KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi. Studieordning 2011 Bacheloruddannelsen (revideret juni 2014)

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi Studieordning 2011 Bacheloruddannelsen (revideret juni 2014)

2 INDHOLD 1 PRÆAMBEL GODKENDELSE HJEMMEL UDDANNELSENS FORMÅL OG KOMPETENCEPROFIL MV FORMÅL KOMPETENCEPROFIL NORMERING OG AKTIVITETSKRAV OPTAGELSESKRAV UDDANNELSENS INDHOLD OG FAGLIGE PROFIL BACHELORUDDANNELSENS OVERORDNEDE INDHOLD MODULER TILVALG VALGFAG UDDANNELSENS ENKELTE FAGELEMENTER PROJEKTORIENTEREDE FORLØB UDLANDSOPHOLD ALTERNATIVE STUDIEFORLØB OG PROGRESSIONSKRAV IT-CERTIFICERING EKSAMEN GENERELT OM EKSAMEN TILMELDING OG AFMELDING REEKSAMEN/SYGEEKSAMEN REGLER OM REEKSAMEN FOR DE ENKELTE EKSAMINER OG PRØVER BEDØMMELSE EKSAMENSSPROGET EKSAMENSFORSØG FØRSTEÅRSPRØVEN SÆRLIGE PRØVEVILKÅR MUNDTLIG EKSAMEN SKRIFTLIG EKSAMEN INDIVIDUELLE PRØVER OG GRUPPEPRØVER FORM- OG SPROGKRAV BACHELOROPGAVE EKSAMENSFORM FOR DE ENKELTE FAGELEMENTER EKSAMENSSNYD EKSAMENSKLAGE ØVRIGE BESTEMMELSER INDSKRIVNING OPHØR AF INDSKRIVNING ORLOV Barsel STUDIESKIFT OG OVERFLYTNING MERIT DISPENSATION KLAGEADGANG BACHELORBEVIS ELEKTRONISK KOMMUNIKATION MELLEM UNIVERSITETET OG STUDERENDE

3 6 FAGKATALOG (BESKRIVELSE AF DE ENKELTE FAGELEMENTER) OVERSIGT OVER BACHELORSTUDIEORDNINGEN AF ANTROPOLOGI I FAGHISTORIE I ANTROPOLOGI II FAGHISTORIE II ANTROPOLOGISK METODE VIDENSKABSTEORI ANVENDT ANTROPOLOGI VALGFAG PROJEKTORIENTEREDE FORLØB VALGFRIE ANTROPOLOGISKE KURSER BACHELORESSAY IKRAFTTRÆDELSE

4 1 PRÆAMBEL 1.1 Godkendelse Denne revision af 2011 Bachelorstudieordningen er godkendt af Dekan Troels Østergaaard Sørensen den 13. maj Revideret version er godkendt 30. juni Hjemmel Studieordningen har hjemmel i bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (Bacheloradgangsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 (Eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). 2 UDDANNELSENS FORMÅL OG KOMPETENCEPROFIL MV. 2.1 Formål Bacheloruddannelsen i antropologi har til formål Formålet med antropologiuddannelsen er på videnskabeligt grundlag at kvalificere til beskæftigelse i den offentlige og private sektor. Bacheloruddannelsen er et afrundet uddannelsesforløb, der giver de studerende et grundlæggende kendskab til antropologien, herunder fagets historie, de vigtigste forskningsfelter, centrale antropologiske debatter, antropologisk metode, analyse og teori. På baggrund af uddannelsen opnår den studerende viden og færdigheder, der kvalificerer til optagelse på kandidatuddannelser i antropologi, andre relevante kandidatuddannelser eller til at bestride et erhverv på bachelorniveau. En fuldendt bacheloruddannelse kvalificerer til betegnelsen bachelor i antropologi, på engelsk Bachelor of Science (BSc) in anthropology. 2.2 Kompetenceprofil Viden Bacheloruddannelsen giver de studerende en grundlæggende viden om og forståelse for den antropologiske videnskab, der sætter dem i stand til at reflektere over fagets teorier, metode, analyser og praksis. Færdigheder En antropologisk bachelor kan anvende grundlæggende antropologisk teori og metode til at analysere samfundsrelaterede problemstillinger. En antropologisk bachelor kan således identificere og analysere praktiske og analytiske antropologiske problemstillinger med inddragelse af relevant teori og empiri og under 3

5 etisk hensyntagen til dem for hvem problemstillingen er relevant. Hvor en løsningsmodel ønskes kan den antropologiske bachelor træffe et begrundet valg. En antropologisk bachelor kan skriftligt og mundtligt formidle og formulere antropologiske problemstillinger og løsningsmodeller over for såvel fagfæller som ikkespecialister, samt begrunde og forklare på et antropologisk sagligt grundlag. Kompetencer En antropologisk bachelor har gennem studiet opnået erfaring med at arbejde selvstændigt, målrettet, systematisk og struktureret og kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. På denne baggrund kan en antropologisk bachelor håndtere relativt komplekse situationer i studie-og/eller arbejdssammenhæng og kan selvstændigt og med professionel tilgang indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde. 2.3 Normering og aktivitetskrav Bacheloruddannelsen i antropologi er normeret til 180 ECTS, svarende til 3 års heltidsstudier jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er opbygget af moduler, der har til formål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for antropologien. Studieaktivitetskrav Nyoptagne studerende er omfattet af førsteårsprøvekravet, jf. Eksamensbekendtgørelsen, hvorefter studerende, inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, senest skal bestå de prøver, der indgår i førsteårsprøven, for at de kan fortsætte uddannelsen. Studerende, der 2 år efter indskrivning ikke opfylder førsteårsprøvekravet, kan udskrives, jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsens. Med virkning fra 1. september 2013 skal studerende, der har bestået førsteårsprøven, bestå 35 ECTS-point om året. Studerende, der ikke har opfyldt det løbende aktivitetskrav i en sammenhængende periode på mindst 1 år, kan udmeldes, jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Studerende skal desuden overholde universitetets generelle studieaktivitetskrav, hvis sådanne er fastsat. Der kan dispenseres fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Før en eventuel udmeldelse vil der blive tilbudt særlig vejledning til de studerende i form af en individuel samtale og evt. udarbejdelse af en studieplan 2.4 Optagelseskrav For optagelse på Bacheloruddannelsen i antropologi kræves: Dansk på A niveau Engelsk på B niveau Historie på B niveau, Idehistorie på B niveau, Samfundsfag på B niveau eller Samfundshistorie på B niveau 4

6 Optagelse følger yderligere de generelle optagelsesregler på Københavns Universitet. 5

7 3 UDDANNELSENS INDHOLD OG FAGLIGE PROFIL 3.1 Bacheloruddannelsens overordnede indhold Bacheloruddannelsen i antropologi består af antropologiske fagelementer svarende til 150 ECTS, og et tilvalg på 30 ECTS. Konstituerende fagelementer, inklusiv bacheloressay, udgør 135 ECTS. Uddannelsens konstituerende fagelementer (135 ECTS) er: Fagelement 1: Antropologiens faghistorie I og II (2 x 10 = 20 ECTS) Fagelement 2: Antropologi I og II ( = 40 ECTS) Fagelement 3: Anvendt Antropologi (20 ECTS) Fagelement 4: Videnskabsteori (10 ECTS) Fagelement 5: Antropologisk metode (30 ECTS) Fagelement 6: Bacheloressay (15 ECTS) Foruden de konstituerende og andre obligatoriske fagelementer, læses der to valgfrie antropologiske kurser 2 x 7,5 = 15 ECTS) og et tilvalg/projektorienteret forløb (30 ECTS). 3.2 Moduler Modulopbygning af uddannelsen skal sikre, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence. Alle kurser på institut for antropologi er underlagt en modulopbygning 3.3 Tilvalg På uddannelsens femte semester gennemføres et tilvalg på universitetsniveau eller tilsvarende. Tilvalget vælges frit og skal have et omfang af 30 ECTS-point. Godkendte projektorienterede forløb kan også godkendes som tilvalg. Læs mere om projektorienterede forløb på studiesiderne på intranettet 3.4 Valgfag Udover tilvalg på 30 ECTS, kan den studerende på sit 6. semester vælge 2 valgfrie antropologiske kurser (15 ECTS) som valgfag. Læs mere om dette punkt 6.11 (Valgfrie antropologiske kurser) 3.5 Uddannelsens enkelte fagelementer For en beskrivelse af alle uddannelsens fag se mere i punkt 6 (fagkataloget) og på Projektorienterede forløb Det er muligt at vælge et projektorienteret forløb, som en del af uddannelsen, jf. 6

8 Uddannelsesbekendtgørelsen. Dette vil i så fald erstatte hele eller dele af tilvalgsfaget. For detaljer om tilvalg og projektorienterede forløb, se mere i punkt 6 (fagkataloget) på Udlandsophold Det er muligt at tage studieophold i udlandet som en del af bacheloruddannelsen. Meritoverførsel af et fag taget på et udenlandsk universitet forudsætter en betydelig grad af overensstemmelse mellem det meritoverførte fag og det pågældende fag på bacheloruddannelsen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Læs mere om ansøgningsprocedure på studiesiderne på intranettet. 3.8 Alternative studieforløb og progressionskrav Kurserne i bacheloruddannelsen skal i udgangspunktet gennemføres i den rækkefølge, der er fastlagt i studieordningen (se punkt 6: Fagkatalog). Hvis de studerende ønsker at ændre rækkefølgen af studieelementer, skal de søge om dispensation hos Studienævnet. 3.9 IT-certificering Uddannelsen er IT-certificeret af Københavns Universitets Center for IT Innovation. ITcertifikatet dokumenterer it-kompetencer på brugerniveau af relevans for antropologifaglighed inden for fire kategorier: 1) Hands on it - teknikker og funktioner; 2) it i faglig kontekst; 3) Itbegrebskendskab; 4) Kritisk, strategisk og kreativt brug af it. På fremgår det i detaljer, hvordan it-certifikatet er dækket. 7

9 4 EKSAMEN Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de faglige mål, som er fastsat for uddannelsens fag/fagelementer i Studieordningen, jf. Eksamensbekendtgørelsen. 4.1 Generelt om eksamen 4.2 Tilmelding og afmelding Administrationen tilmelder de studerende til undervisning og eksamen på bacheloruddannelsens 1. år. Studerende på resten af uddannelsen tilmelder sig selv til undervisning og eksamen i tilmeldingsperioden. Hvis der senere sker ændringer ift. hvilke studerende, der tilmeldes af administrationen, vil dette blive annonceret på uddannelsessiderne i KUnet.Bestemmelserne i dette afsnit gælder for alle studerende optaget på en bacheloruddannelse fra 1. september 2014 og frem. Fra den 1. september 2015 er alle studerende omfattet af reglerne. Alle studerende skal hvert semester være tilmeldt undervisning og eksamen til i alt 30 ects. Kun nye tilmeldinger tæller med i de 30 ects. Tilmeldinger til eksamener, man mangler at bestå fra tidligere semestre, tæller ikke med i de 30 ects. 1 Det er ikke muligt at afmelde sig undervisning og eksamen. Hvis man ikke deltager i en eksamen bruges et prøveforsøg. Tilmelding til valgfag er bindende. Det vil sige, at hvis man først har været tilmeldt og deltaget i ét valgfag, så kan det ikke senere erstattes af et andet fag. Det gælder uanset om man har aflagt prøve i valgfaget og er dumpet, eller om man endnu ikke har aflagt prøve i valgfaget. Hvis man udebliver fra en eksamen, bliver syg eller hvis man dumper, tilmeldes man automatisk til den førstkommende re-eksamen. Dog gælder det, at hvis man ikke opfylder de i fagbeskrivelsen anførte forudsætninger for at deltage i eksamen, vil man ikke blive tilmeldt re-eksamen, medmindre det fremgår af fagbeskrivelsen, at forudsætningerne kan opfyldes på anden vis inden afholdelse af re-eksamen. Man vil dog bruge ét prøveforsøg. I nogle fag kan man få en ny mulighed for at opfylde forudsætningerne eller man kan opfyldes forudsætningerne på anden vis inden eksamen eller inden re-eksamen. Dette vil fremgå af fagbeskrivelsen. Hvis man får en ny mulighed for at opfylde forudsætningerne inden re-eksamen, vil man automatisk blive tilmeldt re-eksamen og dermed sit 2. prøveforsøg. Hvis forudsætningerne ikke er opfyldt, og man ikke har mulighed for at opfylde dem inden reeksamen, vil man skulle tilmeldes faget og 2. prøveforsøg næste gang det udbydes, samtidig med de 30 ects man i øvrigt skal være tilmeldt. Hvis man ikke består 1. og 2. prøveforsøg, er man forpligtet til at tilmelde sig og bestå 3. prøveforsøg for at færdiggøre uddannelsen. Som udgangspunkt har man dog ikke pligt til at 1 Hvis du er optaget på bacheloruddannelsen før 1. september 2014 og har dumpet eksamener før 1. september 2015, så indgår disse eksamener IKKE i opgørelsen af 30 ects efter 1. september

10 tilmelde sig 3. prøveforsøg på et bestemt tidspunkt, medmindre der er tale om, at en bestået eksamen er en forudsætning for tilmelding til et andet fag. I dette tilfælde, vil man automatisk blive tilmeldt næste ordinære eksamen, hvis man ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg. Hvis man i ét semester tilmelder sig mere end 30 ects (inkl. tilmeldinger til summer school), er det tilladt at tilmelde sig tilsvarende færre ects i det næstkommende semester. Det er ikke tilladt at tilmelde sig færre end 30 ects mod forventning om, at man i det næstkommende semester tilmelder sig tilsvarende flere ects. Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte regler, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder. 4.3 Reeksamen/sygeeksamen Studerende optaget 1. september 2014 og senere vil automatisk blive tilmeldt re-eksamen, hvis de dumper eller ikke deltager i den ordinære eksamen. Se nærmere i afsnittet om obligatorisk tilmelding Studerende, der ikke har bestået en tilmeldt eksamen eller har været forhindret i at deltage i en tilmeldt eksamen pga. af sygdom, har krav på at få tilbudt en reeksamination efter reglerne i Eksamensbekendtgørelsen. Reeksamen kan have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Dette gælder dog ikke for bachelorprojektet, jf. i Eksamensbekendtgørelsen. Når en studerende er forhindret i at deltage i en prøve på grund af sygdom, skal den pågældende studerende meddele dette til studieadministrationen inden afholdelsen af den ordinære eksamen. Den pågældende studerende skal herefter snarest muligt, og så vidt muligt inden afholdelsen af den ordinære eksamen, aflevere dokumentation for sygdom i form af en frihåndsattest/sygemelding. Dokumentation for sygdom skal indsendes til Institut for Antropologi. Efter sygdommens ophør fastsættes tidspunkt for sygeeksamen, i henhold til de ovenstående regler. 4.4 Regler om reeksamen for de enkelte eksaminer og prøver For beskrivelse af regler for reeksamen ved de enkelte uddannelseselementer, se punkt 6 (Fagkataloget) og på Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jf. Eksamensbekendtgørelsen. For beskrivelse af eksamensform, censur mv. ved de enkelte uddannelseselementer, se punkt 6 (Fagkataloget) og på 9

11 Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes enten alene af eksaminator, eller af eksaminator og en bedømmer beskikket blandt underviserne på instituttet. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Se hvilke prøver, der er interne og eksterne i Studieordningens punkt 6 (Fagkataloget) Prøverne er enten frie eller bundne. Ved fri prøve er prøvens spørgsmål eller emne aftalt mellem eksaminator og den studerende. Ved bunden prøve er prøvens spørgsmål eller emne fastlagt af eksaminator. Se hvilke prøver, der er frie eller bundne i Studieordningens punkt 6 (Fagkataloget) 4.6 Eksamenssproget Eksamenssproget er dansk, norsk, svensk eller engelsk. Universitetet kan give dispensation til, at eksamen aflægges på et andet sprog, med mindre prøven forudsætter fremstilling på dansk, jf. eksamensbekendtgørelsen. Hvis undervisningen er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på det fremmedsprog. Ved særlig aftale med underviseren kan eksamenen ligeledes aflægges på dansk. Det kræver dog underviserens skriftlige samtykke. Studienævnet kan fravige denne regel jf. eksamensbekendtgørelsen. Den studerende bedes kontakte instituttet, hvis sproget til den mundtlige eksamen ikke skal være dansk, men norsk, svensk eller engelsk. Hvis prøven ønskes aflagt på et andet sprog end de nævnte eksamenssprog, skal den studerende sende en ansøgning om dispensation til studienævnet. 4.7 Eksamensforsøg Den studerende har 3 eksamensforsøg til at bestå en eksamen, jf. Eksamensbekendtgørelsens. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 4.8 Førsteårsprøven Inden udgangen af første studieår skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i de prøver, der ifølge Studieordningen er en del af førsteårsprøven, jf. Eksamensbekendtgørelsen. På institut for Antropologi består førsteårsprøven af alle prøver på uddannelsens første år, i alt 60 ECTS. Prøverne efter 1. studieårjf. skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Dette gælder uanset, om de studerende på det tidspunkt har brugt 3 eksamensforsøgjf. Eksamensbekendtgørelsen. Prøverne skal, afhængig af eksamensformen, være bestået med mindst karakteren 02, med Godkendt eller med Bestået. For beskrivelse af eksamensform, censur mv. ved de enkelte uddannelseselementer, se: Studieordningens punkt 6 (Fagkatalog). 4.9 Særlige prøvevilkår Studienævnet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når Universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille 10

12 sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau, jf. Eksamensbekendtgørelsen Mundtlig eksamen Eksaminationen foregår som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. Se punkt 6 (fagkataloget) og Mundtlige prøver er altid offentlige. Mundtlig eksamination og besvarelse skal foregå individuelt. Således skal der foretages en individuel bedømmelse og gives individuelle karakterer. Afholdes der mundtligt forsvar af en opgavebesvarelse/eksamination, der er udarbejdet af flere studerende, må alene den studerende, der eksamineres, være til stede i eksamenslokalet, ikke de øvrige studerende der har været med til at udarbejde opgavebesvarelsen Skriftlig eksamen I henhold til Eksamensbekendtgørelsen kan universitetet fastsætte regler om brug af computere ved en skriftlig eksamen. Hvis der er fastsat regler om brug af computer ved en skriftlig eksamen, offentliggøres dette på instituttets hjemmeside 4.12 Individuelle prøver og gruppeprøver Skriftlige opgaver kan tilrettelægges som individuel prøve eller som gruppeprøve, blot den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, så det sikres, at individuel bedømmelse finder sted. Ved gruppeprøver skal der således altid gives en selvstændig og individuel karakter til hver studerende. Den studerende har altid ret til at vælge at aflevere en opgave individuelt. I det skriftlige arbejde skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af opgaven hver enkelt studerende har skrevet, således at en faktisk individuel bedømmelse kan finde sted. Hver enkelt studerendes bidrag til opgavebesvarelsen skal tydeligt angives i f.eks. indholdsfortegnelsen. Indledning og konklusion samt evt. delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i fællesskab. Maksimalt 20 % af opgaven må bestå af fælles dele. Når en opgavens afsnit skal fordeles mellem gruppens medlemmer, skal hver enkelt medlems afsnit give selvstændig mening og dermed kunne bedømmes selvstændigt. Det er derfor ikke muligt at skrive gruppens navne på f.eks. hvert 4. afsnit eller hver 4. sætning. Er det I opgaven ikke tydeligt hvilke dele, den enkelte studerende har bidraget med, og er disse dele ikke afrundede, vil opgaven blive afvist. Afleveringen vil gælde som et eksamensforsøg, og hele gruppen skal herefter aflevere en ny opgave. 11

13 4.13 Form- og sprogkrav Der gælder specifikke regler for opgavens omfang for de forskellige eksaminer, som indgår i uddannelsesforløbet. Omfanget opgøres i antal anslag, inklusiv mellemrum mellem ord, men eksklusive forside, indholdsfortegnelse, noter og litteraturliste. Antallet af anslag i en opgave skal anføres på opgavens forside. Hvis opgavens længde afviger fra det fastsatte minimum eller maksimum antal anslag afvises opgaven administrativt og gælder som et brugt eksamensforsøg. Fodnoter medregnes ikke i opgørelsen af opgavens omfang, men antallet og hensigtsmæssigheden af de benyttede fodnoter indgår i bedømmelsen af opgaven. For beskrivelse af krav til opgavens omfang mv. ved de enkelte uddannelseselementer, se I vurderingen af skriftlige opgaver lægges der vægt på, at opgaven har: - Et klart sprogbrug - Konsekvent og præcis begrebsanvendelse - Korrekt brug af bibliografi, fodnoter, citater og tekstformattering (se nedenfor) - Korrekt stavning og tegnsætning, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andres eller eget skriftligt arbejde. Citat anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Studienævnet har udarbejdet retningslinjer for skriftligt arbejde og indlevering af eksamensopgaver, der gælder for alle opgaver, der indleveres ved Institut for Antropologi. Retningslinjerne er tilgængeligt på studiesiderne på intranettet. Følger en eksamensopgave ikke disse retningslinjer afvises opgaven administrativt Bacheloropgave Bacheloropgaven (eller bacheloressayet, se punkt 6.3.3) placeres på uddannelsens tredje år, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen, og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Bacheloropgavens emne er valgfrit, men skal godkendes af en af Studienævnet udnævnt vejleder. Studienævnet fastsætter en afleveringsfrist for bacheloropgaven, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Overskridelse af afleveringsfrist betyder, at opgaven ikke bedømmes, og at der registreres et eksamensforsøg. Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af bacheloropgaven, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Bacheloropgaven skal forsynes med et resumé på engelsk, såfremt opgaven er skrevet på dansk, svensk eller norsk. Hvis opgaven er skrevet på et andet sprog (dog ikke svensk og norsk), kan resuméet skrives på dansk, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Resumeet indgår i den samlede 12

14 bedømmelse. Resuméets anslag tæller ikke med i det samlede antal anslag for bacheloropgaven. Bacheloropgaven kan skrives på et fremmedsprog, men den mundtlige eksamen skal aflægges på dansk Eksamensform for de enkelte fagelementer For beskrivelse af eksamensform, censur mv. ved de enkelte uddannelseselementer, se punkt 6 (Fagkataloget) og Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om Disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, (for eksempel manglende kildeangivelse) eller anden vildledning om den pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Ved citat fra eller brug af egne tidligere skriftlige arbejder, skal kilden angives i henhold til almindelige bibliografiske regler. Udeladelse heraf betragtes som eksamenssnyd. Brug af egne tidligere skriftlige arbejder skal dog begrænses, da det samme materiale ikke må indleveres til bedømmelse mere end en gang. (For detaljer om bibliografiske retningslinjer ved Institut for Antropologi se Institut for Antropologis hjemmeside,). Sager om snyd undersøges af Studielederen. Hvis Studielederen vurderer, at der er tale om eksamenssnyd indberettes forholdet til dekanen. For at sikre at alle studerende har forstået Instituttets regler omkring snyd, skal studerende ved alle skriftlige afleveringer underskrive en tro- og love-erklæring. Hvis dekanen vurderer, at der er tale om eksamenssnyd indberettes sagen til rektor. Rektor kan henlægge sagen, tildele en advarsel eller bortvise den studerende fra eksamen eller fra Universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet (Det samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort for den studerende, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Der kan jf. Eksamensbekendtgørelsen klages over: 1. Retlige spørgsmål, 2. Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende), 3. Prøveforløbet, 4. Bedømmelsen. 13

15 Hvis klageren ikke får medhold jf. kan klager indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et ankenævn. Klageren indgiver anken til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Ved ombedømmelse og omprøve samt ved indbringelse for ankenævn kan en karakter både forhøjes og nedsættes. Der kan ikke klages over den nye karakter. Se nærmere om reglerne i Eksamensbekendtgørelsen. 5 ØVRIGE BESTEMMELSER 5.1 Indskrivning Efter optagelse indskrives studerende på uddannelsen, jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Studerende kan som hovedregel ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Se dog reglen i Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Reglen gælder ikke for studerende, der er indskrevet på et modul med henblik på merit i en anden uddannelse og for gæstestuderende. Universitetet kan dispensere fra reglen, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen 5.2 Ophør af indskrivning Indskrivning bringes til ophør, jf. i Bacheloradgangsbekendtgørelsen: - Når den studerende har gennemført uddannelsen. - Når studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at de ikke har overholdt Instituttets studieaktivitetskrav. Desuden hvis evt. centralt fastsatte aktivitetskrav på Københavns Universitet ikke overholdes. Læs mere i punkt Når den studerende ikke har opfyld reglerne om 1. årsprøve, læs mere i punkt Når den studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksamensforsøg er opbrugt, jf. i Bacheloradgangsbekendtgørelsen. - Når studerende er afskåret fra at fortsætte på uddannelsen som følge af reglerne for den pågældende uddannelse - Når den studerende melder sig ud af uddannelsen. - Når den studerende er varigt bortvist fra universitetet, jf. Universitetsloven. For en uddybende definition af aktivitetskravet se Institut for Antropologis hjemmeside. Der er i visse tilfælde mulighed for genindskrivning, se Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Studerende der selv udmelder sig fra uddannelsen, før førsteårsprøven er bestået, kan ikke genindskrives, men skal søge optagelse på ny. 14

16 Studerende, der optages/ indskrives på ny på uddannelsen, kan ikke tage beståede prøver om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen, jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Det er Studienævnet, der vurderer, om en prøve er forældet. 5.3 Orlov Studerende kan få orlov fra uddannelse efter regler, der fastsættes af Universitetet, jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Studerende kan få orlov i op til 12 måneder i løbet af bacheloruddannelsen. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført 1. studieår på bacheloruddannelsen og har bestået de prøver, der i henhold til Studieordningen er placeret på 1. studieår, jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsens. Universitetet (Fakultetet) kan dispensere fra orlovsbestemmelsen, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Se nærmere herom på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside. Studerende kan i orlovsperioden ikke følge undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov, jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Se nærmere om orlovsreglerne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside Barsel Studerende kan være på barsel men vælge ikke at søge officiel orlov og dermed stadig have mulighed for at få udbetalt SU i perioden. Hvis den studerende vælger dette, skal barslen meddeles til Institut for Antropologi, da den studerende ikke er omfattet af aktivitetskrav i perioden. Kontakt Studievejledningen for yderligere information. 5.4 Studieskift og overflytning Vedrørende studieskift og overflytning henvises til Bacheloradgangsbekendtgørelsen. 5.5 Merit En forhåndsgodkendelse og dermed en tilmelding til fag på et andet dansk eller udenlandsk universitet er bindende, og de skal derfor indgå i din uddannelse på Københavns Universitet. Fra 1. september 2015 skal alle studerende være tilmeldt 30 ECTS hvert semester. En forhåndsgodkendelse af et studieophold eller et eller flere enkelte fag tæller med som en tilmelding i det pågældende semester. 15

17 Hvis den studerende ikke får plads på de forhåndsgodkendte fag eller af anden grund ikke benytter sig af forhåndsgodkendelsen, skal dette meddeles administrationen, så den studerende kan blive tilmeldt det krævede antal ECTS. Når et forhåndsgodkendt fag på et andet dansk eller udenlandsk universitet er gennemført, er den studerende forpligtet til hurtigst muligt at indlevere dokumentation til studienævnet for om fagene er bestået eller ikke bestået. Hvis det gennemførte faget er bestået, vil det bliver endelig meritoverført og indgå i uddannelsen. Dokumentation skal indleveres snarest muligt dog senest tre måneder efter studieopholdets afslutning. Beståede uddannelseselementer fra samme samfundsvidenskabelige uddannelse på samme niveau i Danmark og i udlandet kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen i antropologi. Studienævnet vurderer i hvert enkelt tilfælde, hvilke uddannelseselementer, der kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen i antropologi. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Afgørelser om meritoverførsler kan påklages til Meritankenævnet, læs mere i punkt Dispensation Der kan dispenseres fra de regler i Studieordningen, som alene er fastsat af Universitetet, når de er begrundet i usædvanlige forhold. 5.7 Klageadgang Afgørelse om retlige spørgsmål om studerendes forhold truffet af Studienævn kan påklages til dekan. Afgørelse om retlige spørgsmål truffet af dekan kan påklages til rektor. De interne klagemuligheder skal være udtømt før klage til Ministeriet. Afgørelser om afslag på meritoverførsel kan påklages til Meritankenævnet, jf. Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (Meritankenævnsbekendtgørelsen). Klage over afslag på endelig merit for udenlandske uddannelseselementer kan dog ikke behandles af Meritankenævnet, men skal rettes til Kvalifikationsnævnet. 5.8 Bachelorbevis Det Samfundsvidenskabelige Fakultet udsteder bevis for gennemført bacheloruddannelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen. I beviset angives bl.a. resultatet af bedømmelserne i de enkelte prøver (inklusiv meritoverførte prøver), prøvernes omfang i ECTS-points, deres karaktervægte og det opnåede karaktergennemsnit, eksamenssproget (hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog) og den betegnelse uddannelsen giver ret til på dansk og engelsk. Eksamensbeviset udfærdiges på dansk og engelsk. Som bilag til eksamensbeviset udsteder Universitetet et engelsksproget Diploma Supplement, som beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om Universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. 16

18 Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, har ret til at få dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. For yderligere detaljer, se Eksamensbekendtgørelsens. Har Studienævnet godkendt, at et gennemført/bestået/godkendt fagelement m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, skal bedømmelsen overføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 7-trins-skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. De involverede institutioner kan aftale andet, jf. Eksamensbekendtgørelsen. 5.9 Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende Universitetet kan beslutte, at al kommunikation mellem universitetet og studerende helt eller delvist for den enkelte uddannelse skal foregå digitalt (pligtmæssig elektronisk kommunikation). Der henvises til bekendtgørelse nr af 4. november 2010 om elektronisk kommunikation for universiteterne. Hvis der træffes beslutning om pligtmæssig digital kommunikation, vil de studerende blive orienteret 17

19 6 FAGKATALOG (beskrivelse af de enkelte fagelementer) Undervisningen på Institut for Antropologi består af forelæsninger, holdundervisning, øvelsesundervisning, gruppearbejde og vejledning 6.1 Oversigt over bachelorstudieordningen af år Efterårssemesteret ANTROPOLOGI I 20 ECTS Forårssemesteret ANTROPOLOGI II 20 ECTS 2. år 3. år FAGHISTORIE I 10 ECTS ANTROPOLOGISK METODE 30 ECTS VALGFAG 30 ECTS Kan være enten antropologisk (se valgfrit antropologisk kursus), projektorienteret forløb eller ikke-antropologisk FAGHISTORIE II 10 ECTS ANVENDT ANTROPOLOGI 20 ECTS VIDENSKABSTEORI 10 ECTS BA-ESSAY 15 ECTS VALGFRIT ANTROPOLOGISK KURSUS 7,5 ECTS VALGFRIT ANTROPOLOGISK KURSUS 7,5 ECTS 18

20 6.2 Antropologi I Kursus Grundlæggende kursus i antropologi 20 ECTS Læringsmål Efter afslutningen på kurset, skal den studerende udarbejde en opgave, der viser, at han/hun kan: referere og sammenstille forskellige tekster med henblik på at identificere forskelle og ligheder i de måder teksterne anskuer emnet på. identificere og redegøre for forskellige antropologiske problemstillinger i pensum. Anvende analytiske begreber præsenteret på kurset i en analyse af empirisk materiale præsenteret på kurset. Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens afsnit om form og sprogkrav). Eksamen Skriftlig bunden opgave Individuel Intern bedømmelse 7-trinsskala For at kunne deltage i eksamen skal den studerende have godkendt to skrivetekniske øvelser. For mere information omkring kurset se i Faghistorie I Kursus Grundlæggende kursus i antropologisk faghistorie 10 ECTS Læringsmål Den studerende skal med udgangspunkt i det valgte spørgsmål udarbejde en velstruktureret skriftlig fremstilling, der viser at han/hun kan: identificere repræsentanter af væsentligste skoler i antropologien indtil 1950 redegøre for centrale forfattere og tendenser i perioden diskutere periodens centrale begreber og dominerende problemstillinger 19

21 Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens afsnit om form og sprogkrav). Eksamen Skriftlig bunden opgave Individuel Intern bedømmelse 7-trinsskala Underviseren kan indføre særlige opgaver relateret til kurset, der skal opfyldes for at få lov til at aflægge eksamen. Det kan for eksempel være udfærdigelse af et antal Wikis, afholdelse af oplæg, aflevering af portofolio opgaver eller andet. Underviseren vil melde evt. krav ud ved undervisningens start. For mere information omkring kurset se i Antropologi II Kursus Grundlæggende kursus i antropologi 20 ECTS Kurset Antropologi I bør bestås før Antropologi II følges Læringsmål Efter afslutningen på hele undervisningsforløbet på 2. semester, skal den studerende udarbejde et essay, der viser, at han/hun kan: identificere fagets centrale tematiske aspekter. redegøre for centrale tematiske og regionale forhold, der har været belyst på kurset. Herunder kunne reflektere over forholdet mellem de specifikke regionale forhold og tematiske aspekter. redegøre for kontekst og komparations betydning for antropologisk analyse identificere fagdebatter og faglige positioner identificere ligheder og forskelle mellem klassiske og moderne antropologiske tekster Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens afsnit om form og sprogkrav). Eksamen Mundtlig eksamen Individuel Intern bedømmelse 20

22 7-trinsskala For at kunne deltage i eksamen skal den studerende have godkendt to skrivetekniske øvelser. For mere information omkring kurset se i Faghistorie II Kursus Grundlæggende kursus i antropologisk faghistorie 10 ECTS Kurset Faghistorie I bør bestås før Faghistorie II følges. Læringsmål Den studerende skal med udgangspunkt i det spørgsmål, der trækkes til eksamen, give en velstruktureret og klar mundtlig fremstilling, der viser at han/hun kan: identificere de væsentligste debatter i antropologien efter 1950 redegøre for disse debatters centrale begreber og indbyrdes forhold diskutere periodens centrale begreber og dominerende problemstillinger sammenfatte den faghistoriske udvikling i lyset af samfundets udvikling Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens afsnit om form og sprogkrav). Eksamen Skriftlig bunden opgave Individuel Intern bedømmelse 7-trinsskala Der kan stilles krav om at de studerende skal deltage i opgaver i løbet af semestret for at kunne deltage i den afsluttende eksamen. Underviseren vil melde evt. krav ud ved undervisningens start. For mere information omkring kurset se i Antropologisk Metode Kursus Grundlæggende kursus i kvantitative og kvalitative metoder 21

23 30 ECTS Kurserne på bacheloruddannelsens 1. år bør være bestået før kurset følges. Læringsmål I semesteropgaven skal de studerende klart og velargumenteret vise, at de kan: Afgrænse en antropologisk problemstilling Udforme en relevant og operatinaliserbar problemformulering Gennemføre tre ugers dataindsamling på grundlag af denne problemstilling Demonstrere fortrolighed med de introducerede kvalitative og kvantitative metoder Reflektere kritisk over metodevalget inklusive forholdet mellem kvalitative og kvantitative metoder Reflektere over sammenhængen mellem de valgte metoder og de opnåede indsigter Vurdere projektets etiske aspekter Analysere det indsamlede materiale og præsentere det i lyset af antropologisk teori Formidle projektets forløb og opnåede indsigter i et klart og velformuleret 1-sides referat først i semesteropgaven Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens afsnit om form og sprogkrav). Eksamen Fri skriftlig opgave Individuel eller i grupper Ekstern bedømmelse 7-trinsskala For mere information omkring kurset se i Videnskabsteori Kursus Grundlæggende kursus i videnskabsteori 10 ECTS Kurserne på bacheloruddannelsens 1., 2. og 3. semester bør være bestået før kurset følges. Læringsmål Efter afslutningen på kurset, skal den studerende udarbejde en opgave, der viser, at han/hun kan: 22

24 Kritisk reflektere over hvordan antropologisk viden bliver produceret Redegøre for centrale videnskabsteoretiske temaer Sammenholde forskellige videnskabsteoretiske positioner med udgangspunkt i deres idehistoriske baggrund Reflektere over videnskabsteoretiske problemstillinger i relation til antropologisk teori og metode Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens afsnit om form og sprogkrav). Eksamen Fri skriftlig opgave Individuel eller i grupper Intern bedømmelse 7-trinsskala Underviseren vil melde evt. krav til aktiv undervisningsdeltagelse ud ved undervisningens start. For mere information omkring kurset se i Anvendt Antropologi Kursus Grundlæggende kursus i anvendt antropologi 20 ECTS Kurserne på bacheloruddannelsens 1., 2. og 3. semester bør være bestået før kurset følges. Læringsmål Når undervisningsforløbet er afsluttet, skal den studerende kunne: Opstille en antropologisk informeret problemformulering i relation til et givet projektopdrag. Problemformuleringen skal målrettes opdragsgiveren (og evt. andre, relevante eksterne målgrupper). Udvælge relevant materiale i forhold til problemstillingen, herunder identificere og anvende antropologisk og andet egnet kildemateriale og forholde sig kritisk til samme. Demonstrere nuanceret og problematiserende indsigt i den givne problemstilling. Udarbejde en analyse på baggrund af problemformuleringen med sigte opstillingen af operationaliserbare løsninger. Opstille begrundede forslag og anbefalinger i forhold til den valgte problemformulering, der er målrettet den konkrete opdragsgiver (og evt. andre, relevante eksterne målgrupper). 23

25 Reflektere kritisk over anvendelsen af antropologisk og anden viden i projektarbejdet og opgaveløsningen. Indplacere og diskutere det specifikke opdrag og projektarbejde i relation til anvendelsen af antropologisk viden i mere generel forstand. Reflektere over etiske spørgsmål, der knytter sig til projektarbejdet. Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens afsnit om form og sprogkrav). Eksamen Fri skriftlig opgave Individuel eller i grupper Ekstern bedømmelse 7-trinsskala Den studerende skal have godkendt portfoliopgaver for at kunne deltage i eksamen. Den studerende skal ligeledes have godkendt et mundtligt oplæg om projektet og en mundtlig opponering for at deltage i eksamen. Underviseren på kurset fastlægger omfang og form af portofolioopgaver og oplæg. Det er muligt for studerende, at gå til eksamen i et semester, hvor de ikke har opfyldt ovenstående forudsætninger, hvis den studerende kan dokumentere, at de tidligere semestre har fået godkendt portfolioopgaver, samt fået godkendt mundtligt oplæg og mundtligt opponering. For mere information omkring kurset se i Valgfag 30 ECTS Kurserne på bacheloruddannelsens to første år skal være bestået før kurset kan følges. Valgfaget kan tages som enten Projektorienterede forløb (se under projektorienterede forløb) Tilvalgsfag på et ikke-antropologisk institut Valgfrie antropologiske kurser (se under valgfrie antropologiske kurser) Hvis en studerende vælger at afvikle sine valgfag på 5. semester ved at følge valgfrie antropologiske kurser på Institut for Antropologi, så er det en forudsætning for deltagelse, at den studerende også deltager i modulforløbene Visual Literacy og Anthropological Fieldwork & its many forms. For mere information omkring kurset og modulforløbene se i 24

26 6.10 Projektorienterede forløb Valgfrit element Kursus Projektorienterede forløb ECTS Kurserne på bacheloruddannelsens to første år bør være bestået før kurset følges. Læringsmål I rapporten skal den studerende vise, at han/hun kan: give en redegørelse for og faglig vurdering af det projektorienterede forløbs formål og praktiske forløb diskutere det projektorienterede forløbs faglige relevans og det faglige udbytte herunder o diskutere hvorvidt og hvorledes antropologiske og alment-akademiske kompetencer er blevet anvendt og udbygget i det projektorienterede forløb o reflektere over styrker og begrænsninger ved antropologiske kompetencer i forhold til arbejdsområdet reflektere analytisk over værtsorganisationens arbejde og det problemfelt, den arbejder inden for overveje evt. videre perspektiver/ muligheder for antropolog-fagligt arbejde på feltet inddrage relevant antropologisk litteratur i fremstillingen Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens afsnit om form og sprogkrav). Ved bedømmelse af opgaven tages højde for hvor mange ECTS rapporten udløser. Eksamen Fri skriftlig opgave Individuel eller i grupper Intern bedømmelse Bestået/ikke-bestået For mere information omkring kurset se i Valgfrie antropologiske kurser Studerende skal bestå 2 valgfrie antropologiske kurser efter eget valg Kursus: 25

27 Antropologisk valgfag 7,5 ECTS pr. kursus Kurserne på bacheloruddannelsens semester skal være bestået, før kurset kan følges. Læringsmål Eksamen bedømmes ud fra kursets læringsmål, som er fastlagt i kursernes beskrivelser i lektionskataloget. Eksamen: Underviseren vælger eksamensform til kurset og kan vælge mellem: Fri skriftlig opgave Individuel eller i grupper Intern bedømmelse 7-trinsskala eller Mundtlig individuel synopsis eksamen Individuel Intern bedømmelse 7-trinsskala Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen for at kunne aflægge eksamen i kurset. Parametrene for aktiv deltagelse fastsættes af underviser og kan f.eks. være oplæg. For mere information omkring dette se kursernes beskrivelser i fagkataloget For mere information omkring kurset se i Bacheloressay Kursus Bacheloressay 15 ECTS Kurserne på bacheloruddannelsens semester skal være bestået, før kurset kan følges. Læringsmål Den studerende skal i et sprogligt klart og fagligt velargumenteret bacheloressays vise at han/hun kan: opstille en problemformulering, der kan besvares med udgangspunkt i antropologisk 26

28 litteratur og teori. analysere empirisk materiale med brug af antropologisk teori redegøre for og begrunde valget af det empiriske materiale og de antropologiske begreber besvare problemformuleringen gennem opbygningen af et argument, der sammenholder det empiriske materiale og de valgte begreber redegøre for og disponere stoffet og strukturere en besvarelse Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens afsnit om form og sprogkrav). Eksamen Fri skriftlig opgave med mundtligt forsvar Individuel eller i grupper Ekstern bedømmelse 7-trinsskala For at kunne aflevere BA-essay skal den studerende have deltaget i alle øvelser knyttet til BAanalyseseminariet, herunder afleveret synopsis. Det er muligt for studerende, at gå til eksamen i et semester, hvor de ikke har opfyldt ovenstående forudsætninger, hvis den studerende kan dokumentere, at de tidligere semestre har fået godkendt BA-synopsis i forbindelse med gennemfør BA-analyseseminar. For mere information omkring kurset se i 7 IKRAFTTRÆDELSE Bachelorstudieordningen træder i kraft d. 1. september 2011 og gælder studerende indskrevet på bacheloruddannelsen fra og med 1. september