Kvalitetsprogrammet er et supplement til de lokalplaner, der gælder for området.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsprogrammet er et supplement til de lokalplaner, der gælder for området."

Transkript

1 Kvalitetsprogram for ved en Ringsted ny bydel Kaserne Kvalitetsprogrammet beskriver byrådets mål og intentioner for den nye bydel ved kasernen. Programmet er tænkt som vejledning og inspiration både til kommunen og til private bygherrer for så vidt angår udformningen af veje og stier, belysning, byinventar og bebyggelsens karakter. Kvalitetsprogrammet er et supplement til de lokalplaner, der gælder for området.

2 Mod Roskilde Mod Holbæk Benløse by Mod Odense Mod København Vestmotorvejen Nordre Ringvej Ringsted bykerne Ny bydel ved Ringsted Kaserne Østre Ringvej Mod Køge Mod Sorø Ringsted station Mod Næstved Mod Haslev m Den nye bydel ligger tæt ved bymidten. Stationen er inden for cykelafstand, og der er let adgang til det overordnede vejnet. 2

3 $%!" &%'(!"!" #) # 6**7 &*++* 01 -.( %/* 21,,%!+ '13* +!4*+ ) &%'( 891+3* ;('1</ +1,1. * :=> 5 ( ( +/,'AA / 1 +/!'*/1'<B, +*/19< == => 6,1 &+/ 8',*/?'*/1(D 1(D =# =C = F"12,'1A'!"11*A%/</ $%!" '<<9 &%'(!"!" /%+/' */++ =: =) =5 =E G',!* 6AA*,2B 8D?"113/', (<I'*(< HID',!2,*/ 1 J/*D.K'1'9H'3+/</,+/ 1 C> /*,2 (// 1 1 CL C= 3

4 Formålet med kvalitetsprogrammet er at: Sikre en designmæssig helhed Beskrive intentioner for bydelens karakter, herunder - forholdet mellem bygninger og landskab - arkitektur og uderum i de enkelte boligområder - anlæg og pleje af de offentlige grønne områder Sikre, at miljøhensyn inddrages i projekterings- og byggefasen Skabe dialog med private bygherrer. Kvalitetsprogrammet er et supplement til de lokalplaner, der gælder for området. God kvalitet i bebyggelsesplaner og arkitektur skal sikres i en dialog MNOPQRPSTPR mellem kommunen og de private bygherrer. Byrådet ønsker at skabe en bydel med et godt boligmiljø, hvor der naturligt dannes sociale netværk. De enkelte boligområder er overskuelige i størrelsen, og i nærområdet findes institutioner, skole, indkøb og andre funktioner, hvor man mødes, og fællesskaber kan opstå. Det er nemt og sikkert - også for børn - at færdes til fods og på cykel til dagligdagens gøremål. Bebyggelse er placeret på en måde, så de landskabelige kvaliteter i området fremhæves, og der er mulighed for gode naturoplevelser og friluftsliv. Inden for hvert boligområde er bebyggelsen veldisponeret med gode udearealer, bygninger er opført i en ordentlig materialekvalitet, og miljøhensyn er tænkt ind i byggeriet fra starten. Området rummer gode eksempler på moderne arkitektur. I et åbent landskab med karakter af byfælled placeres den nye bebyggelse i tre dele med hver sit særlige præg: Kasernebyen, Parkbyen og Skovbyen. Fuldt udbygget forventes området at kunne rumme ca boliger af varierende type og størrelse. Området forventes udbygget over en tiårig periode. Den overordnede ramme om bebyggelsens placering, den grønne struktur samt veje og stier er fastlagt i lokalplan 129. Byrådet vil følge op på lokalplanen ved at beplante området fra starten, ved at placere børneinstitutioner, plejecenter og andre offentlige servicefunktioner i bydelen og ved - gennem udbud af byggegrunde - at sikre en alsidig og varieret boligsammensætning. Med kvalitetsprogrammet lægger Byrådet samtidig op til en dialog med private bygherrer om, hvordan der sikres god kvalitet i bebyggelsesplaner og arkitektur. Disse forhold vil desuden blive reguleret gennem lokalplaner for de enkelte delområder. WVXYSTPR UNQVSTPR De tre bydele: Kasernebyen, Parkbyen og Skovbyen. 4

5 Omkring det oprindelige kaserneanlæg opføres Kasernebyen i en stram, rektangulær plan med nord-sydgående alléer som markante, grønne elementer. Tættest på Teglovnsvej er anvendelsen blandet: bolig, serviceerhverv, idræt, kultur, skole og andre offentlige formål. Bebyggelsens maksimale højde svarer til hovedbygningerne i det eksisterende kaserneanlæg. Stier og en enkelt vej ud til Teglovnsvej forbinder området med bymidten. Langs Kærehavestien ligger Parkbyen, som har en mere åben karakter. Omkring fordelingsvejen er udlagt areal til offentlige institutioner, et lille indkøbscenter og lignende funktioner, der kan være med til at skabe liv i området. Inde i midten af Parkbyen er der plads til parcelhuse eller anden form for lav bebyggelse. Bebyggelse på det skrånende terræn åbner sig mod landskabet i nord. Her kan opføres enfamiliehuse på en fælles grønning eller etageboliger, der skyder sig ud i landskabet i 1-3 etager. Grønne kiler og hegn skaber visuel forbindelse mellem den eksisterende by og det rekreative område nord for den nye bebyggelse. Kasernebyen får en bymæssig karakter med en større tæthed end resten af området. De grønne elementer er især alléer og fritstående træer. Længst mod øst plantes ny skov i forlængelse af Kærehaveskoven, som ligger på den anden side af Østre Ringvej. I kanten af den nye skov kan boliger for eksempel opføres som toetages stokke eller som åben lav bebyggelse i vifteform ud mod landskabet, med små, private udearealer tæt ved boligen, men ellers med åbne fællesarealer. I Parkbyen og Skovbyen åbner bebyggelsen sig mod landskabet, der inddeles i mindre rum ved hjælp af nord-sydgående grønne hegn. i Slettelandskabet med de nye regnvandssøer er et vigtigt element i den nye bydel. 5

6 frugtplantage slettelandskabet grønne kiler Landskabsplanen danner grundlag for udbygningen af den nye bydel. Grønne, nord-sydgående hegn i 6 meters bredde og enkelte plantebælter på meter opdeler området i mindre dele. De grønne kiler - to store og mange små - giver luft mellem bebyggelserne og udsigt til det åbne land. Helt mod nord ligger slettelandskabet med søer, stier og en støjvold formet som små bakker, og i den østlige del af området ligger en 13 ha stor skov. Z[\ ]^_` _abcdec\f hegn og plantebælter ny skov De grønne kiler og hegn giver området struktur. Bebyggelsen formes efter landskabet. Slettelandskabet byder på sanseoplevelser i form af dufte og farver. Den grønne plan iværksættes tidligt som en slags overordnet byggemodning, så området får en egen karakter og identitet fra begyndelsen, selvom udbygningen kommer til at foregå over længere tid. Det store landskab mod nord skal fremtræde med stor variation, robusthed og mangfoldighed. Støjvolden får karakter af græsklædte høje, som kan bruges til leg og kælkebakker. Der vil være små søer og et snoet vandløb. Beplantningen indfinder sig dels ved selvsåning og dels ved bevidst plantning af arter, der naturligt ville finde vej hertil - for eksempel vilde roser, hvidtjørn, skovabild, slåen og hyld. Græsset vokser vildt, blandet med mange urter og blomster. Naturgræs anvendes på arealer, hvor man ønsker at lade jordbundsforhold og andre vækstvilkår præge udtrykket uden yderligere styring. Plejen sigter mod en opretholdelse af naturgræsset ved at afværge opvækst af grove urter og vedagtige planter. Området klippes en gang om året. Det skal være et robust landskab til glæde for såvel beboere fra området som fra andre kvarterer i byen. Et område til gå- og løbeture, leg og andre friluftsaktiviteter. De grønne kiler ligger langs eksisterende plantebælter eller nye læhegn, som danner en grøn væg. Herudover kan der være grupper af træer og buske. I kilerne mellem Parkbyens boligområder kan beboerne sætte deres præg, for eksempel med nyttehaver, høns, naturlegeplads og lignende. Den østlige grønne kile mellem Parkbyen og Skovbyen slås ligesom slettelandskabet en gang årligt, hvilket giver et højt græs med opvækst af grove urter og anden flora. Den vestlige grønne kile mellem Kasernebyen og Parkbyen slås 2-3 gange årligt, så den får et mellemhøjt til højt græs med indslag af anden flora. Regnvandet opsamles og ledes til tre nye søer. På kasernenområdet skal regnvandet bruges positivt. Regnvandet opsamles og ledes ud i tre søer, som giver en landskabelig kvalitet samtidig med, at de virker som regnvandsmagasiner. 6

7 &*++*,%!+ 7

8 De store, gamle træer langs Kærehavestien er med til at mm PQ Q}ki~mNRiNkP give området karakter. ƒ ˆ Š Œ kqnrslmip gvohoipqprjp I Kasernebyen er det lindealléer, der tegner de nord-sydgående linjer. Bebyggelsen afgrænses af en lille frugtplantage med æbletræer. ntpopkr pqrstuvwxyzt{ Kærehavestiens store, gamle træer står som en markant grøn linje i kanten af den nye bydel. Træerne bevares, og i nødvendigt omfang udskiftes eller suppleres der med nye træer. Sammen med eksisterende granbælter, lunde og trægrupper på det tidligere øvelsesterræn vil de være med til hurtigt at give området atmosfære. I Kasernebyen findes mange smukke, fuldkronede gamle træer, der også skal bevares. I forbindelse med anlægs- og byggearbejder er det vigtigt at beskytte træerne - se afsnittet om byggeperioden på side 21. Den eksisterende beplantning suppleres med nye hegn og grønne bælter. Hvert hegn skal have sit eget udtryk ved at have særlig dominans af én planteart. Hegnene skal fremtræde som frodige biotoper, der giver føde og læ til fugle og andre dyr, og hvor beboere og besøgende kan opleve årstidernes skiften med blomster, bær og farver. De nye hegn plantes som led i den overordnede byggemodning af området. De lidt bredere plantebælter vinkelret på Kærehavestien plantes i forbindelse med byggeriet på de tilstødende grunde. Der anvendes en blanding af træer og buske af naturligt hjemmehørende, løvfældende arter. Som store, blivende træer anvendes for eksempel eg, ask, fuglekirsebær og ahorn. Som mellemstore træer og ammetræer anvendes for eksempel el, tjørn, røn, hassel og mirabel. Som små træer og buske anvendes for eksempel syren, slåen, hyld, roser og fjeldribs. I Kasernebyen plantes nord-sydgående lindealléer som markante, grønne elementer. Den nord-sydgående del af fordelingsvejen - Østre Parkvejs forlængelse - udformes som en allé af amerikansk eg, svarende til de eksisterende træer langs østsiden af Østre Parkvej. I Parkbyen er det hegn og grønne bælter, der giver området karakter. Kirsebær El 8

9 Bag Kasernebyen mod nord plantes en 50 meter bred frugtplantage med gode danske sorter som Belle de Boskop og Gul Gråsten. Omkring plantagen sættes et vildthegn som beskyttelse i de første år, og der suppleres eventuelt med lægivende buske. I de private haver og på mindre, grønne arealer anbefales det at vælge planter, der er tilpasset klimaet og jordbundsforholdene. På den måde mindskes behovet for at vande, luge og gøde. Det er en god idé at vælge buske og træer, der bærer frugt eller bær. Det kan både mennesker og fugle have glæde af. Ved at anvende bunddækkende planter kan ukrudt holdes nede, og derved kan kemiske sprøjtemidler undgås, uden at lugearbejdet bliver for stort. Haveaffald kan med fordel komposteres til gødning. I den østlige del af kaserneområdet rejses der 13 ha skov. Skoven får facon som et omvendt B, og inde mellem de to buer findes områdets højeste punkt. Et udsigtspunkt, der er 17 meter højere end det lave slettelandskab mod nord. Skoven vil beskytte grundvandet og bliver samtidig en offentlig, bynær skov af friluftsmæssig og rekreativ værdi for beboere i området og andre borgere i byen. Etablering og drift af skoven vil ske på en måde, som er skånsom over for miljøet for at sikre en kvalitetsmæssig acceptabel og uforurenet grundvandsdannelse. Efter nyanlægget af skoven vil der ikke blive udbragt pesticider eller gødning på arealerne. WVXYSTPR X Q jpihm Boliger i Parkbyen kan indrettes med en glidende overgang QŽRVhmP SPSTkkPmOP mellem have og fælles grønning. ntovxy š œ ž johkio~}rvi Skoven vil primært blive en løvskov med danske træarter som eg, bøg, ask, el og mange buske. Der plantes mest eg. Nåletræer indplantes for variationen, vildtets og for frøforsyningens skyld. Der bliver på denne måde skabt en skov med variation og lysninger. Der plantes ny skov. På den anden side af Østre Ringvej ligger Kærehaveskoven. Hvideg Løn/ Ahorn/ Ær Ask Lind 9

10 Gadelygternes svagt lysende kuppel markerer vejens jknrkoypÿ forløb. I Parkbyen er de med til at tegne billedet af det skrånende lypi mnjp terræn. XQjPmhRkOYPŸ TkiP NOi Lygterne opstilles asymmestrisk på hver side af fordelingsvejen og adgangsvejene. Et fælles design for inventaret i de offentlige rum på kaserneområdet giver ro, enkelhed og sammenhæng i bybilledet. Der anvendes samme gadelygte overalt. Bænke, papirkurve og andet inventar skal have et fælles materialepræg og et enkelt, tidløst design. Noget af inventaret kan genfindes i andre dele af Ringsted, og med tiden er det hensigten at opnå et mere ensartet udtryk over hele byen. På boligveje, parkeringspladser og stier inde i bebyggelserne skal der anvendes inventar, som i materialer og design matcher de offentlige rum. Helt tæt ved boligen er der naturligvis mere frit valg, men boligejere og bygherrer opfordres til at overveje, hvordan væglamper, brevkasser og lignende passer til inventaret i de omgivende byrum. Langs fordelingsvejen og adgangsvejene anvendes Louis Poulsen model Icon mini. Lampen er enkel i sit design, og med sin svagt lysende kuppel er den med til at tegne vejenes forløb. Ved at vælge en lampe, som er synlig på afstand i mørke, tilstræbes det at styrke fodgængerens oplevelse af, at området er veloplyst, så det føles mere trygt at færdes i området. Gadelygterne opstilles med en lyspunkthøjde på max. 4,2 m og med en indbrydes afstand på meter. Den lave lyspunkthøjde - også på fordelingsvejen - er med til at signalere over for bilister, at man bevæger sig gennem et boligområde, hvor man bør køre langsomt og forsigtigt. Langs cykel- og gangstier kan lyspunkthøjden være endnu lavere. Lygterne placeres asymmetrisk omkring vejen for at sikre den bedst mulige lysfordeling. Det giver samtidig mulighed for at variere den indbyrdes afstand mellem lygterne, hvilket er en fordel, når vejen er opdelt i ret korte strækninger afbrudt af kryds med hævede flader. Belysning af cykel- og gangstier skal være tilstrækkelig til, at man se andre trafikanter samt retningen på stiforløbet. Materialer skal være slidstærke og robuste, så de bevarer form og overflade i brug. Samtidig skal inventaret være indbydende og behageligt at bruge - for eksempel anvendes bænke med træ i sæde og ryg. De fælles træk for byinventar i kaserneområdet er: En smuk og enkel form med god balance mellem tunge og lette dele Praktisk og brugervenligt Holdbare overflader og gedigen håndværksmæssig udførelse Bærende dele i galvaniseret stål Bygningslignende inventar som buslæskærme, overdækninger til affaldsplads og lignende kan udføres i andre materialer, for eksempel malet metal. 10

11 ² ¹³µ±²» ² µ¼²³à½ Gadebelysning er Louis Poulsen, Icon mini. Icon mini har skærm i klart glas med silketryk. Buslæskærme er samme model som ved Mindelunden og stationen. «ª Affaldskurv Veksø VL 2 har en enkel form, og låget forhindrer spredning af affaldet. Soelund siddeplint i træ og galvaniseret stål. DSB/ Knud Bech cykellæskærm i galvaniseret stål med buet tag af krydsfiner og tagpap. º» µ¼»½³¾±²³ ² ±²²³ µ µ ² ¹³µ Skilte anbringes gerne i lav højde, så de ikke dominerer gadebilledet. Veksø sp18 pullert i varmtgalaniseret stål kan markere overgangen til et fodgængerområde. Soelund bænk med ryglæn kan for eksempel opsættes ved grønne områder. Veksø NO cykelstativ er udformet, så bøjlen passer til alle typer cykeldæk. 11

12 SXmhkYPŸ Slettelandskabet XQjPmhRkOYPŸ NjkNRkOYPŸ Kommunen anlægger fordelingsvej, adgangsveje og hovedstier. På interne boligveje og stier skal bygherren anvende en belægning, der matcher materialerne på fordelings- og adgangsveje. Trafiksikkerhed for fodgængere og cyklister har høj prioritet i den nye bydel. Det afspejler sig i udformning af veje, stier og kryds, som er nærmere beskrevet nedenfor. Vej- og stistrukturen er enkel og let at orientere sig i. Den enkle opbygning med fordelingsvejen som en rygrad midt gennem området betyder blandt andet, at en biltur fra boligen til de daglige trafikmål kan klares uden for meget omvejskørsel. Et tæt net af cykelstier giver gode muligheder for at vælge den korteste rute til målet. Fortove/ gangstier er brede, og kryds indrettes med høj sikkerhed for fodgængere. XQjPmhRkOYPŸPRŽOiÁYPOi Fordelingsvejen har brede græsrabatter, cykelsti og fortov. De grønne hegn går vinkelret på vejen. VNOPQRPSTPR ÂOiQPUNQVYPŸO XQmlRkPmOP Fordelingsvejen er en allé med cykelsti og fortov. Fordelingsvejen set mod øst gennem kasernebyen. XQjPmhRkOYPŸ 12

13 ÊÃÄ De veje, der har en offentlig karakter - fordelingsvejen og adgangsvejene - skal være i familie med resten af byens veje, og derfor er der valgt en traditionel belægning med kørebane af asfalt og fortove af fliser. For at give et lyst og venligt indtryk anvendes asfalt med lyst tilslag. Mellem kørebane og fortov vil der typisk være en græsrabat, som er med til at give den nye bydel en grøn karakter. Til kantsten og overkørsler bruges granit. Boligveje, parkeringspladser og stier inde i bebyggelserne vil ofte have en privat eller halvprivat karakter. I et samarbejde mellem kommunen og den enkelte bygherre skal det sikres, at der her anvendes materialer, som i karakter, farve og overflade matcher belægningen i de offentlige vejrum, samtidig med at den tilpasses bebyggelsens karakter og arkitektur. ~NQVSTPR SXmhkYPŸ kant: løber af fliser 30x60 cm flade: 30x60 cm fliser i halvforbandt markering for synshandicappede græsrabat Detailudsnit af fortovsbelægning ÅÃÆ ÅÇÈÉ asfalt chaussésten af granit Fordelingsvejen set mod øst gennem parkbyen. Til højre i billedet kommer en bil fra den nye allé i forlængelse af Østre Parkvej. Krydset er udformet med en minirundkørsel. XQjPmhRkOYPŸ I forlængelse af Østre Parkvej anlægges fordelingsvejen med allétræer, som står i en græsrabat. Den eksisterende del af Østre Parkvej ombygges, så den ligner den nye vej, dog kun med træer i én side. RTNmm h XQmlRkPmOPN ÂOiQPUNQVYPŸ 13

14 Z[\ ]^_` _abcdec\f ÎÓ ÒÓÔÕÏÖ ËÌÍÎÏÐÑÒÓÔÕÏÖ Hævede flader gør krydsning af fordelingsvejen sikker for bløde trafikanter og sænker bilernes hastighed. ØÔÙÍÏÚ ÍÛÕÏÖÔ ËÌÍÐÜÒÓÏÐÔÏ ËÌÍÎÏÐÑÒÓÔÕÏÖ I de få, firbenede kryds suppleres den hævede flade med en brolagt midterø, så krydset fungerer som en minirundkørsel. Fordelingsvejen, som forbinder kaserneområdet med resten af byen, udformes med mange hævede flader, sådan at hastigheden holdes nede på 40 km/timen. Kryds udføres fortrinsvis som T-kryds, som er de mest overskuelige og dermed mest trafiksikre. Cykelstier er asfalterede. Fortove udføres med en kant af 30x60 cm fliser i løberforbandt, mens fladen lægges ligeledes med 30x60 cm fliser i halvforbandt. Alle T-kryds udføres som en hævet flade. Midterarealet udføres i asfalt, og ramperne udføres i brosten. De få steder, hvor der findes et firebenet kryds, suppleres den hævede flade med en midterø af brosten, så den kommer til at fungere som en minirundkørsel. Adgangsveje udgår vinkelret fra fordelingsvejen og fører trafikken frem til de enkelte bebyggelser. Det er lukkede veje, der typisk er korte - under 100 m - og højst 150 m lange. Biltrafikken vil således være begrænset og have en meget lokal karakter. Kørebanen er fælles for biler og cykler. Langs adgangsvejene er der fortov i én eller to sider, afhængigt af, om der er bebyggelse til begge sider eller kun i den ene side af vejen. Ved udmunding af boligveje har fodgængerne høj prioritet, idet fortove på adgangsvejen er gennemgående som vist på principskitse øverst side 13. Alle adgangsveje har en grøn væg, enten i form af et levende hegn langs med vejen eller i form af allébeplantning som beskrevet i afsnittet om grønne områder på side 8. I parcelhusområder tænkes boligveje indrettet som opholdsog legeområder. På boligveje, parkeringspladser og stier inde i bebyggelserne skal der anvendes materialer, som i karakter, farve og overflade matcher belægningen i de offentlige vejrum, samtidig med at den tilpasses bebyggelsens karakter og arkitektur. Det kan for eksempel være grus, belægningssten af beton, fliser, asfalt og granit. Større flader som parkeringspladser skal ved hjælp af belægningsskift og/eller beplantning opdeles i mindre dele. Parkeringspladser og 14

15 redningsveje, der anlægges i eller langs bebyggelsens friarealer, kan eventuelt udføres i græsarmering af en type, som sikrer græsset gode vækstbetingelser. Boligveje i parcelhusområderne tænkes indrettet som opholds- og legeområder med en max. hastighed på 15 km/ timen. Nærmere bestemmelser om veje og parkering i boligområderne vil fremgå af lokalplanen for det pågældende område. Alle trafikstier udføres i en jævn og finkornet, cykelvenlig asfaltbelægning. Kombinerede cykel- og gangstier anlægges i en bredde af mindst 3,5 m, så der er god plads til at passere hinanden. Større befæstede flader i boligområderne, f.eks. parkeringspladser, skal ved hjælp af belægningsskift og/eller beplantning opdeles i mindre dele. Kærehavestien bliver et rent fodgænger- og cykelstrøg. Den nuværende asfaltvej overgår til at være dobbeltrettet cykelsti, og langs med denne, ind mod den nye bebyggelse, anlægges en ny gangsti med en fast belægning, som er egnet også for kørestolsbrugere, folk med rollator, barnevogne osv. Den eksisterende grussti mellem træerne omdannes gradvis til en mere grøn bund med en enkel, trådt sti igennem. I Kasernebyen er der dels stiforbindelser i eget tracé ud til Teglovnsvej, dels cykelsti langs fordelingsvejen og videre ad Sct. Jørgens Allé. Mod Benløse anlægges en ny stiforbindelse nord om Sct. Jørgensgården, og på sigt kan der længere mod øst etableres en ny sti, som krydser motorvejen via bro eller tunnel. Cykelstier udføres med en jævn og finkornet, cykelvenlig asfaltbelægning. Kærehavestien indrettes som dobbeltrettet cykelsti og suppleres med en ny gangsti. 15

16 STkRhRk OiQN STkRhRkOiQ}Vi}Q }jihmnjknrkoypÿ lmmpo QhNQPNmmPYÁ PRjP opkr NjkNRkOÁ YPŸ YPŸP RP SXmhk hripqá STkRhRk Q}ki~mNRiNkP I Kasernebyen orienteres bebyggelsen mod adgangsvejen. Bygninger placeres parallelt med eller vinkelret på vejen, ligesom i det oprindelige kaserneanlæg. NjkNRkOYPŸ ~NQVPQhRk PmmP o}opxk ~NQVPQhRk hmx PQ PmmP o}oprp NjkNRkOYPŸ Parkering kan for eksempel placeres nær adgangsvejen i små lommer mellem husene, så den ikke virker for dominerende. Den nye bydel vil rumme mange forskellige boligtyper. Det velkendte parcelhus med egen hæk og have er placeret i området nær Kærehavestien. Ud mod det åbne landskab er der mulighed for at eksperimentere med andre former for enfamiliehuse, hvor der er en glidende overgang mellem den private have/ terrasse og et fælles grønt område. Eller man kan bygge moderne lejligheder med stor altan, fællesfaciliteter og udsigt over de græsklædte skråninger. I Parkbyen kan hver bebyggelse have sit eget præg med hensyn til arkitektur og materialer. I Kasernebyen er det hensigten, at der skal bygges lidt tættere, typisk i tre etager med en offentlig side ud mod vejen og halvprivate, grønne gårdrum i bebyggelsens indre. Tætheden og samspillet med de eksisterende kasernebygninger gør det nødvendigt, at husene i højere grad har et arkitektonisk fællespræg her. Det oprindelige kaserneanlæg består af fritliggende bygninger, der er placeret vinkelret på hinanden, så der dannes nogle gode uderum mellem dem. Det flotte murværk og de ensartede tagflader giver området et fællespræg, og der er en god balance mellem det robuste helhedsindtryk og de fine detaljer, der ses, når man kommer tæt på. Den symmetriske opbygning omkring en central akse giver nogle af bygningerne en meget fremtrædende og offentlig plads, mens andre får en mere tilbagetrukket og halvprivat karakter. Den nye bebyggelse i Kasernebyen skal gerne rumme nogle af de samme kvaliteter, men i en nutidig form. Nye akser er lagt ud i form af nord-sydgående lindealléer. De udgør den offentlige side, hvor bebyggelsen skal være forholdsvis tæt og stram. Ind mod midten af hver storparcel åbner bebyggelsen sig mod et fælles friareal, der fra fordelingsvejen anes som et nord-sydgående grønning mellem husene. Underopdeling af facaden og brug af glaspartier kan give et levende udtryk, mens bygningens hovedform er stram og retlinet. 16 Solidt murværk og sadeltage med røde tegl kan kombineres med moderne bygningsdele af glas og stål.

17 I Kasernebyen er principperne: Bebyggelse orienteres mod adgangsvejen. Bebyggelse placeres fortrinsvis som længehuse parallelt med eller vinkelret på adgangsvejen. Dele af bebyggelsen kan opføres som fritliggende eller sammenbyggede punkthuse. Bebyggelse er overvejende i to-tre etager. Parkering placeres i et smalt bånd mellem adgangsvejen og husene eller i parkeringslommer mellem husene. Boligveje inde i bebyggelsen har en uformel karakter, gerne udformet som opholds-/ legegader. Der anvendes materialer, som har en lang holdbarhed og bevarer en smuk overflade, også efter nogle års slid - for eksempel mursten, glas og stål. Et eller flere arkitektoniske træk fra de oprindelige kasernebygninger kan genfindes i de nye bygninger. Det kan for eksempel være det røde, tunge murværk i en nutidig kombination med en let tagkonstruktion, bygningpartier af glas, altaner mv. Bygninger er velproportionerede, typisk med en forholdsvis lille husdybde, som giver en harmonisk tagform og gode lysindfald. Eksisterende bygninger ombygges med stor respekt for den oprindelige arkitektur og de håndværksmæssige kvaliteter. SP~mNRiRhRk OmPiiPmNRjOVNS O~lRjPRjPmNRjOVNSOQ} SP~mNRiRhRkXkSTkRhRkPQ PmmP }johkioá mhrhp X~iNkPQ STkRhRkPQ ipqqlr ~NQVPQhRk STkRhRk SXmhkYPŸ NjkNRkOYPŸ I den skrånende del af Parkbyen skal husene tilpasses terrænets form, enten på tværs eller på langs af højdekurverne. Den højtliggende, flade del af Parkbyen er fortrinsvis til offentlige funktioner og parcelhuse. Parcelhusene placeres i mindre grupper omkring en opholds-/legegade, og grundene afgrænses med levende hegn eller hæk. Der er adgang til fælles friareal i de grønne kiler, som passes og vedligeholdes af områdets grundejerforening. Der er mange valgmuligheder med hensyn til materialer og byggestil, men inden for hver gruppe har husene ét eller flere fælles træk, for eksempel tagformen. Huse i Parkbyen kan have et let udtryk, hvor der for eksempel bruges træ i facaden. I bebyggelsens indre kan der indrettes hyggelige opholdskroge og fælles friareal. Med varierende etageantal under samme tag kan bygningerne optage terrænets form. 17

18 grund.rtovxy }johkioá I Parkbyen mhrhp ÝÞßàáàß kan enfamiliehuse opføres i moderne PmmP o}op arkitektur og placeres i en åben bebyggelsesplan XkYPŸ ~NQVPQhRk uden hegn omkring den enkelte kqžrvhmp Yã hmx PQ OV}QPihm PmmP o}op âtvmpq N Nmj ~NQVPQhRk YPŸ I Skovbyen skal bebyggelsesplanen være åben med mulighed for kig mellem husene. I den skrånende del af Parkbyen skal bebyggelse placeres på en måde, så terrænets oprindelige form tydeligt kan ses. Mellem husene er der halvprivate uderum til leg og ophold, samtidig med at bebyggelsen i sin helhed fremstår åben med kig ud i det omgivende landskab. I Parkbyen er principperne: Bebyggelse tilpasses terrænets form. Bygninger kan for eksempel placeres vinkelret på højdekurverne, så terrænspring optages inde i huset med forskudte etager. Eller de kan lægges på langs af højdekurverne. I parcelhusområder kan husene have et individuelt præg. I andre delområder er der også mulighed for stor variation i materialer og byggestil, men hver bebyggelse skal udgøre en arkitektonisk helhed med velproportionerede bygninger og uderum. Der anvendes materialer, som har en lang holdbarhed og bevarer en smuk overflade, også efter nogle års slid. Ønskes et let udtryk, kan der for eksempel anvendes træ af en god kvalitet, metal, mørk tagpap og glas. Parkering ved tæt-lav og etagebyggeri placeres nær adgangsvejen og på den fladeste del af grunden, så omfanget af terrænregulering kan begrænses. Parkeringen udformes som mindre, fælles pladser eller parkeringslommer, der ikke virker dominerende. Boligveje inde i bebyggelsen har en uformel karakter, gerne udformet som opholds-/ legegader. I kanten af den nye skov kan opføres boliger i en åben bebyggelsesplan, der udnytter den flotte udsigt, og hvor man udefra kan se ind mellem bygningerne til skovbrynet. Bebyggelsen åbner sig mod den grønne kile, som på den modsatte side afgrænses af et gammelt stendige og et levende hegn. Terrænet falder kraftigt ned mod slettelandskab og sø. I Skovbyen er principperne: Bebyggelsesplanen skal være åben med mulighed for kig mellem husene. Der hegnes ikke omkring den enkelte grund, men kun omkring terrasse eller lignende, så der opstår en glidende overgang mellem bygninger og landskab. Bebyggelse tilpasses terrænets form. Parkering, cykelskure, udhuse og andre småbygninger placeres som hovedprincip ud mod adgangsvejen. Arkitekturen understreger det tætte samspil med skoven, for eksempel med lette facader af træ. Det tætte samspil med skoven skal understreges i Skovbyens arkitektur, for eksempel med brug af træ i facaden. 18

19 Undersøgelser og erfaringer har vist, at det med forholdsvis enkle midler er muligt at begrænse hærværk og anden kriminalitet i boligområder. Tæt byggeri, synlige adgangsforhold og overskuelige boligenheder bevirker, at der bliver færre tilfælde af hærværk, og at folk føler sig mere trygge, når de færdes i kvarteret. Beboerinddragelse, høje kvalitetskrav og kunst i nærmiljøet bidrager til at give beboerne en glæde ved deres kvarter, en fornemmelse af at høre til og dermed en større følelse af ansvarlighed for boligområdet. Resultatet er, at beboerne ud over at føle sig mere trygge også kan glæde sig over, at deres penge kan bruges til andet end reparationer efter hærværk. Gode oversigtsforhold mellem husene skaber tryghed i bebyggelsen. Fotograf Torben Eskerod. ìíî ïíæð äåæçèéêéë Begrænset kriminalitet kan blandt andet betyde færre fraflytninger. mindre huslejetab på tomme lejligheder. smukke og velholdte bygninger og udearealer og dermed et positivt image både indadtil og udadtil. lavere vedligeholdelsesomkostninger. flere midler til rådighed til støtte for beboerinitiativer. Oversigtlighed og synlighed i et by- og boligområde kan i sig selv virke forebyggende, fordi det øger opdagelsesrisikoen ved at udføre kriminalitet. Jo mere oversigtligt området er, desto mindre kriminalitet. Erfaringerne viser, at det kan betale sig at indtænke det kriminalpræventive aspekt allerede fra starten, når et byggeri planlægges. Læs mere om trygge boligområder og kriminalpræventiv boligprojektering i to pjecer, der er udgivet af Det Kriminalpræventive Råd. Der anbefales: gode oversigtsforhold med vinduer ud mod veje, stier, haver, udearealer og parkeringspladser så få skjulesteder i bebyggelsen som muligt beplantning mellem stier og boliger er Det er hensigten, at området skal forsynes med bredbånd med mulighed for tilslutning af ISDN, ADSL og VDSL. Dette giver den enkelte bygherre mulighed for at tænke i moderne kommunikation, når byggeriet planlægges. Der kan for eksempel etableres systemer til overvågning, brandalarmer, oversvømning, levering af varer, elektroniske låsesystemer, hjemmearbejdspladser osv. Bygherrerne bør overveje at give alle boliger, kontorer mv. bredbåndstilslutning samt at forberede for lokale netværk. Flere oplysninger kan fås på vedligeholdt og i lav højde cykelskure og affaldsskure er anbragt, så de ikke reducerer synligheden synlighed i forbindelse med ind- og udgang af opgange, haver mv. kriminalpræventiv belysning af f.eks. gårdarealer, p-pladser, stisystemer, adgangsveje, trapperum mm. fysiske faciliteter i form af legepladser, mødesteder mv. i nærheden af husene Desuden bør man overveje, hvordan området er opdelt i halvprivate, private, halvoffentlige og offentlige områder. 19

20 Inden den enkelte bygherre går i gang med tegning og projektering, er der nogle praktiske overvejelser, der skal gøres omkring energiforbrug, affaldshåndtering mv. Ud over at overholde bygningsreglementets krav til isolering og lignende er der mange andre muligheder for at spare på ressourcerne og tilgodese miljøet. Dette afsnit indeholder nogle eksempler på, hvad den enkelte bygherre kan gøre. I Ringsted Kommune sorteres i grønt og gråt affald, papir og glas. Ud fra en samfundsmæssig økonomisk og økologisk betragtning er det målet, at der skabes balance i jordflytningen på kasernegrunden. Det vil sige, at overskydende jord ikke køres væk fra området, hvis der er mulighed for at genanvende det et andet sted på kasernegrunden. Kommunen udarbejder en særskilt handlingsplan for jordarbejdet, hvori der redegøres for, hvor den overskydende jord kan genanvendes, og hvor der kan etableres eventuelle mellemdepoter. Handlingsplanen henvender sig til kommunen selv i forbindelse med byggemodningen, og til kommende private entreprenører. Handlingsplanen for jordarbejderne kan fås i Teknisk Forvaltning. Opsamling og genbrug af regnvand i et fælles vaskeri kan give en stor besparelse i vandforbruget. Bebyggelse tilsluttes den kommunale fjernvarmeforsyning og skal være forberedt for lavtemperatur. Ringsted Kommune ser positivt på initiativer til, at bebyggelserne selv via solceller/solfangere kan producere el/ varme. I forbindelse med den nærmere planlægning af ledningsnettet kan kommunen udpege delområder, for Eksempler på facadeløsning der udnytter passiv solvarme og høj dagslysudnyttelse fra sydvendte glasfacader. 20

21 eksempel i den nordlige kant af Parkbyen, som fritages for tilslutningspligt under forudsætning af, at opvarmning sker med solvarme eller anden form for vedvarende energi. For ejendomme, der pålægges tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning, er der mulighed for at supplere med solvarme eller lignende. Indsamling af husholdningsaffald og genanvendelige materialer sker i tråd med kommunens øvrige indsamlingsordning. Det er typisk muligt at vælge stativer som på billedet til venstre og/eller minicontainere samt kompostbeholdere. I boliger med egen have skal det grønne affald hjemmekomposteres. I etageboliger skal det grønne affald indsamles til behandling på biogasanlæg. Den enkelte bebyggelse bør indrettes, så opdeling af affald i fraktioner gøres lettere, for eksempel ved indretning af affalds-øer. Eventuelt kan indrettes en lokal genbrugsplads for beboerne. Ved etage- og tæt/ lav boliger skal der afsættes plads til affalds-øer. Byggeri skal foregå på en måde, så generne for omgivelserne minimeres. Desuden skal det sikres, at de fremtidige byggeaktiviteter ikke får væsentlig negativ indflydelse på områdets tilstand, for eksempel grundvandsforhold samt plante- og dyrelivets levevilkår. For at undgå traktose bør byggetrafik til området fortrinsvis ske på arealer udlagt til veje og parkeringsformål, således at kommende beplantning og haver beskyttes mest muligt. Eksisterende træer, der skal bevares, skal beskyttes mod tunge køretøjer over træernes rodnet. Stort glastag på boligbebyggelse, der udnytter solens energi og inddrager himmellyset. Større områder, der ikke umiddelbart bliver solgt og bebygget, kan i den mellemliggende periode anvendes rekreativt. Derfor skal disse områder passes og plejes som de vilde områder i slettelandskabet. De skal bestå af vildtvoksende naturgræs og urter, som præges af stor blomsterrigdom og slås en gang årligt. Områderne vil kunne anvendes til fritidsformål, dyrehold eller forpagtes ud til landbrug på kortvarige kontrakter. I kaserneområdet bør der lægges vægt på naturlige materialer og et lavere energiforbrug end byggeri i tilsvarende byområder. For at opnå dette kan bygherren foretage en totaløkonomisk vurdering, hvor opførelsesomkostningerne sammenholdes Øget isolering mv. har i dette byggeri halveret energiforbruget i forhold til et byggeri opført i henhold til bygningsreglementet. 21

22 med driftsudgifter på længere sigt, herunder el-, vand- og varmeforbrug. Kommende bygherrer bør sikre sig, at der ikke i byggeriet forekommer materialer og produkter, der indeholder stoffer, som er opført på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer på tidspunktet for byggeriets start. Listen kan læses på Miljøstyrelsens website Byrådet har vedtaget to hæfter med krav og anbefalinger til miljørigtig projektering. Det enee hæfte henvendersig til dem, der opfører et enkelt enfamiliehus. Det andet henvender sig til bygherre der opfører større bebyggelser. Et optimalt indfald af dagslys er en af måderne til at minimere energiforbruget. 22

23 ñ1. + +/' <,!",* '<B, Enfamilehus i Parkbyen- Ringsted Kaserne/ arkitektfirma dpa Johs. Møller Kærehavestien Kasernebygninger òryprinqhjpx PRimhkPQ}?*"/ 1'1/ ( + Kasernebygninger Ørbækgård, boliger i Hørsholm/ Vilhelm Lauritzens Tegnestue Søkrogen i Værløse/ Tegnestuen Vandkunsten Stemningsbilleder fra diverse sjællandske lokaliteter Søndergårdsparken, boliger i Bagsværd/ Poul Ernst Hoff & Bennet Windinge Lampe: Louis Poulsen lampe Icon mini Affaldskurv: Veksø VL 2 Bænk og siddeplint: Soelund Cykellæskærm: DSB design Knud Bech Cykelstativ: Veksø No Pullert: Veksø sp 18 òryprinqhrjphsxmhkx Q jpqrp?!"11* Væglamper: Louis Poulsen model Toldbod og model Homann Væglampe (træfacade): Veksø Skot Lygter: Louis Poulsen model Toldbod Pullert med lys: Louis Poulsen model Stærke Louis Postkasse : Me-Fa galvaniseret model Amsterdamhusene i Frederikssund/ Arkitektgruppen Aarhus Økohus i Kolding/ arkitekterne 3x Nielsen Boliger i Jonstrup/ Tegnestuen Vandkunsten Dianas Have, boliger i Hørsholm/ Tegnestuen Emiliedaleni Højbjerg/ arkitekterne Kjær og Richter Villa i Allerød/ arkitekt m.a.a. Søren Robert Lund FDF i Bøgebjerg/ Nova 5 Arkitekter Ny Mosegård/ C. F. Møllers Tegnestue Bøger: Vejdirektoratet- Smukke veje Det Kriminalpræventive Råd- Trygge Boligområder og Kriminalpræventiv Boligprojektering Louis Poulsen- Udelys Emiliedalen i Skåde/ arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen F1 Kvartershus i Kolding/ White arkitekter Tæt-lav boliger i Jystrup/ Tegnestuen Vandkunsten Havrevangen i Hillerød/ Vilhelm Lauritsens Tegnestue Regnvandsvaskeri i Folehaven, København óhrkoipjmx }RP / 1'1%/+ Affaldsskur Hyldegårdsvej i Ringsted Rækkehus i Farum/ Vilhelm Lauritsens Tegnestue Økohus i Kolding/ arkitekterne 3x Nielsen Rækkehuse på Abildsvej i Sorø/ arkitekt m.a.a. Carsten E. Holgård Kirsten Lund-Andersen Landskabsarkitekter MDL og Teknisk Forvaltning Adresse: Teknisk Forvaltning, Rønnedevej 9, 4100 Ringsted Telefon: / fax E- mail adresse: Hjemmeside: 23

24 Kvalitetsprogrammet af Ringsted Kommune er i samarbejde udarbejdet med Landskabsarkitekter Kirsten Lund-Andersen Yderligere information MDL. kan fås hos: Ringsted Teknisk Forvaltning Kommune Rønnedevej 4100 Ringsted 9 Revideret maj 2005

for en ny bydel ved Ringsted Kaserne

for en ny bydel ved Ringsted Kaserne for en ny bydel ved Ringsted Kaserne met beskriver byrådets mål og intentioner for den nye bydel ved kasernen. Programmet er tænkt som vejledning og inspiration både til kommunen og til private bygherrer

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej SKOVSGÅRSVEJ BRENELSIG Fremlagt fra den 10.11.2004 til den 05.01.2005 Endelig vedtaget den 02.02.2005 Hals Kommune :: 7.25 http://www.halskom.dk/dk/planer_visioner/find_planen/lokalplaner/725.htm?mode=...

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER RENOVERING AF GÅRDHUSENE ALBERTSLUND VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER Lar / vision Lokal afledning af regnvand En metode til at håndtere overfladevand fra bygninger, pladser og veje Hvordan kan det gøres

Læs mere

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig -

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - LÆRKEPARKEN - Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - Spørgsmål Lærkeparken i dag ca. 11.000 m2 uudnyttet

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

Uderum for alle og til alle

Uderum for alle og til alle Uderum for alle og til alle Udearealer skal have forskellige rum Udearealerne skal (ligesom vi gør i vores boliger) indrettes i forskellige rum alt efter vores behov for ophold, aktivitet og opbevaring.

Læs mere

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk.

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk. Syrengården inspireret af Henning Larsen Architects 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk Kom tæt på boligerne med de markante karnapper De eksklusive boliger fremstår lyse

Læs mere

Lokalplan nr. 210. Forslag. Boliger ved Baretten Øst i Parkbyen Ringsted Kaserne

Lokalplan nr. 210. Forslag. Boliger ved Baretten Øst i Parkbyen Ringsted Kaserne Lokalplan nr. 210 Forslag Boliger ved Baretten Øst i Parkbyen Ringsted Kaserne maj 2007 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks.

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300 S Ø N D E R G Å R D VEJ- OG STIKATALOG Boligvej Boligvænge Boligvænge Boligvej Boligvej med plads mål 1:300 1 HAVEBOLIGOMRÅDET mellem Søndergårds Allé og søen SØNDERGÅRDS ALLE (fordelingsvej) Sydvest for

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej

LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer.

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer. Lokalplan nr. 14.2. For et boligområde i Uvelse (Lystrupgård) REDEGØRELSE Lokalplanens formål: Det er lokalplanens formål i overensstemmelse med kommuneplanen at fastlægge retningslinier for en bebyggelsesog

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen. Diagrammet illustrere principiel forskydningen af jordmængder.

Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen. Diagrammet illustrere principiel forskydningen af jordmængder. HOVEDGREB Arkitektur og landskab 11 Da terrænets naturlige plateau er mindre end anlæggets areal er der behov for en tilpasning til terrænet. Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen.

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Indledning. Arkitektonisk udtryk

Indledning. Arkitektonisk udtryk Uglegårdsskolen Uglehuset - Nyt indskolingshus PROJEKTFORSLAG Indledning Arkitektonisk udtryk Nærværende projektforslag for Uglehuset er en viderebearbejdning og detaljering af konkurrenceprojektet fra

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

at anvise mulighed for parkering af affaldscontainer samt af vare-, lastbiler og lignende på en afskærmet plads

at anvise mulighed for parkering af affaldscontainer samt af vare-, lastbiler og lignende på en afskærmet plads GUNDSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6.03 Boligområde med fritliggende enfamilieshuse nord for St. Valby, mellem St. Valby Vej og Maglemose å. I henhold til kommuneplanloven (lovbekendtgørelse nr. 734 af 2 december

Læs mere

Landskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd

Landskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Landskaberne jordbrug, natur og rekreation Tankefuld-projektet onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Tankefuld er ved at være på plads - Kommuneplan 2009-2021 - Lokalplan 540, febr. 2011 - De første

Læs mere

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010 ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring.

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring. FORSLAG FÆLLES GÅRDhave Masnedøgadekarréen Masnedøgade 1-9, Jagtvej 207-209, Drejøgade 2-10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Græsslåningselementer

Græsslåningselementer Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 5 Græsslåningselementer Græsslåning omfatter følgende elementer: Element Langs kørebanen Brugsplæne Naturgræs Fælledgræs Overdrev Strandeng Græsarmering Oversigter

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune.

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune. IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE Projekt IrmaByen Projektnummer 3631400077 Emne Til Fra Vejprojekt Interne veje Rødovre Kommune Rikke Høy Eskedal Udgivet 06-01-2016 Revideret 09-02-2016 I

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Overordnet disponering af området: Området deles i seks kvarterer af øst-vestgående veje/stier. Hver af de seks kvarterer indeholder modsætningspar

Læs mere

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 KU LIFE DISPOSITIONSFORSLAG Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 Vision Hele område 3 ses som én stor sammenhængende græsfl ade, hvori der ligger spredte bygninger. Overlap/forgreninger fra

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Fra kaserne til boligområde

Fra kaserne til boligområde Fra kaserne til boligområde - en artikel fra Byggeri 9-2009 Fra kaserne til boligområde Slottet, der tidligere har rummet kasernens administration, accentuerer lejrens akse. Nyfortolkning af kasernebygninger:

Læs mere

NYT PLEJEBOLIGCENTER RUDE HAVVEJ, ODDER

NYT PLEJEBOLIGCENTER RUDE HAVVEJ, ODDER NYT PLEJEBOLIGCENTER RUDE HAVVEJ, ODDER Byg ikke boliger beregnet til svage, ulykkelige menneskers udgrænsede, elendige overlevelse; byg for mennesker der har sans for og overskud til skønhed. Nogle af

Læs mere

Charlottenlund bydelscenter

Charlottenlund bydelscenter Borgermøde i rådhushallen om forskønnelse af Charlottenlund bydelscenter Dato: 26. marts 2014 Mødet var det andet offentlige borgermøde om forskønnelsesprojektet. Ca. 60 borgere deltog i mødet. Borgmester

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Deklaration. 2. Området udgør en del af Borupgårds jorder matr. nr. l a Borupgård samt alle parceller, der udstykkes fra det.

Deklaration. 2. Området udgør en del af Borupgårds jorder matr. nr. l a Borupgård samt alle parceller, der udstykkes fra det. Matr. nr.: la Borupgård Egebæksvang sogn Anmelder: Tikøb Sogneråd Espergærde Deklaration Tikøb kommune pålægger herved de kommunen tilhørende parceller nr. 2-243 af matr. nr. la Borupgård følgende servitutter,

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Lokalplan Sofielund Tankefuld-projektet. - tirsdag den 12. oktober 2010

Lokalplan Sofielund Tankefuld-projektet. - tirsdag den 12. oktober 2010 Lokalplan Sofielund Tankefuld-projektet - tirsdag den 12. oktober 2010 Tankefuld er på plads - Kommuneplan 2009-2021 - lokalplan 540 Sofielund, Tankefuld Nord - Tidsplan Forslag UKP 28. sept. 2010 Byråd

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

BOLIGBEBYGGELSE VED BADEVEJ I HELSINGØR ILLUSTRATIONSMAPPE DATO: 24.06.2013

BOLIGBEBYGGELSE VED BADEVEJ I HELSINGØR ILLUSTRATIONSMAPPE DATO: 24.06.2013 BOLIGBEBYGGELSE VED BADEVEJ I HELSINGØR ILLUSTRATIONSMAPPE DATO: 24.06.2013 EKSISTERENDE FORHOLD VISIONSPLAN - 1:1000 Visionsplan for den samlede Karre. BADEVEJ Planen illustrerer et fremtidigt attraktivt

Læs mere

Lokalplan 0611-22 2001-04-23 Redegørelse Foto 1 Lokalplanområdet set mod syd langs hegn mod eksisterende idrætsplads Eksisterende forhold Landskabet omkring Almind er et typisk østjysk morænelandskab.

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Lokalplan nr. 284 12. november 1999 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Ændringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommen ifølge Planlovens 18 kun

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Indsigelser og bemærkninger

Indsigelser og bemærkninger 1 Birte Schultz- Lorentzen, Hegnsvej 185, 2850 Nærum. Birte Schultz-Lorentzen fremfører, at det er upraktisk og forældet at foreskrive i 7.3, at der skal anvendes trækarme og rammer, ligesom den oprindelige

Læs mere

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE LOKALPLAN nr.37 område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE RINGE KOMMUNE RINGE KOMMUNE.. LOKALPLAN NR. 37 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokaiplanens redegørel ser Beskrivelse af lokalpianens indhold Bilag A Lokalpianens

Læs mere

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194

Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194 Bilag 5 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194 Borgerrepræsentationen har XX. YYY 2015 truffet byfornyelsesbeslutning om indretning

Læs mere

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring Byggeri og anlæg på Klitten anbefalinger til bevaring og forbedring 1 Grundens indretning Områdets naturpræg bevares ved at vælge elementer med mindst mulig villapræg og ved at minimere belægningerne,

Læs mere

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 BESKRIVELSE Den nye bebyggelse opføres meget centralt i Solrød Strand, på en grund der indtil nu har været brugt til en børneinstitution.

Læs mere

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk Kongevejen 21 Oplæg til forhøring Dato: 08.09.2014 Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANOMRÅDET - MATR.NR. 7O, 7X OG 7GO S. 3 LOKALPLANOMRÅDET OG NÆROMRÅDET

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

L OKALPLAN ET BOLIG -, CENTER - OG VÆRKSTEDSOMRADE. for VED NYRAD BYCENTER. (Lokalplan nr. B-102.2 i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1984

L OKALPLAN ET BOLIG -, CENTER - OG VÆRKSTEDSOMRADE. for VED NYRAD BYCENTER. (Lokalplan nr. B-102.2 i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1984 L OKALPLAN for ET BOLIG -, CENTER - OG VÆRKSTEDSOMRADE VED NYRAD BYCENTER (Lokalplan nr. B-102.2 i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1984 DELVIST AFLYST Pris 20.00 kr. AFLYSNING Lokalplan nr. B - 102.2,

Læs mere

STOP 37 Rønnede. København E47 E55 E47 E55. Næstved. Rønnede. Rødby. A R K I T E K T F I R M A A R N E M E L D G A A R D & Co Aps

STOP 37 Rønnede. København E47 E55 E47 E55. Næstved. Rønnede. Rødby. A R K I T E K T F I R M A A R N E M E L D G A A R D & Co Aps København E47 E47 E55 E55 Næstved Ny Næstvedvej Rønnede Rødby Drive-in Restauranter Tankstation Hotel Pylonskilt Mod Rønnede Golfbane Borupvej Ny Næstvedvej Mod Næstved Restaurant 3 STOP 37 Rønnede Opholdsareal

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE

TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE TUSINDFRYD - AFD. 62 GØDVAD ENGE Boligerne i Gødvad Enge, i Silkeborg, indgår i en ny bydel i vandbalance. Det har for Arbejdernes Byggeforening været

Læs mere

Trygheds vandringer. - vejledning til tryggere boligområder

Trygheds vandringer. - vejledning til tryggere boligområder Trygheds vandringer - vejledning til tryggere boligområder 2 Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Fotos: Michael Daugaard Michael Varming Karsten Nielsen

Læs mere

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan Vaarst Vaarst... 1 Illustrationsplan... 2 Rammeområder... 3 B1, Vaarst... 5 B2, Vaarst... 7 H1, Vaarst... 9 H2, Vaarst... 11 H3, Vaarst... 13 O1, Vaarst... 15 O2, Vaarst... 17 R1, Vaarst... 19 R2, Vaarst...

Læs mere

Indsiger Indhold Planafdelingens bemærkninger Forslag til ændringer i planen 30 beboere (16 husstande) på Rynkebyvej og Rynkeby Møllevej

Indsiger Indhold Planafdelingens bemærkninger Forslag til ændringer i planen 30 beboere (16 husstande) på Rynkebyvej og Rynkeby Møllevej Indsigelse til forslag til lokalplan nr. 2007-7, samt kommuneplantillæg nr. 12 for et boligområde ved Hestehavevej i Ringe Høringsperiode: 16. okt. 11. december 2007 Der er kommet 4 indsigelser/bemærkninger

Læs mere

Parker og Rejs anlæg til cykler

Parker og Rejs anlæg til cykler Parker og Rejs anlæg til cykler Arkitekt Lise Kærn, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Afdelingsleder Eyvind Lindboe, Glostrup Kommune Indledning Hovedstadens Udviklingsråd lancerede i sommeren 2001 sin

Læs mere

HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75

HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 BILAG 3 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Vejlegadekarréen HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens

Læs mere

Blå-grøn plan, Falstervej Middelfart kommune. 2. november 2015

Blå-grøn plan, Falstervej Middelfart kommune. 2. november 2015 Blå-grøn plan, Falstervej Middelfart kommune 2. november 2015 Tid til fordybelse Sti, sø, busketter, ophold og leg Sport og aktiviteter Wadi, sti til gåture/hundeluftning og sportsudstyr Grøn kile Grøft,

Læs mere