 2004 (gule søjler). I modsætning til ADSL, der baserer sig på de traditionelle telefonledninger, og som stort set er tilgængeligt alle steder i landet, udbydes kabelmodem hovedsagligt i de tættere befolkede byområder, hvor kabel-tv net og/eller fællesantenneanlæg er etableret. En tilgængelighed af kabelmodem på landsplan svarende til ADSL må anses for meget lidt sandsynligt på grund af prisen for yderligere udbygning (nedgravning) af kabelnet til også at omfatte de mere tyndt befolkede områder. Den potentielle udvikling for tilgængelighed af kabelmodem på landsplan bør derfor ses i sammenhæng med det samlede antal husstande, der har adgang til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg. IT- og Telestyrelsen anslår, at ca. 1,8 mio. husstande har adgang til kabel-tv net eller et fællesantenneanlæg ( homes passed ). Heraf har 1,46 mio. husstande i 2004 adgang til opgraderet kabel-tv net eller fællesantenneanlæg, og dermed kabelmodemtjenester svarende til godt 80 pct. mod 42 pct. i 2002 (grønne søjler). 12

13 2.2 Udbredelse af bredbånd Udbredelse af ADSL Kort 4 viser, at kommunerne beliggende i hovedstadsområdet og i Nordsjælland fortsat er blandt de kommuner i Danmark med den højeste udbredelse af ADSL. Inden for det seneste år er en række kommuner på Sydsjælland og i Jylland dog kommet op på det samme niveau. Kort 4: Udbredelse af ADSL (pct. husstande og virksomheder) medio 2004 Mere end 40 pct. (4) pct. (46) pct. (170) Under 15 pct. (51) Der kan være flere årsager til, at udbredelsen af ADSL er særlig høj i hovedstadsområdet og Nordsjælland, fx at tilgængeligheden af kabelmodemtjenester via kabel-tv net eller fællesantenneanlæg i denne region i flere år har været markant lavere end andre dele af landet. Husstandene i denne region har derfor været afskåret fra at 13

14 kunne vælge kabelmodem som alternativ til ADSL. at antallet af hjemmearbejdspladser med arbejdsgiverbetalte dataforbindelser antages generelt at være højere i regionen, som følge af det store antal større virksomheder og offentlige institutioner i hovedstadsområdet. Den stigende pendling mellem regionens yderområder (inklusive Roskilde Amt) og københavnsområdet antages at have indflydelse herpå. Figur 5 illustrerer udviklingen af ADSL udbredelsen i løbet af de seneste tre år. Figur 5: ADSL-udbredelse, medio 2002 medio Antal kommuner Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 <15 pct pct pct. >40 pct. 4 Figuren viser, at udbredelsen af ADSL er steget markant i hovedparten af kommunerne. I 2002 var udbredelsen af ADSL målt i forhold til antal husstande og virksomheder under 15 pct. i 256 kommuner (94 pct.). Medio 2004 var udbredelsen på mindst 15 pct. i 220 kommuner (81 pct.). I 50 kommuner (18 pct.) var udbredelsen steget til mindst 25 pct. Udviklingen afspejles også i IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik. Pr. medio 2002 blev der indberettet ADSL-abonnementer. Antallet var medio 2004 steget til svarende til en stigning på 140 pct. på to år. 14

15 2.2.2 Kabelmodem-udbredelse Kort 5 viser, at udbredelsen af kabelmodem generelt er højest i Jylland, på Fyn og i Sydvestsjælland. Udbredelsen er højest i Skanderborg, Esbjerg og Ishøj, hvor mere end 40 pct. af husstandene er forsynet med kabelmodem. Kort 5: Kabelmodem-udbredelse (pct. af husstande) medio 2004 Mere end 40 pct. (3) pct. (21) pct. (33) Under 15 pct. (146) Ingen udbredelse (68) I et større antal kommuner er der flere kabelmodemforbindelser end ADSLforbindelser. Dette er fx tilfældet i Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Skanderborg, Kolding, Horsens, Vejle, Næstved og Ishøj. Der er overvejende tale om kommuner, hvor der er etableret meget store fællesantenneanlæg, og hvor tilgængeligheden af kabelmodem i sagens natur er meget høj (Kort 3). 15

16 Figur 6 illustrerer udviklingen i udbredelsen af kabelmodem i løbet af de seneste tre år. Figur 6: Kabelmodem-udbredelse, medio 2002 medio Antal kommuner Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 Ingen udbredelse Under 15 pct pct pct. Over 40 pct. Figuren viser blandt andet, at antallet af kommuner, hvor mere end 15 pct. af husstandene anvender en kabelmodemtjeneste er steget fra 20 kommuner medio 2002 til 57 kommuner medio Figuren viser dog samtidig, at der er potentiale for yderligere vækst i udbredelsen af kabelmodem i et stort antal kommuner. I 72 pct. af de kommuner, hvor kabelmodem er tilgængeligt, er udbredelsen af kabelmodem fortsat under 15 pct. målt i forhold til antal husstande. Dette på trods af, at mere end hver anden husstand i 53 pct. af de kommuner, hvor kabelmodem er tilgængeligt, har adgang til kabelmodemtjenester (figur 3). 16

17 2.2.3 Samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem Kort 6 viser, at udbredelsen af ADSL og kabelmodem under ét er mindst 25 pct. i knap 60 pct. af kommunerne (160 kommuner) målt i forhold til antal husstande og virksomheder. I 10 pct. af alle kommuner overvejende bykommuner er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem på 40 pct. eller mere. I tre kommuner Skanderborg, Ishøj og Hals er den samlede udbredelse på mere end 50 pct., hvilket navnlig kan tilskrives en markant udbredelse af kabelmodem blandt de private husstande i disse kommuner. Kort 6: Samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem (pct. husstande og virksomheder) medio 2004 Mere end 40 pct. (29) pct. (131) pct. (104) Under 15 pct. (7) Kortlægningen viser desuden, at udbredelsen af ADSL og kabelmodem under ét er steget markant i alle dele af landet indenfor de seneste to år. Både i bykommunerne og i landkommunerne anvendes ADSL og kabelmodem i stigende grad. Figur 7 illustrerer udviklingen indenfor de seneste tre år. 17

18 Figur 7: Samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem, medio 2002 medio 2004 Antal kommuner Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 Under 15 pct pct pct. Over 40 pct. 29 Figuren viser, at den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem i 219 kommuner var på under 15 pct. medio 2002 svarende til 80 pct. af alle kommuner. To år senere medio 2004 er det kun 7 kommuner, hvor udbredelsen er på mindre end 15 pct. I 160 kommuner er udbredelsen steget til mere end 25 pct., svarende til 60 pct. af alle landets kommuner. Bilag 2 indeholder en kommuneopdelt oversigt over den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem for I figur 8 er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem opgjort på amtsniveau. Københavns kommune og Frederiksberg kommune er i figuren lagt sammen til en region. Tallene er fremkommet ved i hvert amt at sætte det samlede antal ADSL- og kabelmodemabonnementer i amtet i forhold til det samlede antal husstande og virksomheder i amtet. Figur 8: Samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem, opgjort på amtsniveau, medio 2004 Ribe Amt Århus Amt Vejle Amt Roskilde Amt Frederiksborg Amt Nordjyllands Amt Københavns Amt Vestsjællands Amt Fyns Amt Storstrøms Amt København og Frederiksberg Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Viborg Amt Bornholms Regionskommune Pct.

19 Figuren viser, at der er store regionale forskelle. I Ribe Amt er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem på knap 40 pct. målt i forhold til det samlede antal husstande og virksomheder i amtet. I Bornholms Regionskommune er udbredelsen på 18 pct Samlet udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger Kort 7 viser, at udbredelsen af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger under ét er på mere end 40 pct. i 36 kommuner. Kortlægningen pr. medio 2004 omfatter knap bolignet-tilslutninger via de såkaldte bolignet i boligforeninger og kollegier, hvoraf hovedparten er beliggende i hovedstadsområdet, Århus, Odense og Aalborg. Kort 7: Samlet udbredelse ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger (pct. af husstande og virksomheder) medio 2004 Mere end 40 pct. (36) pct. (127) pct. (101) Under 15 pct. (7) Inddragelsen af bolignet-tilslutninger i kortlægningen indebærer, at den samlede udbredelse stiger til mere end 40 pct. i et større antal kommuner i hovedstadsområdet. 19

20 Dette som følge af, at der er etableret bolignet i et relativt stort antal boligforeninger og/eller kollegier i disse kommuner. Kommunerne omfatter Herlev, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Ballerup, Høje-Taastrup og København. Bilag 3 indeholder en kommuneopdelt oversigt over den samlede udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger for medio Oversigten viser, at inddragelsen af data vedr. udbredelse af bolignet-tilslutninger i forbindelse med beregning af den samlede udbredelse har stor indflydelse på kommunernes indbyrdes rangering. Brøndby kommune gør sig mest bemærket i kortlægningen, idet kommunens rangering ændres fra nr. 223 (20,4 pct. Bilag 2) til nr. 3 (54,8 pct.). Brøndby kommune er blandt andet kendetegnet ved, at en forholdsvis stor andel af kommunens borgere bor i etageejendomme. I mange af disse etageejendomme er der etableret bolignet, hvor et større antal husstande deles om en fælles internetforbindelse. Dette gælder fx Brøndby Bredbåndsnet, der omfatter lejligheder fordelt på 13 boligforeninger. For Glostrup, Hvidovre, Ballerup, Albertslund og København er der også tale om ganske store ændringer. Københavns rangering ændres fra nr. 131 i Bilag 2 (27,2 pct.) til nr. 34 (41,1 pct.). I figur 9 vises den samlede udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger opgjort på amtsniveau, medio Figur 9: Samlet udbredelse ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger opgjort på amtsniveau, medio 2004 Københavns Amt København og Frederiksberg Ribe Amt Århus Amt Vejle Amt Roskilde Amt Frederiksborg Amt Nordjyllands Amt Vestsjællands Amt Fyns Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Viborg Amt Bornholms Regionskommune Pct. Figuren viser, at en stor andel af det samlede antal bolignet-tilslutninger i kortlægningen relaterer sig til kommuner i Københavns Amt samt Københavns kommune og 20

21 Frederiksberg kommune. Den samlede udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignettilslutninger er på 43 pct. i Københavns Amt (35 pct. eksklusiv bolignet-tilslutninger) og 40 pct. i København og Frederiksberg under ét (27 pct. eksklusiv bolignettilslutninger). 21

22 Kapitel 3 Regionale og lokale initiativer 3.1 Indledning IT- og Telestyrelsens årlige kortlægning af hurtige adgangsveje har fra 2002 og frem til i dag givet en årlig status på tilgængelighed og udbredelse af bredbånd. Kortlægningen har omfattet ADSL, kabelmodem og FWA, da det er disse typer af adgangsveje, som har haft (og fortsat har) den højeste tilgængelighed på landsplan. Kortlægningen i 2004 er suppleret med data vedr. bolignet-tilslutninger. Navnlig den høje tilgængelighed af ADSL og kabelmodem på landsplan har været stærkt medvirkende til den voldsomme vækst i udbredelsen af bredbåndsforbindelser de seneste år. Udviklingen har været baseret på forskellige teleudbyderes løbende udrulning af bredbåndsinfrastruktur. Udrulningen tog for alvor fart i løbet af 2001, med afsæt i de større byområder i Danmark, og har siden resulteret i en landsomfattende tilgængelighed af bredbåndsinfrastruktur. IT- og Telestyrelsen er bekendt med, at der rundt omkring i landet er fremkommet et stigende antal regionale og lokale bredbåndsinitiativer, der supplerer og udbygger den eksisterende bredbåndsinfrastruktur. Formålet med disse initiativer er at sikre øget adgang til bredbåndsinfrastruktur for virksomheder og borgere, herunder i de mere tyndt befolkede egne af landet. I forbindelse med kortlægningen har IT- og Telestyrelsen foretaget en beskrivelse af regionale og lokale initiativer for på denne måde at tegne et mere fuldstændigt billede af den samlede bredbåndsaktivitet i Danmark. 3.1 Regionale it-partnerskaber Samtidig med den løbende udbygning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark er der etableret en række regionale it-partnerskaber. De regionale it-partnerskaber er baseret på samarbejde mellem amter, kommuner, erhvervsråd og erhvervsorganisationer mv., og er alle beliggende i det jysk-fynske område. De har primært til formål at udarbejde langsigtede strategi- og udviklingsplaner på it-infrastrukturområdet på regionsniveau. De regionale it-partnerskaber dækker hver især regioner, der blandt andet er kendetegnet ved at have mange landkommuner, hvor afstande mellem lokalsamfundene og de centralt placerede telefoncentraler i områderne ofte er stor. Disse afstande betyder, at længden af telefonledningerne mellem de centralt placerede telefoncentraler og lokalsamfundene kan være så lang, at der alene kan tilbydes ADSL med lavere hastigheder, eller i værste fald, at der ikke er adgang til ADSL. Da kabel-tv net og fællesantenneanlæg primært er tilgængeligt i de tættere befolkede områder, er husstande og virksomheder i sådanne områder typisk afskåret fra kabelbaserede 22

23 bredbåndsløsninger (ADSL og kabelmodem) 2. FWA er tilgængeligt i store dele af landet og tilbydes blandt andet på lokationer i landområder, hvor der ikke er muligt at få en ADSL-forbindelse 3. Etableringen af en FWA-forbindelse kræver dog, at der skal være frit udsyn mellem forbindelsens endepunkter, dvs. der må ikke være træer, bygninger, bakker eller lignende, der forstyrret udsynet. Samlet set indebærer dette, at der kan være lokalområder i disse regioner, hvor kommuner, virksomheder og borgere ser et behov for at supplere den eksisterende bredbåndsinfrastruktur, med henblik på, at opnå yderligere dækning og/eller højere båndbredde. Fælles for de regionale it-partnerskaber er, at de alle opererer med strategi- og køreplaner for etablering af fiberbaseret bredbåndsinfrastruktur, der på sigt skal kunne udstrækkes ud til et stort antal distributionspunkter, hvorfra der kan etableres et mere finmasket net af optiske fibre og/eller trådløse dæknings-øer som kan dække virksomheder og husstande i de enkelte lokalsamfund. De regionale it-partnerskaber peger i fællesskab på, at den økonomiske forudsætning for, at der kan skabes økonomi i dækning af de mindre lokalsamfund og yderområder, er, at der sker en koordineret etablering (nedgravning) af fiberinfrastruktur. Koordineringen går ud på, at der som minimum lægges tomme plastikrør eller optiske fibre, hver gang der graves af teleudbydere, elforsyningsselskaber, fjernvarmeselskaber mv., hvorved prisen for hele nettet kan begrænses. En sådan koordinering nødvendiggør et nærmere samarbejde mellem offentlige og private organisationer mv. Etableringen af de regionale it-partnerskaber skyldes navnlig en række anbefalinger i en strategirapport, der blev lanceret af det jysk-fynske erhvervssamarbejde i I strategirapporten anbefales det, at regionerne via fælles planlægning af bredbåndsinfrastrukturen kan sikre, at der ikke på sigt vil ske en relativ forringelse af konkurrencevilkårene for de virksomheder, der er lokaliseret i områder af det jyskfynske område, herunder de mere tyndt befolkede områder. Rapporten foreslår, at planlægningen vil kunne katalyseres ved offentlig-private partnerskaber, som amter og kommuner skal tage initiativ til på regionalt og lokalt niveau. Partnerskaberne har følgende to sigtepunkter, nemlig at Skabe kritisk masse gennem større samordnede køb, så nye teleselskaber kan få grundlag for investeringer i udbygning af bredbåndsinfrastruktur, hvormed 2 TDC s forsyningspligt omfatter bl.a. levering af faste kredsløb på 2 Mbit/s. Det betyder, at alle og enhver har adgang til at få et fast kredsløb på 2 Mbit/s på præcis samme betingelser, uanset hvor i landet forbindelsen skal etableres. Prisen for etablering af et fast kredsløb er dog afhængig af afstanden til nærmeste central. Etablering af faste kredsløb i de mere tyndt befolkede landområder er derfor en forholdsvis bekostelig løsning. Prisniveauet for leje af faste kredsløb har dog hidtil ikke appelleret til private forbrugere. Kunderne er primært større erhvervsvirksomheder. 3 Oplysninger om eksisterende og planlagte FWA-antennepositioner kan hentes via IT- og Telestyrelsens mastedatabase: 4 Bredbånd til hele Danmark Regionale it-partnerskaber, marts

24 der skabes øget konkurrence og lavere priser for køberne Fremme fælles udnyttelse af infrastruktur og dermed lavere omkostninger og øget konkurrence. Bilag 4 indeholder en oplistning af de regionale it-partnerskaber, der har lanceret en strategiplan inden for de seneste par år. 3.2 Lokale/regionale bredbåndsinitiativer I løbet af de seneste år er der tillige fremkommet et større antal mere eller mindre konkrete bredbåndsinitiativer på lokal og regional plan. Initiativerne sigter på at etablere en bredbåndsinfrastruktur, der på forskellig vis supplerer og udbygger den eksisterende bredbåndsinfrastruktur for at opnå en endnu større dækning og højere båndbredde. Formålet bag mange af initiativerne er at understøtte en bæredygtig erhvervsudvikling i lokalsamfundene ved bl.a. at fastholde og tiltrække virksomheder og borgere. Initiativerne befinder sig på forskellige udviklingstrin. En del af initiativerne befinder sig på et planlægningsstadie eller i en opstartsfase. Andre initiativer er mere eller mindre gennemført. Bilag 4 indeholder en kortfattet beskrivelse af de lokale og regionale bredbåndsinitiativer, som IT- og Telestyrelsen på nuværende tidspunkt har kendskab til. Der er således ikke tale om en udtømmende oplistning af samtlige initiativer i Danmark. Oversigten over de forskellige initiativer er baseret på oplysninger, som IT- og Telestyrelsen har indhentet fra de respektive initiativtagere. Beskrivelsen udgør et supplement til kortlægningen. IT- og Telestyrelsen ønsker på denne måde at tegne et mere fuldstændigt billede af den samlede bredbåndsaktivitet i Danmark. Bilag 4 indeholder også en beskrivelse af TDC s CityMAN projekt, der omfatter en landsomfattende udrulning af fiberoptisk bredbåndsinfrastruktur i de kommende år. Initiativet blev lanceret i 2003 og retter sig primært mod erhvervskunder, herunder kommuner og amter. 24

25 Kapitel 4 Internationale sammenligninger ADSL og kabelmodem er fortsat de mest tilgængelige og udbredte former for bredbåndsadgang i verden. Der findes i dag godt 120 mio. bredbåndsforbindelser på verdensplan, hvoraf DSL (primært i form af ADSL) udgør 60 pct. og kabelmodem 32 pct. 5. Den resterende andel af bredbåndsforbindelserne dækker overvejende over bolignet-tilslutninger i etageejendomme, hvor husstande via et internt lokalnet deler en fælles bredbåndsforbindelse, primært i form af en optisk fiberforbindelse. Figur 10: Tilgængelighed af ADSL (pct. husstande og virksomheder), OECD Top 20 ultimo 2003 Frankrig Australien Canada US Sverige Østrig Italien Finland Holland New Zealand UK Island Tyskland Japan Luxembourg Spanien Sydkorea Schweiz Danmark Belgien Kilde: OECD, marts 2004 Figur 10 viser, at Danmark og Schweiz ved udgangen af 2003 havde den næsthøjeste tilgængelighed af ADSL på verdensplan med 95 pct. af befolkningen. Kun Belgien har 5 Kilde: - World Broadband Statistics Q2 2004, september

26 en højere ADSL-tilgængelighed med 98 pct. ved udgangen af Tilgængeligheden af ADSL i Danmark er pr. 1. oktober 2004 steget til 96 pct. på landsplan og TDC har forpligtet sig til at øge dækningen til 98 pct. senest i oktober Figur 11: Tilgængelighed af kabelmodem og kabel-tv net (pct. af husstande), OECD Top 20 ultimo 2003 Tyrkiet Island Sverige Frankrig Finland Japan Norge Australien Luxembourg Østrig Spanien UK Danmark Sydkorea Portugal Schweiz Holland USA Belgien Canada Kilde: OECD, marts Kabelmodem Kabel-tv net Pct. Danmark var blandt den bedste halvdel af de OECD-lande, der havde den højeste tilgængelighed af kabelmodem ved udgangen af 2003 (røde søjler). Der sker fortsat en opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg i Danmark. Pr. medio 2004 er antallet af husstande med adgang til kabelmodem således steget til 60 pct. Schweiz, Holland, USA, Belgien og Canada havde ved udgangen af 2003 en markant højere tilgængelighed af kabelmodem end de øvrige OECD-lande målt i forhold til antal husstande. Dette skyldes blandt andet, at kabel-tv nettet i disse lande omfatter næsten alle husstande (blå søjler). I Belgien har alle husstande adgang til kabel-tv net. I Danmark havde ca. 75 pct. af alle husstande adgang til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg ultimo

27 Figur 12: Udbredelse af bredbåndsforbindelser (pr. 100 indbyggere) Top 15, juni 2004 Singapore 6,4 3,4 USA 4,0 6,2 Norge 9,4 1,7 Island 11,4 Israel Sverige 8,0 7,3 3,6 4,9 Japan Belgien Schweiz 9,5 8,9 9,0 3,2 5,2 5,6 Taiwan 12,1 2,8 Holland Canada 7,8 8,6 6,8 8,6 Danmark 10,5 6,6 Hong Kong 11,1 9,8 Sydkorea 14,0 10, DSL Kabelmodem, bolignet-tilslutninger mv. Kilde: - World Broadband Statistics Q2 2004, september 2004 Figur 12 illustrerer den samlede udbredelse af bredbånd i de højest rangerede lande i verden målt som antal bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere. De blå rækker omfatter DSL-udbredelsen (primært ADSL) i de respektive lande. De røde rækker omfatter andre typer bredbåndsforbindelser, fx kabelmodemforbindelser eller bolignettilslutninger. Figuren viser, at Danmark er blandt de førende lande i verden med hensyn til udbredelse af bredbånd. I juni 2004 havde Danmark med godt 17 forbindelser pr. 100 indbyggere den tredje højeste udbredelse af bredbåndsforbindelser på verdensplan. Sydkorea og Hong Kong havde i juni 2004 fortsat en markant højere udbredelse af bredbånd end alle andre lande. 27

28 Kapitel 5 Teknologiske udviklingstendenser Kapitlet indeholder en beskrivelse af de teknologier, der i dag anvendes eller er på vej til at blive anvendt som bredbåndsadgangsvej til internet. Der fokuseres på en række teknologiske udviklingstendenser som er knyttet til de respektive adgangsveje. Den teknologiske udvikling betyder blandt andet, at der kan forventes en endnu bedre udnyttelse af den eksisterende bredbåndsinfrastruktur, fx i form af længere rækkevidde og større båndbredde, baseret på teleudbydernes anvendelse af nye generationer af udstyr. Teknologierne er opdelt i følgende kategorier: xdsl teknologier Kabelmodem Optiske fibre WLAN (trådløst net) FWA (Fixed Wireless Access) Mobile adgangsveje Power Line Communication, PLC (internetforbindelser via el-ledninger) xdsl teknologier er betegnelsen for en digital adgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonforbindelse til datatransmission med høj hastighed. ADSL er den mest udbredte variant af xdsl-teknologien og udbydes i dag med hastigheder op til 8 Mbit/s. Der foregår en stadig udvikling af teknologien. Udviklingen af ADSL har ført til en hel familie af nye ADSL standarder: ADSL2, ADSL2+ og RE-ADSL2 (Reach Extended). Med ADSL udstyr af disse nye typer er den maksimalt opnåelige datahastighed på linier kortere end ca. 1½ km forøget fra 8 Mbit/s til 11 Mbit og på endnu kortere strækninger med ADSL2+ op til 24 Mbit/s (i retning mod kunden). Med RE-ADSL2 kan der leveres ADSL til kunder, der tidligere ikke kunne nås. Rækkevidden er øget med mere end 20% pct. Med VDSL (Very-high-speed Digital Subscriber Line) kan der opnås hastigheder på 50 Mbit/s på afstande kortere end 300 meter. 28

29 Moderne ADSL kredse (komponent der indgår i ADSL-udstyr) kan understøtte alle ADSL standarder, og Texas Instruments, der fremstiller ADSL kredse har annonceret planer om at designe såkaldte Uni-DSL kredse. Uni-DSL vil udover at skulle understøtte alle ADSL versioner også kunne understøtte flere versioner af VDSL og UDSL (Ultra High Speed DSL), der vil give mulighed for hastigheder på op til 200 Mbit/s. Texas Instrument forventer at kunne levere Uni-DSL kredse i større mængder fra Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg gør det muligt at sende og modtage datasignaler, der fremføres i antenneanlægget ved siden af radio- og tv-programmer. Kabelmodem udbydes i dag med hastigheder op til 4 Mbit/s. DOCSIS specifikationerne for kabel-tv modemer, der f.eks. benyttes af TDC og Stofa, giver i de nyeste versioner blandt meget andet mulighed for en høj upstream hastighed (30,72 Mbit/s), prioritering af forskellige typer data og kryptering af data. Hermed er der skabt mulighed for at understøtte IP-telefoni sikkert og med høj kvalitet. I USA forventer man, at 2005 bliver året, hvor IP-telefoni over kabel-tv net for alvor vil blive udbredt. En lignende udvikling vil kunne ske i Europa. Optiske fibre har traditionelt primært indgået i teleudbydernes nationale transmissionsnet (backbone nettet). Transmissionsnettet binder de forskellige landsdele sammen og sammenkobler datatrafikken i Danmark med omverdenen. Accessforbindelser baseret på optiske fibre har i en del år primært været aktuelt for større virksomheder, boligforeninger og fællesantenneanlæg mv. Optiske fibre giver i dag mulighed for at opnå transmissionshastigheder fra typisk 100 Mbit/s til over 2 Gbit/s på afstande op til 25 kilometer. Udviklingen af aktive komponenter til fiberoptiske net går meget hurtigt, og da netop disse komponenter er begrænsende for den maksimale hastighed, kan man forvente en kraftig stigning i den maksimale hastighed i de kommende år også på eksisterende fibernet. Inden for de seneste år har flere elforsyningsselskaber i forbindelse med nedgravning af ledningsnettet samtidigt nedlagt optiske fibre, og til disse fibre forbindes nu virksomheder og private husstande i stigende udstrækning med individuelle optiske fibre. Optiske fibre til private husstande udbydes i dag med hastigheder fra typisk 2-10 Mbit/s og op til 100 Mbit/s. WLAN (trådløst net). Internetudbydere bygger i disse år et stor antal såkaldte hotspots, der baserer sig på WLAN-teknologien. Et hotspot giver trådløs bredbåndsadgang fra offentligt tilgængelige steder, som fx cafeer, restauranter, hoteller, biblioteker, offentlige pladser og tankstationer. Hastigheden i et hotspot er afhængig af dels kapaciteten i den bagvedliggende internetforbindelse, dels antallet af samtidige brugere. Hastigheden er typisk op til ca. 2 Mbit/s. 29

30 Figur 13: Hotspots i Danmark, oktober 2004 Kilde: Figur 13 viser et Danmarkskort, der indeholder i alt 670 hotspots pr. oktober For at levere en attraktiv hotspot-tjeneste skal følgende forhold have en fornuftig løsning: Udstyret skal fungere fabrikantuafhængigt: Fabrikanterne har sluttet sig sammen i en forening, WiFi Alliance, hvor de kontrollerer, at udstyr kan arbejde sammen. Det attesteres ved et WiFi mærke. Det skal være muligt at roame omtrent som i mobilnettene. Udbyderne af hotspots er ved at lave aftaler indbyrdes, som gør det muligt at få adgang til internettet hos flere udbydere. Der skal være sikkerhed mod aflytning og misbrug. 6 6 Der har indenfor de seneste år været stigende fokus på sikkerhedsaspekter i forbindelse med anvendelse af trådløse net. I 2003 kom den første løsning på problemet med den usikre kryptering (Wired Equivalant Privacy, WEP). WiFi Alliance gjorde dele af et udkast til en ny sikkerhedsstandard (IEEE i) til en 30

31 FWA (Fixed Wireless Access) er et radiobaseret system, der udgør et alternativ til kabelbaserede løsninger. FWA udbydes i forskellige frekvensbånd. I 3,5 GHz-båndet udbydes der hastigheder op til 4 Mbit/s. Tjenesterne retter sig fortrinsvis mod mindre virksomheder. I 26 GHz-båndet udbydes der hastigheder op til 34 Mbit/s. Tjenesterne i det høje frekvensbånd retter sig primært mod større virksomheder, boligforeninger og teleudbydere. Rækkevidden for FWA er op til ca. 13 km. i det lave frekvensbånd. I det høje frekvensbånd er rækkevidden op til ca. 10 km. Udstyrsprisen for FWA er fortsat relativ høj sammenlignet med andre typer accessteknologier. Dette skyldes blandt andet, at FWA-nettene er baseret på proprietære løsninger, dvs. at de forskellige komponenter i nettet leveres af én bestemt leverandør (basisstation, abonnentudstyr mv.). WiMAX ( Worldwide Interoperability for Microwave Access Forum ) er en sammenslutning af virksomheder, der ønsker at fremme anvendelsen af radioudstyr, der er baseret på den amerikanske specifikation IEEE Der er tale om en specifikation for Metropolitan Area Networks, MAN, der anvender FWA. Den store betydning af den nye specifikation er, at udstyret bliver mere gennemstandardiseret. Dette betyder, at der nu er mulighed for, at en operatør vil kunne indkøbe sit udstyr fra flere fabrikanter. Det vil således kunne lade sig gøre, at indkøbe basisstationen fra en fabrikant, og abonnentudstyr fra en anden fabrikant. Det vil også kunne lade sig gøre rent teknisk, at en abonnent også vil kunne brug sit udstyr efter en flytning fra en operatør til en anden. Hvis man lever op til standarden, skulle der således være kompatibilitet mellem de forskellige fabrikanters udstyr. Den nye standard vil således kunne åbne op for en større konkurrence på udstyrsmarkedet. Dette vil på sigt kunne føre til lavere priser for udstyret. De eksisterende WiMAX specifikationer understøtter ikke mobilitet på samme måde som fx GSM-net. Den amerikanske standardiseringsorganisation IEEE arbejder med en ny specifikation, der vil udvide til også at omfatte mobile anvendelser. Mobile adgangsveje. Det er teknisk muligt med GPRS i et GSM-net at levere datatjenester på op til 177 kbit/s ved samtidig af anvendelse af 8 timeslots og et ret kompliceret kodningsskema, men det udbydes ikke. Det skyldes næppe, at teknologien er vanskelig at udvikle, men manglende interesse på markedet. Der udbydes som maksimum kbit/s ved anvendelse af op til 4 timeslots og et relativt enkelt kodningsskema. Selvom det er muligt at føre en GSM-samtale fra et bestemt sted, er det dog ikke sikkert, at der kan opnås høj datahastighed med GPRS fra dette sted. de-facto standard under navnet WPA: WiFi Protected Access. WPA giver en god sikkerhed og er fremadkompatibel med den nu vedtagne IEEE i. IT- og Telestyrelsen udgav i 2003 en pjece om sikkerhed i trådløse netværk: 31

32 Også i UMTS, hvor det under meget gunstige forhold er teoretisk muligt at overføre op mod 2 Mbit/s, er der udvidelser på vej, der skal gøre det muligt at opnå hastigheder på 10,8 Mbit/s. Denne nye teknik i UMTS vil blive kaldt High Speed Data Packet Access (HSPDA), og UMTS-net baseret på denne teknologi vil blive kaldt 3.5G net. Ligesom for GSM bliver det nødvendigt med flere antennepositioner end nødvendigt for 3G-net, hvis der skal understøttes HSPDA generelt. Power Line Communication (internetforbindelser via el-ledninger). Det går stadig langsomt med udbredelsen af Power Line Communication (PLC). EU kommissionen har i 2004 i forbindelse med det sjette rammeprogram startet et projekt kaldet OPERA til fremme af PLC. Der er afsat 9 millioner euro til støtte. Målet er blandt andet at fremme standardiseringen. Desuden er EU kommissionen kommet med et udkast til en anbefaling omkring PLC. Anbefalingen tager udgangspunkt i rammedirektivet (for regulering af elektronisk kommunikation) og prøver med specifik reference til PLC at få medlemslandene til at fremme mulighederne for at drive alternative teleselskaber. Desuden søger anbefalingen at klargøre reglerne for PLC i forhold til EMC Direktivet. I Danmark vil anbefalingen ikke have nogen indflydelse, da indholdet af rammedirektivet i forvejen er implementeret. Den danske lovgivning lægger heller ikke hindringer i vejen for PLC. Alligevel er der kun få aktive forsøg, og der er ikke anlæg i egentlig kommerciel drift. Det skyldes forskellige forhold, fx at ADSL allerede har fået stor udbredelse, og en økonomisk forsvarlig løsning med PLC kræver, at en stor del af el-kunderne forbundet til samme transformer tilslutter sig (kritisk masse). PLC-udstyr er samtidigt forholdsvis dyrt og vil med hensyn til transmissionshastighed i mange tilfælde være de konkurrerende teknologier underlegen. 32

33 BILAG 1: METODE- OG DATAGRUNDLAG Metodegrundlag IT- og Telestyrelsens kortlægning medio 2004 omhandler som de tidligere kortlægninger ADSL, kabelmodem og FWA, da det fortsat er disse typer bredbåndteknologier, der har den højeste tilgængelighed på landsplan. Kortlægningen i år omfatter dog også den stigende udbredelse af bredbåndsforbindelser via de såkaldte bolignet, hvor husstande i boligforeninger og kollegier (etageejendomme) deler en fælles internetforbindelse, primært i form af en optisk fiber eller FWA. IT- og Telestyrelsen har i denne kortlægning anvendt samme kortlægningsmetode som tidligere år, baseret på kommuneinddelte data. Herved er der tilvejebragt et sammenligningsgrundlag mellem de forskellige kortlægningsrunder. Kortlægningen illustrerer på forskellig vis tilgængelighed (dækning) og udbredelse af de forskellige typer hurtige adgangsveje. Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der har mulighed for at få adgang til internet via en bredbåndsforbindelse. Udbredelse dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der er tilsluttet internet via en bredbåndsforbindelse FWA udbydes i forskellige frekvensbånd. I 3,5 GHz-båndet udbydes der hastigheder fra 512 kbit/s op til ca. 8 Mbit/s, dvs. hastigheder, der ligger på niveau med ADSL og kabelmodem. Tjenesterne retter sig fortrinsvis mod mindre virksomheder og kun i begrænset omfang private husstande. I 26 GHz-båndet udbydes der typisk hastigheder op til 34 Mbit/s. Tjenesterne i det høje frekvensbånd retter sig primært mod større virksomheder, boligforeninger og teleudbydere. Kortlægningen af FWA omfatter alene FWA i 3,5 GHz-båndet Kortlægningen omfatter tilgængelighed, men ikke udbredelse af FWA. Udbredelsen af FWA er fortsat begrænset til nogle få tusinde forbindelser. FWA anvendes dog i stigende omfang til at forsyne boligforeninger med en internetforbindelse, hvor et større antal husstande via et internt lokalnet deler den fælles internetforbindelse (bolignet). Kort 1: ADSL, kabelmodem og FWA antal adgangsveje pr. kommune Kortet viser antallet af forskellige typer adgangsveje pr. kommune i form af ADSL, kabelmodem og FWA. Kortet er en grovkornet illustration af udviklingen på kommuneniveau. Fx er en kommune markeret i sin helhed, selvom der kan være områder i kommunen, hvor det ikke er muligt at få adgang til en eller flere af de angivne adgangsveje. De primære årsager til manglende dækning i den del af en kommune er: 33

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 21 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at bruge de ny it-muligheder.

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003 IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark - Status medio 2003 Oktober 2003 Kapitel 1 Indledning IT- og Telestyrelsen har gennemført en ny kortlægning af hurtige adgangsveje til

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2011

Bredbåndskortlægning 2011 Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed

Læs mere

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 status IT- og Telestyrelsen December 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2013

Bredbåndskortlægning 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Bredbåndskortlægning 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 IT- og Telestyrelsen November 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 IT- og Telestyrelsen Januar 2009 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2005

Informationssamfundet Danmark. It-status 2005 Informationssamfundet Danmark It-status 25 Information Society Denmark ICT Status 25 IKT er afgørende for produktivitet og innovation Det står efterhånden klart for de fleste, at globaliseringen stiller

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2003

Informationssamfundet Danmark. It-status 2003 Informationssamfundet Danmark It-status 2003 Information Society Denmark ICT Status 2003 Informationssamfundet Danmark It-status 2003 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2006. Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006

Bredbåndskortlægning 2006. Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006 Bredbåndskortlægning 2006 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006 IT- og Telestyrelsen November 2006 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 5 3. OVERSIGT OVER DIGITALE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

TDC Netstrategi 2020

TDC Netstrategi 2020 TDC Netstrategi 2020 Briefing Jacob Zentio Larsen Vicedirektør, Teknologi og Planlægning Cable Management Forum, 8. juni 2012 1 TDC netstrategi 2020 All-IP målsætning Ved udgangen af 2020 vil TDC s netværk

Læs mere

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger?

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? artikel Nu kommer bredbånds-wwan Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? Problemfri højhastighedsforbindelse er i stadig stigende grad blevet nøglen til

Læs mere

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940

Læs mere

Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger

Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014 Titel: Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsbehandler: Signe Friis Direktionskonsulent Kort vedr. udbredelse af bredbånd

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2010

Telestatistik Første halvår 2010 Telestatistik Første halvår 2010 Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Version af 21. december 2010 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni

Læs mere

RKSK. Digital infrastruktur i verdensklasse

RKSK. Digital infrastruktur i verdensklasse RKSK Digital infrastruktur i verdensklasse Digital infrastruktur: En forudsætning for vækst og bosætning Borgere og virksomheders adgang til hurtig bredbånd og mobildækning i Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Frederikshavn Kommune og bredbånd

Frederikshavn Kommune og bredbånd Frederikshavn Kommune og bredbånd Et forsøg på at lave en status på Bredbånd i Frederikshavn Kommune Mogens Kahr Nielsen, IT chef, Frederikshavn Kommune Status på IT forbindelser i landdistrikterne Her

Læs mere

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012 Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Ville du, ved valg af ny bolig, spørge ejendomsmægleren

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2014

Telestatistik Første halvår 2014 Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Til udvalgets orientering fremsendes hermed Bredbåndskortlægningen for 2006.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed Bredbåndskortlægningen for 2006. Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 60 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til udvalgets orientering fremsendes

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2012

Telestatistik Første halvår 2012 Telestatistik Første halvår 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og - bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2013

Telestatistik Andet halvår 2013 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast IT- og Telestyrelsen Att.: Markedskontoret Sendt pr. e-mail til mk@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig:

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5.

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Vi i bestyrelsen har siden sommeren forrige år været optaget af et længerevarende strategiarbejde, der har haft til

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Simen Karlsen, Ph.d. Henrik Ballebye Okholm, Signe Rølmer 28. august 2013 Dansk Energi har bedt Copenhagen Economics undersøge konkurrencesituationen

Læs mere

IKT i Nordjylland. Allan Næs Gjerding. NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005

IKT i Nordjylland. Allan Næs Gjerding. NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005 IKT i Nordjylland Allan Næs Gjerding NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005 IKT i Status på IKT Arbejdssteder, jobs og lønsum inden for IKT Arbejdsstyrkens IT kompetencer IT-stillinger IT-uddannelser Hvordan

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Notat PROGRAMBESKRIVELSE

Notat PROGRAMBESKRIVELSE IT OG DIGITALISERING Dato: 1. december 2015 E-mail: nami@balk.dk Kontakt: Nanna A. Milthers Sagsid: 85.11.08-P05-3-15 Notat PROGRAMBESKRIVELSE Baggrund Ballerup Kommune har konstateret, at kommunens borgere

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Sikkerhed i trådløse netværk

Sikkerhed i trådløse netværk Beskyt dit trådløse netværk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 Kbh. Ø Telefon 3545 0000 Telefax 3545 0010 E-post: itst@itst.dk www.itst.dk Rådet for it-sikkerhed www.raadetforitsikkerhed.dk Der

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen.

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 196 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER KUN DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ULØ den 16. september 2014 Spørgsmål S stillet efter ønske fra Mette Hjermind

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Det digitale samfund 2009 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Informationssamfundet Danmark

Informationssamfundet Danmark Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Informationssamfundet Danmark It-status 2006 Information Society Denmark ICT Status 2006 IT- og Telestyrelsen Ministeriet for Videnskab

Læs mere

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur 8 2.3 Investeringer

Læs mere

Høring om frit valg af tv-distributør i boligforeninger mv.

Høring om frit valg af tv-distributør i boligforeninger mv. Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Att.: Lene Gelting Sendt per email: kum@kum.dk, lgp@kum.dk Dok. ansvarlig: CHB Sekretær: Sagsnr: s2015-852 Doknr: d2015-17561-21.1 4. januar 2016 Høring om

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Trådløst netværk radiobølger

Trådløst netværk radiobølger Trådløst netværk radiobølger Markedet for trådløst udstyr udvikler sig væsentligt hurtigere end andre markedssegmenter indenfor LAN-udstyr (Local Area Network). De fleste produkter på markedet er baseret

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Befolkningens brug af internet

Befolkningens brug af internet Befolkningens brug af internet - 1 Befolkningens brug af internet 1 Befolkningens brug af internet 1 Udgivet af Danmarks Statistik 29. april 11 som e-publ ISBN 978-87-51-193-6 ISSN 194-784 Pdf-udgaven

Læs mere

Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark. Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen

Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark. Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen Email: motkri@erst.dk Twitter: #LokalBredbånd Indhold Aktuel bredbåndsdækning Udspillet Bedre bredbånd og mobildækning Finansieringskilder

Læs mere