Transition management -en undersøgelse af transition management som ny planlægningsstrategi for bæredygtig omstilling af Danmarks energisektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transition management -en undersøgelse af transition management som ny planlægningsstrategi for bæredygtig omstilling af Danmarks energisektor"

Transkript

1 Transition management -en undersøgelse af transition management som ny planlægningsstrategi for bæredygtig omstilling af Danmarks energisektor Anslag: GRUPPE 13 BASIS PROJEKT 3 SAM BACH - HUS 20.2 VeJleder: Flemming Bahner Nikoline jensen Jeppe nielsen Ingri Kvamstad Tabtiha Burke Kamilla christoffersen Celine Bønnelykke

2 Indholdsfortegnelse!"#$%&'(&%)****************************************************************************************************************************************+!!"#$%&'(#"',%&"-./ **********************************************************************************************************************0! 1#"2%3"-./45645"#$%&'(#"',%&"-./ **************************************************************************************************** 0! 7"$&89::5;"/:'6% ***************************************************************************************************************************0! <&/"&$:3(2%3"-./ *****************************************************************************************************************************=! >&#%-$&"3%49-:2,": ************************************************************************************************************************************ ************************************************************************************************************************************** =! B#C&".3.D&************************************************************************************************************************************************** E! F#5G9#H.***************************************************************************************************************************************************** E! <#))#'G,5**************************************************************************************************************************************************** E!?)#5G/#45#%-)-2 ******************************************************************************************************************************************** E! <A"&9I/)-/4#':)-%%-./4#/4/";.4#':)-%%-./***************************************************************************************JK! L-%8;5#%-)-2************************************************************************************************************************************************JK! M.&"/-5#%-)-2 *********************************************************************************************************************************************JK! 7(/"A.:.-./ ***********************************************************************************************************************************JJ!?#D-#)&2.-:2&4:I:)&'&" ************************************************************************************************************************JJ! N&.45#%-)-:2&43(/"A.:.-./ *******************************************************************************************************************JJ! N&43%)&".3)-C&4"&::#,"D&"*********************************************************************************************************************JJ! O2#.#'-:243(/"A.:.-./***********************************************************************************************************************JP! F&2.#%#/-:243(/"A.:.-./*********************************************************************************************************************JP! B&#5#%-)-:243(/"A.:.-./***********************************************************************************************************************JP!?#D-#%#/-:243(/"A.:.-./ ***********************************************************************************************************************JQ! F&#"-**************************************************************************************************************************************************JQ!?#D-#)&2.-:2&4:I:)&'&"4#/4:I:)&'-..#C3)-#. ******************************************************************************JQ! *********************************************************************************************************J0! "#$%&''#($#)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))*+!,-./0#1-#2' )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))*+! 3(#4#!56!2789#722/:5'7/2#1!7!;#$%&''#2<#!1=- ))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))A*! F"3.:-)-#.4L3.3/&'&.)************************************************************************************************************************PP! )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))AE! C152$7'7/2!51#25))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))AF! )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))AI! C152$7'7/2!#%$.#17-#2'#1)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))AI!?;$#1:5'7/2 1

3 L&)#9&R49&:-/.4#/4C-9&.:23$:)&#"-**************************************************************************************** P=! L&)#9& ********************************************************************************************************************************************************P=! FCA"9-:D-5%-.3"-)&)*********************************************************************************************************************************PE!!"#8&2)9&:-/. *******************************************************************************************************************************************PE! S3%/43(4)&#"- ***********************************************************************************************************************************************QJ! L/87/'#%27$%#!$&$'#-#1))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))E*! TC3%-)3)-C4#/42C3.)-)3)-C4'&)#9&********************************************************************************************************QP! U.)&"C-&H****************************************************************************************************************************************************QQ! O/1-P(!-#<!72'#1:7#0#2#)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))EE! G<51;#4<#($#!56!72'#1:7#0$)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))EF! ))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))EF! B17'7%!56!72'#1:7#0-#'/<#)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))E+! B17'7%!56!-57(72'#1:7#0 )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))E+! B17'7%!56!72'#1:7#0.#1$/2#1))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))E>! U.)"#9,2)-#.4)-%49#2,'&.)&" **************************************************************************************************************+K! 317-H1#!</%=-#2'#1))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))FR! L=..(#1#2<#!</%=-#2'#1 )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))FE! 7.3%I:&43(49#2,'&.)&" *************************************************************************************************************************+V! B17'7$%#!/:#1:#4#($#1!76')!525(&$#!56!</%=-#2'#1 ))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))FJ! ))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))FK! T"-)-:24"&(%&2:-#.&"43(4$",/43(4)&#"-4#/4'&)#9& ****************************************************************************+0! )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))F+! )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))F>! S-9&.:23$:)&#"-4-45"#8&2)&)*****************************************************************************************************************VK! 7.3%I:&*********************************************************************************************************************************************V+! 7"$&89::5;"/:'6%4J********************************************************************************************************************************V+! 7"$&89::5;"/:'6%4P********************************************************************************************************************************WK! W:5<!$%5(!<#1!'7(V)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))JF! X#(%/2%(=$7/2 ))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))JJ! 7"$&89::5;"/:'6%4Q********************************************************************************************************************************WW! )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))J+! 2

4 )))))))))))))))))))))))))))))))))))))KA! ))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))KE! C152$7'7/2$!8&%(=$ ))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))KE! X#(%/2%(=$7/2 ))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))KF! T#.2%,:-#.**************************************************************************************************************************************0W! F"3.:-)-#.4'3.3/&'&.)4:#'49&)4.#"'3)-C&4-9&3%X********************************************************** 0E!!&":5&2)-C&"-./ **************************************************************************************************************************** =K! Y':)-%%-./&.4&"4:CA"R4'&.4-22&4,',%-/Z *****************************************************************************************=K! T%-'32#'',.&" *************************************************************************************************************************************=P! \-))&"3),"%-:)& ******************************************************************************************************************************** =V! 3

5 Problemfelt Dette afsnit vil uddybe de problematikker, rapporten har som omdrejningspunkt samt give indblik i rapportens udformning. Menneskers evigt voksende krav efter ressourcer sætter et enormt pres på jordens biodiversitet. Det nuværende samfundssystem er baseret på forbrug, fossile brændstoffer samt en enorm befolkningstilvækst. Dette system belaster jordens ressourcer og er uholdbart og derfor ikke bæredygtigt på længere sigt (WWF 2012: 8). Ifølge Verdensnaturfonden (WWF) har menneskehedens økologiske fodaftryk overgået jordens biokapacitet med over 50% i 2008 (WWF 2012: 12). Trods de mange internationale aftaler om at begrænse netop denne udvikling, er dette stadig en udfordring og menneskelige aktiviteter fortsætter med at presse den negative udvikling. Den måde, vi forbruger ressourcer på, har et begrænset tidsperspektiv og der kræves hurtige forandringer, hvis det skal være mulig at ændre forbruget, så det modsvarer jordens bæreevne (Søndergård et al. 2012: 290). Den nuværende indsats er ikke god nok (WWF, 2012: 10). FNs klimapanel konkluderer i en ny rapport, at vedvarende energikilder som vind, sol og biomasse har potentialet til, at dække næsten 80% af verdens samlede energibehov i 2050 (Holst 2011). Men for at dette skal kunne forekomme, kræves et markant politisk kursskifte blandt verdens politiske ledere (Ibid). FNs klimapanel (IPCC) har videre beregnet, at verdens drivhusgasudledning skal halveres inden 2050 (ift. år 2000) for at holde den globale opvarmning under 2 grader (Concito 2012). Danmarks grønne tænketank, Concito, understreger endvidere, det ansvar Danmark har, som et af verdens mest velstående og forbrugende nationer. Danmark skal helst reducere drivhusgasudledningen med 80-95% (Ibid.). I forbindelse med FNs klimapanels møde i København tidligere i efteråret 2014, kommenterede Prof. Dr. Nebojsa Nakicenovic, forsker i teknologisk udvikling i forbindelse med klimaforandringer, i Politiken, at vi i 2030 skal udnytte energien 40% mere effektivt, end vi gør i dag (Andersen 2014). Han efterspørger nye energiformer, men mener endvidere, at det kan tage op til flere årtier, før man får en omfattende 4

6 nok produktion. Dermed understreger han betydningen af CO2-frie energiformer som vind, sol, og vand (Andersen 2014). Den danske regering, herunder klima-, energi-, og bygningsministeriet, fremsatte i 2010 en prognose for reducering af fossile brændstoffer og bedre udnyttelse af bæredygtige energikilder inden 2020 (Rigsrevisionen 2014:10). Prognosen lød blandt andet på en vurderet solcellekapacitet på 200MW i 2020 (Rigsrevisionen 2014: 10). Uforudset, fra regeringens side, gik statens støtteordningen af solceller bedre end forventet; der skete en eksplosion inden for salget af solcelleanlæg, der overrumplede regeringen. Vedvarende energiformer som vind- og solenergi er allerede etableret i Danmark. At en støtteordning for solcelleanlæg kan lade sig gøre med så stor succes, viser hvor etableret teknologien er, både politisk og økonomisk. Samtidig viser de høje salgstal, at der er en folkelig villighed til at tage solcelleenergi i brug på daglig basis. Nakicenovic påpeger nødvendigheden i: energiudnyttelse hos slutbrugerne, for eksempel i industriens processer og bygninger og hos private forbrugere (Nakicenovic citeret af Andersen 2014: 1). Miljø- og klimaproblemerne, vi står overfor i dag, er således klare. Ligeledes står det klart, at vi allerede på nuværende tidspunkt besidder teknologien til at udnytte de vedvarende ressourcer i en energiproduktion og -forsyning. En teknologi der er i rivende udvikling verden over. Herved opstår det centrale spørgsmål. Hvordan implementeres de teknologiske og politiske løsninger således, at vi kan omstille os fra et samfund, hvis sociotekniske systemer og strukturer er baseret på fossile brændstoffer til et samfund baseret på bæredygtige vedvarende energikilder, inden de miljømæssige konsekvenser bliver for store? Dette skal især ses i lyset af, at der i Danmark vægtes forsyningssikkerhed højt (Energinet Danmark 2014: 28) samt at vedvarende energikilder som sol og vind er fluktuerende, hvorfor incitamentet til brugen af dem er lavt. Skal diverse klimamål overholdes, er det nødvendigt at forstå, at en ændring af energisektoren - til at skulle være så godt som 100% baseret på vedvarende energi er en politisk beslutning, men ligeledes et planlægningsorienteret problem. Det er netop 5

7 det planlægningsmæssige aspekt i omstillingen, der vil blive undersøgt i denne projektrapport. Den planlægningsmæssige side, af en bæredygtig omstilling af energisektoren, er et komplekst problem, hvilket kræver indblik i den nuværende planlægningsstrategi såvel som teoretiske overvejelser. Indblik i sådanne faktorer er afgørende for, at kunne undersøge og behandle omstillingen som et planlægningsproblem. Med udgangspunkt i dette fokus, kan vi anvende teorier om samfundet som et socioteknisk system, for at forstå kompleksiteten i de dominerende systemer og strukturer forbundet med energisektoren. Dette gøres for, at opnå en socioteknisk forståelse af systemet og alle de tilhørende elementer som underbygger systemet. Elementer som teknologi, regulation, brugerpraksis, marked, kulturel mening, infrastruktur, vedligeholdelse og netværker (Geels 2005: 681). Herunder er der samtidig udarbejdet systemteorier for systeminnovation, som indebærer planlægningpraksisser vedrørende teknologiske ændringer, som inkorporerer de andre elementer i planlægningen (Ibid.). Der har de sidste år været en voksende interesse for disse systemteorier, netop fordi de lover miljøeffektive fremskridt. Der er, som beskrevet, et tydelig behov for at ændre energisektoren og udvikle og etablere de vedvarende energikilder, som allerede så småt er taget i brug. Bæredygtig omstilling er noget kommercielt anvendt og derfor tager vi i dette projekt udgangspunkt i, at bæredygtig omstilling skal være en omstilling fra alle fossile brændstoffer til et energiforbrug og en energiproduktion. Dette kun baseret på vedvarende energikilder som vind, sol og vand. I forlængelse af dette og grundet vores fascination af den politiske debat omkring solcelleenergi, vil det i projektrapporten undersøges, hvorvidt solceller, som et eksempel på en vedvarende energikilde, kan være en del af denne omstillingsproces. Vi har endvidere valgt at bruge solceller som eksempel på en vedvarende energikilde, der søger indpas i den bæredygtige omstilling af energisektoren. Det er gjort for bedre at kunne forstå, hvilken rolle nicheteknologier spiller i, og hvordan det påvirker det planlægningsmæssige felt af omstillingen. Den konkrete undersøgelse af hvordan den nuværende planlægning af en bæredygtig omstilling ser ud, samt hvordan vedvarende energikilder, såsom solceller, indgår i denne, vil tage udgangspunkt i en analyse af regeringens klimaplan fra 2013 og Energinet Danmarks systemplan fra Derefter vil nicheteknologiers rolle undersøges 6

8 med udgangspunkt i solcelleteknologiens indfasningsproces. Undersøgelsen af en fremtidig alternativ planlægningsstrategi tager udgangspunkt i teorierne omkring nicheteknologisk innovation, Transition Management og resultatet af førnævnte analysedele. Rapportens hovedfokus og problemformulering tager udgangspunkt i den planlægningsorienterede side af en bæredygtig omstilling af energisektoren til at være 100% fossilfri. Omdrejningspunktet heri ligger altså ikke på, om det er muligt med en sådan omstilling, men snarere hvordan det kan lade sig gøre. Det kan sammenlignes med sundhedssektoren, idet der altid vil blive vægtet menneskeliv højere end materiel værdi som prisen på den nødvendige operation. Underforstået er rapportens afsæt at uagtet omkostninger, skal klimaet vægtes højere end økonomisk fremgang. Rapporten har således fokus på en løsningsorienteret undersøgelse af omstillingen som et planlægningsproblem. Problemformulering Hvorvidt kan en omstilling af den danske energisektor ske vha. Transition Management og hvilken rolle spiller nicheteknologier heri? Forklaring på problemformulering Vi vil undersøge, hvilke muligheder og udfordringer, der ligger i den nuværende planlægningspraksis. Efterfølgende vil vi give et bud på en løsning af de opstillede problematikker, der ligger heri - både på mikroplan i forhold til nicheteknologi samt meso- og makroplan med den større planlægningspraksis. Dernæst vil vi undersøge omstillingsmulighederne, der ligger i den alternative planlægningspraksis, Transition Management, og vurdere hvilke potentialer der findes i denne strategi. Arbejdsspørgsmål 1. Hvilke udfordringer kan der være for planlægningen af den bæredygtige omstilling set i forhold til visionerne i Klimaplan 2013 og Systemplan 2014? 7

9 2. Hvorledes bliver nicheteknologi såsom solceller behandlet på nuværende tidspunkt og hvordan kan denne proces optimeres i forhold til en alternativ planlægningsstrategi? 3. Hvorvidt kan Transition Management være en ny planlægningsstrategi for den bæredygtige omstilling? Begrebsafklaring Det følgende afsnit vil afklare de centrale begreber i projektrapporten, der ikke baseres på almen viden. Afklaringen af nedenstående begreber tager afsæt i vores forståelse af begreberne og er således ikke nødvendigvis ordbogskyndige. Neoliberal diskurs I projektrapporten vil den neoliberale diskurs blive brugt om områder, hvor den politiske kurs følger en neoliberal politik. Neoliberalismen er kort sagt en politisk tankegang, hvor staten med forbehold står for at regulere enkelte dele af samfundet. Herved en regulering af markedet således at det forbliver konkurrencedygtig - og i det hele taget præges af en høj konkurrenceevne (Jackson og Sørensen 2013: 47) Det er især denne finanspolitiske diskurs, der vil blive refereret til i projektrapporten i forbindelse med den politiske planlægning af en bæredygtig omstilling. Sporafhængighed Sporafhængighed, også kaldet lock-in, er et begreb, der optræder i sociotekniske systemer (Søndergård et al. 2009: 293). Sporafhængighed betegnes, som de spornet de sociotekniske systemer afhænger af (Ibid.) De sociotekniske systemer er afhængige af forskellige indlejrede spornet som for eksempel el-netsystemet i Danmark. Det danske el-net er i høj grad bygget efter el-produktionen fra fossile brændsler, grundet en tidligere el-produktion -og forsyning baseret næsten udelukkende på fossile brændsler. En ændring i brugen af energiteknologier kan således betyde en nødvendig ændring i el-nettet og store dele af det sociotekniske system, hvis sporafhængigheden 8

10 viser sig for stor. Sporafhængigheden er fastholdt af regimet, aktørnetværk, samt de tekniske og materielle strukturer (Ibid.). Governance Governance skal i denne projektrapport forstås som netværksstyring. Governance er den instans eller instanser som regulerer det givne felt. Governance er en specifik kombination af forskellige aktører, netværk og institutioner, som har dominerende antagelser, hvorfra de udfører den politiske styring (Jensen 2009: 110) Governance kan altså ses som en styring hinsides stat og marked. (Sørensen og Torfing 2005 citeret i Jensen 2009: 110). Top-down Top-down styring er en strategi, som udfører reguleringen fra de øverste instanser såsom regeringen til resten af samfundet (Heywood 2013: 360). Med andre ord er top-down styring en proces, hvor tiltag fra ledelsen implementeres oppefra og ned. Top-down er en politisk styringsmetode, som i dag er den måde størstedelen af den danske miljøpolitik bliver fastlagt, reguleret og implementeret på (Ibid.). Bottom-up Bottom-up kan ses i modsætning til top-down. Bottom-up er en anden proces som begynder hos en samling af forskellige systemer og aktører som borgerne eller andre ikke statslige instanser og dermed arbejder opad. Dette forekommer eksempelvis ved NGO ers arbejde eller kommunestyrede tiltag. Ligesom det kan forekomme ved folkelige græsrodsbevægelser, der forsøger at gennemfører eksempelvis en given sag eller politik nedefra og op (Heywood 2009: 360). Stop-go politik Begrebet stop-go bruges i denne projektrapport om politiske processer, hvor politiske tiltag implementeres og senere ændres eller reguleres. Stop-go politik er ofte afhæn- 9

11 gig af finanspolitikken og sker som oftest i forlængelse af økonomiske tiltag eller ændringer. Et eksempel på en stop-go politik kunne være den danske støtteordning til solceller, som bestod af en nettomålerordning for solcelleanlæg. Implementeringen af nettomålerordningen til solceller kan betegnes som go-politik, mens reguleringen af samme ordning i 2012 kan betegnes som stop-politik. Med andre ord et tiltag der skabte incitament for en investering i solceller og senere en regulering der havde den modsatte effekt. Bæredygtig omstilling og grøn omstilling Bæredygtig omstilling eller grøn omstilling er i denne rapport ment som en omstilling af den danske energisektor til fuldstændig fossilfri energi. Ved denne omstilling menes der desuden en omstilling til fossilfri energiproduktion udelukkende gennem brugen af vedvarende og miljømæssigt bæredygtige energikilder. Miljøpolitik Begrebet miljøpolitik bruges i rapporten ud fra den generelle brede forståelse af begrebet. Det indebærer politik af miljømæssig karakter eller politik, som af andre grunde berører balancen mellem en given produktion eller et forbrug af råstoffer og de konsekvenser, det har for miljøet. Ved bred forståelse menes der, at miljøpolitik kan diskuteres inden for flere af samfundets områder herunder eksempelvis; transportsektoren, energisektoren, arbejdsmarkedssektoren m.fl. Energipolitik Begrebet energipolitik bruges i rapporten om politik, der diskuteres eller udføres på det energimæssige område herunder energiforsyning, energiproduktion m.fl. til forskel fra før nævnte bredere begreb, miljøpolitik, tager energipolitik udgangspunkt i politik inden for det specifikke område, energisektoren. 10

12 Afgrænsning Vi vil i dette afsnit beskrive de elementer og parametre, vi tager afstand fra i projektrapporten. Da energinettet som socioteknisk system indeholder mange aspekter, er det nødvendigt at præcisere, hvad vi afgrænser os fra, for at opnå en så dyb undersøgelse af omstillingsplanlægningen som muligt. Hensigten er således, at klargøre hvorfor vi har valgt at afgrænse os. Sociotekniske systemer Sociotekniske systemer er en kompleks tilgang samfundet og omfatter elementer som teknologi, regulation, brugerpraksis, marked, kulturel mening, infrastruktur, vedligeholdelse og netværker (Geels 2005: 681). Vi går ikke i dybden med alle elementer, men vælger at anvende teorien som en grundforståelse om samfundet som nicher, regime og landskab. Herefter fokuserer vi på, at planlægge systeminnovation i det sociotekniske system for energisektoren. Den politiske afgrænsning Vi har i projektet fravalgt en større undersøgelse eller analyse af EUs klimapolitik, herunder EUs politik vedrørende solceller. Vi har i stedet valgt at undersøge den danske regeringens klima- og energipolitik, herunder regeringens klimamålsætninger. Den danske klima- og energipolitik er selvfølgelig påvirket af EUs klimapolitik. Derfor vil der være steder i projektet, der berører og omtaler EUs klimapolitik, og steder hvor den danske klimapolitik kan sættes i relation til EUs. Med andre ord benytter vi EUs klimapolitik overfladisk, mens vi ikke vil udføre en dybere undersøgelse af EUs klimapolitik. De alternative ressourcer Der findes mange andre alternativer til den grønne omstilling ud over solceller. I Danmark er der stor fokus på vindmøller, der også allerede spiller en stor rolle i dansk energiproduktion. Vindmølleindustrien har dog allerede stor støtte (Energistyrelsen u.d.), hvorfor vi fokuserer på solcelleteknologi, som en mindre anvendt ni- 11

13 cheteknologi. Det er dog samtidig vigtig at påpege, at omstillingen til 100% vedvarende energi behøver samspil mellem flere energikilder, og at fokus på solcelleteknologien kun er et eksempel herpå. Desuden arbejdes der med solceller som et eksempel på nicheteknologier, af den grund ser vi det ikke nødvendigt at inddrage paralleller til andre vedvarende teknologier. Økonomisk afgrænsning I projektrapporten kritiserer vi den neoliberale diskurs, grundet vores teoretiske tilgang. Vi er opmærksomme på, at den økonomiske kurs og finanspolitik bliver behandlet i rapporten, men dette gøres uden brugen af dybere økonomiske udregninger. Den skal derfor ses som en del af rapportens politiske vinkel. Da vores projektrapport undersøger vores problemstilling i et planlægningsorienteret perspektiv, mener vi, at en omfattende økonomisk analyse ikke er nødvendig. Vi er dog opmærksomme på, at økonomien spiller en væsentlig rolle i diskussionen om en nuværende og fremtidig planlægning af energisektorens omstilling. Teknologisk afgrænsning Teknologisk praksis spiller en central rolle for omstillingen af energisektoren, idet det er i de teknologiske innovationer, at omstillingen sker. Dog lægger vi vores fokus på, hvordan disse teknologiske innovationer vinder indpas som bærende energikilder fremfor at være alternativer. Vi afgrænser os derfor fra produktionen, industrierne, markedet samt forbrugerne og fokuserer primært på, hvordan teknologiske innovationer skal hjælpes til at være stærke nok til at fungere som de bærende dele af energisektoren i forlængelse af vores teori. Geopolitisk afgrænsning Idet sociotekniske systemer og Transition Management begge forholder sig til langsigtede mål på nationalt og lokalt plan, ligger der en naturlig afgrænsning fra de in- 12

14 ternationale aspekter. På trods af Danmarks stærke energipolitiske påvirkning fra EU benytter vi teorier, der udelukkende beskæftiger sig med nationalt betingede makro-, meso- og mikroplaner. Derfor forholder vi os primært til, hvordan planlægningspraksisser fungerer i Danmark. Det kan ikke undgås, at EU spiller en stor rolle, når det kommer til udarbejdelsen af klimaplanen og de mål som bliver sat internationalt. Men det skal tydeliggøres, at denne projektrapport ikke tager udgangspunkt i EU. Men at vi dog er opmærksomme på deres tilstedeværelse samt indflydelse. Sociologisk afgrænsning Det ville være relevant at diskutere det sociologiske aspekt af bæredygtig omstilling, særligt da vi arbejder med en Transition management strategi, der i høj grad vægter deltagerorienteret planlægning. Men før dette aspekt overhovedet er relevant, kræves der en mere overordnet diskussion vedrørende planlægningsstrategien Transition management i sin helhed. Af den grund afgrænser vi os fra det sociologiske aspekt. Da vi ikke dykker ned i dette aspekt, har vi fravalgt en diskussion i forhold til sociologiske aspekter af Transition management. Teori Nedenstående teoriafsnit forklarer og uddyber de teorier, vi har valgt at benytte i projektrapporten. Teoriafsnittet er vigtigt for at få en forståelse for, hvad de forskellige teorier indebærer og hvordan vi bruger dem i analyse samt diskussion. Teoriafsnittet kan bruges som et opslagsværk og der vil også blive henvist til teoriafsnittet senere i rapporten. Sociotekniske systemer og systeminnovation Teorien om sociotekniske systemer har til hensigt at supplere de to andre teorier. For at arbejde med Transition management og teknologiske nicheinnovationer kræves en grundforståelse af samfundet. 13

15 Sociotekniske systemer kan overordnet forstås som en beskrivelse af samfundets komplekse landskab i form af politik, ressourcer, kultur, økonomi, sociale værdier og demografi. Systemerne indebærer et sammenspil mellem elementer som teknologi, regulering, brugerpraksis, marked, kulturel mening, infrastruktur, vedligeholdelse og netværker (Geels 2005: 681). En væsentlig teori herunder er multi-level modellen, som giver en forståelse af transitioner (sociotekniske innovationer) som resultat af en multi-dimensionel interaktion mellem nicheinnovationer, sociotekniske regimer og det sociotekniske landskab. Her gennem et mikro-, meso- og makroniveau (Geels & Verbong 2010: 1215). Se multi-level modellen næste side. Meso-niveau formes af det sociotekniske regime. Dette består af tre dimensioner og eksemplificeres her ved el-systemer. Den første er materialer og tekniske elementer, i denne sammenhæng ressourcer, infrastruktur, industri osv. De andre dimensioner er netværk af deltagere og sociale grupper. I elektricitetssystemer er vigtige aktører; forbrugere, ministre, storindustri, husholdninger osv. Den sidste af de tre dimensioner er formelle, normative, kognitive regler som guider deltagernes aktiviteter som for eksempel regulering, trossystemer, grundlæggende principper og sociale normer (Geels & Verbong 2010: 1215). Nicher former mikroniveauet. Nicher eller teknologiske nicher fungerer i denne sammenhæng som rugekasser ved at skulle beskytte nye teknologier fra markedets selektion og prioritering. Beskyttelsen kommer som regel fra små netværk med aktører, som ønsker at prioritere disse typer teknologier (Geels & Verbong 2010: 1215). Herunder kan eksempelvis nævnes den teknologiske nicheinnovation vedrørende solenergi. Solcelleteknologien er en teknologisk innovation, der kræver beskyttelse for at vinde indpas på markedet. Dette skyldes, at der er flere omkostninger forbundet med teknologien, end der er ved de allerede implementerede fossile brændstoffer. Makro-niveauet er det sociotekniske landskab, formet af det eksterne miljø som kan påvirke sociotekniske ændringer (globalisering, klimaudfordringer, kulturelle forandringer) som normalt udvikles langsomt og påvirker nicherne og regimets dynamikker. Landskabet anvendes som metafor for det materielle aspekt af samfundet, som 14

16 for eksempel de materielle og rumlige strukturer i byer, motorveje og elektricitetens infrastruktur. Aktører har ikke direkte mulighed for at ændre landskabet, da dette foregår gennem regimet (Geels 2005: 684). Figure 1, en illustration på multi-level perspektivet i et socioteknisk system. Herunder dynamikker mellem nicher, regime og landskab (Geels og Verbong 2010: 1263) Udgangspunktet for et perspektiv i form af en multi-level model er, at kunne se logikken i de forskellige niveauer samt at bidrage med koordination og forståelse af den lokale praksis. På samme måde er det afgørende for at skulle designe systeminnovationer, da man mener, at en systeminnovation (også kaldet transitioner) i det sociotekniske regime kræver en kompleks tilgang, som kan forholde sig til samfundets mange sider og aspekter. 15

17 Det er endvidere et vigtigt aspekt af multi-level modellen, at systeminnovation ikke kun sker med grundlag i enkeltårsager, men gennem processer ved de forskellige dimensioner og niveauer og derfor gennem cirkulære kausaliteter (Geels 2005: 686). Niveauerne fungerer hierarkisk, hvor regimet er inkorporeret i landskabet og nicherne i regimet. Nicherne har, som regel, en udfordrende position, da de skal arbejde mod de dominerende praksisser i form af regimet herunder institutionelle, økonomiske og kulturelle forankrede principper (Geels 2005: 684). Et eksempel kan være, hvordan eksisterende praksisser forbundet med fossile brændstoffer gør det svært at implementere nye systemer baseret på vedvarende energikilder. Det nye system medbringer nye faktorer, som bryder med praksisser og forhold, der allerede er forankret i kultur osv. Et eksempel kan være, hvordan solcellepaneler bryder med det æstetiske billede mange har af bygninger. Figure 2, en illustration på hierakiske strukturer i en socioteknisk system (Geels og Verbong 2010: 1261) Transitioner står ovenfor en udfordring, da systemerne er karakteriseret ved stabilitet og sporafhængighed. Da de nuværende dominerende systemer er i højeste grad integreret i samfundet. Eksemplificeret ved elektricitetssystemet, kan disse integrerede komponenter være teknologiske investeringer som el-anlæg, kabler, strømlinjer. Desuden færdigheder, og sociale netværk som tilsammen komplicerer og udfordrer 16

18 muligheden for et hurtig systemskifte (Geels & Verbong 2010: 1214). Af denne grund er der et behov for at udvikle forskellige transitions design (for eksempel Transition Management) for eventuelt, at kunne ændre det nuværende system. Nicheteknologi som innovation Denne teori dykker ned i mikroperspektiver på planlægningsstrategier. Der redegøres for to væsentlige måder at hjælpe nicheteknologier ind i allerede etablerede systemer, eller klargøre dem til at medvirke til et regimeskift. Overskriften henviser til teknologier, der bryder med den eksisterende systempraksis, hvorfor de er innoverende. Nicheteknologi fungerer som en dimension af det store sociotekniske billede. Det er nødvendigt at inddrage alternative, bæredygtige teknologiske innovationer i omstillingen til en ny planlægningspraksis, for at sikre, at omstillingen bliver til 100% vedvarende energi. Forskerne Adrian Smith og Rob Raven fremsætter i deres videnskabelige artikel, What is protective space? Reconsidering niches in transitions to sustainability (2012) måder at beskytte, styrke og indfase nicheteknologier. Nicheteknologi som innovativ praksis har behov for både at blive beskyttet og plejet ifølge Smith og Raven (2012). Dette skyldes, at nicherne er banebrydende i forhold til de allerede eksisterende teknologier i det sociotekniske system, og derfor har sværere ved, at integrere sig i den foreliggende infrastruktur. Smith og Raven fremlægger i den forbindelse en strategi til beskyttelse og lettere indfasning af nicher ved pleje og empowerment (Smith & Raven 2012: 1025). Nicheaktørerne skal pleje nicheinnovationerne, således, at der skabes ydelsesforbedringer samt ekspansion i støtten hos de sociotekniske netværk. I takt med nicheinnovationernes plejning, stiger også deres muligheder på markedet. 17

19 Beskyttelse Sociotekniske systemer, der som før beskrevet, bygger på gensidig afhængighed på tværs af de sociotekniske dimensioner, skaber i forlængelse heraf lock-in, også kaldet sporafhængighed. Det er derfor en nødvendighed, at der forekommer et radikalt sporskifte og gerne et regimeskifte for sikring af nichernes overlevelse (Smith & Raven 2012: 1026). Beskyttelse, af nicherne tager altså form som processer, der tilbageholder det udvælgelsespres, der er imellem den nuværende og den alternative teknologi (Smith & Raven 2012: 1027). Den beskyttende proces omkring nichen kan både være passiv og aktiv. Den passive beskyttelse indebærer en præ-eksisterende bevidsthed om fordelene ved beskyttelsen og derfor, at nicheaktørerne udnytter selvsamme fordele. Den aktive beskyttelsesproces indebærer en bevidst og strategisk indgriben hos nicheaktørerne, for at beskytte mod det nærværende udvælgelsespres hos regimet. Herunder kan eksempelvis nævnes økonomisk støtte, policy-ændringer og kvoter. Empowerment Smith og Raven mener, at udover det hidtidige fokus på beskyttelse og pleje af nicheinnovationerne skal der empowerment til, for at der kan presses til et regimeskift. Empowerment forstået i den forstand, at nicherne enten skal gøres konkurrencedygtige i et uændret socioteknisk system kaldet tilpasset og konform empowerment eller at det sociotekniske system skal ændres, så det bliver fordelagtigt for nicheteknologien kaldet tilpassende og transformerende empowerment (Smith & Raven 2012: 1026). Tilpasset og konform empowerment omhandler nichernes tilpasning til det foreliggende sociotekniske system, hvilket indbefatter en forbedring af nichens konkurrenceevne og omkostningseffektivitet. Dette kan dog påvirke nichens bæredygtighedsfaktor, idet nichen reduceres gennem konformitetspresset (Smith & Raven 2012: 1030). Konformitetspresset refererer til det pres, der foreligger nicheteknologier i tilpasningen til det eksisterende system, herunder både pres i forhold til andre nichein- 18

20 novationer og allerede etableret fossil teknologi. Formålet med tilpasset og konform empowerment er, at overbevise omverdenen om, at nichen kan tilpasses det dominerende regimes diskurs. Underforstået, at der ikke skal markante infrastrukturelle, industrimæssige eller institionelle, policyændringer til for at indfase nicheteknologien(smith & Raven 2012: 1033). Tilpassende og transformerende empowerment er derimod, hvor nichen får lov til at være den innovative teknologi, mens det omkringliggende system tilpasser og transformerer sig. Dette underminerer altså det etablerede regime, således at det og det omkringliggende samfund og økonomi må restruktureres, og omstilles (Smith & Raven 2012: 1030). Formålet med tilpassende og transformerende empowerment er, at overbevise omverdenen om nødvendigheden af en diskursændring. Legitimiteten af teknologien ligger således ikke i konkurrenceevne, men snarere i bæredygtighedskriterier. (Smith & Raven 2012: 1033) Pleje af nicheinnovationer i beskyttende rum Nurturing, eller pleje, er processer, der støtter den vedblivende udvikling af nicheteknologien. Herunder beskriver Smith og Raven to tilgange. Technological Innovation Systems approach (TIS) og Strategic Niche Management approach (SNM) som en ramme for pleje af nicheinnovationer (Smith & Raven 2012: 1027). Den teknologiske innovationssystems tilgang, TIS- tilgangen, omhandler to faser i systemudvikling. Den vigtigste er det formative stadie, der karakteriseres ved en lang udviklingsperiode, beskeden mængde af startkapital samt manglende selvstændighed. Denne fase er opbygningsfasen, hvor der eksperimenteres med etablering af aktørnetværk, videns- og teknologisk udvikling samt legitimitetsskabende involvering af institutioner, som staten. Efterfulgt af det formative stadie, kommer det ekspansive stadie. Her skifter fokus fra indførsel til indfasning, hvorunder der sættes ind på systemekspansion, sammenslutning og forbinding af teknologien i markederne. Dog foregår størstedelen af innovationens succes i konsekvenserne af gennemførelsen af teknologien i sig selv i det sociotekniske system, hvorfor der i TIS-tilgangen fokuseres primært på det formative stadie (Smith & Raven 2012: 1029). 19

21 Alternativt er Strategisk nicheplanlægning, SNM, en tilgang, der omhandler brugen af nicher, til at kreere omstillingsveje til et nyt teknologisk domineret regime (Nill og Kemp 2009: 672). Det bliver beskrevet af både Smith og Raven samt Jan Nill og René Kemp: SNM is an evolutionary approach aiming at fostering innovations with sustainability benefits and the securing the sustainability of those innovations. (Ibid.). SNM er således en tilgang, der søger mod at omstille systemer til at bestå udelukkende af bæredygtige, vedvarende energikilder. SNM benyttes oftest i forbindelse med nicher, der bryder med den foreliggende infrastruktur. Det vil kræve et regimeskifte, idet nicheinnovationen ikke lader sig tilpasse, men er banebrydende indenfor bæredygtig transition (Smith & Raven 2012: 1028). Dette foregår i strategisk nicheplanlægning i opstillingen af føromtalte beskyttelsesrammer. Dette skal foregå ved eksperimentering med viden om teknologiens ydelsesevne, effektivitet, økonomisk rentabilitet, og den sociale velvillighed, der er til brugen af produktet. Efterfølgende skal den indsamlede viden, bruges til at udvikle den rette form for støtte, empowerment og politisk involvering til videreudvikling af teknologien (Kemp et al., 2000 citeret i Nill og Kemp 2009: 672). Ved SNM forstås ligeledes en opfølgende teknologisk udvikling samt en ny infrastruktur for bedst mulig udnytte deraf. Beskyttelse skal komme gennem både private firmaer og offentlige aktører, som eksempelvis regeringen eller kommunerne. SNM forsøger at undgå sporafhængighed - via ovenstående samt socioteknisk tilpasning (Nill og Kemp 2009: 672). SNM indebærer læringsprocesser, der dækker over flere sociotekniske områder, netværksopbygning samt forventningsafstemning blandt aktører i netværket omkring den bæredygtige omstilling (Smith og Raven 2012: 1028). Målet med SNM i politisk øjemed er procesorienterede policyændringer. Dette indebærer en refleksiv tilgang, der ikke har et bestemt mål i sigte, men snarere vidensind- 20

22 samling og en cirkulær, kredsløbsorienteret omstilling. Ved policy-ændringer vil det ligeledes muliggøre, at det ikke alene var udvikling mod markeds- og konkurrencebaseret teknologi, men også miljømæssig og bæredygtig teknologi (Ibid.). Opsummering Strategisk nicheplanlægning fungerer således som en systeminnovativ planlægningspraksis for teknologier. For bedst mulig indfasning af nicheteknologierne, behøver nicherne beskyttelse i form af passiv eller aktiv beskyttelse. De behøver ligeledes empowerment, enten tilpasset og konform eller tilpassende og transformerende empowerment, for at styrke den teknologiske praksis. I forlængelse af beskyttelse og empowerment findes der således to tilgange, TIS og SNM, der styrker nicheteknologierne, til enten at sameksistere med de tilstedeværende teknologier, eller bryde med den dominerende praksis. Beskyttelse, pleje, empowerment og TIS-tilgangen samt SNM-tilgangen refererer altså til processer, der udvikler sig over tid. Det fungerer som en indfasningsproces, frem for en enkelt handling, der kan kategoriseres som enten beskyttelse, pleje eller empowerment. Snarere fungerer beskyttelse, pleje og empowerment samhørigt i omstillingsprocesserne (Smith og Raven 2012: 1027). Kritik af nicheteknologi som innovation Det er essentielt, med den rette beskyttelse i forbindelse med nicheteknologier, da teknologien i indførsels- og indfasningsprocessen primært er baseret på løfter (Nill og Kemp 2009: 672). Teorien breder sig over mange aktører og mange aspekter, hvorfor der skal imødekommes mange behov og anskuelser. Der kan heri foreligge en del faldgruber, idet aktører på tværs af sektorer kan have forskellige ønsker (Smith og Raven 2012: 1032). Dette er dog oftest en konsekvens af TIS-tilgangen, idet netværkene skal indordne sig under et politisk ministerielt domineret regimes diskurs, der ofte relateres til magt og i den nuværende praksis, økonomisk vækst. Dette har konsekvenser for kriteriet om bæredygtighed. 21

23 SNM kritiseres dog, på den anden side, for at være for bottom-up strategisk, hvis nicheplanlægningen skal stå alene til at vælte et dominerende regime (Berkhout et al citeret i Nill og Kemp 2009: 672). Den kan bruges til at få indsigt i teknologiens behov, mangler og strategier til forbedring heraf samt opbygning af aktørnetværk, men kan have mangler til at vælte regimet og dets diskurs. Dette skyldes primært, at SNM-tilgangen stadig er på forsøgsstadie, og ofte benyttes i forbindelse med elementært banebrydende teknologier, der ikke er så indfasningsparate som solcelleteknologien. Nicheteknologisk SNM-tilgang er for svag, til alene at kunne ændre regimets diskurs, så det er først muligt i samspil med de større planlægningsmæssige ændringer i det sociotekniske system. Derfor sættes den ofte som del af Transition Management. Transition Management Følgende teori omhandler en alternativ strategi til planlægning af en bæredygtig omstilling. Teorien tager afsæt i en planlægningsmæssig omlægning i det sociotekniske system, hvorunder nicheteknologisk innovation er ét aspekt. Transition Management er i udarbejdet af de Hollandske forskere Rene Kemp og Jan Rotmans (Søndergård et al. 2009: 300). Teorien er videre blevet behandlet af blandt andet Nill, Geels, Schot og Derk Loorbach Transition Management er en strategi for, hvordan bæredygtige transitioner kan fremdrives og tage fat i vedvarende problemer, der kræver systeminnovation (Nill og Kemp 2009: 672). Udgangspunktet for denne tankegang er udfordringen, der ligger i vedvarende problemer som eksempelvis udledningen af drivhusgasser gennem øget brug fossile brændstoffer. Her kræves fundamentale ændringer i produktions- og forbrugssystemet. Teorien er desuden ment som en modreaktion til: den enkle udvidelse af en neoklassisk tilgang til miljømæssige policyrammer for bæredygtig omstilling (Nill og kemp 2009: 669). Arbejdet med Transition management handler primært om, hvordan det kan lade sig gøre at optimere systemer, hvilket i dag ses som en model og en teori bag systeminnovation (Ibid.). Transition management er et vejledende koncept, som bygger på en darwinistisk tankegang, hvor der lægges vægt på, at omstillingsprocesser udvikles gennem 22

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Indledning [Præsentation af dig selv + tak for invitationen]

Indledning [Præsentation af dig selv + tak for invitationen] Tale af Henning Jensen Ref. Oci Side 1/7 Anledning Regionsudvalgets seminar om bæredygtig energi Dato 22. oktober 2010 Sted Regione Autonoma Della Sardegna, Cagliari Kl. 9:10 Titel Kommunerne er klar til

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Nye løsninger for fremtidens byer

Nye løsninger for fremtidens byer Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Testcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt)

Testcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt) Hvad ved jeg om Testcentret i Østerild? Testcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt) Thisted Gymnasium, 7. september kl..0-.0 Ivar Lyhne Adjunkt, ph.d. Det Danske Center for

Læs mere

Tale til Energikommissionen ved møde i følgegruppen den 26. maj 2016. Leveret af vicedirektør Anders Stouge, Dansk Energi

Tale til Energikommissionen ved møde i følgegruppen den 26. maj 2016. Leveret af vicedirektør Anders Stouge, Dansk Energi Tale til Energikommissionen ved møde i følgegruppen den 26. maj 2016 Leveret af vicedirektør Anders Stouge, Dansk Energi Tak for lejligheden til at give Dansk Energis input til kommissionens arbejde. Jeg

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Folkelig organisa-on s-.et i 1975 med 2000 medlemmer Arbejder for oms-lling af Danmark -l bæredyg-g brug af vedvarende

Læs mere

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 346 Offentligt MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Kim Christensen President Danfoss Heating

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester, 2013:

Forside til projektrapport 2. semester, 2013: Forside til projektrapport 2. semester, 2013: År: 2013 Semester: 2. semester Hus: 22.2 Projekttitel: Økologisk Svineproduktion / Ecological Pig Production Projektvejleder: Søren Lund Gruppe nr.: 12 Studerende

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Offentlig fremlagt. fra den 11.01.2016. til den 07.03.2016. forslag. Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Offentlig fremlagt. fra den 11.01.2016. til den 07.03.2016. forslag. Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Offentlig fremlagt fra den 11.01.2016 til den 07.03.2016 forslag Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? 24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:

Læs mere

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere