Motivation gennem handling og gøremål et pragmatisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motivation gennem handling og gøremål et pragmatisk perspektiv"

Transkript

1 Motivation gennem handling og gøremål et pragmatisk perspektiv Svend Brinkmann Mange psykologiske diskussioner har handlet om, hvorvidt motivation bedst skabes ved at forøge menneskers drivkraft, deres lyst, eller ved at give dem gode grunde og præsentere noget i en meningsfuld sammenhæng for dem. For Dewey, som vi skal se, er dette en falsk modstilling. Mennesker er som aktivt, handlende væsener per definition drevet og ikke mindst drevet af netop at skabe sammenhæng og mening i deres erfaringer. I psykologien skelner man almindeligvis mellem to opfattelser af motivation. Den første vil jeg kalde motivation som drivkraft, og den anden vil jeg kalde motivation som mening. Efter at have redegjort for disse skal vi se på John Deweys pragmatiske tilgang, ifølge hvilken det at være et menneske betyder at være aktivt handlende, hvorfor motivationsdiskussionen bliver en noget anden. I et forsøg på at gå konkret til værks vil jeg omtale den særlige pædagogik, som Dewey udviklede på sin Laboratorieskole ved Universitetet i Chicago frem til Dette skal illustrere, hvordan man, som Dewey gjorde, kan arbejde med at dirigere børns naturlige motivation til at eksperimentere med verden via forskellige gøremål. I et psykologileksikon finder vi følgende to definitioner af motivationsbegrebet: 1. Drivkraft: Motivation som den afgørende, bestemmende kraft i menneskers opførsel (Schultz, 2004, s. 377). KvaN 78/

2 2. Mening: Motivation som den grund, der giver en given adfærd og opførsel mening (Schultz, 2004, s. 377). Motivation som drivkraft kan metaforisk siges at være noget, der driver eller skubber mennesker indefra, mens motivation som mening omvendt er noget, der trækker mennesker udefra. Først lidt om den førstnævnte betydning. Drivkraften kalder vi også sommetider for lyst, drift eller behov. I pædagogiske sammenhænge vil man fx tale om vigtigheden af at have lyst til at lære. Et aktuelt eksempel er Socialdemokraternes uddannelsespolitiske udspil, der bærer overskriften Lyst til at lære hele livet! Her ses læring som knyttet til lyst, og dette endda i et livslangt perspektiv. Lysten er motivationen, og denne skal som en slags benzin løbende fyldes på den lærende igennem hele livsløbet. I den allermest simple version af dette perspektiv på motivation anses mennesker udelukkende for at være motiveret af at maksimere deres lyst og nydelse og minimere deres lidelse. Denne version kaldes hedonisme. I modsætning til lystperspektivet på motivation har vi meningsperspektivet. Dette er et mere rationalistisk perspektiv, hvor motivation er knyttet til gode grunde. At motivere nogen til noget vil i dette perspektiv sige at præsentere noget i en meningsfuld sammenhæng, dvs. at give dem gode, meningsfulde grunde til, at de skal gøre noget bestemt. De gode grunde kan henvise til noget, der enten er en del af eller adskilt fra en given læreproces. Et eksempel på det sidste kunne være, når eleverne i en skoleklasse kræver gode grunde til, at de skal lære matematik. Grunde til dette findes på et kontinuum fra de mest instrumentalistiske ( I skal lære matematik for at kunne bestå jeres eksamen! ) til mere meningsfulde ( I skal lære matematik for at kunne regne, når I går på indkøb i supermarkedet!, hvilket var det svar jeg selv fik af min matematiklærer, da jeg gik i skole). Men den meningsfulde sammenhæng kan også være en indre del af en læreproces, hvor selve processen opleves som motiverende. Her vil de lærende sjældent spørge om grunde, for dette gør vi først, når vi netop ikke kan se meningen med det, vi 92

3 gør. Man kan sige, at den bedste motivation er den, hvor man ikke tænker over, om man er motiveret. Tilsvarende findes der argumenter for, at den bedste læring foregår der, hvor man ikke er opmærksom på, at man lærer (Brinkmann, 2006, s. 202). De fleste psykologiske teorier om motivation har været drivkraft-teorier. Klassiske eksempler er fx behaviorismen, der i Clark Hulls version beskriver motivation ud fra nogle enkelte, medfødte behov for at reducere spændingstilstande i organismen. Psykoanalysen hos Sigmund Freud forklarer motivation ud fra bestemte indre instinkter og drifter. Og den humanistiske psykologi hos fx Abraham Maslow postulerer eksistensen af en medfødt motivation til selvaktualisering. Det rationalistiske syn på motivation som mening kender vi derimod fra moralfilosofien, hvor mennesket kan beskrives som et væsen, der ikke blot har lyst til dette og hint, men tillige kan vurdere hvorvidt noget er værd at gøre. Vi kan ikke blot have lyst til noget, men har et potentiale til også at have lyst til at have lyst til noget, fx af moralske grunde. Det kan fx være, at jeg er for nærig til at donere penge til Red Barnet, men at jeg samtidig er motiveret til at få lyst til at donere penge, fordi jeg forstår, at der er gode grunde til at gøre det. Jeg mangler her lyst på et førsteordensniveau (dvs. jeg mangler drivkraft), men jeg kan af moralske grunde se, at jeg burde have lyst, fordi det er meningsfuldt og rigtigt at gøre det. Mange psykologiske diskussioner har handlet om, hvorvidt motivation bedst skabes ved at forøge menneskers drivkraft, deres lyst, eller ved at give dem gode grunde og præsentere noget i en meningsfuld sammenhæng for dem. For Dewey, som vi skal se, er dette en falsk modstilling. Mennesker er som aktivt, handlende væsener per definition drevet og ikke mindst drevet af netop at skabe sammenhæng og mening i deres erfaringer. Deweys pædagogiske tænkning Dewey er bedst kendt som ophavsmand til udsagnet learning by doing, men hans filosofiske, psykologiske og pædagogiske 93

4 tænkning er både langt bredere og langt dybere, end et sådant udsagn kan lade os tro (se Brinkmann, 2006). I det følgende skal vi se på hans pædagogik generelt, og hans praktiske syn på motivation mere specifikt. Dewey udspillede sin pædagogiske position mellem to yderpoler i uddannelsesteorien, som havde fokus på henholdsvis (1) fagindholdet og (2) barnets egen erfaring og selvrealisering (Dewey, 1902, s. 7-9). I virkeligheden, hævdede Dewey, er der ingen kløft mellem menneskets erfaring og fagindholdet, for fagene og videnskaberne er udviklet som svar på virkelige og konkrete problemer, som mennesker er stødt på gennem historien. Og sådanne problemer møder barnet også om end i rudimentær form gennem sit liv. Barnet ønsker at opnå bestemte ting, støder ind i problemer, og må så undersøge situationen og formulere forslag til sådanne løsninger, der gør at dets aktivitet kan komme videre. Dette er også kernen i videnskabelig praksis. Hvis vi mener, som visse progressive opdragere på Deweys tid, at barnet i isolation er motiveret til at udvikle og realisere sig selv, så overser vi, at Intet kan udvikles af intet (Dewey, 1902, s. 18). Barnet har ingen indre kerne, som vi bør lade blomstre uden indblanding. Børn kan kun lære om verden og sig selv i sociale situationer, og de bedste situationer til dette formål er de, der er tilrettelagt på intelligent vis af mere erfarne. Når Dewey giver konkrete eksempler på pædagogikken i hans berømte Laboratorieskole ved universitetet i Chicago, er det også typisk situationer, der involverer en kombination af barnets egne tilbøjeligheder med en tilrettelæggelse og evaluering af begivenheden fra lærerens side. Fx mener Dewey, at børn naturligt er motiveret til at udtrykke sig i form og farve. Børn er motiverede til at skabe æstetiske helheder i deres erfaring. Men hvis man udelukkende lader denne tilbøjelighed udfolde sig ved, at man altid lader barnet tegne og male, som det vil uden indblanding, så vil ethvert fremskridt være helt tilfældigt (Dewey, 1900, s. 40). Dewey anbefaler derfor, at man først lader barnet udtrykke sin impuls, og derefter gennem kritik, 94

5 spørgsmål og forslag gør ham bevidst om det, han har gjort, og om hvad han så videre bør gøre (ibid.). Barnet bør ikke overlades til sig selv i Deweys øjne, men bør få umiddelbar feedback på sine aktiviteter fra mere erfarne. Barnet er ifølge Dewey motiveret af, hvad han kalder fire naturlige interesser: (1) En interesse i at kommunikere, (2) i at undersøge verden, (3) i at konstruere ting, samt (4) i at udtrykke sig kunstnerisk (Dewey, 1900, s. 47). Samtlige disse naturlige dispositioner kan selvfølgelig undertrykkes og skævvrides, men de kan også udnyttes i effektive pædagogiske praksisser. Dewey bemærker, at barnet ikke primært er et lyttende væsen (ibid., s. 36), men snarere er et aktivt væsen, der bevæger sig rundt i verden, undersøger den, og manipulerer med den. Desværre er de traditionelle skoler, ifølge Dewey, rent fysisk udelukkende indrettet til lyttende væsener, og han beretter sigende om, hvor vanskeligt det var at møblere Laboratorieskolen. Efter længe at have ledt efter passende møbler bemærkede en sælger af skolemøbler endelig overfor Dewey til hans store tilfredsstillelse: Jeg er bange for, at vi ikke har det, du vil have. Du vil have noget, som børnene kan arbejde ved; disse ting er kun til at lytte ved. (ibid., s. 31). Selve det fysiske design af Laboratorieskolen var gennemtænkt ud fra psykologiske overvejelser over barnet som et aktivt væsen, der er motiveret til handling. Børnene skulle have mulighed for at bevæge sig, for at arbejde praktisk med forskellige håndværk, og for hurtigt at kunne konsultere bøger og lærere, når de kørte fast i problemer. Dewey afviste, at der skulle være særlige forskelle mellem børns og voksnes erfaring. Både børn og voksne er i verden som handlende væsener, optaget af forskellige gøremål, og må indlade sig på refleksiv tænkning i de øjeblikke, hvor disse gøremål bliver problematiske. Motivation gennem gøremål Det var, hvad Dewey kaldte gøremål occupations på engelsk der stod i centrum for Laboratorieskolens læreplan. Et gøremål i denne betydning er en aktivitetsform hos barnet, 95

6 som reproducerer, eller løber parallelt med, en form for arbejde, der udføres i det sociale liv. (Dewey, 1900, s. 132). Disse gøremål var fx træarbejde, madlavning, syning osv. Det er aktiviteter, som er nødvendige for livets opretholdelse, og som udspringer af menneskers fundamentale relation til den verden, de lever i: at skaffe føde, tøj og bolig. Men samtidig er der i relation til disse gøremål historisk set udviklet videnskaber og teknologier, der forbedrer kvaliteten og effektiviteten af dem. Læring via gøremål kan derfor kombinere et videnskabeligt studie af de involverede materialer (i bred forstand) med en forståelse af gøremålenes rolle og funktion i kultur og samfund. Gøremål forbinder barnets hverdagserfaring med både videnskab og vigtige samfundsmæssige praksisser. På trods af fokuseringen på gøremål holder Dewey fast i, at en læreplan med gøremål i centrum ikke betyder, at skolen bliver en ren erhvervsuddannelse. Målet er ikke som sådan at uddanne tømrere, kokke eller syersker. Deweys idé er derimod, at der i børnenes arbejde med gøremål skal introduceres og udarbejdes videnskabelige redskaber, når der er behov for det, hvorved børnene bedst muligt lærer, både hvad viden og videnskab er (ifølge Dewey er videnskab helt grundlæggende redskaber til praktisk problemløsning), samt kommer til selv at fungere som små videnskabslærlinge i forskerfællesskaber under vejledning af en forskningsleder (læreren). På denne måde kan skolen rekapitulere typiske faser af menneskelig erfaring, som pågår uden for skolen, med henblik på at udvide, berige og reflektere over denne (Dewey, 1900, s. 106). Det var Deweys kongstanke, at skolens aktiviteter burde forbindes med barnets erfaring på den ene side, og det bredere sociale liv på den anden (ibid., s. 79). Ikke med henblik på simpelthen at kopiere livet uden for skolen, og arrangere skolen som et spejlbillede af det omgivende samfund, men med henblik på at udvikle egenskaber hos eleverne, der vil sætte dem i stand til at forbedre de eksisterende samfundsmæssige praksisser, når disse bliver problematiske (se også Dewey, 1916, s. 358). 96

7 Deweys forsvar for motivation og læring gennem gøremål er passioneret og stærkt. Han hævder, at denne form for praksislæring kombinerer flere læringsressourcer end nogen anden metode (Dewey, 1916, s. 309). Gøremålslæring involverer både barnets naturlige motivation til handling, opbygning af vaner, afviser passiv modtagelse af information, har et umiddelbart og synligt mål for deltagerne, kulminerer i et virkeligt og brugbart resultat, samt appellerer til tænkning, der omsættes og vurderes direkte i handling (ibid.). Desuden involverer gøremål samarbejde, og opbygger derfor en social interesse hos deltagerne, der er tvunget til at erkende, at deres aktiviteter er indbyrdes forbundne. Derfor erhverver man også demokratisk sindelag og moralsk viden gennem gøremålene, mener Dewey (ibid., s. 356). Der er altså både mål, interesser og tænkning på spil i gøremål, hvilket Dewey anser for at være kerneelementer i værdifuld, motiverende læring. Der er ikke noget enkelt element i læring gennem gøremål, som kan trækkes frem og kaldes motivation. Det antages simpelthen af Dewey, at børn såvel som voksne af natur er aktive, udforskende væsner, som grundlæggende er i en brugende omgang med verden. Dette er grundtanken i den pragmatiske menneskeforståelse. I forhold til motivation har Garrison udtrykt det meget stærkt: At acceptere Deweys fundamentale aktivitetsorienterede perspektiv sætter os i stand til at forstå Deweys teori om motivation. For Dewey er det at være levende lig med at være aktiv. Motivation er derfor aldrig et egentligt tema. Problemet er at motivere nogen i den rigtige retning. (Garrison, 1996, s. 22). Problemet er ikke at motivere, men at motivere i den rigtige retning. Alle levende mennesker er motiverede, også skoleelever der er urolige, ikke hører efter eller keder sig i timerne. De er blot motiverede i en anden retning end den, læreren ønsker. Løsningen er ikke den simple at hælde motivationsbenzin på dem (jf. motivation som drivkraft), men at skabe muligheder for 97

8 at de kan udtrykke sig aktivt og undersøgende sammen i en ønskværdig retning. Læreplanen ved Laboratorieskolen var netop tænkt som givende mulighed for dette. Når mennesker skal lære noget, skal de erhverve sig viden, som kan bestå i praktiske såvel som teoretiske færdigheder. Dewey afviste enhver tilskuerteori om viden og betonede i stedet, at det at vide noget er noget, der gøres. Det handler om at kunne deltage intelligent i forskellige processer: Hvis det levende, erfarende væsen er en indre deltager i den verdens aktiviteter, som det tilhører, så er viden en måde at deltage på, og er værdifuld i den udstrækning, at den er effektiv. Viden kan ikke være et unyttigt blik hos en upåvirket tilskuer. (Dewey, 1916, s. 338). Hvis viden er en måde at deltage på er det klart, at erhvervelsen af viden ikke bør modelleres efter et billede af den vidende som passiv tilskuer, men af den vidende som deltager i et fællesskabs aktiviteter, og så er der en lige linje til det berømte Dewey-slogan learning by doing (Dewey, 1916, s. 184). Dewey definerer uddannelse som den rekonstruktion eller reorganisering af erfaring, som føjer ny mening til erfaringen, og som øger vores evne til at dirigere fremtidige erfaringers vej. (Dewey, 1916, s. 76). Vi kan altså siges at have lært noget, når vores erfaringsverden er beriget med meningsindhold, og når vi bliver bedre til at kontrollere fremtidige erfaringer. Spørgsmålet er så, hvordan en sådan læring eller rekonstruktion af erfaringen kan sættes i værk gennem undervisning. Her er Deweys svar, at dette altid sker indirekte; via miljøet: den eneste måde, hvorpå voksne bevidst kontrollerer den slags opdragelse, som de umodne får, er ved at kontrollere det miljø i hvilket de handler, og altså tænker og føler. Vi opdrager aldrig direkte, men indirekte ved hjælp af miljøet. (Dewey, 1916, s ). 98

9 Kun en reorganisering af de ydre stimuli vil kunne ændre vore vaner og fremelske læring. Motivation og læringslandskaber Ud fra Deweys idéer handler motivation altså mere om tilrettelæggelse af en bestemt type læringslandskab end om indre, psykologisk benzin. Idéen om læringslandskaber er især udviklet inden for nyere teori om mesterlære og situeret læring (Kvale & Nielsen, 1999). Her er motivation som hos Dewey ikke et indre, mentalt anliggende, men et spørgsmål om bestemte egenskaber ved relationen mellem menneske og omgivelser. Kvale & Nielsen (1999) beskriver en række læringsressourcer i et læringslandskab, som er inspireret af studier af læring i miljøer uden for skolen, men i princippet kunne skoler som Deweys Laboratorieskole indeholde lignende ressourcer. Det drejer sig om læring i et praksisfællesskab, læring som faglig identitetsudvikling, læring uden formel undervisning og evaluering gennem praksis (fx pragmatisk konsekvensevaluering ud fra om producerede genstande eksempelvis kan anvendes i praksis). At Deweys egen forståelse af læring og motivation ikke er langt fra et situeret mesterlæreperspektiv er hævdet af Westbrook (1991, s. 505), der beretter, at Dewey selv mente, at hans syn på læring bedst kunne forstås som en form for mesterlære, hvor læreren bliver anskuet i rollen som mester. Der er i Deweys pædagogik et fokus på deltagelse i traditionsbestemte sammenhænge, som formidles gennem mesterlærelignende relationer (se Brinkmann, 2006, s. 183). Dette har været stærkt underbetonet hos mange fortolkere af hans tænkning, der har set ham som fortaler for et mere rendyrket progressivt, erfaringspædagogisk perspektiv, der ikke inddrager tradition og overlevering i særlig grad. Læring for Dewey handler grundlæggende om deltagelse snarere end beskuen (Dewey, 1916, s. 124). Hvis en person ikke kan se formålet med deltagelse, eller hvis vedkommende ikke kan se en mulighed for adgang til deltagelse, vil man måske sige, at personen mangler motivation. Men for Dewey er dette 99

10 (manglende motivation) ikke udtryk for en særlig psykisk egenskab ved individet (der fx kan øges via coaching eller lignende). Motivation og manglen på samme er snarere en egenskab ved personens relation til bestemte praksisfællesskaber og bestemte læringslandskaber. Synligheden af et læringslandskabs indhold og formål og mulighed for adgang til deltagelse er særlig vigtige for det, vi kalder motivation. Deltagelse skal forstås som deltagelse i sociale praksisser, som Dewey både omtaler som associated activity og som occupations (gøremål). Det er aktiviteter, som er gavnlige og nødvendige for menneskeheden, og hvor der er noget på spil for deltageren. Deltageren bliver derfor naturligt motiveret, optaget af og interesseret i, hvad der foregår, hævder Dewey (ibid., s. 125). I et moderne videnssamfund kan læring og motivation gennem gøremål vise sig at blive mere aktuelt end nogensinde. Nutidens fokus på evnen til at omsætte viden i handling (jf. den aktuelle kompetencediskurs) passer glimrende med Deweys pragmatiske tænkning, ifølge hvilken viden altid er forbundet med handling. Ud fra Deweys pragmatiske tænkning er motivation ikke en mental størrelse i adskillelse fra handlingslivet, for mennesket er i verden som et handlende væsen, og al handling er motiveret i den udstrækning, den er meningsfuld. At organisere læreprocesser gennem de aktivitetsformer, Dewey kaldte gøremål, var et forsøg på at motivere de lærende i en relevant retning. Litteratur: 1. Brinkmann, S. (2006). John Dewey en introduktion. København: Hans Reitzels forlag. 2. Dewey, J. (1900). The School and Society. (Denne udgave 1969). Chicago: The University of Chicago Press. 3. Dewey, J. (1902). The Child and the Curriculum. (Denne udgave 1969). Chicago: The University of Chicago Press. 100

11 4. Dewey, J. (1916). Democracy and Education. (Denne udgave 1966). New York: The Free Press. 5. Kvale, S. & Nielsen, K. (1999). Landskab for læring. In: K. Nielsen & S. Kvale (red.) Mesterlære læring som social praksis. København: Hans Reitzels forlag. 6. Garrison, J. (1996). The Unity of the Activity: A Response to Educational Researcher, 25(6): Schultz, E. (2004). Motivation. In: J. Bjerg (red.) Gads psykologileksikon. København: Gads forlag. 8.Westbrook, R. (1991). John Dewey and American Democracy. Ithaca, NY: Cornell University Press. Svend Brinkmann (f. 1975), cand. psych., ph.d. Ansat som adjunkt i social- og personlighedspsykologi på Psykologisk Institut, Århus Universitet. 101

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Find din indre motivation

Find din indre motivation Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF(2-årig) Psykologi C

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Mindjuice s Coachuddannelse

Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse er opstået ud af mange års erfaring med coaching kombineret med et voksende commitment om at skabe ekstraordinære coaches. Med ekstraordinær mener

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Lærerprofessionens betydning

Lærerprofessionens betydning Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Coaching i et metaperspektiv Fra rolle til position - fra magt til kompetence

Coaching i et metaperspektiv Fra rolle til position - fra magt til kompetence Ole Dissing og Pia Laursen Coaching i et metaperspektiv Fra rolle til position - fra magt til kompetence 1. Indledning Ledelse har især gennem de sidste årtier udviklet sig hen imod ledelse af kompetente

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse WWW.UCSJ.DK Socialpsykiatriens

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

ressourceaktiverende vejledning

ressourceaktiverende vejledning Certificeringskursus i ressourceaktiverende vejledning Dette kursus udbydes af Lederforeningen for VUC s udvalg for udvikling og efteruddannelse i samarbejde med Gnist. Kurset sigter på at udvide din eksisterende

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE. Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud

INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE. Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud Velkommen! Uddannelse til inklusionsleder er et uddannelsesforløb for alle ledere i Køge Kommunes dagtilbud. Formålet

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale I denne artikel vil jeg præsentere nyeste forskning inden for hvordan man lærer Den Motiverende Samtale. Jeg vil præsentere empiriske undersøgelser og studier, der dokumenterer, at man ikke lærer Den Motiverende

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere