Udarbejdet af: Anders U. la Cour Vahl, Visit Greenland
|
|
- Agnete Andreasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Forbedring af havnefaciliteter i forbindelse med krydstogtturisme og passagersejlads i Grønland Nov Udarbejdet af: Anders U. la Cour Vahl, Visit Greenland i samarbejde med: Gorm Diernisse, Royal Arctic Logistics Lisbeth Borg, Blue Water Greenland Ivik Ostermann, Greenland Cruises 1
2 INDHOLD Side 3...Forord Side 4...Tendenser i krydstogtsturismen i Grønland Side 7...Sikkerhed, Ejerforhold og ansvarsdeling Side 8...Notatets opbygning Side 9...Anløbssteder i prioriteret rækkefølge med anbefalinger 1. Kangerlussuaq 2. Nuuk 3. Qaqortoq 4. Ilulissat 5. Tasiilaq 6. Paamiut 7. Qassiarsuk 8. Qeqertarsuaq 9. Sisimiut 10. Ittoqqortoormiit Side : Øvrige anløbssteder med behov for anløbsfaciliteter (ikke prioriteret rækkefølge) Savissivik, Qaasuitsup Kommunia Kullorsuaq, Qaasuitsup Kommunia Niaqornat, Qaasuitsup Kommunia Itilleq, Qeqqata Kommunia Sarfannguit, Qeqqata Kommunia Igaliku, Kommune Kujalleq Aappilattoq, Kommune Kujalleq Kulusuk, Kommuneqarfik Sermersooq 2
3 Forord Dette notat er en opdatering af tidligere notater vedrørende forbedring af havnefaciliteter i forbindelse med krydstogtturisme og passagersejlads i Grønland fra henholdsvis 2009 og Der tages i det følgende forbehold for, at opdateringen af dette notat, på grund af tidsrammen, ikke er baseret på en egentlig interessent høring men er blevet til i samarbejde med de væsentligste havneagenter i Grønland. Der er af tidsmæssige grunde heller ikke opdateret passagerstatistik for de enkelte havne, da denne først skal beregnes. Passagertallene i dette notat er under hver havn derfor baseret på tallene i de tidligere notater. Der er for hver havn udarbejdet en anløbsstatistik fordelt på skibsstørrelser for Nærværende notat er baseret på de henvendelser Visit Greenland, Royal Arctic Logistics, Blue Water Greenland og Greenland Cruises har modtaget fra rederier vedrørende anløbsforhold i Grønland i sæsonerne 2013 og 2014, samt de forhold der er konstateret ved selvsyn. Notatet er derfor ikke nødvendigvis fyldestgørende og beskrivelsen af de enkelte anløbssteder kan være mangelfuld. Der er i notatet udarbejdet en prioriteret rækkefølge over de anløbssteder med størst behov for en forbedrende indsats. Denne prioritering er alene baseret på, hvilke anløbssteder rederierne har peget på som problematiske. Der kan derfor være andre mindre besøgte anløbssteder, der er udeladt i denne oversigt, da de ikke er nævnt af rederierne. 3
4 Tendenser i krydstogtsturismen i Grønland Siden rekordårene , hvor antallet af unikke krydstogtsturister i Grønland nåede op over (2010), har Grønland oplevet et markant fald i antallet af passagerafgifts betalende passagerer se fig. 1. Fig. 1: Antal unikke krydstogtsturister i Grønland Kilde: Skattestyrelsens passagerafgiftsoversigter Dette fald skyldes en række faktorer, heriblandt høje afgifter, usikkerhed omkring nye regler for sejlads i Grønland, vejr- og isforhold, infrastruktur men også den strukturelle ændring i krydstogtsbranchen, der blev et resultat af den globale økonomiske krise: Med større konkurrence om kunderne, højere brændstofpriser, skrappere miljøkrav og krav fra kunderne om mere værdi for pengene, har særligt gruppen af mellemstore skibe ( passagerer) været under pres fra dels de nye store resortskibe (2500+ passagerer) med mange onboard tilbud og relativt lave omkostninger pr. passager og dels fra de små ekspeditions- og boutique skibe (>500 passagerer), der tilbyder intimitet, højt serviceniveau og fleksibilitet. I Grønland ser vi denne udvikling tydeligt. Hvor de mellemstore skibe for blot få år siden udgjorde den næststørste gruppe af skibe, er de i 2013 næsten væk. Til gengæld ses at ekspeditionskrydstogtssegmentet holder sin position, som den mest udbredte type skibe i Grønland og at denne gruppe som den eneste viser vækst fra 2012 og fremover se fig. 2. 4
5 Fig. 2: Antal skibe i Grønland fordelt på størrelse/type Expedition Kilde: Skattestyrelsens passagerafgiftsoversigter Billedet forstærkes yderligere, når man ser på antallet af togter i Grønland, dvs. sammenhængende sejladser med de samme passagerer ombord se fig. 3. Her tælles et skib med flere gange, hvis det gentagne gange sejler togter i Grønland. Fig. 3: Antallet af togter i Grønland pr. skibstype Expedition Kilde: Skattestyrelsens passagerafgiftsoversigter Det er vores vurdering, at denne udvikling vil fortsætte fremover. Det er derfor væsentligt, at den indgår i vurderingen af behovene for forbedring af anløbsfaciliteterne i Grønland. 5
6 En anden væsentlig faktor, der skal tages med i overvejelserne er, at forslaget til nye regler for sejlads i Grønland, samt den Internationale Maritime Organisations kommende Polar Code, der forventes at træde i kraft i 2017, vil begrænse udviklingen af krydstogtsturisme i grønlandsk farvand. Særlig kravene til skibe, der opererer i is samt forlaget om et lodsningsområde i SV- V Grønland udenfor hvilket det ikke bliver tilladt at sejle med mere end 250 passagerer ombord, vil være med til at ændre besejlingsmønstret i Grønland og dermed også behovene for anløbsfaciliteter. Opsummering Vi forventer følgende udvikling: v Fremtidig besejling af Grønland vil primært ske med mindre skibe (1-500 passagerer), samt enkelte store skibe (1200+ passagerer) på repositionering med anløb i Nanortalik, Qaqortoq og Nuuk. v Mellemstore skibe ( passagerer) bliver gradvist udfaset på verdensplan og kun enkelte vil operere i Grønland fremover. v Væksten fremover vil primært bestå i flere togter med mindre skibe. v Udskiftning af passagerer i Grønland vil primært ske med mindre skibe ( passagerer) som mønsteret har været i de senere år. Forbedring af anløbsfaciliteter skal derfor forholde sig til følgende: Ø En fortsat stor passagerbelastning i særligt Qaqortoq og Nuuk. Ø Mindre og enkelte mellemstore skibe i Sisimiut, Kangerlussuaq, Ilulissat og Tasiilaq. Ø Passagerudskiftninger med mindre skibe i Kangerlussuaq. Ø Øvrige byer og bygder i lodsningsområdet (Tasiilaq + Nanortalik til og med diskobugten) vil primært se skibe med passagerer. Ø Byer og bygder udenfor lodsningsområdet vil såfremt den nye sølov godkendes ikke kunne besejles af skibe med mere end 250 passagerer. 6
7 Sikkerhed, ejerforhold og ansvarsdeling I nærværende notat er det for langt de fleste byer og bygders vedkommende tilstrækkeligt dimensionerede og sikre pontonbroer der er behov for. Generelt foregår langt de fleste landinger i Grønland med tenderbåde eller zodiacs enten til pontonbroer, klipper eller strande. Stort set alle anløbssteder i Grønland har pontonbroer, der er nedslidte, nogle steder dårligt forankrede og i de fleste tilfælde kronisk underdimensionerede i forhold til trafikmængden ved krydstogtsanløb. Disse forhold udgør en operationel begrænsning, forsinker eller forhindrer landgang og i værste fald sikkerhedsmæssig risiko for passagererne. Ejerforholdene er i flere byer en udfordring. I flere byer findes der ikke offentlige pontonbroer, men henvises til private broer, der enten ejes af foreninger eller virksomheder. Dette skaber udfordringer både i forhold til koordination, booking, betaling og vedligeholdsansvar. Nogle steder er ejerskab og ansvarsforhold omkring pontonbroerne ikke klart. Dette betyder, at der ikke klart kan placeres ansvar for søsætning og optagning, vedligehold og sikkerhed. I 2014 har dette betydet at eksempelvis Nuuk kun har haft en pontonbro i vandet da ingen vil tage ansvar for udbedring af forankringen til den anden pontonbro. Det anbefales kraftigt at der for alle prioriterede anløbssteder skabes klarhed omkring ejerforhold og etableres en klar ansvarsfordeling i forhold til sø- og landsætning, sikkerhed for brugerne og vedligehold. 7
8 Notatets opbygning Dette notat har til formål at prioritere og beskrive de steder i Grønland, hvor en indsats til forbedring af anløbsfaciliteterne er mest nødvendig for en fortsat positiv udvikling af turismen og passagertrafikken. De beskrevne anløbssteder vil blive nævnt i prioriteret rækkefølge. Den nuværende situation vil kort blive beskrevet og der vil blive givet anbefalinger til dels en umiddelbar nødvendig indsats og dels en eventuel mere langsigtet optimal løsning. I statistikafsnittet anvendes begrebet passagerer igennem, hvor hvert individ tælles ved ankomst og afrejse. Prioritering er foretaget på baggrund af sikkerhedsmæssige overvejelser samt tilbagemeldinger fra havnechefer, turistoperatører og rederier. Kategorier I dette notat opereres med 3 typer anløbsfaciliteter; Kajanlæg; Faste anlæg, hvor skibe kan lægge til og serviceres med vand, el m.v. Faste tenderanlæg; Typisk tidevandstrapper eller korte molehoveder, der typisk kendes fra bygderne. Her kan mindre passagerfartøjer og tenderbåde lægge til. Pontonbroer; Lægges i vandet hvert år. 8
9 Anløbssteder i prioriteret rækkefølge med anbefalinger 1. Kangerlussuaq Anløbes af skibe med op til 1000 pax I 2008 var ca passagerer igennem Kangerlussuaq med bagage Anløbes både af skibe for udskiftning af passagerer og som udflugtsmål uden passagerudskiftning pax pax pax Pontonbro. Relativ lang sejlads i zodiac fra opankringssted Ved udskiftning må bagage fragtes til kaj med pram Ingen læskur og toiletter Anbefalinger til nødvendig indsats: Stor solid pontonbro dimensioneret til 2 tendere ad gangen; Min. 10 meter x 4 meter. Bæreevne min. 40 personer ad gangen. Lejder: Bred og stabil. min. 1,5 m. bredden, skal helst kunne bruges af kørestolsbrugere. Lejder og ponton skal være belagt med skridsikker belægning. Rækværk på 3 sider af ponton, samt begge sider af lejder. Ponton skal søsættes inden første skibsankomst. Læskur og toiletfacilitet på havnen. Sejlrende markeres tydeligt og sømærker vedligeholdes Optimal indsats Havneterminal med plads til bagage og passagerer. Kapacitet min. 200 personer. Opdelt i indgående og udgående trafik. Mulighed for sikkerhedsafspærring og passagerkontrol på havn Mulighed for placering af bagage under tag. Fast tenderanlæg i beton dimensioneret til 2-4 tenderbåde ad gangen i forbindelse med anlæggelse af et minimum 60 m. kajanlæg uden for sediment området. 9
10 2. Nuuk Anløbes af skibe med op til 3000 pax I 2008 var ca passagerer igennem pax pax pax Underdimensioneret pontonbro i dårlig stand ved kolonihavn 50% af alle besøgende krydstogtsskibe kan ikke gå til kaj pga. skibets størrelse eller travlhed på havnen Fast kajanlæg har dårlige sikkerhedsmæssige forhold da adgang sker midt i containerområdet Ingen læskur og toiletter hverken ved ponton eller ved havnen Anbefalinger til nødvendig indsats: Stor solid pontonbro dimensioneret til 4 tendere ad gangen; Min. 20 meter x 6 meter. Bæreevne min. 100 personer ad gangen. Placeret i kolonihavn 2 Lejdere: Brede og stabile. min. 1,5 m. bredden, skal helst kunne bruges af kørestolsbrugere. Den ene til indadgående trafik, den anden til udadgående Lejder og ponton skal være belagt med skridsikker belægning. Rækværk på 3 sider af ponton, samt begge sider af lejder. Toiletfacilitet og læskur i kolonihavn, kapacitet 2 herre + pissoir, 3 dame. Læskur: 100 personer Mulighed for sikkerhedsafspærring og passagerkontrol på havn Mulighed for sikkerhedsafspærring og passagerkontrol på kolonihavn Fast tenderanlæg i beton dimensioneret til min. 4 tenderbåde ad gangen Optimal indsats Etablering af havneterminal i pakhus ved anlæggelse af ny containerterminal Forlængelse af kaj til 300+ m. Mulighed for levering af el op til 3 MW, så skibet kan slukke dieselmaskineri mens det er i havn, ved etablering af transformerstation på havnen Total adskillelse af containertrafik og passagertrafik 10
11 3. Qaqortoq Anløbes af skibe med op til 3000 pax I 2008 var ca passagerer igennem pax pax pax Underdimensioneret pontonbro 3/4 af alle besøgende krydstogtsskibe kan ikke gå til kaj Trafik til og fra ponton forstyrrer havnedrift Ingen læskur og toiletter Anbefalinger til nødvendig indsats: Stor solid pontonbro dimensioneret til 4 tendere ad gangen; Min. 20 meter x 6 meter. Bæreevne min. 100 personer ad gangen. 2 Lejdere: Brede og stabile. min. 1,5 m. bredden, skal helst kunne bruges af kørestolsbrugere. Den ene til indadgående trafik, den anden til udadgående Lejder og ponton skal være belagt med skridsikker belægning. Rækværk på 3 sider af ponton, samt begge sider af lejder. Toiletfacilitet på havnen, kapacitet 2 herre + pissoir, 3 dame. Optimal indsats Mulighed for sikkerhedsafspærring og passagerkontrol på havn Fast tenderanlæg i beton dimensioneret til min. 4 tenderbåde ad gangen 11
12 4. Ilulissat Anløbes af skibe med op til 700 pax I 2008 var ca passagerer igennem pax pax pax Underdimensioneret pontonbro med farlig niveauforskel i havnen.. Nyere ponton ved nordre kajanlæg. Stejl vej op. Pontonbro ved Hotel Hvide Falk. Trappeforhold hertil er vanskelige at forcere for dårligt gående 85% af alle besøgende krydstogtsskibe går ikke til kaj Trafik til og fra ponton forstyrrer havnedrift. Risiko for ulykke Ved anden trafik i havnen henvises krydstogtturister til ponton ved nordre side af havnen. Dette betyder en lang og stejl gåtur og giver en del klager. Nogle passagerer fravælger af samme grund landgang. Ingen læskur og toiletter Anbefalinger til nødvendig indsats: Stor solid pontonbro dimensioneret til 2 tendere ad gangen; Min. 15 meter x 4 meter. Bæreevne min. 50 personer ad gangen. Lejder: Bred og stabil. min. 1,5 m. bredden, skal helst kunne bruges af kørestolsbrugere. Adgangsforhold til og fra lejder skal være egnet til dårligt gående Lejder og ponton skal være belagt med skridsikker belægning. Rækværk på 3 sider af ponton, samt begge sider af lejder. Toiletfacilitet og læskur på havnen, kapacitet 2 herre + pissoir, 3 dame. 20 personer Placering: Med nær og nem adgang til byen Optimal indsats Etablering af nyt havneanlæg dimensioneret til nuværende og fremtidig trafik 12
13 5. Tasiilaq Anløbes af skibe med op til 890 pax I 2013 var der fire planlagte anløb. Bl.a. fra en række luksuskrydstogtsskibe pax pax pax Ingen anvendelig pontonbro. Ilandsætning på klipper eller via mole. Eneste pontonbro er privatejet. Private bådejere, der ejer bådepontonerne ønsker ikke at tilbyde deres pontoner til rederierne. Meget problematisk at der ikke er ordentlige landingsforhold i Tasiilaq, da der i sagens natur er meget få steder/byer/bygder man kan gå i land i Østgrønland. Bør prioriteres højt. Anbefalinger til indsats: Solid pontonbro dimensioneret til 1 tender ad gangen; Min. 5 meter x 2,5 meter. Bæreevne min. 20 personer ad gangen. Lejder: Bred og stabil. min. 1,5 m. bredden, skal helst kunne bruges af kørestolsbrugere. Lejder og ponton skal være belagt med skridsikker belægning. Rækværk på 3 sider af ponton, samt begge sider af lejder. Ponton skal søsættes inden første skibsankomst. 13
14 6. Paamiut Anløbes af skibe med op til 560 pax pax pax pax Underdimensioneret ponton. Ponton ikke forsvarligt forankret Isafspærring giver problemer for tenderbåde Skibe op til 120 m. kan gå til kaj Anbefalinger til indsats: Solid pontonbro dimensioneret til 1-2 tendere ad gangen; Min. 15 meter x 4 meter. Bæreevne min. 40 personer ad gangen. Lejder: Bred og stabil. min. 1,5 m. bredden, skal helst kunne bruges af kørestolsbrugere. Lejder og ponton skal være belagt med skridsikker belægning. Rækværk på 3 sider af ponton, samt begge sider af lejder. Ponton skal søsættes inden første skibsankomst. 14
15 7. Qassiarsuk ved Narsarsuaq Anløbes af tendere fra skibe med op til 700 pax I 2008 var ca passagerer igennem Narsarsuaq/Qass pax pax pax Ingen anvendelig ponton. Ved blæst er havneområdet udsat og ofte utilgængeligt med tendere Lille fast moleanlæg uegnet til tendere; meget høj. passagerer skal klatre på metalstige. Lav sikkerhed. Anbefalinger til indsats: Solid pontonbro dimensioneret til 1 tender ad gangen; Min. 8 meter x 3 meter. Bæreevne min. 30 personer ad gangen. Lejder: Bred og stabil. min. 1,5 m. bredden, skal helst kunne bruges af kørestolsbrugere. Lejder og ponton skal være belagt med skridsikker belægning. Rækværk på 3 sider af ponton, samt begge sider af lejder. Anlæggelse af jævn sti fra lejder til molevej. Placering: Til højre for moleanlæg set fra søsiden. 15
16 8. Qeqertarsuaq Anløbes af skibe med op til 1100 pax I 2008 var ca passagerer igennem samt et ukendt antal passagerer med lokale turistfartøjer pax pax pax Underdimensioneret ponton. Høj og vanskelig at forcere for dårligt gående. Smal lejder Alle skibe ligger for anker Anbefalinger til indsats: Solid pontonbro dimensioneret til 1-2 tendere ad gangen; Min. 10 meter x 4 meter. Bæreevne min. 40 personer ad gangen. Lejder: Bred og stabil. min. 1,5 m. bredden, skal helst kunne bruges af kørestolsbrugere. Lejder og ponton skal være belagt med skridsikker belægning. Rækværk på 3 sider af ponton, samt begge sider af lejder. Ponton skal søsættes inden første skibsankomst. 16
17 9. Sisimiut Anløbes af skibe med op til 1000 pax I 2008 var ca passagerer igennem pax pax pax Nyt kajanlæg. Næsten alle skibe får kajplads Få tilfælde med dobbelt anløb, hvor skibe må ankre op og tender ind Ingen læskur og toiletter Anbefalinger til nødvendig indsats: Sikre at pontonbro er søsat og dimensioneret til anløbende skibe, hvis der ikke kan tildeles kajplads Optimal indsats Læskur og toiletter. Kapacitet 50 personer. 17
18 10 Ittoqqortoormiit Anløbes af skibe med op til 400 pax pax pax pax Ingen anvendelig ponton. Ilandsætning på strand Den eksisterende ponton i byen er for tung til at den kan søsættes lokalt Anbefalinger til indsats: Etablering af skridsikkert trinbræt på klipper for ilandsætning af passagerer med zodiacs. 18
19 Øvrige anløbssteder med behov for anløbsfaciliteter (ikke prioriteret rækkefølge) Savissivik, Qaasuitsup Kommunia Kullorsuaq, Qaasuitsup Kommunia Niaqornat, Qaasuitsup Kommunia Itilleq, Qeqqata Kommunia Sarfannguit, Qeqqata Kommunia Igaliku, Kommune Kujalleq Aappilattoq, Kommune Kujalleq Kulusuk, Kommuneqarfik Sermersooq Modtager uregelmæssigt skibe i følgende størrelser: pax pax pax pax Kullorsuaq X X Niaqornat X Savissivik X X Itilleq X Sarfannguit X Igaliku X X Aappilattoq X X X * Kulusuk X X *) For Aappilattoq vedrører anløb af større skibe primært at tage sangkor med om bord og sætte dem af i Nanortalik. For disse bygder kan der med fordel etableres: a) solide pontonbroer dimensioneret til 1 tender ad gangen; Min. 5 meter x 2,5 meter. Bæreevne min. 20 personer ad gangen. eller, hvor is og strømforhold ikke muliggør brug af pontonbro: b) Tidevandstrapper 19
Anders U. la Cour Vahl, Greenland Tourism & Busines Council
NOTAT Forbedring af havnefaciliteter i forbindelse med krydstogtturisme og passagersejlads i Grønland Udarbejdet af: Gorm Diernisse, Royal Arctic Liner Agency Anders U. la Cour Vahl, Greenland Tourism
Læs merePressemøde 16. juni Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen
Pressemøde 16. juni 2015 Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Anlægsområdet projektforløb og igangværende arbejder Et anlægsforløb Et anlægsprojekt på over 10-15 mio. kr.
Læs mereAllakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en
Læs mereTurisme. Turisme, sæson 2014/15. Reviderede elementer fremgår i rød skrift.
Turisme Turisme, sæson 2014/15 Reviderede elementer fremgår i rød skrift. Nærværende udgivelse omfatter turistsæsonen som spænder fra 1. oktober til 30. september, der hermed henvises til som en turistsæson.
Læs mereTurisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning
Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.
Læs mereAnalyse af afgiftsstrukturen for turismeerhvervet
Analyse af afgiftsstrukturen for turismeerhvervet - Barrierer og potentialer for udvikling af turisme i Grønland Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked 2014 1 Indhold Executive summary...
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog Transport, turisme og kommunikation Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev
Læs mereOvernatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev
Læs merePrisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015.
Prisblad nr. 27 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer
Læs merePrisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.
Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer
Læs merePrisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011.
Prisblad nr.21 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer
Læs merePrioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi
Angiv: År 1 Komm. andel År 10 Komm. andel hvis denne ikke foreligger Igangsætning Ibrugtagning stedkode Modtagefaciliteter for farligt affald i bygder/byer 1 Containerløsing, oliefyr 17, N 0 0 N 0 Selvstyret
Læs merePrisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.
Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5
Fordelingsregnskab for året 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 LEDELSENS BEMÆRKNINGER TIL FORDELINGSREGNSKABET...5
Læs mereOvernatningsstatistik 6. februar 2017
Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatninger i 2016 Overnattende gæster i 2016 Der har i 2016 været det højeste antal overnatninger siden registreringen begyndte i år 1994. Der blev foretaget i
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev
Læs mereFREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND
FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der
Læs mereOvernatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereKOMMUNE KUJALLEQ By/ bygd Selvstyrets anlægsvurdering Selvstyrets kommentarer
BILAG G. PRIORITERING AF ANLÆGSOPGAVER I det nedenstående oplistes landets byer og bygder fordelt på kommuner. Selvstyret kommentarer og vurderinger, samt tiltag i alle landets by- og bygdehavne er inkluderet.
Læs mereAningaasaqarnermut Ataatsitassaqarnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer GOVERNMENT OF GREENLAND
Aningaasaqarnermut Ataatsitassaqarnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer GOVERNMENT OF GREENLAND Til: Inatsisartuts Finansudvalg Svar på spørgsmål vedrørende forslag til Inatsisartutlov
Læs mere2016 statistisk årbog
2016 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev
Læs mereTURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QEQQATA VISIT GREENLAND
TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QEQQATA VISIT GREENLAND INDLEDNING I Q1 2015 udfærdigede Visit Greenland den første regionale turismerapport, på baggrund af data for flypassagerer, overnatninger på overnatningssteder
Læs mereBoligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia
Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,
Læs mereBilag 1 Prisblad. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2018.
Bilag 1 Prisblad Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2018. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer
Læs mereBilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ.
Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser Kullorsuaq Nuussuaq Tasiusaq (UPE) Aappilattoq (UPE) Innaarsuit Upernavik Kujalleq
Læs merePrisblad nr. 35. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2019.
Prisblad nr. 35 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2019. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer
Læs mereBekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland
BEK nr 476 af 17/05/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1103780 Senere ændringer til forskriften
Læs mereTakster og betalinger Bilag. Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen,
Takster og betalinger Bilag Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen, sci@mit.gl Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser
Læs merePrisblad nr. 35. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2019.
Prisblad nr. 35 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2019. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer
Læs mereKort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening
Qaanaaq Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Upernavik Uummannaq Ittoqqortoormiit Qeqertarsuaq Aasiaat Kangaatsiaq Ilulissat Qasigiannguit Sisimiut Kangerlussuaq Maniitsoq Kangaamiut Tasiilaq
Læs mereTakster og betalinger
Gældende fra 1. januar 2017 MITTARFEQARFIIT Ansvarlig: Salgsafdelingen, GREENLAND sales@mit.gl AIRPORTS VERSION 1.1 Takster og betalinger Bilag INDHOLD Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og
Læs mereNotat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland
1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse
Læs mereNetværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen
Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave
Læs mereTURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QAASUITSOQ VISIT GREENLAND
TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QAASUITSOQ VISIT GREENLAND INDLEDNING I Q1 2015 udfærdigede Visit Greenland den første regionale turismerapport, på baggrund af data for flypassagerer, overnatninger på overnatningssteder
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk I medfør af 5, stk. 2, og 64 i landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg
Læs mereHøringsvar til Udkast til bekendtgørelser vedrørende sejladssikkerhed og lodspligt
Grønlands Selvstyre Peqqissutsimut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departement for Sundhed og Infrastruktur Postbox 1160 3900 Nuuk 14. august 2013 Høringsvar til Udkast til bekendtgørelser vedrørende
Læs mereGodsbefordring
270 10 Godsbefordring 10 Godsbefordring Dette indledende kapitel om godsbefordring er koncentreret om fire hovedemner. I afsnit 10.1 har kommissionen redegjort for den afgrænsning, der er lagt til grund
Læs mereTurisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning
Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362
Læs mereTurismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020
Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1 FLERE TURISTER TIL
Læs mereTurisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002
Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole
Læs mereTurisme 29. december 2014
Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014
Læs mere26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
26. januar 2015 FM 2015/80 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut vedtog på forårssamlingen 2002 en omlægning af havneafgiften for krydstogtskibe
Læs mereBoligsikring. Modtagere af Boligsikring i december
Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er
Læs mereo Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg
PRESSEMØDE 21. april 2015 Boliger o Basis for fremtidens boligpolitik o De 19 principper Fremtidens infrastruktur o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids-
Læs mereVandkvalitet Grønland - Lokaliteter og prøvetagningssteder
Vandkvalitet Grønland - Lokaliteter og prøvetagningssteder Lokalitet / Prøvesteds nr. Prøvestedsnavn Type (type nr.) Koord.sys. 010 - Nanortalik Id: 010-V01-000100 010-0100-00 Afgang værk Rentvand 1 UTM23WGS84
Læs mereHotelovernatningsstatistikken 1999
Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data
Læs mereTurisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning
Turisme 21:2 Turismen 26-29 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 29 Figur 1. Hermed offentliggøres tallene for fly- og krydstogtpassagerstatistik. Publikationen indeholder et estimat over
Læs mereRettet juli 2013 Turisme
Rettet juli 2013 Turisme 2013:1 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2007-30. sep. 2012 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Færre overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer
Læs mereSvar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.
Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.
Læs mereOvernatningsstatistikken 2003
Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af
Læs mereOvernatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
Turisme 2005:1 Overnatningsstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 1,0 pct. i 2004 Flere overnattende gæster i 2004 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereTurisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning
Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober
Læs mereNarhvalsfangst per bestand kvoteår 2016
Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Qaanaaq fangst Kvote Etah 0 5 Qaanaaq 63 98 Melville Bugt Bestand fangst Kvote#* Savissivik 11 18 Upernavik 79 52 Resterende kvote 90 70 #49 til erhversfangere,
Læs mereIndkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007
Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20
Læs mereLandbosenior i Grønland - Juni 2019
Landbosenior i Grønland - Juni 2019 10 DKK 34.270,- Skibet sejler - M/S Sarfaq Ittuk Landbosenior i Grønland - Juni 2019 Glæd dig til store oplevelser i arktiske Grønland når du med LandboSenior og Topas
Læs mereOvernatningsstatistikken 2007
Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold
Læs mereBoligstatistik 2010:2. Boligstatistik
Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...
Læs mereVejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.
I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord... 4 Husstande og boligoverskud... 5 Bygningskategorier... 6 Oversigt og økonomi... 7
Indholdsfortegnelse Forord... 4 Husstande og boligoverskud... 5 Bygningskategorier... 6 Oversigt og økonomi... 7 Forord Selvstyrets boligafdelinger har i mange år været belastet af dårlig økonomi og nedslidte
Læs mere21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:
21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets
Læs mereIndkomster 31. oktober 2017
Indkomster 31. oktober 2017 Indkomststatistik 2016 I Kapitel 1 belyses udviklingen i personindkomster, hvor der med fokus på såvel geografi som demografi tilstræbes at give læseren et nuanceret indblik
Læs mereMarkedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.
Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006
Læs mere'25, SEP Indgået. NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE INATSIS,l.I,RTUT ALLATTOQARFIAT BUREAU FOR INATSISARTUT SOX I'~UUK
Kommuninut, Nunaqarfinnut, Isorliunerusunut. Attaveqaqatigiinnermut Ineqamermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisul for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infraslnuklur og Boliger \ GOVE R:-.IMENT
Læs mereIndkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010
Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereKursusfonden PPK Årsrapport 2014
Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse
Læs mereINFRASTRUKTUREN SKAL BINDE LANDET SAMMEN
INFRASTRUKTUREN SKAL BINDE LANDET SAMMEN FORLÆNGELSE AF SERVICEKONTRAKTER 2016 NYE SERVICEKONTRAKTER 2017 EM2015/18 NAALAKKERSUISUTS LUFTHAVNSPAKKE KANGERLUSSUAQ EM2015/167 BESLUTNINGSFORSLAG OM OPGRADERING/NEDGRADERING
Læs mereAkunnittarfinni unnuisartut 6. februaari 2017
Akunnittarfinni unnuisartut 6. februaari 2017 2016-imi akunnittarfinni unnuisut 2016-imi akunnittarfinni unnuisut Akunnittarfinni unnuinerit 240.631-usimapput 2015-imut sanilliullugu 10,1 pct.-inik amerlatsissimallutik
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,
Læs mereGrønland fra syd til nord. LandboSenior - juni 2019
Grønland fra syd til nord LandboSenior - juni 2019 Grønland fra Syd til Nord - Qaqortoq til Ilulissat Glæd dig til store oplevelser i arktiske Grønland når du med LandboSenior og Topas Travel kan rejse
Læs mere304 12 Sisimiut havn. Figur 12.1.1 Indhandling af fisk og skaldyr i forskellige havne, 2004-2008.
304 12 Sisimiut havn 12 Sisimiut havn Havnen i Sisimiut består af en række kajanlæg, som tjener forskellige formål, herunder bl.a. en fiskerikaj (60 m), en atlantkaj (60 m), en lossekaj (50 m), en forsyningskaj
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002
Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands
Læs mereFlypassagerstatistikken 2001
Turisme 22:2 Flypassagerstatistikken 21 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Datagrundlag...1 Definition af turisme...2 Hvor mange turister kom i 21?...2 Turisternes fordeling på regioner...3 Turisternes
Læs mereBilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag
Læs mereIndkomster 2. november 2015
Indkomster 2. november 2015 Indkomststatistik 2014 I Kapitel 1 belyses udviklingen i personindkomster, hvor der med fokus på såvel geografi som demografi tilstræbes at give læseren et nuanceret indblik
Læs mereANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA
ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet
Læs mereBesvarelse af 37 Spørgsmål om en række forskellige emner
Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede Inuit Ataqatigiit Besvarelse
Læs mereHavnen i Sisimiut.! en samfundsøkonomisk analyse af fremtidige udviklingsscenarier. --- April
Havnen i Sisimiut! en samfundsøkonomisk analyse af fremtidige udviklingsscenarier --- April 2012 --- Indholdsfortegnelse Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. havnen i Sisimiut... 1 1. Indledning... 3
Læs mereJob-, vejlednings- og opkvalificeringscentre
Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Organisation Udgangspunktet Arbejdsløsheden var stigende For mange på offentlig forsørgelse Ikke match mellem arbejdsmarkeds- og socialindsatserne Ikke match
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning
Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.
Læs mereGrønland fra syd til nord
Grønland fra syd til nord Turen går fra det frodige og farverige Grønland i syd til de imponerende isbjerge i nord. Oplev landskabets forandring på den 1.200 km lange sejlads op langs Grønlands vestkyst
Læs mereIndkomster 31. oktober 2013
Indkomster 31. oktober 2013 Indkomststatistik 2012 1. Metode og begreber 1.1 Formål Formålet med indkomststatistikken er at belyse niveauet og fordelingen af de optjente indkomster i samfundet. Ved at
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets
Læs mereBoligstrategi Faktarapport - bygder. Grønlands Selvstyre
Bligstrategi Faktarapprt - bygder Grønlands Selvstyre Maj 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kngens Lyngby Telefn 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cwi.dk Bligstrategi Faktarapprt - bygder Maj 2011 Dkumentnr.
Læs mereIndkomster 31. oktober 2016
Indkomster 31. oktober 2016 Indkomststatistik 2015 I Kapitel 1 belyses udviklingen i personindkomster, hvor der med fokus på såvel geografi som demografi tilstræbes at give læseren et nuanceret indblik
Læs mereStatus på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO
Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng
Læs mereKANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland
KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Tanja Nielsen/Mette Norengaard Sørensen Carl Bro as QAQORTOQ Registreringer Qaqortoq Registrering foretaget den 30. august 2006 1) Registrering
Læs mereFiskeri og fangst 28. marts 2018
Fiskeri og fangst 28. marts 2018 Fiskeri 2017 METODE... 2 INDHANDLINGER... 4 HAVGÅENDE FISKERI... 4 FISKEFARTØJER OG INDHANDLINGSVÆRDIER... 4 Tabel 1. Total indhandling af fisk og skaldyr på arter, 2014-2017...
Læs mere31. maj 2012 Sagsnr. 2012-067048 Dok. Nr. 923135. Postboks 1601 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32 56 00 E-mail: isiin@nanoq.gl www.nanoq.
31. maj 2012 Sagsnr. 2012-067048 Dok. Nr. 923135 Postboks 1601 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32 56 00 E-mail: isiin@nanoq.gl www.nanoq.gl 1/5 Høringssvar ang. forslag til ændring af Rejsebekendtgørelsen
Læs mereIndkomster 31. oktober 2014
Indkomster 31. oktober 2014 Indkomststatistik 2013 1. Metode og begreber 1.1 Formål Formålet med indkomststatistikken er at belyse niveauet og fordelingen af de optjente indkomster i samfundet. Ved at
Læs mereNye tal i Statistikbanken
Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.
Læs mereTransportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger
Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Præsenteret af: Mads Paabøl Jensen, seniorøkonom [mpn@cowi.dk] Jesper Nordskilde, projektleder [jno@cowi.dk] Indhold Introduktion
Læs mereDe nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.
Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar
Læs mereJesper Nordskilde, Seniorfagleder Stine Bendsen, Seniorprojektleder Præsenteret af:
Transportkommission i Grønland Præsenteret af: Jesper Nordskilde, Seniorfagleder [jno@cowi.dk] Stine Bendsen, Seniorprojektleder [sbd@cowi.dk] Indhold Kommissionens formål og sammensætning Organisering
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014
Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang
Læs mereOrientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.
Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret
Læs mereLandbosenior i Grønland - September 2019
Landbosenior i Grønland - September 2019 Glæd dig til store oplevelser i arktiske Grønland når du med LandboSenior og Topas Travel kan rejse til verdens største ø. Varighed: 10 dage Pris fra: DKK 33.270
Læs mere