Regionalpolitisk redegørelse 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionalpolitisk redegørelse 2004"

Transkript

1 Regionalpolitisk redegørelse Store byer Mellemregioner Udkantsregioner 83 Indeks for regional konkurrenceevne Regeringens redegørelse til Folketinget Marts 2004

2 Regionalpolitisk redegørelse 2004 Regeringens redegørelse til Folketinget Marts 2004

3 Regionalpolitisk redegørelse 2004 Regeringens redegørelse til Folketinget Udgiver: Tryk: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2. økonomiske kontor Slotsholmsgade København K Schultz Grafisk Oplag: 800 Trykt udgave: Elektronisk udgave: Publikationen er tilgængelig på Publikationen kan fås ved henvendelse til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2. økonomiske kontor Slotsholmsgade København K Tlf Fax

4 Indhold 1. Indledning Regionalpolitikken Udviklingen i de danske regioner Regionernes konkurrenceevne Udviklingen i den regionale statslige forvaltning Regionale konsekvenser af tiltag i Regionalpolitiske initiativer Overordnet strategi for den økonomiske udvikling Den regionale erhvervspolitik Uddannelse Universiteter og forskning Trafikinvesteringer Skatteområdet Planlægning Kultur Kommuner og amtskommuner Danske EU-programmer i programperioden Konklusion

5 2

6 1. Indledning Hermed fremlægger regeringen Regionalpolitisk redegørelse 2004 for Folketinget. I redegørelsen fremlægger regeringen sine overordnede regionalpolitiske målsætninger. Der gives endvidere et statusbillede for den regionale udvikling i Danmark og redegøres for de iværksatte initiativer, som over en bred kam understøtter udviklingen og den regionale balance. Endelig redegøres for regionale konsekvenser af de statslige tiltag, som herudover kan have regional betydning, herunder for udviklingen i lokaliseringen af statslige arbejdspladser. Sideløbende med redegørelsen til Folketinget udkommer en særskilt publikation, som uddyber redegørelsen og analyserne. 2. Regionalpolitikken De regionale forskelle i Danmark er beskedne set i forhold til andre lande. Der sker en fortsat indsnævring i regionale forskelle i de gennemsnitlige indkomster opgjort pr. indbygger. Men der er også tegn på geografisk koncentration af beskæftigelse og befolkning, hvilket særligt påvirker udviklingen i udkantsområderne. Udfordringerne ligger således især i at løfte den svagere udvikling i udkantsområderne. Regeringen har derfor en særlig bevågenhed over for udviklingen i de danske udkantsområder. Det er således regeringens klare holdning, at alle områder i landet skal være attraktive områder både med hensyn til bosætning og erhvervsudvikling. På denne baggrund har regeringen med afsæt i Den Regionale Vækststrategi fra maj 2003 igangsat en særlig indsats i udkantsområderne. Regeringen sætter i denne redegørelse fokus på regionernes konkurrenceevne dvs. regionernes evne til at skabe vækst. En undersøgelse, som regeringen har fået foretaget, viser, at det kan betale sig at gøre en indsats for at forbedre rammebetingelserne for regionernes udvikling. Gode rammebetingelser giver bedre konkurrenceevne og dermed mulighed for højere vækst. 1

7 Analyserne viser også, at der gennem en fokusering af regionernes indsats inden for de områder, som primært driver væksten i regionerne menneskelige ressourcer, iværksætteri og innovation kan realiseres udviklingspotentialer i mange regioner, herunder også i udkantsregioner. Det er regeringens opfattelse, at øget regional balance skal opnås ved at udnytte de enkelte regioners vækstpotentialer til gavn for væksten i hele landet. Den regionalpolitiske indsats skal udnytte de enkelte regioners særlige styrker og imødegå barrierer. Samtidig skal regionerne samarbejde og lære af hinanden. Regeringen tager det også som et ansvar, at statslige tiltag med regional betydning koordineres i forhold til påvirkningen af den regionale balance. Regeringen har iværksat en række initiativer, der forbedrer mulighederne for en sådan koordinering. Indsatsen afspejles i en placering af nye statslige institutioner uden for hovedstadsområdet og inddragelse af regionale hensyn i øvrigt i de gennemførte tiltag. 3. Udviklingen i de danske regioner Igennem de senere år har konklusionen på analyser af de danske geografiske regioners udvikling været, at der er tale om beskedne uligheder set i forhold til andre lande. Samtidig har analyserne dog også peget på en tendens til, at udkantsregionerne generelt set oplever en svagere udvikling end resten af landet. Regeringen har bl.a. med Den Regionale Vækststrategi iværksat en særlig indsats i en række udpegede udkantsområder med henblik på at fremme både bosætning og erhvervsudvikling i disse områder. Indsatsen er i gang, men den vil endnu ikke kunne måles i statistikken. Helt overordnet kan det dog konkluderes, at der er tendens til faldende ulighed i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst hos regionernes borgere. Efter mange års indsnævring af regionale forskelle har der i en kort periode efter 1997 været tegn på stigende regionale 2

8 uligheder i indkomst pr. indbygger. Nu er der imidlertid tegn på, at en sådan udvikling er stoppet og på vej i retning af større regional lighed igen. I den 15-årige periode har væksten i de samlede skattepligtige indkomster (dvs. opgjort som summen for indbyggerne i regionerne) været kraftigst i bl.a. Århus-Vejle-området, Ålborg-området og udkanten af hovedstadsområdet. Den svageste vækst findes bl.a. i en række kommuner i udkantsområderne i områder som Lolland, Langeland og enkelte steder i Sønderjylland men også i en række kommuner, der grænser op til Københavns Kommune. Dette vækstbillede afspejler bl.a. befolkningsudviklingen og især udviklingen i antal beskæftigede. Det generelle billede af befolkningsudviklingen over de seneste 15 år er således, at der i en periode med befolkningsvækst i landet som helhed er sket en befolkningstilbagegang i mange udkantsområder. Den største befolkningstilvækst er sket i de kommuner, som ligger i det østlige Jylland især i Århusområdet og den nordligste del af hovedstadsområdet. Der er relativt store flyttebevægelser på tværs af regionstyperne storby-, mellem-, og udkantsregioner. Set i relation hertil er nettobevægelserne beskedne. Analyser viser, at der i udkants- og mellemregioner sker en nettofraflytning af unge og uddannelsessøgende, og en nettotilflytning af de øvrige aldersgrupper, men at tilflytningen særligt i udkantsregionerne ikke opvejer fraflytningen af unge. I beskæftigelsen ses de tydeligste regionale mønstre. Udkantsområderne har været præget af nedgang i beskæftigelsen over de seneste 15 år, mens beskæftigelsen er vokset i og omkring store byer som f.eks. København, Århus (og Vejle-området) og Ålborg. Arbejdsmarkedsrådenes forventninger til ledigheden i 3. kvartal 2004 viser på den anden side ikke tendens til større regional ulighed. De største stigninger i ledigheden i forhold til året før forventes således i Storkøbenhavn og i Århus amt, mens ledigheden forventes at falde mest i Storstrøms, Ringkøbing og Sønderjyllands amter. 3

9 4. Regionernes konkurrenceevne Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fået gennemført en undersøgelse af regionernes konkurrenceevne forstået som regionernes evne til (eller mulighed for) at skabe vækst i regionen. Analyserne peger på, at det siden 1997 har været faktorer inden for områderne menneskelige ressourcer, iværksætteri og innovation, der driver væksten i de danske regioner. 70 pct. af forskellene mellem regionernes vækst i produktiviteten (dvs. i indkomsten pr. beskæftiget) kan forklares med faktorer på disse områder. Endvidere konkluderes, at forbedringer af rammebetingelserne på disse områder øger regionernes konkurrenceevne. Det er ikke blot et spørgsmål om mængden af anvendte offentlige ressourcer i indsatsen. Ved fokus og effektivitet i regionernes indsats kan der således realiseres betydelige regionale vækstpotentialer. Desuden er koordinering af indsatsen på de forskellige områder vigtig. I projektet er sat fokus på udkantsområderne. Disse områder har i de senere år generelt set oplevet en lavere vækst i produktiviteten end de øvrige regioner. En del af forklaringen er, at udkantsregionerne har en lavere konkurrenceevne inden for iværksætteri. Men der er også udkantsregioner, der har klaret sig godt med hensyn til produktivitetsudviklingen, endda bedre end nogle ikke-udkantsregioner. Forskelle i vækst mellem udkantsregionerne kan især tilskrives forskelle i konkurrenceevnen inden for innovation. Udviklingspotentialerne kan også her realiseres gennem en fokuseret og effektiv indsats for forbedrede rammebetingelser. Endelig er der bl.a. gennem interviews med lokale aktører gået bag om projektets modelberegninger for særligt regionen Lolland- Falster. Analysen bekræfter, at Lolland-Falster har udfordringer, men peger også her på et udviklingspotentiale ved fokus på konkurrenceevnen. 4

10 5. Udviklingen i den regionale statslige forvaltning Det er regeringens opfattelse, at der skal skabes regional balance i lokaliseringen af statslige arbejdspladser i forbindelse med såvel etablering af nye statslige institutioner som ved, at der tages regionale hensyn ved effektiviseringer af eksisterende arbejdspladser. Med finanslovsaftalen for 2003 tog regeringen derfor initiativ til, at tiltag vedrørende placering af nye eller nedlæggelse af eksisterende statslige arbejdspladser skal vurderes med henblik på regionale konsekvenser. Målet er, at nye statslige institutioner fremover som udgangspunkt placeres uden for hovedstadsområdet. Der blev i 2002 nedsat et embedsmandsudvalg med fokus på en regional balance i effektiviseringer af den regionale statslige forvaltning. Overvejelser om statslige effektiviseringer med væsentlige regionale konsekvenser drøftes i udvalget med henblik på, at regionale hensyn inddrages som led i beslutningsgrundlaget. Etablering af nye statslige institutioner Den nye Sikkerhedsstyrelse er etableret i Esbjerg. Den etableres med 75 arbejdspladser, som udflyttes fra en række styrelser mv. fra hovedstadsområdet. Desuden er en ny Styrelse for Social Service placeret i Odense. Styrelsen er sammensat af det tidligere Institut for Pensions- og Ældrepolitik i Odense samt af opgaver og medarbejdere (9 årsværk), som udflyttes fra hovedstadsområdet. Endvidere er etableret et nyt Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge med hovedkontor i Åbenrå og afdeling i København, som samler og viderefører aktiviteterne i to tidligere centre i Åbenrå og Hillerød. Herudover sker en udvidelse af fængslet i Horsens, mens der er taget beslutning om et fængsel i Østdanmark. Justitsministeriet har endnu ikke taget stilling til den nærmere placering heraf. 5

11 Statslige omorganiseringer, effektiviseringer mv. med regional betydning Det er besluttet, at Arbejdstilsynets 15 amtsbaserede kredse i omorganiseres til fire tilsynscentre. Det indebærer en regional samling af statslige arbejdspladser. En tilsynsreform, som indebærer, at tilsynet med kommuner og amtskommuner er samlet hos fem statsamtmænd, vurderes kun at have helt beskedne konsekvenser for placeringen af statslige årsværk. Inden for forsvarsforliget for er der tidligere sket regionale personalereduktioner. Med henblik på at sikre de økonomiske rammer for forliget, har det været nødvendigt at iværksætte visse yderligere personalereduktioner spredt rundt i landet fra og med Regeringen har i marts netop præsenteret sit udspil til forsvarsforlig for Udspillet lægger op til udflytning af arbejdspladser fra hovedstadsområdet til en række yderområder. Regeringen vil således også tilstræbe, at det endelige forlig tager relevante regionale hensyn. På grund af faldende indkvarteringsbehov for asylansøgere er en række asylcentre rundt om i landet lukket i Lukningerne berører personale hos Dansk Røde Kors Asylafdeling. Regionale konsekvenser har indgået i overvejelserne om konkrete centerlukninger. Herudover kan nævnes, at ToldSkat i 2003 har videreført omlægningerne af sin struktur. Skattevæsenets rationaliseringer af medarbejderstaben er gennemført med betydelige hensyn til yderområderne. ToldSkats 26 regioner er bevaret med en relativ uændret andel af medarbejdere i yderområderne. Reduktionen er derfor forholdsmæssigt størst i de større bysamfund. Samtidigt er der iværksat en decentralisering af en række opgaver. Som eksempler kan nævnes, at nye opgaver vedrørende pensionsafkastslovgivningen samt vedrørende omkostningsdækningsloven er placeret i Maribo og nye opgaver vedrørende anpartskontrolordningen i Haderslev. 6

12 Den statistiske udvikling i den regionale statslige beskæftigelse Danmarks Statistiks opgørelse af den statslige beskæftigelse for 2002 fordelt på pendlingsregioner viser, at set i forhold til den samlede beskæftigelse findes den største koncentration af statslige årsværk i en række regioner i Jylland. Set for landet under ét er den statslige beskæftigelse i perioden faldet med gennemsnitligt 0,4 pct. om året. De fleste regioner har oplevet fald, men særligt Bornholm, det nordligste Jylland samt regioner ved Randers og Haderslev her dog fra forholdsvist høje niveauer. Regioner i Midtjylland og Fyn har haft en stigning i den statslige beskæftigelse. En opgørelse af statslige årsværk i 3. kvartal 2003 viser et tilsvarende billede af fordelingen af de statslige arbejdspladser som Danmarks Statistiks opgørelse for Regionale konsekvenser af tiltag i 2003 Det er regeringens målsætning, at der sker en vurdering af regionale konsekvenser af initiativer med væsentlig regional betydning, således at disse kan indgå i beslutningsgrundlaget. Regeringen udsendte i 2002 en vejledning om vurdering af regionale konsekvenser ved gennemførelse af lovgivningsmæssige og administrative tiltag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i den nærmeste fremtid evaluere anvendelsen af vejledningen og de foretagne vurderinger. Til brug for den årlige redegørelse om regionaløkonomiske konsekvenser af statslige tiltag gennemført i 2003 er der foretaget en rundspørge i ministerierne om de skønnede regionale konsekvenser. I det følgende gives en samlet vurdering af de regionale konsekvenser af de 28 statslige tiltag, som vurderes at have væsentlig regional betydning. De af tiltagene, som endvidere skønnes at medvirke til en mere lige regional udvikling, kan også findes beskrevet i afsnit 7. Betydningen for den statslige beskæftigelse af omorganiseringer, effektiviseringer mv. er beskrevet særskilt i afsnit 5. 7

13 Den samlede regionale betydning af gennemførte tiltag De 28 tiltag vurderes overvejende at have positive regionale konsekvenser. Flere af tiltagene har fokus på udkantsområder både ved at have formål, der er rettet mod forbedring af udviklingsvilkårene i udkantsområderne og ved at tage særlige regionale hensyn. Det gælder f.eks. udligningstillægget, sikringen af skoler og dagtilbud i landdistrikterne og fordelingen af midler i tilknytning til reformen af erhvervsservice. En række nye og afsluttede projekter på trafikområdet forventes at have væsentlige positive regionale effekter. Desuden er der på uddannelsesområdet tale om regionale projekter, som skal styrke kompetencer, der efterspørges af det lokale erhvervsliv. De strukturelle ændringer på skatteområdet indebærer en koncentration af skatteforvaltningen, der i sagens natur kan medføre øgede geografiske afstande mellem borgerne og skatteforvaltningen i landsdelene. Dette modsvares dog af, at de enkelte kommuner i et samarbejde bevarer den lokale borgerservice (kvikskranke mv.). I praksis vurderes ulemperne ved ændringerne i skatteforvaltningen beskedne i forhold til mulighederne for at sikre en høj grad af retssikkerhed og effektivitet og mindskes yderligere af den løbende udbygning af den digitale forvaltning på området. Etableringen af Øresundscentret giver endvidere en særskilt forbedring af rammerne for en øget integration i Øresundsregionen. 7. Regionalpolitiske initiativer Det er regeringens målsætning, at regeringens regionalpolitik afspejles i de tiltag, som gennemføres på alle de politikområder, der kan have væsentlig betydning for den regionale udvikling. Det er f.eks. områder som den generelle økonomiske politik, arbejdsmarkedspolitikken, uddannelsespolitikken, erhvervspolitikken osv. 8

14 I det følgende gives en bred gennemgang af initiativer og politikker, der kan medvirke til en mere lige regional udvikling Overordnet strategi for den økonomiske udvikling Mulighederne for en gunstig udvikling i levevilkårene i de enkelte regioner vil i høj grad afhænge af, at der er en sund økonomisk udvikling i landet som helhed. Den overordnede økonomiske politik sigter efter at føre en holdbar finanspolitik og dermed nedbringe den offentlige gæld, så udfordringen med et stigende antal ældre kan håndteres, uden at der overvæltes finansieringsbyrder på fremtidige generationer. En holdbar finanspolitik kræver, at der er et årligt overskud på de offentlige finanser på mellem 1½ og 2½ pct. af BNP i gennemsnit frem til Det forudsætter udover en stram udgiftsstyring - at der kan realiseres en stigning i beskæftigelsen på omtrent personer fra 2003 til Da befolkningsudviklingen ikke mindst i udkantsområderne trækker i retning af et fald i arbejdsstyrken, vil dette kræve en betydelig forøgelse af erhvervsdeltagelsen. Ud over virkningerne af gennemførte reformer, herunder handlingsplanen "Flere i arbejde" og skattenedsættelserne, og et konstateret fald i tilgangen til førtidig tilbagetrækning fordrer det nye strukturpolitiske initiativer, som bl.a. sigter på at styrke integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet, sikre hurtigere gennemløb i uddannelsessystemet, fleksibel tilbagetrækning og reduktion i sygefraværet Den regionale erhvervspolitik En række aktører på forskellige regionale niveauer tager løbende initiativ til at etablere strategiske samarbejder om vækst og udvikling. Økonomi- og Erhvervsministeriet har i de seneste år deltaget i en række større erhvervspolitiske samarbejder med forskellige regioner i Danmark for at styrke formuleringen af strategier og konkrete projekter for udvikling og vækst i regionerne. Målet er at skabe så gode erhvervsmæssige rammebetingelser som muligt i regionerne. 9

15 Det jysk-fynske erhvervssamarbejde har i 2003 sat fokus på at styrke iværksætteraktiviteten samt uddannelses- og kompetenceniveauet i regionen. Der ventes i 2004 iværksat en række initiativer som opfølgning på to afholdte idéudviklingsseminarer. Erhvervssamarbejdet Vestsjælland/Storstrøm har i 2003 udarbejdet en erhvervsredegørelse, der har dannet grundlag for en strategi og handlingsplan for regionen, som netop er offentliggjort ved en konference i marts. Regeringen fremlagde i maj 2003 Den Regionale Vækststrategi. Strategien har fokus på udkantsområderne og indeholder en særlig indsats rettet mod både bosætning og erhvervsudvikling i en række geografiske prioriterede udkantsområder. 8 udkantsområder er udpeget på grundlag af en svagere udvikling i erhvervsindkomst og beskæftigelse end mere centralt beliggende områder af landet. Herudover er udpeget en række fiskeriafhængige områder på baggrund af, at de i særlig grad er påvirket af restriktionerne på torskefiskeriet i Nordsøen. I alt er der etableret 9 regionale vækstsamarbejder. I samarbejderne har de regionale parter og relevante ministerier forpligtet sig til at arbejde for, at områderne får del i væksten. Vækstsamarbejderne er ved at udarbejde erhvervsudviklingsstrategier for regionerne. Strategierne følges op af konkrete projekter. Under Økonomi- og Erhvervsministeriet er hertil afsat 60 mio. kr. over tre år. Også andre midler kan komme i spil, herunder er der til indsatsen i fiskeriafhængige områder over tre år afsat 20 mio. kr. under FIUF-programmet og 25 mio. kr. under artikel 33-ordningen i EU-midler. Et andet initiativ er en sammenlægning af administrationen af Socialog Regionalfonden med det formål at skabe en bedre sammenhæng mellem den strukturfondsbaserede erhvervs- og beskæftigelsespolitik. Socialfonden vurderes at kunne anvendes til at understøtte udkantsområdernes arbejde med at skabe bedre regionale vækstvilkår for menneskelige ressourcer samt iværksætteri og innovation. Som led i Den Regionalpolitiske Vækststrategi er præsenteret en reform af den regionale erhvervsservice. Reformen har til formål at 10

16 samordne indsatsen over for iværksættere og mindre virksomheder, og indebærer, at 15 regionale erhvervsservicecentre er blevet fordelt over hele landet. De nye erhvervsservicecentre skal yde erhvervsservice over for iværksættere og mindre virksomheder. Centrene erstatter de nuværende TIC-centre (teknologiske informationscentre) og de lokale kontaktpunkter for iværksættere. Der vil blive ydet op til 50 pct. medfinansiering fra staten til erhvervsservicecentrene. Ved fordelingen af det statslige tilskud mellem centrene tages der særligt hensyn til udkantsområder, idet 7 mio. kr. fordeles forlods som en ekstrabevilling til regioner med udkantsområder. Erhvervs- og Boligstyrelsen har fået gennemført en kortlægning og analyse af byernes udfordringer og planlægger i foråret 2004 at offentliggøre et debatoplæg om byernes udfordringer i den regionale udvikling. Den stigende koncentration af ressourcer i de større vækstcentre stiller både de store, de mellemstore og de mindre byer både i vækstområderne og i udkantsområderne over for nye udfordringer såvel bypolitisk, erhvervspolitisk som planlægningsmæssigt. Inden for rammerne af regeringens turismepolitiske handlingsplan Dansk turisme handlingsplan for vækst fra juli 2002, hvortil der samlet har været afsat 60 mio. kr., har der til og med 2003 været afsat 10 mio. kr. til Yderområdepuljen til en særlig turistfremmeindsats i yderområderne. Indsatsen knyttes op på særlige turismeprojekter inden for forretningsområderne kyst- og aktiv ferie, som er mest centrale for turismen udenfor København og de større byer i Danmark. Endvidere blev der i forbindelse med handlingsplanen taget initiativ til en støtteordning til turistfremmeindsats for spydspidsprojekter. Sigtet er at skabe innovation, vækst og udvikling i regionerne Uddannelse I efteråret 2003 blev der gennemført en fælles udbudsrunde for de tekniske erhvervsuddannelser og kompetencebeskrivelserne for AMU 11

17 (arbejdsmarkedsuddannelser). De godkendelser, der er givet i forbindelse med udbudsrunden, har virkning fra 1. januar Formålet med udbudsrunden har været at opnå et geografisk koordineret og forsvarligt udbud samt en optimal udnyttelse af kapaciteten i overensstemmelse med loven. Undervisningsministeriets afgørelser om udbud er baseret på et skøn, hvor to overordnede og ligeværdige hensyn lægges til grund for udbudsplaceringerne sikring af fagligt bæredygtige uddannelsesmiljøer og sikring af et regionalt dækkende udbud under hensyn til søgningen. I løbet af foråret forventes vedtaget et lovforslag til reform af gymnasiet og hf. Forslaget tildeler amtsrådene større beslutningskompetence og større mulighed for styring af økonomien på det almengymnasiale område. Målet med lovforslaget er bl.a. at give amtsrådene større indflydelse på holddannelse på gymnasier og hf-kurser. Der er på finansloven for 2004 afsat 42 mio. kr. stigende til 46 mio. kr. i 2007 til opbygning af regionale videncentre. Målet med opbygningen af videncentre er at styrke videndeling og videnspredning regionalt såvel som nationalt. Videncentrene skal naturligvis bygge på et stærkt videngrundlag og skal via samarbejde med andre videninstitutioner, interessenter og andre samarbejdspartnere skabe sammenhæng til regionens udviklingsplan, bidrage med nytænkning og være involveret i processer, der skaber innovation og forandring i såvel regionen som på landsplan. CVU'er (Centre for Videregående Uddannelse), erhvervsakademier og netværk af enkeltstående MVUinstitutioner (institutioner for Mellemlange Videregående Uddannelser) i hele landet kan indsende projektforslag og ansøge om at få del i videncentermidlerne. Endelig kan særligt excellente CVU'er opnå at få betegnelsen 'University College' og foregå som de gode eksempler for hele sektoren. Tildelingen af betegnelsen vil ske ud fra opfyldelsen af en række mål og kriterier, der vil blive udarbejdet i løbet af

18 7.4. Universiteter og forskning Til og med 2003 har der kørt en treårig forsøgsordning vedrørende regionale vækstmiljøer. Der er igangsat 17 vækstmiljøer spredt ud over hele landet med det formål at etablere en række nye permanente samarbejdsrelationer mellem virksomheder, videninstitutioner mm. og derigennem bidrage til, at ny viden om f.eks. IT, teknologi, markedsudvikling, organisations- og læringsformer gøres anvendelsesorienteret og indgår i regionernes erhvervsudvikling. Samtidig forventes vækstmiljøerne at resultere i nye kurser og uddannelser til gavn for regionernes virksomheder inden for den pågældende sektor. I forbindelse med afviklingen af tilskud til Center for Regional- og Turismeforskning er der afsat en projektbevilling til nye initiativer på Bornholm. Initiativerne skal bidrage til at sikre Bornholms samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling på langt sigt. På finansloven for 2003 var der afsat 5,6 mio. kr., og fra 2004 til 2007 forventes der afsat 5,3 mio. kr. årligt. I 2003 blev der igangsat projekter indenfor temaerne ø-studier og regionaludvikling, turismeforskning og -udvikling samt uddannelser. Der er fokuseret på Bornholms særlige problemer som ø-samfund og på den regionale sammenhæng i Øresundsregionen og Østersøområdet, som Bornholm indgår i. Regeringen har endvidere i handlingsplanen Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura lanceret i alt 20 nye initiativer med en samlet finanslovsbevilling på 275 millioner kroner i perioden En række af initiativerne er relevante i en regional sammenhæng og kan bidrage til at styrke videninstitutioner og erhvervslivet i alle danske regioner, herunder de mindre virksomheder inden for traditionelle sektorer. Af centrale initiativer kan blandt andet nævnes vidennetværk mellem virksomheder og videninstitutioner, støtte til universiteters indføring af virksomhedsprojekter for studerende samt en 150-procent fradragsordning for virksomheders deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter. I hovedstadsområdet har netværkssamarbejdet Crossroads Copenhagen til formål at skabe et fagligt netværk af offentlige og private 13

19 virksomheder. Crossroads Copenhagen vil udvikle og udbrede viden om kommunikation til virksomheder, institutioner mm. i første omgang i og omkring Ørestaden, men på længere sigt nationalt og internationalt. Der er afsat 10 mio. kr. i perioden 2003 til Den Jysk-fynske IT-satsning har som formål at udvikle og styrke forsknings- og udviklingssamarbejdet mellem erhvervslivet og de regionale IT-videnmiljøer samt at styrke formidlingen og nyttiggørelsen af avanceret viden om IT til det jysk-fynske erhvervsliv. Ordningen skal medvirke til at sikre, at Vestdanmark fastholder og udbygger sine IT-kompetencer og får draget erhvervsmæssig nytte af disse. Der gives medfinansiering til etablering af 4 IT-kompetencecentre i tilknytning til eksisterende videnmiljøer i Jylland og på Fyn. Desuden gives under overskriften IT-korridoren medfinansiering af udviklingsprojekter til fremme af videnspredning vedr. IT til regionens virksomheder. Der er til den statslige medfinansiering af den Jysk-fynske IT-satsning afsat 175 mio. kr. over en fireårig periode. I forbindelse med en konkurrencepakke på teleområdet, har regeringen i 2003 indgået politisk aftale, som indebærer, at TDC påtager sig at sikre en større udbredelse af ADSL (bredbånd). Ifølge udbygningsplanen øges dækningen på 95 pct. af fastnetkunderne i dag til 96 pct. inden 1. oktober 2004 og til 98 pct. inden 1. oktober De nuværende 5 pct. af befolkningen uden adgang til bredbånd bor typisk i yderområderne. Tiltaget har sigte på størsteparten af denne gruppe af danskere. Den høje tilgængelighed i Danmark af digital infrastruktur sikrer, at ingen kommuner afskæres fra deltagelse i det digitale vidensamfund. Den digitale udrulning har f.eks. stor betydning for erhvervsudviklingen i mange dele af landet, som nu har langt bedre muligheder for at tiltrække og fastholde videntunge virksomheder i lokalområder. De digitale motorveje skaber dermed grundlag for en bæredygtig erhvervsudvikling i mange lokalsamfund. Endelig kan nævnes, at Syddansk Universitet fra sommeren 2004 udbyder en bachelor- og kandidatuddannelse i nanobioscience og en 14

20 bachelor- og kandidatuddannelse i jura. Jura-uddannelsen skal styrke det lokale erhvervslivs mulighed for at tiltrække juridiske kandidater og efterkomme regionens efterspørgsel på jurister med stærke erhvervsøkonomiske kompetencer. Nanobioscience-uddannelsen styrker universitetets udbud af moderne naturvidenskabelige uddannelser. De færdige kandidater vil typisk kunne få arbejde inden for vækstområder i medicinalindustrien og på det bioteknologiske område Trafikinvesteringer Regeringen fremlagde i foråret 2003 en investeringsplan, der indeholdt en gennemgang af, hvorledes regeringen ser det fremtidige råderum til investeringer på transportområdet anvendt. Til trafikområdet er der under investeringsplanen afsat 26 mia. kr. frem til år Ved investeringsplanens fremlæggelse blev fremlagt beslutning om investeringer for ca. 11 mia. kr. Regeringen har endvidere på baggrund af investeringsplanen indgået en trafikaftale, som, sammen med allerede besluttede investeringer, vil skabe grundlag for såvel en afhjælpning af trængselsproblemerne i hovedstadsområdet som en fortsat betydelig indsats til styrkelse af sammenhængen mellem og inden for landsdelene. Investeringer på trafikområdet har næsten altid et dobbelt udgangspunkt. På den ene side skal der investeres dér, hvor behovet er i dag f.eks. på grund af en nedslidt eller overbelastet infrastruktur. På den anden side skal der investeres, hvor der er behov for en fremtidig udvikling. Endelig er det vigtigt, at det samlede vej- og banenet løbende vedligeholdes, så værdien og kvaliteten af den samlede infrastruktur opretholdes. Der er derfor afsat betydelige midler til forbedring af såvel vej- som banenettet over de kommende år. Det er i hovedstadsområdet, at der i dag er de alvorligste trængselsproblemer på vejene, og det betyder bl.a., at investeringer her giver det højeste samfundsøkonomiske afkast. Dette skal også ses i lyset af, at langt den overvejende del af de seneste 10 års statslige inve- 15

21 steringer på vejområdet har ligget uden for hovedstadsområdet. Godt 3/4 af vejinvesteringerne i perioden er således foretaget i Jylland. På jernbaneområdet, hvor investeringerne i de senere år har haft tyngden i hovedstadsområdet, er der i trafikaftalen truffet beslutning om, at der udarbejdes beslutningsgrundlag for en bedre banebetjening af yderområder med en opgradering af Sydbanen til Lolland- Falster og strækningen på hovedbanen mellem Hobro og Aalborg. Som led i regeringens initiativ "Flere i beskæftigelse lavere ledighed" er det endvidere besluttet at fremrykke udbygningen af motorvejen mellem Nørresundby og Bouet samt at fremrykke anlægget af overhalingsstationer for godstog på Fyn. Endelig er der truffet beslutning om en anlægspulje på 1 mia. kr. til mindre investeringer, der skal forbedre fremkommeligheden og øge trafiksikkerheden på infrastrukturnettet. Puljen kan desuden anvendes til medfinansiering af amtslige og kommunale projekter inden for samme formål, hvor der vurderes at være væsentlige sammenfaldende statslige og regionale interesser Skatteområdet I 2003 er der, som opfølgning på Den Regionale Vækststrategi, gennemført en forhøjelse af befordringsfradraget for langdistancependlerne med henblik på at fremme bosætningen i udkantsområderne og herigennem styrke områdernes indtægtsgrundlag. Tiltaget omfatter en række konkrete kommuner, som er udvalgt efter objektive kriterier om beskatningsgrundlag henholdsvis erhvervsindkomst pr. indbygger. Kommunerne er udpeget fra 2004 til og med Efter 2006 vil der blive taget stilling til, hvorvidt det forhøjede befordringsfradrag skal fastholdes, og hvorvidt der skal ske en revision af de omfattede områder/kommuner. For den enkelte borger kan det forhøjede befordringsfradrag dog bibeholdes i minimum 5 år. Den stigende internationalisering betyder øget mobilitet blandt lønmodtagere og medfører øgede krav om særlig viden i skatteforvalt- 16

22 ningerne. Specielt i Øresundsregionen efterspørges støtte til fremme af integrationen over Øresund. En lovændring har givet mulighed for, at Helsingør og Københavns Kommuner i fællesskab har indgået aftale med staten om at etablere et grænsegængercenter i den danske del af Øresundsområdet. Centret skal bl.a. forestå den skattemæssige ligning af svensk bosiddende grænsegængere, som arbejder i Danmark øst for Storebælt, og skal således forbedre integrationen på arbejdsmarkedet i Øresundsregionen. Centret er startet op den 1. januar 2004 og vil have en afdeling i både Helsingør og København. Den danske og den svenske regering har endvidere indgået en ny skatteaftale, som skaber grobund for, at integrationen i Øresundsregionen kan blomstre. Aftalen skal således sikre, at forskellene i de to landes skattesystemer ikke bliver en hindring for valg af bopæls- og arbejdsland og fjerner en række af de skattemæssige problemer for grænsegængerne og deres arbejdsgivere Planlægning Regeringens landsplanredegørelse "Et Danmark i balance hvad skal der gøres?" blev i maj 2003 afgivet til Folketinget. Landsplanredegørelsen omhandler den fysiske planlægnings bidrag til regeringens regionale målsætning om at sikre gode og ligelige levevilkår, uanset hvor i landet man bor. I Landsplanredegørelsen fremhæves en dialog mellem kommuner, amter og stat om den regionale udvikling som et væsentligt bidrag til realisering af målsætningen. Som opfølgning på landsplanredegørelsen er der derfor iværksat en række dialogprojekter i samarbejde mellem på den ene side lokale og regionale myndigheder og på den anden side Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og andre ministerier. En række af disse dialogprojekter er knyttet til indsatsen i yderområderne, som blev præsenteret i regeringens regionale vækststrategi. Desuden bidrager 17

23 Miljøministeriet til to dialogprojekter i Nordvest- og Sydsjælland, der er igangsat for at øge den regionale lighed. I Nordvestsjælland fokuseres på en strategisk rolleudvikling mellem byerne i egnens 12 kommuner og hovedstads- og Øresundsregionen, og der udarbejdes en fælles vision for denne rolle med tilhørende strategiske politikker og initiativer. I Sydsjælland arbejdes med en vision, der ser egnens fremtid som en kombination af ny lokal erhvervsudvikling og varetagelse af oplandsfunktioner for hovedstaden. Begge dialogprojekter forventes afsluttet i foråret Regeringen har endvidere med henblik på at fremme væksten i yderområderne i februar 2004 fremlagt et forslag til ændring af Planloven, således at det bliver muligt at udvide de eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen med maksimalt sommerhusgrunde i hele landet. Tanken er, at kommuner og regionplanmyndigheder efter lovforslagets vedtagelse indsender forslag til udlæg til miljøministeren, som derefter vil fremlægge et forslag til landsplandirektiv med områdeudpegninger til offentlig debat. Landsplandirektivet skal, når det er endeligt vedtaget, danne grundlag for videre kommunal og lokal planlægning. Udvidelserne af sommerhusområderne skal primært finde sted i landets yderområder og forudsætter, at der kan godtgøres en lokal økonomisk effekt af udbygningerne, lige som det skal stå klart, at udvidelserne ikke vil tilsidesætte væsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige interesser Kultur Tilstedeværelsen af et alsidigt og levende kulturliv har en ikke uvæsentlig betydning for bosætningsmønsteret i en region og for regionens evne til at tiltrække erhverv og turisme. Et alsidigt kulturliv i en region bør bygge både på et generelt grundtilbud til regionens borgere indenfor både kunst og kulturarv samt på kulturelle fyrtårne, som er med til markere regionen udadtil og samle regionen indadtil. Staten bidrager gennem en række tilskudsordninger til tilstedeværelsen af et bredt kulturelt grundtilbud i regionerne. Regeringen har derudover taget en række initiativer til at understøtte opbygningen og 18

24 udover taget en række initiativer til at understøtte opbygningen og styrkelsen af regionale fyrtårne på kulturområdet. Oprettelsen af Kulturministeriets Provinspulje muliggør, at der i perioden uddeles i alt 80 mio. kr. til støtte for kulturelle projekter med fyrtårnskarakter udenfor hovedstadsområdet. I finansloven for 2004 er der endvidere bevilget støtte til en række Kulturflagskibe i provinsen for i alt 14 mio. kr. I forbindelse med kulturministerens handlingsplan Liv i Musikken er der over en fireårig periode bevilget i alt 88 mio. kr. til styrkelse af det lokale musikliv og pleje af musiktalenter. For at øge regionernes dispositionsfrihed og sikre koordinering og dialog mellem stat, amt og kommuner på kulturområdet har kulturministeren indgået 6 nye regionale kulturaftaler for Aftalerne indebærer, at de statslige driftsbevillinger til aktiviteter og institutioner i området lægges ud til regionernes egen disposition indenfor for aftalens rammer for den regionale kulturpolitik. Der er overført bevillinger på i alt godt 85 mio. kr. årligt fra statslig til regional administration. I forbindelse med aftalerne er der endvidere fordelt en pulje på 2,7 mio. kr. årligt i fire år til udviklingsprojekter i regionerne Kommuner og amtskommuner To nye betænkninger betænkningen fra Strukturkommissionen om den nuværende struktur og opgavefordeling i stat, amter og kommuner og betænkningen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg om et nyt udligningssystem blev afgivet i januar De emner, der her behandles, vil kunne få stor betydning for landets kommuner og amtskommuner. Regeringen vil i april efter en hørings- og debatfase udarbejde et oplæg vedrørende strukturreform. Der sigtes på, at der kan indgås en politisk aftale om reformen inden sommeren Allerede med virkning fra 1. januar 2004 er der gennemført en første fase af en udligningsreform. Der er således indført et særligt udligningstillæg, som erstatter størstedelen af det hidtidige særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Udligningstillægget er et sup- 19

25 plement til det eksisterende tilskuds- og udligningssystem og fordeles efter faste kriterier. Det giver større budgetsikkerhed i kommunerne og skaber større gennemskuelighed i fordelingen af tillægget. Udligningstillægget på i alt knap 412 mio. kr. (2004 niveau) fordeles til de vanskeligt stillede kommuner. Udligningstillægget er derfor en videreførelse og forhøjelse af de tilskud til vanskeligt stillede kommuner, der for 2003 blev fordelt efter kriterier. Herudover er der afsat en pulje på ca. 103 mio. kr. (2004 niveau) til fordeling efter ansøgning. Den langsigtede tilrettelæggelse af det kommunale finansierings- og udligningssystem vil ske i forbindelse med en strukturreform. Også Finansieringsudvalgets betænkning er i høring til primo april Herudover kan nævnes, at der i 2003 er afsat en pulje på 140 mio. kr. til tilskud til kommuner som følge af finansieringsreformen på det sociale område, der trådte i kraft 1. januar Puljen gives til kommuner, der efter ansøgning kan dokumentere særligt høje udgifter som følge af finansieringsomlægningen. Kommunernes merudgifter er blevet bedømt ud fra et sæt konkrete kriterier Danske EU-programmer i programperioden Der er i 2003 foretaget midtvejsevalueringer af de danske EUprogrammer. En række ændringer i programmerne forelægges i forlængelse heraf EU-Kommissionen til godkendelse. Mål 2-programmet for perioden har til formål at bidrage til at styrke betingelserne for en udvikling og omstilling, der sikrer velstand, beskæftigelse, ligestilling samt et bæredygtigt miljø i områder med strukturproblemer. I forlængelse af evalueringen blev det besluttet at overflytte midler fra prioriteten med direkte virksomhedstilskud til den prioritet, som anvendes til fremme af regionernes rammebetingelser. Samtidig skal der under programmet gives mulighed for at give virksomhederne rentelettede lån i stedet for direkte tilskud. Det forventes, at lånemuligheden etableres i form af en venturefond. 20

26 Under EU-fællesskabsinitiativet URBAN II er et område i Århus Vest, Gellerup-Hasle-Herredsvang, udpeget til at modtage EU-støtte i Danmark. Hovedmålsætningen i programmet er at få skabt et blivende bæredygtigt og velfungerende byområde både i en økonomisk og en social/kulturel forstand. I forlængelse af programmets midtvejsevaluering er det besluttet at overføre midler fra foranstaltningen vedrørende kriminalitets- og misbrugsbekæmpelse til foranstaltninger vedrørende jobskabelse og kultur- og fritidsprojekter samt at give private virksomheder adgang til at ansøge under programmet. LEADER+ programmet skal fremme en bæredygtig udvikling i landdistrikter ved lokalt baserede pilotprojekter. I forlængelse af midtvejsevalueringen vil Direktoratet for FødevareErhverv sammen med Netværkscenteret tage initiativ til, at der følges op på konklusioner og anbefalinger. FIUF sektorprogrammet skal støtte udvikling og strukturtilpasning inden for fiskerisektoren. I midtvejsevalueringen af FIUF programmet blev udviklingen i de fiskeriafhængige områder analyseret. Analysen viste bl.a. en svagere økonomisk udvikling i disse områder end i landet som helhed. Samtidig har der været en tendens til, at fiskerisektoren er blevet stærkere geografisk koncentreret. På den baggrund vurderes i evalueringen, at de fiskeriafhængige kommuner bør arbejde for en alternativ erhvervsudvikling, men også satse på en fortsat udvikling i fiskeri, forarbejdning mv. På baggrund af evalueringen har Direktoratet for FødevareErhverv udarbejdet forslag til en ny finansieringsplan for programmet, og programmeringstillægget vil blive ændret i løbet af 1. halvår Landdistriktsprogrammet omfatter en række tilskudsordninger til fremme af en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Den overordnede konklusion af midtvejsevalueringen er, at programmets målsætninger afspejler de behov og problemer, der gør sig gældende i de danske landdistrikter. På baggrund af konklusioner og anbefalinger vurderer Fødevareministeriet behovet for ændringer i programimplementering og i de enkelte støtteordninger. 21

27 Herudover kan det nævnes, at der i 2004 sker en genindførelse af strukturprojektordningen, der er en del af Landdistriktsprogrammet. Der er afsat 50 millioner kr. i 2004 til ordningen. EU medfinansierer 50 pct. af tilskuddet til projekter. Det overordnede formål med strukturprojektordningen er at forbedre indkomsterne for primærproducenterne (landmænd, gartnere mv.) gennem støtte til investeringer i forarbejdningssektoren. Ordningen målrettes små og mellemstore virksomheder i fødevareindustrien. Ordningen tager regionalpolitiske hensyn i form af forhøjede tilskudssatser til virksomheder i udkantsområder. 8. Konklusion Regeringen har taget flere initiativer til et øget fokus på den regionale udvikling og ikke mindst udviklingen i udkantsområderne. Herunder har regeringen også taget initiativer til øget koordinering mellem ministerierne. Gennemgangen af regeringens forskellige tiltag viser således, at der i forhold til tidligere sker en mere systematisk og koordineret inddragelse af regionale hensyn. Regeringen vil løbende evaluere virkningen af de iværksatte initiativer og vurdere behovet for opfølgning. Der er ikke i øjeblikket tegn på tendens til stigende regional ulighed målt på indkomster pr. indbygger. Tværtimod er regionerne indkomstmæssigt blevet mere lige over de sidste 30 år. Og forskellene i Danmark er små set i sammenligning med andre lande. Som en særlig regionalpolitisk udfordring står dog udviklingen i en række udkantsområder, der i nogen grad halter bag efter udviklingen i resten af landet. Denne udfordring er regeringen i gang med at tage hånd om. Men det kræver en indsats over flere år. Det kræver også, at der tænkes nyt og gås tæt på lokale styrker og barrierer. Et forøget fokus på regionernes konkurrenceevne kan være et vigtigt redskab i den kommende regionalpolitiske indsats. Analyserne, som regeringen har fået gennemført, viser, at der er et stort potentiale for 22

28 at forbedre regionernes konkurrenceevne og dermed ved fælles indsats for at skabe såvel vækst som større regional balance. Projektets regionale vækstmodel, vil være et af de redskaber, som regionerne vil kunne anvende i tilrettelæggelsen af indsatsen for at forbedre konkurrenceevnen. Ved at anvende modellen kombineret med erhvervsøkonomiske analyser er det muligt for regionerne at benchmarke sig med andre regioner og lære af de regioner, hvor indsatsen giver de bedste resultater. På mange fronter påvirkes udviklingen i de danske regioner af udviklingen i den internationale økonomi. F.eks. er regionerne i konkurrence med lande med lavere lønninger til ufaglært arbejdskraft. Tilsvarende påvirker konjunkturudviklingen indtjeningen i regionerne. Det er derfor vigtigt at inddrage dette aspekt og se nærmere på, hvilket spillerum der vil findes frem over for udviklingen i de danske regioner. Regeringen vil derfor se nærmere på benchmarkingen af den regionale udvikling i Danmark i forhold til udlandet. Projektet skal også gå bag om benchmarkingen og søge viden om gode erfaringer. Der er ingen tvivl om, at den offentlige service spiller en stor rolle i hverdagen for befolkning og erhverv. Kommuner og amter har derigennem værktøjer til at påvirke regionernes attraktivitet. Regeringen vil derfor igangsætte en analyse af den rolle, som den offentlige service spiller for bosætning for befolkning og erhverv. Projektet vil bl.a. afdække, hvilke krav og erfaringer befolkning og erhverv har i forhold til den offentlige service i forbindelse med bosætning. Projektet vil også afdække kommunernes og amternes erfaringer, herunder de gode eksempler. Endelig vil det indgå, hvilke nye muligheder og udfordringer en strukturreform giver. 23

29 Schultz Grafi sk

Regionalpolitisk redegørelse 2003

Regionalpolitisk redegørelse 2003 Regionalpolitisk redegørelse 2003 Regeringens redegørelse til Folketinget Maj 2003 Regionalpolitisk redegørelse 2003 Regeringens redegørelse til Folketinget Maj 2003 1 Regionalpolitisk redegørelse 2003

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark?

Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark? Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark? v/ Pernille von Lillienskjold, Erhvervs- og Byggestyrelsen Regional erhvervspolitik

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

1 www.regionmidtjylland.dk

1 www.regionmidtjylland.dk 1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER Den offentlige sektor, lokalisering af statslige arbejdspladser og landdistriktsudvikling Dansk regionalforsker seminar (NS-RSA), Alsion, Sønderborg, 24.-25. april 2008. Abstract: Den offentlige sektor

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk Regional Udvikling Direktør Lars Hansson Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa www.regionmidtjylland.dk Regional Udviklings opgaver Lovgivningsbestemt Regionsrådet: Regional udviklingsplan Uddannelse

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030

Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Aftenens program Program 17:00-17:05 Ankomst 17:05-17:15 Velkomst ved borgmester Holger Schou Rasmussen 17:15-17:45

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Regionalpolitisk redegørelse

Regionalpolitisk redegørelse Regionalpolitisk redegørelse 2005 Analyser og baggrund April 2005 1 Regionalpolitisk redegørelse 2005 Analyser og baggrund Udgiver: Tryk: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2. økonomiske kontor Slotsholmsgade

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 66 Offentlig MINISTEREN Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen Dato: 1. oktober 2015 Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Himmerlandsgade 27 9600 Aars Anna Oosterhof Mail: anoo@vesthimmerland.dk Prækvalifikation Konsulentydelser Nye spillere på hjemmebanen Vesthimmerlands

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Erhvervs- og landdistriktsudvalget

Erhvervs- og landdistriktsudvalget 161 Erhvervs- og landdistriktsudvalget Bevillingsområde: Erhvervsservice og iværksætteri 162 163 1. Beskrivelse af området Nedenstående tabel viser hvilke områder, der er omfattet af bevillingen. Desuden

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ i:\december 99\regional oek-mw.doc VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin Journal 0203/MW Direkte telefon: 33 31 23 23-248 RESUMÈ REGIONAL ØKONOMI OG UDDANNELSE Regionalpolitik har en tendens til

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK

VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK Vækst og udvikling i hele Danmark Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark Derfor vil regeringen udarbejde en samlet strategi for udviklingen

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland

Fakta om Region Midtjylland Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

LAG Tønder. www.lag-toender.dk

LAG Tønder. www.lag-toender.dk LAG Tønder Oplæg om økonomiske muligheder Om økonomiske muligheder i forbindelse med erhvervsudvikling i Nationalpark Vadehavet, specielt Landdistrikts- og Fiskeriudviklingsmidler V/ Karsten H. Jensen,

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Urbanisering vor tids vandring fra land til by

Urbanisering vor tids vandring fra land til by Oplæg på SLA s årsmøde 4. oktober 2015 Urbanisering vor tids vandring fra land til by v/ Kurt Houlberg 2 Disposition Lidt om KORA og min baggrund Kommunernes økonomiske udfordringer. Herunder den dobbelte

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere