Motivation gennem handling og gøremål et pragmatisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motivation gennem handling og gøremål et pragmatisk perspektiv"

Transkript

1 Motivation gennem handling og gøremål et pragmatisk perspektiv Svend Brinkmann Mange psykologiske diskussioner har handlet om, hvorvidt motivation bedst skabes ved at forøge menneskers drivkraft, deres lyst, eller ved at give dem gode grunde og præsentere noget i en meningsfuld sammenhæng for dem. For Dewey, som vi skal se, er dette en falsk modstilling. Mennesker er som aktivt, handlende væsener per definition drevet og ikke mindst drevet af netop at skabe sammenhæng og mening i deres erfaringer. I psykologien skelner man almindeligvis mellem to opfattelser af motivation. Den første vil jeg kalde motivation som drivkraft, og den anden vil jeg kalde motivation som mening. Efter at have redegjort for disse skal vi se på John Deweys pragmatiske tilgang, ifølge hvilken det at være et menneske betyder at være aktivt handlende, hvorfor motivationsdiskussionen bliver en noget anden. I et forsøg på at gå konkret til værks vil jeg omtale den særlige pædagogik, som Dewey udviklede på sin Laboratorieskole ved Universitetet i Chicago frem til Dette skal illustrere, hvordan man, som Dewey gjorde, kan arbejde med at dirigere børns naturlige motivation til at eksperimentere med verden via forskellige gøremål. I et psykologileksikon finder vi følgende to definitioner af motivationsbegrebet: 1. Drivkraft: Motivation som den afgørende, bestemmende kraft i menneskers opførsel (Schultz, 2004, s. 377). KvaN 78/

2 2. Mening: Motivation som den grund, der giver en given adfærd og opførsel mening (Schultz, 2004, s. 377). Motivation som drivkraft kan metaforisk siges at være noget, der driver eller skubber mennesker indefra, mens motivation som mening omvendt er noget, der trækker mennesker udefra. Først lidt om den førstnævnte betydning. Drivkraften kalder vi også sommetider for lyst, drift eller behov. I pædagogiske sammenhænge vil man fx tale om vigtigheden af at have lyst til at lære. Et aktuelt eksempel er Socialdemokraternes uddannelsespolitiske udspil, der bærer overskriften Lyst til at lære hele livet! Her ses læring som knyttet til lyst, og dette endda i et livslangt perspektiv. Lysten er motivationen, og denne skal som en slags benzin løbende fyldes på den lærende igennem hele livsløbet. I den allermest simple version af dette perspektiv på motivation anses mennesker udelukkende for at være motiveret af at maksimere deres lyst og nydelse og minimere deres lidelse. Denne version kaldes hedonisme. I modsætning til lystperspektivet på motivation har vi meningsperspektivet. Dette er et mere rationalistisk perspektiv, hvor motivation er knyttet til gode grunde. At motivere nogen til noget vil i dette perspektiv sige at præsentere noget i en meningsfuld sammenhæng, dvs. at give dem gode, meningsfulde grunde til, at de skal gøre noget bestemt. De gode grunde kan henvise til noget, der enten er en del af eller adskilt fra en given læreproces. Et eksempel på det sidste kunne være, når eleverne i en skoleklasse kræver gode grunde til, at de skal lære matematik. Grunde til dette findes på et kontinuum fra de mest instrumentalistiske ( I skal lære matematik for at kunne bestå jeres eksamen! ) til mere meningsfulde ( I skal lære matematik for at kunne regne, når I går på indkøb i supermarkedet!, hvilket var det svar jeg selv fik af min matematiklærer, da jeg gik i skole). Men den meningsfulde sammenhæng kan også være en indre del af en læreproces, hvor selve processen opleves som motiverende. Her vil de lærende sjældent spørge om grunde, for dette gør vi først, når vi netop ikke kan se meningen med det, vi 92

3 gør. Man kan sige, at den bedste motivation er den, hvor man ikke tænker over, om man er motiveret. Tilsvarende findes der argumenter for, at den bedste læring foregår der, hvor man ikke er opmærksom på, at man lærer (Brinkmann, 2006, s. 202). De fleste psykologiske teorier om motivation har været drivkraft-teorier. Klassiske eksempler er fx behaviorismen, der i Clark Hulls version beskriver motivation ud fra nogle enkelte, medfødte behov for at reducere spændingstilstande i organismen. Psykoanalysen hos Sigmund Freud forklarer motivation ud fra bestemte indre instinkter og drifter. Og den humanistiske psykologi hos fx Abraham Maslow postulerer eksistensen af en medfødt motivation til selvaktualisering. Det rationalistiske syn på motivation som mening kender vi derimod fra moralfilosofien, hvor mennesket kan beskrives som et væsen, der ikke blot har lyst til dette og hint, men tillige kan vurdere hvorvidt noget er værd at gøre. Vi kan ikke blot have lyst til noget, men har et potentiale til også at have lyst til at have lyst til noget, fx af moralske grunde. Det kan fx være, at jeg er for nærig til at donere penge til Red Barnet, men at jeg samtidig er motiveret til at få lyst til at donere penge, fordi jeg forstår, at der er gode grunde til at gøre det. Jeg mangler her lyst på et førsteordensniveau (dvs. jeg mangler drivkraft), men jeg kan af moralske grunde se, at jeg burde have lyst, fordi det er meningsfuldt og rigtigt at gøre det. Mange psykologiske diskussioner har handlet om, hvorvidt motivation bedst skabes ved at forøge menneskers drivkraft, deres lyst, eller ved at give dem gode grunde og præsentere noget i en meningsfuld sammenhæng for dem. For Dewey, som vi skal se, er dette en falsk modstilling. Mennesker er som aktivt, handlende væsener per definition drevet og ikke mindst drevet af netop at skabe sammenhæng og mening i deres erfaringer. Deweys pædagogiske tænkning Dewey er bedst kendt som ophavsmand til udsagnet learning by doing, men hans filosofiske, psykologiske og pædagogiske 93

4 tænkning er både langt bredere og langt dybere, end et sådant udsagn kan lade os tro (se Brinkmann, 2006). I det følgende skal vi se på hans pædagogik generelt, og hans praktiske syn på motivation mere specifikt. Dewey udspillede sin pædagogiske position mellem to yderpoler i uddannelsesteorien, som havde fokus på henholdsvis (1) fagindholdet og (2) barnets egen erfaring og selvrealisering (Dewey, 1902, s. 7-9). I virkeligheden, hævdede Dewey, er der ingen kløft mellem menneskets erfaring og fagindholdet, for fagene og videnskaberne er udviklet som svar på virkelige og konkrete problemer, som mennesker er stødt på gennem historien. Og sådanne problemer møder barnet også om end i rudimentær form gennem sit liv. Barnet ønsker at opnå bestemte ting, støder ind i problemer, og må så undersøge situationen og formulere forslag til sådanne løsninger, der gør at dets aktivitet kan komme videre. Dette er også kernen i videnskabelig praksis. Hvis vi mener, som visse progressive opdragere på Deweys tid, at barnet i isolation er motiveret til at udvikle og realisere sig selv, så overser vi, at Intet kan udvikles af intet (Dewey, 1902, s. 18). Barnet har ingen indre kerne, som vi bør lade blomstre uden indblanding. Børn kan kun lære om verden og sig selv i sociale situationer, og de bedste situationer til dette formål er de, der er tilrettelagt på intelligent vis af mere erfarne. Når Dewey giver konkrete eksempler på pædagogikken i hans berømte Laboratorieskole ved universitetet i Chicago, er det også typisk situationer, der involverer en kombination af barnets egne tilbøjeligheder med en tilrettelæggelse og evaluering af begivenheden fra lærerens side. Fx mener Dewey, at børn naturligt er motiveret til at udtrykke sig i form og farve. Børn er motiverede til at skabe æstetiske helheder i deres erfaring. Men hvis man udelukkende lader denne tilbøjelighed udfolde sig ved, at man altid lader barnet tegne og male, som det vil uden indblanding, så vil ethvert fremskridt være helt tilfældigt (Dewey, 1900, s. 40). Dewey anbefaler derfor, at man først lader barnet udtrykke sin impuls, og derefter gennem kritik, 94

5 spørgsmål og forslag gør ham bevidst om det, han har gjort, og om hvad han så videre bør gøre (ibid.). Barnet bør ikke overlades til sig selv i Deweys øjne, men bør få umiddelbar feedback på sine aktiviteter fra mere erfarne. Barnet er ifølge Dewey motiveret af, hvad han kalder fire naturlige interesser: (1) En interesse i at kommunikere, (2) i at undersøge verden, (3) i at konstruere ting, samt (4) i at udtrykke sig kunstnerisk (Dewey, 1900, s. 47). Samtlige disse naturlige dispositioner kan selvfølgelig undertrykkes og skævvrides, men de kan også udnyttes i effektive pædagogiske praksisser. Dewey bemærker, at barnet ikke primært er et lyttende væsen (ibid., s. 36), men snarere er et aktivt væsen, der bevæger sig rundt i verden, undersøger den, og manipulerer med den. Desværre er de traditionelle skoler, ifølge Dewey, rent fysisk udelukkende indrettet til lyttende væsener, og han beretter sigende om, hvor vanskeligt det var at møblere Laboratorieskolen. Efter længe at have ledt efter passende møbler bemærkede en sælger af skolemøbler endelig overfor Dewey til hans store tilfredsstillelse: Jeg er bange for, at vi ikke har det, du vil have. Du vil have noget, som børnene kan arbejde ved; disse ting er kun til at lytte ved. (ibid., s. 31). Selve det fysiske design af Laboratorieskolen var gennemtænkt ud fra psykologiske overvejelser over barnet som et aktivt væsen, der er motiveret til handling. Børnene skulle have mulighed for at bevæge sig, for at arbejde praktisk med forskellige håndværk, og for hurtigt at kunne konsultere bøger og lærere, når de kørte fast i problemer. Dewey afviste, at der skulle være særlige forskelle mellem børns og voksnes erfaring. Både børn og voksne er i verden som handlende væsener, optaget af forskellige gøremål, og må indlade sig på refleksiv tænkning i de øjeblikke, hvor disse gøremål bliver problematiske. Motivation gennem gøremål Det var, hvad Dewey kaldte gøremål occupations på engelsk der stod i centrum for Laboratorieskolens læreplan. Et gøremål i denne betydning er en aktivitetsform hos barnet, 95

6 som reproducerer, eller løber parallelt med, en form for arbejde, der udføres i det sociale liv. (Dewey, 1900, s. 132). Disse gøremål var fx træarbejde, madlavning, syning osv. Det er aktiviteter, som er nødvendige for livets opretholdelse, og som udspringer af menneskers fundamentale relation til den verden, de lever i: at skaffe føde, tøj og bolig. Men samtidig er der i relation til disse gøremål historisk set udviklet videnskaber og teknologier, der forbedrer kvaliteten og effektiviteten af dem. Læring via gøremål kan derfor kombinere et videnskabeligt studie af de involverede materialer (i bred forstand) med en forståelse af gøremålenes rolle og funktion i kultur og samfund. Gøremål forbinder barnets hverdagserfaring med både videnskab og vigtige samfundsmæssige praksisser. På trods af fokuseringen på gøremål holder Dewey fast i, at en læreplan med gøremål i centrum ikke betyder, at skolen bliver en ren erhvervsuddannelse. Målet er ikke som sådan at uddanne tømrere, kokke eller syersker. Deweys idé er derimod, at der i børnenes arbejde med gøremål skal introduceres og udarbejdes videnskabelige redskaber, når der er behov for det, hvorved børnene bedst muligt lærer, både hvad viden og videnskab er (ifølge Dewey er videnskab helt grundlæggende redskaber til praktisk problemløsning), samt kommer til selv at fungere som små videnskabslærlinge i forskerfællesskaber under vejledning af en forskningsleder (læreren). På denne måde kan skolen rekapitulere typiske faser af menneskelig erfaring, som pågår uden for skolen, med henblik på at udvide, berige og reflektere over denne (Dewey, 1900, s. 106). Det var Deweys kongstanke, at skolens aktiviteter burde forbindes med barnets erfaring på den ene side, og det bredere sociale liv på den anden (ibid., s. 79). Ikke med henblik på simpelthen at kopiere livet uden for skolen, og arrangere skolen som et spejlbillede af det omgivende samfund, men med henblik på at udvikle egenskaber hos eleverne, der vil sætte dem i stand til at forbedre de eksisterende samfundsmæssige praksisser, når disse bliver problematiske (se også Dewey, 1916, s. 358). 96

7 Deweys forsvar for motivation og læring gennem gøremål er passioneret og stærkt. Han hævder, at denne form for praksislæring kombinerer flere læringsressourcer end nogen anden metode (Dewey, 1916, s. 309). Gøremålslæring involverer både barnets naturlige motivation til handling, opbygning af vaner, afviser passiv modtagelse af information, har et umiddelbart og synligt mål for deltagerne, kulminerer i et virkeligt og brugbart resultat, samt appellerer til tænkning, der omsættes og vurderes direkte i handling (ibid.). Desuden involverer gøremål samarbejde, og opbygger derfor en social interesse hos deltagerne, der er tvunget til at erkende, at deres aktiviteter er indbyrdes forbundne. Derfor erhverver man også demokratisk sindelag og moralsk viden gennem gøremålene, mener Dewey (ibid., s. 356). Der er altså både mål, interesser og tænkning på spil i gøremål, hvilket Dewey anser for at være kerneelementer i værdifuld, motiverende læring. Der er ikke noget enkelt element i læring gennem gøremål, som kan trækkes frem og kaldes motivation. Det antages simpelthen af Dewey, at børn såvel som voksne af natur er aktive, udforskende væsner, som grundlæggende er i en brugende omgang med verden. Dette er grundtanken i den pragmatiske menneskeforståelse. I forhold til motivation har Garrison udtrykt det meget stærkt: At acceptere Deweys fundamentale aktivitetsorienterede perspektiv sætter os i stand til at forstå Deweys teori om motivation. For Dewey er det at være levende lig med at være aktiv. Motivation er derfor aldrig et egentligt tema. Problemet er at motivere nogen i den rigtige retning. (Garrison, 1996, s. 22). Problemet er ikke at motivere, men at motivere i den rigtige retning. Alle levende mennesker er motiverede, også skoleelever der er urolige, ikke hører efter eller keder sig i timerne. De er blot motiverede i en anden retning end den, læreren ønsker. Løsningen er ikke den simple at hælde motivationsbenzin på dem (jf. motivation som drivkraft), men at skabe muligheder for 97

8 at de kan udtrykke sig aktivt og undersøgende sammen i en ønskværdig retning. Læreplanen ved Laboratorieskolen var netop tænkt som givende mulighed for dette. Når mennesker skal lære noget, skal de erhverve sig viden, som kan bestå i praktiske såvel som teoretiske færdigheder. Dewey afviste enhver tilskuerteori om viden og betonede i stedet, at det at vide noget er noget, der gøres. Det handler om at kunne deltage intelligent i forskellige processer: Hvis det levende, erfarende væsen er en indre deltager i den verdens aktiviteter, som det tilhører, så er viden en måde at deltage på, og er værdifuld i den udstrækning, at den er effektiv. Viden kan ikke være et unyttigt blik hos en upåvirket tilskuer. (Dewey, 1916, s. 338). Hvis viden er en måde at deltage på er det klart, at erhvervelsen af viden ikke bør modelleres efter et billede af den vidende som passiv tilskuer, men af den vidende som deltager i et fællesskabs aktiviteter, og så er der en lige linje til det berømte Dewey-slogan learning by doing (Dewey, 1916, s. 184). Dewey definerer uddannelse som den rekonstruktion eller reorganisering af erfaring, som føjer ny mening til erfaringen, og som øger vores evne til at dirigere fremtidige erfaringers vej. (Dewey, 1916, s. 76). Vi kan altså siges at have lært noget, når vores erfaringsverden er beriget med meningsindhold, og når vi bliver bedre til at kontrollere fremtidige erfaringer. Spørgsmålet er så, hvordan en sådan læring eller rekonstruktion af erfaringen kan sættes i værk gennem undervisning. Her er Deweys svar, at dette altid sker indirekte; via miljøet: den eneste måde, hvorpå voksne bevidst kontrollerer den slags opdragelse, som de umodne får, er ved at kontrollere det miljø i hvilket de handler, og altså tænker og føler. Vi opdrager aldrig direkte, men indirekte ved hjælp af miljøet. (Dewey, 1916, s ). 98

9 Kun en reorganisering af de ydre stimuli vil kunne ændre vore vaner og fremelske læring. Motivation og læringslandskaber Ud fra Deweys idéer handler motivation altså mere om tilrettelæggelse af en bestemt type læringslandskab end om indre, psykologisk benzin. Idéen om læringslandskaber er især udviklet inden for nyere teori om mesterlære og situeret læring (Kvale & Nielsen, 1999). Her er motivation som hos Dewey ikke et indre, mentalt anliggende, men et spørgsmål om bestemte egenskaber ved relationen mellem menneske og omgivelser. Kvale & Nielsen (1999) beskriver en række læringsressourcer i et læringslandskab, som er inspireret af studier af læring i miljøer uden for skolen, men i princippet kunne skoler som Deweys Laboratorieskole indeholde lignende ressourcer. Det drejer sig om læring i et praksisfællesskab, læring som faglig identitetsudvikling, læring uden formel undervisning og evaluering gennem praksis (fx pragmatisk konsekvensevaluering ud fra om producerede genstande eksempelvis kan anvendes i praksis). At Deweys egen forståelse af læring og motivation ikke er langt fra et situeret mesterlæreperspektiv er hævdet af Westbrook (1991, s. 505), der beretter, at Dewey selv mente, at hans syn på læring bedst kunne forstås som en form for mesterlære, hvor læreren bliver anskuet i rollen som mester. Der er i Deweys pædagogik et fokus på deltagelse i traditionsbestemte sammenhænge, som formidles gennem mesterlærelignende relationer (se Brinkmann, 2006, s. 183). Dette har været stærkt underbetonet hos mange fortolkere af hans tænkning, der har set ham som fortaler for et mere rendyrket progressivt, erfaringspædagogisk perspektiv, der ikke inddrager tradition og overlevering i særlig grad. Læring for Dewey handler grundlæggende om deltagelse snarere end beskuen (Dewey, 1916, s. 124). Hvis en person ikke kan se formålet med deltagelse, eller hvis vedkommende ikke kan se en mulighed for adgang til deltagelse, vil man måske sige, at personen mangler motivation. Men for Dewey er dette 99

10 (manglende motivation) ikke udtryk for en særlig psykisk egenskab ved individet (der fx kan øges via coaching eller lignende). Motivation og manglen på samme er snarere en egenskab ved personens relation til bestemte praksisfællesskaber og bestemte læringslandskaber. Synligheden af et læringslandskabs indhold og formål og mulighed for adgang til deltagelse er særlig vigtige for det, vi kalder motivation. Deltagelse skal forstås som deltagelse i sociale praksisser, som Dewey både omtaler som associated activity og som occupations (gøremål). Det er aktiviteter, som er gavnlige og nødvendige for menneskeheden, og hvor der er noget på spil for deltageren. Deltageren bliver derfor naturligt motiveret, optaget af og interesseret i, hvad der foregår, hævder Dewey (ibid., s. 125). I et moderne videnssamfund kan læring og motivation gennem gøremål vise sig at blive mere aktuelt end nogensinde. Nutidens fokus på evnen til at omsætte viden i handling (jf. den aktuelle kompetencediskurs) passer glimrende med Deweys pragmatiske tænkning, ifølge hvilken viden altid er forbundet med handling. Ud fra Deweys pragmatiske tænkning er motivation ikke en mental størrelse i adskillelse fra handlingslivet, for mennesket er i verden som et handlende væsen, og al handling er motiveret i den udstrækning, den er meningsfuld. At organisere læreprocesser gennem de aktivitetsformer, Dewey kaldte gøremål, var et forsøg på at motivere de lærende i en relevant retning. Litteratur: 1. Brinkmann, S. (2006). John Dewey en introduktion. København: Hans Reitzels forlag. 2. Dewey, J. (1900). The School and Society. (Denne udgave 1969). Chicago: The University of Chicago Press. 3. Dewey, J. (1902). The Child and the Curriculum. (Denne udgave 1969). Chicago: The University of Chicago Press. 100

11 4. Dewey, J. (1916). Democracy and Education. (Denne udgave 1966). New York: The Free Press. 5. Kvale, S. & Nielsen, K. (1999). Landskab for læring. In: K. Nielsen & S. Kvale (red.) Mesterlære læring som social praksis. København: Hans Reitzels forlag. 6. Garrison, J. (1996). The Unity of the Activity: A Response to Educational Researcher, 25(6): Schultz, E. (2004). Motivation. In: J. Bjerg (red.) Gads psykologileksikon. København: Gads forlag. 8.Westbrook, R. (1991). John Dewey and American Democracy. Ithaca, NY: Cornell University Press. Svend Brinkmann (f. 1975), cand. psych., ph.d. Ansat som adjunkt i social- og personlighedspsykologi på Psykologisk Institut, Århus Universitet. 101

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION En retrospektiv fejring! Jean Lave, 2003 på baggrund af hendes studier

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Et syn på læring

Et syn på læring Et syn på læring Det er måske således, at genuin læring altid har denne mørke side, dette at man ikke fuldt ud ved, hvad man gør. Måske er det læringens kreative aspekt, og måske er det det, der adskiller

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Psykologi C Alice Legarth Nutzhorn

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 It i folkeskolen Drøm eller mareridt? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Hvornår er biblioteket et læringsrum?

Hvornår er biblioteket et læringsrum? Bibliotek: Undervisning og/eller Læring Hvornår er biblioteket et læringsrum? Hans Elbeshausen Danmarks Biblioteksskole Videnssamfund 2. Moderne Knowledge-worker Risikosamfund økonomisk teori sociologisk

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

DLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet

DLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet DLO September 2014 Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet Barnet i centrum - et aktionsforskningsprojekt Stress hos de mindste Hvorfor nu alt det her? Antagelserne er: Børns læring og udvikling

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som

Læs mere

Find din indre motivation

Find din indre motivation Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring

Læs mere

Spørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv?

Spørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv? 2006 Autentisk lederskab Moderne lederskab handler i dag ligeså meget om, hvem du er, som hvad du har opnået. Vi mener, at medarbejdere motiveres af ledere, der tør være sig selv i rollen som leder. Det

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi C Tina Ovesen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere