Erindringens labyrint et tidsbillede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erindringens labyrint et tidsbillede"

Transkript

1 Erindringens labyrint et tidsbillede Prolog: Som tidsbillede knytter fremstillingen af Erindringens labyrint sig til den forsvundne verden, hvor man sagde De til hinanden, og hvor realskolen i forhold til folk som mig var en grænseoverskridelse. Derfor fylder mine fire år i Vestervangskolen i hedens hovedstad Herning meget i denne del af min beretning om mit liv og min færden. Som jeg husker den. Overgang Før var der ingenting. Herning var opstået af intet. Der var kun hede og et par små søer, men ellers ikke noget, der var værd at snakke om. Min far blev født der i en fjern fortid. I fyrrerne og i begyndelsen af halvtredserne var Herning stadigvæk en mindre vestjysk købstad, som lå der, hvor rutebilen vendte og det store, mere ukendte tog sin begyndelse. Men der var højt til loftet og plads til at gro. Og Herning groede og groede. Den led af vokseværk, og fra slutningen af halvtredserne sikrede den sig en stor andel i industriens nye sejrstog gennem den jyske provins. Mor flyttede i foråret 1959 til Herning. Her ville hun ernære sig og sine børn som hjemmesyerske. Tekstilbyen Herning var fyldt med trikotagefabrikker, der havde brug for mange ferme hænder, der ved hjælp af symaskiner kunne forvandle klædestofferne til alle former for konfektion. Min ældste bror, der efter fars død var gået i landbrugets tjeneste, måtte opgive den løbebane, da hans ryg ikke kunne holde til det. Efter visitation på sygehuset i Holstebro, blev han idømt rygkorset og fradømt hårdt legemligt arbejde. En fremtid for ham kunne være i den lettere industri. Resultatet blev, at en læreplads som svejser på en maskinfabrik i Herning ville kunne give ham en uddannelse og dermed et arbejde, som han kunne magte. Mor besluttede, at fremtiden for os alle herefter lå i Herning. I efterkrigsårene var der stor mangel på boliger i Herning. Et efter datidens begreber forbilledligt nybyggeri var i slutningen af 1940 erne og begyndelsen af 1950 erne skudt i vejret i den vestlige del af byen. Området fik navnet Vestervangkvarteret. Gaderne blev opkaldt efter de skandinaviske lande, Finlandsvej, Norgesvej og Sverigesvej. Kvarteret bestod af små, men smukke grundmurede et planshuse med kælder, bygget i røde eller gule sten med hæk omkring og rigtigt fortov. Det blev noget af byens stolthed. Selvom der dog også i begyndelsen boede mennesker i kældrene. På Sverigesvej købte mor hus. Det meste af kælderetagen var indrettet som en såkaldt "boligkælder". Den var lejet ud til en ung familie med en datter på tre år. Vi andre indtog stueetagen. Mine brødre, der nu var henholdsvis femten og elleve år, var fælles om et værelse, medens jeg måtte dele soveværelse med mor. Soveværelset tjente også som mors arbejdsværelse. Her stod symaskinen og store sække med tilklippede stofstykker, der skulle forvandles til dameskjorter. Etagen rummede også en kombineret opholds og spisestue, køkken og

2 badeværelse, begge med både koldt og varmt vand. I alt halvfjerds kvadrameter havde vi at "boltre" os på. Min yngste bror og jeg skulle gå i Vestervangskolen, som lå 300 meter syd for vort hjem, og som indtil 1954 havde heddet Vestergades skole, en skole hvis renommé var noget blandet. Fordi den var skole for "rabarber kvarterets" børn. Herning var den gang om nogensinde en todelt by. En usynlig grænse skilte byen i en østlig og en vestlig del. Sidstnævnte husede mange børnerige familier i ikke grundmurede boliger uden hæk omkring og intet fortov. I vest var også sandgravene og lossepladserne. Et tidligere byråd havde sørget for, at beboelsesvognene, der ellers stod i den østlige bydel, var blevet flyttet og placeret på kanten af lossepladserne. Desuden lå husvildebarakkerne ved Teglværksgraven og Skovvænget. Alt dette gav den vestlige bydel en status langt under den østlige, der bestod af forretninger, fabrikker og villakvarterer. Men alt det var jeg lykkelig uvidende om den dag i april, jeg holdt mit indtog i Vestervangskolen. Skoleledelsen var noget i tvivl om, hvor den skulle placere mig. Derude i Fjelstervang var jeg lige akkurat rykket op i syvende klasse, så man enedes om at anbringe mig i den eksamensfri mellemskole i syvende klasse. At komme fra en lille landsbyskole med to årgange stuvet sammen i ét klasselokale, undtagen første klasse, og med undervisning hver anden dag til en byskole med mere end 1000 elever og skolegang hver dag, blev noget af en overgang, ja nærmest et kulturchok. Der var godt nok også fyldt op i klasselokalet på Vestervangskolen. Toogtredive elever sad tæt, men de tilhørte dog samme klassetrin og fik derfor den samme undervisning. Og så var der sproget. Jeg talte ravjysk og sagde "a". Mine nye klassekammerater sagde jeg. Jeg følte mig som én, der var blevet taget med lasso ude på den jyske hede og måtte høre meget for min manglende evne til at kunne udtale ord af fremmed oprindelse korrekt. Jeg sagde "basón" og "sottensoát", men den gik ikke i Herning. Her hed det bacon og cottencoat. Da det var meget vigtigt for mig så hurtigt som muligt at blive en del af fællesskabet, øvede jeg mig stædig som terrier sammen med mine brødre dagligt i hjemme "at tale fint". Kammeraternes drillerier i frikvartererne hørte efterhånden op i takt med, at mit drævende vestjyske afløstes af det mere rapkæftede herningensiske. Højdepunkterne i denne nye æra af mit liv blev timerne. Her fik jeg kompensation for de nederlag, jeg høstede i frikvartererne. Et fag voldte mig dog noget hovedbrud. Naturhistorie var ikke rigtig indført i Fjelstervang, så min indsigt i floraen og faunaens tekniske finurligheder var ret begrænset. Mellemtiden Vestervangskolen havde ikke ry for at være den skole, man som lærer først søgte til. Men den havde de lærere, den skulle bruge. En broget flok personligheder. Én af personlighederne var min klasselærer Erik Thestrup. Kort efter at vi havde indledt vort bekendtskab, fik han den tanke, at jeg skulle overflyttes til eksamensmellemskolen. Jeg vidste ikke ret meget om denne eksamensmellemskole, skønt jeg havde "mistet" min sidekammerat Rita

3 Thygesen, da hun for et år siden efter en vellykket optagelsesprøve til netop denne mellemskole, var begyndt i første mellem på Herning gymnasium. Min jævnaldrende kusine Birthe omme i Troldhede havde også været til optagelsesprøve og var ligeledes begyndt i første mellem i Videbæk skole. Og så var der kusine Mette i Tarm. Hun var i færd med at afslutte tredje mellem og stilede mod en studentereksamen, hvad hun også fik som den første af alle kusinerne og fætrene i min mors store søskendeflok. Hjemme hos os var der ikke tradition for boglige sysler udover den nære omgang med bibelske tekster både i hjemmet, søndagsskolen, kirken, missionshuset og bibelhistorietimerne i skolen. Boghylden rummede kun ganske få bøger, alle med et religiøst indhold. I Fjelstervangs skolebibliotek kunne jeg låne én bog om ugen. Ind i mellem lykkedes det mig at låne bøger som "Ivanhoe" og "Gøngehøvdingen" af naboens søn. Hos familien Ørskov, der var velsignet med tolv børn, hvoraf halvdelen var piger, fik jeg af og til fingre i pigebøger som "Puk" og "Pernille", der just ikke kunne betegnes som stor litteratur. I en periode i 1955 logerede morbror Christian hos os. Det var en herlig tid, for han læste mange bøger, som han lånte i skolens voksenbibliotek. På en seddel havde han skrevet, hvad han ville låne. Lærer Ingemann fandt så bøgerne frem, og jeg bragte dem hjem. At jeg i smug læste alle disse værker, vidste ingen. Det var lødig litteratur som "Løgneren" af Martin A. Hansen, men nok lidt for voksenagtig for en ni årig. Lærer Thestrups planer for min fremtidige skolegang blev forelagt min mor. Hun lyttede opmærksomt til Thestrups forklaring om, at mellemskolen og en realeksamen kunne blive min chance i livet. Med den i ryggen kunne man komme på posthus og ind i banken. Ja, endda kunne man komme ind på lærerseminariet. Oven i købet i Herning, hvor man i tre lokaler på Teknisk Skole samt andre lejede lokaler rundt om i byen næste år ville åbne det første skoleår i Herning Seminarium. Desuden var et nyt seminariebyggeri med tilhørende øvelsesskole planlagt til at blive taget i brug i august Under deres samtale sad jeg på sidelinjen med dirrende hjerte, for det var absolut mod almindelig sædvane at forestille sig, at jeg skulle kastes ud i noget så avanceret som, at skolegangen skulle fortsætte efter de obligatoriske syv år. Argumentet med adgang til lærerseminariet var velvalgt. Lærer Thestrup vidste det ikke, men jeg vidste på instinktiv vis, at mor tænkte på sin næstyngste bror Aage. For fire år siden var han, efter forudgående præliminæreksamen på aftenkursus i København, som 29 årig dimitteret fra KFUM s seminarium på Frederiksberg. Da mor havde båret ham til dåben og derfor følte sig særlig forbundet med ham, var hun rejst den lange vej for at deltage i dimissionen. Hun var kommet hjem til Fjelstervang fyldt med beretninger om det, hun havde oplevet. Og hun lagde ikke skjul på, at hun var ret så stolt af sin nitten år yngre bror. Morbror Aage havde samme år giftet sig med Ingeborg, en ung kvinde, der var født på Endelave. Inden Aage skulle tiltræde sit første embede som lærer ved Hvidovre kommunale skolevæsen, var han og Ingeborg taget på ferie i Jylland. På deres italienske scooter, en Lambretta, kom de kørende til Fjelstervang og slog sig ned et par dage. Det var som at få et pust fra den store verden, sådan at få besøg fra København af en kommende skolelærer og hans hustru.

4 Mor indvilligede i lærer Thestrups forslag. Han påtog sig at lære mig engelsk i sommerferien, således at jeg i begyndelsen af august kunne begynde i anden eksamensmellem. Her åbnedes gradvist en helt anden verden for mig, som jeg ikke mindst bagefter har været taknemmelig for at stifte bekendtskab med. Skæbnen havde kastet et tov op i luften, og jeg begyndte at klatre. Blomsten af Danmarks ungdom Knap var jeg begyndt mit nye skoleliv i anden mellem, førend jeg skulle ud på mit livs hidtil længste rejse. Vestervangskolen havde i 1957 indført den skik at sende alle skolens elever på syvende klassetrin på en Bornholmstur for at give dem et indblik i, hvordan livet gik for sig på klippeøen, Danmarks tredjeøstligste bastion. Med toget ankom vi til København, hvor vi aflagde besøg i Tivoli, en have fyldt med forlystelser af forskellig slags. For mig var den have et aldrig før prøvet slaraffenland, der fik de små omrejsende eksemplarer af slagsen i Jylland til at falde nedenud af erindringen. Et par enarmede tyveknægte og nogle luftgynger. Her kunne vi afprøve både rutsjebane og radiobiler. Hvis vi da turde binde an med det. Nogle turde, andre tog blot opstilling for at se på. Jeg afprøvede rutsjebanen to gange, for det var da noget af det vildeste og gav mig nogle gevaldige sug i maven. Desværre gik vi glip af fyrværkeriet. Med natbåden skulle vi fra Nordre Toldbod sejle til Rønne, hvorfra turen med bus gik videre til Hasle Vandrerhjem, der skulle huse os alle den næste lille uges tid. Herfra gik turen rundt på øen, hvor alle seværdighederne lige fra Hammershus historiske ruiner til sterlars rundkirke, den største af de fire rundkirker på Bornholm. Også Helligdomsklipperne, Jons Kapel og Randkløve Skår blev gennemtravet, ligesom vi kom ud på en noget blæsende sejltur til Christiansø. På Rytterknægten klatrede vi op i Kongemindet. Fra sandstranden i Dueodde kastede vi os i Østersøens bølger. Da jeg kom hjem efter en usandsynlig begivenhedsrig tur, måtte jeg til mor aflægge en grundig beretning om alle de steder, vi havde besøgt. Under sit ophold i Hillerød havde hun knyttet et nært venskab til en ung kvinde, som var født og opvokset i Gudhjem. Venindens forældre boede stadigvæk i det lille fiskerleje med alle silderøgerierne, så en sommerdag sidst i trediverne stævnede min mor og veninden ud mod Bornholm. Mor havde tit fortalt om denne for hende helt særlige tur, og nu ville hun vide i hver enkel detalje, hvad jeg ved selvsyn havde oplevet på min tur til samme ø her tyve år senere. Jeg glædede mig umådeligt til mit nye liv i "åndernes" rige. Om relativ kort tid ville jeg kunne tale med om emner, jeg ikke før havde haft noget kendskab til. Antagelig ville jeg kunne finde på at tale både engelsk og tysk, ligesom jeg også ville kunne læse bøger på disse sprog. Det var aldeles grænseoverskridende. Min nye klasselærer hed Johannes Molbech. Han underviste os i tysk, biologi, kristendom og sang. Meget ofte mindede han os om, "at vi var blomsten af Danmarks ungdom". Der gik en rum tid, inden jeg helt fattede, hvad han egentlig mente med disse ord. På Vestervangskolen var kræfterne

5 i høj grad samlet om eksamensmellemskolen, der først var blevet oprettet der i Den eksamensfri blev betragtet som en udpræget taberskole. Derfor skulle vi, "de udvalgte", forstå, at der krævedes noget af os, at der var en forskel! Uanset den store udvidelse af Vestervangskolen i 1954 var klassekvotienten stadigvæk høj i den børnerige vestlige bydel, så også i anden mellem var klasselokalet fyldt til bristepunktet. Men da jeg sluttede skoleåret, måtte jeg tage afsked med en del af kammeraterne. Om de selv havde taget beslutningen, eller om forældrene havde bestemt, at det rakte med syv års skolegang, har jeg ikke helt styr på. Men resultatet blev, at da jeg i august 1960 begyndte i tredje mellem, var vi "kun" fireogtyve i klasseværelset. Mor længtes i den grad efter kontakt med andre mennesker, at hun i sommerferien havde købt et hus med et brødudsalg på hjørnet af Ny Møllevej og Fasanvej. Jeg var ikke spor glad for den flytning, for jeg blev tvangsindlagt til hver dag efter skoletid at tage en tørn som "bagerjomfru". Godt nok blev jeg fritaget for morgentjansen hos onkel Peder og moster Magda med udbringning af mælk fra deres ismejeri på Fruehøjvej, men der var andre gøremål en 14 årig mellemskoleelev hellere ville give sig i kast med end at lange wienerbrød og flødeskumskager over disken efter skoletid. Et gode ved Ny Møllevej var dog, at jeg slap ud af mors soveværelse og rykkede ind i et lille aflangt rum i forlængelse af stuen. Der var ikke tale om a room of one s own, for der var ingen dør mellem mit rum og stuen, men mor hængte en portière op, så jeg fik et privat domæne. Hun tog sin opgave som mor til en mellemskoleelev ret alvorlig, så fars skrivebord med tilhørende stol blev klemt ind langs den ene væg. Gyldendals Opslagsbog i fem bind blev købt af en bogsælger, der en dag bankede på døren. Jeg fik værket som gave. Sådan helt uden for nummer. Det opslagsværk blev mit kæreste eje, og jeg har det stadigvæk stående. Min yngste bror måtte finde sig i at sove i den ene halvdel af dobbeltsengen og lave sine lektier ved spisebordet i stuen. Min ældste bror fik et kammer på loftet, hvor det meste af etagen var indrettet som en toværelses lejlighed med toilet, men uden bad. Lejligheden var lejet ud til et yngre par uden børn. Selvom der var stor grøde på alle fronter i Herning her femten år efter krigen, var der stadigvæk konstant boligmangel. Folk måtte klare sig med "etagevask" i køkkenet eller gå en tur i Herning Bad, der også rummede et friluftsbad, hvor vi børn fik svømmeundervisning. Til vores lejlighed i stueetagen hørte et lille badeværelse med bruser med både koldt og varmt vand. Ligeledes rådede vi over en lille bitte gårdhave. Min mor var nu treoghalvtreds år gammel. Noget ældre end de fleste af mine skolekammeraters mødre. Og så var der det med, at hun var enke. "En enkes børn må opføre sig bedre end andre folks børn" var en formaning Karen Blixen ofte hørte udtalt efter sin fars død. Hun var ti år gammel, da hendes mor blev enke. Jeg kendte intet til Karen Blixen, da jeg otte år gammel oplevede min mor blive enke. Men jeg måtte lægge øre til den samme formaning. Selvom mor nu igen havde daglig kontakt med levende mennesker, gik hun stadigvæk i kirke hver søndag, ligesom hun deltog i utallige møder i såvel Indre Mission som Luthersk Mission. Og hun så

6 gerne, at jeg fulgte med hende. Men jeg strittede i mod. Min opfattelse af det religiøse liv var efterhånden blevet noget mere nuanceret, så jeg ikke bare anså alle livets forhold som sort eller hvidt. Der var kommet flere farver på paletten. Jeg kunne umuligt forestille mig, at mine lærere og skolekammerater ville ende i helvede, selvom de ikke sad og hængte i kirken og missionshuset til hver en tid. Jeg hørte ikke længere fuldt ud til i min mors verden, hvor der gik et stærkt skel mellem de troende og de vantro. Synd og nåde var nøgleord i forkyndelsen, men synd og helvede fyldte mest, og det var lettere at gå fortabt end noget andet. Næsten alt, hvad der var sjovt, var synd. Man kunne ikke danse eller gå i biografen. Det medførte en tid fuld af skyldfølelse og uro over den situation, jeg var havnet i, når jeg trodsede forbuddene og alligevel gik i biografen og deltog i de fester og andre verdslige arrangementer, skolen inviterede til. Ofte har jeg spekuleret på, hvorledes min opvækst ville have formet sig, hvis min far havde været i live. Hvordan ville han, en stærkt troende og myndig mand, der var født i 1887, have set på en rebelsk teenage datters gøren og laden i den moderne verden i 1960 erne? Det er ikke givet, at han og jeg ville have kommunikeret særlig godt. Konfirmation Sct. Johannes kirke, der knejsede på byens højeste punkt midt i det nye store Fredhøjbebyggelsen i den vestlige del af byen har en lidt speciel historie. Tårnet blev nemlig bygget først og var en kombination af et kirke og et vandtårn. Det var en utraditionel løsning, som først vakte en del betænkeligheder. Men den delegation, man fra kirkekomitéen sendte til kirkeministeriet, fik af venstreministeren Carl Hermansen disse ord med på vejen: "Vand, det er da helligt, det bruger vi jo, når vi døber vore børn". Herningensernes praktiske sans fik lov til at folde sig ud. I foråret 1960 påbegyndte jeg konfirmationsforberedelsen hos sognepræst ved Johanneskirken Cai Rasmussen. Afstanden fra Ny Møllevej til Vestervangskolen medførte, at jeg blev nødt til at cykle vejen ind. I min besiddelse var stadigvæk bedstefars sorte damecykel, men den var ikke blevet lettere med årene, så jeg glædede mig voldsomt til min konfirmation, hvor jeg havde udsigt til at få en letvægter i konfirmationsgave. Jeg fik en letvægter i konfirmationsgave af min mor. Helst havde jeg set, at det var blevet en Skandsen fra Kildemoes i Odense, som var det absolut ypperste mærke det efterår, men jeg blev nu ret glad for den lidt mere beskedne model, der blev mig tildelt. Min mor gav mig også en salmebog. På et kort havde hun skrevet: "Kære lille Merete. Lev for Jesus, Verdens Ære, Lyster, Herlighed og Glans vil dog aldrig Sjælen give blot en Times Fred som hans. Fra din Mor. Den ". Når jeg ser på de ord i dag, mener jeg at kunne fortolke budskabet som et forsøg på fra mors side at dæmme op for den divergens, der var i fuld udfoldelse imellem vor opfattelse af, hvordan livet burde leves.

7 Af praktiske årsager blev selve konfirmationsfesten holdt i Troldhede hos min mors yngste søster Nana, fordi kusine Birthe også blev konfirmeret den dag. Det var skik og brug i vores familie, at man inviterede søskende med som gæster ved familiebegivenheder såsom fødselsdage, bryllupper, konfirmationer og så videre. Efter den kirkelige handling spiste vi hjemme på Ny Møllevej en let frokost, hvor nogle af mors venner og to af mine halvsøstre med ægtefæller deltog. Hverken min mor eller jeg var i kridthuset hos disse søstre. Det var nemlig gået op for dem, at jeg stadigvæk gik i skole. Og dermed var en forsørgelsesbyrde for mor. Hvad skal det til, at Merete sådan går og danderer den, sagde den ene søster. Hun har nu næppe brugt ordet dandere, for jeg tror faktisk ikke, at det indgik i hendes vokabularium. Der er masser af konfektionsfabrikker her i Herning, der hellere end gerne vil beskæftige hende. Så kan hun tjene sine egne penge og hjælpe dig, der er fattig som en kirkerotte. Sådan blev min fortsatte skolegang, der skulle blive min chance i livet, kommenteret. Min mor var meget ked af disse bemærkninger, men hun lod sig ikke mærke med noget. Derfor var de blevet inviteret til konfirmationsfrokost. Jeg lod mig heller ikke mærke med noget, men modtog de medbragte gaver og takkede på bedste vis for dem. Sandt er det at siden fars død, var økonomien blevet noget anstrengt. Det kunne vi børn nok fornemme, selvom vi nu ikke følte, at vi manglede noget. Vi blev endda sendt til tandlæge inde i Herning, og det ikke for at få de dårlige tænder trukket ud, hvilket ellers var normalt på landet i min barndom. Til udtrækning af tænder gav sygekassen et tilskud, hvorimod reparationsarbejde skulle betales af egen lomme. Resultatet var, at børnene derude fik et sæt forlorne tænder i konfirmationsgave. Det slap mine brødre og jeg for. I Herning havde man skoletandpleje, så her kunne vi vederlagsfrit få tænderne efterset og vedligeholdt. Desuden blev det en vane at gå til tandlæge et par gange om året. En rigtig god vane, som jeg har praktiseret lige siden. Jeg kan stadigvæk tygge med de ægte. Birthe havde overtaget kusine Karins konfirmationskjole. Karin var blevet konfirmeret i foråret i Hillerød. Jeg mener ikke at kunne huske, at Birthe var ked af sin optræden i en second hand kjole. Den havde jo kun været i brug en enkelt dag. Min konfirmationskjole var home made, mor havde selv syet den. Hos Polyfoto i Vestergade blev jeg et par dage efter konfirmationen fotograferet i stadsen. Et af billederne blev udstillet i fotoforretningens udstillingsvindue. Det var jeg nu ikke særlig stolt af. Det var ligesom lidt for anmassende sådan at blive fremvist for hele befolkningen i Herning og omegn. Kaj Munk og Otto Brandenburg Ude i Fjelstervang havde de største fritids fornøjelser været at spille håndbold på en knoldet græsmark om sommeren og gå til gymnastik om vinteren i forsamlingshuset. Særlig det sidste var der kommet en speciel glans over en vinter, da instruktøren var en ung kvinde fra Assing, som havde taget instruktøreksamen på Ollerup Gymnastikhøjskole. Det var avanceret og satte sit præg

8 på de gymnastiske udfoldelser. Afslutningen på vinterens anstrengelser kulminerede med en opvisning, hvortil hele byen og dens opland var inviteret. Pigerne/kvinderne var i ens dragter, og drengene/karlene i hvide undertrøjer uden ærmer og lange sorte benklæder. Inde i Herning opgav jeg gymnastikken udover den obligatoriske i skolen, som også bød på atletik, hvilket blandt andet ansporede mig til at lægge mig ekstra i selen, så jeg kunne erhverve idrætsnålen Guld med Emalje. Vores gymnastiklærerinde frk. Mortensen, som senere qua sit ægteskab kom til at hedde Ingrid Bredkjær Jensen, var en ildsjæl, som også fik lært mig at svømme, selvom jeg egentlig led noget af vandskræk. Jeg meldte mig straks ind i Herning Gymnastik Forenings håndboldafdeling. Til stor fortrydelse for min mor, der mente, at jeg burde have valgt KFUM og K s Idræt. Men da flere af klassekammeraterne slog deres folder i HGF, holdt jeg fast i dette valg. Min tid som grøn spejder i Herning blev kort. Det fængede slet ikke mere. Og der var så mange andre ting, der trængte sig på. Det var meget mere interessant at lære at spille badminton, en sportsgren jeg dårlig nok anede eksisterede, da jeg indtog Herning. Og så var der biblioteket. I en stor hvid bygning i Dalgasgade var der fyldt med bøger, som man kunne låne lige så mange af, som man ønskede. Jeg var som tryllebundet, når jeg gik og studerede titlerne. Hvilke af dem skulle jeg vælge? Hver titel bød på nogle timers flugt fra omgivelserne. Resultatet blev som oftest, at jeg valgte sådan lidt hulter til bulter, men ind i mellem fik jeg nogle af klassikerne med i tasken. Især husker jeg "Den afrikanske farm", som gjorde, at jeg tydeligt kunne se det afrikanske landskab og de sorte mennesker mellem de prægtige farlige og vilde dyr og ane konflikten mellem de indfødte og den europæiske kolonisation. Beskrivelsen af forfatterindens kærlighedsforhold til Denys Finch Hatton, den engelske adelsmand, spiller en væsentlig rolle i romanen, der slutter så sørgeligt med hans død og hendes farvel til farmen, at jeg sad med sammensnøret strube og var fuldstændig fortabt for den nære omverden. En af de allerstørste oplevelser, som virkelig satte sine spor i mit unge modtagelige sind, var Skoleteatret. En gang om året vandrede vi til Hotel Herning, som havde en teatersal. Her oplevede jeg i tredje mellem "Niels Ebbesen" af Kaj Munk. Det var første gang, jeg så et teaterstykke. Fremført af professionelle skuespillere! Et andet stykke "Du kan ikke tage det med dig", et lystspil i tre akter skrevet af de amerikanske skuespilforfattere George S. Kaufman og Moss Hart i 1936 og for hvilket de fik Pulitzerprisen, fik vi adgang til i fjerde mellem. Jeg tror, at min interesse for teatret og de oplevelser, man kan få der, blev grundlagt med disse forestillinger opført af turnéteatret Landsskolescenen under Dansk Skolescene. Vi havde på skolen en elevforening "Lyngtotten", der satte kolorit på tilværelsen ved at arrangere en lang række kulturelle, oplysende og festlige aktiviteter for de ældste elever. Det første arrangement jeg deltog i, var en elevfest, hvortil skolebladet "Kikkerten" og "Lyngtotten" i fællesskab havde engageret Otto Brandenburg. Efter hans deltagelse i det danske Melodi Grand Prix med "To lys på et bord", som godt nok kun fik et point, blev Otto udsat for en næsten hysterisk idoldyrkelse blandt den danske ungdom.

9 Da invitationen blev slået op i "Kikkerten", troede jeg ikke mine egne øjne. Men sandt var det. Alle uanset køn udtrykte vild begejstring, da kunstneren gjorde sit indtog i det store lyse festlokale, der også blev anvendt til skriftlige eksaminer og tjente som øvelokale for skolens sangkor, hvorimod de årlige skolekomedier opført af eleverne i tredje mellem, stadigvæk havde til huse i drengenes gymnastiksal. Skoleliv I skolen gik det op og ned. Jeg var en absolut middelmådig skoleelev, der i dag ville have drevet mig selv til vanvid. Ind imellem ønskede jeg, at jeg var blevet der, hvor jeg hørte hjemme, for det pinte mig trods alt, at mors surt tjente penge kunne vise sig at være spildt på mig. Mine yndlingsfag var dansk, engelsk og tysk ligesom jeg også havde det godt med de fire regningsarter. Her fik jeg prædikat af at være en kvik elev, hvorimod matematik, biologi, fysik og geografi gav mig betegnelsen begrænset dum. Historie var en ren katastrofe, hvilket til dels skyldtes vores lærer, der overhovedet ikke kunne styre eleverne, hvorfor timerne blev betragtet som en slags forlængelse af frikvarteret. Man kunne få det sidste af en stil på plads, og mange af pigerne sad med strikketøjet fremme og passede på, at pindene ikke klirrede mod hinanden, medens en drengeflok spillede Hjerterfri. Til sidst greb skoleledelsen ind. Vi fik en ny historielærer. Og så blev faget interessant og vakte også min interesse. I Fjelstervang havde det vigtigste fag været bibelhistorie, hvor vi terpede salmevers og Luthers lille Katekismus. Alt sammen i overensstemmelse med den evangelisk lutherske kristendom. En gang om året var der overhøring. En overhøring, hvori også præsten deltog. På Vestervangskolen hed faget kristendomsundervisning. Og selvom faget stadigvæk indeholdt en snært af det forkyndende sigte, var det også kundskabsformidlende. Det indebar, at også andre "trosretninger" end Indre Mission kom på banen! Det fandt jeg ret fascinerende. Men desværre var kristendomsundervisningen ikke obligatorisk ud over anden mellem. Af de lærere, der indgik i den lærergruppe, der gjorde et vedholdende forsøg på at proppe lærdom ind i mit hoved, husker jeg tydeligt de fleste. Den store gevinst for hele klassen var Ove Pedersen, der på et givet tidspunkt måtte overtage historieundervisningen, og som også underviste i latin og fransk. Begge de sidstnævnte fag var tilvalgsfag, som jeg tog med i bagagen. Han var en meget charmerende og farverig personlighed med stor indsigt i mange ting. Engelsklærer Bjarne Villadsen havde vi også i geografi og tegning. I engelsktimerne havde jeg det fint med Villadsen. I geografi, som ikke havde ikke min store interesse, brillerede jeg absolut ikke. En hændelse i en af de første tegnetimer satte sig så grundigt fast i min hukommelse, at den aldrig nogensinde har forladt mig. Jeg blev bedt om at få en vej i en tegning til at forsvinde ud i horisonten. Det lykkedes meget dårligt, da jeg havde et yderst ringe kendskab til horisont baseret

10 punkt perspektiv. Villadsen var nok ikke skolens allerstørste pædagog, for i stedet for at hjælpe mig, hånede han mig og skosede mig højlydt for min mangel på fantasi! Omkring fire årtier senere besluttede jeg at tage malerpenslen i hånd. Mit gamle mellemværende med Villadsens tegneundervisning stod stadig skarp mejslet derinde i mit indre. Under kyndig vejledning af en fynsk kvindelig kunstner, der også var en gudbenådet underviser, begyndte jeg fra billede til billede at eksperimentere med farver og maleteknik. Stilistisk set kunne eksperimenterne på beskueren virke som en tumlen viljeløst rundt, men som i al anden forskning måtte forskellige veje afprøves. Og det var i sig selv en udfordring. Og er det stadigvæk. Desværre er lærer Villadsen i skrivende stund ikke mere blandt de levende. Jeg ville meget gerne have taget en snak med ham om vore fælles oplevelser i tegnetimerne på Vestervangskolen i 1960 erne. Det var måske trods alt Villadsens manglende pædagogiske evner, der fik sat gang i mig på et felt, som jeg i dag har stor glæde af at pusle med. Fru Karen Skovbjerg huserede i regning og matematik, og det var en noget broget oplevelse. Fruen var helt sikkert suveræn i sit fag, men desværre lykkedes det hende ikke at indvi mig i matematikkens mysterier. Mit menneskekundskab var begrænset, men jeg følte, at hun var utrolig arrogant. For ret beset var det en nådesbevisning, at man overhovedet havde indladt sådan en som mig i eksamensmellem! Derfor havde hun absolut ikke nogen interesse i at yde mig førstehjælp, når jeg stod ved tavlen og prøvede at redegøre for de stykker, vi havde haft for hjemme, men som jeg ikke havde været i stand til at lave. Det hele løb så pinligt og pinagtigt i kludder for mig. Nu om stunder er det almindeligt, at forældre søger ekstern hjælp, hvis et af deres trofæ børn lider nød i et eller andet specifikt skolefag. Men jeg kunne ikke gå til min mor med mine besværligheder, for hun havde ingen forudsætninger for at kunne støtte og stimulere mig. Hun havde en gammeldags autoritetsrespekt uden kendskab til akademiske traditioner i bagagen. Men det red mig som en mare, når jeg skulle prøve at forklare en udtalelse i min karakterbog: "Meretes interesse er meget beskeden, og præstationerne viser ret stor usikkerhed". Bliver du nu ligefrem smidt ud af skolen? Jeg kunne dog berolige mor med, at det gjorde jeg ikke, men at hun måtte forberede sig på, at jeg nok aldrig ville få eksamen i matematik, men måtte nøjes med "pigeregning". Det har pint mig som et aldrig lægt sår lige siden, selvom jeg led fælles skibbrud sammen med andre klassekammerater, der havde det på lignende vis. At fru Skovbjerg havde andre sider i sit væsen end den arrogante, viste hun en kort stund lige før juleferien i fjerde mellem. Af egen drift afkortede hun undervisningen og brugte de sidste tyve minutter af matematiktimen til at læse højt af Jeppe Aakjærs "Gammel Jehannes hans Bivelskistaarri". Det var en stjernestund, for hun gjorde det på uforfalsket vestjysk, mit modersmål, som jeg havde kæmpet hårdt for hurtigst muligt at få lagt bag mig for blot et par år siden. Den dag gik det op for mig, at de forskellige dialekter i det danske sprog er en guldgrube. I dansktimerne med Thestrup stiftede vi bekendtskab med St.St. Blichers forskellige værker skrevet på dialekt, blandt andet novellesamlingen "E Bindstouw", som bygger på hans personlige oplevelser af naturen i de magre midtjyske hedeegne og af disses beboere.

11 Ifølge Thestrup opnåede Blicher ikke den store litterære anerkendelse i sin samtid, men var især populær blandt det jævne folk. Den helt store anerkendelse kom først efter hans død. Men han blev forfatteren, som for alvor bragte prosaen ind i dansk litteratur. Han blev også manden, som formåede at placere Jylland på det litterære landkort, understregede Thestrup. "Præsten i Vejlbye", der vel nærmest kan betegnes som en krimi, optog mig meget. Fortællingen blev omsat til skuespil i den ret så nye opfindelse TV teatret opført med Johannes Meyer i titelrollen. Thestrup opfordrede os til at tage os tid til at se stykket. Vi havde ikke fjernsyn, det var ifølge min mor lige så syndigt at se fjernsyn som at gå i biografen, så jeg måtte nøjes med den trykte udgave. Jeg sætter stadigvæk stor pris på Blicher og er den dag i dag Thestrup taknemmelig for, at han satte mig ind i hans forfatterskab. Samme lærers fysikundervisning voldte mig uendelig mange kvaler. Jeg accepterede selvfølgelig, at han havde en viden, som jeg skulle tilegne mig, og at der skulle læres nogle færdigheder, hvor fakta ikke var til diskussion, men bare skulle kunnes. Uanset min respekt for lærer Thestrup, var jeg ikke altid lige velforberedt. Det gav mig som regel en frygtelig dårlig samvittighed, men min interesse for faget var fatal ringe, så fysiktimerne var lidt drøje for både Thestrup og mig. I tysk klarede jeg mig glimrende og købte af egen drift "Buddenbrooks" på originalsproget. Det var noget af en opgave at komme igennem den, for mit tyske ordforråd var trods alt begrænset. Men jeg opnåede faktisk at få lidt ros af Molbech, når jeg udover mine færdigheder i den tyske grammatik, fik afleveret lidt af den smule dybere kendskab til tysk litteratur, jeg havde erhvervet mig ved at læse Thomas Mann. Molbech var i modsætning til Ove Pedersen, der var finurlig og skøn, man blev altid i godt humør i hans timer, den lidt tørre, meget stringente lærer med hang til kæft, trit og retning. I biologitimerne elskede han at øse ud af sin viden. Jeg tror, at biologi var det fag, han gik mest op i. Han vidste så meget, som han gerne ville delagtiggøre os i, men på sæt og vis følte jeg, at jeg hele tiden faldt nedenud. Måske hørte jeg ikke efter, og det var fuldt ud berettiget, når han sagde: Merete, kunne du ikke prøve at tage dig lidt sammen! I sangtimerne fik Molbech os til at skråle med på "Vift stolt på Kodans bølge" og "Mads Doss, han war en kon Koltringsknæjt". Og det både med første og anden stemmer, medens han svang violinbuen. En helt speciel sang "Muss I denn", som var blevet et astronomisk hit med Elvis Presley under rock idolets ophold som soldat i Tyskland med en engelsksproget titel "Wooden Heart" kom også med på repertoiret. Jeg havde ikke stort kendskab til Elvis Presley, men fik ved den lejlighed et lille indblik i The King of Rock n Roll s liv og levned. Da de tre tenorer i 1990 i Caracallas termerne i Rom ved deres første samlede optræden havde "Wien, Wien nur du allein" med på repertoiret, blev jeg fluks sat tredive år tilbage i tiden. I Molbechs regeringstid som min sang og tysklærer på Vestervangskolen fik jeg et indgående kendskab til denne skønne Wienerlied.

12 Uanset min ynk i biologi og dermed for Molbech blev et pædagogisk kors at bære, havde han stor positiv betydning for mit liv i Vestervangskolen. Skønt jeg ikke kom til at stå Molbech nær personligt, var han i mine forestillinger indbegrebet af den gode lærer, der også optog mig i skolens sangkor. Uanset at han ikke havde givet mig højeste karakter i sang! Vestervangskolen havde allerede i 1953 oprettet en skolepatrulje. Den tiltagende trafik på Gl. Skolevej og den voldsomme trafik i Vestergade havde nødvendiggjort dette tiltag. Skolepatruljens liv og levned blev varetaget af lærer Vilhelm Yde, der også med særdeles fast hånd styrede eleverne i frikvartererne, hvor han var gårdvagt i de "store elevers gård". I tredje mellem blev jeg medlem af skolepatruljen og tog dette hverv særdeles alvorligt, selvom det indebar, at jeg skulle møde et kvarter tidligere. Man fik ikke løn for arbejdet, men der blev arrangeret fester og udflugter som en symbolsk tak. Jeg deltog også i disse arrangementer. Især husker jeg en udflugt til Himmelbjerget, hvori blandt andet indgik en sejltur med verdens ældste hjuldamper "Hjejlen". Det var en sanselig oplevelse at sejle på Gudenåen gennem den frodige og farverige natur så helt anderledes end den forblæste hedeegn omkring Fjelstervang og Herning. En gang fik jeg en "sveder" tildelt af Yde. Sammen med en anden fra klassen var vi i frikvarteret gået over til købmanden på den anden side af Vestergade. Det var strengt forbudt, og uheldigvis blev vi grebet på fersk gerning af Yde, der prompte idømte os en eftersidningstime. En time, hvor vi på et stykke papir skulle skrive et hundred gange: Jeg må ikke gå til købmand i skoletiden! Jeg fik et lidt anstrengt forhold til Yde fra den dag, så da jeg nåede realklassen, bad jeg om at blive fritaget for skolepatruljejobbet. Som grund angav jeg "en stigende mængde skolearbejde". Faktisk tror jeg, at Yde var helt lettet over at han slap for mig, for selvom han ikke bar nag, i hvert fald ikke officielt, brød han sig absolut ikke om elever, der overtrådte skolens regler. Optræk til dommedag I januar 1962 flyttede vi endnu en gang. Mor følte, at brødudsalget oversteg hendes kræfter, så hun besluttede at opgive det. Huset med forretning på Ny Møllevej blev solgt, og vi flyttede til en lejebolig i boligforenings regi. Det var ynkeligt. Der var ikke megen storhed over to værelser med kammer beliggende Grundtvigsvej otteogtredive, første sal til venstre uden altan i en U formet ejendom på tre etager med to lejligheder på hver etage. Godt nok var det relativt nye byggeri Fruehøjgård, som Grundtvigsvej var en del af, omgivet af store grønne plæner, men det kunne ikke få prædikatet kvalitetsbyggeri, selvom der var nedstyrtningsskakt med en luge på hver etage, centralvarme og moderne vaskeri i kælderen, hvor også cyklerne kunne stå i tørvejr. Min ældste bror var der ikke sat plads af til på Grundtvigsvej. Han var blevet indkaldt til civilforsvaret i Thisted og ville være beskæftiget der et lille års tid. Min yngste bror, der nu gik i syvende klasse, måtte også på Grundtvigsvej dele soveværelse med mor, dog ikke i dobbeltsengen. Den blev udskiftet med to enkeltsenge, som stod i hver sin ende af soveværelset. Jeg blev tildelt kammeret. Fars skrivebord med tilhørende stol var fulgt med. Tillige med divanen, der var blevet tilovers ved mors indkøb af en sofa til stuen, blev kammeret, om ikke just et

13 strømlinet ungpigeværelse, dog et brugbart room with a wiev til Johanneskirkens tårn og en rigtig dør, der kunne lukkes. På skrivebordet placerede jeg en noget aldersstegen model af en radio. Mor havde sammen med sofaen, familiens første, indkøbt et nyt apparat i teaktræ, som blev placeret i stuen. Nu kunne jeg ligesom de fleste af mine kammerater for lav styrke lytte til Radio Luxembourg om aftenen. Det var noget af et scoop, for selvom modtagelsen var af svingende kvalitet, blev verden ligesom større og nyere, når Pat Boone sang "Speedy Gonzales" lige ind i mit øre. Den første nærmere kontakt med vore nye medbeboere Grundtvigsvej otteogtredive, var en klage over mine sundhedssandalers klapren. Det var den gang højeste mode at gå i sundhedssandaler. Et par fodformede træbunde med en enkel læderrem over den forreste del af foden. Men de larmede. Sundhedssandalerne måtte skrottes. Al den ynkelighed førte uden mors viden til nogle pjækkedage uden faste mål. Mor havde taget beskæftigelse som syerske på damekonfektionsfabrikken Colibri og var væk fra tidlig morgen til sen eftermiddag og kunne derfor ikke kontrollere min gøren og laden. Da jeg ikke havde noget egentlig mål for pjækkedagene, daskede jeg ind på biblioteket og lånte de "forbudte" romaner "Sytten" samt "Sangen om den røde rubin". Hjemme i pigekammeret læste jeg de efter den tids opfattelse saftige romaner med bævrende hjerte og følte mig utrolig utugtig. Da jeg mange år senere genlæste bøgerne, fandt jeg ud af, at de foruden det utugtige indhold også havde nogle litterære kvaliteter. De var fyldt med poesi og humor! I slutningen af januar måned det år husstandsomdelte den danske regering en pamflet "Hvis Krigen Kommer". Pamfletten med forord af statsminister Viggo Kampmann gav vejledninger til den danske befolkning om, hvordan den skulle forholde sig i tilfælde af atomkrig. I pjecen kunne blandt andet læses: Den nye virkning ved kernevåben er radioaktiviteten (strålinger fra de radioaktive atomkerner). Den ligner de stråler, der bruges ved røntgenbehandling, men kan være så kraftig, at den virker dræbende eller kan medføre varige skader, også ud over den generation, der rammes. Mor tog pamflettens indhold særdeles alvorlig. Hun var fuldstændig overbevist om, at der nu for alvor var optræk til dommedag. Hun henviste til, at der i bibelen står, "at dommedag vil komme pludselig. Det vil ikke være muligt at regne ud, hvornår dagen bliver, men der vil være tegn forinden". Disse tegn så hun nu aldeles tydeligt. Derfor skulle jeg omgående stoppe min skolegang, som jo ikke længere tjente noget formål, da al liv på jorden ville blive udslettet. I stedet skulle jeg sætte alle kræfter ind på at få tilgivelse af Gud, således at jeg kunne undgå evig fortabelse. Tvivlens nådegave. Som jyde er man ofte udstyret med tvivlens nådegave. Jeg var jo slet ikke mere overbevist om, at min mors forkyndelse var den eneste sande. Men ville jeg kunne bruge tvivlens nådegave til noget i den givne situation? Jeg var jo kun seksten år og underlagt min mors bestemmelser. Jeg prøvede at fremføre mine synspunkter om, hvad der egentlig var formålet med

14 pjecen. Og at hendes forudsigelse om, at dommedag var lige op over, var fejlagtig. Men mor kunne man ikke diskutere med. Hun lyttede ikke til mine argumenter, men henviste atter til bibelens ord. Men var mor stærk i troen, var jeg stærk i tvivlen. På trods af at skolen ind imellem var en slags uhyre, nærede jeg et stærkt ønske om at fortsætte. Men hvordan skulle jeg gribe det an? Jeg var klar over, at jeg måtte have nogen til at hjælpe mig. Og med nogen, var jeg også klar over, at det skulle være en agtet person. En person, som mor havde tillid til og nærede respekt for. En sådan agtet person fandtes på Vestervangskolen. Nemlig skoleinspektøren, Søren Vorgod, der tilfældigvis var rundet af en slægt fra min mors hjemsogn. En slægt, som hun kendte og respekterede. Skoleinspektøren var ikke en person, jeg som sådan var på talefod med. Han svævede over vandene. Men uanset dette, vovede jeg mig ind på hans kontor og fremførte mine kvaler. Et par dage senere aflagde skoleinspektør Vorgod et besøg hos min mor. Jeg var ikke til stede under besøget, men resultatet blev, at jeg fik lov til at fortsætte min skolegang og det lige til realeksamen var i hus. Og verden består endnu på godt og ondt. Fritidsliv Jobbet som bagerjomfru hørte op sammen med flytningen fra Ny Møllevej. Jeg tog i sommerferien efter mellemskoleeksamen job på en konfektionsfabrik som "hjælpepige" for at tjene lidt lommepenge, der først og fremmest blev brugt til at forny garderoben. Det blev også til en rejse i industriferien til Hillerød, hvor jeg besøgte moster Maria og onkel Kristen. Jeg ville frygtelig gerne lære mine kusiner Karin og Grethe nærmere at kende. Togbilletten kunne man som skoleelev i provinsen få gratis hos DSB, men der var brug for likvider til de øvrige oplevelser, såsom en rotur på Frederiksborg Slotssø og en smuttur til København sammen med Karin. Her indlogerede vi os hos morbror Harry og tante Ellen, der var henholdsvis kirketjener og kirkekone ved Sundby kirke. Karin og jeg tog på sightseeing i vor hovedstad. Vi sejlede på kanalerne, klatrede op i tårnet på Vor Frelsers Kirke på Christianshavn og steg op i Rundetårn. Udefra besigtigede vi Amalienborg og havde nok håbet på et glimt af en royal person, men måtte nøjes med livgarden og vagtparaden. På Rådhuspladsen vandrede vi rundt mellem alle duerne, medens sporvognene skramlede af sted med klemtende klokker. Med dette transportmiddel nåede vi helt ud til Langelinie, hvor Den lille Havfrue blev taget nøje i øjesyn. Hun var så lille bitte og smuk i al sin melankoli, som hun sad der på sin våde sten. Da en eller anden et par år senere formastede sig til at save hovedet af hende, ærgrede det mig dybt, at man aldrig fandt gerningsmanden, således at han eller hun kunne få sin straf for denne ugerning. Fyldt til bristepunktet af indre opstemthed vendte jeg hjem til Grundtvigsvej og aflagde beretning om mine oplevelser. Det blev en af de gode stunder med mor. For en gangs skyld lyttede hun meget opmærksomt til det, jeg havde at fortælle. For hun kendte jo alle seværdighederne fra sin

15 tid i Hillerød. Og hun havde oplevet at stå på pladsen foran kongeslottet og råbe hurra samtidig med, at hun viftede med et flag i anledning af kronprinsesse Ingrids fødselsdag. I august begyndte skolen igen. Nu gjaldt det realeksamen. Men uanset mængden af skolearbejde, var det ikke skole det hele. I fritiden "gik" man til noget. Udbuddet var ikke så stort, men jeg hængte på som håndboldspiller i HGF og trænede en aften om ugen i skolens gymnastiksal med badmintonspillet. Og så var der de "syndige" fornøjelser. Herning Jazzclub arrangerede på Hotel Herning nogle søndage om vinteren jazzbal. Meget ofte var det et lokalt jazzorkester "Æ Bindstouw Jazz Men", der stod for musikken. Et par gange fik jeg mig sneget hjemmefra og tog sammen med klassekammeraterne til jazzbal for at lytte til musikken, drikke en sodavand, alkohol kunne ikke købes, og danse lidt. Der var altid stuvende fuldt. Ballerne sluttede ret tidligt, så alle de unge mennesker kunne komme hjem i ordentlig tid og få en god nats søvn. Min mor var meget ængstelig for min deltagen i disse arrangementer. Det var især dansen hun ængstede sig for. Der var jo risiko for, at de unge mennesker, mig selv inklusive, kom lidt for tæt på hinanden. Jeg var nu ikke særlig god på et dansegulv. Der manglede ligesom noget grundlæggende i mine udfoldelser. Mange af mine kammerater havde gået til dans og lært at føre sig. Selv om det ikke just var engelsk vals, der blev danset på jazzballerne, følte jeg mig af og til som en spurv i tranedans. På et tidspunkt kom jeg i nærkontakt med en af The Jazz Men, nemlig basunisten. I al uskyldighed kørte vi af og til en tur i hans smukke sorte Citroën Berlina, som han var meget øm over. Et par gange gik vi også i biografen. En af de film, vi så, var musicalen "South Pacific" i Fotorama. Vi var som tryllebundne. Pludselig befandt vi os på den anden side af jorden i selskab med militærpersoner fra den amerikanske flåde under anden verdenskrig, en charmerende fransk plantageejer og en smuk sygeplejerske samt en civilbefolkning bestående af tonkinesere. De fleste af sangene i filmen var utrolig iørefaldende og har vel nærmest fået betegnelsen evergreens. At kun to af de medvirkende i filmen selv lagde sangstemmer til, gik slet ikke op for mig. Længe efter oplevelsen rumsterede "Some enchanted evening" rundt inde i mit hoved, og jeg ønskede brændende, at jeg havde ejet en grammofon, så jeg havde kunnet genhøre denne smukke melodi. Det nære venskab med basunisten løb lidt efter lidt ud i sandet. Men da jeg senere i livet fik mulighed for at erhverve egen bil, blev den første en Citroën 2CV, som langs af sted ad vejen blev udskiftet med andre Citroën modeller. En gang i mellem har jeg haft den tanke, at min livslange kærlighed til disse franske biler med de ekstremt gode køreegenskaber måske blev grundlagt den gang a jazzman var min godeste ven. Hernings Søndre Anlæg med den kunstige sø Halvmånen og den store plæne var et ret så yndet udflugtsmål. Som syv årig havde jeg været der på en sommerudflugt med søndagsskolen. Det blev en udflugt, jeg aldrig glemmer. For da jeg sammen med min familie efter en fornøjelig dag skulle stige ombord på udflugtsrutebilen for at begynde hjemturen, opdagede jeg, at jeg havde tabt de solbriller, som jeg samme dag havde erhvervet mig. Jeg løb tilbage til legepladsen, fandt solbrillerne, vendte i løb tilbage til det sted, hvor rutebilen holdt og ventede. Troede jeg da. At

16 rutebilen holdt og ventede. Det gjorde den ikke! Det var som at blive revet ud af en drøm, og det begyndte snart at trække op til gråd. Heldigvis var der en voksen med hjertet på det rette sted, som tog affære. I fællesskab fandt vi frem til, at jeg i Bethaniagade havde nogle slægtninge, nemlig min fars næstyngste datter Lilly af første ægteskab. Vi havde fejret den forgangne jul sammen, og jeg kunne udpege huset for min ledsager. Der blev en del opstandelse, da jeg pludselig stod på dørtrinnet. Der blev ringet hjem til mine forældre. De var lige kommet inden døre og var stærkt urolige. De havde først opdaget mit fravær, da udflugtsrutebilen tømtes for passagerer udenfor købmand Eybyes butik. Man enedes om, at jeg skulle overnatte hos familien i Bethaniagade. Så kunne jeg næste dag under behørigt opsyn fra chaufføren, der var en betroet mand, køre med rutebilen hjem til Fjelstervang. Under den femten kilometer lange køretur sad jeg med bævende hjerte og tænkte på de repressalier, min far helt givet ville udsætte mig for ved vort gensyn. Men for en gangs skyld slap jeg med skrækken. Far løftede ikke rebtampen ned fra væggen, men sagde: "Walkommen hjem". I min skoletid i Herning var Søndre Anlæg stadigvæk et populært sted. Ved vintertide, når Halvmånen var frosset til, udfoldede vi her vore færdigheder på skøjter. Jeg elskede at suse af sted hen over isen i en tag fat leg, selvom den første sæson voldte mig nogle kvaler. Mine skøjter var et par, der blev spændt fast på mine gummistøvler med en speciel nøgle. Det var en noget altmodisch model, og ofte faldt skøjterne af midt i en hæsblæsende jagt. Jeg plagede min mor voldsomt om at få hende til at investere i et par kunstløberskøjter. Her var skøjterne svejset fast på støvlesålerne. Jeg fik et par kunstløberskøjter i julegave. Indkøbt brugt, men det var en svir at iføre sig disse og slippe for gummistøvlemodellen. På festpladsen med den elegante musiktribune, der forfra lignede et græsk rundtempel med joniske søjler, kunne vi på søndag eftermiddage overvære kommunale populær koncerter udført af lokale musikere. Af og til blev der hentet kunstnere udefra. Jeg husker bedst et arrangement med den danske vokalgruppe "Blue Boyes", der var umådelig populære. Ikke mindst fordi gruppen i flere år var faste gæster hos Volmer Sørensen i fjernsynsshowet "TV i Tivoli". Gruppens repertoire var efter min og mange af mine k ammeraters mening noget gammeldags, men i mangel af bedre tog vi plads i pavillonen, hvor vi nød en citronvand og spiste en kage, medens vi lidt benovede lyttede til "Charlie Brown", der var et af gruppens glansnumre. Det var alligevel lidt fascinerende at møde disse TV stars live i Søndre Anlæg. Hos unge mennesker og såmænd også hos ældre har der altid ligget en konstant sult efter adspredelser, der kan bidrage til at skubbe morgendagen en smule på afstand. Hos KFUM og K s Idræt fandt nogle af medlemmerne på at afholde klubaftener med forskellige tilbud til unge mennesker, der ønskede at more sig uden alkohol. De første år var der stor ængstelse i både Indre Mission, Luthersk Missionsforening og KFUM & K over sådan noget unødvendigt tidsfordriv. For hvad kunne der dog ikke ske, når så mange unge mennesker slog sig løs sammen!

17 Klubaftnerne ændrede navn til "Kammeratskabsaftener", som blev så populære, at de i 60 erne måtte afholdes i Herning Hallen i Østergade for at kunne rumme alle deltagerne, der ofte sneg sig op på omkring 800. I mors verden var Kammeratskabsaftnerne ligeså syndige som jazzballerne. Men det forhindrede mig ikke i at deltage en enkelt gang eller to. Første gang overværede jeg en koncert med "lille Dorthe", der også qua sin flittige optræden i "TV i Tivoli", var blevet TV stjerne. Det var en stor succes. Den herningensiske ungdom inklusive mig selv endte med at stå på stolene og klappe, da sangerinden gav hittet "Åh, det er søndag". Men endnu større succes var en koncert med Peter Kraus, der i 60 erne var utrolig populær. Det var så hårene rejste sig i nakken, da "den tyske Elvis" med roterende hofter foldede sig ud i "Tutti Frutti" og "Sugar Baby". Da han som sidste nummer sang "Wenn Teenager träumen" var mit teenagerhjerte lige ved at briste. Realeksamen Pludselig stod jeg i juni 1963 og var realist. Ovenpå et skoleår, hvor det forekom mig, at både elever og lærere i modsætning til de foregående tre år, havde haft et større gensidigt positivt udbytte af samværet, var realeksamen i hus. Og det vel at mærke en realeksamen af den gode gamle slags, der sidste gang blev afholdt det år med prøver i alle mundtlige fag og nogle skriftlige. Den nye skolelov af 1958 afskaffede mellemskolesystemet, men ikke realeksamen. Nu skulle børns kundskaber i ti års alderen ikke længere være afgørende for deres placering i skolens uddannelsesforløb. Efter syv års udelt skolegang kunne eleverne vælge at gå ud af skolen, fortsætte i elementærklasser for ottende, niende og tiende klassetrin. Eller fortsætte i en tre årig reallinje. Denne nye ordning forringede i høj grad værdien af realeksamen, der blev en slags discountudgave. Det var ikke svært at få eleverne ud i den anden ende som realister, når man sænkede kvalitetskravene proportionelt, understregede lærer Molbech, da jeg mange år senere havde fornøjelsen af at gense ham til en klassefest for vores årgang. Med et gennemsnit på 7,8, som var noget i den lave afdeling af mg, var det en yderst beskeden realeksamen, men dog brugbar til et eller andet. Og jeg følte det som en åndelig befrielse, større end nogen anden jeg har oplevet, endelig at kunne smykke mig med betegnelsen realist. Verden åbnede sig foran. Det triste var, at jeg ikke fornemmede, at mor var rigtig glad, men forbigik begivenheden uden nogen form for markering. En trøst var det, at moster Magda kom med en stor buket og ønskede mig tillykke, medens hun gav mig et knus. Vi havde ikke i vores familie nogen tradition for at "knuse", så jeg blev helt forfjamsket og måtte knibe en tåre eller to. Et fotografi taget lige inden eksamen i skolens lille have ud mod Vestergade, hvor kun de kommende realister måtte opholde sig, viser foruden Molbech, der ser ud som er han jævnaldrende med os, selvom jeg kan regne ud, at han må have været otteogtredive år, en gruppe smilende unge piger og drenge med livet foran sig. Seksten udvalgte, der er sluppet gennem nåleøjet og således på sæt og vis levet op til Molbechs "blomsten af Danmarks ungdom". At der på

18 fotografiet kun er seksten skyldes, at den syttende "udvalgte" var fraværende den dag fotografen tog sit billede. De fjorten af de sytten havde jeg gået i klasse med siden anden mellem, så dette bekendtskab rakte over fire år. Men jeg var ikke af den grund særlig tæt på dem. Dog undtaget er Margit. Hende delte jeg skolepult med fra tredje mellem. Denne daglige nærkontakt førte til, at hun og jeg knyttede et nært venskab. Jeg kom meget i hendes hjem, hvor jeg følte mig godt tilpas sammen med hendes forældre. Der var ikke tale om store sociale skel mellem Margits og min familie. Faderen, Gabriel Nielsen, var elektriker med ansættelse i et af byens større elinstallationsfirmaer. Moderen Maria var hjemmesyerske. De var jævne og ligefremme mennesker, men de var på uforklarlig vis i besiddelse af en vis portion a touch of class. Margit havde en fire år yngre søster, som Margit og jeg selvfølgelig holdt på lang afstand. Sådan et barn kunne man ikke have med i noget som helst! Det var et løft at sidde på Kingosvej i det lille nette rødstenshus med halv kælder en famille og spise rejemadder til en søndagsfrokost. Første gang jeg blev udsat for noget så eksotisk som rejer, smagte jeg på hver enkel af rejerne for at finde ud af, om smagen behagede mig. Det gjorde den, men det lykkedes mig aldrig at få denne kulinariske spise indført i min mors madrepertoire. Nogle af de andre i klassen, Palle, Solveig og Steen, som også boede i Fruehøjgårdbebyggelsen, havde jeg af og til samkvem med udenfor skoletid. Om eftermiddagen kunne det hænde, at jeg sammen med Margit og Palle hængte ud hos Steen og drak en kop te, medens vi sludrede om alt og ingenting. Steens mor var enke og forsørgede Steen og hans meget tavse lillesøster qua sin stilling som bankassistent i Sparekassen. Palle, den noget overlegne slagtøjsvirtuos i bandet "The Hound Dogs", der med stor indlevelse gav "Jail House Rock" for fuld udblæsning til skolefesterne, som var det Elvis himself, der rockede ud, lagde aldrig hus til. En sjælden gang lagde Solveig tekande til. Det var svært at finde ro til eftertænksomhed eller andre gøremål i Solveigs hjem. Hun havde tre yngre larmende søskende og en flink, men forvirret mor, der var sygehjælper på Herning Centralsygehus og en far, der var bankbetjent i en af byens banker. Men Solveig havde en grammofon, så derfor var det særdeles attraktivt en gang i mellem at få foden indenfor på Brorsonsvej og lægge plader på med Cliff Richard, Elvis Presley og Paul Anka. Egentlig holdt jeg mest af Tommy Steele og hans "A Handful of Songs", men han var ikke så høj i kurs hos Solveig, og da jeg ikke selv ejede grammofonplader, måtte jeg lade mig nøje. Da Odense i 1983 fik et koncerthus, som kunstnere ville optræde i uden risiko for lungelidelser og intet publikum, kom Tommy Steele forbi og afholdt en koncert. På første række sad jeg sammen med min ægtemage. Det blev en uforglemmelig oplevelse. Om end jeg på det tidspunkt i livet var noget mere interesseret i en anden musikgenre, gav det kuldegysninger at se og høre den lille spinkle Tommy Steele folde sig helt ud i "A Handful of Songs" og "Water, Water". Selvom han nu måtte betegnes som midaldrende, fejlede stemmepragten og kroppens smidighed ikke noget. Jeg var vel ikke decideret isoleret i forhold til mine skolekammerater, men jeg kunne ikke rigtig overskue at invitere dem på besøg i mit hjem, selvom jeg på Grundtvigsvej havde fået mit eget

19 værelse. En dag kort tid før realeksamen fik jeg et uventet besøg af Palle. Pludselig stod han på min dørtærskel med franskbøgerne under armen og sagde: Du kan jo bare det der franske. Uanset at jeg først følte mig lettere intimideret, indlod jeg ham i pigekammeret. Sammen gennemgik vi grammatik og tekst. Sågar højtlæsning praktiserede vi, så OP, vores meget afholdte fransklærer, ikke skulle blive totalt nedtrykt over vores maltraktering af det galliske tungemål. Monsieur Legrand est dans la salle à manger flød bare fra vore læber. Anstrengelserne lykkedes. Eksamenskarakteren i fransk blev rimelig god for os begge. Inspektør Vorgod holdt i forbindelse med dimissionen en ret så alvorsfuld tale om "verden, der ventede". Derefter overrakte han os vore eksamensbeviser og vidnesbyrd og ønskede os tillykke. Skoletiden på Vestervangskolen i Herning var forbi. En æra var slut, og fremtiden kunne begynde. Det gjorde den så på festligste vis. Efter seancen på skolen kørte vi på ladet af en lastbil rundt til nogle af hjemmene, hvor der blev serveret jordbær og alkoholfri punch. Vi sluttede hos Grethe, hvis forældre lagde hus til en fest, hvor vi dansede twist som gale til Chubby Checkers "Let s Twist Again". Både dans og melodi var blevet et smashing hit blandt unge mennesker verden over og var nu også nået til Hernings vestlige bydel. Bagefter Selv om det aldrig rigtig blev Herning og mig, står klart i tilbageblikket Vestervangskolen, som trods tilnavnet "rabarberkvarterets skole", gav mig en chance i livet, så jeg fik lyst og mod til at følge skolens motto: "Løft dit hoved og tak for livet". Verslinjen er anbragt på skolens facade mod Vestergade under et relief i sandsten, der viser en flok børn, der legende og arbejdende stræber op mod et lys over deres hoveder. Utalte mængder af børn er passeret gennem Vestervangskolen, der er byens ældste skole og i mange år også var den største. Nogle af disse børn tænker helt givet tilbage på deres skole med venlige tanker om en trods alt god tid. Mange af disse børn er blevet "hjemme" i Herning, nogle af dem har søgt lykken i det fremmede. Herning blev ikke på noget tidspunkt "hjemme" for mig. Opholdet strakte sig kun over nogle få år, og bekendtskabet var lidt adspredt fra begge sider. Da ungdommen i Herning begyndte at danse til diskoteksmusik i Herning Hallens Hal et og på byens første diskotek "In Club", havde jeg for længst forladt hedebyen, som var opstået af ingenting, og hvor min far var født i en fjern fortid. Jeg var rejst ud i livet og havde tyvstartet på den grimme realitet, som hedder livets skole. Verden ventede ikke længere. Den var begyndt. Epilog: Artiklen er udgivet i Herning bogen årgang 2010.

20 Merete Næsted 2010

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel.

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel. Herfølge kirke, 2. s. e. trin, 14.6. 2015. Salmer: 745-396 - 292/320-722 369. Nå, så dumper denne Jesus fortælling da ned lige midt i en valgkamp, der er på sit højeste og hedeste netop nu. Hvilket besynderligt

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere