1. Alkoholhåndtering/påklædning + De voksnes bidrag til trivselsarbejdet i indskolingen

Transkript

1 REFERAT FRA FORÆLDREREPRÆSENTANTSKABSMØDE Mandag den 30. maj 2011, kl i Kildens køkken/multisalen 1. Alkoholhåndtering/påklædning + De voksnes bidrag til trivselsarbejdet i indskolingen Mødedeltagerne delte sig i to grupper for at erfaringsudveksle og drøfte muligheder og udfordringer til inspiration for hinanden. Alkoholhåndtering/Påklædning Nicolai Christiansen fra Klubben informerede om, at der i Gentofte Kommune afholdes nogle 'Dance Parties' for 6. og 7. klasser. Til disse Dance Parties kommer nogle af pigerne meget udfordrende klædt. Klubben har efterfølgende talt med nogle af de piger fra Gentofte Skole, som har været meget udfordrende klædt, om hvilke signaler dette har sendt. Det blev vurderet at det er et trygt miljø at prøve den udfordrende påklædning i. Der blev drøftet forskellige holdninger til at 6. og 7. klasse piger møder op i meget udfordrende tøj (meget nedringet, meget lårkort og høje hæle). Og det gav anledning til en del spørgsmål. Der var en fælles holdning til at det starter med hvad forældrene vil tillade. Der kom ideer frem om at lave tema-aftener i klubben, evt. med eksterne konsulenter om: o alkohol o påklædning (pigerne) 7. årgang fortalte om gode erfaringer med en SSP-konsulent vedr. alkohol. Flere nævnte at alkohol typisk er relevant at diskutere i 6. kl. Og vigtigheden af at skabe en form for fælles enighed om reglerne er vigtig. I flere klasser er konfirmationen et skæringspunkt for hvornår de unge begynder at drikke alkohol, hvilket typisk sker ved private fester. To årgange fortalte om deres positive oplevelser med at lave forældre aftaler om emner som Facebook, alkohol, mobiltlf. mobberi og opførsel. I et tilfælde havde forældrerepræsentanterne på tværs af årgangen gået sammen om at lave forældreregler et eksempel er vedhæftet som bilag til referatet. Der var forslag om at 2. forældremøde i 6. klasse starter i klasserne og afsluttes med 1-1,5 time fælles forældremåde hvor forældreaftalen kan afstemmes. Forslag om at forældre aftaler og andre relevante dokumenter gøres tilgængelige på Forældre Intra, så alle kan få glæde af dem. Forslag om en ide-kasse (på Forældre Intra). Anbefaling om at forældrene husker at afstemme forventningerne til Blå mandag De voksnes bidrag til trivselsarbejdet i indskolingen Dialogen startede med en efterlysning af forslag til hvordan man hjælper en klasse med stort overtal af piger til at danne gode relationer på kryds og tværs. Forslag og diskuterede emner lave mor/datter sammenkomster - det kan både være et simpelt pizza arrangement, eller blot samling ved en legeplads med medbragt saftevand, og overlade legen til børnene, så kan de voksne sammen observere børnene en klasselærer lader sine børn lege en aftalt leg i klassen, hvorefter børnene skal overveje og evaluere, hvordan de legede sammen

2 lad med mellemrum børnene tage konflikten, så de også kan lære af den lær børnene hvilke redskaber de skal bruge for at løse konflikter og skabe relationer, så de får selvindsigt og på sigt i de større klasser bliver i stand til at køre selvjustits uden voksenindblanding arbejd for at styrke relationerne i forældregruppen o nogle klasser holder forældrefester, hvor man spiser i hold hos forskellige værter, á la børnenes madgrupper diskutér indbyrdes forventninger og forældreleveregler på forældremøde o læg følsomme emner anonymt i en hat, og træk emner til diskussion o lad være med at placere ansvaret for at rejse svære emner hos forældrene til de forurettede børn/foruretterne. Lad andre forældre, der ikke via eget barn er direkte involveret, påtage sig ridder/englerollen og rejse de svære emner til diskussion i forældregruppen o forældrene må selv tage ansvar og vise det gode eksempel over for børnene, de kan ikke overlade ansvaret til personalet 'passivt drilleri' (undladelse af at medtage visse børn) er svært at identificere børnene ved godt hvordan de skal opføre sig, så de henlægger uhensigtsmæssig adfærd til tidspunkter, hvor der ikke er opsyn. opmærksomhed på at et barns trivsel og forankring med sociale relationer godt kan ske på tværs af årgangen eller til børn på årgange under eller over barnets egen årgang hold skolen/fritidsordningen orienteret, hvis der sker noget uden for skole/fritids-tiden, som personalet bør vide 2. Orientering a. fra skolebestyrelsen Processen omkring udarbejdelsen af en vision2020 på folkeskoleområdet i Gentofte Kommune fortsætter. Der har siden sidste forældrerepræsentantskabsmøde ultimo marts været afholdt et visionsseminar den for alle skolebestyrelsesmedlemmer, Forvaltningen og Børn- og Skoleudvalget. Der er arbejdes nu med den endelige formulering visionen. Skolebestyrelsesformændene og skolelederne er hørt. Skolebestyrelsesformændenes reaktion på den version, der forelå pr. 9. maj var bl.a., at barren skulle hæves. Det lader til at planen om, at Børn- og Skoleudvalget (BOS), bestående af kommunalpolitikere, vedtager den endelige version skubbes fra den 6. juni til lige efter sommerferien. Herefter følger en proces med formulering af styringsmodel, indarbejdelse af visionen i strategi- og handleplaner, samt implementeringsmodel. Der er fokus på den kommunikationsopgave, der skal løses for at der tages medejerskab for visionen og processen i yderste led hos elever, lærere og forældre. b. fra skoleledelsen Hanne Søberg havde håbet at kunne meddele lærersammensætningen på de 10 årgangsteam for næste skoleår, men det var ikke muligt. HS regnede med at kunne lægge et udkast på Intra i løbet af onsdagen inden Kr.Himmelfart. c. fra Fritidscenteret Mogens B. Andersen orienterede om organiseringen af svømmeundervisningen i skoleåret : 2. klasserne skal have svømning mandag efter 3. lektion. GFO'en har det overordnede ansvar og følger børnene frem og tilbage. Der etableres en overgangsordning for 3. og

3 4. klasserne i : 3. klasserne vil få svømmeundervisning i første halvår 2012 tirsdage og følges af Baunen's personale. 4. klasserne vil få svømmeundervisning i andet halvår 2011 tirsdage og følges af Juniorklubbens personale. Fra og med vil al svømmeundervisning være placeret på 2. årgang. 3. Til høring: Forslag om nyt princip: Ny klassedannelse. Hanne Søberg gennemgik proceduren for et princips tilblivelse: En idé opstår, bestyrelsen giver grønt lys for at et udvalg i regi af bestyrelsen arbejder med denne idé. Indholdet af et muligt princip tager form. Ledelsen drøfter idéen med personalet. Elevrådet diskuterer idéen. Forslaget høres i forældrerepræsentantskabet. Udvalg og bestyrelse arbejder derefter videre med forslaget. Bestyrelsen træffer på et tidspunkt beslutning om forslaget skal vedtages, vedtages efter visse ændringer bearbejdes yderligere udskyde s til vedtagelse på et senere tidspunkt afvises Det er skolebestyrelsen, der har beslutningskompetencen. Beslutninger om vedtagelse/afvisning af et forslag om et nyt/ændret princip bliver ikke uddelegeret til forældregruppen/forældrerepræsentantskabet. Både på dagsordenen og opslaget på Intra, der omtalte forældrerepræsentantskabsmødet fremgik ordene "Forslag til nyt princip" og "høring". Alligevel var der opstået en række misforståelser/rygter blandt nogle forældre, så de havde en opfattelse af at forslaget allerede de facto var vedtaget, samt at der kunne stemmes om forslaget på forældrerepræsentantskabet, hvilket ville afgøre forslagets fremtid. Skoleledelsen og -bestyrelsen forklarede gældende procedure som ovenfor beskrevet. Derefter gennemgik Hanne Søberg Gentofte Skoles vision, værdier, skolens målsætninger om faglighed og elevernes alsidige udvikling. Forslaget i den nuværende form indeholder en formulering af et sæt kriterier, der skal ligge til grund for hvordan klasserne skal nydannes i overgangen mellem 5. og 6. klasse. Hanne Søbergs præsentation er vedlagt som bilag - sidst i referatet. Et forslag om et nyt princip af denne karakter kræver at der gennemføres en evaluering at de tiltag, der vil skulle iværksættes ved vedtagelse af forslaget. Der arbejdes med udarbejdelse af en undervisningsmiljøvurdering hvert år på 5., 6. og 7. årgang indarbejdelse af en kompetenceprofil i elevplaner årlig statistik på ønsker om/årsager til klasseskift på den aktuelle årgang og på skolen i øvrigt årlig statistik på årsager til skoleskift på den aktuelle årgang og på skolen i øvrigt spørgeskemaer til besvarelse af forældre, lærere og elever på årgangen

4 Derefter var mødet åbent for kommentarer og input fra de fremmødte forældre. Der blev henvist at det folkeskoleforlig, der er under forhandling indeholder et obligatorisk krav om ny klassedannelse ved starten af 7. klasse, så hvorfor ikke afvente evt. vedtagelse af folkeskoleforlig. En forælder orienterede om, at hans datter på 4. årgang havde gennemført en underskriftsindsamling blandt eleverne på 4. årgang, hvoraf 85% var imod forslaget. Stemmesedler var afleveret til Hanne. Andre forældre var usikre på processen for underskriftindsamlingen, da de ikke havde kendskab til den via deres børn. Denne afstemning har heller ikke været kendt i Elevrådet. Der blev givet udtryk for følgende holdninger/meninger/spørgsmål det vil ødelægge forældresamarbejdet forslaget er i strid med reglerne omtalt i 25 i Folkeskoleloven at kravene om omstillingsparathed vil gå ud over det faglige at lærerne vil "handle om" børnene Et princip om midlertidig blanding af klasserne på en årgang i 2x4 uger blev foreslået som alternativ. at klubtilbuddet på 6. årgang er et aftentilbud og ikke et dagtilbud, blev set som et problem i relation til en ny klassedannelse ved overgangen til 6. årgang der blev efterspurgt dokumentation for fordele/ulemper/effekt på karakterer og omfanget af specialundervisning, samt yderligere argumentation der blev efterspurgt "case-stories" fra andre skoler, der har indført og arbejder med lignende principper om klassedannelser, og elev/lærer/forældre-erfaringer herfra der blev spurgt til om analyse af og viden om børnenes læringsstile skal bruges som en del af grundlaget for dannelse af klasserne der blev spurgt til hvordan forældresamarbejdet vil kunne bevares/udbygges for en klasse med en lille drengegruppe, blev forslaget vurderet som attraktivt, da drengegruppen har behov for et større netværk, da de ikke har mange fælles interesser der blev spurgt til hvor stor en del af børnene vurderes til at have behov for "en ny chance"/"en ny 'mærkat' " der blev spurgt om bestyrelsen ville afholde en anonym afstemningsprocedure blandt forældrene og så rette sig efter flertallet af denne afstemning der var ønske om at forældrerepræsentantskabet var blevet inddraget på et tidligere tidspunkt der var ønske om endnu en høring i forældrerepræsentantskabet der blev givet udtryk for at det giver usikkerhed, når der ikke foreligger en tidsplan (forslaget indeholder også forslag om en tidsplan, men er netop et forslag) der blev spurgt om økonomiske ressourcer til at implementere forslaget der blev spurgt til om børnene ikke allerede er tilstrækkeligt omstillingsparate mening om at indsatsen for at bevare forældresamarbejdet med de andre forældre fra den "gamle" klasse og udbygge forældresamarbejdet med de andre forældre fra den "nye" klasse vil være meget vigtig en forælder med barn på 6. årgang mente at de blandede klasser på 6. årgang i april har været en fiasko holdning om at børnene ikke vil kunne overskue det øgede antal relationer til andre børn på årgangen, som en ny klassedannelse vil medføre

5 holdning om at udsigten til en klassedannelse ved udgangen af 5. årgang vil afholde forældre fra at engagere sig i forældresamarbejdet fra 0.klasse til klassedannelse finder sted knap 6 år senere holdning til at der er kort tid til implementering sammenlignet med tiden brugt på udarbejdelse af forslaget opfordring om at man skal lytte til ledelsen og lærerne, der anbefaler princippet ny klassedannelse gennemføres ofte på internationale skoler, hvor det tages som en naturlighed. Internationale skoler er også karakteriseret ved en større omsætningshastighed af elever. Et notat fra Uddannelsesstyrelsen omtaler indholdet af 25 i Folkeskoleloven som en hensigtserklæring, og 25 er derfor ikke til hinder for en "ombrydning af klasser", hvis det skønnes nødvendigt af pædagogiske, økonomiske, sociale eller andre årsager. Der blev berettet om en lærers samtale med børnene i en klasse, hvor et stort antal af eleverne efter en forklaring på hvad det ville gå ud på, kunne se fordele ved gennemføre en ny klassedannelse. En lærer på Gentofte Skole har børn på Bakkegårdsskolen, hvor klassedeling foregår uden dramatik. Dér betyder klassedeling, at man som forælder kommer til at lære flere forældre at kende. På internationale skoler i udlandet omdannes klasserne typisk hvert eller hvert andet år. Der er ganske vist større elevomsætning, men det sker helt uden drama. Der kan ikke laves videnskabelige forsøg for at undersøge effekten af klassedannelse, men der findes case-stories. Forslaget om Ny klassedannelse er fortsat et forslag efter forældrerepræsentantskabsmødet - der blev IKKE truffet nogen beslutninger på mødet. Forslaget om Ny Klassedannelse skal drøftes på næste bestyrelsesmøde, hvor bl.a. den de fremsatte kommentarer skal behandles og den videre proces aftales. Bestyrelsen orienterer om den videre proces via Intra. 4. Ønsker om punkter til drøftelse på kommende møder Der kom 2 forslag: Orientering om hvilken madordning, der gælder, og hvordan den fungerer En diskussion i forældrerepræsentantskabet om hvad det vil sige at indgå i et forpligtende fællesskab på en skole 5. Eventuelt Der blev takket for fremmøde og engageret deltagelse i skoleårets 4 forældrerepræsentantskabsmøder. Møderækken fortsætter på lignende vis næste skoleår. Referent: Majken Linnemann Jensen, 7. juni 2010

6 Forslag til hvad en forældreaftale kan indeholde Følgende regler blev aftalt i forbindelse med afholdelse af private skolefester, herunder klassefester, ungdomsfester, fødselsdagsfester, opvarmningsfester, videoaftener o.l. Alkohol: Børn og alkohol hører ikke sammen. Det er aftalt, at alkohol under ingen omstændigheder må tilbydes børnene, heller ikke lyst øl. Børnene må ikke selv medbringe alkohol. Foreligger der mistanke om, at et eller flere børn har indtaget alkohol, skal de ansvarlige forældre gribe ind og kontakte de relevante forældre med henblik på afhentning af deres børn. Må de forældre, der har ansvaret for festen, drikke alkohol undervejs? Rygning: Børn og tobak hører ikke sammen. Der må ikke tilbydes børnene tobak under nogen form. Rygning blandt de voksne mens festen foregår bør undgås. Mobning: Forældre og børn i klassen accepterer ikke mobning. Alle børn har et medansvar for, at alle i klassen har det rart og hyggeligt. Det er OK at følge sine egne veje. Der er OK at sige Nej tak. Forældrerepræsentation: Der skal altid være forældre eller andre ansvarlige voksne til stede i det tidsrum, festen forløber. En ung pige i huset, en au-pair eller teenage børn betragtes ikke som ansvarlige voksne. Tidsrammer vedr. fester: Det er aftalt, at fester fredag/lørdag slutter senest kl. 23:00. Hverdage senest kl. 22:00. Det samme gælder gå-hjem-tider fra øvrige aktiviteter i forbindelse med klassen. Invitationer: Invitationer skal være skriftlige og det skal fremgå, hvem der er inviteret, hvornår festen begynder og hvornår den slutter. Andre tiltag: Hvis børn ønsker at forlade festen, før den reelt slutter, skal værtsforældrene kontakte de respektive børns forældre. Det er den enkelte families eget ansvar, hvordan deres barn kommer hjem, når festen slutter. Hvis vi som forældre observerer eller får kendskab til et eller flere børns brug af alkohol, tobak, andre ikke ønskelige stoffer eller ser/hører om andet, der vækker bekymring, deler vi vores mistanke/viden/bekymring med de relevante forældre og forældrekredsen generelt. Nærværende aftale tages op hvert år på det første forældremøde i skoleåret.

7 Gentofte Skole VISION Gentofte Skole og Fritidscenter skaber læring for livet for alle børn. Vi sætter nye standarder for læring i Danmark, og i udviklingen af det pædagogiske arbejde er vi ambitiøse, modige og nytænkende. Vi udvikler til stadighed rummelige miljøer med plads til den enkelte, og vi forpligter os alle til at indgå i fællesskaber.

8 Gentofte Skole VÆRDIER Gentofte Skole og Fritidscenter har som mål, at alle på skolen møder og oplever glæden ved at være i et miljø præget af tryghed, tolerance og engagement. Vi prioriterer en høj grad af faglighed i et kreativt miljø båret af traditioner og fornyelse. Vi tror på, at vores udvikling og trivsel sker ved at anspore til nysgerrighed, ansvarlighed og respekt gennem samarbejde med andre. Vi betragter arbejdet med visioner og målsætning som en løbende proces, der til stadighed udvikles.

9 Gentofte Skole ELEVERNES ALSIDIGE UDVIKLING Tre forudsætninger: Elevens lyst til at lære mere Elevens mulighed for at lære på forskellige måder Elevens mulighed for at lære sammen med andre

10 FORSLAG Gentofte Skole Princip På Gentofte Skole foretages der ny klassesammensætning ved udgangen af 5. årg. Kriterier for ny klassedannelse Lærer- og pædagogteamet på 5. årg foretager i samarbejde med skoleledelsen den ny klassedannelse ud fra flg. kriterier: På skole/hjem samtalen på 5. årg oplyser børn og forældre om særlige forhold, de mener, er uomgængelige i forhold til den ny klassedannelse Der tages udgangspunkt i årgangens faglige og sociale behov Der tilstræbes at lave 3 (4) lige store klasser med ligelig fordeling fra de oprindelige klasser Det tilstræbes, at piger og drenge fordeles ligeligt mellem klasserne Der tilstræbes en ligelig aldersfordeling i klasserne Børn med særlige behov tilgodeses

11 FORSLAG Gentofte Skole Procedure Ny klassedannelse finder første gang sted på 5. årg 2011/2012 Den ny klassedannelse træder i kraft 1. juni på 5. årg De nye klasser hedder noget andet end a, b, c, d f. eks. v, x, y (z) Juni måned planlægges med særligt teambuildingprogram for de nye klasser årg arbejder minimum 4 uger årligt i blandede klasser På alle årgange arbejdes der med fleksible holddannelser

12 Gentofte Skole FORSLAG EVALUERING Der udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering hvert år på 5., 6. og 7. årgang Kompetenceprofil indarbejdes i elevplanerne Der føres statistik på ønsker om klasseskift på den aktuelle årgang og på skolen i øvrigt Der føres statistik på årsager til ønske om skoleskift på den aktuelle årgang og på skolen i øvrigt Der udarbejdes efter et år et spørgeskema til forældre

13 Gentofte Skole CITATER Jeg tror ikke, jeg kan vænne mig til at skrive 6.a kan vi ikke kalde det noget andet (elev i 4. kl på SG) Jeg synes, det er fantastisk, at man på SG tænker så meget på elevernes trivsel og det enkelte barn, at man laver klassedannelser, både når de starter i indskolingen og igen, når de skal i udskolingen ( en mor på SG) Der, vi er vant til, er ikke nødvendigvis det naturlige (studieleder på Zahle) Du kan ikke lære erfaring. Du må gennemleve den (Albert Camus)