i København KIRKELIV

Transkript

1 i København KIRKELIV

2 2 Kirkeliv i København 2008 Kærlighed til kirken Der findes en udbredt myte om, at vores kirker står som tomme kulisser beregnet på at huse den sidste rest af de københavnere, der mentalt set lever i en fjern fortid og lider af overtro og vanetænkning, og at kirkerne derfor står tomme. Denne myte har imidlertid intet på sig. Vores kirker er faktisk fyldt med mennesker i alle aldre og fra alle lag i samfundet, der her fører samtaler om Gud på myriader af forskellige måder. Der er simpelthen mere mellem himmel og jord end opkomsten af den nye is-café rundt om hjørnet. Det taler vi om. Og det gør vi i kirken. En klog kone sagde engang, at hvis kirken ikke fandtes, måtte vi opfinde den. For hvor skulle vi ellers gå hen med vores glæder og sorger, vores uro og vores længsel? Sandheden er, at netop dette er baggrunden for samspillet mellem på den ene side vores kirkebygninger og på den anden side vores menigheder. Storbyens gadebillede er fyldt med en skøn blanding af grandiose kirkespir, victorianske rædsler og moderne kaffedraler. Kirkerne ligger dér, hvor fortidens mennesker byggede dem, og lader sig ikke sådan flytte rundt med. Samtidig er der en vrimmel af mennesker, der dagligt myldrer ud og ind ad kirken for at lave kirke, lave menighed. I det københavnske kirkeliv er der åbent fra morgen til aften. Der er morgenandagter og natkirker. Der døbes, konfirmeres, giftes og begraves. Der arrangeres babysalmesang og kirkerock. Der er mandags-, tirsdags- og onsdagsmøder. Der arrangeres foredrag og bibelstudiekredse. Der mødes jøder, kristne og muslimer i frugtbar dialog omkring kvarterløft. Der mødes spejdergrupper og strikkeklubber. Der arrangeres salmemaratons, gospelkor og kirkekoncerter. Ja, og meget, meget mere. Og så må vi ikke glemme kronen på værket, de mange søndagsgudstjenester, hvor mennesker møder op for at høre Guds ord og lade sig forurolige på godt og ondt af det ellers uudsigelige, uhåndterlige og ubegribelige. Alt dette skal naturligvis organiseres, tilrettelægges og forvaltes. Dertil har vi menighedsråd, der skal vælges hvert fjerde år. Det er herefter menighedsrådsmedlemmernes opgave at vælge, hvilket kirkeliv der skal rummes i netop deres kirke, hvordan der skal prioriteres. Her kan det være godt at lade sig inspirere af de mange spændende ting, der arrangeres rundt om, og som man kan læse om her i avisen. Denne avis er skrevet, fordi vi har ønsket at bidrage til denne inspiration ved at fortælle bredt om bare noget af alt det meget, som hver dag finder sted inde i kirken og i dens tagdryp. Avisen udkommer så netop nu, hvor der er valg til menighedsrådene. Forhåbentlig kan den nemlig tjene til at inspirere de mange kirkegængere rundt om i storbyen, som har lyst til menighedsrådsarbejde, men ikke lige ved, hvordan man griber det an og kommer i gang. Giv den til din nabo, hvis du ønsker at engagere ham eller hende. Tilbage står kun at ønske alle god fornøjelse og et godt valg. Karen Schousboe Kirkeliv i København Kirkeliv i København er udgivet af Folkekirkens Infocenter i Københavns Stift, Pile Alle 3, 2. sal, 2000 Frederiksberg. Avisen er en særudgave af Københavns Stifstidende, der udkommer hver uge som en pdf-avis, der kan downloades fra vores hjemmeside, Her kan interesserede læse om alt det nye, der sker i det københavnske kirkeliv. På hjemmesiden er der samtidig mulighed for at læse Ugens fromme, kulturtidsskriftet Kristendom & Kultur samt en masse bog- og filmanmeldelser. Og man kan abonere på ugens nyhedsbrev. Avisen er skrevet af Charlotte Grunnet Kirsten Mose Karen Schousboe (ansv. redaktør) Hans-Micael Søndergaard Foto: Maj-Britt Boa Layout: Maria Prudholm Tryk: DIXIT

3 3 Kirkeliv i København 2008 Sjælens pusterum Byens puls angives ikke kun af morgentrafikkens kaos. I hjertet af byen kalder Københavns Domkirke os til et øjebliks ro, til en morgenandagt I morgenmørket sidder en flok af stille og andægtige gudstjenestesøgende. Det er flere end for bare nogle få år siden. Selvom det veksler meget, hvor mange vi er samlet klokken 8.10, oplever jeg stadig oftere flere ukendte ansigter, fortæller domprovst Anders Gadegaard. Han afslutter netop sine andagter med at gå gennem kirkeskibet for at hilse på morgenens gudstjenestesøgende og ved derfor, hvad han taler om. Andagt Vi tror, at andagtsformen er ved at genopstå i en ny skikkelse, fortsætter domprovsten. Fromheden genopdages, fordi det betyder stadig mere for stadig flere at finde tid og rum til fordybelse og bøn. Vi erkender, at det er godt at henvende sig til Gud og at åbne sig for en anden tilgang til virkeligheden end den umiddelbare. Denne spirituelle søgning skal vi i kirken være imødekommende overfor. Derfor iværksatte vi også sidste jul en kampagne med plakater og foldere, som vi sendte til alle kontorer i Indre by og fik frivillige til at uddele på gaden. Vi ønskede at højne kendskabet til morgenandagten. Det ser så ud til, at denne indsats faktisk har givet et omend lille resultat, fortæller han. Tilbud til travle Det er ikke, fordi jeg for alvor tror på, at den slags kampagner kan betyde, at vi vil opleve en massiv vækst i antallet af deltagere til morgenandagten i domkirken. Vi kan være alt fra tre til tredive. Det er meget forskelligt. Men det er vigtigt for os, at også de mange arbejdsramte, der om morgenen haster gennem Fiolstræde og Nørregade, ved, at de har denne morgenmulighed for at deltage i en lille og enkel andagt, fortsætter han. Det er vigtigt for os at fortælle om dette frirum til de mange, der måske kender morgenandagten fra radioen, men ikke ved, at den optages live herinde, og at enhver kan møde op klokken 8.00 fra mandag til lørdag. Denne mandag morgen er det da også tydeligt, at det netop er den slags mennesker, som er mødt op. En af deltagerne har en trolley på slæb. Måske har han overnattet på luksushotellet i det gamle Daells Varehus rundt om hjørnet. Flere andre er udstyrede med powertasker fyldt med papirer og dagsordener, parat til kort at puste ud og få sjælen med sig, inden de skynder sig videre. Historie Domkirkens morgenandagt går tilbage til Dengang spejlede det nye tiltag et ønske om at åbne kirken op i hverdagen, og samme idé ligger bag vores fornyede indsats her i 2008, fortæller domprovsten. Der var mellem 50 og 100 deltagere dengang, men så mange tør vi ikke håbe på. I dag er morgenandagten jo blot en af mange andre gudstjenesteformer og muligheder. Eksempelvis har vi også natkirken som et tilbud og de mange kirkekoncerter. Men folk skal vide, at dette tilbud findes. I bevægelse Morgenandagten har på mange måder en meget fast form. Det hænger også sammen med, at udsendelsen trofast har ca lyttere på P2 hver morgen. Den mindste ændring kan få lytterskaren til at fare i blækhuset. Det oplevede vi for et par år siden, da vi ændrede på Ordet til dagen, som hver mandag ikke længere hentes fra Salmernes Bog, men fra andre tankevækkende teologiske skrifter. Det fik vi ros og ris for. Selv arbejder jeg lige nu meget med at gøre kollekten til en samtidsreplik, dvs. personlig og tidsaktuel. Eksempelvis var det væsentligt for mig at bede for de syv, som druknede syd for Lolland, da fragtskibet Omer gik ned sidste år, fortæller domprovsten, som dog tilføjer, at det ikke er hvad som helst, som bør gøres til genstand for hans morgenbøn. Det skal handle om liv og død, slutter Anders Gadegaard. Domkirkens morgenandagt optages live i Vor Frue Kirke hver ugedag og sendes klokken 8.10 på P2. På DR s hjemmeside kan lytterne finde en oversigt over salmer, tekststeder og musik. Men der er altså også mulighed for bare at møde op, sætte sig til rette på stolene i koret og folde hænderne.

4 4 Kirkeliv i København 2008 Kirke på alle fire Kravleklub, babyrytmik og babygudstjenester. Sang, leg og mødet med andre forældre er de vigtigste elementer i kirkens tilbud til de allermindste. For de lidt ældre børn og deres forældre hitter spaghettigudstjenester Kravleklubben var første skud på stammen af tilbud for de allermindste i Sct. Lukas Kirke og har eksisteret i over 10 år. Ideen er enkel. I Falken, kirkens sognelokaler, er der åbent tirsdag og torsdag mellem 10 og 12. Her er der mulighed for at tilbringe formiddagen sammen med andre forældre med børn i alderen ½-2 år. Her er legetøj, kaffe og te på kanderne og et musikindslag undervejs. Vi ville gerne gøre den unge generation af nybagte forældre opmærksomme på, at kirken ligger lige her midt i byen og er fuld af kompetencer og muligheder, også selvom man hverken er konfirmand eller pensionist, fortæller Eva Andersen, sognemedhjælper og ansvarlig for de mange tilbud for børn i Sct. Lukas Kirke. Sutter og salmesang Ud over Kravleklubben underviser en musikpædagog tre hold i babyrytmik om ugen, Eva Andersen underviser et hold i børnerytmik, og desuden arrangerer musikpædagogen og en præst i fællesskab en månedlig gudstjeneste særligt tilrettelagt for babyer. Det er vores kirke Fordi aktiviteterne sker i kirkens lokaler, åbner det for en række andre emner, end man ellers ville have diskuteret mellem nybagte forældre. Folk er nysgerrige og stiller spørgsmål om kristendommen og livet. Der er altid mulighed for samtale, forklarer Eva Andersen og tilføjer, at det er rummets højtidelighed, der smitter af. Rummet i sig selv skaber en åbenhed over for det åndelige. De mange tilbud har betydet, at kirken er blevet en del af mange unge forældres bevidsthed. Når kirken er åben, sker det tit, at et par forældre lige skal ind og vise kirken frem for deres familie og venner med ordene: Det er vores kirke. Spaghetti Et andet populært tilbud til de mange børnefamilier i København er spaghettigudstjenesterne. Her møder forældrene op med med deres smårollinger til en børnegudstjeneste. Bagefter er der så spisning i sognegården. Fidusen er, at forældrene får fyldt den blå time med andet og mere end passificerende fjernsyn. Lars Obel, der er præst i Hans Egedes Kirke og Taksigelseskirken på Østerbro, er engageret i dette koncept. I foråret blev der lidt efter lidt samlet en fast gruppe på over fyrre deltagere, og til efteråret går man igang igen. Det sker i samarbejde med de medarbejdere, der er knyttet til vores babysalmesang. Samarbejdet betyder, at der bygges en naturlig bro fra babyarbejdet og videre ind i kravlealderen og over mod arbejdet med minikonfirmanderne, fortæller Lars Obel.

5 5 Kirkeliv i København 2008 Bøn og Brunch Menighedsrådet i Flintholm Kirke havde travlt med at brygge kaffe, stege bacon og stille croissanter frem til de hen ved 150 hekse, skeletter og spøgelser, der i anledning af Halloween mødte op til Bøn og Brunch Der er travlhed i køkkenlokalerne i Flintholm Kirke Alle helgens søndag, hvor menighedsrådet er mødt tidligt for at forberede en lækker brunch med friskskårent frugt, bacon og æg, croissanter, juice og friskbrygget kaffe. Sammen med sognepræst Anette Molin Schmidt har de besluttet at holde en Bøn og Brunch gudstjeneste omkring en af de specielle højtider. Det er vigtig, at vi forsøger at gribe fat i folk omkring de store højtider. Jeg valgte Halloween, som jo fejres som Alle helgens dag i kirken, for at vise at kirken faktisk har noget at sige denne dag og for at imødekomme den folkelige interesse, der er for denne dag, fortæller sognepræst Annette Molin Schmidt, der er glad for, at menighedsrådet var med på ideen, også selvom det betyder meget forberedelse for dem og for personalet og spejderne ved kirken. Uuuuuuhhhhh Der er sendt invitationer ud til både minikonfirmanderne og babysalmeholdet, og desuden er der blevet annonceret i Frederiksberg Lokalavis, og det har åbenbart givet bonus. Mennesker i alle aldre, fra babyer til bedstemødre og -fædre, hen ved 150 fylder kirkerummet, og på kirkebænkene sidder en del hekse, skeletter og monstre, for det rummer kirken på en dag som Alle helgen. Mens køkkenholdet skærer og snitter, byder Annette Molin hjerteligt velkommen og starter med at varme stemmerne op, så der lyder lange uuuhhhh, voooo, aarrrg, juhuuuu i kirkerummet, inden de sammen med pigespejderne synger den første salme, Nu falmer skoven trindt om land. På de store farvestrålende mosaikruder på væggen bag alteret hænger Jesus på korset. Anette Molin fortæller, at han faktisk er død der på korset, og at man på Alle helgens dag mindes de døde i kirken, og at det kan være både en oldemor, en kanin eller kat. Der lyttes inde bag spøgelseskapperne, når hun fortæller om opstandelse som solen, der står op hver dag. Mens deltagerne beder Fadervor, har spejderne gjort klar til sanseleg, hvor de små kan stikke hænderne ned i spande, uden at kunne se indholdet, og så gætte om det er våde rosiner eller lange slimede spaghettier, de har fået fat på. Ingen tysser Efter gudstjenesten serveres en lækker brunch i den store sal nedenunder. Børnene er hurtigt færdige og løber op i kirkerummet, hvor gulvet er blevet omdannet til et stort tegnebræt, hvor de kan ligge og tegne og klippe små græskar-lanterner af papir, mens forældrene snakker og nyder brunchen. Dorthe på 46, der er medlem af menighedsrådet ved Flintholm Kirke, var mødt op med sin mand, Steen, og deres 3 børn i alderen 5-8 år. Arrangementet blev en rigtig dejlig oplevelse. Det er fint, at det foregår om formiddagen, hvor børnene stadig er friske. Børnene kunne følge med i gudstjenesten, og det var en flot brunch med masser af børnemad, juice og frugt. Det var alletiders. De små var lige til at putte til middagslur bagefter, og vores store pige legede længe med sine kammerater i kirken, inden vi gik hjemad. Det er en oplevelse, de stadig taler om, når vi går forbi kirken, fortæller Dorthe, der synes, det er dejligt med gudstjenester rettet mod børnefamilier, så man ikke hele tiden behøver tysse på de små.

6 6 Kirkeliv i København 2008 Kirken i Second Life Siden Folkekirkens Infocenter sidste år købte en grund i det virtuelle univers Second Life, er der opbygget en fast menighed, og der holdes gudstjeneste hver måned med plads til spørgsmål Told & Skat er der. Røde Kors, Syddansk Universitet, TV2 er der og selv den katolske kirke har skriftestole derinde. Folkekirken er der selvfølgelig også, altså på Second Life, for det er kun naturligt, at kirken er til stede, der hvor folk er, mener præsten Pellegrina Shepherd, som hun kalder sig i det internet-baserede virtuelle univers. Second Life er en virtuel verden, et samfund, der til forveksling ligner det almindelige samfund med gader, butikker, gallerier og kirker. Man designer en person, det kaldes en avatar, og med den bevæger man sig rundt og møder andre, for det sociale er en stor del af denne verdens drivkraft, og det at skabe noget sammen, fortæller Second Life præsten Pellegrina, der har været med til at bygge kirken og menigheden i SL. Kirke hvor folk er Pellegrina er ikke kun præst i det virtuelle liv, men også i den virkelige verden. Det er sognepræst ved Hans Tausens Kirke på Islands Brygge, Ghita Olsen, der på eget, private initiativ meldte sig, da interesserede blev indbudt til at være med til at bygge en kirke på den nyindkøbte grund i SL. Jeg syntes, at det kunne være spændende. Når folk i SL hører, jeg er præst, lyder det ofte Hold da op, og så er du med her!, men derefter er der mange, der oplever det som en mulighed for at tale om ting i deres liv, som de ellers har gået alene med. I det virkelige liv ville de nok ikke have taget kontakt til en præst og bedt om en samtale. Derfor er det vigtigt, at vi er til stede, hvor folk er, også når det er på nettet, påpeger Pellegrina alias Ghita Olsen. Spørgsmål undervejs Der var ikke så meget liv i kirken i SL, da den i begyndelsen lå på en afsides ø, men siden den nye kirke med sine vægge af åbne og drejede himmelstræbende hvide sejl blev bygget i august 2007 på Skatteministeriets ø, Danmark, har der løbende været afholdt gudstjeneste i den virtuelle kirke. Gudstjenesterne udfolder sig for det meste som dialog, for formen herinde i SL er meget baseret på dialog. Folk skal kunne leve sig ind i fortællingen. Teksten læses bid for bid. Hvad står der, hvad betyder det? Deltagerne Ghita Olsen, der er præst i SL, er også sognepræst ved Hans Tausens Kirke på Islands Brygge. Her findes også en af storbyens mange studentermenigheder. Der er studentermenigheder i: Hans Tausens Kirke, der er knyttet til Humaniora på Amager (KUA). Trinitatis Kirke, hvor den gamle studentermenighed med tilknytning til Teologi og Samfundsvidenskab findes. Sankt Johannes Kirke på Nørrebro, som drager omsorg for de studerende på Naturvidenskab og Sundhedsvidenskab. Sankt Lukas Kirke på Frederiksberg, hvorfra studenterpræsten tager hånd om de mange studerende på de nye Professions Colleges og University Colleges. stiller spørgsmål og kommer med bud, fortæller Pellegrina. Faste og løsgængere Til gudstjenesterne, der afholdes den første søndag i måneden kl. 20, kommer en fast kerne, oplyser Pellegrina. Man kan melde sig som medlem af folkekirkens gruppe i SL, så får man besked om gudstjenester og andet. Men derudover dukker der også en del interesserede op fra gang til gang. Det er folk, som er nysgerrige, og som gerne vil nærme sig kirken. De kunne jo lave så meget andet derinde, men de har altså lyst til at opleve en gudstjeneste, så derfor synes jeg også, det er vigtigt, at kirken er med i SL og bruger gerne min fritid på det, fortæller hun og tilføjer: og så er det sjovt! Du kan se et portræt af folkekirken i SL på hjemmesiden Adgang til SL fås via

7 7 Kirkeliv i København 2008 De unges kirke Troen på Jesus Kristus er den samme, men gudstjenesterne er anderledes i Brorsons Kirke Gennem de sidste 10 år har Per Ramsdal, børne- og ungdomspræst ved Brorsons Kirke på Nørrebro, inviteret de unge ind i kirken, lyttet til dem og ladet dem være med til at skabe kirke og menighed og gudstjenesteformer. Digteren Søren Ulrik Thomsen har engang sagt om teenagerne: Måske skal de bare ikke gå i kirke, når de er i den alder, og mange tænker netop dette i afmagt over, at man ikke ved, hvad man skal stille op med de unge, når de nu ikke søger kirken. Det går ikke ifølge Per Ramsdal, for de unge har lige så meget brug for spiritualitet, religiøsitet og åndelig føde som alle andre, påpeger han. Unge har jo også en tro, og de har også følelser som sorg, savn, frustration, had, glæde, lykke og kærlighed, som de trænger til at få bearbejdet og sat ind i nogle rammer og ritualer. Møde folk hvor de er De unge har svært ved at knytte an i de gamle traditionelle rammer, som folkekirken tilbyder, anfører Per Ramsdal, og de oplever typisk ikke spiritualitet eller et intenst fællesskab ved højmessen, kirkekoncerten eller foredraget i menighedssalen. For at finde nogle nye rammer som de unge knytter an til, må man tage udgangspunkt i de unge selv - i deres kultur, deres sprog, livsform, interesser og religiøse følelser. Og så må man prøve at få den kultur til at hænge sammen og give mening sammen med det budskab, som vi har fået overleveret i kristendommen, siger Per Ramsdal og tilføjer, at hvis man ikke møder de unge der, hvor de er i deres liv, så knyttes kontakten fra kirken ikke til dem. Freestyle og gospel Igennem årerne har Per Ramsdal sammen med de unge og en masse frivillige udviklet flere forskellige frivillige udviklet flere forskellige gudstjenesteformer, for ungdomskulturen udgør ikke en enhedskultur i dag, påpeger han, og derfor kan man ikke nøjes med fx rock-gudstjenester.. Brorsons Kirke har dog stadig fast Rock-gudstjeneste hver fredag men det er typisk for de årige. Derudover er der bl.a. Bøn & Brunch-gudstjenester, som er populære blandt børnefamilierne, retrætedage, elektroniske koncerter, gospelgudstjenester, børnegudstjenester, freestyle-gudstjenester med hip hop og rap og ikke mindst sms som fast ingrediens. Mobiltelefonen Til ungdomsgudstjenesterne var der altid en mobiltelefon, der ringede midt i min prædiken - og jeg gider ikke stå og skælde ud på folk, når de er i kirke - så vi var en gruppe, der lavede en brainstorming omkring gudstjenester for teenagere. Vi vendte simpelthen det hele på hovedet. De unge må ikke sidde ned til disse gudstjenester, de skal tale sammen, og der er forskellige valgfrie aktiviteter såsom nadver og computerspil undervejs, ligesom mobiltelefonen bruges. Fx sender de sms er med stikord til de rappere, der rapper om dagens tema. Efter sidste rap laver jeg en freestyleprædiken, hvor jeg samler op på temaet ud fra de input, der er kommet, fortæller Per Ramsdal og tilføjer med et smil, at mobil og telefonnummer er adgangsbilletten til disse gudstjenester, for velsignelsen sendes til dem på sms efter gudstjenesten - og ja, de har alle sammen en mobil. Læs mere på

8 8 Kirkeliv i København 2008 Gudstjeneste er at lege himmel på jord Hver uge samles en anseelig menighed til søndagsgudstjenesten i Holmens Kirke. Gudstjenesten er kronen på værket, mener Peter Skov-Jakobsen Hvorfor vi skal fejre gudstjeneste? Det er meget enkelt. I gudstjenesten bliver vi taget ud af verdens larm og bliver sat tilbage til udgangspunktet. I gudstjenesten rekreeres - genskabes - vi derfor, i og med vi opmuntres til at genopfinde kærlighedens protest mod alt det, som vi kæmper med i løbet af ugen og livet. Det pudsige er, at det moderne menneske udmærket godt kender til nødvendigheden af at blive rekreeret - genskabt. Det opsøger vi så rent kropsligt i fitness-centre eller på sportsbanerne. Men vores sjæle har altså også brug for at blive rekreerede - genskabte i åndelig henseende. Det skaber gudstjenesten rum for. Der finder vi ud af, hvordan vi får hold på alt det, der sker rundt om os, udtaler Peter Skov-Jakobsen. Den gode gudstjeneste Hvad der skal til, for at en gudstjeneste bliver god? Svaret er en god ramme. Jeg holder af, at teksten er givet. Den er rammen. Derudover skal der god musik til og gode billeder, dvs. poesi, og meningsfuld tale. Naturligvis skal der også en menighed til. Gudstjeneste kan man ikke fejre uden. Det fantastiske ved kirken er nemlig, at den stadig er et hus, hvor vi alle sammen mødes under samme tag. Der er meget få fælles steder i det moderne liv, hvor vi på den måde udsættes for hinanden. Til fodboldkampen, måske, men ellers ikke. I højmessen sker der det, at vi gennem det nøgne møde med hinanden, får svært ved at flygte fra det komplicerede og det forunderlige. Forhåbentlig forbavses vi så i løbet af gudstjenesten over, at det netop er i dette møde, at vi aner, at alt det, vi tumler med, giver mening. Et nutidigt drama Vi tror, at mennesket er skabt i Guds billede. Vi bærer derfor alle på en oprigtig længsel efter det paradisiske og det oprindelige. I gudstjenesten møder vi verdens kaos med en drøm om det oprindelige. Der er simpelthen spørgsmål, der skal tages livtag med, og dem kaster gudstjenesten sit lys på. Spørgsmålet er så, om vi tør gå ind i den dialog, der altid ender med at åbenbare vores tro, og dernæst udfordre den, siger sognepræsten. Det kan være svært, og mange når måske ikke længere end til i stilhed at tænde et lys i lysgloben, som mange kirker har stående til det samme. Andre lærer kirken at kende gennem de optakter eller smagsprøver, som vores særtjenester udgør; de mange vigtige børne- og temagudstjenester og de særlige handlinger i forbindelse med bryllup og begravelse. Men højmessen er virkelig kronen på værket, siger sognepræsten og fortsætter: Invitation I gudstjenesten inviteres vi nemlig til at bombe vores tro med det, vi oplever. Troen formuleres på trods, idet vi antaster den med vores hverdag. Hver tidsalder møder derfor også troen på en ny måde. Kristne bliver vi ikke, fordi vi tager en kristen overfrakke på. Vi bliver kristne, i og med vi tager det på os, at udfordre os selv med vores tro og længsel. På den ene side er gudstjenesten og kirkeåret naturligvis bygget op omkring et dramatisk skema, der ligger fast og har gjort det i næsten 2000 år. På den anden side er hver gudstjeneste unik, fordi enhver vellykket gudstjeneste bliver ekstrem i sin nutidighed og aktualitet. Forberedelse Hvordan jeg forbereder mig? Jeg begynder en uge før. Jeg læser teksten, finder litteratur, billeder, salmer. Og så gør jeg mig tanker. De sidste tyve minutter før en gudstjeneste vil jeg gerne nyde stilhed. Under selve gudstjenesten gælder det fuld koncentration. Og så håber jeg altid, at jeg ikke vil blive forstyrret af de små fortrædeligheder, som menighedslivet til daglig er fyldt med. Almindelig kævl og strid hører ikke søndagen til. Jeg vil ikke være fredløs på min søndag, slutter Peter Skov-Jakobsen.

9 9 Kirkeliv i København 2008 Kirkemusikalsk fornyelse Holmens Kirke er rammen om nogle af årets største kirkekoncerter. Men friheden til at udforske tidens mange nye musikalske muligheder er også en del af fornøjelsen, udtaler Jakob Lorentzen I sit daglige arbejde nyder organist og korleder ved Holmens Kirke, Jakob Lorentzen sit samspil med kirkens præster. Det giver nemlig en frihed til at udforske de musikalske muligheder. Også ved de mange store og meget velbesøgte kirkelige koncerter. Guds hus Evangeliet sætter en ramme, som vi skal forholde os til. Men musikken er andet og langt mere end blot en klangbund for ordets forkyndelse. Musikken bidrager til at udfylde det sted, hvor ordene slipper op. Den rummer en dimension mere, nemlig følelsernes forløsning. Musikken ligger efter min opfattelse tættest på den religiøse følelse og rummer derfor en kunstnerisk værdi i sig selv. I min optik er det guddommelige univers et underskønt kunstnerisk univers. Således indleder Jakob Lorentzen vores samtale med begejstring. Derfor skelner jeg heller ikke mellem en koncert og en gudstjeneste. Al den musik, der spilles i kirkens hus, bliver til religiøs musik. Vi skal derfor heller ikke hænge os i alle de teologiske spidsfindigheder eller være berøringsangste. Det, der spilles i Guds hus, bliver til gudstjeneste. Musikvalget, den tekniske udførelse og det musikalske engagement kan så understøtte dette forhold, men heller ikke mere. Jeg har ikke erfaret, at musik som sådan desakraliserer rummet, kun det eller de mennesker som er udøvende, tilføjer kantoren med et smil. Musik ikke helligbrøde Det betyder så også, at vi som organister er meget large med at spille den musik, som ønskes af folk, eksempelvis til begravelser. Jeg har fuld forståelse for, at ordene i en ballade, som eksempelvis I am Sailing eller What a Wonderful World, måske ikke lige passer ind i en begravelse. Jeg vil heller ikke akkompagnere en ukirkelig tekst. Men hvis vi spiller melodierne, gøres de kirkelige. Tonerne må gerne lyde, selvom sangen ikke skal synges. Fornyelse I øvrigt er det min opfattelse, at vi trænger til fornyelse. Svaret har i de senere år typisk været gospel, men der er virkelig megen anden musik. Vi skal søge grænserne inden for mange andre genrer - eksperimental jazz, world music osv. Jeg er åben over for al kvalitetsmusik, som rummet kan bære. Her skal man dog lige kende sin kirkes akustik. Holmens Kirke har således en meget brilliant og klar akustik, der virkelig bevæger os mod det himmelske. Dette rum kan klare meget. Mange andre kirkerum er vanskeligere at arbejde med. Eksempelvis er der en del kirker, som ikke kan bære trommer, fordi akustikken ikke understøtter. Den slags skal man acceptere. Men ellers bør der være frit valg på alle hylder. Vi skal virkelig væk fra det dogme, at kompositioner fra 1400 til 1700-årene er det eneste, der er gudshuset værdigt, selvom den musik Orgellyttere i Holmens Kirke stadig forstår at udfordre os, når vi indarbejder den i nye sammenhænge. Forundre og forbavse I folkekirken har vi haft en tendens til at præsentere de rigtige svar gennem ord og toner. I dag bestræber jeg mig på også at afgive spørgsmål, dvs. forundre og forbavse. Fordi livet dybest set er en gåde, er det vores opgave i kirken at pege i retning af det gådefulde. Min opgave er i fællesskab med præsterne at bidrage til, at sjælene åbner sig for den erkendelse. Derfor mener jeg også, at vi skal eksperimentere med musikken i højmessen. Her gælder det ikke om - selvom kernemenigheden ofte uudtalt ønsker det - kun at behage gennem de gammelkendte toner. Det moderne søgende menneske skal udfordres, ellers kommer han eller hun ikke. Jeg håber derfor også, at vi i fremtiden vil se, at sognesammenlægningerne medfører, at de nye større enheder bemandes med teams af musikere, der i ligelig fordeling består af klassisk og rytmisk uddannede. Jeg efterlyser simpelthen mere ny kirkemusik. Vi gik i stå efter Laub. Nu er tiden er inde!

10 10 Kirkeliv i København 2008 Blød diakoni på Nørrebro København har brug for en diakonikirke rettet imod blandt andet psykisk syge, fattige familier og indvandrere. Samuelskirken arbejder med idéen Hvor Nørrebros gamle arbejderkvarter møder et nyt gadebillede præget af indvandrerspisesteder og butikker, ligger Samuelskirken. Den røde bygning, der nærmest går i et med gadefacaden på Thorsgade, skal i fremtiden fungere som et værksted for bløde diakonale opgaver, hvilket inkluderer alt fra pensionister, fattige familier, enlige forsørgere, weekendfædre, psykisk syge, rodløse unge og ensomme indvandrere. Et kraftcenter Opgaven er i forvejen en naturlig del af de fleste kirkers arbejde. Tanken bag diakonikirken er at tilføre området fornyede ressourcer, en idé, som er udviklet i Stiftsudvalget for diakoni. Københavns Stift mangler en kirke, der kan forholde sig særligt til den del af det diakonale arbejde, som angår de bløde opgaver. Et kraftcenter hvor diakonale tiltag kan udvikles, og hvor erfaring, viden og ideer kan opsamles, til gavn for det store arbejde der i forvejen er i gang i kirkerne på det her område, fortæller Finn Pilgaard Beyer, formand for Stiftsudvalg for diakoni i Københavns Stift. Perspektivrig omstilling Beslutningen om at ændre kirkens funktion er endnu ikke endeligt truffet. Men menighedsrådet ved Samuelskirken har indtil videre taget godt imod ideen. Det kræver en stor omstilling at gå fra sognekirke til funktionskirke, fra at have afsæt i et konkret geografisk område til at have afsæt i særlige funktioner, siger sognepræst Paul Friis, men forklarer samtidig, at der er mange ideer at gå videre med allerede. Samuelskirken har i forvejen mange tilbud i den bløde kategori, som ifølge sognepræsten vil kunne danne udgangspunkt for idéudviklingen på området. Brug for frivillige Vores forgrenede børnearbejde, arrangementer som fællesspisning og den årlige julefest, sommerlejre for både børn og voksne samt vores indsats for at skaffe feriehjælp til mindre bemidlede familier i området er blot nogle af de aktiviteter, der allerede er i og omkring kirken. Men vi får brug for en større gruppe frivillige til at hjælpe med arbejdet, ligesom jeg har planer om at danne netværk med de diakonale organisationer i København. Og så drømmer jeg da også om en studietur til Oslo, hvor man allerede har en aktiv diakonikirke, siger Paul Friis.

11 11 Kirkeliv i København 2008 Café Exit I Café Exit mødes tidligere indsatte og hjælpes igang med et liv uden for murene. Her er tilbud om netværk, mentorskab og hjælp til jobsøgning Apostelkirkens menighedsråd syntes fra starten om idéen med at lave en cafe for tidligere indsatte, hvor de kan mødes, og hvor de kan hjælpes i gang med livet uden for murene. På vinduet til et lille lokale i Saxogade står med store bogstaver Café Exit. Indenfor ved de få borde drikkes der kaffe af store krus og snakkes. På væggene hænger der forskellige malerier. De er alle malet af indsatte eller ex-indsatte. Udstillingen skiftes løbende, og malerierne kan købes. Café Exit åbnede i april i år under stor bevågenhed fra mediernes side. Fangekoret fra Vridsløselille var med til at fejre åbningen, og de 13 veltrænede kormedlemmer sang Bag de høje mure synger vi os nærmest frie Fra indsat til ansat Café Exit er en café, hvor tidligere indsatte kan mødes og få hjælp og støtte til at komme i gang med en ny tilværelse uden for murene. Her er tilbud om netværk og mentorskab, hjælp til jobsøgning m.m. Fra indsat til ansat lyder et af initiativerne. Caféen kom i stand på initiativ fra blandt andet Fangekoret, Vestre Fængsels præster, Kriminalforsorgen og Apostelkirkens præst og menighedsråd. Fangekoret Jørgen, der selv er tidligere indsat og en af de garvede drenge fra Fangekoret, som efterhånden er ved at være det mest populære boyband i Danmark, fortæller, at det hele startede med, at Fangekoret havde brug for et sted, hvor de kunne mødes og øve og fortsat have kontakt, når de kom uden for murene. Mange har jo sunget med i koret i en del år, og vi ville gerne give folk, der var kommet ud af fængslet, en mulighed for at blive ved med at øve og være en del af koret, siger han. For ud over at være kor er mændene efterhånden også hinandens faste støtter og venner. Og det har de nu mulighed for at vedblive med at være, når de kommer ud. Jørgen, der har stærke blå øjne, fortæller, at han selv har tilbragt sammenlagt 24 år bag tremmerne og kender til, hvor svært det kan være pludselig at stå alene og skulle begå sig uden for murene. Bare det at skulle få fat på et sygesikringskort er en udfordring for ikke at tale om bolig og job, fortæller Jørgen. Uden for murene Det er blandt andet konkrete ting såsom sygesikring og bolig og jobmarkedet, som netværket i Café Exit skal hjælpe med, men den tilbyder også samtaler med socialrådgivere og psykologer, og desuden er en af Apostelkirkens præster, Niels Nymann Eriksen, tilknyttet, hvilket de ex-indsatte sætter stor pris på. Mange indsatte har stor og tæt kontakt til fængselspræsterne, men når de kommer ud, mister de denne kontakt til både præst og kirke, for det er åbenbart ikke så nemt at blive indlemmet i en ny menighed. Man afviger simpelthen fra en hvilken som helst anden i en menighed uden for murene, og man bliver ikke altid budt velkommen lige med det samme. Og så er det også rart med en præst, der ved lidt om livet og vores vilkår som indsatte og ex-indsatte, fortæller Jørgen, der også er aktiv til de kulturaftener med musik og fællesspisning, der finder sted en gang om måneden i Apostelkirkens menighedssal. Aftenerne er for alle, og samtidig har de indsatte på kultur-udgang samt ex-indsatte her mulighed for stadig at mødes. Mens Jørgen og Niels Nymann Eriksen samt social mentor og sognemedhjælper fra Apostelkirken Lone Lisborg m. fl. stiller op til fotografering, kommer Vesterbros kendte musiker Esben Just ind. Han har et forslag om at igangsætte noget gadehockey for at aktivere nogle af de store rødder, der hænger ud nede foran Apostelkirken. Så måske de frivillige fra Apostelkirkens menighedsråd, der er med i Café Exit, nu også skal ud og svinge hockeystavene?

12 12 Kirkeliv i København 2008

13 13 Kirkeliv i København 2008 Provstier og sognekirker i Københavns Stift Amagerbro Provsti 1. Allehelgens Sogn - Allehelgens Kirke 2. Christians Sogn - Christians Kirke 3. Filips Sogn - Filips Kirke 4. Højdevangs Sogn - Højdevangskirken 5. Islands Brygges Sogn - Hans Tausens Kirke 6. Nathanaels Sogn - Nathanaels Kirke 7. Simon Peters Sogn - Simon Peters Kirke 8. Solvang Sogn - Solvang Kirke 9. Sundby Sogn - Sundby Kirke 10. Sundkirkens Sogn - Sundkirken 11. Vor Frelsers Sogn - Vor Frelsers Kirke Amagerland Provsti 12. Dragør Sogn - Dragør Kirke 13. Kastrup Sogn - Kastrup Kirke 14. Korsvejens Sogn - Korsvejskirken 15. Skelgårds Sogn Skelgårdskirken 16. Store Magleby Sogn - Store Magleby Kirke 17. Tårnby Sogn - Tårnby Kirke Bispebjerg-Brønshøj Provsti 18. Ansgarkirkens Sogn - Ansgarkirken 19. Bellahøj Sogn - Bellahøj Kirke 20. Bispebjerg Sogn - Grundtvigs Kirke 21. Brønshøj Sogn -Brønshøj Kirke 22. Emdrup Sogn - Emdrup Kirke 23. Husum Sogn - Husum Kirke 24. Husumvold Sogn - Husumvold Kirke 25. Kapernaums Sogn Kapernaums Kirke 26. Tagensbo Sogn - Tagensbo Kirke 27. Tingbjerg Sogn - Tingbjerg Kirke 28. Utterslev Sogn - Utterslev Kirke Bornholms Provsti 29. Allinge/Sandvig Sogn - Allinge Kirke 30. Bodilsker Sogn Sankt Bodil Kirke 31. Christiansø sogn - Christiansø Kirke 32. Gudhjem Sogn - Gudhjem Kirke 33. Hasle Sogn - Hasle Kirke 34. Ibsker Sogn Sankt Ibs Kirke 35. Klemensker Sogn Sankt Clemens Kirke 36. Knudsker Sogn Sankt Knuds Kirke 37. Nexø Sogn - Nexø Kirke 38. Nyker Sogn - Ny Kirke 39. Nylarsker Sogn - Nylars Kirke 40. Olsker Sogn - Sankt Ols Kirke 41. Olsker Sogn - Tejn Kirke 42. Pedersker Sogn Sankt Peders Kirke 43. Poulsker Sogn Sankt Pouls Kirke 44. Rutsker Sogn - Ruts Kirke 45. Rø Sogn - Rø Kirke 46. Rønne Sogn Sankt Nikolai Kirke 47. Svaneke Sogn - Svaneke Kirke 48. Vestermarie Sogn -Vestermarie Kirke 49. Østerlarsker Sogn - Østerlars Kirke 50. Østermarie Sogn - Østermarie Kirke 51. Aaker Sogn - Aa Kirke Frederiksberg Provsti 52. Flintholm Sogn - Flintholm Kirke 53. Frederiksberg Sogn - Frederiksberg Kirke 54. Frederiksberg Slotssogn- Frederiksberg Slotskirke 55. Godthaabs Sogn - Godthåbskirken 56. Lindevang Sogn - Lindevang Kirke 57. Mariendals Sogn - Mariendals Kirke 58. Sankt Lukas Sogn - Sankt Lukas Kirke 59. Sankt Markus Sogn Sankt Markus Kirke 60. Sankt Thomas Sogn - Sankt Thomas Kirke 61. Solbjerg Sogn - Solbjerg Kirke Holmens Provsti 62. Frederiks Sogn - Frederiks Kirke (Marmorkirken) 63. Garnisons Sogn - Garnisonskirken 64. Holmens Sogn - Holmens Kirke 65. Kastels Sogn - Kastelskirken 66. Sankt Pauls Sogn - Sankt Pauls Kirke 67. Østervold Sogn - Esajas Kirke Nørrebro Provsti 68. Anna Sogn - Anna Kirke 69. Bethlehems Sogn - Betlehemskirken 70. Blågården Sogn - Blågårds Kirke 71. Blågården Sogn - Brorsons Kirke 72. Blågården Sogn - Hellig Kors Kirke 73. Kingos Sogn - Kingos Kirke 74. Samuels Sogn - Samuels Kirke 75. Sankt Johannes Sogn Sankt Johannes Kirke 76. Sankt Stefans Sogn - Sankt Stefans Kirke 77. Simeons Sogn - Simeons Kirke Valby-Vanløse Provsti 78. Advent Sogn - Adventskirken 79. Grøndals Sogn - Grøndalskirken 80. Hyltebjerg Sogn - Hyltebjerg Kirke 81. Johannes Døbers Sogn - Johannes Døbers Kirke 82. Margrethe Sogn - Margrethekirken 83. Timotheus Sogn - Timotheus Kirke 84. Valby Sogn - Jesuskirken 85. Vanløse Sogn - Vanløse Kirke 86. Vigerslev Sogn - Vigerslev Kirke 87. Aalholm Sogn - Aalholm Kirke Vesterbro Provsti 88. Absalons Sogn - Absalons Kirke 89. Apostelkirkens Sogn - Apostelkirken 90. Elias Sogn - Elias Kirke 91. Enghave Sogn - Enghave Kirke 92. Enghave Sogn - Bavnehøj Kirke 93. Gethsemane Sogn - Gethsemane Kirke 94. Kristkirkens Sogn - Kristkirken 95. Maria Sogn - Mariakirken 96. Sankt Matthæus Sogn - Sankt Matthæus Kirke 97. Sydhavn Sogn - Sjælør Kirke 98. Sydhavn Sogn - Frederiksholm Kirke Vor Frue Provsti 99. Fredens Nazarets Sogn - Fredens Kirke 100. Fredens Nazarets Sogn - Nazaret Kirke 101. Helligånds Sogn - Helligåndskirken 102. Sankt Andreas Sogn - Sankt Andreas Kirke 103. Trinitatis Sogn - Trinitatis Kirke 104. Vor Frue Sogn - Vor Frue Kirke Østerbro Provsti 105. Aldersro Sogn - Taksigelseskirken 106. Davids Sogn - Davidskirken 107. Frihavns Sogn - Frihavnskirken 108. Hans Egedes Sogn -Hans Egedes Kirke 109. Kildevælds Sogn - Kildevældskirken 110. Lundehus Sogn - Lundhuskirken 111. Rosenvænget Sogn - Lutherkirken 112. Sankt Jakobs Sogn - Sankt Jakobs Kirke 113. Sions Sogn - Sionskirken Valgmenigheder 117. Vartov (valgmenighed) 118. Immanuel (valgmenighed)

14 14 Kirkeliv i København 2008 Ung provst med visioner Et alsidigt gudstjenestetilbud er en af mulighederne for at komme kirkens medlemmer mere i møde, mener den første kvindelige provst i stiftet Johanne Haastrup blev den 1. april udnævnt til provst for Bispebjerg- Brønshøj Provsti. Hun glæder sig til at tage fat på arbejdet. Mange holder sig væk fra provstestillingerne, fordi der følger en del administrativt arbejde med, men det afskrækker mig ikke. Jeg kan godt lide at være med til at tage beslutninger, siger den 37-årige Johanne Haastrup. Medlemmernes vilkår Hun ønsker at fungere som en slags katalysator for kirkerne i provstiet, både når det gælder om at imødekomme medlemmernes behov og Københavns Stift I Københavns Stift findes lige nu 107 sogne og 11 provstier. Disse tal forventes ændret, i og med at der vil ske sammenlægninger i den nærmeste fremtid. Menighedsråd Tilsynet med folkekirkens liv, vækst og økonomi er menighedsrådenes hovedopgave. Hvert menighedsråd er ansvarlig for kirkens liv i deres sogn. Medlemmerne vælges blandt sognets beboere hvert fjerde år. nytænkning i provstiet i det hele taget. Jeg håber, at kirken i de kommende år i højere grad vil besinde sig på sine medlemmer. Efter min opfattelse skal der være gudstjenester på alle mulige tidspunkter og i alle mulige forskellige anledninger. Det får nok ikke folk til at strømme til kirken, men vi kan godt komme folk mere i møde, end tilfældet er i dag. Kirkeligt personale Når det gælder det kirkelige personale er den nye provst også ivrig efter at tænke nye tanker. Biskoppen Biskoppen er den øverste myndighed i gejstlige anliggender og er ansvarlig for fordelingen af præstestillinger i stiftet. Desuden fører biskoppen tilsyn med forretningsgangen i menighedsråd og provstiudvalg og er også klageinstans i sager om medlemskab af folkekirken og om kirkers brug. Biskoppen udøver sit tilsyn i samarbejde med Stiftsøvrigheden og (på forsøgsbasis siden 2005) stiftsrådet. Ingen siger, at der skal være én kirketjener, én kordegn og fire kirkesangere i hver eneste kirke. Jeg tror, at vi også på dét område kan have gavn af at tænke i nye baner, siger Johanne Haastrup. Seriøsitet og ydmyghed Med en far, der er præst, og som tilhører tidehverv, er Bispebjerg-Brønshøjs nye provst, Johanne Haastrup, vant til teologiske overvejelser. Hun lægger ikke skjul på påvirkningen fra sin far, men tøver alligevel med at placere sig selv i det teologiske landskab. Man tør jo næsten ikke sige, at man er tidehvervsk i sin teologi, for så bliver man straks slået i hartkorn med Søren Krarup og Jesper Langballe, men jeg henter stor inspiration i det oprindelige Tidehverv. De omgikkes de teologiske spørgsmål med en seriøsitet og en ydmyghed, som betyder meget for mig. Ligesom Tidehverv lægger vægt på den enkeltes ansvar og stillingtagen, gør Haastrup det også. Jeg har det svært med mennesker, der sidder inde med patentløsninger. Kristendommen er et område, som hele tiden kræver, at den enkelte tager ansvar. Her gives ikke nogen fastlagte regler. Provstier Provstiet er ramme om den økonomiske koordinering mellem sognene. Provstiet er desuden i stigende grad ramme om samarbejdet mellem sognene i forhold til såvel kirkelige aktiviteter som administration. Budgetudvalget Budgetudvalget er i Københavns Kommune ramme om provstiernes udskrivning af kirkeskat og midlernes fordeling.

15 15 Kirkeliv i København 2008 Derfor skal ethvert menighedsrådsmedlem ved sin tiltræden underskrive en erklæring om at ville udføre det dem betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske kirke, så den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst. Her tænkes der først og fremmest på den lokale sognemenighed, men i realiteten indebærer det et udvidet ansvar for folkekirken i hele ligningsområdet. Et vigtigt valg Over menighedsrådene er der provstiudvalg og stiftsøvrighed; og over dem alle er kirkeministeriet og folketinget, der regelsætter og lovgiver på det kirkelige område. Menighedsrådenes mulighed for selv at bestemme er derfor begrænset. Menighedsrådene bestemmer alt for meget. Sådan lyder det også ofte i debatten, ikke mindst når det drejer sig om strukturændringer. Det siges bl.a., at man ikke kan nedlægge et sogn og en kirke mod det lokale menighedsråds ønske. Og selv om det ikke er helt korrekt, så er der da noget om snakken. Et lokalt menighedsråd har ofte mere magt, end de selv er klar over. Sandheden om menighedsrådenes kompetence og indflydelse ligger nok et sted imellem de to ovenfor skitserede udsagn. Et dygtigt og vel argumenterende menighedsråd kommer naturligvis længere med sine planer og ønsker over for de bevilligende myndigheder end et mere sløvt menighedsråd, der ikke har gjort sit hjemmearbejde ordentligt. Det gør virkelig indtryk, når et menighedsråd argumenterer sagligt og stærkt, f.eks. i strukturdebatten, Foto: Lars Salomonsen Menighedsrådene bestemmer alt for lidt. Sådan lyder det ofte i debatten om folkekirken og ikke blot nøjes med at sige nej til enhver forandring, men selv tør komme med forslag. I en tid, hvor vi i folkekirken må se i øjnene, at der bliver stadig færre medlemmer til at betale gildet, er det naturligvis vigtigt, at menighedsrådene viser økonomisk ansvarlighed og har vilje til at se ud over deres egne sogne. Hertil hører ikke blot evnen, men også viljen til at prioritere, hvad der er vigtigt at fremme. Hvis vi fortsat binder langt hovedparten af kirkeskattemidlerne til lønudgifter og bygningsvedligeholdelse i en struktur, der for længst er undergravet af virkeligheden i form af antal sognebørn (læs: betalende medlemmer!), bliver der meget lidt til overs at gøre godt med, når det gælder nye og nødvendige initiativer. Men menighedsrådene har andet og mere end økonomi og bygningsvedligeholdelse på programmet. De har sammen med præsterne og medarbejderne ansvar for det kirkelige arbejde i form af gudstjenester, kirkelig undervisning og socialt arbejde. En stor udfordring for menighedsrådene i disse år er perspektiverne ved at samarbejde med andre menighedsråd, både økonomiske og arbejdsmæssige. Det at gå sammen og tage fælles initiativer kan være med til at sætte kirken på kortet som gudstjenestested og fremme forskellige undervisningstilbud og menighedsaktiviteter. Nogle af disse perspektiver har været stærkt fremme i forbindelse med strukturdrøftelsen, som netop sigter på at give os mere kirke for pengene. Det allervigtigste ved det kommende valg til menighedsråd er at få opstillet tilstrækkelig mange engagerede kandidater. Det er også vigtigt at sørge for suppleanter, som der erfaringsmæssigt næsten altid bliver brug for i en valgperiode. Disse kan for øvrigt med fordel inddrages i menighedsrådenes arbejde lige fra starten. Der harceleres af og til over, at der kun er få afstemningsvalg, men mange aftalevalg i folkekirken. Man må dog erkende, at der normalt ikke er så meget på spil i menighedsrådet, at det medfører større folkelig interesse for et valg. Vigtigere end afstemningsvalg er derfor opstillingen af kvalificerede kandidater, og her har de nuværende menighedsråd et særligt ansvar. De bør f.eks. samle sognekirkens arbejdsgrene til drøftelse og afholde åbne opstillingsmøder, hvor man sammen får opstillet gode kandidater, der tør tage fat på folkekirkens opgaver og udfordringer i de kommende år. Erik Norman Svendsen, biskop over Københavns Stift

16 16 Kirkeliv i København 2008 Kirke med udblik Husumvold Kirkes indretning indbyder til, at præst og menighed ser hinanden i øjnene, men intimiteten i kirken går hånd i hånd med højtideligheden Husumvold Kirke ligger lige dér, hvor Vestvolden slutter sin tur rundt om København og støder ind i Utterslev Mose. Bygget i 1960 med inspiration fra både parcelhuset og den nordiske stavkirke er den langt fra kendetegnende for stiftets kirker. Går man indenfor i kirke er prædikestolen lav. Gennem det store vindue i kirkens bagvæg kan man se et kors på baggrund af Utterslev Mose. Udsigten udgør kirkens alterbillede. Intimitet Indretning betyder noget for stemningen i kirken. Menigheden i Husumvold Kirke er virkelig menighed. De taler med hinanden, passer på hinanden og kender hinanden, fortæller sognepræst Line Bjørn Hansen, som efter en ansættelse som vikar blev klar over, at hun ledte efter en stilling i en kirke, hvor præsten havde mulighed for helt konkret at se menigheden i øjnene. Ifølge Line Bjørn Hansen afspejler kirkerummet med udsigten over mosen også kirken som et sted med udsyn. føler sig godt hjemme i en kirke, hvor vægten lægges på intimitet frem for hierarki og hellighed. kirken ikke svarer til deres forventninger om en lille hvidkalket kirke, siger Line Bjørn Hansen. Domkirken. Mens vi den næste måned kan planlægge værkstedsgudstjenester hjemme i sognet, fortæller Line Bjørn Hansen. Det at være kirke handler i høj grad om at forholde sig til den verden, der omgiver os, ligesom det at være menighed også vil sige at kunne se ud over sin egen eksistens. Jeg kunne ikke forestille mig et smukkere sted at fungere som præst, siger Line Bjørn Hansen, som Almindelighed Det en stor befrielse at arbejde et sted, hvor der er plads til, at præsten kan være til stede som person med sine fejl. Det giver for mig at se en langt større grad af troværdighed. At være fejlfri overlader jeg til Gud, siger hun med et smil og understreger samtidig, at der efter hendes opfattelse ikke er en modsætning mellem den intime og den højtidelige stemning. Mange dåbsforældre giver udtryk for positiv overraskelse over, at gudstjenesten er så højtidelig, selvom Kirken er ikke kun rammen om søndagsgudstjenesten. At føle sig hjemme i højmessen kræver tilvænning. Der skal være andre veje ind i kirken end den. Babysalmesang, personlige samtaler, legestue, konfirmationsundervisning. Der er et hav af forskellige muligheder for at bevæge sig ind i kirkens univers. Når man er kirke i København behøver man ikke at opfinde alting selv. Der er masser af steder at hente inspiration og tage på besøg. Den ene måned kan jeg tage mine konfirmander med ind i Brorsons Kirke eller Natkirken ved Nysgerrige samtaler Hendes arbejde i Husumvold Sogn er i kraft af et stort plejehjem kendetegnet ved mange begravelser og bisættelser. Men hun bruger også meget tid på personlige samtaler med mennesker, som er blevet nysgerrige efter at vide mere om kirke og kristendom. De har typisk fået interessen vakt ved en barnedåb eller et bryllup, og så ringer de for at få en samtale med præsten. Ofte bliver det til flere samtaler, og i den seneste måned har jeg døbt fire voksne.

17 17 Kirkeliv i København 2008 Pionerånd på Vestamager Engagement og gejst kendetegner stadig Skelgårdskirken. I amagerkirken er kirkelivet i så kraftig vækst, at kirken i år udvides med 400 kvadratmeter Da Skelgårds Sogn på Vestamager blev oprettet for 20 år siden, var det pionerånden, der drev værket. Det er det stadigvæk, og området og kirkelivet er i så kraftig vækst, at Skelgårdskirken i år udvider kirken med 400 kvadratmeter. Både menighedsrådsformanden Tonny Krantz og sognepræst Annelise Mehlsen ved Skelgårdskirken var med, da de første spadestik blev taget til Skelgårdskirken. Dengang i 88 havde vi kun en kirkesal bygget af frivillige sognebørn, men i 89 kunne vi så indvie Skelgårdskirken, siger Tonny Krantz tydelig stolt, og Annelise Mehlsen, der er den ene ud af de i dag tre præster ved Skelgårdskirken, tilføjer: Allerede 10 år efter at vi havde bygget Skelgårdskirken, manglede vi plads, men heldigvis blev der dengang taget højde for, at en udvidelse ville være mulig. Børnekontakt Engang var Vestamager kun et landområde. I dag bor der mennesker i Skelgårds Sogn, hvoraf er medlemmer af folkekirken. Det er en af de bydele i København med flest folkekirkemedlemmer og med den største befolkningstilvækst, og der er flere nye boliger på vej. Der er især flyttet mange børnefamilier til, hvilket afspejles i de mange aktiviteter for børn og unge, der foregår i Skelgårdskirken. Ud over de 17 mini- og konfirmandhold, er der både børne-, juniorog teenageklub. Og både KFUM og FDF har store grupper tilknyttet kirken. Vi har en af Danmarks største FDF-kredse på 135 medlemmer, og det forgrener sig ud i sognet, for der er en aktiv forældregruppe. Gennem alle vores børne- og ungdomsgrupper har vi kontakt til rigtig mange familier, fortæller Annelise Mehlsen, der også oplyser, at der er en musikcafé og en sangklub ud over andre aktiviteter som foredrag, møder og sogneaftener. Pionerånd Annelise Mehlsen peger selv på, at pionergejsten fra dengang, kirken skulle bygges, stadig er en del af dens ånd. Dengang var vi meget bevidste om, at folk i området skulle tage kirken til sig. Vi gjorde opmærksom på, at her var deres nye kirke, og at der skete noget nyt. Vi arbejdede på at få dem til at deltage og være bevidste om deres tilhørsforhold. Det lykkedes, tror jeg, fordi vi arbejdede udadvendt, og fordi der herskede denne pionerånd. Det engagement har vi bibeholdt fra de første år, og så har vi været opmærksomme på folks interesser. Det er svært for os at få folk til klassiske koncerter, men til gengæld har vi gospelkoncerter, koncerter med lokale kor og rytmiske gudstjenester på programmet, som folk bakker op om, fortæller Annelise Mehlsen, der sammen med de andre præster, medarbejdere og menighedsråd glæder sig over at få lokaler nok i kirken til alle de børn og unge, der afløser hinanden i en lind strøm dagen igennem for de er velkomne, og derfor skal der naturligvis også være plads til dem.

18 18 Kirkeliv i København 2008 Kunsten som fortolker Mod og nytænkning bør præge menighedsrådene, når de skal arbejde med kirkens udsmykning. Gå i dialog med de store kunstnere, lyder opfordringen Når kirkerummet skal have ny udsmykning, kræver det både mod og nytænkning fra menighedsrådets side, udtaler Helene Dam, der efterlyser, at menighedsrådene i højere grad tør gå i dialog med kunsten. Vidt forskellige udtryk Københavns Stift består af godt 100 kirker med godt 100 vidt forskellige kirkerum at fejre gudstjeneste i. På Bornholm står de gamle og buttede rundkirker, på broerne skønvirkerum med mørke træpaneler, blomsterranker og rå mursten, i city de store katedraler og lidt uden for centrum moderne kirker med sognelokaler, køkken og kirkerum under samme tag. Vidt forskellige udtryk og vidt forskellige gudstjenester. Nu og da bliver rummenes inventar skiftet ud. En kirke får en ny alterudsmykning, i en anden bliver panelerne lysnet, og i en tredje kirke vender man stolerækkerne en halv omgang. Alt sammen tiltag der har stor betydning for menighedens oplevelse af gudstjenesten, og alt sammen en vigtig del af menighedsrådets ansvarsområde. Dialog med kunstnerne Kun det ypperste af det ypperste er godt nok i Guds hus, udbryder Helene Dam, stifts- og sognepræst i Københavns Stift. Vi sidder på hendes kontor på Frederiksberg Allé og taler om, hvordan kunsten kan berige kirken og kirken kunsten. Hun efterlyser, at flere kirker tør genoptage dialogen med de store kunstnere, sådan som vi kender det tidligere fra historien. Kirken må for alt i verden undgå det banale og sentimentale, der får Gud til at ligne en sød og hyggelig terapeut. Kunsten skal forurolige, sætte i gang, og det gør ikke noget, hvis den provokerer. Det gør evangeliet jo også. Vi har brug for kunsten til at fortælle videre på det, vi ser og hører, siger Helene Dam og tilføjer, at det naturligvis også inkluderer musikken. Også her er det vigtigt, at vi som kirke ikke falder for det populistiske, i en tro på at det vil få flere i kirke. I det lange løb er jeg ikke sikker på, at den form for musik holder, den har simpelthen ikke nok kraft i sig til at åbne for himlen, og det er jo netop det, den store musik magter. Tænk bare på Bach eller den nulevende komponist Arvo Pärt. Modige beslutninger Et godt eksempel på den dialog, som Helene Dam efterlyser, er Kastrup Kirke. Her bad menighedsrådet i 1973 kunstneren Svend Wiig Hansen om at udsmykke korvæggen. Imidlertid tilbød kunstneren at lave en mere omfattende udsmykning af hele kirkerummet og det tilmed kvit og frit. Kun udgifter til materialer skulle menighedsrådet betale. Menighedsrådet sagde ja, og det var yderst modigt gjort. Udsmykningen er dristig og kontroversiel, men menigheden elsker deres kirkerum. Jeg tror blandt andet, det handler om, at Wiig Hansens udsmykning bliver ved med at åbne nye horisonter for beskueren, forklarer Helene Dam. Offerets tid er forbi Kunstneren kan ifølge Helene Dam også lære noget af dialogen mellem kunst og kirke. Kunst er ikke bare noget, man skal gå på museer og se. Kunst er ikke blot en æstetisk oplevelse, man kan beskæftige sig med i sin fritid. I kunsten hænger form og indhold sammen. Uden form ingen kunst. På den anden side er det vigtigt, at kunsten får nye udfordringer, hvad indholdet gælder. Kirken bringer et dybt eksistentielt budskab frem, som kunsten kan folde ud. Med kristendommen er offerets tid forbi. Det kunne være interessant at se, hvordan kunsten vil udfolde det tema efter i så mange år at have ladet sig styre af en kultur, der igen og igen fremhæver mennesker som ofre, siger Helene Dam. Oplev kirkekunsten i stiftets kirker. For åbningstider mm. se Kirkefondets vejfolder, som kan downloades på

19 19 Kirkeliv i København 2008 Altertavle med uendelige muligheder Kun fantasien sætter grænser for, hvordan altertavlen i Frihavnskirken ser ud, og både børn, unge og ældre kan være med i udformningen Altertavlen består af et stort trefløjet whiteboard med træguldramme og 96 små forgyldte metalplader samt tusindvis af de små skumfiltmagneter i alverden farver, guld og bronze inklusiv. Børn og voksne kan i fællesskab fremstille mosaikkerne, og så er materialet så nemt at arbejde med, at man i løbet af en enkel eftermiddag eller aften kan fremstille et billede. Lakridskonfekt Mosaikbrikken ligner en lille lækker lakridskonfekt, hvilket børnene da også hurtigt har døbt dem, fortæller Andreas Christensen, sognepræst ved Frihavnskirken på Østerbro. Forstil dig, at man har pillet den ene lyserøde flage af lakridskonfekten. Tilbage er den sorte og den farvede sukkerflage. Den sorte lakridsflage er magnetisk, og den farvede vender ud ad. Det er så de små mosaikker, som man sætter sammen og danner billeder med, fortsætter han. Præst og opfinder Andreas Christensen er udstyret med lidt af et opfindergen. Og det har ikke skortet på afprøvninger af materialer i alle de år, hvor han har kredset om ideen med et kunstværksted for børn og voksne. Alt fra silkestof, keramik, træ, glas og sågar guldbronzerede pastaskruer har været afprøvet, og måske var disse pastaskruer ikke grebet ud af den blå luft, for det var spaghettigudstjeneste, der for alvor satte gang i sognepræstens opfindertrang. Startskuddet Da vi i år 2000 begyndte at afholde spaghettigudstjenester blev det hurtigt et tilløbsstykke. Og efter nogle år var vi nødt til at overveje at lave nogle tilbud til de spaghettibørn, som var blevet for store til at være med, fortæller Andreas Christensen, der nu ud over at være præst også kan tilføje titlen som opfinder, for opfindelsen er mønsterbeskyttet hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Konceptet er allerede blevet afprøvet blandt konfirmander, skoler og menigheder. Et bud på hvordan opfindelsen kan bruges, kan ses i Frihavnskirken på Østerbro. Kirkens altertavle er blevet til i et samarbejde blandt områdets børn, voksne og lokale skoler. Tavlens 96 dele skiftes løbende ud. Lige nu er en af de ældre og ikke så mobile kvinder i sognet i gang med at kreere en af de små mosaikker, som, når den er færdig, vil blive sat ind i billedet på en af altertavlens fløje, siger Andreas Christensen. Han håber, mange andre kirker får glæde af gør-detselv-altertavlen, som han også har lavet i en minimodel, hvor familien sammen kan skabe deres egen lille altertavle fx med billeder fra de bibelske fortællinger. Læs mere på

20 20 Kirkeliv i København 2008 Sommerhøjskole Rundt om i stiftet mødes mennesker til foredrag, studiekredse og filmklubber. I Vanløse er næste års sommerhøjskole altid overtegnet, inden dette års er afviklet. Foredrag af høj kvalitet og tid til fordybelse er kendetegnende Sommerhøjskolen i Vanløse Kirke er en succesfuld og værdsat tradition, som skaber rum til fordybelse, som en af de 95 deltagere udtrykker det. For 13 år siden begyndte Vanløse Kirke i samarbejde med Hyltebjerg Kirke at holde sommerhøjskole. Højskoledagene er gennem årerne blevet en kærkommen og tilbagevendende begivenhed, som er så stor en succes, at man helst skal tilmelde sig samme dag, programmet udkommer, for at få en plads, oplyser en af deltagerne på dette års sommerhøjskole. Men sådan var det ikke det første år, oplyser provst og sognepræst ved Hyltebjerg Kirke, Finn Vejlgaard. Han har sammen med Elsebeth Diderichsen, som er sognepræst ved Vanløse Kirke, været med fra begyndelsen. De første to-tre år var der ikke fuldt hus. Her gjorde vi en stor indsats annonceringsmæssigt både lokalt og i kirkelige blade, men det har ændret sig. Nu har vi folk på venteliste hvert år. Jeg tror, folk hører om det, og så har de også fundet ud af, at det er et godt koncept, at det er muligt at møde spændende mennesker og høre foredrag af høj kvalitet i deres lokalområde, fortæller Finn Vejlgaard og tilføjer, at halvdelen af deltagerne er fra Vanløse mens resten kommer fra hele Storkøbenhavn. Livsoplysning Hele ideen med at holde sommerhøjskole stammer fra den tankegang, der ligger bag højskolernes sommerkurser. Ideen er at samle folk om livsoplysning, sang, samvær og fællesskab. Vi har ikke mulighed for, at folk overnatter eller holde dem med kost, men vi har tilpasset det efter kirkens forhold. Vi begynder søndag aften og har så tre fulde dage med foredrag, og vi slutter altid med en koncert i kirken og efterfølgende festmiddag, fortæller Finn Vejlgaard uddybende. Et andet perspektiv Helle Steenbuch Holt på 43 år er med for tredje år i træk og har som de andre deltagere overgivet sit hjerte til højskoleformen. Foredragene er fantastisk spændende og af høj kvalitet. Det er virkelig gode foredragsholdere, men derudover synes jeg, det er dejligt, at vi begynder dagen med andagt, og at vi også synger fra Højskolesangbogen, når vi fx runder et foredrag af. Og så er der en speciel stemning af fællesskab, mens lysten til at spørge og debattere samtidig er i top blandt de livserfarne deltagere, siger Helle Steenbuch Holt. Hun har siddet i menighedsrådet for Vanløse Kirke i snart fire år, for kirken udgør en vigtigt del af hendes liv. Kirken er sted, der giver ro og rum for fordybelse. I kirken kan jeg være mig selv og samtidig en del af et fællesskab. Og det giver mig et andet meningsgivende perspektiv på tilværelsen at komme i en sammenhæng, hvor det ikke handler om effektivitet, optimering og bundlinier, som meget gør i dag, fortæller hun. Tid til fordybelse For at kunne deltage i sommerhøjskolen, har Helle Holt taget tre fridage fra sit job som Client Team Coordinator i IF forsikring, for det har høj prioritet. Jeg ser højskoledagene som en naturlig udvidelse af gudstjenesten, fordi foredragene udfolder mange af de emner, prædikenerne tager op - både det etiske, det religiøse, det æstetiske og det eksistentielle, ja, det som livet er, smiler Helle Holt og fortsætter: Desuden giver højskolen, da det er tre dage i træk, mulighed for en yderligere fordybelse. Og det er der ikke altid plads til i hverdagen med et krævende job samt familie og to børn. Derudover, tilføjer hun, henter hun god inspiration til listen over alle de bøger, hun engang håber på at få mere tid til at kaste sig over.