Landskabskarakteren De udstrakte flade og lave marine forlandsområder i Ørsted Kær er karaktergivende for området.
|
|
- Helle Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Karakterområde 8 Ørsted landbrugslandskab Ørsted Kær set fra Aldershvilevej. I baggrunden anes den skovbevoksede indlandssande Bakkerne. Beliggenhed og afgrænsning Området udgør den centrale og sydlige del af Rougsø. Mod vest afgrænses området af Stenalt herregårdslandskab og Voer og Hollandsbjerg fjordlandskab, mod nord og nordøst af henholdsvis Tørslev og Holbæk storlandbrug og Hevring kystlandskab, mod sydøst af Hevring Å landbrugslandskab og Allingåbro og Auning stationsbymiljøer. Landskabskarakteren De udstrakte flade og lave marine forlandsområder i Ørsted Kær er karaktergivende for området. Ørsted har sin oprindelse i middelalderen mens kærområderne først har fået deres nuværende karakter i efterkrigstiden.
2 Karakterområde 8 Ørsted landbrugslandskab. Hovedelementer i den historiske landskabskarakter: 1. Ældre landbrug Bode (ejerlavet) Allestrup (ejerlavet) 2. Det udparcellerede landskab husmandskoloni Ørsted Mark ( husmandskoloni Hevringholm Bode Holme (landvinding) Flodeng (landvinding) Hevring Kær (landvinding) Rougsøvej Ørsted Kær (landvinding) Ørsted Kær (landvinding) Østereng Ørsted Kær (landvinding) Østerengsgrøft Ørsted Kær (landvinding) 3. Skov Tangkær (Stenalt Skov) Bakkerne 4. Købstad 5. Landsby Bode Lille Sjørup Allestrup 6. Kystanlæg 7. Befæstningsanlæg 8. Råstofudvinding 9. Industrielt anlæg 10. Rekreativt anlæg Motorbane m.v. i Ørsted Kær 11. Energianlæg 12. Infrastruktur
3 Naturgrundlag Karakterområde 8 Ørsted landbrugslandskab omfattede større eller mindre dele af disse naturgeografiske områder: Område 1 Rørskoven marint forland Område 6 Ørsted Mark morænelandskab Område 7 Tørslev Dal morænelandskab Område 8 Bakkerne klitområde Område 9 Stenalt Mark morænelandskab Område 11 Ørsted Kær marint forland Samt mindre dele af Område 19 Sorvad morænelandskab og Område 21 Vivild morænelandskab. Landskabsdannelse (geomorfologi) Rørskoven marint forland er et rørskovsbevokset bælte langs Grund Fjord og Randers Fjord der strækker sig fra kommunegrænsen ved Engbakkerne vest for Grund til afslutningen af inddigningen af Hollandsbjerg Holme. På nordsiden af Grund Fjord er rørskovsbæltet m bredt. Ørsted Mark morænelandskab, der udgør den nordøstlige del af et større sammenhængende morænelandskab i den centrale del af Rougsø, består af yngre moræneaflejringer. I den sydøstlige del af området har et ophold i isens tilbagetrækning ved afslutningen af sidste istid skabt en langstrakt randmoræne, der strækker sig fra Estruplund Skov i nord til Ørsted Mark i syd. Randmorænens højeste punkt er Stenbakke på 44 m. Området er gennemgående storbakket. Mod syd falder landskabet ned mod Ørsted Kær. Tørslev Dal morænelandskab, der ligger i den centrale del af et større sammenhængende morænelandskab, består af yngre moræneaflejringer. Der er formodentlig tale om aflejringer af smeltevandssand fra en mindre isrand, der har stået øst for området og som har haft en nordvestlig-sydøstlig retning. Bortset fra Tørslev Dal, der er en dyb vandløbsdal, er området forholdsvis fladt og domineret af lave bløde bakker. Bakkerne klitområde. Klitdannelsen i Bakkerne klitområde skyldes vindes erodering og aflejring i et sandet område. Muligvis er der tale om materiale fra smeltevandsaflejringer i Alling Ådal der af (vesten) vinden er ført mod nordøst og aflejret i læområdet under moræneskrænten på sydkanten af Ørsted Mark. Stenalt Mark morænelandskab Området, der udgør den sydlige, vestlige og nordlige del af et større sammenhængende morænelandskab i den centrale del af Rougsø, består af yngre moræneaflejringer. Området er gennemgående bølget med højder på op til m. Ørsted Kær marint forland består af hævet marint forland, der er et resultat af den landhævning, som har stået på, siden isens tryk på landmasserne forsvandt efter sidste istid. Landhævningen omkring Randers Fjord og på Djursland anslås til at være omkring 3-4 meter. Terræn Rørskoven marint forland er fladt. Ørsted Mark morænelandskab er gennemgående storbakket. Tørslev Dal morænelandskab er fladt og domineret af lave bløde bakker. Bakkerne klitområde er småbakket med højder på op til 15 m. Stenalt Mark morænelandskab er gennemgående bølget. Ørsted Kær marint forland er fladt. Vandelementer I Rørskoven marint forland munder Alling Å og Gudenåen munder ud i henholdsvis Grund Fjord og Randers Fjord. Ørsted Mark morænelandskab Ingerslev Å og Langvad bæk samt et par mindre vandløb i området udgør et lille men markant vandløbssystem med udløb i havet ved Ingerslev Bro. I den østlige del af Tørslev Dal morænelandskab gennemskæres området af Langvad Bæk. Der er ingen vendelementer i Bakkerne klitområde. Stenalt Mark morænelandskab rummer et par mindre vandløb.
4 Mere kompliceret er Ørsted Kær marint forland der mod øst gennemskæres området af Hevring Å samt et system af kanaler og afvandingsgrøfter, bl.a. Østerengs Grøft vest for Hevring Å og Sorteå øst for denne. De nævnte vandløb og kanaler i denne del af området samles i Hevring Å og løber mod Kattegat. Midt ned gennem den centrale del af Område 11 løber Hejbæk der opsamler vand fra et omfattende system af åbne drængrøfter i Ørsted Kær og Flodenge samt fra engene nord for Vejlby og Klejbo. Ved hovedvejen umiddelbart vest for Allingåbro pumpes vandet fra afvandingssystemet op i Alling Å, der her løber ud i Grund Fjord. Afvandingen af området vest for Bode (Heden) sker ligeledes gennem et system af kanaler og afvandingsgrøfter. Vandet fra dette system pumpes op i kanalen omkring Hollandsbjerg Holme og videre ud i Grund Fjord/Randers Fjord. Den sidste del af Område 11 vest for herregården Stenalt afvandes gennem Stenalt Møllebæk. Vandet pumpes herfra ud i Randers Fjord. Pumpestationen i Hevring Kær. Arealanvendelse Bevoksningsstruktur Skovområderne udgør en meget beskeden del af Karakterområde 8 Ørsted landbrugslandskab. Der er tale om to mindre områder; dels skovområdet øst for Stenalt Skov og dels skovområdet på indsanden Bakkerne. Dyrkningsform Landbrugsarealerne i området dyrkes intensivt. Det gælder også for kærområderne i Købeenge, Flodeng, Ørsted Kær og Hevring Kær. Bebyggelsesstruktur Karakterområdet er domineret af hovedbyen Ørsted, der i middelalderen har haft visse købstadsprivilegier og som langt op i historien har været områdets hovedby. Ørsted kendes fra midten af 1300-tallet som Ørstedtt. Allerede i middelalderen har det været en ganske betydelig by som muligvis har haft købstadsprivilegier om ikke købstadsstatus. I hvert fald har der været en betydelig handel i byen siden købmænd i Randers følte sig kaldet til at klagede til kongen over handlen i Ørsted. Formodningen
5 om, at Ørsted skulle have haft en central placering som handelscenter i Rougsøområdet tilbage i tiden skyldes også fund man har gjort, som tyder på, at man tidligere har kunnet sejle til Ørsted. I Chr. V. s Matrikel fra 1688 er antallet af gårde i landsbyen opgjort til 37 og antallet af huse med jord til 10 og uden jord til 34. Det er i sig selv tal, som indikerer, at der ikke var tale om nogen almindelig landsby. Ørsted var udsat for omfattende brande i 1696 henholdsvis Det var før udskiftningen, og det var således ikke muligt at tænke i udflytning af gårde og huse, som man ofte har set det i brandhærgede landsbyer efter udskiftningen. Man må formode, at byen i store træk er blevet genopbygget som den så ud før branden med tætliggende gårde og huse, men det er også muligt, at bebyggelsen af landsbyens forte har fundet sted i forlængelse af en af brandene. Frits Hastrup har bestemt Ørsted som en forteklyngeby. Forteklyngebyen er en udvikling af fortelandsbyen. I den oprindelige fortelandsby ligger gårde i en krans omkring landsbyens forte, hvis størrelse til en vis grad vil være bestemt af antallet af gårde i landsbyen. For Ørsteds, der tilbage i tiden har været en anseelig landsby, har det formodentlig betydet, at det centrale område af byen mellem Rougsøvej, Storegade, Peitergyde og Lillegade har udgjort landsbyens forte. Med tiden er forten blevet bygget til dels med gårde og dels med huse. Det er denne tilbygning, især med gårde, der gør landsbyen til en forteklyngeby. Hvornår denne tilbygning af forten har fundet sted, er gætværk, men det er formodentlig senere i historien al den stund, at det meget regelrette system af gyder (Tolbodgyde, Rosengyde, Kirkegade og Peitergyde) ikke har karakter af noget selvgroed men forekommer planlagt i et eller andet omfang. Kirkeladen og i baggrunden Ørsted kirke. Ørsted blev stjerneudskiftet i 1789, 1793 og Udskiftningsmønstret står stadig tydeligt at læse i landskabet omkring Ørsted, men billedet snyder for med ganske få undtagelse dyrkes jorderne omkring Ørsted ikke inde fra byen, men fra omliggende landbrug. I midten af 1800-tallet er landbruget stadig til stede og aktivt i Ørsted, hvad man blandt andet kan læse ud af de mange og tætliggende markveje, der stråler ud fra især den nordlige del af byen. Byen er dog også i høj grad præget af de mange håndværkere og den fremtidige status som destriktsby med blandt andet sygehus. I den første udgave af
6 Trap fra nævnes således, at byen både har hospital, bolig for distriktslægen og apotek vel at mærke adskillige år før Ørsted Amtssygehus opføres i Det tidlige sygehus eller hospital var dog en ganske beskeden institution drevet af en ung læge, som lejede sig ind i et par stuer i byen, men senere voksede det. Omkring 1900 var byen vokset til en købstadslignende Landsby som det hedder i 3. udgave af Trap ( ). Der er kommet missionshus til i 1899, teknisk skole i 1881, tinghus og politistation, dyrlægebolig, mindre industrier som farveri og bryggeri samt et andelsmejeri. Hertil diverse butikker. I de følgende år fik byen desuden en sparekasse og blev hjemsted for Gerlev-Onsild Herreders Folkeblad. I mellemkrigstiden fik byen blandt andet en biograf, som stadig er i drift. Biografen i Ørsted Befolkningsmæssigt synes Ørsted at have vokset op gennem det 20. århundrede (1930: 971 indbyggere, 1955: 1006 indbyggere, 1960: 1031 indbyggere). I sidste halvdel af det 20. århundrede har væksten endda været meget udtalt. I dag bor der ca indbyggere i Ørsted. Kirken, der har hørt under herregården Stenalt, er oprindelig romansk. Kirken er ikke mindst kendt for de fine stenarbejder af mester Horder. Desuden findes en middelalderlig kirkelade (fredet) nordvest for kirken. Landsbyen Bode kendes fra en omtale i 1408, hvor navnet skrives Bodhæ. I Chr. V. s Matrikel fra 1688 er antallet af gårde i landsbyen opgjort til 11 og antallet af huse med jord til 1 og huse uden jord til 3. Godt tre hundrede år senere er det næsten et identisk billede der tegner sig for Bode! Antallet af gårde er reduceret med nogle stykker i den mellemliggende periode og der er kommet et par huse mere til, men byens udstrækning, vejforløbene og gårde og huses placering er stort set uændret i hvert fald siden udskiftningen. De aktive gårde som der er et par stykker af er naturligvis moderniseret, men de smalle gyder, som man finder mellem flere af gårdene i byens vestende peger tilbage på en struktur fra tiden før udskiftningen. Bygningshistorisk er gården Bodevej 11 også i en klasse for sig selv. Gården er fra 1727 et langt, smalt længehus med beboelse i østenden og stald eller lade i vestenden og tilsyneladende
7 bevaret, hvad de grundlæggende træk angår. Gården trænger til en kærlig hånd, men er som udgangspunkt yderst bevaringsværdig. Landsbyen Allestrup er karakteriseret som en slynget vejby af Fritz Hastrup i dennes Danske landsbytyper. Omtales i 1361 som Allistorp. Som den anden mindre landsby i sognet, Tøjstrup, er Allestrup en udflytter- eller torp- by (formodentlig fra Vejlby). I Chr. V. s Matrikel fra 1688 er antallet af gårde opgjort til 5 samt et hus med jord. På de minorerede sognekort, der viser situationen omkring udskiftningen, ligger byens 5 gårde i en tæt og kompakt gruppe. Nord for byen ligger den større gård Julianelund, hvor der i slutningen af 1800-tallet har været et teglværk. Julianelund hed tidligere Kærgård og har hørt under flere af omegnens godser blandt andet Hevringholm og Løvenholm. Gårdmønstret er meget, meget intakt og bevidner en stor kontinuitet over mere end 300 år. Byens gårde ligger, hvor de altid har ligget, og der er kun kommet et par huse til i nyere tid. Ad Allestrupvej nord for byen har man haft adgang til engene mod nord via en bred fædrift, som måske stadig lader sig spore nord for Nordkystvejen? Byens smedje har ligget nord for landsbyen ved Allestrupvej (fædriften). Landsbyen har ikke været stor nok til egen skole eller købmandshandel. Der er kun bevaret en mindre del af ejerlavsdiget. Velbevaret udskiftningsmønster og ikke mindst velbevaret lille gårdlandsby. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Ørsted kirke med præstegård og kirkelade udgør en velbevaret kulturhistorisk helhed. Desuden er bebyggelsesmønstret i den centrale del af byen samt omkring sygehuset interessant fordi det afspejler forskellige vigtige perioder i byens historie. Interessant er også de to landsbyer Bode og Allestrup der i kraft af en velbevaret struktur, der peger tilbage til tiden omkring udskiftningen og for så vidt også tiden før udskiftningen, afspejler landsbrugshistorien. Tekniske anlæg På Ørsted Mark og i Ørsted Kær er der opført mindre vindmølleparker. Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold Engene, der strækker sig fra Grund Fjord til Hevringholm Strand, er meget karaktergivende for landskabet. Ørsted Kær og Hevring Kær udgør et markant landskabsstrøg uden nævnevædig bebyggelse eller tekniske anlæg (dog bortset fra vindmøllerne i Ørsted Kær). Oplevelsesrige delområder og delelementer Fjordengene ved Bode og engområderne i Ørsted Kær og Hevring Kær udgør markante oplevelsesrige delområder.
En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.
Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden
Læs mereLandskabskarakteren De inddæmmede fjordenge, det bølgende moræneplateau og de markante litorinakystskrænter er karaktergivende for området.
Karakterområde 5 Voer og Hollandsbjerg fjordlandskab Landsbyen Kares ældste gård populært kaldet den kloge mands hus. Kare er stadig domineret af de tætliggende gamle gårde. Beliggenhed og afgrænsning
Læs mereLandskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.
Karakterområde 17 Ørum landbrugslandskab Gammelmølle i Ørum ådal. Beliggenhed og afgrænsning Ørum landbrugslandskab ligger nord for Kolindsund. Mod vest afgrænses området af Ramten hede- og moselandskab,
Læs mereKarakterområdet er præget af det store militære øvelsesområde på Hevring Hede. Her kysten ved Hevringholm Strand, hvor øvelsesterrænet begynder.
Karakterområde 7 Hevring kystlandskab Karakterområdet er præget af det store militære øvelsesområde på Hevring Hede. Her kysten ved Hevringholm Strand, hvor øvelsesterrænet begynder. Beliggenhed og afgrænsning
Læs mereLandskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab
Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Delområde 8.1 Ørsted Kær Delområde 8.2 Morænelandskabet omkring Ørsted By Besigtigelse foretaget den 22. juni 2012 af Kirsten Bjerg, Søren Kepp Knudsen
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.
Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Voldby landbrugslandskab ligger på nordspidsen af Djursland umiddelbart nord for Grenaa.
Karakterområde 22 Voldby landbrugslandskab Detalje fra prædikestolen i Voldby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Voldby landbrugslandskab ligger på nordspidsen af Djursland umiddelbart nord for Grenaa.
Læs mereLandskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.
Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.
Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Hevring Å landbrugslandskab ligger på Norddjursland mellem Kattegat og Løvenholmskovene.
Karakterområde 11 Hevring Ådal landbrugslandskab Herregården Sorvad, beliggende hvor Hevring Ådal løber ud i Hevring Kær, syner ikke af meget i dag og kunne godt tages for en stor gård. Den flot svungne
Læs mereLandskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.
Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af
Læs mereLandskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området.
Karakterområde 27 Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø Krydset Århusvej/Stationsgade i Trustrup. Stationsbyens tidligste vækst fandt sted langs de to parallelgader Stationsgade og Skolegade. Beliggenhed
Læs mereDen velholdte og smukke præstegård i Gjerrild. Den ældste del af byen ligger omkring forten, med Gjerrild kirke smukt og markant beliggende.
Karakterområde 20 Gjerrild landbrugslandskab Den velholdte og smukke præstegård i Gjerrild. Den ældste del af byen ligger omkring forten, med Gjerrild kirke smukt og markant beliggende. Beliggenhed og
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Emmedsbo skovlandskab ligger på Djurslands nordspids.
Karakterområde 19 Emmedsbo skovlandskab Det lange og næsten ubrudte dige der tidligere afgrænsede Sostrups jorder mod vest kaldes i folkemunde Hovdiget. Diget løber på det meste af strækningen gennem skov.
Læs mereKarakterområde 21 Veggerslev ådal landbrugslandskab
Karakterområde 21 Veggerslev ådal landbrugslandskab Den fredede Rimsø præstegård i Rimsø. Træer som disse ved hoveddøren kaldes værnetræer. Værnetræer, der ofte var linde- eller asketræer, blev plantet
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Bønnerup Strand ligger ved Treå Mølle Bugt mellem Skærbækhest og Stavnshoved Rev.
Karakterområde 18 Bønnerup Strand kystlandskab Nordkystens største og eneste fiskerihavn. På trods af vindmøller, ferieboliger og fritidssejlere er man ikke i tvivl om, at Bønnerup Havn først og fremmest
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereSøgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Stenvad hede- og moselandskab ligger på Norddjursland som et bælte mellem Hevring Ådal i vest og Veggerslev Ådal i øst.
Karakterområde 13 Stenvad hede- og moselandskab Moseområderne på Norddjursland leverer stadig spagnum til landets rhododendronbede, men tidligere, især under de to verdenskrige, var det tørveproduktionen,
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereVisualiseringer - vindmølleområder
Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mere5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab
UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereOmråde 8 Lammefjorden
Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Herregården Mejlgård ligger i et stort kystnært skovområde mellem Fjellerup Strand og Bønnerup Strand.
Karakterområde 16 Mejlgård herregårdslandskab Nyere avlsbygninger ved Mejlgård Slot. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Mejlgård ligger i et stort kystnært skovområde mellem Fjellerup Strand og Bønnerup
Læs mereKortbilag 8 Randers Fjord.
Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereOmråde 33 Elverdams Å
Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereMosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Søgaards Mark Kværs Løkke Tørsbøl Gejl Å Nøglekarakter Området er kendetegnet ved at være sammensat af flere værdifulde naturtyper, eng, mose, sø, skov, hede, overdrev, vandløb samt brakarealer og dyrkede
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs mereKøbenhavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008
university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets
Læs mereVallø Skov- og Herregårdslandskab
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse De store skovområder og enkelte store marker giver sammen med de gamle alléer et karakteristisk område. Der er få bygninger som alle indgår i bygningskomplekset omkring
Læs mereOmråde 9 Svinninge Vejle
Område 9 Svinninge Vejle Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Læs mereKuperet skovnært landskab
Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mere9 Sørup herregårdslandskab
151 9 Sørup herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Herregårdslandskab på moræneleraflejringer med store bløde bakker, intensivt landbrug, herregårdslandskab. Herregården ligger skjult bag gamle træer
Læs mereOmråde 26 Undløse Nord
Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mere8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst
LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt
Læs mereLandskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt
Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til
Læs mereRumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder
Læs mereLANDSKABSKARAKTERANALYSE
LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - VENØ BUGT KYSTLANDSKAB INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mere7 Giesegård herregårdslandskab
7 Giesegård herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Herregårdslandskab med moræneleraflejringer, intensivt landbrug og markante skovområder. Området er præget af store markflader, skovbryn og sparsom
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereVester Skerninge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29
Vester Skerninge Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29 Registreringspunktet, åbne markflader afgrænset af lange lige hegn i området syd for Vester Skerninge, vest for Sønder
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Isgård Emne: Hovedgård Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Isgård Hovedgården Isgård ligger i
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs mere1 Teestrup issølandskab med morænebakker
LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt
Læs mereVURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD
VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG
Læs mereVallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det dyrkede landskab er blødt bakket. Dødishullerne træder tydeligt frem fordi de ligger udyrkede hen og lejlighedsvist fyldes nogle af dem med vand. Gårde og huse er
Læs mereLandskabsanalyse 2011
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Den flade moræne er inddelt i store rektangulære markstykker adskilt af levende, klippede hegn på jorddiger. I hegnene står enkelte gamle træer som overstandere og rager
Læs mereLandskabskarakterområde 5, Jordbrugslandskab i fladt til let bølget terræn omkring Ullemarke
Landskabskarakterområde 5, Jordbrugslandskab i fladt til let bølget terræn omkring Ullemarke Foto 1: Storskala jordbrugslandskab nord for Keldby. Foto 2: Varieret middel- til storskala jordbrugslandskab
Læs mereLandskabskaraktermetoden
Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling
Læs mereHøjstrup Kystnære Landskab
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Den flade til bølgende moræne ligger ud til kysten. To små ådale løber ned mod havet i syd. I en lille tunneldal ligger Lund, en lille landsby/fiskerby, og putter sig.
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Dejret Emne: Landsby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Dejret Dejret ligger højt i et frugtbart
Læs mereFosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning
Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet
Læs mereNielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed
Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mere4 Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab
UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 4 Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Storbakket skovklædt landskab med herregårdspræg og koncentration af talrige
Læs mereMorsø Kommune
LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse En lille ø, hvor terrænet skråner jævnt ud mod kysterne fra en central akse, langs hvilken øens smågårde ligger som perler på en snor. Fra denne akse strækker fragmenteret
Læs mereKystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.
Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod
Læs mereLandskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013
Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder
Læs mereOVERBLIK over Landskabskaraktermetoden
OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann - vne@life.ku.dk Indhold Baggrund for LKM lidt historik Metoden og dens 4 faser: Formål og anvendelsesmuligheder Eksempler mest
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstype og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 14 1 Sammenfatning nr.
Læs mereBillede mangler. Egense Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59
Billede mangler Egense Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59 Egense Moræneflade set fra registreringspunktet mod øst. Det kontrasterende delområde Egense Ås set fra nord.
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev
Læs mere1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning
Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning
Læs mere7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab
122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster
Læs mereLandskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn
Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn Foto 1: Udsigt over karakterområdets østlige del fra Gurkebakke. Nøglekarakter Enkelt middel til storskala jordbrugslandskab
Læs mere10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab
178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer
Læs mereKLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 3: Skematisk oversigt over potentielle risikoområder UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER
KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 3: Skematisk oversigt over potentielle risikoområder UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Lokalitet Anvendelse Kilde til oversvømmelse oversvøm (%) 2012/2112 Risikoområde 1 Grenaa
Læs mereOmråde 1 Dragerup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 1 Dragerup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereOmråde 21 Skamstrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 21 Skamstrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereNotat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1
Notat Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 18-02-2014 Sagsnummer.: 09.17.18-P19-3-13 Version nr.: 1 Hanne og Søren Brems driver en kvægproduktion på Sinebjergvej
Læs mereFaaborg Kommune. Horne Sommerland.
Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland
Læs mere3 Jystrup dødis- og landbrugslandskab
55 3 Jystrup dødis- og landbrugslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Delvist småbakket dødislandskab og delvist bølget morænelandskab med landbrugsdrift, et par landsbyer, spredt bebyggelse og gennemskåret
Læs mereTryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Området udgøres af en langstrakt dal med flad bund og dyrkede dalsider. Vandet snor sig igennem området som det centrale landskabselement både i åen og som vilkår for
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen ERSLEV KÆR
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen ERSLEV KÆR Erslev Kær Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Erslev Kær strækker sig fra Dragstrup Vig i
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Særligt karakteristisk for karakterområdet umiddelbart sydvest for Hillerød by, er det bølgede, dyrkede
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs mereMøborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199
Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mere