Studieordning for kandidatuddannelsen i Lingvistik 2001-ordningen

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelsen i Lingvistik 2001-ordningen Revideret februar 2004 (oktober 2006) 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning Uddannelsesdel, fag og år Indholds- og målbeskrivelse Tilhørsforhold Ikrafttræden og hjemmel Adgangskrav Indskrivning Varighed Studiestrukturel indpasning Studieelementer Rækkefølgen De enkelte Studieelementer... 6 Modul I: Generelt lingvistisk område Modul II: Lingvistisk basisområde Modul III: Lingvistisk basisområde Modul IV: Frit emne Modul V: Frit emne Modul VI: Områdepræsentation Modul VII: Mindre emne Modul VIII: Mindre emne Speciale Generelle Eksamensbestemmelser Eksamenstilmelding Eksamensafmelding Afvikling af eksamen Pensumopgivelser Undervisningsdeltagelse Normalsideberegning Gruppeprøver og kollektive prøver Censur Frist for bedømmelse Omprøve Sygeeksamen Eksamenssprog Klageadgang Afsluttende Bemærkninger... 9 Modul I: Generelt Lingvistisk Område Pensum:

3 Bestemmelser: Modul II: Lingvistisk Basisområde Pensum: Bestemmelser: Modul III: Lingvistisk Basisområde Pensum: Bestemmelser: Modul IV: Frit Emne Pensum: Bestemmelser: Modul V: Frit Emne Pensum: Bestemmelser: Modul VI: Områdepræsentation Pensum: Bestemmelser: Modul VII: Mindre emne Pensum: Bestemmelser: Modul VIII: Mindre emne Pensum: Bestemmelser: Speciale Pensum: Bestemmelser: Prisopgave:

4 1. Indledning 1.1. Uddannelsesdel, fag og år Kandidatuddannelsen i Lingvistik, 2001-ordningen Indholds- og målbeskrivelse Lingvistikken beskæftiger sig med alle aspekter af sproglig kommunikation i både talt, skrevet eller anden symbolsk form. De centrale områder udgøres af emner som fonetik, fonologi, morfologi, syntaks, semantik og pragmatik der alle kan studeres både teoretisk og anvendt (f.eks. pædagogisk eller teknologisk). Faget har en lang tradition for at IT kan indgå i studiet ved alle aspekter hvor dette giver mening. Gennem kandidatuddannelsen i Lingvistik opnår den studerende et dybere kendskab til grundproblemerne inden for lingvistikkens kernediscipliner og til forslag til problemernes løsning der er fremsat inden for bestemte teorier og skoledannelser. Endvidere opnås et øget kendskab til forholdet mellem lingvistisk teori og lingvistisk empiri, til sproglige data og disses status i forhold til hypoteser og i forhold til sprogbeskrivelsen. Endelig opnås kendskab til lingvistiske indfaldsvinkler til studiet af forholdet mellem et sprog og det samfund sproget tales i. Den studerende specialiserer sig inden for et eller flere centrale områder af lingvistisk teori eller empiri og/eller inden for de områder af lingvistikken der støder op til discipliner som sociologi, pædagogik, datalogi, akustik, fysiologi eller psykologi. Uddannelsen består primært i selvstudier under vejledning. Uddannelsens faktiske forløb bestemmes i samarbejde med den den faglige supervisor, som den studerende ved optagelse på kandidatuddannelsen tilknyttes Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for uddannelsen under Studienævn for Lingvistik ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft den 1. september 2001 under Humanistbekendtgørelsen af 15. marts Studerende der optages til kandidatuddannelsen i Lingvistik den 1. september 2001 eller senere, skal studere efter denne ordning Adgangskrav Studerende med en BA-uddannelse i Lingvistik fra et dansk universitet har adgang til den to-årige kandidatuddannelse i Lingvistik, under forudsætning af at BA-uddannelsen omfatter mindst et halvt års studier uden for grundfaget Lingvistik. Såfremt den studerende kommer fra et universitet hvor BA-uddannelsen ikke omfatter et halvt års studier uden for grundfaget Lingvistik, indskrives den studerende med begrænsede rettigheder (cf 1.6) på den toårige kandidatuddannelse indtil adgangskravet om ½ årsværks BA-tilvalg uden for faget er opfyldt. Adgang til studiet har desuden studerende med en BA-uddannelse i et sprogfag fra et dansk universitet kombineret med ét års studier i studieelementer under en BAuddannelse i Lingvistik 4

5 fra et dansk universitet. Studerende med en BA-uddannelse i Lingvistik fra et udenlandsk universitet har adgang til den toårige kandidatuddannelse i Lingvistik såfremt Studienævn for Lingvistik godkender at den i udlandet gennemførte BA-uddannelse svarer til studienævnets egen BA-uddannelse hvad angår omfang, niveau og fordringer. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende der ikke i forbindelse med deres BA-uddannelse har opfyldt fagets krav om dansk sprog, skal inden studiestart have bestået Studieskolernes og Dansk Flygtningehjælps Danskprøve 2 eller kunne dokumentere beherskelse af dansk sprog på tilsvarende niveau Indskrivning Studerende der har bestået BA-uddannelsen i Lingvistik med det ovennævnte spredningskrav, skal anmode Fakultetets Studiekontor om indskrivning til den toårige kandidatuddannelse i Lingvistik, f.eks. i forbindelse med årskortsfornyelse. Den studerende skal også meddele det hvis vedkommende ønsker at ophøre med denne uddannelse. Indskrivning med begrænsede rettigheder: Studerende der mangler at gennemføre studieelementer på op til et halvt årsværks vægt i at kunne indskrives på kandidatuddannelsen i Lingvistik, kan søge Dekanen om tilladelse til at blive indskrevet med begrænsede rettigheder, dvs med ret til at indstille sig til prøve i studieelementer under kandidatuddannelsen med en samlet vægt på op til et halvt årsværk. Først når Bauddannelsen er bestået i sin helhed og de faglige adgangskrav er opfyldt fuldstændigt, kan den studerende indstille sig til og gennemføre yderligere studieelementer på kandidatuddannelsen. (Dette afsnit bortfalder pr. 1. september 2005 idet en studerende ikke kan påbegynde et kandidatstudium før BA-uddannelsen er bestået) 1.7. Varighed Kandidatuddannelsen i Lingvistik er normeret til to årsværk Studiestrukturel indpasning En toårig kandidatuddannelse i Lingvistik bygger oven på en treårig BA-uddannelse med Lingvistik som grundfag og giver ret til betegnelsen cand. mag. i Lingvistik. Såfremt tilvalgsstudiet under BAuddannelsen har udgjort et afgrænset et-årigt tilvalgsfagstudium, giver uddannelsen ret til betegnelsen cand. mag. i Lingvistik med (f.eks.) Sprogpsykologi Studieelementer Kandidatuddannelsen i Lingvistik består af følgende studieelementer: l Modul I (¼ årsværk) l Modul II (¼ årsværk) l Modul III (¼ årsværk) l Modul IV (¼ årsværk) l Modul V (¼ årsværk) l Modul VI (¼ årsværk) l Mindre emne 1 (1/8 årsværk)* l Mindre emne 2 (1/8 årsværk)* l Speciale (½ årsværk) * To mindre emner på hvert 1/8 årsværk kan erstatte ethvert af studieelementerne (undtagen specia- 5

6 let), dog således at den enkelte studerende kun kan konvertere ét studieelement på 1/4 årsværk til 2 eksamener af 1/8 årsværk. [De to mindre emner er tilføjet studieordning i 2002] Rækkefølgen De enkelte prøver kan aflægges i vilkårlig rækkefølge. 2. De enkelte Studieelementer Den studerende udvælger til hvert studieelement et område inden for faget, jf. studieordningens 1.2 Indholds- og Målbeskrivelse. Områderne kan udvælges bredt blandt lingvistikkens discipliner eller de kan koncentreres om en enkelt gren. Dog skal aspekterne»empiri«og»ikke-skrevet sprog«(f.eks. talt sprog eller tegnsprog) være repræsenteret i et eller flere af de valgte områder. Hvert område godkendes forud af studienævnet på grundlag af en detaljeret kursusbeskrivelse eller individuel opgaveformulering, der udarbejdes i samråd med den faglige supervisor (jf. 1.2). Studienævnet kan lade udarbejde et katalog over allerede godkendte emner eller områder. Et område kan f.eks. være kognitiv lingvistik, sprogteknologi, tegnsprog, morfologisk analyse, akustisk fonetik, sprogpædagogik, syntaksteori etc. De godkendte områdebetegnelser indgår på eksamensbeviset som en del af prøvebetegnelsen. Studieelementerne er beskrevet udtømmende i fagets katalog over studieelementer. Modul I: Generelt lingvistisk område. Fri skriftlig hjemmeopgave, ekstern censur, 13-skala. Modul II: Lingvistisk basisområde 1. Skriftlig, bunden prøve, ekstern censur, 13-skala. Modul III: Lingvistisk basisområde 2. Bunden, mundtlig prøve, intern censur, bestået/ikke-bestået. Modul IV: Frit emne 1. Fri skriftlig hjemmeopgave, intern censur, 13-skala. Modul V: Frit emne 2. Fri skriftlig hjemmeopgave, ekstern censur, 13-skala. Modul VI: Områdepræsentation. Fri mundtlig prøve, ekstern censur, 13-skala. Modul VII: Mindre emne 1. Kan aflægges (1) som fri hjemmeopgave med intern censur, bedømt som bestået/ikke-bestået, (2) som bunden, mundtlig prøve med intern censur, bedømt som bestået/ikkebestået. (3) som bunden, skriftlig prøve med intern censur, bedømt som bestået/ikkebestået. 6

7 Modul VIII: Mindre emne 2. Kan aflægges (1) som fri hjemmeopgave med intern censur, bedømt som bestået/ikke-bestået, (2) som bunden, mundtlig prøve med intern censur, bedømt som bestået/ikkebestået. (3) som bunden, skriftlig prøve med intern censur, bedømt som bestået/ikkebestået. Modulerne VII + VIII kan tilsammen erstatte ethvert af de øvrige moduler (undtagen specialet). Emnevalg og pensumopgivelser for de mindre emner (modul VII-VIII) skal godkendes af en eksamensberettiget lærer. Speciale Fri skriftlig hjemmeopgave, ekstern censur. Specialet bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter efter 13-skalaen. 3. Generelle Eksamensbestemmelser 3.1. Eksamenstilmelding Den studerende skal selv melde sig til de prøver, som ønskes aflagt i den forestående eksamenstermin. Tilmelding kan ske i tilmeldingsperioden. Reglerne for tilmelding (herunder også oplysning om tilmeldingsperioden) meddeles for den enkelte eksamenstermin i Fakultetets Lektionskatalog og ved opslag på Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab Eksamensafmelding Hvis den studerende ikke ønsker at gennemføre en tilmeldt prøve, skal den pågældende prøve afmeldes. Afmelding skal ske senest tre uger før den dag hvor den pågældende prøve skal afholdes. Såfremt rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven som påbegyndt. Medmindre den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom, vil der i tilælde af udeblivelse blive registreret»udeblevet«, og den studerende vil have forbrugt et eksamensforsøg Afvikling af eksamen Mundtlige og skriftlige prøver på universitetet aflægges i de af Fakultetet fastsatte eksamensterminer, dvs i januar måned, samt i juni måned. Sygeeksamen (jf ) og i særlige tilfælde omprøve (jf ) kan afholdes uden for disse terminer. De præcise datoer bekendtgøres ved opslag på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og på Studienævnet for Lingvistiks hjemmeside. Fristerne for aflevering af skriftlige opgaver kan ses i pjecen: Eksamensvejledning på fagets hjemmeside og ved opslag på instituttet Pensumopgivelser Pensumopgivelser skal ved afleveringen være godkendt og underskrevet af en eksaminationsberettiget lærer ved faget. Der kan i uddannelsens samlede pensumopgivelser være en mindre overlapning mellem opgivelser for de enkelte prøver. Dog skal de samlede og unikke opgivelser for de seks studieelementer Modul I-VI være på mindst 5500 normalsider (i.e. ~500 siders "overlapning"). 7

8 Pensumopgivelser der indeholder stof som har været opgivet ved tidligere beståede prøver, skal indeholde en redegørelse for overlapningen. Afleveringsfrist for pensumopgivelser oplyses på Instituttets hjemmeside, og skal afleveres i 3 eksemplarer Undervisningsdeltagelse Ved undervisningsdeltagelse forstås tilstedeværelse i mindst 80% af de afholdte lektioner Normalsideberegning Ved indstilling til prøver med tekstopgivelser gælder følgende regler for beregning af normalside: En normalside er ca 1550 typeenheder (inkl bogstaver, tegn og mellemrum). Ved indstilling til prøver i form af hjemmeopgaver gælder følgende regler for beregning af hjemmeopgavens normalsider: En normalside svarer til ca 425 ord Gruppeprøver og kollektive prøver Ved gruppeprøver skal hver enkelt deltagers præstation identificeres, og præstationen bedømmes for hver eksaminand for sig. Ved en gruppeprøve kan der højst deltage tre (3) eksaminander. Ved kollektive prøver bedømmes hele gruppen, og der gives en fælles bedømmelse for alle deltagere. Ved en kollektiv prøve kan der højst deltage tre (3) eksaminander og der kan højst forekomme én kollektiv prøve på kandidatuddannelsen Censur Prøver med ekstern censur bedømmes af eksaminator samt af en af Undervisningsministeriet beskikket censor. Prøver med intern censur bedømmes af eksaminator samt af en anden af fagets eksaminationsberettigede lærere som af Dekanen er udpeget som intern censor. 3.9 Frist for bedømmelse Ved mundtlige prøver meddeles resultatet straks efter at eksaminationen er afsluttet. Ved skriftlige prøver på universitetet og ved hjemmeopgaver meddeles resultatet ved opslag på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og på fagets hjemmeside. De præcise datoer bekendtgøres i pjecen: Eksamensvejledning Omprøve Hvis en prøve ikke bestås, kan den studerende indstille sig til samme prøve på ny. En studerende kan dog højst indstille sig til samme prøve tre (3) gange. Indstilling til omprøve kan normalt ikke finde sted tidligere end til næstfølgende eksamenstermin; dog kan studerende i den termin hvor kandidatuddannelsen afsluttes, indstille sig til omprøve i samme termin eller i umiddelbar forlængelse heraf Sygeeksamen Hvis en studerende på grund af sygdom dokumenteret ved lægeerklæring må udebliver fra en tilmeldt prøve eller er forhindret i rettidigt at aflevere en tilmeldt hjemmeopgave, betragtes prøven ikke som påbegyndt. Den studerende kan i så fald enten afmelde prøven eller aftale sygeeksamen. 8

9 3.12. Eksamenssprog Eksamenssproget er dansk eller engelsk. Den studerende må have en god beherskelse af såvel skriftlig som mundtlig fremstilling og må kunne formulere sig på det valgte eksamenssprog om sprogvidenskabelige problemer på en måde som det er praksis blandt fagfolk. Ved bedømmelsen af opgavebesvarelser der udviser usikker formulering og- /eller større afvigelser fra gængs retskrivning, reduceres karakteren med op til et karaktertrin. Ved særligt velformulerede opgavebesvarelser øges karakteren med op til et halvt karaktertrin Klageadgang Den studerende kan klage over en prøve, jf. kapitel 5 i eksamensbekendtgørelsen af 20. november, Afsluttende Bemærkninger Studerende der har studeret og aflagt prøver under tidligere studieordninger, kan overføre disse prøver til studiet under den nye studieordning efter ansøgning til Studienævnet. Efter år 2006 kan der ikke aflægges prøver under tidligere studieordninger. Godkendt af Studienævnet for Lingvistik den 30. april, 2001 Godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd dato... John Kuhlmann Madsen Dekan 9

10 Katalog over studieelementer for uddannelserne i Lingvistik Modul I: Generelt Lingvistisk Område (¼ årsværk) Ved prøven skal kandidaten dokumentere kendskab til problemer, metoder og løsninger i et område af lingvistikken som beskrevet i fagets Indholds- og Målbeskrivelse, jf. studieordningens 1.2. Området godkendes af Studienævnet, jf. studieordningens 2. Pensum: Eksaminanden opgiver i alt 1000 normalsider videnskabelige artikler og afhandlinger der repræsenterer original forskning. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer, jf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Bestemmelser: Prøveform: Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 13-skalaen. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som individuel prøve, gruppeprøve eller kollektiv prøve efter den studerendes valg, jf. studieordningens bestemmelser. Omfang: Besvarelsen skal have et omfang af 25 normalsider. Ved gruppe eller kollektiv besvarelse udvides omfanget som angivet i studieordningens bestemmelser. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Der er ingen særlige bestemmelser. Modul II: Lingvistisk Basisområde 1 Studieelement på kandidatniveau (¼ årsværk) Ved prøven skal kandidaten dokumentere kendskab til problemer, metoder og løsninger i et område af lingvistikken som beskrevet i fagets Indholds- og Målbeskrivelse, jf. studieordningens 1.2. Området godkendes af Studienævnet, jf. studieordningens 2. Pensum: Eksaminanden opgiver i alt 1000 normalsider videnskabelige artikler og afhandlinger der repræsenterer 10

11 original forskning. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer, jf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Bestemmelser: Prøveform: Prøven består i en bunden, skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 13-skalaen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Eksaminanden har 5 timer til sin rådighed. Hjælpemidler: Eksaminanden må medbringe alle hjælpemidler til prøven. Særlige bestemmelser: Prøven består i besvarelse af et eller flere skriftligt formulerede spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Modul III: Lingvistisk Basisområde 2 Studieelement på kandidatniveau (¼ årsværk) Ved prøven skal kandidaten dokumentere kendskab til problemer, metoder og løsninger i et område af lingvistikken som beskrevet i fagets Indholds- og Målbeskrivelse, jf. studieordningens 1.2. Området godkendes af Studienævnet, jf. studieordningens 2. Pensum: Eksaminanden opgiver i alt 1000 normalsider videnskabelige artikler og afhandlinger der repræsenterer original forskning. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer, jf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Bestemmelser: Prøveform: Prøven består i en bunden mundtlig prøve med forberedelse. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes som bestået/ikke-bestået. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 30 minutter inkl votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden må medbringe alle hjælpemidler til forberedelsen og prøven. Særlige bestemmelser: Prøven har form af en mundtlig sagsfremstilling efterfulgt af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand ledet af eksaminator. 11

12 Modul IV: Frit Emne 1 Studieelement på kandidatniveau (¼ årsværk) Ved prøven skal kandidaten dokumentere kendskab til problemer, metoder og løsninger i et område af lingvistikken som beskrevet i fagets Indholds- og Målbeskrivelse, jf. studieordningens 1.2. Området godkendes af Studienævnet, jf. studieordningens 2. Pensum: Eksaminanden opgiver i alt 1000 normalsider videnskabelige artikler og afhandlinger der repræsenterer original forskning. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer, jf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Bestemmelser: Prøveform: Prøven består i en fri skriftlig hjemmeopgave. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 13-skalaen. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som individuel prøve, gruppeprøve eller kollektiv prøve efter den studerendes valg, jf. studieordningens bestemmelser. Omfang: Besvarelsen skal have et omfang af 25 normalsider. Ved gruppe eller kollektiv besvarelse udvides omfanget som angivet i studieordningens bestemmelser. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Der er ingen særlige bestemmelser. Modul V: Frit Emne 2 Studieelement på kandidatniveau (¼ årsværk) Ved prøven skal kandidaten dokumentere kendskab til problemer, metoder og løsninger i et område af lingvistikken som beskrevet i fagets Indholds- og Målbeskrivelse, jf. studieordningens 1.2. Området godkendes af Studienævnet, jf. studieordningens 2. Pensum: Eksaminanden opgiver i alt 1000 normalsider videnskabelige artikler og afhandlinger der repræsenterer original forskning. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer, jf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Bestemmelser: Prøveform: Prøven består i en fri skriftlig hjemmeopgave. 12

13 Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 13-skalaen. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som individuel prøve, gruppeprøve eller kollektiv prøve efter den studerendes valg, jf. studieordningens bestemmelser. Omfang: Besvarelsen skal have et omfang af 25 normalsider. Ved gruppe eller kollektiv besvarelse udvides omfanget som angivet i studieordningens bestemmelser. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Der er ingen særlige bestemmelser. Modul VI: Områdepræsentation Studieelement på kandidatniveau (¼ årsværk) Ved prøven skal kandidaten dokumentere kendskab til problemer, metoder og løsninger i et område af lingvistikken som beskrevet i fagets Indholds- og Målbeskrivelse, jf. studieordningens 1.2. Området godkendes af Studienævnet, jf. studieordningens 2. Pensum: Eksaminanden opgiver i alt 1000 normalsider videnskabelige artikler og afhandlinger der repræsenterer original forskning. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer, jf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Bestemmelser: Prøveform: Prøven består i fri mundtlig fremstilling. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 13-skalaen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægge som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 45 minuttet inkl votering. Der er ingen forberedelsestid. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler kan medbringes til eksaminationen. Særlige bestemmelser: Prøven har form af et foredrag fremført af eksaminanden efterfulgt af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand, ledet af eksaminator. Eksaminandens foredrag skal have et omfang af minutter og skal relatere til et enkelt støtteark (A4-størrelse) udarbejdet af eksaminanden og udleveret til eksaminator og censor ved prøvens start. 13

14 Modul VII: Mindre emne 1 Studieelement på kandidatniveau (1/8 årsværk) Ved prøven skal kandidaten dokumentere kendskab til metoder og problemer inden for et afgrænset emne inden for lingvistikken eller af relevans for denne, jf. fagets Indholds- og Målbeskrivelse i studieordningens 1.2. Det valgte emne skal godkendes af studienævnet, jf. studieordningens 2. Godkendelsen kan anses for givet, hvis emnet er identisk med et kursus, der har været udbudt af studienævnet. Pensum: Eksaminanden opgiver ialt 400 normalsider videnskabelig litteratur om det valgte emne. En del af dette kan erstattes af opgaveskrivning gennem et kursusforløb, såfremt den samlede vægt fastholdes. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer, jf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Bestemmelser: Prøveform: Der kan vælges mellem følgende prøveformer: (1) aktiv kursusdeltagelse uden censur, (2) fri hjemmeopgave med intern censur, bedømt som bestået/ikke-bestået, (3) bunden, mundtlig prøve med intern censur, bedømt som bestået/ikke-bestået. (4) bunden, skriftlig prøve med intern censur, bedømt som bestået/ikke-bestået. Censur: Afhænger af prøveform, se dér. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: En fri hjemmeopgave skal have et omfang af 15 normalsider, incl. referencer. Mundtlig prøver har en varighed af 30 minutter incl. bedømmelse. Skriftlig prøve foregår under tilsyn på universitetet og har en varighed af 4 timer. Forberedelsestid: Der gives ingen forberedelsestid ved mundtlig prøve. Hjælpemidler: Eventuel benyttelse af hjælpemidler ved skriftlig prøve skal godkendes af studienævnet efter indstilling fra en eksamensberettiget lærer. Særlige bestemmelser: Mundtlig prøve har form af en dialog mellem eksaminator og eksaminand, styret af eksaminator. Modul VIII: Mindre emne 2 Studieelement på kandidatniveau (1/8 årsværk) Ved prøven skal kandidaten dokumentere kendskab til metoder og problemer inden for et afgrænset emne inden for lingvistikken eller af relevans for denne, jf. fagets Indholds- og Målbeskrivelse i studieordningens 1.2. Det valgte emne skal godkendes af studienævnet, jf. studieordningens 2. Godkendelsen kan anses for givet, hvis emnet er identisk med et kursus, der har været udbudt af studienævnet. 14

15 Pensum: Eksaminanden opgiver ialt 400 normalsider videnskabelig litteratur om det valgte emne. En del af dette kan erstattes af opgaveskrivning gennem et kursusforløb, såfremt den samlede vægt fastholdes. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer, jf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Bestemmelser: Prøveform: Der kan vælges mellem følgende prøveformer: (1) aktiv kursusdeltagelse uden censur, (2) fri hjemmeopgave med intern censur, bedømt som bestået/ikke-bestået, (3) bunden, mundtlig prøve med intern censur, bedømt som bestået/ikke-bestået. (4) bunden, skriftlig prøve med intern censur, bedømt som bestået/ikke-bestået. Censur: Afhænger af prøveform, se dér. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: En hjemmeopgave skal have et omfang af 15 normalsider, incl. referencer. Mundtlig prøver har en varighed af 30 minutter incl. bedømmelse. Skriftlig prøve foregår under tilsyn på universitetet og har en varighed af 4 timer. Forberedelsestid: Der gives ingen forberedelsestid ved mundtlig prøve. Hjælpemidler: Eventuel benyttelse af hjælpemidler ved skriftlig prøve skal godkendes af studienævnet efter indstilling fra en eksamensberettiget lærer. Særlige bestemmelser: Mundtlig prøve har form af en dialog mellem eksaminator og eksaminand, styret af eksaminator. Speciale Studieelement på kandidatniveau (½ årsværk.) I specialet skal eksaminanden behandle et afgrænset emne eller problem inden for et område af lingvistikken som beskrevet i fagets Indholds- og Målbeskrivelse, jf. studieordningens 1.2. Behandlingen skal demonstrere at eksaminanden er i stand til at afgrænse emnet eller problemet klart, sætte det ind i dets videnskabelige kontekst under inddragelse af den relevante litteratur og behandle det ved selvstændig anvendelse af fagets metoder. Eksaminanden skal desuden gøre rede for den form for empiri der kan bidrage til emnets behandling eller problemets eventuelle læsning, og for de teoretiske konsekvenser af behandlingen. Hvis specialet omfatter en empirisk analyse, skal det indeholde en beskrivelse af de eventuelle videnskabsteoretiske problemer der er forbunder med dataindsamlingen og bearbejdningen. Pensum: Der er ingen normalsidekrav til den litteratur der skal inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af specialet, men den anvendte litteratur skal fremgå af referencerne til specialet. 15

16 Bestemmelser: Prøveform: Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 13-skalaen. Ved bedømmelsen udarbejder eksaminator og censor i fællesskab en skriftlig udtalelse om specialeafhandlingen. (Bedømmelsesproceduren er ændret) Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve efter den studerendes valg, jf. studieordningens bestemmelser. Omfang: Specialet skal have et omfang af normalsider, ekskl materialesamling og andre bilag. Og det skal omfatte et resumé på maksimalt én normalside. Såfremt specialet er skrevet på dansk, skrives resuméet på engelsk. Er specialet skrevet på engelsk, skrives resuméet på dansk. Ved gruppespeciale med to deltagere skal omfanget være 160%, dvs ca normalsider, og ved tre deltagere skal omfanget være 200%, dvs ca normalsider. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler- Særlige bestemmelser: Regler vedrørende tildeling af vejleder: Eksaminanden skal ved arbejdets begyndelse rette henvendelse til studielederen. Hvis det specialeemne eksaminanden ønsker, falder inden for fagets område, anviser studielederen en specialevejleder med kompetence inden for det ønskede emneområde. Aftale og godkendelse af specialeemne: Specialeemnet aftales mellem den studerende og specialevejlederen. Aftalen om afgrænsning og godkendelse indgås efter nærmere drøftelse mellem den studerende og specialevejlederen. Det aftalte specialeemne skal godkendes af studienævnet. Vejledningens omfang: I den periode hvor eksaminanden arbejder med sin specialeopgave, har eksaminanden ret til 30 timers vejledning fra vejlederen efter nærmere aftale mellem eksaminand og vejleder. Frist for færdiggørelse af specialeafhandlingen: Samtidig med studienævnets godkendels af specialeemnet fastsættes en frist på mindst seks måneder for eksaminandens indlevering af specialeafhandlingen således at fristen udløber efter slutningen af første eksamenstermin efter de nævnte seks måneder, dvs 31. januar eller 30. juni. Fristen for aflevering kan forlænges ved at den studerende afmelder specialeprøven senest 2. januar, henholdsvis 1. juni ved den sædvanlige procedure for afmelding. Prisopgave: En afhandling der som prisopgave er bedømt med guldmedalje, og som ligger inden for studieordningens faglige område, kan administrativt overføres som specialeprøve med karakteren 13. En afhandling der som prisopgave er bedømt med sølvmedalje, og som ligger inden for studieordningens faglige område, kan indgives til bedømmelse som almindelig specialeopgave. 16