Kurven skal knækkes - livskvalitet og bosætning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kurven skal knækkes - livskvalitet og bosætning"

Transkript

1 Udviklingsstrategi LAG i Holstebro Kommune Godkendt af LAG i Holstebro Kommune den Kurven skal knækkes - livskvalitet og bosætning Se det hele lidt fra oven LAG i Holstebro Kommune

2 Dette forslag til udviklingsstrategi er udarbejdet af bestyrelsen for LAG i Holstebro Kommune. LAG i Holstebro er en forening, hvis formål er: - at fremme den lokale landdistriktsudvikling gennem samarbejde med frivillige kræfter i lokalsamfundet, kommunale og regionale aktører, organisationer m.v. i overensstemmelse med landdistriktsprogrammet for , herunder at indstille prioriterede projekter til tilskud under programmet, - at deltage aktivt i den samlede landdistriktsindsats i området og - at tage selvstændige initiativer til projekter og processer. LAG-bestyrelsen består af: Kim Bak Kristensen, formand Havbakken 2, Krunderup 7500 Holstebro Tlf / Sine Almholt Hjalager Burvej 1, Idom 7500 Holstebro Tlf Bent Jensen, næstformand Burvej 11, Idom 7500 Holstebro Tlf Rita Sønderby Stabyvej 43, Husby 6990 Ulfborg Tlf Svend Ebbesen Egebjergvej 60, Ejsing 7830 Vinderup Tlf Søren Kjærgaard Sørvadvej 14, Nr. Felding 7500 Holstebro Tlf Martin Daasbjerg, kasserer Fjordbakken 9, Handbjerg 7830 Vinderup Tlf Finn Thøgersen Udpeget af Holstebro Byråd Tlf Ulla Fasting Udpeget af Regionsrådet/Vækstforum Tlf / LAG i Holstebro Kommune

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 A. Navn og adresse... 4 B. Kontaktperson... 4 C. Bilag... 4 D. Redegørelse for udarbejdelse af lokal udviklingsstrategi og gennemførelse... 4 D1. Inddragelse af medlemmer... 4 D2. Inddragelse af det lokale liv... 5 D3. Inddragelse af offentlige myndigheder... 5 D4: Rolle/opgavefordeling mellem formanden/bestyrelsen/koordinatoren... 6 E. Overordnet analyse af den nuværende situation i Holstebro Kommune... 7 Fysiske rammer natur og infrastruktur... 7 Befolkningsvækst - på kanten af en udkant... 8 Arbejde, uddannnelse og fritid... 9 Væsentlige problemstillinger og udviklingsbehov F1. Overordnede målsætninger for den lokale aktionsgruppe Indsatsområde - Boliger og byudvikling Indsatsområde - Småerhverv og service Indsatsområde - Fritid, gang i den og stærk identitet F2. Kvantificerede målsætninger F3. Forventede aktiviteter Samarbejde Formidling og markedsføring Løbende evaluering af indsatsen G. Andre målsætninger H. Budget og tidsplan Budget til drift af aktionsgruppen Økonomisk ramme for projekterne Tidsplan I. Eventuelle bemærkninger J: Underskrifter LAG i Holstebro Kommune

4 A. Navn og adresse A1. Navn på lokal aktionsgruppe: LAG i Holstebro Kommune A2: Adresse: Havbakken 2, Krunderup, 7500 Holstebro A3: LAG i Holstebro Kommune er en lokal aktionsgruppe under Landdistriktsprogrammet B. Kontaktperson B1. Formand: Kim Bak Kristensen B2. Adresse: Havbakken 2, Krunderup, 7500 Holstebro B3. Telefon nr.: B4. C. Bilag Mail af til Holstebro Kommune, Region Midtjylland og Vækstforum. Region Midtjyllands godkendelse af den lokale udviklingsstrategi. D. Redegørelse for udarbejdelse af lokal udviklingsstrategi og gennemførelse Udviklingsstrategien er blevet udarbejdet i perioden fra august til december I denne periode har LAG-bestyrelsen også udarbejdet forhåndsansøgningen, der blev fremsendt til DFFE den og godkendt af DFFE den Udviklingsstrategien er langt hen ad vejen en uddybning og konkretisering af forhåndsansøgningen. D1. Inddragelse af medlemmer Medlemmerne og andre interessenter er blevet inddraget på flere måder. På informationsmødet den 21. maj 2007, som blev afholdt inden den stiftende generalforsamling den 7. juni, var der en del kommenterer til, hvad den kommende LAG burde beskæftige sig med. Den 3. oktober blev der afholdt et fællesmøde for alle borger- og beboerforeninger i Holstebro Kommune. Her holdt LAG-formand Kim Bak Kristensen et oplæg og opfordrede folk til at komme med ideer til den lokale udviklingsstrategi. De vigtigste dele af et udkast til lokal udviklingsstrategi blev den 25. oktober 2007 samlet i et notat og sendt til samtlige medlemmer af LAG i Holstebro Kommune. Medlemmerne fik en frist på 10 dage til at komme med kommentarer og tilføjelser. Bestyrelsen modtog nogle få kommentarer og nogle af disse blev indføjet i den lokale udviklingsstrategi, som den blev sendt ud til alle LAGmedlemmerne. På et efterfølgende LAG-medlemsmøde den godkendte de fremmødte medlemmer strategien. LAG i Holstebro Kommune 4

5 Der skal løbende ske en inddragelse af LAG-medlemmerne. Det skal ske ved at: Udsende nyhedsmails Etablering og drift af LAG-hjemmeside Afholde projektudviklingsværksteder for LAG-medlemmer og andre med interesse i landdistriktsudvikling Afholde foredragsaftner for LAG-medlemmer Der afholdes en årlig idekonference for LAG-medlemmer Årlig generalforsamling Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt kan inddragelse af LAG-medlemmer og andre med interesse i landdistriktsudvikling ske i samarbejde med borger- og beboerforeninger, andre relevante foreninger, Holstebro Kommune og region Midtjylland. D2. Inddragelse af det lokale liv I forbindelse med udarbejdelsen af forhåndsansøgningen og udviklingsstrategien har LAG-bestyrelsen to gange fået hjælp af en proceskonsulent til at sætte ord på, hvilke projekttyper LAG-bestyrelsen gerne vil fremme. Det har betydet, at alle i LAG-bestyrelsen er kommet til orde i processen. I forbindelse med Holstebro Kommunes udarbejdelse af planstrategi blev alle beboer- og borgerforeninger anmodet om at besvare en lang række spørgsmål: Hvad er Holstebro Kommunes stærke sider? Hvad er Holstebro Kommunes svage sider? Hvad forstår borgerforeningen ved en bæredygtig udvikling i Holstebro Kommune? Hvilke naturområder syntes borgerforeningen har særlige værdier, der skal bevares eller forbedres? Hvordan skal forholdet være - mellem Holstebro by som kraftcenter og resten af kommunen? Hvilke temaer er de mest centrale for den kommende kommuneplanstrategi og kommuneplan. Er det efter borgerforeningens opfattelse de rigtige temaer, der er taget op i programmet? Har borgerforeningen forslag til visioner for Holstebro Kommunes udvikling indenfor de temaer, der er behandlet i programmet? Har borgerforeningen forslag til konkrete initiativer og projekter, der kan sættes i gang og som peger frem mod visionerne? Under hvert tema i programmet er angivet Kommunens muligheder. Har borgerforeningen kommentarer til dem - synes I der mangler nogle? Kommunen modtog mange svar på disse spørgsmål. LAG-bestyrelsen har set materialet og har ladet sig inspirere af svarene. D3. Inddragelse af offentlige myndigheder Holstebro Kommune har i en overgangsperiode indtil ansættelsen af en koordinator - stillet en (deltids)medarbejder til rådighed for LAG i Holstebro Kommune. Denne medarbejder har fungeret som sekretær for LAG-bestyrelsen og medvirket til udarbejdelsen af forhåndsansøgning og udviklingsstrategi. I bestyrelsen er der endvidere repræsentanter for både Holstebro Kommune og Region Midtjylland/Vækstforum. Holstebro Kommune har endvidere stillet en proceskonsulent til rådighed for bestyrelsen både i forbindelse med udarbejdelsen af forhåndsansøgningen og udviklingsstrategien. LAG i Holstebro Kommune 5

6 Medarbejdere fra Region Midtjylland har fungeret som sparringspartnere for bestyrelse og den midlertidige sekretær. Det har fungeret godt at kombinere LAG-bestyrelsens viden om, hvor skoen trykker og hvad der er vedkommende udviklingsprojekter i landdistrikterne med den kommunale og regionale viden og professionelle tilgang til området. Der vil også fremover blive et samarbejde/jævnlige møder med Holstebro Kommune og Region Midtjylland. Det gælder både for LAG-bestyrelsen og koordinatoren. Der er god sammenhæng mellem LAG ens udviklingsstrategi og de regionale og kommunale udviklingsstrategier. De regionale udviklingsstrategier tager udgangspunkt i en stærk sammenhængende indsats lokalt, regionalt og nationalt for udvikling i hele regionen. Regionalt arbejdes der for en bedre balance mellem centre og yderområder og en bedre infrastruktur, uddannelse og kompetence, innovation og iværksætteri. De regionale strategier indeholder også konkrete indsatser om udvikling og fornyelse i landdistrikterne. LAG ens udviklingsstrategi konkretiserer en lokal indsats, der har god sammenhæng med den regionale indsats. Sammenhængen med Holstebro Kommunes udviklingsstrategier er god. I Holstebro Kommunes vision, står bl.a. følgende: I arbejdet med indsatsområderne lægger vi vægt på nærdemokrati. Dialog med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre partnere er ekstra vigtigt i en kommune af Holstebros størrelse, hvor forskelligheder mødes og skal finde sammen i et fællesskab. Vi bygger videre på den stærke tradition for samarbejde om vigtige opgaver i landsbyen, skolen, sportshallen, foreningen osv. Kommunen støtter gode ideer og initiativer og bakker lokale ildsjæle op. Kommunen forventer og anerkender samtidig en aktiv indsats fra borgere og brugere. I det nye udkast til planstrategi er der lagt op til, at Byrådet bygger videre på den stærke tradition for samarbejde om vigtige opgaver med borgerforeningerne i områdecentrene, lokalcentrene og landsbyerne samt med de skoler, sportshaller, institutioner, foreninger osv. som findes i lokalområderne. Byrådet forventer og anerkender samtidig en aktiv indsats fra borgere og brugere. I planstrategiudkastet står der endvidere, at der skal samarbejdes med den lokale aktionsgruppe - LAG i Holstebro Kommune. D4: Rolle/opgavefordeling mellem formanden/bestyrelsen/koordinatoren LAG-formanden og bestyrelsen tegner LAG en udadtil og koordinatoren understøtter dette. Bestyrelsens opgaver er som beskrevet i foreningsvedtægter 10. Koordinatoren har direkte reference til bestyrelsen for LAG i Holstebro og i uopsættelige forhold til formanden for LAG i Holstebro. Koordinatorens opgaver er bl.a.: den daglige varetagelse af foreningens administrative arbejde, evaluering og kontrol af igangværende projekter, herunder eventuelle tilsynsopgaver af projekter på vegne af Fødevareministeriet, udsende dagsordner, tage referater af bestyrelsesmøder og følge op på beslutninger. Desuden skal koordinatoren være kontaktperson til samarbejdspartnere, være sparringspartner og rådgiver for evt. ansøgere - organisationer, virksomheder og enkeltpersoner. Koordinatoren giver støtte til udformning af ansøgninger etc. og giver gode råd om fundraising i forhold til både LAG, organisationer og virksomheder. LAG i Holstebro Kommune 6

7 E. Overordnet analyse af den nuværende situation i Holstebro Kommune Kilder: Analysegrundlag - den regionale udviklingsplan en vision for regional udvikling Region Midtjylland maj 2007 Arbejdsmarkedet i Ny Holstebro Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland oktober 2006 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006 IT og telestyrelsen Kommuneplan 2004 Holstebro Kommune Fysiske rammer natur og infrastruktur Naturen i Holstebro Kommune er meget varieret og den strækker sig fra Vesterhavet og Nissum Fjord i vest til Limfjorden og Karup å mod nordøst og øst. Naturen i Holstebro Kommune er geologisk set meget varieret. Hedesletten (smeltevandssletten) - skabt under sidste istid - strækker sig fra den vestlige del af kommunen gennem Holstebro og ud til Nissum Fjord og Limfjorden nord for Vinderup. Landskabsmæssigt er området syd for Holstebro en bakkeø, som blev skabt under den næstsidste istid. Området nord for Holstebro og syd for Vinderup er et kuperet morænelandskab fra sidste istid. Tværs gennem kommunen strækker Storåen sig med udløb i Nissum Fjord. Dertil kommer en lang række sidevandløb til Storåen. I en nordlige del af kommunen vest for Sevel ved Hjelm Hede findes det storslåede næsten mennesketomme landskab med bla. Stubbergård Sø, åer, skove og heder. Syd for Holstebro findes en række plantager, mod vest findes Husby klitplantage, ved Ulfborg findes Ulfborg og Stråsø plantage og mod øst Borbjerg Plantage. Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen og Holstebro Kommune LAG i Holstebro Kommune 7

8 Vejnettet i Holstebro Kommune er præget af Holstebros status som historisk og nutidigt egnscenter. En række overordnede veje fra hele landsdelen fører mod Holstebro og de er alle prægede af stigende trafik. Holstebro og Viborg er de eneste byer i Danmark over indbyggere uden adgang (eller besluttet adgang) til motorvejsnettet. Holstebro er endvidere koblet på jernbanenettet både mod nord, syd og vest. Ca. 35 km. fra Holstebro findes lufthavnen i Karup med mange daglige afgange til København. Med hensyn til bredbåndsinfrastrukturen er det således, at på landsplan har 57 % af samtlige virksomheder og husstande adgang til bredbånd - ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger. I Holstebro-området har 49 % adgang til bredbånd og for Ulfborg-området og Vinderup-området ligger tallene på 35 %. Befolkningsvækst - på kanten af en udkant Den 30. september 2007 er der indbyggere i Holstebro Kommune. Befolkningsudviklingen har været stigende gennem mange år - dog mest i den gamle Holstebro Kommune og allermest i Holstebro by. Den relative befolkningstilvækst gennem de seneste godt 10 år i Holstebro Kommune sammenlignet med en række kommuner fra det gamle Ringkøbing Amt ses herunder = Index Herning 100,0 103,3 Ikast-brande 100,0 104,5 Ringkøbing-Skjern 100,0 101,4 Holstebro 100,0 103,7 Lemvig 100,0 93,3 Struer 100,0 98,8 Ifølge Danmarks Statistik vil befolkningen i Holstebro Kommune stige med 1,9 % frem mod I Østjylland forventes befolkningen at stige med 8 %, mens der forventes et direkte fald i befolkningen i en række vestlige kommuner med eksempelvis et fald i Holstebros nabokommune Lemvig på ca. 10 %. Befolkningssammensætningen i Holstebro Kommune fordelt på aldersgrupper er i dag meget lig med befolkningssammensætningen i Region Midtjylland og hele Danmark. Frem mod 2015 forventes antallet af personer i skole- og førskolealderen at falde en del (ca. 7 %), antallet af personer i den arbejdsdygtige alder falder lidt (ca. 2 %) mens antallet af personer i pensionsalderen stiger meget (ca. 25 %). Den nye Holstebro Kommune består af de gamle kommuner Ulfborg-Vemb, Vinderup og Holstebro. Den over 700 år gamle købstad Holstebro er langt den største by og geografisk placeret midt i kommunen. Som stor handels-, erhvervs- og uddannelsescenter fungerer den også som egns- og landsdelscenter. Holstebro by har ca indbyggere og de to gamle kommunecentre Vinderup og Ulfborg har henholdsvis 3100 og 2000 indbyggere. I kommunen findes en lang række landsbyer af forskellig størrelse. Det generelle billede af befolkningsudviklingen i landdistrikterne gennem de sidste 10 år er, at landsbyerne tættest på Holstebro har nydt godt af den kraftige vækst, der har præget Holstebro gennem en årrække. For landdistrikterne i øvrigt er der en stagnation/let fald i befolkningstallet og i områderne allerlængst væk fra Holstebro er der befolkningsfald. LAG i Holstebro Kommune 8

9 Arbejde, uddannnelse og fritid Erhvervsstrukturen i Ny Holstebro adskiller sig fra erhvervsstrukturen for hele Region Midtjylland. Offentlig service er det største erhverv i Holstebro kommune med en andel på 36,3 % af alle arbejdspladser efterfulgt af privat handel og service med 27,9 % mens industri udgør 22,3 %. I forhold til hele Region Midtjylland er der i Holstebro Kommune en overrepræsentation af Industri, Landbrug og Offentlig service. Holstebro Kommune er især overrepræsenteret med arbejdspladser i f.h.t. regionen som helhed inden for Fødevareindustrien, Sundhedsvæsenet og Offentlig administration, mens privat handel og service samt bygge- og anlæg er underrepræsenteret. Igennem de seneste 10 år er antallet af arbejdspladser samlet set steget i Holstebro Kommune. Der var vækst i antal arbejdspladser i 1990 erne, et svagt fald fra 2000 til 2004, hvorefter antallet af arbejdspladser har været stabilt. Holstebro Kommune og især Holstebro by er et center for arbejdspladser, idet pendlingstallene viser et arbejdspladsoverskud (nettoindpendling) på ca arbejdspladser. Nettoindpendlingen gælder alle uddannelsesgrupper, bortset fra de videregående uddannelser. De højtuddannende pendler mest og ganske mange af dem pendler til arbejdspladser i andre kommuner. Turismen i Holstebro Kommune er efter flere år i stagnation atter i fremgang. Langt de fleste af turisterne kommer her for naturen, men også Holstebro bys kultur og handelsliv tiltrækker mange turister. Der overnatter et godt stykke over ved Vestkysten. Langt hovedparten af turisterne er tyskere - 80 % og 14 % er danskere. Ca. halvdelen af gæsterne er børnefamilier, og den anden halvdel er voksne par/enlige. Netop sidstnævnte målgruppe forventes at stige i fremtiden og her har Holstebros Kommunes mange tilbud om natur og kultur gode muligheder for at kunne øge antallet af turister og forlænge sæsonen. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i Holstebro Kommune er lavere end i regionen som helhed, men højere end kommunerne generelt i Vestjylland. Der er især mange med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, men også mange faglærte og flere med en mellemlang videregående uddannelse end i regionen som helhed. Der er færre med en gymnasial uddannelse og med en lang videregående uddannelse end i regionen som helhed, men flere end der generelt er i Vestjylland. Holstebro er en uddannelsesby med gymnasium, handelsskole og teknisk skole. Holstebro er stærk på de kvindedominerede mellemlange videregående uddannelser på CVU Vita, der uddanner til sammen 1900 ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger heraf 400 i Thisted og Viborg. På Holstebro Tekniske Skole tager ca hvert år en erhvervsfaglig uddannelse og på Holstebro Handelsskole tager godt 500 hvert år en erhvervsfaglig uddannelse. På arbejdsmarkedet i Holstebro Kommune gælder, at efterspørgslen er stigende for de faglærte og de videregående uddannede. Efterspørgslen efter kortuddannede er faldende. I løbet af de næste 10 år falder arbejdsstyrken i Holstebro Kommmune ligesom i en lang række sammenlignelige kommuner. Arbejdsstyrken ventes at falde med 4 %, hvilket bla. skyldes at mange når pensionsalderen de næste 10 år. Ledigheden i Holstebro Kommune ligger med 1,6 % meget lavt i.f.t. landsgennemsnittet på 3,1 % og i.f.t. regionen, hvor gennemsnittet er på 2,4 %. Den gennemsnitlige personindkomst i Holstebro Kommune er på kr. og ligger på gennemsnittet for Region Midtjylland ( kr.). Det er lavere end landsgennemsnittet, der er på ca. LAG i Holstebro Kommune 9

10 kr. Tallene fortæller bl.a. hvor god en kommune er til at skabe værdi. I forhold til de øvrige kommuner i regionen har væksten i personindkomsten fra været høj i Holstebro Kommune. De handlede huspriser indikerer, hvor attraktiv en kommune er. Og her ligger Holstebro Kommune rigtig pænt, idet huspriserne i Kommunen som helhed ligger i top i forhold til hele Midt- og Vestjylland. I forhold til landsgennemsnittet og Region Midtjylland er huspriserne i Holstebro Kommune dog betydeligt under gennemsnittet. Der er store forskelle på huspriserne internt i Holstebro Kommune, idet priserne i Holstebro by er langt højere end priserne i de gamle kommunecentre Vinderup og Ulfborg og i landsbyerne og landdistrikterne. Holstebro Kommune har gennem de sidste 40 år satset meget på kulturområdet. Kultur gør livet større og den er med til at sætte kommunen på landkortet og den er i høj grad identitetsskabende for egnen. Det kulturelle område består af en række selvstændige kulturinstitutioner, folkelige foreninger og organisationer af forskellig karakter. Af større kulturelle institutioner kan nævnes Odinteatret, Musikskolen, Peter Schaufussballetten, Den kongelige balletskole, Musikteatret, Hjerl Hedes Frilandsmuseum, Strandingsmuseet, herregården Nørre Vosborg, friluftsteatre og den folkelige Kulturperlen. Dertil kommer ligahåndbold, badeland, motionsløb, skøjtebane, bowling og en lang række andre aktivitetsmuligheder incl. en lang række folkelige foreninger i hele kommunen på det sportslige og kulturelle område. En meget vigtig aktør i foreningslivet og i udviklingen af landdistrikterne i Holstebro Kommune er de aktive godt 20 beboer- og borgerforeninger, der varetager interesserne for borgerne i landdistrikterne. I hver af de gamle Ulfborg-Vemb og Vinderup kommuner blev der etableret et lokalråd, som et fælles talerør for beboer- og borgerforeningerne i hver af de to kommuner. I den gamle Holstebro Kommune har der ikke været et formelt organ til at varetage fælles interesser, idet borgerforeningerne ikke har følt et behov for dette. Holstebro Kommune har fået midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets landdistriktspulje, bl.a. til evt. at få etableret et samarbejdsforum imellem beboer- og borgerforeninger og mellem disse foreninger og Holstebro Kommune. Dette projekt løber af stablen i Der er et meget aktivt foreningsliv (især for børn og unge) i kommunen, som LAG en vil drage nytte af. En lokal håndboldbklub og en lokal fodboldklub har eksempelvis nogle af landets største ungdomsafdelinger. Væsentlige problemstillinger og udviklingsbehov Holstebro Kommune er en vækstkommune og i vestjysk sammenhæng en mønsterbryder, der ligger på kanten af en udkant. I landsbyer og sogne et stykke væk fra Holstebro er befolkningstilvæksten stagnerende eller faldende. Der vil blive en større andel af personer i pensionsalderen og en del færre skole-og førskolebørn. Huspriserne er høje i Holstebro by og lave i kommunens yderområder. Nogle landsbyer er præget af et begyndende forfald og mangel på oprydning, sanering og fornyelse I nogle landsbyer trænger grønne områder til et løft. Adgangen til og kvaliteten af gamle kulturmiljøer har brug for et løft. Der er mange flotte og alsidige naturområder hav, fjorde, heder, søer, åer og skove. Men ikke lige god adgang alle steder. LAG i Holstebro Kommune 10

11 Der er meget stor ubalance mellem antallet af indbyggere i landdistrikterne og antallet af arbejdspladser Små erhvervsdrivende står ofte alene med det hele og mangler sparringspartnere og uddannelsesmuligheder Den almindelige strukturudvikling og kundernes øgede krav til vareudbud og serviceydelser gør etablering og overlevelse vanskeligt for butikker og anden privat (og offentlig) service Der er tomme lokaler i landbruget og i nogle landsbyer Arbejdsstyrken falder Uddannelsesniveauet er lavt i landdistrikterne Der er udviklingsmuligheder for turismen i landdistrikterne Der mangler aktiviteter med gang i for børn og unge Der er et meget rigt foreningsliv i kommunen herunder beboer- og borgerforeninger - men vigende opbakning til deltagelse i bestyrelser m.v. Det er vigtigt at bakke om ildsjæle Kendskabet til landdistrikternes herligheder er for lille LAG i Holstebro Kommune 11

12 F1. Overordnede målsætninger for den lokale aktionsgruppe LAG i Holstebro kommune har som overordnet vision at øge livskvaliteten, dannelse af netværk og øge bosætningen i landsbyerne og det åbne land fra hav til fjord i Holstebro Kommune. Det overordnede mål er at skabe bedre levevilkår og rammebetingelser for bosætning i landdistrikterne, så stagnation og fald i befolkningstallet vendes til fremgang i befolkningstallet. Med andre ord kurven skal knækkes og kendskabet til landdistrikternes værdier og mangfoldighed skal øges. Gennem de sidste 150 år har trenden med at bo i by/land gået i bølger. Den generelle udvikling har dog været øget bosætning i byer. I disse år er trenden, at mange bosætter sig i de større byer især i den østlige del af landet. Regionalt og lokalt er trenden den samme, hvilket bevirker at f.eks. Holstebro by vokser. LAG en vil gennem projektstøtte være med til at gøde jorden, så vi er klar når bølgen vender og strømmen går den anden vej. LAG en vil primært støtte: projekter, der opfattes som kvalitetsprojekter. Ved et kvalitetsprojekt forstås et projekt, der opfylder berettigede forventninger, skaber stolthed, fremmer følelsen af selvværd og som understøtter den overordnede vision. projekter der primært kommer nye og eksisterende beboere (fastboende) til gode projekter med et lokalt ejerskab og involvering og som styrker den lokale identitet og stolthed projekter der understøtter et helt liv på landet, så der er balance mellem arbejde, fritid og familieliv projekter med et vist volumen (fyrtårne) projekter der hviler på utraditionelle og stærke partnerskaber konsulentbistand, hvor formålet er projektforberedelse og implementering (ikke kun analyseprojekter) som et delelement af et større projekt, hvor det skønnes hensigtsmæssigt for at tilsikre en helhedsløsning.. projekter i de dele af Holstebro kommune, hvor behovet og potentialet er størst LAG en vil med baggrund i den overordnede vision og målsætning prioritere projekter inden for nedenstående indsatsområder. LAG en har indledt et samarbejde med LAG er i nabokommunerne om tværgående projekter, der fremmer LAG ens visioner og formål. Indsatsområde - Boliger og byudvikling Det er af afgørende betydning, at det opleves som attraktivt at bo eller bosætte sig i landsbyer og landdistrikter. Det er vigtigt at fastholde de nuværende beboere og at gøre livet på landet attraktivt for både fraflyttede (f.eks. unge) og for nye tilflyttere. Der findes forskellige grupper af nye tilflyttere, der har forskellige behov; disse behov skal forsøges tilgodeset. Drømmen om overvejende at tiltrække den unge velfungerende familie med to børn er måske lidt urealistisk også andre aldersgrupper kan være interessante at få fat i f.eks. dem på 60+ og andre etniske grupper end danske. Det er et mål at få forskellige typer af tilflyttere til at bosætte sig i landdistrikterne. Statens Byggeforskningsinstitut har defineret tre typer af tilflyttere: De lokale er dem der flytter tilbage til det område, de har boet i under deres opvækst og barndom. De vender tilbage efter uddannelse, ved jobskifte eller ved skilsmisse. De falder som regel nemt til i lokalområdet. De opsøgende har bevidst valgt at flytte på landet, har ikke særlige relationer til stedet, men har store forventninger. De vil som regel gerne være en aktiv del af lokalsamfundet. De frie og selvkørende søger natur, fred og ro. De bevarer deres netværk, hvor de kommer fra LAG i Holstebro Kommune 12

13 og har ikke nødvendigvis intentioner om at blive en aktiv del af lokalsamfundet. Ofte pendler de langt til arbejde eller er pensionister. Den nye trend med at en del familier efterhånden har eller ønsker at få to boliger (dobbeltbosætning) skal der ses nærmere på. Nogle steder er en del af bygningsmassen i forfald og der kan forekomme et uhensigtsmæssigt oplag af diverse materialer. Dette forfald kan skæmme en hel landsby og giver et indtryk af et sted i tilbagegang og medvirker til åndeligt mismod. Dette forfald skal forsøges standset. Historie og kulturarv er vigtige for et områdes identitet. Det vigtigt at synliggøre disse ting. Der er stor forskel på landsbyernes vækst og udvikling; bl.a. afstanden til Holstebro by og dens store vækst har betydning for dette. Nogle steder er der brug at hele landsbyens miljø samlet tages under behandling, f.eks. gennem udarbejdelse af helhedsplaner for landsbyen. LAG i Holstebro Kommune vil fokusere på følgende projekttyper inden for boliger og byudvikling: Udviklingsplaner for hele eller dele af landsbyer og sogne som et delelement i projektsammenhæng Boliger for alle aldersgrupper, indtægtsgrupper og etniske grupper incl. dobbeltbosætning Tilflytning af alle tre typer tilflyttere (som defineret ovenfor) og andre etniske grupper end danske Etablering af byggegrunde herunder naturgrunde og udsigtsgrunde Forskønnelsesprojekter for hele landsbyer Mindre projekter i parker og ved veje Projekter der synliggør og fremmer forståelsen for kulturarven Kampagner, der fremmer ovenstående fokuspunkter Prinser og prinsesser LAG i Holstebro Kommune 13

14 Indsatsområde - Småerhverv og service De fleste af landsbyerne i Holstebro Kommune har et stort arbejdspladsunderskud. Disse landsbyer fungerer langt hen ad vejen som rene boligområder, hvor langt størsteparten af indbyggerne kører andre steder hen for at arbejde. I det dynamiske markedsbaserede danske samfund er det ikke realistisk at skabe 100 % balance mellem antallet af indbyggere og antallet af arbejdspladser. Men det er et mål at øge antallet af arbejdspladser for at skabe mulighed for at flere af beboerne kan opleve et mere helt liv i landsbyerne, så der er sammenhæng mellem arbejde, fritid og familie. Et øget antal arbejdspladser vil også være identitetsskabende for landsbyerne også selv om det kun er en mindre del af beboerne, der arbejder lokalt. Fødevareområdet (landbrug, gartnerier, fiskeri, slagterier, mejerier) fylder meget i Holstebro Kommune). Derfor er det naturligt at der fokuseres en del på dette område, når der skal skabes nye arbejdspladser. Men også forudsætningerne for udvikling inden for fødevarebranchen i bred forstand skal være i orden, hvis der skal skabes flere arbejdspladser. Der er brug for uddannelse, et øget vidensniveau og gode vilkår for iværksætteri. Masseproduktion af fødevarer fylder ikke det hele. Ganske mange mennesker, der bor og virker på landet, praktiserer eller har ideer til erhverv (f.eks. alternativ fødevareproduktion- og distribution og kreative erhverv), der hver for sig ikke fylder så meget, men som tilsammen har betydning og giver et tilskud til den fælles stolthed over livet og mulighederne på landet. Sådanne småerhverv kan have brug for en hjælpende hånd til udvikling eller formidling af deres hverv. Turisterne i Holstebro Kommune befinder sig groft set tre steder nemlig i sommerhusene ved Vesterhavet og Limfjorden og i Holstebro By. Der er turister året rundt, men højsæsonen er naturligvis om sommeren. Det er et mål at få turisternes øjne op for de attraktioner, der ligger i det åbne land mellem hav og fjord også uden for højsæsonen. Der ligger et stort potentiale i turismen. Offentlig og privat service er en del af det hele liv. Butiksbranchen er udsat for en høj grad af konkurrence og ofte er befolkningsunderlaget for f.eks. en lokal købmand ikke stort nok til at holde liv i butikken. Den private service skal som udgangspunkt være selvbærende, men det kan sommetider være nødvendig med en hjælpende hånd i en ideudviklingsfase, i etableringsfasen eller i kritiske perioder. Den offentlige service er jo pr. definition skattebetalt, men der kan være udviklingspotentiale i et øget samarbejde mellem det offentlige og det private. LAG i Holstebro Kommune vil fokusere på følgende projekttyper inden for småerhverv og service: Nyetablering og udvikling af eksisterende af mikrovirksomheder inden for bl.a. fødevarer, turisme og kreative erhverv. Især nicher skal fremmes. Nye erhvervsaktiviteter i tomme landbrugsbygninger Markedsføring af produkter og ydelser for små lokalt forankrede virksomheder Adgang til informations- og kommunikationsteknologi Etablering af faciliteter herunder indretning af lokaler til iværksættere Etablering af netværk mellem små lokalt forankrede virksomheder Uddannelse for små lokalt forankrede virksomheder Etablering af privat service Kampagner, der fremmer ovenstående fokuspunkter LAG i Holstebro Kommune 14

15 Indsatsområde - Fritid, gang i den og stærk identitet Foreningslivet, den lokale kultur, mulighederne for fællesskab, de store naturværdier og stoltheden ved at vise det hele frem er stærkt identitetsskabende og opleves som kerneværdierne ved at bo i landdistrikterne. Disse værdier skal understøttes og formidles til bredere kredse end de, der allerede bor i landdistrikterne. Den lokale gymnastik- eller sportsforening, sognegården, hallen og skolen er rammen om meget af det fælles liv, der kendetegner landsbyerne. Her mødes beboerne af alle afskygninger og i alle aldre og dette fælles liv er på mange måder kulturbærende og identitetsskabende for hele sognet. Det er vigtigt at der er fokus på børn og unge, så de til stadighed føler at der er gang i den i landsbyen. Det kræver meget arbejde at udvikle og drive disse ting og oftest er der tale om frivilligt og ulønnet fritidsarbejde. Det kan til tider være vanskeligt at skaffe medlemmer til bestyrelserne i sportsforeningen og til at skaffe frivillig arbejdskraft til de mange arrangementer. Ofte er der tale om tordenskjolds soldater, der går igen i forskellige sammenhænge og disse ildsjæle risikerer at brænde ud, hvis der ikke kommer nye til. Mere samarbejde mellem eksisterende foreninger eller direkte fusion af foreninger kan komme på tale. En styrkelse og fornyelse af foreningslivet kan også ske gennem uddannelse og dannelse af netværk med ligesindede. De store naturværdier er én af de allerstørste styrker ved landdistrikterne. Der er brug for grønne område i eller ved selve landsbyen og både landsbyens beboere, byboere og turister skal kunne komme ud i naturen på en nem og hensigtsmæssig måde. Og natur er ikke altid bare vild natur, der passer sig selv i sin egen årstidsafhængige cyklus. Dele af naturen skal plejes, så den har den karakter vi kan lide. Turisterne nyder også godt af kvaliteterne i landdistrikterne. De bruger naturen, har brug for overnatning, at kunne få et måltid gerne lokalt inspireret mad og for at kunne bevæge sig rundt også på andre måder end i bil. Og så har de brug for informationer om mulighederne i landdistrikterne. LAG i Holstebro Kommune vil fokusere på følgende projekttyper inden for fritid, gang i den og stærk identitet: Etablering af netværk for ildsjæle i det lokale foreningsliv Uddannelse af ildsjæle som et delelement af et projekt(er) Samarbejde mellem foreninger og evt. fusion af foreninger Etablering af (mikrovirksomheder, der tilbyder) fritidsfaciliteter i hovedsageligt tomme bygninger herunder landbrugsbygninger Etablering af (mikrovirksomheder, der tilbyder) kulturaktiviteter i hovedsageligt tomme bygninger herunder landbrugsbygninger Etablering af (mikrovirksomheder, der tilbyder) servicefaciliteter i hovedsageligt tomme bygninger herunder landbrugsbygninger Bevarelse, genopretning og forbedring af grønne områder i landsbyen, naturen og kulturarven Adgang (stier, skiltning m.v.) til natur og kulturarv Etablering af overnatningsfaciliteter for turister Analyser og undersøgelser af lokalområdet, der fremmer ovenstående som et delelement af et projekt(er), medmindre der er tale om LAG ens evt. egne projekter Uddannelse af personer involveret i udviklingen af attraktive levevilkår i landdistrikterne Formidling af fritidsaktiviteter, natur- og kulturarven, turistfaciliteter m.v. Kampagner, der fremmer ovenstående fokuspunkter LAG i Holstebro Kommune 15

16 F2. Kvantificerede målsætninger LAG i Holstebro har som mål: At 80 % af projektansøgerne er tilfredse med udfaldet af projekterne At fremme udviklingen af mindst et årligt fyrtårnsprojekt, der kan virke som eksempel på god landdistriktsudvikling At fremme projekter årligt, hvor der støttes mindst 4 nye oplevelsespakker indenfor turisme, dækkende et større geografisk område, støtter etablering af mindst 1 multifunktion hus på tværs af foreninger (lokal partnerskab), minimum et projekt der støtter vestjyske fødevarer og biprodukter fra den vestjyske natur At fremme projekter, der øger antallet af arbejdspladser i landdistrikterne (især inden for turisme) med % i perioden frem til med 2013 (2006 som benchmark) At der i 80 % af lokalsamfundene er udarbejdet lokale udviklingsplaner som et delelement af et større projekt inden udgangen af 2010, hvoraf der gennemføres mindst 4 projekter i (afhængig af programmets godkendelsestidspunkt) At befolkningstallet i landsbyerne som helhed som minimum fastholdes på det nuværende niveau (2006 som benchmark) At det nuværende antal af bæredygtige lokalsamfund - med skole, daginstitution, kollektiv trafik, byggegrunde, dagligvarebutik m.m. - gennem integreret samarbejde også består ved LAGperiodens udløb. (2006 som benchmark) F3. Forventede aktiviteter Samarbejde Samarbejde, formidling og markedsføring er ikke bare fine ord, der skal skrives hvis man skal være med på noderne. Man kan ganske enkelt lære meget af andres erfaringer og viden, fordi mange hoveder tænker og ved mere end et hoved (2 + 2 = 5). For LAG i Holstebro Kommune er formålet med samarbejde, at det skal fremme målsætningen om bosætning og livskvalitet i landdistrikterne i Holstebro Kommune. LAG-bestyrelsen vil samarbejde med offentlige myndigheder f.eks. Holstebro Kommune og Region Midtjylland - om planlægning, finansiering og gennemførelse af projekter i landdistrikterne. Samarbejdet med Holstebro Kommune vil ofte ske via kommunens kontaktperson for landdistrikter. Både bestyrelse og koordinator vil pleje denne kontakt. Region Midtjylland har også meget fokus på landdistrikterne og er dermed en meget relevant samarbejdspartner. Dertil kommer, at en del af medarbejderne ansat i regionen har viden og erfaringer med landdistriktsudvikling fra de nedlagte amter og de gamle leader+ grupper. Vækstforum for Region Midtjylland er et partnerskab mellem kommuner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og forskningsinstitutioner og regionen. Vækstforums opgaver er at overvåge udviklingen i regionen og at udforme strategi og handlingsplaner for, hvordan der kan arbejdes for vækst og udvikling i Region Midtjylland. Vækstforum er derfor også en interessant samarbejdspartner. LAG i Holstebro Kommune 16

17 LAG-bestyrelsen vil også samarbejde med Nupark, der er en forkortelse for Nordvestjysk Udviklingspark, der ligger i udkanten af Holstebro. Ideen med Nupark er at skabe et stærkt vækstmiljø, hvor store og små virksomheder med vækstpotentiale kan udvikle sig alene og i samarbejde med andre. I 2006 var ca. 20 procent af Nuparks beboere offentlige eller halvoffentlige institutioner og centre. Resten var private virksomheder. LAG-koordinatoren får formentlig kontor hos erhvervsrådet i Nupark, hvilket gør samarbejdet helt naturligt. VIFU Videncenter for Fødevareudvikling er en meget relevant samarbejdspartner. VIFU deler kontorer med Erhvervsrådet, hvor koordinatoren har til huse. VIFU skal skabe vækst og udvikling i fødevaresektoren gennem etablering af netværk på tværs af erhverv, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt gennem offentlig og privat samspil. Der vil blive samarbejdet med borger- og beboerforeninger i Holstebro kommune. Disse foreninger der repræsenterer hvert enkelt lokalområde i kommunen, har jo den allerstørste interesse i en positiv udvikling af deres områder. Holstebro Kommune holder flere gange om året fællesmøde med disse foreninger. LAG-bestyrelsen har aftalt med Holstebro Kommune, at vi kan deltage og få taletid ved disse møder, så borger- og beboerforeninger ikke belastes af, at blive indkaldt til alt for mange møder om året. Ud over ovennævnte foreninger vil der være en lang række lokale foreninger og interesseorganisationer, der vil blive samarbejdet med. Det kan f.eks. dreje sig om landboforeninger, erhvervsforeninger, turistforeninger, idrætsforeninger og natur- og miljøforeninger. Utraditionelle partnerskaber kan være meget frugtbare. Det vil sige at man samarbejder med meget forskellige aktører om et konkret projekt. Et eksempel er Nissum Fjord Netværket, der samarbejder om at skaffe adgang til og omkring fjorden på en bæredygtig måde. Her repræsenterer medlemmerne landbrug, museer, Skov- og Naturstyrelsen, naturfredning, lystfiskeri, kunstnere m.fl. LAG i Holstebro Kommune 17

18 Havnen i Thorsminde Formidling og markedsføring Formidling af hvad der foregår i LAG en og markedsføring af strategien er altafgørende for, at LAG en bliver synlig og at der udvikles projekter, der kan gøre en forskel. Det f.eks. kan gøres med følgende tiltag: Der skal oprettes og drives en LAG-hjemmeside Eget logo, som skal vises på hjemmeside, brevpapir m.v. Nyhedsmails til LAG-medlemmerne og andre interessenter (nyhedsabonnenter) Årsberetning incl. regnskab og budget skal lægges på hjemmesiden Der skal udarbejdes pjece om LAG en og udviklingsstrategien Annoncer og reklamer i den trykte presse og i lokale radiostationer Det er aftalt med Holstebro Kommune, at den husstandsomdelte Kommuneavisen sommetider kan anvendes Jævnlig kontakt til den lokale trykte og elektroniske presse herunder rundvisning til LAGprojekter Løbende evaluering af indsatsen LAG-bestyrelsen vil løbende følge op på, om de støttede projekter medvirker til at visionen og de overordnede mål understøttes. Hvordan opleves projekterne af de involverede projektansøgere og de projektramte? Har bestyrelsen og koordinatoren det rigtige fokus? Er indsatsen rettet mod de områder, hvor indsatsen giver den største effekt jf. de projekttyper som LAG-bestyrelsen primært ønsker at støtte? Ud over LAG-bestyrelsens egne evalueringer - bl.a. via spørgeskemaer til projektmagerne - kan medlemmerne inddrages og der kan evt. foretages egentlige målinger, interviews m.v. om indsatsens effekt. Den løbende evaluering kan medføre, at bestyrelsen foretager justeringer i de prioriteringer og arbejdsmetoder der benyttes. Der vil være et evalueringsafsnit i årsberetningen. G. Andre målsætninger LAG en ønsker at medvirke til at fremme projekter, der ligger uden for landdistriktsprogrammet, såfremt sådanne projekter understøtter LAG ens vision, målsætninger og indsatsområder. H. Budget og tidsplan Budget til drift af aktionsgruppen Finansieringen af driften af aktionsgruppen sker ved, at LAG i Holstebro Kommune giver et tilskud til koordinator og administration på kr. jf. Bekendtgørelse om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet LAG i Holstebro Kommune 18

19 Koordinator og administrativt personale Kontorhold, telefon, internet Møder Rejseudgifter PR, hjemmeside og annoncering Revision I alt kr kr kr kr kr kr kr. Økonomisk ramme og vægtning af projekterne Den økonomiske ramme vi har til projekterne er kr. pr. år i 2007 og Vi har valgt ikke at fordele disse midler til projekter inden for de enkelte indsatsområder, da vi ønsker fleksibilitet og at kunne imødekomme ansøgninger i de indsatsområder, hvor markedet viser det største behov. Som styringsredskab anvender vi i stedet for de kvantificerede målsætninger, som er beskrevet i F2. Det er dog LAG Holstebros hensigt at vægte de tre indsatsområder ligeligt gennemperioden. Den løbende evaluering kombineret med den årlige strategi møde, hvor erfaringer fra opstartsåret (2008) vil blive brugt til en revurdring af hele strategien, budgettet og de valgte indsatsområder. Det er i sagens natur ikke muligt på nuværende tidspunkt nøjagtigt at definere, hvilken medfinansiering af projekterne der er relevant. Holstebro Kommune har i budget 2008 og hvert af årene frem afsat kr. i en landdistriktspulje. En betydelig del af disse midler vil formentlig skulle anvendes til medfinansiering af landdistriktsprojekter. De kendte puljer som Sundheds- og Indenrigsministeriets landdistriktspulje, Friluftsrådets tips- og lottomidlerne m.v. vil blive ansøgt om midler. Dertil kommer en række mere lokale fonde og puljer, der støtter lokal udvikling. Der kan f.eks. søges om udviklingstilskud i en række lokale banker og bankfilialer. Det lokale erhvervsliv vil også blive søgt om medfinansiering til relevante projekter. Som bekendt kan midlerne fra landdistriktsprogrammet som udgangspunkt højst udgøre 50 % af finansieringen af et projekt. LAG en har ambitioner om at skaffe medfinansiering, der er 3 til 5 gange så stor som midlerne fra landdistriktspuljen især til større projekter. Tidsplan Det er LAG ens hensigt at vægte de tre indsatsområder lige højt gennem perioden. Den løbende evaluering kan være med til evt. at ændre på denne vægtning i løbet af programperioden. I. Eventuelle bemærkninger Vi håber på en hurtig sagsbehandling i Direktoratet for FødevareErhverv, da vi glæder os meget til at komme i gang. LAG i Holstebro Kommune 19

20 J: Underskrifter Underskrevet af formanden og to bestyrelsesmedlemmer i forening tegningsret. Dato: Formandens navn: Kim Bak Kristensen Formandens underskrift: Dato: Jeg erklærer hermed, at de afgivne oplysninger ovenfor er korrekte, og at jeg ikke har modtaget andre EU-tilskud til projektet og at jeg ikke har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Bestyrelsesmedlems navn: Bent Jensen Bestyrelsesmedlems underskrift: Dato: Jeg erklærer hermed, at de afgivne oplysninger ovenfor er korrekte, og at jeg ikke har modtaget andre EU-tilskud til projektet og at jeg ikke har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Bestyrelsesmedlems navn: Martin Daasbjerg Bestyrelsesmedlems underskrift: Jeg erklærer hermed, at de afgivne oplysninger ovenfor er korrekte, og at jeg ikke har modtaget andre EU-tilskud til projektet og at jeg ikke har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Udfyldes af Direktoratet for FødevareErhverv Dato: SB 1 (signatur) SB-2 (signatur) LAG i Holstebro Kommune 20

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

NOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne

NOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk NOTAT Landdistriktsprogrammet 2007-2013 - organisering

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune

Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune "Turismen i Lemvig kommune er et vigtigt indsatsområde for kommunen og dens udvikling indenfor erhvervsudvikling, bosætning, kultur og uddannelse" Lemvig Kommune

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale

Læs mere

Småøernes Aktionsgruppe

Småøernes Aktionsgruppe Vejledning om støtte via Småøernes Aktionsgruppe Vi støtter projekter, som viser nye veje og skaber fremskridt på de 27 småøer synliggør muligheder og kvaliteter på småøerne styrker samarbejde og fællesskab

Læs mere

SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne

SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne Udgave august 2012 Slutrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektet

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008. Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...

Læs mere

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG LAG Odder-Hedensted VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG Middagsinvitationen er en del af Gentænk Landsbyen, der gennemføres i forbindelse med, at Aarhus er udnævnt som europæisk kulturhovedstad i 2017. I Gentænk

Læs mere

Sønder Vium 19. Januar LAG Ringkøbing-Skjern

Sønder Vium 19. Januar LAG Ringkøbing-Skjern Sønder Vium 19. Januar 2012 BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING Jørgen S. Madsen Formand Faster-Astrup Anette Gaasdal Næstformand Herborg Poul Nielsen Kasserer Hanning Elsebeth Rasmussen Højmark Ole Bøndergaard

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Eller: Ildsjæle sætter lys på lokale herligheder! Oplæg til Boligdag 2011 Torsdag den 5. maj 2011 på Esbjerg Højskole Lokalsamfundskonsulent

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

LAG Struer beretning 2011

LAG Struer beretning 2011 LAG Struer beretning 2011 a. Overordnet redegørelse for aktionsgruppens og bestyrelsens virke i det foregående år med hensyn til udviklingsstrategien, inddragelse af det lokale liv/offentlige myndigheder

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive

Læs mere

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe. Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Foreninger i Ryde-Stendis. www.ryde.dk RYDE-STENDIS HOLSTEBRO

Foreninger i Ryde-Stendis. www.ryde.dk RYDE-STENDIS HOLSTEBRO Udviklingsplan for Foreninger i Ryde-Stendis Holstebro Kommune 2008 LAG Holstebro HOLSTEBRO www.ryde.dk 2 UDVIKLINGSPLAN FOR 2008 I N D H O L D O M U D V I K L I N G S P L A N E R N E Om udviklingsplanerne

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg Dato: 11-02-2014 Kontaktperson: Simon Christen Simonsen E-mail: scs@vejenkom.dk NOTAT Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg 17 stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune Landsbyen udvikling eller afvikling Eksempel Lolland Kommune Byplanmødet i Sønderborg 2007 Lolland kort fortalt Yderområde og mange indbyggere i landdistrikter 48.500 indbyggere Ca. 900 km2 ½ af befolkningen

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig

Læs mere

Årsberetning 2009 fra LAG Silkeborg under landdistriktsprogrammet for perioden 2007 2013

Årsberetning 2009 fra LAG Silkeborg under landdistriktsprogrammet for perioden 2007 2013 fra LAG Silkeborg under landdistriktsprogrammet for perioden 2007 2013 2 Oplysninger om den lokale aktionsgruppe Årstal, som indberetningen vedrører: 2009 Navn på lokal aktionsgruppe: Type af lokale aktionsgruppe:

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Vejen Kommune 10-09-2013 Forord Vejen kommunes temaplan for Sundhed, Kultur & fritid 2014-2022 er baseret på et samarbejde på tværs

Læs mere

LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20

LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20 LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20 Indledningsvist vil vi sige, at der er mange positive elementer i udkastet til det nye Landdistriktsprogram.

Læs mere

LANDDISTRIKTS POLITIK

LANDDISTRIKTS POLITIK LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk

Læs mere

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Landdisktrikternes aktionsgrupper Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen Forhave på forkant Ansøgning fra Vordingborg Kommune til kampagnen Yderområder på forkant UDKAST d. 7. januar Vordingborg Kommune har siden kommunesammenlægningen haft fokus på, at der ikke opstår for

Læs mere

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Formålet med de+e møde/punkt: 1. At præsentere den reviderede ansøgning og budget og hvad der mangler

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Regional udvikling - landdistrikter, erhverv

Regional udvikling - landdistrikter, erhverv Regional udvikling - landdistrikter, erhverv Mulighedernes landdistrikter 6. november 2007, Anders Debel, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Regional udvikling landdistrikter, erhverv Stort fokus

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Turistpolitik for Haderslev Kommune Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern

LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern Bilag E 2 SWOT analyse udviklingsstrategi for LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern. Indledning. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i bilag E 1, som skal understøtte analysen og ses i sammenhæng hermed. Desuden

Læs mere

Samarbejde mellem områdefornyelsen og landdistriktsprogrammet v/lykke Skjoldan, Fødevareministeriets Netværkscenter. Glamsbjerg den 12.

Samarbejde mellem områdefornyelsen og landdistriktsprogrammet v/lykke Skjoldan, Fødevareministeriets Netværkscenter. Glamsbjerg den 12. Samarbejde mellem områdefornyelsen og landdistriktsprogrammet v/lykke Skjoldan, Fødevareministeriets Netværkscenter Glamsbjerg den 12. marts 2009 1 Disposition Velfærdsministeriets pulje til områdefornyelse

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

LAG Odder-Hedensted. Strategimøde 06.10.2014 Øster Snede Skole

LAG Odder-Hedensted. Strategimøde 06.10.2014 Øster Snede Skole LAG Odder-Hedensted Strategimøde 06.10.2014 Øster Snede Skole Velkommen til strategimøde! - Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udmønter den del af EU s landdistriktsprogram, der vedrører lokaldrevet

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil

Læs mere

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 -

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 - LAG Faaborg-Midtfyn Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013 Vi støtter projekter, som Skaber attraktive levevilkår i landdistrikterne Skaber nye arbejdspladser

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning Landdistriktspolitik 2015-2018 og handlingsplan 2017-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Bestræbelserne skal give flere arbejdspladser, som er funderet i løsninger, der kan skabe et bæredygtigt samfund; økonomisk, miljømæssigt

Bestræbelserne skal give flere arbejdspladser, som er funderet i løsninger, der kan skabe et bæredygtigt samfund; økonomisk, miljømæssigt LAG Odder-Hedensted Søg støtte til dine projekter vedrørende jobog vækstskabende erhvervsudvikling, samt forbedring af rammevilkårene i landdistrikterne hos LAG Odder-Hedensted! LAG Odder-Hedensted er

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere