Madpakken gennem 200 år

Transkript

1 Madpakken gennem 200 år Materiale til temadage om madpakkens historie i forbindelse med Skolen 200 års jubilæum

2 Materialet er udarbejdet af Frugtformidlingen Aps i 2014 Eventuelle spørgsmål rettes her post@frugtformidlingen.dk 2014

3 Introduktion til læreren:... 4 Forslag til temauge om madpakker med læringsmål:... 4 Dag 1: Introduktion til madpakken og skolemadens historie... 6 Ideer til gruppeopgaver:... 6 Ideer til andre aktiviteter:... 8 Dag 2: Ekskursionen... 9 Ideer til besøg:... 9 Museer:... 9 Bedsteforældre på besøg:... 9 Supermarkedet: Storkøkkenet Dag 3: Restaurant forberedelse Ideer til historiske aktiviteter: Dag 4: Restaurant for en dag Ideer til andre aktiviteter: Naturfag: Tykmælk Surdej Links til ekstra materiale... 21

4 Introduktion til læreren: Kære lærer Her er et forslag til, hvordan madpakken og madpakkens historie kan bruges som omdrejningspunkt for en temauge om Skolen i 200 år. Ugen er bygget op omkring fire værkstedsdage, som f.eks. kan gennemføres i uge 41, og den sidste dag er friholdt til skolernes motionsdag. Temadagenes indhold kan også fordeles på anden vis over en længere periode. Vi foreslår, at den første dag bruges på researcharbejde om madpakker hjemme på skolen. Den anden dag bruges på en ekskursion, den tredje dag hjemme på skolen og den sidste dag på et praktisk madværksted hvor eleverne laver en madpakkerestaurant til sig selv og måske resten af skolen? I det følgende kommer vi med en række forslag til aktiviteter, og disse kan naturligvis kombineres på kryds og tværs. Eleverne får i temaugen grundlæggende færdigheder i at fortolke måltider med forståelse for værdier, kulturer og levevilkår og kan omsætte ideer i madlavningen. Forslag til temauge om madpakker med læringsmål: Dag 1: - Introduktion til madpakkens historie og forberedelse til ekskursion. Opfylder følgende læringsmål: - Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse. - Eleven har viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer. - Eleven har viden om mad- og måltidskulturer. Dag 2: - På tur Opfylder følgende læringsmål: - Eleven kan aflæse madvaredeklarationer og fødevaremærkninger. - Eleven har viden om faktorer der påvirker madforbrug.

5 - Eleven kan analysere måltider fra forskellige kulturer. - Eleven har viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer. Dag 3: - Opsamling fra besøget - Forberedelse til madpakkerestaurant Opfylder følgende læringsmål: - Eleven kan opbygge hverdagens måltider ud fra formål. - Eleven har viden om grundprincipper for opbygning af måltider. - Eleven kan opbygge måltider til særlige anledninger. - Eleven har viden om måltidsanledninger. Dag 4: - Vores madpakkerestaurant Opfylder følgende læringsmål: - Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma. - Eleven kan vurdere mads æstetiske indtryk og udtryk. - Eleven kan lave mad efter en opskrift. - Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift.

6 Dag 1: Introduktion til madpakken og skolemadens historie Madpakkens historie præsenteres for eleverne eks. ud fra VILD med VIDEN, Skolemad der kan rekvireres gennem forlaget Epsilon eller der kan søges viden på Evt. kan en særlig historisk periode udvælges og man kan arbejde i dybden med den. Ideer til gruppeopgaver: Research på bestemte fødevarer, eks. rugbrød eller leverpostej Arbejdsspørgsmål: - Hvornår er vi begyndt at spise det? - Stammer det fra Danmark eller et andet sted i verden? - Hvor meget spiser danskerne om året af det? - Hvad indeholder det? Hvordan tilbereder man det? - Er der andre steder i verden, hvor man spiser det anderledes? Research på madpakkeviden: Arbejdsspørgsmål: - Hvad spiser vi oftest på madpakken? - Hvad er en sund madpakke? - Hvor mange mennesker spiser madpakker? - Hvornår og hvorfor begyndte man at have madpakker med? - Hvad har været den typiske drikkevare til madpakken? Viden fra eks: Fødevarestyrelsen: Giv madpakken en hånd Fødevarestyrelsen: De officielle kostråd

7 Viden og opgaver: Biblioteket: - Aftal med bibliotekaren at han/hun finder bøger frem der handler om mad og måltider i tiden, særligt madpakken. - Eleverne finder selv bøger der handler om mad i klassen kan man snakke om, hvordan maden bruges i de valgte bøger, hvad det er, og hvilke følelser der er omkring maden. - Eleverne kan finde opskriftsbøger fra forskellige årstal i klassen kan man se på, hvilke mål- og vægtindikatorer der bruges og hvordan man omregner datidens mål og vægt til nutidens. Computeren: - Eleverne bruger internettet til at lave en historisk oversigt af den valgte tidsperiode herefter kan eleverne præsentere deres fund ved at lave en tidslinje på - Eleverne bruger internettet til at lave research af en bestemt ingrediens der er typisk for madpakken f.eks.leverpostejen eller rugbrødet herefter laver eleverne en præsentation for klassen/gruppen af deres fund. Her kan bruges PowerPoint, Prezi, plancher eller andre medier. Brugerundersøgelser: - De ovenstående research spørgsmål kan laves som spørgeskemaundersøgelser eller interviews; i klassen, på skolen eller hjemme i familien. - Undersøgelserne kan derefter følges op med matematik/statistik/grafer på resultaterne. F.eks. Hvor mange spiser rugbrød? Hvor mange spiser madpakke hverdag? Hvor mange stykker rugbrød spiser hver person? Klasse diskussioner: - Hvad hitter og smitter i madpakken? - Hvad er en lækker madpakke? - Kopierer man de andres madpakke og hvorfor? - Smører eleverne selv deres madpakker? Hvorfor/hvorfor ikke?

8 Ideer til andre aktiviteter: Eleverne skal tænke på deres bedste madpakke og relatere den til situationen for at give en forståelse af den tætte relation mellem mad, måltider og sociale relationer. Min bedste madpakke Ved et måltid samles vi ofte om bordet og spiser sammen. I skolen sidder vi ofte også sammen i klasse klasseværelset og spiser vores medbragte mad. Sæt dig godt tilrette. Tænk tilbage på din bedste madpakke nogensinde. Hvad var der i madpakken? Hvor var du? Hvem var du sammen med? Hvem lavede madpakken? Hvordan var vejret? Variation: Tegn dit bedste skolemåltid se på tegningerne bagefter. Er det kun mad vi har tegnet, eller er det også rammerne, andre mennesker? I kan i klassen tale om, hvorfor du synes det var en særligt god madpakke og hvad der gjorde de andres madpakker gode. HOT n NOT ved madpakken er en leg der er god til at få lidt fysisk aktivitet ind i dagen. Legens høje tempo presser eleverne til at tage stilling til udsagnene relativt hurtigt, og det er herefter din opgave at få skabt dialog i relation til elevernes holdninger. Er leverpostejsmadder HOT eller NOT? (hvorfor/hvorfor ikke?) Er det HOT at bøvse midt i spisepausen? (hvorfor/hvorfor ikke?) Er det HOT eller NOT at smide sin madpakke ud? (hvorfor/hvorfor ikke?) Er det HOT eller NOT at have frugt med? Er det HOT eller NOT selv at lave sin madpakke? (hvorfor/hvorfor ikke?) HOT n NOT kan laves i skolegården eller gymnastiksalen. Du siger nogle ting om måltidet, og så skal eleverne tage stilling og løbe hen i HOT-området eller NOT-området. Diskuter undervejs hvorfor det er HOT eller NOT. HOT og Not områderne kan optegnes i skolegården med kridt, eller der kan gøres brug af gymnastiksalens baneoptegninger.

9 Dag 2: Ekskursionen Et besøg giver mange muligheder for at koble ny viden sammen med billeder og kan fungere som knager for den nye information at blive hægtet op på. Men for at besøget får den ønskede effekt, er det vigtigt, at forberede eleverne både før, under og efter besøget. Søren Breiting fra Aarhus Universitets Institut for Uddannelse og Pædagogik har skrevet en fin introduktion til skole ekskursioner her ( _diverse/inspirationerekskursioner.pdf) Hvis du planlægger, at eleverne skal løse opgaver under besøget, kan det være en god idé at have præsenteret og klarlagt dem inden turen, således at det er klart for alle, hvilke forventninger der er til besøget. Det kan også være en god idé at benytte transporttiden på at løse opgaver; snakke om forventninger til besøget, skrive logbog eller udfylde en konkurrence f.eks. TIP en 13 er. Eller en anden quiz. Ideer til besøg: Museer: - Lokalhistorisk museum/arkiv - Frilandsmuseet - Hjerl hede - Gl. Estrup Landbrugsmuseum - Arbejdermuseet Museet giver mulighed for at se konkrete eksempler på datidens redskaber, møbler, beklædning og meget mere. Det visuelle giver eleverne mulighed for at relatere historisk fakta til egne oplevelser. En opgave på besøget kan være at sammenligne bestemte redskaber og produktionsformer, som man så kan snakke om ved hjemkomsten eller over frokosten. En sådan sammenligning kan give anledning til dialog omkring den teknologiske udvikling og ændringer i samfundsstrukturen. Bedsteforældre på besøg: Hvis ikke det er muligt at tage på udflugt, kan man også lade oplevelsen komme til skolen. Her kan man invitere bedsteforældre, det lokale ældrecenter eller Ældre Sagen til at komme og fortælle

10 om deres skoleoplevelser og madpakker. Man kan endvidere opfordre til, at de besøgende bedsteforældre medbringer eksempler på deres madpakker fra da de gik i skole. Smurt og pakket som de husker dem. Eleverne kan herefter lave forskellige skriveøvelser om deres egne skoleminder og madpakkeminder. Det kan skrives som et lille digt, en rap, en historie, i dagbogsform eller en tegning. Elevernes minder kan så laves til en udstilling på skolens gang, aula, eller fællessal. Supermarkedet: Madpakken i dag indeholder mange forskellige ting, både i form af forskelligt pålæg, snackagurker, små poser med tørret frugt, kiks og kager. I kan tage i det lokale supermarked og kigge på vareudbuddet; - Hvilke varer kunne man ikke få for 30/40/50 år siden? - Hvilke varer kan vi ikke få, hvis man kun kunne købe danske varer? - Hvor meget koster frugt og grønt pr. kg hvor meget koster slik, pølsehorn og Cup Noodles pr. kg.? - Hvor mange slags brød kan man finde i dag? - Hvilke slags fisk kan man tage med på madpakken? - Hvad kan man ikke have, hvis man ikke havde et køleskab/fryser? Det kan være en god idé at aftale med jeres lokale supermarked, at I kommer i små grupper og kigger på varerne i forretningen. Kan I ikke komme på besøg i et supermarked, kan I samle tidbudsaviser og lave ovenstående øvelser ved at klippe varer ud af avisen og lave en collage eller et moodboard til præsentation til klassen ud fra ovenstående spørgsmål. Storkøkkenet Kontakt et storkøkken i nærheden af skolen det kan være et sygehus, plejehjem, kantine, restaurant eller andet. Kom på besøg og hør om hvilken slags mad de laver, hvorfor de gør det, og hvordan det har udviklet sig gennem tiden. - Laver de mad til ældre: hvad kan de godt lide at spise og hvorfor? - Laver de mad til børn: hvad kan de godt lide at spise og hvorfor? - Hvordan har madlavningen udviklet sig: er det blevet nemmere? Hvad er særligt ændret?

11 Andre besøg kan eks. være: Landmand/Gårdbutik, lokal fødevareproducent, gartneri. Dag 3: Restaurant forberedelse Der planlægges den følgende dags madpakke-restaurant. Der skal købes ind, laves skilte og menuer, laves opgavefordeling for dagen, samt forberede madpakkeproduktionen herunder udbløde og koge kikærter. Menu: - Rugsandwich med tunsalat og sprød kål - Bolle med æggesalat og gulerodstopping - Grovbrød med leverpostejscreme, surt og lyn agurkesalat - Snack grønt med to slags dip (OBS: Kikærter lægges i blød til dagen efter) Ideer til historiske aktiviteter: Oplevelse af 4 historiske madkasser/madpakker. Aktiviteten kræver lidt indkøb og forberedelse i form af rekvisitter, smagsprøver og historiefortælling. Ideen er, at der opstilles fire historiske madpakker med nogle rekvisitter der hver repræsenterer en periode i madpakkens historie. Smagsprøverne er med til at forbinde historiefortællingen med sanseoplevelser. Hver madkasse/madpakke historie skal gerne give indtryk af, hvilke behov hver type madpakke dækker over i forhold til indhold, energi, holdbarhed og drikkevarer (vand). Aktiviteten kan laves som en udstilling i fællessalen, eller laves som levende historiefortælling med to undervisere der fortæller de besøgende klasser. 1. Kasse Det varme måltid Arbejderen/gårdmanden og skolebørnene. Rekvisitter: Stort træfad, søbemad og skeer. I tallet var det normalt at gå hjem til et varmt måltid til frokost.

12 På landet var det varme måltid en del af lønnen. Her spiste man ofte søbemad (vælling øllebrød, gule ærter, supper, grød. Man drak øl til maden, da vandet ofte var forurenet. 2. Kasse - Industrialiseringen Fabriksarbejderen og skolebørnene. Rekvisitter: Rugbrød med fedt og lidt salt eller sukker og rugbrød med leverpostej. Helt frem til 1880 var det normalt at gå hjem til frokost. Industrialiseringen bragte kødhakkeren, konservesdåsen, andelsbevægelsen og nye krav til frokosten/madpakken, der nu viste familiens husforåd udad til og skulle give næring til det hårde arbejde. Man drikker mindre øl og mere kaffe og mælk. 3. kasse Madkasse i tin 1900-tallet - Madpakken på landet/madpakken i skolen Rekvisitter: Tin madpakke/madpapir/avispapir, rugbrød (daggammelt), fedt, lever og indmad billig og næringsrig kost til det hårdtarbejdende folk på landet og på byens fabrikker. Smagsoplevelse Anrette på fedtpapir/avis; fedtemadder, salt, kolde kartofler/spegepølse (en tørret/røget/saltet udgave), æbler. Man begynder at drikke vand efterhånden som vandforsyningen bliver renere. 4. Kasse 2014 moderne madkasse Nutidens madpakke eller mangel på samme. Rekvisitter: en pung, dürumrulle og en cola. En hjemmelavet sandwich og en juice. Udstyr til madpakkedysten. Ingen smagsprøve her men en dyst. Man drikker vand fra hanen/vand på flaske/andre former for drikkevarer (juice, sodavand, kakaomælk etc.)

13 Madpakkedysten: Klassen inddeles i grupper af 3-5 elever, hver gruppe pakker en madpakke (rugbrød med leverpostej og rødbede, agurk og et æble). Madpakken skal pakkes ind, gruppen vælger selv hvordan og i hvad. Herefter skal grupperne dyste i en stafet med madpakken i skoletasken og tasken på ryggen. En skoletaske og en almindelig madkasse hvad sker der med en madpakke, når den ligger i skoletasken. Hvad udsættes den for? - De kan overveje om den mad de har lavet kan holde til det? - Hvordan sikrer man sig, at den mad man laver kan holde til en tur i skoletasken? - Hvor stor en madpakke skal du have med? hvor lang en dag har du, skal du videre? Er der mad der, hvor du skal hen?

14 Dag 4: Restaurant for en dag Denne praktiske dag giver for eleverne mulighed for, at få fingrene ned i madpakken. Dagen kan arrangeres således, at der laves madpakkerestaurant for hele skolen eller blot for en klasse/gruppe. Det er vigtigt, at opgaver og roller er vel fordelt, så alle ved hvad de kan forvente af dagen. En mulig opgavefordeling: Restaurant team: - Dækker borde - Laver menu skilte - Tager imod gæsterne - Bestyrer restauranten/passer madpakkebuffeten I restauranten er det vigtigt at have fokus på gode bordmanerer og høflighed. Her kan man referere tilbage til elevernes bedste madpakkeoplevelse hvordan kan man genskabe den følelse? Køkken team: - En gruppe laver tunsandwich - En gruppe laver æggesalatsandwich - En gruppe laver leverpostejssandwich - En gruppe laver snack grønt med dip I køkkenet er det vigtigt at have fokus på, at de fem grundsmage er tilstede (salt, surt, sødt, bittert og umami), samt at maden indeholder forskellige teksturer. Når disse ting er opfyldt opnår man en større tilfredshed og mæthed, da ikke blot maven, men også sanserne tilfredsstilles. Find mere information her: Smagskompasset, Københavns Madhus Fødevareplatform Sjælland

15 Opskrifter: Det er tanken, at hver elev får ½ af hver sandwich og lidt grønt med dip. Vær opmærksom på at hummus opskriften kræver lidt forberedelse i form af iblødsætning af kikærter og en lang kogetid. Rugsandwich med tunsalat og sprød kål: (4 Sandwich/8 halve) 1 dåse tun i vand 1 hakket rødløg 1 peberfrugt 4 spsk skyr Lidt saft af frisk citron Sød paprika Salt og peber ¼ hvidkål 8 skiver rugbrød Dræn tunfisken i en sigte. Kom tunfisken i en skål og findel den med en gaffel. Hak løg og peberfrugt fint. Tilsæt skyr, finthakket løg og peberfrugt til tunen. Bland det hele sammen og smag til med sød paprika, salt og peber. Snit kålen i så tynde strimler som muligt. Skær rugbrødet i skiver. Smør tunsalaten på den ene skive brød top med kål og læg den anden skive brød ovenpå. Halvér sandwichen. Anret på et fad. Bolle med æggesalat og gulerodstopping (4 Sandwich/8 halve) 4 æg, smilende æg, kogt i ca. 8 min. 2 dl skyr 1 dl mayonnaise 1 spsk sennep 1 spsk karry 1 bakke karse Salt

16 Peber Sukker 300 g gulerødder 4 grovboller Kog æggene i 7-8 min. Hæld koldt vand over for at standse kogningen. Pil æggene og skær dem i tern. Bland skyr, mayonnaise, sennep, karry og karse i en skål. Bland de hakkede æg i dressingen. Smag til med lidt sukker, salt og peber. Riv gulerødderne på den grove side af rivejernet. Flæk bollerne over. Smør æggesalaten på bunden af bollen og top med revet gulerod. Læg låget på og halver bollen. Anret på et fad. Grovbrød med leverpostejscreme, surt og lyn agurkesalat (4 Sandwich/8 halve) 1 agurk 2 dl eddike 1 bdt dild 1 spsk salt 1 tsk peber 1 spsk sukker 2 spsk kapers 2 spsk cornichoner 300 g leverpostej spsk piskefløde 8 skiver grov sandwichbrød Snit agurken på rivejernet, så det bliver fine tynde skiver. Bland eddike, hakket dild salt, peber og sukker til en marinade. Vend agurkeskiverne i eddike og lad trække i 5 min. Eller længere tid, hvis der er tid til det. Hak cornichoner og kapers fint. Rør leverpostejen med lidt fløde og vend de hakkede cornichoner og kapers i.

17 Skær skiver af grovbrødet og smør leverpostejscremen på den ene side og top med agurkesalaten. Halvér sandwichen. Anret på et fad. Tip - Hvis sandwichen smøres i god tid før spisning, kan det være en god idé at tage agurkesalaten med i en lille beholder ved siden af, så det ikke fugter brødet. - Leverpostejen kan være både, kalve-, kylling-, okse-, eller svineleverpostej. Snack grønt og dip (8 personer) 1 bdt frisk dild 1 bdt frisk purløg skal af ½ citron 2,5 dl cremefraiche 2 spsk mayonnaise 2 tsk sennep 1 spsk citronsaft Salt Peber Sukker 125 g kikærter (250 g)- husk at udbløde dem natten over! 2 fed hvidløg ½ dl olivenolie 2 spsk citronsaft ½ tsk stødt spidskommen 1 spsk tahin salt og peber 1200 g blandet grønt (kål, gulerødder, agurk, tomat, glaskål, blomkål, etc.) Hak urterne fint. Riv citronskallen. Bland cremefraiche og mayonnaise med de hakkede urter, citronskal, sennep og citronsaft. Smag til med salt, peber og lidt sukker. Udblød kikærterne natten over. Kog kikærterne i 1-1½ time i nyt vand til de er møre. Afkøl under koldt vand.

18 Blend kikærterne med olie, hvidløg, tahin, spidskommen, citronsaft, salt og peber. Skyl grøntsagerne. Skær grøntsagerne ud i mundrette stykker. Anret grøntsagerne på fade og dippen i skåle. Tip: - Er tiden i køkkenet knap kan kikærterne koges på forhånd og opbevares på køl. - Alternativt kan kogte kikærter på dåse anvendes. Ideer til andre aktiviteter: Naturfag: Disse opgaver kræver lidt forberedelse og indkøb af nogle få råvarer. Tidens opbevaring af madvarer: Der var en tid, hvor man ikke havde køleskab i hjemmene, men den manglende køleopbevaring havde også gode egenskaber og fungerede som en del af fremstillingen til f.eks. tykmælk og surdej. I det følgende afsnit vil der være opskrifter og instruktioner til forskellige opgaver, hvor temperatur og bakterieaktivitet spiller en afgørende rolle for fødevaren. Tykmælk ( 1 l sødmælk 1 dl piskefløde 38% 1 dl kærnemælk Varm mælk og fløde til ca. 25 C i en tykbundet gryde. Hæld mælkeblandingen op i en skål og lad temperaturen falde til ca. 22. Tilsæt herefter kærnemælken. Hæld blandingen op i et par mindre skåle og stil dem tildækket på køkkenbordet ved stuetemperatur natten over eller ca. 18 timer. Stil herefter tykmælken i køleskabet, så den er kold ved servering. Hvad er det der sker?

19 Når mælken får lov at stå ved stuetemperatur, vil det naturlige indhold af bakterier i mælken, langsomt omdanne mælkens sukker (laktose) til mælkesyre og mælken bliver sur. Disse bakterier hedder mælkesyrebakterier. Hvis mælken bliver tilstrækkelig sur, vil størstedelen af mælkens proteiner ikke længere kunne holde sig i opløsning og derved udfælde. Udfældningen gør mælken tyktflydende og altså til tykmælk. Se mere om bakterier i vores hverdag i Landbrug og Fødevarer s materiale om bakterier - Surdej En surdej kan bruges i stedet for gær og har gennem tiden været det typiske hævemiddel i brød. Man gemte simpelthen en lille del af dejen til næste gang der skulle bages brød. I dag bruges surdej både som hævemiddel, men også for den fine lidt syrlige smag det giver brødet. Prøv at bage et surdejsbrød og et gærdejsbrød og sammenlign de to brød i smag, duft og konsistens. Hvede surdej ( Dag 1 Surdej ½ dl tempereret vand 37 C ca. 50 g grahamsmel 1 g økologisk gær det hele blandes sammen i et glas med låg og henstår lunt (22-24 C) natten over Dag 2 Bagning 8 dl koldt vand 10 g gær 1 dl surdej 30 g havsalt 200 g grahamsmel 1 kg hvedemel Dag 1: Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt surdej, salt og grahamsmel og hvedemel. Ælt dejen godt. 10 minutter i en køkkenmaskine eller min hvis du håndælter.

20 Kom dejen i en plasticskål, som er smurt med lidt olie. Sæt dejen i køleskabet natten over. Dag 2: Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 3 dele. Form 3 brød og lad dem hæve lunt og tildækket på køkkenbordet eller på et par bageplader. Tænd ovnen på 250 C (alm. Ovn). Bag brødene i min og afkøl dem på en rist. Gærbrød med grahamsmel 50 g gær 3 dl vand 1 spsk salt 250 g grahamsmel Ca. 250 g hvedemel Smuldr gær ud i det lunkne vand. Tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt til dejen er glat og smidig. Form dejen til to brød. Lad dejen hæve lunt og tildækket i 30 min. Bag brødene i en forvarmet ovn ved 225 C i ca. 30 min. Hjemmelavet smør ½ l fløde lidt salt Hæld fløde i en skål og begynd at piske. Når det er blevet til flødeskum, skal du bare piske videre. Efter 5-8 minutter begynder smørret at skille fra kærnemælken. Kærnemælken kan drikkes eller bruges til bagning. Der er lidt vand tilbage i smørret, det kan man vaske ud ved at ælte smørret under rindende vand. Bagefter kan du lægge smørret i en si så det sidste kærnemælk kan dryppe fra, det tager ca. 1 time. Til sidst kan du røre smørret med lidt salt. I kan sammenligne smagen af den hjemmerørte smør med en købt. Eller I kan lade smørret stå ved stuetemperatur i 24 timer og så smage på det igen. Hvordan er smagen nu?

21 Ovenstående opfylder følgende læringsmål: - Eleven kan tage hensyn til råvarers fysisk-kemiske egenskaber - Eleven kan vurdere mads holdbarhed - Eleven har viden om mikroorganismer Links til ekstra materiale Rapport om skolemadens betydning fra DPU: Er det sunde valg det lette valg? Børn, mad og bevægelse i et sundhedspædagogisk perspektiv af Beth Elverdam (red.), Aarhus universitet Madpakkens historie og betydning: At spise ikke kun et spørgsmål om mad, Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Nr. 14, Forskeligt undervisnings materiale om mad og natur: Materiale udarbejdet af Økologisk landsforening Madpakkens historie: Rugbrødets historie: En lille folder udgivet af Schulstad

22 Landbrug og fødevarer: Div. Undervisningsmaterialer med fokus på landbruget og fødevarer Pixiebøger: Vild med VIDEN Kan fås ved bestilling hos forlaget Epsilon. Lånes i materiale kasserne hos cfu erne.