Telekommunikation. gennem tiderne EMNEHÆFTE SKOLETJENESTEN TEKNISK MUSEUM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Telekommunikation. gennem tiderne EMNEHÆFTE SKOLETJENESTEN TEKNISK MUSEUM"

Transkript

1 Telekommunikation gennem tiderne SKOLETJENESTEN TEKNISK MUSEUM EMNEHÆFTE

2 Ihele menneskehedens historie har sproget og andre meddelelsesformer spillet en central rolle for udviklingen af samfundet og som redskab i hverdagen. Gennem tiderne har vore forfædre udviklet kropssprog, tale og skrift, de har lært sig at bruge lyde og billeder og at udveksle informationer, erfaringer og følelser gennem kunstneriske udtryk. Med udviklingen af det moderne samfund og de internationale forbindelser har behovet for en hurtig, præcis og problemfri udveksling af informationer vokset sig stort. I vore dages informationssamfund er telekommunikation derfor blevet en livsnerve. Ordet er stykket sammen af det græske ord tele, der betyder fjern, og det latinske communicare, der betyder at meddele. Moderne telekommunikation foregår ved hjælp af telefoner og satellitter, med radio og tv og med Internettet. Udviklingen af telekommunikationsnettet og en stadig mere kompliceret teknik har taget fart inden for de sidste to hundrede år, men de første forsøg på at meddele sig over store afstande fandt sted langt tilbage i historien. Fodrappe bude og skrigeposter Det er selvfølgelig umuligt at sætte tid og sted på den første gang, mennesket benyttede sig af telekommunikation. Ild- og røgsignaler eller lyden af trommer har formentlig været brugt i en fjern fortid til at holde kontakt mellem stammens jægere og bopladsen, mellem landsbyer osv. Vi ved, at der i kultursamfundene ved Middelhavet for mere end år før vor tid fandtes løbere, der overbragte skriftlige bud fra kongen til hans statholdere. Budtjenesten blev organiseret i Persien omkring 500 år før vor tid, hvor det langsomme system med løbere imidlertid blev udbygget til også at omfatte såkaldte skrigeposter. De bestod af slaver, der stod på høje og råbte meddelelser fra den ene til den anden. På én dag kunne perserkongen på denne måde få sendt et budskab ca. 250 km. Senere er heste blevet taget i brug som en lettere måde for budbringere at komme frem på. Heste skulle udskiftes, budet måske afløses det foregik på en af de postes, der fandtes på ruten. Et sted, en station, hvor der var opstillet friske heste til at skifte med og et ord, vi genkender fra vore dages postvæsen. Synlige signaler over lange afstande Ildsignaler i krig og fred Tekniske systemer beregnet til at sende meddelelser over lange afstande har været i brug år før vores tidsregning. Forskellige former for signalering med ild og fakler var på det tidspunkt blevet udviklet i landene ved Middelhavet. Det var navnlig militæret, der havde behov for at kunne signalere, og som brugte de første primitive ildtelegrafer. Sømærker og fyrtårne til hjælp for søfarten som fyret ved indsejlingen til Alexandria på øen Pharos, et af oldtidens syv vidundere var andre, mere fredelige, af periodens anvendelser af ild til signalering. FAKKELTELEGRAFEN Den græske historiker Polybius beskrev i det 2. århundrede før vores tidsregning en fakkeltelegraf, som bestod af en bogstavtavle, hvor det græske alfabets 24 bogstaver var placeret i en kvadrat delt i 25 felter og af to gange fem fakler til placering på to mobile vægge ude i felten. Faklernes placering på væggene angav, hvordan man skulle søge ind på bogstavtavlen for at finde et bestemt bogstav. 2

3 Optisk telegrafi over Storebælt I 1801 opstillede postvæsnet de første optiske telegrafer, som kunne sende signaler mellem Korsør og Nyborg. Der var opstået et stigende behov for at kunne sende meddelelser fra kyst til kyst, for eksempel når et skib var på vej, om der var rejsende, der skulle videre eller måske skulle overnatte ved ankomsten. Efter nogle forsøg blev valgt et system, der var konstrueret af premierløjtnant Andreas Anton Frederik Schumacher. Tre telegrafstationer, i Nyborg, på Sprogø og i Korsør, kom til at fungere i perioden 1811 til På telegrafstanderen kunne nogle plader hæves og sænkes i forskellige kombinationer, som kunne ses og aflæses fra station til station. Optisk telegrafi større afstande og hurtigere I de første mange århundreder i vores tidsregning blev idéerne og apparaterne til signalering kun langsomt udviklet. Signalflag blev eksempelvis første gang taget i anvendelse af den spanske armada så sent som i 1558, hvor admiralen kunne lede sine skibe ved at hejse forud aftalte flagkombinationer. Det blev først i slutningen af tallet, at en såkaldt optisk telegraf blev udtænkt af de to franske brødre Claude og Ignace Chappe. Chappetelegrafen bestod af et tårn, hvorpå der var placeret nogle indstillelige arme, hvor armenes 196 mulige stillinger repræsenterede forskellige bogstaver, tal og tegn. I 1793 lykkedes det at sende en telegrafisk meddelelse over en strækning på 15 km, og året efter blev en telegraflinje mellem Paris og Lille taget i brug. En meddelelse kunne så på få minutter føres de 230 km over 22 relæstationer. Signaler gennem ledninger Vejen til den elektriske telegraf Opdagelsen af den elektriske strøm blev grundlaget for telegrafiens egentlige gennembrud. Da italieneren Alessandro Volta i året 1800 havde offentliggjort sin opfindelse: det elektriske batteri, fik tyskeren Samuel Sömmering med det udgangspunkt en elektrokemisk telegraf til at virke i Dette første forsøg på elektrisk telegrafi var dog upraktisk og dyrt og fik ingen særlig betydning. Før overførsel af signaler gennem ledninger blev praktisk mulig og økonomisk rentabel, måtte der et teoretisk gennembrud til. Det kom i 1820 og blev leveret af den danske videnskabs- mand, Hans Christian Ørsted, der formulerede teorien om elektromagnetismen. Ørsted opdagede, at elektrisk strøm i en ledning danner et magnetfelt, som kan tiltrække eller frastøde en magnetnål i et kompas, så nålen ændrer retning. Opdagelsen vakte stor international opmærksomhed, og koblingen mellem elektricitet og magnetisme førte blandt andet til opfindelsen af en brugbar telegraf. Budskaber i prikker og streger Ørsteds opdagelse leverede grundlaget for en enkel form for elektrisk telegrafi: En isoleret ledning med to tråde skulle hos modtageren passere tæt forbi en magnetnål. Når afsenderen forbandt sine to ledningsender til et batteri, ville nålen hos modtageren slå ud til højre eller venstre, alt efter hvilken vej strømmen blev sendt gennem ledningerne. Så skulle der blot laves et system, hvor kombinationer af udslag svarede til bogstaver og tal. Flere forsøgte de følgende år at bygge praktisk anvendelige telegrafer efter dette princip. I maj 1837 fik englænderne William Cooke og Charles Wheatstone patent på en elektrisk telegraf med magnetnåle, en forbedret udgave af et apparat, Cooke havde set i DEN ELEKTROKEMISKE TELEGRAF Sömmerings telegrafapparat var forsynet med én ledning for hvert bogstav og én for hvert tal fra afsenderens til modtagerens apparat. Hos modtageren var ledningsenderne ført ind i et stort glaskar med vand tilsat lidt syre. Når afsenderen forbandt to ledningsender i sit apparat med et batteri, gik der en elektrisk strøm gennem ledningerne til vandet, hvorefter der steg bobler op hos modtageren ud for de tegn, afsenderen ville sende. COOKE OG WHEATSTONES NÅLETELEGRAF De to englænderes første telegrafapparat fra 1837 havde 5 nåle, mens senere udgaver blot havde 2 eller 1. På 1-nåls apparatet sender man for eksempel et A ved at dreje håndtaget to gange til venstre, eller et D ved at dreje håndtaget en gang til venstre og en gang til højre. Magnetnålen styres af et induktionsapparat i forbindelse med håndtaget. Cooke og Wheatstones telegrafsystem blev anvendt i mange år af de engelske jernbaner. 3

4 Morsetelegrafen I 1842 fik Samuel Morse bevilget dollars af den amerikanske Kongres til bygning af en forsøgslinje mellem Washington og Baltimore, en strækning på ca. 60 km. Selv om dårligt isolerede ledninger og ringe interesse fra den brede offentlighed i starten begrænsede forsøgets succes, så var det begyndelsen til et kommunikationssystem, der fik enorm betydning. Allerede i 1852 var der således anlagt mere end km telegrafledning i USA. Den hurtige kommunikationsform viste sig nemlig snart meget anvendelig i f.eks. bankforretning og handelsvirksomhed. Et andet område, som hurtigt blev afhængig af telegrafens muligheder, var driften af de nye jernbaner. Kun med telegrafforbindelse mellem stationerne var det muligt at afvikle den hastigt stigende togtrafik. Endelig kom telegrafen til at spille en meget stor rolle i avisernes mulighed for at bringe helt friske nyheder. A skrivesstift papirrulle telegrafnøgle batteri jordforbindelse PRINCIPPET I MORSETELEGRAFEN A og B er to ens telegrafstationer forbundet med en ledning. Når B s telegrafnøgle bliver trykket ned, sluttes en elektrisk strøm fra batteriets positive pol gennem ledningen og A s telegrafnøgle til trådspolen og gennem jordforbindelsen tilbage til batteriet. Strømmen gør spolen i A s apparat magnetisk. Metalankret på vippearmen over spolen tiltrækkes, og en skrivestift slår mod papirstrimlen, som passerer forbi med jævn hastighed. Afhængig af hvor lang tid, strømmen er sluttet, bliver der aftegnet en streg eller en prik på strimlen. 4 B Den tyske fysiker Karl August Steinheil var også med i kapløbet. Han byggede i 1830 erne den første skrivetelegraf, som virkede ved at magnetnåle slog ud og satte prikker på en papirstrimmel. Det var også Steinheil, der opdagede, at telegrafen kun behøvede én ledning, idet jorden kunne bruges som den anden leder. Han skabte desuden Steinheil-alfabetet, der bestod af prikker grupperet på forskellige måder, og som foregreb det system, der få år efter kom til at sætte standarden. Æren for gennembruddet tillægges dog amerikaneren Samuel Morse, som i 1837 fik patent på sin første telegraf. I 1842 havde han udviklet den udgave af telegrafapparatet, som bygger på en særlig kode, morsealfabetet, der sendes som impulser i form af prikker og streger, og som aftegnes på en papirstrimmel hos modtageren. Morsetelegrafen viste sig at være særdeles brugbar og driftsikker, og den fik hurtigt stor udbredelse. Verden voksede og blev mindre I Europa blev telegrafen hurtigt et vigtigt kommunikationsmiddel. I 1847 kom den til Frankrig, i 1850 til England. Samme år prøvede man for første gang at lægge et telegrafkabel på havbunden mellem Dover i England og Calais i Frankrig. I 1857 forsøgte man at forbinde den nye og den gamle verden med et kabel under vandet. Det km lange telegrafkabel skulle gå fra Valentia i Irland til Trinity Bay på New Foundland. Men kablet knækkede. Året efter virkede et nyt kabel en måneds tid, før det brød sammen. Næste forsøg mislykkedes også, og først 27. juli 1866 kunne man tage det første transatlantiske telegrafkabel i brug. I Danmark begyndte Statstelegrafen sin virksomhed med elektrisk telegrafi den 2. februar Den første linie på 530 km gik fra Helsingør over København til Hamburg og var tilsluttet det europæiske net. Stemmer gennem ledninger I 1854 foreslog en fransk telegrafembedsmand, Charles Bourseul, at man omsatte den menneskelige tales lydsvingninger til elektriske svingninger og sendte dem gennem en ledning. Det var hans idé at anvende en mikrofon med en membran, der skiftevis afbrød og sluttede en elektrisk strøm i takt med lydsvingningerne. Som modtager forestillede han sig en høretelefon, der lignede den senere Bell-telefon. Bourseuls idéer blev aldrig udført i praksis, men dette første forsøg på at anvende Ørsteds principper til telefoni blev fulgt op i 1861 af den tyske fysiklærer Johann Philipp Reis, der opfandt et apparat, som må betegnes som en elektrisk telefon. Den kunne dog ikke overføre tale, men kun en ren tone. Reis fik ikke udviklet sin idé yderligere,

5 Kabeludlægning på havbunden mellem England og Frankrig. og i stedet kom gennembruddet i USA. Opfinderen Elisha Gray udtænkte en simpel vaskebalje-modtager, der formidlede lyd gennem membraner, en ledende væske og vindingerne i en elektromagnet. I første omgang konstruerede han ikke en færdig model. Han nøjedes med at gøre rede for princippet i en patentanmeldelse, som han indleverede den 14. februar Samme dag, et par timer før, havde Alexander Graham Bell indleveret sin patentansøgning på en fungerende telefon. Bell fik patentet og præsenterede sin telefon på Verdensudstillingen i Philadelphia i juni Bell opfandt sin telefon ved et tilfælde, mens han og hans assistent arbejdede på at skabe en såkaldt multiplekstelegraf, der kunne overføre flere forbindelser gennem en enkelt telegraflinie. Store opgaver store forretninger Sammen med de nye opfindelser skød nye firmaer op. Udover at udvikle opfindelserne var det en vigtig opgave for firmaerne at gennemføre de omfattende anlægsarbejder, der var nødvendige for at gøre telekommunikationen verdensomspændende. I 1869 anlagde det tyske firma Siemens & Halske eksempelvis en km lang telegraflinje fra London til Calcutta. I 1871 kunne det danske Store Nordiske Telegrafselskab åbne en forbindelse til Kina og Japan. Samuel Morse stiftede i 1851 sit eget succesrige telegrafselskab, og 25 år senere, i 1876, stiftede Alexander Graham Bell sit eget telefonselskab. The International Bell Telephone Co. blev senere til den multinationale gigant AT & T. Firmaet forsøgte tidligt at etablere sig i og uden for USA, blandt andet med et telefonselskab i Danmark i 1880, hvor det imidlertid viste sig at være blevet overhalet af danske initiativtagere til det, der fra 1894 hed KTAS. Udviklingen gik stærkt i den anden halvdel af 1800-tallet, både globalt og lokalt var konkurrencen stor. Samtidig trængte nye opgaver sig på. Først og fremmest var kabler sårbare, og der opstod ofte fejl og uheld i de efterhånden vidt forgrenede kabelnet. Hvor meget lettere ville det ikke være, hvis man kunne overføre de usynlige signaler gennem luften? Men det krævede endnu en del forskning og ny naturvidenskabelig viden, før foretagsomme opfindere og teknikere som regel med kapitalstærke koncerner i ryggen kunne gøre de opfindelser, der gjorde det muligt at kommunikere trådløst. PRINCIPPET I BELLS TELEFON Man talte ind i tragten A, der samlede lydsvingningerne på membranen a. Når membranen kom i svingninger blev der via et armatur c og en elektromagnet b skabt elektriske svingninger i et kredsløb. Hos modtageren, som havde et tilsvarende apparat, blev de elektriske impulser igen lavet om til de samme lyde. En række forbedringer kom til i løbet af de første år, blandt andet løste Thomas Alva Edison med en følsom kulkornsmikrofon problemerne med lydkvaliteten i Bells sendeapparat. Tegning fra Bells patentansøgningen af 14. februar Alexander Graham Bell indvier den første telefonlinie mellem New York og Chicago i

6 Radiotelegrafi over Atlanten Under 1. Verdenskrig opførte amerikanerne en stor radiotelegrafistation ved Bordeaux i Frankrig. Senderen var en kraftig Poulsen-lysbuegenerator på 1000 kw beregnet til kommunikation mellem Frankrig og USA. De 8 master, der bar antennen, var 250 meter høje, og luftnettet rakte over et grundareal på 4,8 km 2. Nettets længde var 1,2 km. Anlæggets størrelse fremgår af, at de nærmeste bygninger ligger et stykke foran de forreste tårne. Sender Modtager HERTZ GNISTSENDERFORSØG To plader var forbundet med en leder med et gnistgab i midten. Med et induktionsapparat blev der sendt en kraftig spænding til pladerne, så der sprang gnister i mellemrummet. Hertz opdagede, at når der sprang gnister i senderen, udsendte den så kraftige elektromagnetiske bølger, at det kunne få gnister til at springe i gabet på en modtager i form af en metalvinding med en variabel åbning et andet sted i rummet. 6 Trådløse signaler gennem luften Usynlige bølger og trådløs telegrafi I 1864 offentliggjorde den skotske fysiker James Clerk Maxwell en afhandling, hvori han formulerede en teori for det elektromagnetiske felt, som det for eksempel opstår omkring en leder med elektrisk strøm. Teorien forudsagde eksistensen af elektromagnetiske bølger, der udbreder sig med lysets hastighed, altså radiobølger. På det tidspunkt kunne teorien imidlertid ikke bevises ved eksperimenter. Det blev først muligt for den tyske fysiker Heinrich Rudolph Hertz gennem en række forsøg i Hertz beviste ikke blot bølgernes eksistens, men målte også deres længde og udbredelseshastighed. Desuden påviste han, at bølgerne kan reflekteres og polariseres i lighed med lyset. Med sin indsats blev Hertz, der også opfandt gnistgeneratoren, en af pionererne inden for radiotelegrafien. Med teorien på plads og bevist blev det nemlig muligt for opfindere og teknikere at føre idéerne ud i praksis. Den første, det skulle lykkes for at lave trådløs telegrafi, blev italieneren Guglielmo Marconi, der i 1895 forbandt en antenne og en jordledning med en spole, et gnistgab og en telegrafnøgle. Med det apparatur kunne han trådløst sende kortvarige elektriske signaler, som kunne opfanges af en modtager. Trådløs tale verden rundt Marconis opfindelse fik stor udbredelse, men den havde en væsentlig svaghed: De svingninger, der blev frembragt, optrådte kun i de korte øjeblikke, som gnisterne varede. Der fandt ingen udsendelse sted i det forholdsvis lange tidsrum mellem to gnister, og derfor kaldte man radiobølgerne diskontinuerlige. Hvis man ville gøre sig håb om ikke blot at sende morse-signaler, men også menneskelig tale, måtte man nødvendigvis finde ud af en måde, hvorpå man kunne sende kontinuerlige radiobølger. Den opgave blev løst af danskeren Valdemar Poulsen. Han fik i 1902 patent på en ny opfindelse: lysbuegeneratoren, der kunne frembringe højfrekvente svingninger og dermed stabile, kraftige radiobølger, som kunne fanges af en krystalmodtager. Med lysbuegeneratoren kunne der sendes menneskelig tale over store afstande. Der blev i bygget Poulsen-stationer i Lyngby, i Esbjerg og så langt væk som i England. Forsøgsstationen i Lyngby blev til institutionen Lyngby Radio, der i mange år har taget sig af al telegrafisk og telefonisk forbindelse med danske skibe i udenrigsfart. Radiobølger i militærets og massekommunikationens tjeneste I 1904 havde englænderen John Ambrose Fleming skabt elektronrøret eller dioderadiorøret, en lufttom glødelampe, der med en indsmeltet anode kunne ensrette højfrekvente vekselstrøm-

7 me. Flemings rør blev i 1907 udviklet til audionlampen eller trioden af amerikaneren Lee de Forest. Han tilføjede en tredje elektrode, et gitter, hvorved røret kunne forstærke selv meget svage elektriske impulser. Lee de Forests opfindelse blev grundlaget for udviklingen af al elektronik, indtil slutningen af 1950 erne. På dette tidspunkt var dens mindre afløser: transistoren, blevet udviklet. Og i 1970 erne blev de endnu mindre mikrochips udgangspunkt for det meste elektronik. I begyndelsen af vort århundrede betød trioden eller blot radiorøret først og fremmest, at det blev muligt at udvikle radiofoni; og telegrafiens kommunikation mellem én afsender og én modtager blev afløst af radiostationernes en-til-mange-kommunikation med lytterne. I de første årtier var radiofoni dog et militært anliggende, og private måtte hverken sende eller modtage radiosignaler. De første regelmæssige radioudsendelser blev sendt i 1920 i Pittsburg i USA. I Danmark fandt de første offentlige radioudsendelser sted med en meget begrænset lytterskare den 29. oktober De første år stod private radioklubber for udsendelserne, men i 1926 blev Statsradiofonien etableret. Det var et monopol, der i begyndelsen betjente omkring lyttere. Men lytterskaren voksede hurtigt. I et moderne samfund med et utal af radio- og tv-kanaler kan det være svært at forestille sig betydningen af radioen i de første år. Men da der var kommet en radio i stort set alle hjem i USA i 1920 erne og i Europa i 1930 erne, var en ny epoke indvarslet med nye muligheder for underholdning, folkeoplysning og folkeforførelse. Massekommunikation og folkeforførelse Satirisk tegning af den tyske propagandaminister Joseph Goebbels fra begyndelsen af 1930 erne. Det nazistiske regime i Tyskland forstod som de første magthavere at udnytte radioens utrolige gennemslagskraft som kommunikationsmiddel overfor masserne. De brugte blandt andet radioen i deres propaganda mod jøderne med stor succes. PRINCIPPET I LEE FORESTS TRIODE Trioden, eller forstærkerrøret, er en lufttom glaskolbe med tre elektroder: glødetråden K (katoden), anoden A og gitteret G, der er anbragt mellem anoden og katoden. Når der er spænding på røret udsender katoden elektroner som tiltrækkes af anoden, så der løber en strøm gennem et kredsløb, anodekredsen. Hvis der ikke er spænding på gitteret, passerer de fleste elektroner uhindret forbi. En negativ spænding standser derimod elektronstrømmen. Trioden virker ved, at selv ganske små variationer i spændingen på gitteret medfører langt større ændringer af strømmen gennem trioden. De små spændinger bliver altså forstærket. G K A Første radioudsendelser i Danmark Den 16-årige Einar Dessau blev den første radioamatør i verden. På en hjemmebygget radio hørte han den 4. marts 1909 trådløst overført lyd. I en kælder i Hellerup hørte han ved et tilfælde musik fra en grammofon opstillet foran en mikrofon i Valdemar Poulsens forsøgsstation i Lyngby. 7

8 Fire radiolyttere i slutningen af 1920 erne. Den lange vej til fjernsynet Radioen kunne fange og fastholde lytterne, men det var dog for intet at regne i forhold til den indflydelse, som det næste store massekommunikationsmiddel, fjernsynet, skulle få. Udviklingen af de første telekommunikationsmidler var overvejende et resultat af nogle få videnskabsmænds og opfinderes ikke altid målrettede arbejde. I modsætning hertil er udviklingen af fjernsynet et eksempel på en kompliceret teknologi, der består af mange komponenter, som skulle opfindes og udvikles ved mange menneskers bidrag og over lang tid. Det er faktisk umuligt at pege på én opfinder af fjernsynet. Det begyndte i 1843 med englænderen Alexander Bains patent på en "Metode til at tage kopier på afstand ved hjælp af elektricitet", der teoretisk redegjorde for, hvordan man kunne overføre et fast billede. Forsøg på at føre teorien ud i praksis førte til vigtige opdagelser og opfindelser. For eksempel førte opdagelsen af grundstoffet selen i 1817 til opfindelsen af fotocellen. En anden opfindelse der fik afgørende betydning var katodestrålerøret, forløberen for det moderne tv-billedrør, som blev konstrueret af den tyske fysiker Karl Ferdinand Braun i Ved at kombinere den omfattende viden var teknikere tidligt i dette århundrede på sporet af fjernsynet. I 1907 var der både i Rusland og England tanker om at anvende Brauns katodestrålerør i en fjernsynsmodtager, og i 1926 kunne skotten John Logie Baird demonstrere verdens første tv-billeder. Baird brugte imidlertid ikke et katodestrålerør, men et system med roterende skiver, hvorpå der var huller i et spiralmønster, som kunne danne billeder på en skærm. Baird var mere fortrolig med mekanik end med elektronik, og hans opfindelse betegnes som det elektromekaniske fjernsyn. Allerede i 1928 eksperimenterede Baird også med farvefjernsyn. Store investeringer i udviklingen af fjernsynet I de tidlige forsøg med at overføre billeder havde der ikke været noget klart mål for anvendelsen, men Bairds opfindelse betød, at store koncerner begyndte at interessere sig for fænomenet. Amerikanske AT&T, som Bell havde grundlagt, gik straks i gang med at forske - ud fra en overvejelse om, at fjernsynet ved siden af telefonen ville have sin naturlige plads i verdens voksende kommunikationsbehov. Men det elektromekaniske fjernsyn havde store Tre seere foran det nye husalter i begyndelsen af 1960 erne. 8

9 Elektromagnetisk lagret lyd Forløberen for båndoptageren, Valdemar Poulsens telegrafon vakte stor opmærksomhed på verdensudstillingen i Paris i år 1900, men den blev aldrig nogen stor salgssucces. PRINCIPPET I TELEGRAFONEN På telegrafon er en ca. 1 mm tyk ståltråd rullet i en spiral omkring en tromle. Tonehovedet er en magnet, der forskydes vandret og følger tråden, når tromlen roterer. Tråden er knap 100 meter lang, og den kunne rumme en optagelse på ca. 45 sekunder. mangler, og det blev hurtigt klart, at der måtte udvikles et elektronisk fjernsyn, hvis kvaliteten skulle blive god nok til en stor udbredelse. Russeren Vladimir K. Zworykin, der i 1919 var emigreret til USA, blev nøglepersonen i den udvikling. Han havde medvirket ved tidlige russiske forsøg og demonstrerede i et elektronisk system til transmission af billeder. Systemet byggede på katodestrålerøret, og sammen med hans fotoelektriske kamerarør fra 1928 skabte det stor interesse hos de kapitalstærke firmaer i branchen. Radio Corporation of America (RCA) var indehavere af næsten samtlige datidens radiopatenter, og i 1930 blev Zworykin ansat i firmaets 60 mand store stab af tv-forskere. I 1939 kunne Zworykin så præsentere et fjernsyn med et godt og klart billede, resultatet af en investering på over dollars. De første egentlige udsendelser gik i luften allerede i 1929, da BBC begyndte at sende på grundlag af Bairds system. Men i 1939, da det elektroniske system var klar, begyndte RCA regelmæssige fjernsynsudsendelser i USA, og omkring 1951 kom de første farvefjernsyn. I Danmark fandt de første fjernsynsforsøg sted i 1932, men ikke før 1955 blev der etableret et landsdækkende net af sendere. I 1968 begyndte prøveudsendelser i farver herhjemme. Lagrede informationer Med den moderne telekommunikation og massekommunikationens gennembrud viste der sig snart et behov for at kunne optage og lagre data. Opfindelsen af et apparat til elektromagnetisk indspilning, lagring og gengivelse af lyd blev gjort af Valdemar Poulsen i Princippet i hans telegrafon er udgangspunktet for båndoptageren, som blev udviklet i Tyskland før anden verdenskrig. Det blev dog først efter krigen, i 1948, at det danske firma B&O kunne sende den første båndoptager ud på det private marked. Den samme teknik kunne også anvendes til billeder, og i 1956 blev de første videobånd anvendt til optagelse af TV-programmer. Fjernsyns- og radioudsendelser kunne optages og senere sendes og genudsendes. Historiske begivenheder kunne gemmes for eftertiden på magnetbånd, og med hjemmevideobåndoptageren blev det i 1970 erne også muligt for private at optage fjernsynsudsendelser og lave egne videooptagelser på bånd. I 1980 erne afløste videokameraet efterhånden smalfilmkameraet. Elektromagnetisk lagring på bånd, og siden på diskette og harddisk, var også af afgørende betydning for udviklingen af computeren. Men i dag har lagring af data på elektromagnetiske medier mistet noget af sin betydning til fordel for lagring og aflæsning med digital laserteknik. Computerne bliver stadig mindre, mens kapaciteten bliver større harddiskens hukommelse tælles i gigabytes, og CD-ROM-skiver rummer uden besvær hele leksika med såvel tekst som fotos og filmklip. Magnetbånd som lager for computere I 1960 erne blev magnetbånd indført som datalager for computere. Reklamebilledet fra det danske computerfirma Regnecentralen viser maskineri, som kunne konvertere data fra en ældre form for lager, papirhulstrimler, til magnetiske impulser på tape. 9

10 Mobiltelefonen I slutningen af 1930 erne begyndte politiet i USA at etablere to-vejs radiosystemer, så enhver patruljevogn over særlige kanaler på FM-båndet kunne komme i forbindelse med politistationen. Det var forløberen for mobiltelefonen. De første mobile udstyr fyldte godt i politibilens bagagerum. Store informationsmængder med lysets hast Verden og hverdagen under hastig forandring I de seneste årtier er der sket en forrygende teknologisk udvikling, som ikke mindst har været koncentreret om at forbedre telekommunikationens kvalitet, ydeevne og hastighed. Mange nyskabelser indenfor telekommunikation er imidlertid først blevet udviklet til militær brug for siden at blive udbredt i det civile samfund. Et enkelt eksempel: Den lette feltradio, walkie-talkien, blev udviklet under 2. Verdenskrig og spillede en stor rolle ved fronten. Den har siden blandt andet fundet anvendelse hos politi, redningsfolk og vagtværn, og ikke mindst blandt radioamatører. I 1990 erne er den lette feltradio blevet hvermandseje i form af mobiltelefonen en kombination af telefoni og radiofoni. Af andre vigtige nyskabelser kan nævnes radarsystemerne, der i 1930 erne blev udviklet til militær brug og til gavn for luftfarten. PRINCIPPET I LYSLEDERKABLET Fiberoptiske kabler leder digitale signaler fra en sender til en modtager i form af et meget stort antal laserlysimpulser. I et kabel kan ligge mange glasfibre, som hver består af en glaskerne omgivet af en kappe af en anden slags glas, der reflekterer lyset og forhindrer det i at slippe ud af kablet. Den danske ingeniør Holger Møller Hansen opfandt og fabrikerede i 1951 de første kabler med optiske fibre. Men først i midten af 1970 erne var lyslederkablerne udviklet, så de kunne bruges til overførsel af signaler over lange afstande. Yderlag af glas Glaskerne Lyssti Kommunikationssystemernes nye veje Nye transmissionssystemer har betydet helt nye muligheder og enorme forøgelser af kapacitet og hastighed. I 1962 sendte amerikanerne verdens første kommunikationssatellit i en bane om Jorden. Med Telstar 1 kunne de første tv-billeder sendes direkte over Atlanterhavet. I dag er hundredvis af satellitter i stand til at videresende computerdata, radio-, tv- og telefonsignaler til hele verden på få sekunder. Og med små sendere kan journalister nu sende direkte tv-udsendelser fra fjerne egne over satellitter. Satellitter er også grundlaget for Det 10

11 Iridiumsystemet. Globale Positionssystem, GPS, som blandt andet bruges af skibs- og luftfart. Ved at rette ind på satellitterne kan man med en lille GPS-modtager bestemme sin position med meters nøjagtighed hvor som helst på Jorden. Efterhånden har telefonselskaberne også etableret satellitsystemer. Fra en mobiltelefon kan man nu, via Iridiumsystemet med 66 satellitter placeret i et netværk rundt om kloden, ringe fra ethvert sted til en hvilken som helst mobiltelefon, uafhængig af kabler. I 1980 erne begyndte etableringen af et nyt kabelnet, som efterhånden afløser de traditionelle telefonledninger af kobber. Fiberoptiske kabler eller lyslederkabler udgør nu de rige landes kommunikations- og datahovedveje, som med lysets hastighed kan overføre telefon-, tv- og computersignaler i hundredetusindvis samtidig. Telefonkabler, lyslederkabler og satellitter udgør også transportnetværket i Internettet, som forbinder millioner af computere, verden rundt. Kommunikation og databehandling Udviklingen og udbredelsen af computeren er gennem de sidste årtier i stigende grad blevet omdrejningspunktet i de fleste former for telekommunikation. Det meste er i dag bygget op om og helt afhængigt af computere. Med computere kommunikerer vi med e- post, og computerstyrede apparater kan læse magnetiske informationer på plasticbetalingskort og i mikrochips og eksempelvis overføre penge fra en konto til en anden. Informationsteknologiens rivende udvikling betyder, at mængden af informationer og hastigheden, de kan overføres med, åbner flere og flere muligheder for alle former for kommunikation. På det nære plan kan eksempelvis mikrochips i høreapparater hjælpe døve til at høre, og på verdensplan bliver vi bundet stadig tættere sammen i globale kommunikationsnetværker, hvor vi kan flytte skrift, tale, lyd, billeder, penge ja, data af enhver slags, hvorhen vi vil på ingen tid. 11

12 490 år før vor tidsregning brugte en soldat mere end 2 timer på at løbe 36 km fra slagmarken ved Marathon til Athen for at fortælle nyheden om grækernes sejr over perserne. I 1969 kunne seere i hele verden følge landingen af de første mennesker på Månen direkte i fjernsynet med 1,3 sekunders forsinkelse. Afstanden mellem jorden og månen er ca km. SKOLETJENESTEN TEKNISK MUSEUM 1998 REDAKTION: FLEMMING BJERG ANDERSEN OG FLEMMING STEEN NIELSEN (ANSV.) LAYOUT: HANS PETER BOISEN/SKOLETJENESTEN TRYK: TEKST & TRYK A/S

I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation.

I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation. Præsenteret af: I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation. Der er fx sendt mange livsvigtige beskeder af sted via

Læs mere

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse EL GENNEM 400 ÅR OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse Dette opgavehæfte lærer dig om elektricitetens historie, sådan som Thrige laboratoriets udstilling fortæller den. I Thrige lab kan du se forskellige

Læs mere

COMPUTER ANATOMI. Mads Popp Mortensen og Kevin Kumar Klasse 1.1 Roskilde Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT C

COMPUTER ANATOMI. Mads Popp Mortensen og Kevin Kumar Klasse 1.1 Roskilde Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT C COMPUTER ANATOMI Mads Popp Mortensen og Kevin Kumar Klasse 1.1 Roskilde Tekniske Gymnasium Kommunikation/IT C Indhold Indledning... 2 Kravspecifikation... 2 Computerens historie... 2 Computerens ydre dele...

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

Mennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901)

Mennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901) Brødrene Wilbur og Orville Wright udførte sammen historiens første kontrollerede motorflyvning 17. december 1903 ved Kill Devil Hills nær Kitty Hawk i North Carolina. Flyvningens hastighed var 30 km/t.

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Få hjælp til at opnå et godt signal

Få hjælp til at opnå et godt signal Få hjælp til at opnå et godt signal Her på siden kan du læse mere om hvordan du sikrer dig et godt tv-signal, og hvordan du undgår fejlkilder, der kan føre til pixeleringer eller udfald af billede og lyd.

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00 Kulturhuset, Bredgade 4, Langå Postadresse: Poul Pedersen, Parkvej 11, 8870, Langå Museets hjemmeside --http://museumilangaa.dk Mail til: pouloglilli@gmail.com eller milskov@outlook.dk Kontakt: Poul Pedersen

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør

Læs mere

Stornos ukendte produkter

Stornos ukendte produkter Stornos ukendte produkter - lidt Storno produkthistorie Storno huskes jo først og fremmest som en af de førende europæiske producenter af mobiltelefoner, og der nok kun få, som erindrer, at Storno også

Læs mere

Opfindelser FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Opfindelser FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Kort og godt om SEAS-NVE Fibernet

Kort og godt om SEAS-NVE Fibernet Kort og godt om SEAS-NVE Fibernet Hvad er fibernet? 4 Hvad betyder fibernet for min hverdag? 6 WAOO Er det virkelig så nemt? 8 Kan jeg få fibernet? 11 Hvor hurtigt kan jeg blive tilsluttet? 12 Hvordan

Læs mere

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Strøm til hjernen Elektromagnetisme Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

EPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet

EPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet 117 (Emergency Position Indicating Radio Beacon) er en nødradiobøje, og GMDSS udrustede skibe skal være udstyret med mindst en. Der er defineret 3 forskellige, som arbejder på hver sin måde. Fælles for

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Produktion. Figur 1. Gas 1. Gas 2. Gas 3. Gas 4. Gas flamme til opvarmning

Produktion. Figur 1. Gas 1. Gas 2. Gas 3. Gas 4. Gas flamme til opvarmning ProDUktIon Produktion Produktion af fiber kan reelt deles op i to dele, produktion af glasset (selve fiberen) og påsætning af kappen. Der er efterhånden ikke så mange steder, hvor man i dag producerer

Læs mere

Lysets hastighed - før og nu. Knud Erik Sørensen, HAF, 141102

Lysets hastighed - før og nu. Knud Erik Sørensen, HAF, 141102 Lysets hastighed - før og nu År Hvem Land Metode Overblik oldtid c/ 10^8 m/s Usikkerhed Fejl Uendelig 1600 Galileo Italien Lanterne Hurtig? 1676 Roemer Frankrig IO/Jupiter 2,14? -28,62% 1729 Bradley England

Læs mere

Informations - og nyhedsbrev fra Skramloteket

Informations - og nyhedsbrev fra Skramloteket Skramloteket Det natur - tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3, 2.sal 2300 København S www.skramloteket.dk Januar 2011. Informations - og nyhedsbrev fra Skramloteket Skramloteket

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg:

1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg: 1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg: Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning fra Røgringe til kuglelyn: Vi har en centrifuge. Den centrifugerer vasketøj, så vandet i det

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt

Læs mere

Mobilantennerne og sikkerheden

Mobilantennerne og sikkerheden TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning Danmark

Læs mere

960 Intro til elektricitet

960 Intro til elektricitet 960 Intro til elektricitet 1 af 2 De store byer ligger badet i lys. Hong Kong er ingen undtagelse. Vi bruger rigtigt meget elektricitet, ikke bare for at klare hverdagen, men også til at skabe stemning

Læs mere

Fangst- og redskabsovervågning

Fangst- og redskabsovervågning Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Papirstrimlen som datamedie

Papirstrimlen som datamedie Papirstrimlen som datamedie Henning Isaksson og Claus Thorhauge Dansk Datahistorisk Forening Papirstrimlen som datamedie Henning Isaksson Claus Thorhauge Dansk Datahistorisk Forening Papirstrimlen som

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Synkron kommunikation

Synkron kommunikation Synkron kommunikation Synkron kommunikation betyder, at kommunikationen foregår her og nu, med ingen eller kun lidt forsinkelse. De to kommunikatorer er synkrone de "svinger i samme takt". Et eksempel

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,

Læs mere

El-lære. Ejendomsservice

El-lære. Ejendomsservice Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi

Læs mere

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C Indhold Indledning(Enes)... 2 Problemstilling (Enes)... 2 Teori (Enes)... 2 Løsningsforslag (Enes)... 4 RFID relæet (Mathias)... 6 Krav (Enes og Mathias)... 8 Målgruppen (Mathias)... 8 Rekvirent... 8 Implementering(Mathias)...

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Windows XP. Tilpasning af computeren

Windows XP. Tilpasning af computeren Side 1 af 12 Windows XP Tilpasning af computeren Indhold Indhold...1 Indledning...2 Mus...2 Venstrehåndet...2 Dobbeltklikke...2 Musemarkøren...3 Musens følsomhed...3 Scrollehjul...4 Indstilling af Skærm...4

Læs mere

Kapitel 1 side 11. USA kan forstyrre signalet. Broer skygger for signalet. Har brug for fem satellitter. Andre fejlkilder

Kapitel 1 side 11. USA kan forstyrre signalet. Broer skygger for signalet. Har brug for fem satellitter. Andre fejlkilder Kapitel 1 side 11 Fejl på satellitkompasset Et satellitkompas er afhængigt af signalet fra satellitterne. Hvis der bliver problemer med signalet, kan satellitkompasset vise forkert. Broer skygger for signalet

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning Hørelse for livet Viden om høreapparater Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning 2 3 God hørelse er givet, er det ikke? Der er over 1.000 forskellige høreløsninger

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116 CAT og Genny er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer lang levetid og stor driftssikkerhed. De få knapper sikrer stor effektivitet, selv

Læs mere

Applikationen Klip. Indhold PMH. Version Manual Vejledning Starten Strækkene Målet Filerne...

Applikationen Klip. Indhold PMH. Version Manual Vejledning Starten Strækkene Målet Filerne... Applikationen Klip PMH Version 2.0-0414 Indhold 1 Manual 2 1.1 Vejledning................................. 2 1.2 Starten................................... 8 1.3 Strækkene.................................

Læs mere

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk Information og nyhedsbrev fra Skramloteket Lyt til lyset! Skramloteket på Banen

Læs mere

Trådløs Radio modtager

Trådløs Radio modtager Trådløs Radio modtager Installations vejledning for type: RRA85-C2V, 2 relæer, 230VAC RRA85-C2P, 2 relæer, 12/24 AC/DC RRA85-C4V, 4 relæer, 230VAC RRA85-C4P, 4 relæer, 12/24 AC/DC IP 44 DanZafe 1 I. PRODUKTBESKRIVELSE

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking.

Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking. Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking. Satellitbaner En satellit i bane omkring et andet himmellegeme er i frit fald. Ved hjælp af Keplers love kan baneradius og omløbstid bestemmes.

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

LK IHC Net. Det fleksible netværk til hjemmet

LK IHC Net. Det fleksible netværk til hjemmet LK IHC Net Det fleksible netværk til hjemmet Ét samlet netværk i hjemmet LK IHC Net er et fleksibelt multimedienetværk til din bolig. Med IHC Net kan du frit distribuere data-, telefon- eller radio-/tv-signaler

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Forsøgsoversigt Magnetisme Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Hvordan gøres en savklinge magnetisk? 5.5 + 5.5.note Hvordan bestemmes og testes polerne på savklingen? 5.5 + 5.5.note Hvordan fjernes

Læs mere

Bredbånd og Telefoni. Trin for trin vejledning

Bredbånd og Telefoni. Trin for trin vejledning Bredbånd og Telefoni Trin for trin vejledning Indhold Det indeholder pakken Det indeholder pakken SIDE MODEM STRØMFORSYNING Trin for trin vejledning SIDE 4 Sådan tilslutter du det trådløse netværk SIDE

Læs mere

Lidt orientering om, hvad en computer består af

Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af...1 Introduktion...2 Skærm...2 Printer...2 Tastatur...2 Mus...3 CPU...3 Bundkort...4 Strømforsyning...4 RAM/

Læs mere

CALIBER H460 REFERENCE AS2010 AS2040

CALIBER H460 REFERENCE AS2010 AS2040 CALIBER H460 REFERENCE AS2010 AS2040 Tag først uret ibrug når det er tilstrækkeligt opladet! Sekundviseren skal springe med et interval på 1 sekund Dette ure er radiostyuretog modtager radiosignalet fra

Læs mere

Radio Frequency Identification. Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen

Radio Frequency Identification. Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen Radio Frequency Identification Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen Hvad er RFID I starten af 70'erne blevet stregkoden opfundet til at gøre det lettere at handle. Stregkoden kunne huske et

Læs mere

Monterings og brugervejledning Portautomatik K 19 samt tilbehør www.nordiskportimport.com 50 250 260

Monterings og brugervejledning Portautomatik K 19 samt tilbehør www.nordiskportimport.com 50 250 260 Monterings og brugervejledning Portautomatik K 19 samt tilbehør www.nordiskportimport.com 50 250 260 Montering af Automatik K19 Klargøring af stangtrækket: Anbring stangen på et par bukke og monter Det

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

At lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet

At lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet At lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lys og lyd TV gennem lysleder I en lysleder sendes signaler i form af lysimpulser. Derfor kan det være en overraskelse, at man kan sende

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Mikkel Gundersen Esben Milling

Mikkel Gundersen Esben Milling Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,

Læs mere

HVAD KAN JEG BRUGE INTERNETTET TIL?

HVAD KAN JEG BRUGE INTERNETTET TIL? 08.11.12/LKH HVAD KAN JEG BRUGE INTERNETTET TIL? HVAD ER INTERNETTET? Internettet er et kæmpestort, verdensomspændende netværk af computere, og disse kan sende information og data til hinanden efter nærmere

Læs mere

LK IHC Net. Det fleksible netværk til hjemmet

LK IHC Net. Det fleksible netværk til hjemmet LK IHC Net Det fleksible netværk til hjemmet Ét samlet netværk i hjemmet LK IHC Net er et fleksibelt multimedienetværk til din bolig. Med IHC Net kan du frit distribuere data-, telefon- eller radio-/tv-signaler

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Automatisk satellit overvågning af

Automatisk satellit overvågning af Automatisk satellit overvågning af dine ejendele InteT abonnement eller gebyr Få adgang til al information direkte via mobiltelefon eller Internet Bevægelses sensor - autosporing samt aflytning Markedets

Læs mere

Gruppe: Steffen Klausen, Hani Al-kerdi, Mathias Hansen og Jesper Anthonisen

Gruppe: Steffen Klausen, Hani Al-kerdi, Mathias Hansen og Jesper Anthonisen Opgaverne er lavet af: A er lavet af alle D er lavet af alle F er lavet af alle G er lavet af alle Gruppe: Steffen Klausen, Hani Al-kerdi, Mathias Hansen og Jesper Anthonisen Sikkerhed og risikofaktorer

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Digital satellit antenne

Digital satellit antenne Digital satellit antenne Kronings MobilSat + Model: MSP-S / MSP-C Side 1 af 12 INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. Indledning... 2 1.1. Brug... 2 1.2. Generelle noter... 3 1.3. Kontrolpanel... 3 2. Basis funktioner...

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI Emne 18: Måleteknik Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Steen Gruby 1 Emne 18: Måleteknik I øvrigt Tidsrum :1900 2200 I pause ca. i midten Toilettet er i gangen mellem køkken og dette lokale De der

Læs mere

Positionering Nokia N76-1

Positionering Nokia N76-1 Nokia N76-1 2007 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes. Nokia, Nokia Connecting People, Nseries og N76 er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Nokia Corporation. Andre produkter og firmanavne,

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Side 1 af 10. Lydbreve. Indhold. Indhold...1 Forord...2 Lydoptager...2 Ændring af indtalt lyd...4 Sende dit lydbrev...8 Lyde i Worddokumenter...

Side 1 af 10. Lydbreve. Indhold. Indhold...1 Forord...2 Lydoptager...2 Ændring af indtalt lyd...4 Sende dit lydbrev...8 Lyde i Worddokumenter... Side 1 af 10 Indhold Indhold...1 Forord...2 Lydoptager...2 Ændring af indtalt lyd...4 Sende dit lydbrev...8 Lyde i Worddokumenter...8 Side 2 af 10 Forord Du har måske et barnebarn, der ikke har lært at

Læs mere

Lidt om kommunikation fra oldtiden til 2000

Lidt om kommunikation fra oldtiden til 2000 Side 1 af 16 Lidt om kommunikation fra oldtiden til 2000 Fra DDHFwiki Lidt om fjernskrivere og kommunikation Der har altid været behov for hurtig kommunikation, bare tænk på slaget ved Marathon (1. Perserkrig,

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Hurtigt, enkelt og stabilt

Hurtigt, enkelt og stabilt Hurtigt, enkelt og stabilt [F O R E N I N G - I N D I V I D U E L 4 5] Foran sammen Bredbånd Nord blev grundlagt i 2006 og leverer i dag internet, TV og telefoni til mere end 50.000 kunder i Nordjylland.

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org.

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org. Lys over Mali Solceller til Malis skoler Ligesom det var samfundet, der i sin tid sørgede for, at befolkningen i industrilandene fik adgang til elektricitet, kan man ikke forvente, at de fattigste af alle

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere