LITTERATURGUIDE. Trine Ferdinand. Stian Holes Morkels alfabet
|
|
- Jette Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LITTERATURGUIDE Trine Ferdinand Stian Holes Morkels alfabet 1
2 Litteraturguide til Stian Holes Morkels alfabet (2016) Trine Ferdinand og Høst & Søn/rosinante & co, København udgave, 2016 Bogforside: Stian Hole/Jette Aagaard Enghusen Grafisk tilrettelæggelse: Christensen Grafisk Høst & Søn er et forlag i rosinante & co Købmagergade 62, 3. Postboks 2252 DK-1019 København K 2
3 Indhold 4 Bogens handling 5 Litteraturguiden 6 Stian Hole 7 Litteraturdidaktisk tilgang 12 Multimodal tekst 14 Lærerens forberedelse inden forløbet startes op 15 Fælles mål 16 Forløbet om Morkels alfabet 31 Litteratur 3
4 Morkels Alfabet er skrevet og illustreret af den prisbelønnede norske forfatter Stian Hole og oversat til dansk af Naja Marie Aidt. Den udkom på norsk i 2015 og på dansk i Den har modtaget det norske Kulturdepartementets Bildebokspris 2015 og var nomineret til den norske Kritikerprisen for Bedste barneog ungdomsbog Bogens handling Morkels alfabet handler om pigen Anna, og drengen Morkel. De er ca år gamle. Bogen begynder med, at Anna finder en seddel på en frosne mark med ordet Hej, som hun svarer på, og så starter en beskedudveksling, som viser sig at være med drengen Morkel. Han er en dreng, som samler på ord. Han bor alene i sin hule ude i skoven, og går næsten aldrig i skole, og han kender livet i skoven rigtigt godt. Anne og Morkel udvikler et særligt venskab. Men en dag er Morkel væk, og Anna længes efter ham. Anna leder efter ham, men prøver også at glemme ham, men forgæves. Man fornemmer Annas spirende forelskelse. Foråret kommer, og Anna lægger nu sedler på marken til Morkel, som han efter noget tid besvarer med et kort, som leder hende hen til ham. Morkels Alfabet slutter med, at Morkel og Anna finder sammen igen og ligger og ser op mellem de lysegrønne forårsgrene med udsprungne blomster på et vipstjertepar, der er ved at bygge rede. 4
5 Morkels alfabet er en eftertænksom historie, der drejer sig om venskab, gryende forelskelse, savn og det at gå sine egne veje. På grund af disse tematikker og hovedpersonernes alder passer bogen godt til børn på år. Bogen retter sig mod både piger og drenge. Hvis klassen har læst Stian Holes forrige billedbog Annas himmel (2013), vil de kunne genkende karakteren Anna. Annas himmel handler om, hvordan Anna og hendes far kommer igennem sorgen og genfinder livsglæden efter moderens død. Et barskt emne behandlet på den mest nænsomme måde. Man behøver ikke at have læst Annas himmel, for at læse Morkels alfabet, men det kan tilføre fortællingen en ekstra dimension i forhold til at forstå Anna og hendes stærke behov for nærvær og venskab med Morkel. Måske læreren kunne læse Annas himmel højt for klassen før eller efter arbejdet med Morkels alfabet. Man behøver ikke altid gå så meget i dybden med litteraturarbejdet, som denne litteraturguide lægger op til, men blot give eleverne læseoplevelser med god børnelitteratur. Litteraturguiden Denne litteraturguide beskriver trin for trin et forløb i litteraturundervisningen i klasse med udgangspunkt i Morkels Alfabet. Forløbet er lige til at bruge, men som altid bør læreren tilpasse det elevgruppen og situationen. I litteraturguiden er 5
6 teksten fra afsnittet, Forløbet om Morkels alfabet, formuleret med henblik på, at eleverne kan læse teksten, og besvare opgaverne. Hvis man ønsker opgaverne digitalt, kan læreren kopiere teksten over i et nyt dokument, som kan deles med eleverne, så eleverne kan skrive deres svar direkte ind. Morkels alfabet kan godt læses af både yngre og ældre børn, men da hovedpersonerne er år, passer den rigtig fint til klasse. Stian Hole Stian Hole er en norsk børnebogsforfatter, illustrator, grafiker og designer. Han er født i 1969 og uddannet ved Statens håndverks- og kunstindustriskole. Han debuterede som forfatter med billedbogen Den gamle mand og hvalen i Den blev dog først oversat til dansk i Han har derudover skabt trilogien om den eftertænksomme dreng Garmann, hvor alle bøgerne er oversat til dansk: Garmanns Sommer, Garmanns Gade og Garmanns Hemmelighed. Herefter udkom Annas Himmel, som drejer sig om pigen Anna og hendes fars sorgproces efter moderens død. Man møder som nævnt Anna igen som en ung pige i Morkels Alfabet. Stian Hole både skriver og illustrerer sine egne billedbøger, hvilket giver et unikt samspil mellem billederne og den skriftlige tekst. Han mestrer begge modaliteter til fulde og forstår deres 6
7 både æstetiske og kommunikative affordans (potentiale), så billedbogen fremstår som et helstøbt kunstværk. Stian Hole skaber magiske og dragende billedbøger, som giver både barne- og voksenlæseren æstetisk næring og stof til eftertanke. Hans billeder er digitale collager, som er skabt i et digitalt billedredigeringsprogram, der arbejder i flere lag. Collagerne er sammensat af billedelementer fra fotos, tegninger og gamle naturillustrationer. På nogle af fotoelementerne er der lagt effekter hen over, så de fremstår mere uvirkelige, stiliserede og maleriagtige. Se denne video, hvor Stian Hole præsenterer sig selv på norsk: Litteraturdidaktisk tilgang Der tages i dette forløb udgangspunkt i en receptionsorienteret litteraturdidaktisk tilgang. Set gennem et receptionsorienteret perspektiv bliver teksten først til i mødet med læseren, hvilket i undervisningen medfører at fokus ligger på elevens opfattelse af teksten. Receptionsorienterede litteraturdidaktikere lægger vægten mellem læserens reception og teksten forskelligt. Jeg vil derfor begynde med at redegøre for, hvor forløbet her placerer sig i den diskussion. 7
8 Den danske litteraturdidaktiker Bo Steffensen, der bl.a. baserer sin teori på receptionsæstetikkeren Wolfgang Iser, mener, at et helt centralt aspekt af at udvikle sig som litteraturlæser, er at kunne anvende den fiktive læseform (2005, s. 101). At læse med den fiktive læseform drejer sig om at forstå, at teksten er fiktiv, og at der er en fortæller, der ikke er lig med forfatteren, men som skal forstås som en konstrueret fortællerinstans. At læse fiktivt betyder at læse med fordobling. Den fiktive læseform er afgørende for, hvordan læseren udfylder tekstens tomme pladser. Ved at læse med fordobling kan læseren afdække tekstens merbetydning. Steffensen kalder også dette for konnotationslæsning (ibid., s. 138). En læser, der læser med fordobling, vil begynde at undre sig. Denne undren er ifølge Steffensen vigtig i forhold til læsning af litteratur, da det får læseren til at lede efter noget mere i teksten, noget der går ud over dens konkrete betydning. Det er denne undren, som er udgangspunktet for Steffensens litteraturmetode: De fem spørgsmål, der, ifølge ham, skal være udgangspunktet for litteratursamtalen i klasseværelset (ibid., s. 212). Hver elev skal stille fem spørgsmål til teksten, som de undrer sig over, og som de mener, er vigtige for bedre at forstå teksten. Eleverne skal fremlægge, argumentere og diskutere vigtigheden af spørgsmålene med hinanden. Spørgsmålene besvares herefter med fokus på tekstnære undersøgelser og observationer. Opgaverne i undervisningsforløbet i denne litteraturguide tager afsæt i Steffensens metode, og lader eleverne begynde med at undre sig og dele deres undren med hinanden. I forhold til multimodal børnelitteratur er det en pointe, at enhver modalitet potentielt kan være genstand for undre- 8
9 spørgsmål og være bærere af merbetydning og dermed gøres til genstand for konnotationslæsning. Steffensen sætter ikke oplevelse og fortolkning af teksten op som hinandens modsætninger, men pointerer, at enhver oplevelse forudsætter eller er lig med en fortolkning (ibid., s. 52). Han skelner til gengæld mellem bevidst og ubevidst fortolkning. Den ubevidste fortolkning af teksten, som den viser sig i den første umiddelbare læsning, tager ofte form af identifikationer. Steffensen skelner mellem to former for identifikation: introjektion, hvor læseren lever sig ind i de fremstillede personer og overtager deres egenskaber, eller projektioner, hvor læseren læser sig selv ind i de fremstillede personer og tillægger dem sine egne egenskaber. Bevidst fortolkning kræver til gengæld analyse. Analyse er forudsætningen for, at fortolkninger ikke forbliver projektive,»men også gør det muligt at se teksten som noget, der er anderledes end læseren«(ibid, s. 54). I mødet med teksten kan læseren ikke undgå at associere. Steffensen skriver, at associationerne kan være kulturelle, litterære eller personlige (ibid., s. 42). De kulturelle associationer dækker bredt over associationer i en given kultur fx til kendte tekster, fortællinger, begivenheder, personer, steder, kunstværker osv. De kulturelle associationer er ofte enten usynlige eller selvfølgelige for læseren og afhænger i høj grad af læserens viden om kulturen. Litterære associationer kan fx være tekstens genre. Personlige associationer drejer sig om læserens personlige erfaringer og er det, der umiddelbart afgør, om teksten virker interessant for læseren. Ifølge Steffensen skal eleverne lære den fiktive læseform, som i udgangspunktet er vanskelig at tilegne sig (ibid., s.105). Børn 9
10 anvender umiddelbart den faktive læseform, hvor det drejer sig om at vurdere, om teksten er sand eller falsk i forhold til dens virkelighedsreference. Børn skal, ifølge Steffensen, lære at læse fiktivt og mange børn er først modne til at lære at læse fiktivt omkring 5. klasse. Meddigtning er en receptionsorienteret arbejdsform, der er udbredt i meget litteraturundervisning. Meddigtende opgaver er også en central del af dette forløb. Det giver nogle særlige muligheder i forhold til billedbøger som Morkels Alfabet, da de både kan rette sig mod den skriftlige tekst og billederne. Opgaverne er placeret sidst i forløbet efter analysen, så eleverne kan anvende deres viden herfra i meddigtningerne. Begrebet meddigtning er en væsentlig del af den danske litteraturpædagog Vibeke Hetmars litteraturpædagogik, som den kommer til udtryk i hendes ph.d. afhandling Litteraturpædagogik og elevfaglighed (1996, s ), som én af tre typer responsfokuserede aktiviteter. Hetmar tager udgangspunkt i, at klasserummet er et fortolkningsfællesskab, hvor alle elever skal have mulighed for at konstruere og dele deres læsninger eller responser, som Hetmar kalder det. Alle responser er ifølge Hetmar i princippet lige gyldige, og målet er således ikke en fælles fortolkning. Derfor er det afgørende, at eleverne får mulighed for at synliggøre deres responser, så de kan danne grundlag for samtaler i fortolkningsfællesskabet. De meddigtende aktiviteter er en måde at synliggøre elevernes responser på. I meddigtning sætter eleven sig i forfatterens sted. Hetmar inddeler de meddigtende aktiviteter i tre grupper: Eleverne skriver deres bud på tekstdele som på forhånd er fjernet af læreren. 10
11 Eleverne skriver nye episoder til en læst tekst. Eleverne digter om på en tekst ud fra lærerens ønske om at lede deres opmærksomhed hen på nogle af tekstens litterære virkemidler Birte Sørensen (Krabbe & Strøm, 2010, s. 191), receptionsorienteret litteraturpædagog, pointerer, at det er afgørende, at de meddigtende opgaver er tekstnære, så de hjælper eleverne med at digte sig ind og ikke ud af teksten. Det gøres bl.a. ved at have fokus på tekstlig dokumentation ved at henvise til teksten under arbejdet med de meddigtende opgaver. Derfor er det en væsentlig del af forløbet, at eleverne skal begrunde de valg, de har foretaget i deres meddigtninger. Udgangspunktet for meddigtningsopgaver er ofte den skriftlige tekst. Men en væsentlig pointe i forhold til multimodal børnelitteratur er, at de meddigtende opgaver i princippet kan rette sig mod enhver af de formidlende modaliteter. Her lægges der op til to meddigtningsopgaver, hvor den ene har et skriftlige udgangspunkt og den anden både et skriftligt og billedmæssigt. Den første meddigtningsopgave går ud på, at eleverne skal forestille sig, hvad Morkel har skrevet til Anna bag på det kort, han har lagt til hende. Den anden meddigtningsopgave går ud på, at eleverne til sidst skal digte videre ved at skabe et nyt opslag, der skal ramme stilen i både den skriftlige tekst og billederne, hvor eleverne med udgangspunkt i deres undersøgelse af teksten, skal give deres bud på, hvad der senere sker. 11
12 Multimodal tekst Morkels alfabet er en billedbog, hvor fortællingen formidles gennem to modaliteter og deres indbyrdes samspil, nemlig skriftlig tekst og billeder. Teksten kan således betegnes som en multimodal tekst. Jeg definerer en multimodal tekst således: En multimodal tekst, er en tekst, der formidler betydning gennem flere modaliteter, som tilsammen danner et udtryk, der er mere end summen af de enkelte modaliteter. Jeg uddyber begrebet i mit speciale om Digital børnelitteratur nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber (Ferdinand, 2013, s. 13). Min definitionen er inspireret af Gunther Kress (2010). Grundlæggende er en modalitet enten organiseret ud fra en rumlig (spatial) eller tidslig (temporal) logik. Hver modalitet har derfor deres særlige affordans, dvs. deres særlige potentiale (Kress, 2010 og Gissel, 2016). Billeder har en rumlig logik, da billedets elementer er organiseret i et visuelt rum. Billeder er gode til hurtigt at formidle følelser og sindsstemninger gennem gestik og mimik. Relationer mellem de afbildede personer og beskueren formidles hurtigt gennem afstande og blikretninger. Den skriftlige tekst er organiseret i en tidslig logik, da det tager tid at få ord og sætninger til at danne mening. Den skriftlige 12
13 modalitet er særlig god til at formidle årsagssammenhænge og begivenhedsforløb. Personernes tanker, refleksioner og udsagn formidles også godt gennem skrift. Når man analyserer en multimodal tekst, må man både undersøge hver enkelt modalitet og deres indbyrdes samspil. Samspillet mellem modaliteter kan karakteriseres ud fra nedenstående begreber. Det er nødvendigt, at læreren gennemgår begreberne og eksemplerne for eleverne, da de sandsynligvis er ukendte for dem. Samspillet mellem modaliteter kan være: Understøttende: De fortæller den samme historie eller formidler den samme betydning. Udvidende: De fortæller forskellige aspekter af det samme, så de udvider læserens forståelse. Udfordrende: Samspillet udfordrer og får os til at undres. Modaliteterne stiller spørgsmål til hinanden. Disse karakteriserende begreber er inspireret af billedbogsforskeren Maria Nikolajevas fire kategorier, som hun beskriver i hendes bog Billedbogens puslespil (2004, s. 26). Nikolajova anvender dem udelukkende til at beskrive forholdet mellem skrift og billede, men her anvendes de om samspillet mellem alle typer af modaliteter. Det er væsentligt at udvikle og anvende begreber, der går på tværs af genrer og modaliteter. Jeg har reduceret og forenklet dem, så de umiddelbart er lettere at forstå og arbejde med for elever. 13
14 Det er det udvidende og udfordrende samspil, som lægger op til nærmere undersøgelse og refleksion, og som ofte peger på noget væsentligt i fortællingen. I den elevhenvendte tekst, er der beskrevet to eksempler på, hvordan begreber kan bruges. Lærerens forberedelse inden forløbet startes op Det er vigtigt, at alle elever kan se i billedbogen under hele forløbet. Det bedste er, hvis alle har en bog hver. Alternativt kan de se sammen to og to. Morkels alfabet kan lånes i klassesæt på mitcfu.dk i hele landet. Hver elev skal have udleveret elevopgaverne, som findes herunder. De kan udleveres enten i udprintet form eller i et digitalt dokument, hvor de kan skrive deres besvarelser direkte ind. Teksten med opgaverne kan evt. kopieres over i et nyt dokument. 14
15 Fælles mål Nedenstående målpar under kompetenceområdet Fortolkning i klasse i Fase 1 er i spil. Fortolkning Eleven kan forholde sig tilalmene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur ogandte æstetiske tekster Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Eleven kan læse med fordobling Eleven har viden om at læse på mellem og bag linjerne Eleven kan under søge fortæller positioner Eleven har viden om fortællertyper Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten Eleven har viden om metodertil medskabende arbejde Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning Eleven har viden om måder at udtrykke teksters stemning på Eleven kan undersøge teksters rum og tid Eleven har viden om scenarier og tidsforståelser Eleven kan sammenfatte sin fortolkning Eleven har viden om motiv og tema 15
16 Forløbet om Morkels alfabet Læringsmål Du kan stille spørgsmål og give et bud på et svar til noget i fortællingen, du undrer dig over, og som du mener, kan føre til dybere forståelse af noget væsentligt. Du kan bidrage til en nærmere undersøgelse af Annas og Morkels tanker, følelser, udvikling og forhold til hinanden ved at analysere et opslag i bogen og præsentere det i klassen. Du kan finde fortælleren i både skriftlig tekst og billede. Du kan skabe et nyt opslag, hvor du fortsætter fortællingen, og hvor du derigennem giver udtryk for, hvordan du tolker væsentlige elementer i fortællingen. Før læsningen Du og din makker skal, inden I læser Morkels Alfabet, se nærmere på forsiden, bagsiden, satsblade og titelblad, og forestille jer, hvad bogen mon handler om. Det gør I ved at svare på nedenstående spørgsmål. 16
17 Forsiden Titlen: Hvem mon Morkel er? På internettet kan man læse, at ordet Morkel også er betegnelsen for en sjælden, meget kostbar og velsmagende spisesvamp. Hvad får det jer til at tænke på? Hvad kan det betyde, at nogen har sit eget alfabet? Hvad giver det jer af forventninger til bogen? Billedet: Beskriv personerne, og det indtryk I får af dem gennem deres ansigtsudtryk, kropssprog og tøj. Hvordan virker det, at drengen kigger lige ud på jer? Beskriv farverne i billedet. Hvad giver det af forventninger til fortællingen? Hvilken årstid eller tid på dagen er mon afbildet, og hvordan kan I se det? Hvem, hvor og hvad mon, bogen kommer til at handle om? Hvem, tror I umiddelbart, er hovedpersonen? Forfatteren: Kender I noget til forfatteren Stian Hole? Har I læst andre af hans bøger? Hvis ja, hvad giver det jer af forventninger til fortællingen? 17
18 Bagsiden Teksten: Hvad, tror I, der menes med bagsideteksten:»alle har sit eget alfabet, tænker Anna. Det kan tage lang tid at tyde bogstaverne.«hvem tror I, der lægger sedlerne på marken? Hvem, tror I nu, er hovedpersonen? Hvad ser I ser på billedet? Hvad giver det jer af forventninger til fortællingen? Karakteren Anna har været med i Stian Holes tidligere billedbog Annas himmel. Hvis I kender den, hvad handlede den om, og hvad giver det jer af forventninger til Morkels alfabet? Satsbladene Slå op på første og sidste opslag i bogen. Det er de opslag, som er limet fast på indersiden af bogens hårde for- og bagside. Disse opslag kaldes satsblade. Både første og sidste satsblad er et billede af den samme skov. Hvad er forskellen på billederne? Hvad giver det jer af forventninger til fortællingen? 18
19 Titelblad Det næste opslag er bogens titelblad. Her får man en masse faktuelle oplysninger om bogen. Hvornår er bogen skrevet? Hvad giver det af forventninger? Stian Hole har også puttet nogle billedelementer på titelbladet. Hvad giver disse billedelementerne jer af forventninger til fortællingen? Fælles opsamling i klassen, hvor spørgsmålene drøftes. Lad makkerparrene skiftes til at præsentere svarene, og lad de andre supplerer. 1. Gennemlæsningen Læreren læser billedbogen højt for klassen i sin helhed uden afbrydelsen, mens eleverne ser med i en billedbog. Det er væsentligt, at de får lov at opleve værket og fortællingen i sin helhed. 2. Gennemlæsning Din lærer læser nu bogen langsomt op igen. Efter hvert opslag stoppes op, og du får ca. 2 min. til at skrive dine umiddelbare undre-spørgsmål til opslaget ned. De skal formuleres som spørgsmål, og der skal spørges til noget, som du mener, er vigtigt for bedre at forstå teksten. Du kan både stille spørgsmål til noget i den skriftlige tekst og i billedet. 19
20 (Et par elever læser deres undre-spørgsmål højt for de andre i klassen, hvor de også begrunder, hvorfor de tror, det er et vigtigt spørgsmål at overveje i forhold til at forstå fortællingen bedre.) Du skal udvælge dine fem bedste undre-spørgsmål, og komme med dit bud på et svar. Når du svarer på dem, er det afgørende, at du finder argumenter i tekstens skrift og billeder. Når du ikke kan finde belæg direkte i teksten, er det vigtigt, du gør opmærksom på, at det er, hvordan du tror, det hænger sammen. Du kan fx skrive, at du tænker det kunne være sådan eller sådan, men at det er en tom plads i fortællingen, som kan udfyldes på mange måder. Gå sammen i mindre grupper og læs skiftevis jeres spørgsmål og svar højt for hinanden. Giv hinanden respons i forhold til om det er vigtige spørgsmål, som gør det lettere at forstå teksten, og om svaret rummer belæg fra teksten. Fokuslæsning om personerne Fortællingen drejer sig i høj grad om Morkel og Anna og deres tanker, følelser og udvikling gennem fortællingen og deres indbyrdes forhold til hinanden. Derfor skal I nu i makkerpar dykke ned i teksten og undersøge Morkel og Anna nærmere. Hvert makkerpar får tildelt et opslag (der er 20 opslag i bogen), som I skal analysere i dybden og præsentere for resten af klassen til sidst. I skal producere en plakat, der formidler jeres analyse, og understøtter jeres mundtlige fremlæggelse. 20
21 Inden I går i gang med plakaten, skal I svare på nedenstående spørgsmål. I skal bagefter formidle jeres svar på plakaten. Det er ikke alle spørgsmål, der er lige relevante for hvert opslag, så svar kun på dem, der giver mening. Den skriftlige tekst: Hvad siger, tænker eller gør Anna i teksten? Hvad fortæller det om hende? Hvad siger, tænker eller gør Morkel i teksten? Hvad fortæller det om ham? Hvordan har de det med hinanden? Hvilken type fortæller er der i teksten? Første-personsfortæller (jeg-fortæller) eller tredje-personsfortæller: alvidende fortæller, der har indsigt i flere personers tanker eller personal-fortæller, der kun har indsigt i én persons tanker og følelser. Billedet: Hvad får I at vide om henholdsvis Anna og Morkel igennem billedet? Det kan de følgende spørgsmål gøre jer klogere på. Hvordan er Anna og/eller Morkels ansigtsudtryk? Hvad fortæller det om, hvordan de har det? Hvordan er Anna og/eller Morkels kropssprog? Hvad fortæller det om, hvordan de har det? Er der noget i billedet, som kunne tolkes symbolsk? Nogle dyr eller ting? Hvad med farverne? Eller årstiden, kan den fortælle noget om, hvordan Anna eller Morkel har det? 21
22 Hvem er fortælleren i billedet? Er det en tredje-persons eller første-persons fortæller? Ser vi på Morkel og/eller Anna ude fra som en tredje-personsfortæller, eller ser vi på noget gennem enten Anna eller Morkels øjne ligesom en første-personsfortæller (jeg-fortæller)? Hvilken betydning har det? Hvem peger det evt. på som hovedperson? Er der den samme fortællertype i tekst og i billede eller er de forskellige? Hvilken betydning har det? Hvem ligger synsvinklen hos i billedet? Anna, Morkel eller fortælleren? Hvis øjne ser vi igennem? Hvilken betydning har det? Hvilket perspektiv ser vi som beskuere motivet fra? Frø-, fugleeller normalperspektiv? Hvilken betydning har det? Samspillet Samspillet mellem tekst og billede, også kaldet modaliteter, kan være forskelligt. Modaliteter er forskellige måder at formidle noget på. Billeder, skriftlig tekst, film, musik, lyde er alle modaliteter, der formidler betydning på deres særlige måde. Samspillet mellem modaliteter, som fx skriftlig tekst og billede, kan være: Understøttende: De understøtter hinandens betydning ved at formidle det samme. 22
23 Udvidende: De formidler noget forskelligt om det samme, så de tilsammen udvider vores forståelse. Udfordrende: Samspillet er lidt underligt, og måske endda lidt modstridende. Samspillet udfordrer og får os til at undres. Modaliteterne stiller spørgsmål til hinanden. Her er to eksempler: æste dag er hulen tom. Anna bliver bange for næsten ingenting. I dag græder hun. Hun tror at Morkel er rejst. Væggene og gulvet i hulen er bare brædder. Skyggerne er bare skygger. Skyerne bare skyer. Der er ikke mere noget der ligner noget andet. Anna er bare Anna, og det føles så småt. Anna lige har opdaget at Morkel er forsvundet fra hulen. I teksten står der:»næste dag er hulen tom.«det understøttes i billedet af, at man ikke kan se nogen i hulen. I teksten står der videre:»anna var bange for næsten ingenting. I dag græder hun. Hun tror Morkel er rejst.«vores forståelse af Annas følelse af at være bange for næsten alt, udvides af søm- 23
24 mene i billedet, der er overdrevne store og ser skræmmende ud. De er et eksempel på, hvordan Anna oplever verden lige nu. I teksten står der videre:»skyggerne er bare skygger. Skyer er bare skyer. Der er ikke mere noget, som ligner noget andet.«men vi udfordres af, at der på billedet er en utydelig skrift i skyerne bag ved træet. Det modsiges af teksten. Det antyder måske, at der alligevel stadig er noget, som ikke bare skal forstås konkret. Måske har drømme og fantasi stadig en plads i verden? Fortælleren i billede og tekst er forskellige, og kan derfor udfordre os. I teksten er det en tredje-personsfortæller. I billedet er der en første-personsfortæller, da vi konkret ser gennem Annas øjne op på hulen i træet. Hvad betyder det for vores oplevelse? Frøperspektivet i billedet understøtter til gengæld i høj grad teksten:»anna er bare Anna, og det fælles så småt«. eg har hørt dig for længst. Du larmer mere end en hel flok elefanter,«siger en stemme fra himlen.»er du alene?«anna farer sammen og ser op. Selv i vinterskoven er hulen i træet svær at få øje på. Et gemmested. Når der kommer blade på træerne bliver den umulig at opdage. En rebstige fires ned, og Anna klatrer op. 24
25 Et eksempel på et udvidende samspil, er ovenstående opslag, hvor Anna finder Morkel, og vi får at vide i teksten, at det er hans hule og gemmested. På billedet kan man se en masse ting, som Morkel har i sin hule, som kan fortælle os noget om ham som person. På billedet kan man se ting, som udvider vores forståelse for Morkel: suppen og primus han kan lave mad han er selvstændig, soveposen han sover derude han er modig og måske lidt ensom, atlas han er glad for den store verden og fremmede lande eller måske vil han rejse væk. Disse ting i billedet kan få os til at undres: Hvorfor er han så meget derude alene i skoven? I skal nu se på jeres opslag og beskrive forholdet mellem tekst og billede. Hvordan er forholdet mellem tekst og billede på opslaget? Hvor understøtter, udvider eller udfordrer de hinanden, og hvilken betydning har det? Analyse-plakat I skal nu producere en plakat, der formidler jeres analyse, som I kan tage udgangspunkt i under fremlæggelsen for klassen. Plakaten kan være på papirsplanche, hvor en kopi af opslaget klæbes op og pointerne fra analysen skrives rundt om. Plakaten kan også være digital, hvor der skrives på og rundt om et foto eller screendump af opslaget. Det kan gøres på et dias i PowerPoint, Google Slides eller Keynote, eller i Skoletubes online plakatværktøj Easelly, eller ThingLink, hvor man kan lægge hotspots ind på billedet. 25
26 Du kan se et eksempel på en interaktiv analyseplakat med hotspots, som er lavet i Thinglink her: scene/ Præsenter jeres analyse af opslagene i kronologisk rækkefølge, så det giver indsigt i Anna og Morkels udvikling gennem fortælling og kan lede frem mod formulering af tema og budskab. Fælles opsummering Bagefter kan klassen i fællesskab svare på nedenstående spørgsmål. Formuler en samlet fælles karakteristik af hhv. Anna og Morkel og den udvikling, de går igennem i fortællingen. Lav den evt. i et dokument med et foto af personen, hvor I skriver rundt om. Formuler også i fællesskab fortællingens tema og overvej, om billedfortællingen har et budskab. Digt med På opslaget med kortet, som Anna finder på marken sidst i fortællingen, står der i teksten:»det er let at kende bogstaverne på bagsiden«. Og senere:»hun tænker på Morkels ord, mens pegefingeren følger stregerne på kortet«. Men vi får ikke at vide, hvad Morkel har skrevet på bagsiden til Anna. Prøv at svare på nedenstående spørgsmål og giv dit bud på, hvad Morkel har skrevet til Anna. Du skal bruge din viden om Morkel, når du skriver dit bud. 26
27 ndelig ligger der et ark papir under en sten på marken. Anna folder det ud. Det er let at genkende bogstaverne på bagsiden. Hun lader sin skoletaske ligge og løber så hurtigt hun kan. Hun tænker på Morkels ord mens pegefingeren følger stregerne på kortet helt frem til det blå kryds. Hvorfor tror du, Morkel skriver til Anna igen? Hvor tror du, han har været henne? Hvorfor forsvandt han mon så pludseligt? Nu skal du skrive, hvad du tror, Morkel har skrevet til Anna bag på kortet. Skriv bagefter hvorfor, du tror, at det netop er det, Morkel har skrevet til Anna. Læs hinandens breve og begrundelser højt for hinanden i mindre grupper. Vælg den som I synes bedst om, begrund hvorfor og læs den højt for hele klassen. 27
28 Digt videre Du skal forestille dig, hvad der sker efter, at fortællingen er slut. Du skal gøre ved at skabe et nyt opslag, hvor du fortsætter fortællingen. Før du gør det, skal du læse det sidste opslag igen og så overveje nedenstående spørgsmål. Hvordan har Morkel det nu? Hvordan er hans ansigtsudtryk? Er der nogen tegn på, hvad der er sket mens han har været væk, og hvor han har været, mens han har været væk? Hvordan ser det ud til, at Anna har det? Hvordan er hendes ansigtsudtryk? Hvordan er deres relation til hinanden nu? Hvordan kan du se det? Hvordan virker det, at de ser lige ud på os? Hvordan er årstiden? Hvad kan det symbolisere i forhold til deres relation til hinanden? Fugleparret på billedet. Hvad kunne de symbolisere i forhold til Anna og Morkels relation til hinanden? 28
29 Her er et eksempel på en billedlig meddigtning, hvor en mere selvsikker Anna nu viser Morkel svampene i skoven. Hun viser ham en Morkelsvamp, og fortæller, at den er meget dyrebar og sjælden, ligesom ham. Anna har lært om svampe af sin biologilærer i skolen, hvor hun også har bogen fra. Måske Morkel vil tage med i skole og møde ham? Du skal nu skabe et nyt opslag, hvor du fortsætter fortællingen. Du skal bruge din viden om Anna og Morkel, når du vælger, hvordan du vil fortsætte fortællingen, og du skal kunne forklare, hvorfor du vælger at gøre det sådan. Du skal skabe et opslag, hvor du forsøger at ramme Stian Holes collage- og skrivestil. Stian Holes billeder er skabt som digitale collage, så det er sådan, du også skal gøre. Som baggrund kan du bruge billedet på sidste satsblad. Du kan bruge billeder af Anna og Morkel fra andre sider i bogen til at sætte ind. 29
30 Du kan anvende appen Pic Collage til at fremstille den digitale collage med. Pic Collage findes til både Mac, Android og Pc: Når alle i klassen er færdige, kan I præsentere jeres fortsættende opslag for hinanden. Læs teksten højt og begrund, hvorfor I har valgt, at den skal fortsætte på den måde. 30
31 Litteratur Bundsgaard, J. (2005). Bidrag til danskfagets it-didaktik: med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Kbh.: Danmarks Pædagogiske Universitet. Bundsgaard, J. (Ed.). (2009). Kompetencer i dansk (1. udgave ed.). Kbh.: Gyldendal. Christensen, N. (2002). Indgangsvinkler til analyse af billedbøger. In N. Christensen, T. Jørgensen, A. skyggebjerg & A. Ø. Steffensen (Eds.), Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 (pp ). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Christensen, N. (2003). Den danske billedbog : teori, analyse, historie (1. udgave ed.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Christensen, N. (2005). Barnesjælen: børnelitteraturen og det romantiske barn. Kbh.: Høst. Christensen, N. (2012). Videbegær: oplysning, børnelitteratur, dannelse. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Ferdinand, T. (2012). Garmanns Sommer som billedbog. Afleveret skriftlige opgave i faget Analyse og Fortolkning på cand. pæd. didaktik mshp. dansk. Gissel, S.T. (2016). Mediedidaktik i teori og praksis. Hans Reitzels Forlag Henkel, A. Q. (2012b). Læserorienterede arbejdsformer. In J. Fibiger, f. & M. Jørgensen, f. (Eds.), Videre i teksten: litteraturpædagogiske positioner og muligheder (1. udgave ed., pp ). Kbh.: Hans Reitzel. Hetmar, V. (1996). Litteraturpædagogik og elevfaglighed. Dansk, 1996, nr. 3, Hole, S. (2013). Annas himmel. KBh.: Høst. Hole, S. (2015). Den gamle mand og hvalen. Kbh. Høst Hole, S. (2008). Garmanns sommer. Frederiksberg: Branner og Korch. Hole, S. (2010a). Garmanns gade. Kbh.: Høst. Hole, S. (2010b). Garmanns hemmelighed. Kbh.: Høst. 31
32 Iser, W. (1978a). The implied reader: patterns of communication in prose fiction from Bunyan to Beckett. Baltimore: Johns Hopkins University Press. Iser, W. (1978b). Readers and the Concept of the Implied Reader The act of reading: a theory of aesthetic response (pp ). Baltimore, Md.: John Hopkins University Press. Iser, W., Eco, U., Groeben, N., Jauss, H. R., Olsen, M., f., & Kelstrup, G. (1981). Værk og læser: en antologi om receptionsforskning. Kbh.: Borgen. Kaspersen, P. (2012). Litteraturdidaktiske positioner. In J. Fibiger, f. & M. Jørgensen, f. (Eds.), Videre i teksten: litteraturpædagogiske positioner og muligheder (1. udgave ed., pp ). Kbh.: Hans Reitzel. Krabbe, L., & Strøm, L. (2010). Er der en tekst til stede?: introduktion til moderne litteraturpædagogik: baggrund, praksis, aktuelle tendenser (1. udgave ed.). Kbh.: Akademisk. Kress, G. (1993). Against Arbitrariness: The Social Production of the Sign as a Foundational Issue in Critical Discourse Analysis. Discourse & Society, 4(2), doi: / Kress, G. (2003). Literacy in the new media age. London: Routledge. Kress, G. (2010). Multimodality: a social semiotic approach to contemporary communication. London: Routledge. Kress, G., & Leeuwen, T. v. (2006). Reading images: the grammar of visual design (2. ed. ed.). London: Routledge. Kühn, L., & Bundsgaard, J. (2007). Danskfagets it-didaktik (1. udgave ed.). Kbh.: Gyldendal. Nikolajeva, M. (2001). Børnebogens byggeklodser. Kbh.: Høst. Nikolajeva, M. (2004). Billedbogens puslespil. Kbh.: Høst. Steffensen, B. (2005). Når børn læser fiktion: grundlaget for en ny litteraturpædagogik. Kbh.: Akademisk Forlag. Weinreich, T. (1999). Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. 32
33 Følg med om nyt inden for børnelitteraturen på vores blog: laerervaerelset.dk 33
Pædagogisk vejledning
Pædagogisk vejledning Sara Sejrskild Rejsenhus september 2013 Indhold Information til læreren... 3 Gå på opdagelse.... 4 Når litteraturen bliver digital... 4 Symmetri og kontrapunkt i fortællingen....
Læs mereFørlæsning. Dias 1. Dias 2. Dias 3 Jeg har en plan. Teknologien skal sættes i spil i forhold til danskfaget så det giver mening
1 Når it åbner tekster - fiktion på mellemtrinnet Flere "sprog" at tale med Fortolkning Kommunikation Fremstilling Læsning Dansklærernes dag, CFU-Sjælland, tirsdag d.09.09.2014, Lone Nielsen 2 Kender du
Læs mereKan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.
Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet Fortolkning Kommunikation Fremstilling Læsning Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.2015, Lone Nielsen Kan man
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereEn pige med pigsko. Inden vi møder teksten. Lidt om bogen. Formål. Alverdens sko
En pige med pigsko Et undervisningsforløb til MELLEMTRINNET udarbejdet af Ulla Maria Michaelsen og Dorthe Rise Lidt om bogen Mette Vedsø har sammen med illustrator Anna Jacobine Jakobsen skrevet billedbogen
Læs mereNivemaskinen. af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen. Pædagogisk vejledning. Høst & Søn 2017
Nivemaskinen af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen Høst & Søn 2017 Nivemaskinen er en særdeles voldsom og alvorlig fortælling om frygt og tyranni. En bog, der ikke bare bør læses op uden mulighed for bearbejdning
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereHvad er et metaforisk udtryk?
Side: 1/7 Hvad er et metaforisk udtryk? Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Thomas Brahe er medforfatter på denne aktivitet. Faglige temaer: Metafor, Symbolik Kompetenceområder:
Læs mereMålstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Læs mereKompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august
Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation
Læs mereTwitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.
Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og
Læs mereKig på forsidebilledet og titlen. Hvad tænker du om romanen og hvad tror du fortællingen kan handle om.
Titel Tema: Fag: Målgruppe: Familierelationer, ensomhed Dansk 4.-5. klasse Data om læremidlet: Forfatter: Bjarne Reuter Forlag: Gyldendal, 2016 Faglig relevans/kompetenceområder Litteraturundervisning
Læs mereLITTERATURFORLØB klasse
LITTERATURFORLØB 2.-4. klasse til Tudetøsen af Bent Haller og Lea Letén BENT HALLER OG LEA LETÉN Tudetøsen forløb af Marianne Eskebæk og Kenneth Jakobsen Bøye INTRO Formål Eleverne får øjnene op for, hvordan
Læs mereIDÉKATALOG SKOLEKONKURRENCE FOR KLASSER 28. JANUAR FEBRUAR
IDÉKATALOG SKOLEKONKURRENCE FOR 1.-6. KLASSER 28. JANUAR - 28. FEBRUAR 2019 Forord: Med Vinterbogen vil vi gerne sætte fokus på oplevelser ved at læse. Vinterbogen er et tilbud fra de danske biblioteker
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet
Læs merePenge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup
Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber
Læs mereProjektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.
Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk
Læs mereSkriv til en målgruppe
#26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget
Læs mereBEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING
BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...
Læs mereKAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff
Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,
Læs mereMateriale til brug før og efter jeres besøg på Musikmuseet. Sæt lyd til Mørkebarnet
Materiale til brug før og efter jeres besøg på Musikmuseet Sæt lyd til Mørkebarnet Introduktion (til læreren) Inden I besøger Musikmuseet for at opleve forløbet Sæt lyd til Mørkebarnet, giver dette materiale
Læs mereInspirationsmappe til undervisningen med. lille krokodilles oplevelser sommer, vinter, forår
Inspirationsmappe til undervisningen med De fire krokodillebøger handler om lille krokodille lille krokodilles oplevelser sommer, vinter, forår og efterår. Dyrene har fået menneskelige egenskaber og relaterer
Læs mereJeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt
Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger
Læs mereLITTERATURFORLØB klasse
LITTERATURFORLØB 1.-3. klasse til Den Kække Panda af Mette Hegnhøj og Mette Damsgaard Nielsen METTE HEGNHØJ OG METTE DAMSGAARD NIELSEN Den Kække Panda forløb af Marianne Eskebæk og Kenneth Jakobsen Bøye
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereÅrsplan med Fandango 5
Årsplan med Fandango 5 På side 47-56 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 5. Oversigterne viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem t med Fandango
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereLektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion
Læs mereParis Belinda Hansen er en pige der, hverken er pæn eller rig eller boglig begavet. Hvad fortæller denne sætning om hovedpersonen?
Titel Tema: Fag: Målgruppe: Venskab, familie, skilsmisse Dansk 3.-4. klasse Data om læremidlet: Forfatter: Anne Sofie Hammer Høst og Søn, 2014 Faglig relevans/kompetenceområder Vejledningen tager sit afsæt
Læs mereFra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen
Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mere1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik
1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik s. 11-40 og s. 4-22 Anslået tidsforbrug: 4-5 uger Eleven kan læse med fordobling Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan
Læs mereDansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer
Dansk i folkeskolens udskoling Et bud på de didaktiske processer Agenda Jeres forventninger til elevernes kompetencer Danskfagets identitet og kompetenceområder Danskfagets prøveformer Didaktik i danskfaget
Læs mereKompetenceudvikling i mødet med det fiktive. Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip.
Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip. ralo@via.dk Program Teori Baggrund for kompetencetilgangen De seks kompetencer Synet på litteratur Didaktik Eksempler
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereDet gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare
Læs mereSelvfortælling - Gennemførelse
Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev
Læs mereDansk og it på mellemtrinnet 2. kursusgang. Lejre Kommune
Dansk og it på mellemtrinnet 2. kursusgang. Lejre Kommune V. Trine Ferdinand Konsulent for dansk og it, CFU København Dansklærer på Skorpeskolen, Helsingør Cand. pæd. i dansk Pæd. diplom i it og medier
Læs mereGør digitale medier synlige i klasselokalet
Gør digitale medier synlige i klasselokalet På en tre meter lang berettermodel gjorde 5. årgang deres arbejde med digitale medier synlige på Skolen ved Søerne. Selv om 5. klasserne arbejdede med digital
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereFaglig relevans/kompetenceområder
, Bjørn Ousland Fag: Dansk Målgruppe: 2.-4. klasse Billedbog:, Bjørn Ousland, Cappelen Damm AS, 2012 Faglig relevans/kompetenceområder Titlen kan opfylde mål inden for kompetenceområderne kommunikation,
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Li l l esol dat Fi kt i onog f akt a AfRi k k edy r hav e Mål gr uppe: 5. 7. Kl as s e Lille Soldat Fiktion og fakta Lille Soldat, af T.B. Rotbøll Undervisningsforløb til 5.-7. Klasse Varighed ca. 15-18
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, tablet eller telefon. Introduktion Dette koncentrat er tredje del af en serie
Læs mereSkriv til en målgruppe
Opgaveark Dansk, 3.-5.- klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og om at gøre eleverne dygtigere til at målrette deres emnevalg
Læs mereDet da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Læs mereÅrsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16
Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,
Læs mereOLE LUND KIRKEGAARD. Et danskforløb på 15 lektioner om Dragen af Ole Lund Kirkegaard Rettet mod 3. klassetrin
LÆRERVEJLEDNING ALBERT 3. - 4. KLASSETRIN TIL LÆRE R EN OLE LUND KIRKEGAARD DRAGEN Et danskforløb på 15 lektioner om Dragen af Ole Lund Kirkegaard Rettet mod 3. klassetrin Af Mille Roedahl og Helena Patscheider,
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereFrøken Ignora. Et undervisningsforløb på ipad i 2. klasse. Sammensat af Kathrine Møller Meyer
Frøken Ignora Et undervisningsforløb på ipad i 2. klasse Sammensat af Kathrine Møller Meyer Materialet er lavet med tilladelse fra Forfatter Katrine Marie Guldager, Illustrator Charlotte Pardi og Forlaget
Læs mereVar giraffen opfundet i gamle dage?
Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige
Læs mereFælles forenklede mål - folkeskolen
Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan
Læs mereDet didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK
Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Venus (2.-3. klasse) Skoleår: 2016/2017 Fag: Dansk Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August Danskfaget Kunsteventyr Eleverne lærer at finde rundt på danskfaget.dk Fremstilling: Fortolkning:.
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 2
Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde
Læs mereIDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling 4 EVER og elevernes
Læs mereENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse
FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet
Læs mereUndervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris. Forlaget Brændpunkt
Undervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris Forlaget Brændpunkt Kort om bogen Vi er kommet for at leve er en realistisk ungdomsroman, der giver dig et godt afsæt til samtaler om,
Læs mereAdam den tredje i Fjerde, Torun Lian Målgruppe: 5. klasse
Handlingen I skolen bliver han mobbet af de store syvende klasser, som bl.a. putter ham ind i jakken og hænger ham op på knagen. Når sådan noget sker, synes Adam, det er bedst at gøre sig usynlig. Han
Læs mereIDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling TO og elevernes egne kreative
Læs mereAlle så en kat af Brendan Wenzel
Alle så en kat af Brendan Wenzel Gyldendal 2016 Katten gik gennem verden med Knurhår, ører og poter.. Sådan lyder det rytmiske anslag, der går igen gennem denne fine og poetiske bog om, hvordan ting afhænger
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereAnna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet
Fagbøger for børn Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet Udgangspunkt Fagbøgerne findes og udgør en stor del af børnelitteraturen (1/5-1/4 1/4 del af titlerne), men de opfattes ikke altid
Læs mereBilledanalyse og portrættering
Billedanalyse og portrættering Titel: Billedanalyse og portrættering et undervisningsforløb med værkstedsarbejde Kort beskrivelse af emnet: I danskfaget indgår billedanalyse på flere klassetrin. I dette
Læs mereTitlen. Diamanthulen
Bogen handler om: Da de finder hulen, melder spørgsmålet sig: Hvor mange diamanter må de tage? Og hvad skal de bruges til? Men mellemkomsten af en tredje og lidt ældre dreng, Yakup, bringer Philip i en
Læs mereSPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN
SPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN SPROGSTART Sprogstart er ambitiøst på børnenes vegne! Ambitiøst fordi fordybelse kræver mod og åbenhed. Men også ambitiøst i forhold til at rumme
Læs mereForløbet slutter med en fælles CL-aktivitet, hvor der er fokus på bøgernes fælles tema.
Titel: Tema: Fag: Dansk Målgruppe: Mellemtrinnet QR-kode Fører til posten i mitcfu Bange for alt af Søren Jessen, forlag, udgivelsesår Døren af Janus Kodahl Alice Andersen af Faglig relevans/kompetenceområder
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereStig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013
Stig Toke Gissel Program Hvad er multimodalitet? Centrale begreber. Multimodalitet og didaktisk design Multimodalitet og Fælles mål Eksempler på aktiviteter og elevprodukt Multimodalitet De er alle eksempler
Læs mereDansk 1. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Danskfaget 1. klasse Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder 5 Læsning Finde tekst It og kommunikation Læringsmål Tillægskanon Læsetræningstekster Træningsøvelser
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mereVejledning til arbejde bogen Monster.
Vejledning til arbejde bogen Monster. Monster, Patrick Ness, Gyldendal, 2015 Dansk 7. 10. klasse Kompetence og læringsmål Der arbejdes med Kompetenceområdet Fortolkning og derunder færdigheds- og vidensmålene
Læs mereBarske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler
Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereHønsetyven. Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez
Hønsetyven Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez Indhold Hønsetyven er en billedfortælling (en historie uden ord). At læse Hønsetyven sammen med en gruppe børn vil derfor være anderledes
Læs mereTitel: Blæsten har så travlt i dag. Tema: Rim og remser Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling
Titel: Tema: Rim og remser Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Søren Eppler har i denne musikvideo sat musik til Halfdan Rasmussens tekst: BLÆSTEN HAR SÅ TRAVLT I DAG I musikvideoen følger vi en dreng gennem
Læs mereSide. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?
Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du
Læs mere1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik
1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik s. 18-39 og s. 4-20 Anslået tidsforbrug: 4-5 uger Eleven kan læse med fordobling Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne s. 4-6, 7, 9-10,
Læs mereIDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling HABIBI og elevernes
Læs mereLærervejledning. Romantikkens brevskrivning
Lærervejledning Romantikkens brevskrivning Forløbsbeskrivelse og indhold Romantikkens brevskrivning er et undervisningsforløb om 1800-tallets brevskrivning, som er målrettet danskfaget på 8. klassetrin.
Læs mereDansk 3. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Garmanns 33 hemmelighed Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder 12 Læsning Sammenhæng Læringsmål Kanon Læsetræningstekster Træningsøvelser Jeg kan vurdere,
Læs mereDansk 1. klasse årsplan 2019/2020
Måned Uge nr. Forløb August 33 Danskfaget 1. klasse Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder 5 Læsning Finde tekst It og kommunikation Læringsmål Tillægskanon Læseforløb Opgavesæt
Læs mereKompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.
Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs mereDansk 5. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Social Star 19 33 (fase 2) 34 Kommunikation Dialog (fase 2) It og kommunikation (fase 1) It og kommunikation
Læs mereBilledtekster og overskrifter
Trækfuglen Opgaveark Dansk, 3.-4. klasse Omfang: 1-2 lektioner Billedtekster og overskrifter Billedtekster er meget vigtigere, end mange tænker. Og Børnenes Egen U-landskalender består netop grundlæggende
Læs mereÅrsplan Dansk 3. klasse 2015/2016
Årsplan Dansk 3. klasse 2015/2016 1. læse faglig viden Afkodning læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert og hurtigt. sammensætning af ord. Forberedelse strukturere sin baggrundsviden. metoder til
Læs mereEKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE
EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid kan finde forskelle og ligheder i de læste tekster
Læs merePROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et danskforløb til 4. klasse, som er udviklet
Læs mere