# Kvalitet og nærvær Foto: Jakob Lerche

Transkript

1 Kulturpolitik # Kvalitet og nærvær Foto: Jakob Lerche

2

3 # Indledning Randers Kommune vedtager en ny kulturpolitik med virkning fra udgangen af Det eksisterende kulturfelts høje kvalitet anerkendes, og der skal fortsat sikres gode vækstvilkår til både institutioner og vækstlag med tilskud, rådgivning og udviklingsbistand. Men den nye kulturpolitik skal beskrive, hvilke områder vi ønsker at arbejde særlig intensivt med i de kommende fire år. Randers er blandt Danmarks største byer med et indbyggertal på lidt over Ca. 2/3 dele af indbyggerne bor i eller lige omkring byen Randers. Vi er en geografisk ret stor kommune på 750 km2 og har derfor store landområder og en del mindre bysamfund, som danner fællesskab efter kommunalreformen i En velfungerende kulturpolitik skal naturligvis tilgodese en samlet kommune. De professionelle kulturinstitutioner udgør en stor og væsentlig del af kulturfeltet i Randers kommune. De har forpligtelser af national karakter og opnår statslige tilskud. Kulturinstitutionerne skal derfor finde balancen i at tjene flere herrer, mens de på samme tid skal sikre deres egen udvikling. Dette balancearbejde respekterer og anerkender Randers Kommune, og vi søger at nå de bedst mulige løsninger under hensyntagen til de forpligtelser, som fremgår af henholdsvis biblioteksloven, musikloven, teaterloven og museumsloven. Der skal samtidig være plads til et levende vækstlag, der kan udfolde sig udenfor og på tværs af institutionerne. Politikken er derfor blevet til dels med afsæt i de professionelle kulturinstitutioners fremtidsønsker og muligheder, dels via dialog med Kulturelt Samvirke, der er politisk talerør for de kulturaktive i Randers i bred forstand, dels via koordinering med fagforvaltninger/stabe i Randers Kommune. Kultur som begreb er en kompliceret størrelse. Det rummer en dobbelthed, hvor kunst som udtryk udgør den ene del og kultur som fællesskab om livsformer den anden. Kunst og kultur kan give os brændstof, både som individer og fællesskab, til at finde vores identitet i et samfund, hvor omgivelser og vilkår løbende forandres. Så mens kulturen kan ses som et samlingspunkt, hvor fælles demokratiske værdier og gensidig respekt for fællesskabet er nøgleord, så kan kunsten ses som et mere værdifrit og grundforskende fænomen, der i højere grad er forpligtet på den hensynsløse sandhed, som kunstneren Foto: Randers Bibliotek viser. Og dermed sættes de fælles værdier i et nyt lys og måske i en ombrydning. Denne kulturpolitik tager afsæt i dette dobbelte kulturbegreb. 3

4 # Vision Randers kommune er særegen ved at have mange professionelle og stærke kulturinstitutioner og rigt foreningsliv samlet på et geografisk lille område. Det muliggør et kulturtilbud med en unik kombination af kvalitet i indholdet og nærvær i udtrykket. Randers er en dynamisk og forandringsparat kulturby med et stærkt kulturmiljø. Vi vil skabe udvikling med udgangspunkt i kulturfeltet der, hvor kulturen produceres og formidles. Vi forventer, at de professionelle kulturinstitutioner vil være en drivkraft og skabe de optimale rammer for, at kunsten og kulturen kan blomstre. Randers kommunes vækstlag af foreninger, frie projektkulturer og unge bidrager med udfordring og fornyelse i kulturfeltet. Vi vil skabe og formidle kunst og kultur på allerhøjeste niveau udvikle det stærke kulturfelt - indadtil med netværk og samarbejde - udadtil med styrkelse af relationer regionalt, nationalt og internationalt - generelt med fokus på at fortælle omverdenen om det særlige, vi skaber styrke oplevelsen af, at kultur er for alle og er overalt i Randers kommune udnytte faglige ressourcer i et stærkt kulturfelt i udviklingen af skoleområdet optimere rammerne for talentarbejde 4

5 5 Foto: Jakob Lerche

6 # Fem kulturpolitiske fokusområder Kulturhusvision 2020 I Randers har vi en unik bygning, der huser tre af byens store kulturinstitutioner Randers Bibliotek, Museum Østjylland og Randers Kunstmuseum, som opererer i hver deres del af kulturfeltet. Kulturhuset fungerer som kulturelt samlingspunkt, og rigtig mange borgere bruger huset hver dag. Kulturhuset er skabt ud fra idéen om, at borgerne i Randers kommune skal sikres god adgang til kulturelle oplevelser. Og det får vi bl.a. via det udbud, som de tre kulturinstitutioner tilbyder. Men der ligger et betydeligt udviklingsperspektiv i kulturhusets profil, baseret på samarbejde på tværs af institutionerne. Et samarbejde, som udmønter sig i fælles aktiviteter og fælles synlighed til gavn for borgerne i Randers kommune. Det vil vi Kulturhuset skal være et lokalt kraftcenter og et mødested, hvor kulturelle oplevelser, vidensdeling og læring går hånd i hånd. Kulturhusets tre institutioner har påbegyndt formuleringen af Kulturhusvision 2020, som lægger op til en nytænkning af husets samlede servicetilbud. Visionen bygger på idéen om det borgerinddragende og aktivitetsskabende kulturhus, der er åbent i mere end en forstand. Det kræver både, at Kulturhuset nytænkes og et stærkt samarbejde på tværs af husets kulturinstitutioner, så byens kulturhus får fornyet liv og en ny position i borgernes bevidsthed. Sådan gør vi Der skal skabes mulighed for, at publikum kan bevæge sig frit rundt i Kulturhuset uden at tænke over den skarpe opdeling mellem at være indenfor eller udenfor institutionerne, som man oplever i dag. Der skal tilvejebringes ændringer i husets indretning, som gentænker og fornyer de eksisterende rammer med fokus på skabelsen af et socialt rum omkring kulturen. Borgernes behov og mulighed for at opsøge de kulturelle tilbud skal imødekommes gennem udvidede og mere fleksible åbningstider. Kulturhuset skal rumme oplevelser, der både understøtter og udfordrer hinanden på tværs af institutionernes fagområder. Borgerne skal kunne opsøge en palet af viden, læring og kulturelle oplevelser på Kulturhuset og gå derfra med mere i bagagen end forventet. 6

7 7 Foto: Randers Bibliotek

8 Kultur i det offentlige rum Det vil vi Kunst- og kulturoplevelser har traditionelt været noget, man har skullet opsøge som publikum og som borger i den enkelte kulturinstitution. Her præsenteres musikken, litteraturen, scenekunsten osv. i optimale afviklingsrammer med ekspertise inden for lys, lyd, formidling, værtsskab, service osv. Det er for så vidt selve motorrummet i en kulturinstitution, hvorfra fremdrift og acceleration stammer, og det skal der fortsat værnes om. Men i dag er der også en forventning om, at man som borger kan mærke kunsten og kulturen i byens puls. Derfor ønsker vi, at man som borger eller gæst i Randers også møder kunstneriske begivenheder eller blot aftryk af kunst og kultur på sin vej gennem byen. Når man færdes i det offentlige rum, skal det mærkes, at der er et rigt kulturtilbud, både fra kulturinstitutionerne og fra vækstlaget. Og her skal være plads til både underholdende og mere kantede eller skæve arrangementer. Sådan gør vi Der skal udarbejdes en strategi for kultur i det offentlige uderum. Strategien skal bygge på erfaringer fra de aktører, der allerede opererer med kultur i det offentlige rum, f.eks. Randers-Ugen, koncerterne på Skovbakken, gadeteater, ungeaktiviteter, festivaler, parkunderholdning, sommerunderholdning, bevægelsesaktiviteter mv. Der skal nedsættes en strategigruppe, hvor disse erfaringer er repræsenteret. Erfaringerne skal matches med et blik ud i fremtidens tendenser og innovative tilgange. Stadsarkitektens kontor og byplanafdelingen inddrages i strategiarbejdet. Strategien skal sikre en højere grad af formidling, koordinering, optimering af udnyttelsen af de fælles faciliteter og byrum og sikre en jævn fordeling af varierende kulturoplevelser i byen. Strategien skal være udformet og klar til implementering fra maj På baggrund af implementeringen af strategi for kultur i det offentlige rum skal der udarbejdes særskilt information og målrettet kommunikation om de udendørs kulturaktiviteter i Randers kommune fra forår til efterår. Målgruppen for denne information er både Randers egne borgere og gæster udefra. Endelig skal der iværksættes, bl.a. gennem kulturaftalen i Østjysk Vækstbånd frem til 2016, projekter, der bruger det offentlige rum som ramme for aktiviteter blandt unge, for kulturel byudvikling og for formidling af kulturarvsspor i landskabet. 8

9 9 Foto: Bo Amstrup

10 Sammen er vi stærke Det vil vi I 2012 foretog analysevirksomheden Epinion en omdømmeanalyse og en analyse af flyttemønstrene for Randers kommune. En vigtig konklusion var, at kendskabet til vores kulturliv er ringe uden for kommunen, og det skal der ændres på. Kulturfeltet i Randers kommune er præget af en række centrale professionelle institutioner, der opererer inden for hver deres kulturelle fagområde. Derudover er kulturen rigt repræsenteret i vækstlaget og i foreningslivet. Der har været tradition for, at de enkelte aktører har positioneret sig selvstændigt overfor det øvrige kulturfelt både lokalt og nationalt og overfor borgerne i Randers kommune. Men der ligger et formidlingsmæssigt potentiale i at tænke i et samlet kulturfelt, der både står stærkt i borgernes bevidsthed og rækker udover kommunegrænsen. Potentialet ligger i at få forskellige fagområder og praksisformer til at indgå i en konstruktiv dialog med hinanden. Det skal ske med henblik på at udvikle kulturfeltet på tværs af fagområder på baggrund af et organiseret netværk. Sådan gør vi Randers kommune står stærkt med masser at byde på kulturelt. Randers by har en optimal størrelse og sammensætning til at etablere et tværkulturelt netværk og samarbejde til gavn for udviklingen af det samlede kulturfelt. Der skal både fokuseres på udviklingen af et stærkt kulturfelt indadtil i kommunen og på at skabe stærke relationer udadtil til vores omverden både lokalt, nationalt og internationalt. Der skal skabes kreative alliancer og netværk, der overskrider, udfordrer og udvikler både den enkelte institution og det samlede kulturfelt, herunder også de kulturelle foreninger og vækstlag. Der skal skabes målgruppeudveksling mellem de formidlende, de producerende kulturinstitutioner og det kulturelle vækstlag. Det skal gøres ved at tænke i arrangementsunderstøttende aktiviteter, der breder den kulturelle oplevelse ud over flere fagområder og udtryksformer. De kulturelle foreninger og vækstlag har en særskilt rolle i et velfungerende kulturfelt. Her er der rum for borgernes egne kulturaktiviteter, båret af personligt engagement, lyst til at udfolde sig med nysgerrighed og kreativitet som drivkraft. Det skal der fortsat værnes om ved at have kommunale tilbud om finansiering, kommunikationsplatforme, 10

11 rådgivning og samarbejde. De professionelle kulturinstitutioner samt kultur- og fritidsafdelingen står parat med sparring og samarbejde. Der skal laves en model for en centralt koordineret kultur-turné, der sikrer, at alle områder i kommunen får del i det samlede kulturtilbud. Alle borgere skal opleve, at kommunens kulturelle tilbud er for dem. Vi vil gøre op med forestillingen om, at det kulturelle fællesskab kun er centreret omkring Randers by. Handicappede og socialt udsatte borgere skal have lige adgang til at deltage i og overvære kulturelle aktiviteter. Muligheden for at øge tilgængeligheden til de forskellige kulturtilbud skal undersøges med henblik på at sikre, at alle kommunens borgere uanset alder og mobilitet har adgang til kulturoplevelser. Og den frivillige indsats skal medtænkes i de konkrete tiltag, der igangsættes på kulturområdet med henblik på at styrke det aktive medborgerskab. Randers Kommune bygger kulturelle broer til omegnskommunerne, både på Djursland og vores nuværende samarbejdspartnere i Kulturregion Østjysk Vækstbånd. Vi ønsker et strategisk samarbejde, hvor kulturinstitutionerne indgår langsigtede aftaler med omegnskommuner om at dække disse områder med tilbud om koncerter, teater og formidlingsarbejde mv. for på længere sigt at opnå tilskud herfra frem for honorar for enkeltstående arrangementer, alt sammen for at udnytte de fælles ressourcer bedst. Randers Kommune vil desuden forpligte sig på at dele de gode historier om det rige kulturliv i Randers med vores omverden. Indsatsen på kulturområdet vil altid være afgørende for, at der er noget at fortælle om og er derfor fortsat det centrale. I samarbejde med kommunens kommunikationsafdeling vil vi fokusere målrettet på, at hver gang kulturfeltet skaber noget særligt, så skal budskabet spredes til hele landet. Det betyder, at der skal sættes ressourcer af til at fortælle de gode historier om kulturlivet i Randers, som kan være med til at tegne et billede af en dynamisk kommune med et rigt kulturtilbud. Foto: Randers Egnsteater / Klara Espersen 11

12 Børn og unge i kulturfeltet Det vil vi I Randers findes der et rigt tilbud af kultur til børn og unge, som fortsat skal prioriteres og udvikles. Vi har i Randers både centrale kulturinstitutioner og mindre projektgrupper, der arbejder bevidst og målrettet med formidling af kunst og kultur til børn og unge. Der er konstant behov for nytænkning og videreudvikling af de kulturelle tilbud. Her er digitale medier og brugerinddragelse vigtige elementer. Kommunens børn og unge skal møde kulturen i deres fritid gennem et bredt og kvalificeret udvalg af kunstneriske og kulturelle fritidstilbud. De skal ligeledes møde kulturen i dagtilbud og skoleregi på baggrund af et velfungerende samarbejde mellem børn, skole- og kulturområdet. Der skal skabes bedre rammer for, at kommunens børn og unge har mulighed for at dyrke og udvikle et talent inden for en given kunstart. Et veludfoldet talentarbejde giver ny dynamik til kulturfeltet og til byens puls. Talenter, der udklækkes i Randers, vil på sigt agere rollemodeller for andre unge i byen og dermed kaste en positiv energi af sig. Det stærke kulturfelt, som findes i Randers, skal udnyttes til at skabe udvikling inden for skoleområdet. Der skal skabes synergi mellem de professionelle kulturinstitutioner og folkeskoleområdet i tråd med den udvikling, som den nye folkeskolereform bevidner. Målsætningen er, at kultur og kreativitet skal tænkes ind i skoledagen på en anden og mere integreret måde, så kulturinstitutionerne i højere grad fungerer som alternative læringsrum i skoleregi. Folkeskolereformen får med udsigten til længere skoledage betydning for det traditionelle mønster for fritidsaktiviteter, der oftest ligger om eftermiddagen. Denne ændring i skolebørnenes fritidsliv kommer til at kræve en nytænkning af de kulturelle undervisningstilbud og muligvis også af kulturforeningernes aktivitet. Og dernæst kræver det en generel udvikling på undervisningsområdet, der peger i retning af at faggrænserne vil blive udfordret. Sådan gør vi I Randers kommune stiller vi fortsat en kulturgaranti, som ligger i 1-T-A ordningen (mindst en professionel teaterforestilling om året til alle børn), og vi ønsker at udbrede den til andre områder inden for kulturen. 12

13 Foto: Museum Østjylland 13

14 Kulturfeltet skal arbejde målrettet på at udvikle deres tilbud til børn og unge med fokus på det digitale univers, som et centralt omdrejningspunkt. Børne- og ungdomskulturen udvikler sig pt. fra en digital platform, som det er nødvendigt at forholde sig til og lade sig inspirere af. Der arbejdes med en kreativ profilskole i kommunen, der skal fungere som pilotprojekt for udviklingen af folkeskolereformen. Profilskolen skal arbejde med en kreativ tilgang til læring gennem et bevidst og målrettet samarbejde med kulturfeltet. Samarbejdet skal bibringe de pågældende elever og børn en positiv oplevelse og udnyttelse af kulturens potentiale i et læringsperspektiv. I den forbindelse skal der igangsættes en proces, hvor mulighederne afdækkes for at bruge det kulturfaglige personale fra både kulturinstitutioner, foreninger og vækstlag som ressourcepersoner i de pædagogiske processer i folkeskolen. Konkret skal det udmønte sig i nogle bud på, hvordan kulturfeltet rent fagligt kan indgå i udviklingen af skoleområdet i lyset af den nye folkeskolereform. På nuværende tidspunkt foregår talentarbejdet primært på scenekunstområdet og på musikområdet. Randers Kommune har desuden i 2013 været samarbejdspartner i et talentudviklingsforløb inden for den rytmiske musik, som videreudvikles med henblik på gentagelse i Muligheden skal derfor undersøges for at oprette et billedskoletilbud i relation til Kunstmuseet, der vil gøre det muligt at knytte de godt børn, der årligt besøger museet, tættere til stedet gennem tilbud om traditionel fagundervisning og anderledes kunstformidling. Vi ønsker desuden i den kommende periode at øge indsatsen på talentarbejde på det scenekunstneriske område med Randers EgnsTeater som tovholder. Den levende kultur, der inddrager og henvender sig til de unge, skal understøttes. I den nuværende kulturaftale i Kulturregion Østjysk Vækstbånd skal de unge være med til at sætte deres præg på byens udvikling inden for kunst- og kulturområdet. Det skal sikres ved at etablere netværk og kunstneriske miljøer, hvor de unge kan mødes og udfolde deres egne projekter og aktiviteter. Et af de nye kulturtilbud med unge i Randers som målgruppe, er spillestedet Turbinen. Med etableringen af Turbinen er Randers på vej op på et nationalt niveau i spillestedslandskabet til glæde for både musikmiljøets udøvere og borgere i og omkring Randers i en bred vifte. Der skal følges op på udviklingsarbejdet, som Værket har igangsat. Turbinen skal i fremtiden sikres de nødvendige vilkår for at blive en fast del af klubscenen lokalt og nationalt. 14

15 15 Foto: Randers Kunstmuseum

16 Kulturhovedstad 2017 Byrådet i Randers Kommune har valgt at bakke op om det store europæiske kulturhovedstadsprojekt Aarhus Sammen med de øvrige kommuner i regionen og Region Midt indgår vi som centrale samarbejdspartnere og medfinansieringsparter i Kulturhovedstadsprojektet. Det vil vi Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 skal markeres som det største regionale kultursamarbejdsprojekt i Danmark nogensinde. Ingen borgere i Randers kommune må i 2017 være i tvivl om, at Randers er en del af den europæiske kulturhovedstad, og at temaet er Rethink/Gentænk. Temaet er stærkt vedkommende, fordi det peger på, at vi befinder os i en tid, hvor det er nødvendigt at gentænke mange af de løsninger, som vores samfund bygger på økonomisk, miljømæssigt, kulturelt, socialt osv. Det gør vi Temaet Rethink/Gentænk skal i Randers kommune omsættes til aktiviteter med refleksion, læring, udvikling og kreativitet som centrale temaer. Aktivitetsomfanget skal mindst modsvare det beløb, som det kommunale tilsagn fra Randers Kommune udgør. Randers kommune skal markere sig som en stærk partner i regional sammenhæng, hvor vores professionelle kulturinstitutioner er centrale samarbejdspartnere. Deres deltagelse i projektet er vigtig, herunder også at deres deltagelse tager udgangspunkt i den praksis, de erfaringer og værdier, som kendetegner den enkelte kulturinstitution. Randers indgår desuden i kulturhovedstadsprojektet med aktiviteter med andre lokale partnere: det kulturelle vækstlag, byudviklingsaktører, erhvervslivet, borgere og uddannelsesinstitutioner. Kulturhovedstadsprojektet skal give Randers Kommune konkrete erfaringer med internationalt samarbejde inden for kultursektoren, særligt med fokus på den europæiske dimension. Erfaringerne skal indlejres centralt i en tværgående vidensopsamling blandt kulturlederne, der muliggør, at det efterfølgende vil være en naturlig mulighed at skabe internationale samarbejdsprojekter. 16

17 Århus

18 # Metode Formålet med kulturpolitikken er at gøre den til et dynamisk instrument, som vores kulturinstitutioner og kulturaktører i øvrigt kan tage bestik af. Vi ønsker at gøre kulturpolitikken til genstand for en løbende dialog, som afspejles i de udviklingsaftaler, vi indgår med kulturinstitutionerne. Indholdet i kulturpolitikken centrerer sig om fem konkrete fokusområder, som kulturfeltet har medvirket til at definere. Vi ønsker derfor en gensidig forpligtelse på, at de opstillede visioner omsættes til handling og udmønter sig i konkrete tiltag på kulturområdet. Alle kulturinstitutioner og større tilskudsmodtagere skal derfor give en årlig skriftlig tilbagemelding om, hvilke afviklede aktiviteter, der har understøttet kulturpolitikken og på hvilken måde. Redegørelsen skal desuden indeholde en fremadrettet overvejelse omkring, hvilke kommende projekter der kan ses som en omsætning af kulturpolitikken i praksis og hvordan. På samme måde vil Kulturforvaltningen fundere sin praksis i kulturpolitikken i bevillingen af tilskudsmidler til kulturprojekter. Herved skabes en synlig overensstemmelse mellem det vi vil, og det vi gør. Medio 2015, når kulturpolitikken er halvvejs i sin virkeperiode, afholdes en mindre fælleskonference. Her deltager kulturinstitutionerne samt øvrige projektudviklere med tilskud fra Kultur- og fritidsudvalget. Formålet er i fællesskab at gøre status over kulturpolitikkens vision, de fem fokusområder og de konkrete tiltag, som de har affødt. På baggrund af konferencen orienteres det siddende kultur- og fritidsudvalg om status og ændringsanbefalinger. Dette forløb danner afsæt for processen for den efterfølgende kulturpolitik. Denne ønskes besluttet medio Med afsæt i en stringent opsamling af de høstede erfaringer på kryds og tværs i kulturfeltet vil alle nøgleaktører bidrage til et helikopterperspektiv over kulturpolitikkens omsætning og fremtid. Kulturpolitikken skal bidrage til, at de bedste kendetegn for Randers kommunes kulturprofil - kvalitet og nærvær fortsat kan udfolde sig. For i Randers kommune arbejder vi ikke med kultur som et flødeskumslag med pynt og hurtig omsætning som kendetegn, vi sammenligner nærmere kulturens egenskaber med det gode rugbrød: basalt og næringsrigt! 18

19

20 Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers