2009-STUDIEORDNING for uddannelsen Master of Public Health (MPH) (folkesundhedsvidenskab)

Transkript

1 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 2009-STUDIEORDNING for uddannelsen Master of Public Health (MPH) (folkesundhedsvidenskab) Københavns Universitet Denne studieordning er revideret d. 1. juli 2013 og træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til alle studerende, som påbegynder studiet fra og med denne dato. Side 1 af 15

2 Kapitel 1. Formål 1 Formål Uddannelsen til Master of Public Health (folkesundhedsvidenskab) (MPH) er en postgraduat, tværfaglig uddannelse. Stk. 2. Ved at gennemføre uddannelsen erhverves graden Master of Public Health (MPH) 1. Stk. 3. En Master of Public Health skal selvstændigt og på videnskabeligt grundlag kunne medvirke til at forbedre befolkningens og befolkningsgruppers sundhedstilstand gennem: a) igangsættelse af, deltagelse i og evaluering af forebyggende og sundhedsfremmende programmer om befolkningens sundhed samt b) deltagelse i planlægning og ledelse af sundheds- og socialvæsenet 2. Kapitel 2. Adgangskrav 2 Adgangskrav Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemgået en videregående samfundsfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse på mindst bachelorniveau (universitetsbachelor eller professions-bachelor), samt opnået relevant erhvervserfaring svarende til mindst to års fuldtidsarbejde. Stk.2 Ansøgere med en samfundsfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse svarende til en bachelorgrad kan også optages, såfremt vedkommende, foruden to års relevant erhvervserfaring, også har videregående uddannelse i omfang af ½ års varighed. Stk.3 For optagelse af enkeltfagsstuderende kræves som minimum uddannelse på bachelorniveau. 3 Optagelse sker på grundlag af individuel vurdering, og den studerende indskrives ved Københavns Universitet. Kapitel 3. Tilrettelæggelse og struktur 4 Tilrettelæggelse Uddannelsen er to-årig og omfatter et års kurser og et års afhandlingsarbejde på i alt 90 ECTS-point 3. Første år gennemføres normalt som fuldtidsstudium på i alt 60 ECTS og andet år som deltidsstudium på i alt 30 ECTS 4. Første år kan dog gennemføres som deltidsstudium. Stk. 2. Tages første år som fuldtidsstudium, er den maksimale studietid fire år, hvorimod den maksimale studietid er seks år, hvis hele uddannelsen tages som deltidsstudium. Herefter ophører indskrivningen. Stk. 3 Studienævnet kan forlænge indskrivningen efter individuel ansøgning. Stk. 4. Master of Public Health (MPH-uddannelsen) er tilknyttet Censorkorpset for Folkesundhedsvidenskab, Master of Public Health og It og Sundhed. 1 Uddannelsesbekendtgørelsens 3 2 Uddannelsesbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 2 3 Uddannelsesbekendtgørelsens 2 4 Uddannelsesbekendtgørelsens 2 Side 2 af 15

3 5 Struktur Uddannelsen består af en kombination af undervisning i fælles fagområder og specielle valgfrie fagområder med henblik på at integrere teorier og metoder fra forskellige discipliner, fag og emneområder samt forankre dem i praktisk arbejde 5. Studieår Fagområde ECTS Evaluering Anbefalet 1. studieår 1. semester Introduktionsmodul 2½ Godkendes ved Fællesmodul 1a: Forskningsmetoder: Kvantitative metoder Fællesmodul 1b: Forskningsmetoder: Kvalitative Metoder Fællesmodul 2: Aflægges enten som a) Valgfag: Levekår og sundhed eller b) Valgfag tilstedeværelse (80 %) 10 Kvantitative metoder evalueres samlet ved en 7- dages opgave med efterfølgende mundtlig eksamen, Intern bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 5 Kvalitative metoder evalueres via en skriftlig opgave over 48 timer, intern bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 10 a) Evaluering af Levekår og sundhed via 7-dages opgave, intern bedømmelse bestået/ikke bestået b) Evalueringen af valgfag kan tilrettelægges ud fra prøveformer, der fremgår af 15 i Studieordningernes fællesdel. studieforløb for dansk MPH a) Valgfag: Levekår og sundhed Anbefalet studieforløb for MPH via Erasmus mundus Ved merit fra Granada eller Sheffield Ved merit fra Granada eller Sheffield b) Valgfag Introduktion til 2½ Godkendes ved masterafhandling tilstedeværelse (80 %) Introduktion til den 5 Evaluering via kursusopgave, danske velfærdsmodel og intern bedømmelse det danske bestået/ikke bestået sundhedsvæsen 2. Fællesmodul 3: 7½ Evaluering via kursusopgave, Ved merit fra Granada semester Organisation, ledelse og økonomi i sundheds- og ekstern censur efter 7- trinsskalaen. eller Sheffield socialvæsenet Fællesmodul 4: 7½ Evaluering via 7-dages opgave Ved merit fra Granada Forebyggelse og med efterfølgende mundtlig eller Sheffield sundhedsfremme eksamen, ekstern censur efter 7-trinsskalen Specialmoduler 2 ud af 5 specialmoduler 15 (2x7½) Hvert specialmodul afsluttes enten med en 5 Uddannelsesbekendtgørelsens 6 Side 3 af 15

4 à 7,5 ECTS obligatorisk opgave eller ved løbende evaluering. Bedømmes af underviseren med bestået/ikke bestået. 2. studieår semester semester Masterafhandling 30 Skriftlig masterafhandling med efterfølgende mundtlig eksamen. Ekstern censur efter 7-trinsskalaen. Seminar 0 6 Specialisering Der kan opnås en specialiseret MPH-grad inden for tre områder: 1. MPH/epidemiologi 2. MPH/forebyggelse og sundhedsfremme 3. MPH/organisation og styring Stk. 2 Opnåelse af en specialiseret MPH-grad forudsætter: deltagelse i fællesmoduler med specifikt indhold inden for området svarende til minimum 5 ECTS. Dette opnås ved at deltage i MPH-uddannelsens fællesmoduler 1-4 gennemførelse af specialmoduler med relevans for området svarende til mindst 15 ECTS. Dette opnås ved deltagelse i det MPH-specialmodul, som svarer til specialiseringen samt et af de øvrige udbudte MPH specialmoduler efter eget valg, som har relevans for specialiseringen gennemførelse af en masterafhandling inden for området 7 Uddannelsens omfatter introduktionsmoduler (enten Introduktionsmodul og Introduktion til masterafhandling eller Introduktion til den danske velfærdsmodel og det danske sundhedsvæsen), fire fællesmoduler og to valgfrie specialmoduler. Stk. 2. Uddannelsens afsluttes med afhandlingsarbejde og vejledning med tilhørende seminar. Kapitel 4. Indhold Introduktionsmodulerne Introduktionsmodul, 2½ ECTS og Introduktion til masterafhandling, 2½ ECTS, kan alternativt afvikles ved Introduktion til den danske velfærdsmodel og det danske sundhedsvæsen, 5 ECTS. 8 Introduktionsmodul Kursusnavn på dansk: Introduktionsmodul Kursusnavn på engelsk: Introductory Module Målsætning: Formålet med introduktionsmodulet er at give kendskab til grundlæggende fag og temaer inden for folkesundhedsvidenskab. Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde. Undervisnings- og eksamensprog: Dansk For at opnå kursusattest skal den studerende kunne: Side 4 af 15

5 uddannelsens rammer, mål, struktur og forløb kravene til de studerendes egen indsats holdets sammensætning og forudsætninger nogle basale gruppeprocesser opbygning af videnskabelige artikler hovedelementerne i faget folkesundhedsvidenskab. Evalueringsform for kurset: Godkendes ved tilstedeværelse 80 % ECTS: 2½ ECTS 9 Introduktion til masterafhandlingen Kursusnavn på dansk: Introduktion til masterafhandlingen Kursusnavn på engelsk: Introduction to the Master Thesis Målsætning: Efter gennemførelsen af modulet skal den studerende have kendskab til, hvordan man identificerer og udvikler en problemstilling, hvordan synopsis til afhandlingsprojektet skal opbygges, samt hvordan et afhandlingsprojekt kan gennemføres. Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsning, holdundervisning og gruppearbejde Undervisnings- og eksamensprog: Dansk For at opnå kursusattest skal den studerende: have kendskab til kravene til udformning og strukturen for en masterafhandling være fortrolig med rammer og procedurer for afhandlingsforløbet kunne identificere etiske problemstillinger og gennemføre en rationel etisk argumentation kunne anvende de etiske grundbegreber, der knytter sig til beslutninger om undersøgelse, behandling og forebyggelse for gennemførelse af projektet kunne anvende de etiske grundbegreber, der knytter an til projekter, hvor mennesker indgår som forsøgspersoner have kendskab til de love, der knytter an til projekter, hvor mennesker er forsøgspersoner. Evalueringsform for kurset: Godkendes ved tilstedeværelse (80%) ECTS: 2½ ECTS 10 Introduktions modul: Den danske velfærdsmodel og det danske sundhedsvæsen Kursusnavn på dansk: Introduktion til den danske velfærdsmodel og det danske sundhedsvæsen Kursusnavn på engelsk: Introduction to the Danish Welfare Model and Health System Målsætning: Efter gennemførelse af modulet skal den studerende have kendskab til den danske velfærdsmodel, herunder velfærdsstatens udvikling siden 1945 og dens betydning for sundhedsvæsenets udformning. Den studerende skal kunne beskrive og diskutere sundhedsvæsenets struktur og organisering, de seneste reformer samt fremtidige udfordringer. Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsning, holdundervisning og gruppearbejde samt to ekskursioner Undervisnings- og eksamenssprog: Engelsk For at opnå kursusattest skal den studerende være i stand til at: Beskrive den danske velfærdsmodel og dens betydning for sundhedsvæsenet Analysere forskelle mellem den danske velfærdsstat og andre typer af velfærdsstater Beskrive sundhedsvæsenets struktur, organisering og ydeevnen Diskutere reformer og fremtidige udfordringer for det danske sundhedsvæsen Diskutere aktuelle temaer i folkesundheden i Danmark, inklusiv social ulighed i sundhed Eksamen: Skriftlig opgave (48 timer) med intern bedømmelse bestået/ikke-bestået Hjælpemidler til eksamen: Alle hjælpemidler tilladt ECTS: 5 ECTS Side 5 af 15

6 11 Fællesmoduler Formålet med fællesmodulerne er inden for en tværvidenskabelig ramme at den studerende opnår 1) kendskab til de væsentligste folkesundhedsvidenskabelige begreber, teorier og faktuelle oplysninger; 2) grundlæggende færdigheder i selvstændig litteratursøgning og i kritisk læsning, tolkning, sammenfatning og formidling af folkesundhedsvidenskabelig originallitteratur, 3) grundlæggende færdigheder i analyse af folkesundhedsvidenskabelige analyser. 12 Fællesmodul 1: Forskningsmetoder Kursusnavn på dansk: Forskningsmetoder Kursusnavn på engelsk: Research Methods Målsætning: Den studerende opnår kendskab til følgende elementer: 1) videnskabsteori, 2) epidemiologi, 3) biostatistik, 4) databehandling og 5) kvalitative metoder. Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsning, holdundervisning og gruppearbejde. Eksamen: Epidemiologi og statistik, Databehandling og Videnskabsteori evalueres sammen ved eksamen for kvantitative metoder. Kvalitative metoder evalueres ved egen eksamen. 13 Fællesmodul 1a: Kvantitative metoder Eksamensnavn på dansk: Kvantitative metoder, Eksamensnavn på engelsk: Quantitative methods Undervisnings- og eksamensprog: Dansk For at opnå karakteren 12 skal den studerende: Epidemiologi og statistik: Databehandling kunne definere epidemiologi kunne forstå begrebet tilfældig variation og dets konsekvenser for epidemiologiske studier kunne definere og udregne simple epidemiologiske frekvens- og associationsmål og vurdere deres statistiske usikkerhed. være fortrolig med begreberne determinant, udfald, effekt og effektmodifikation være fortrolig med begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p-værdi være fortrolig med og kunne beskrive styrker og svagheder for følgende studiedesign: interventionsstudier, kohorte studier, case-kontrol studier og tværsnitsstudier kunne definere og forstå betydningen af confounding og være fortrolig med statistiske metoder til at tage hensyn til confounding (stratificeret analyse). være fortrolig med betydningen af usystematiske fejl og systematiske fejl (bias) kende Bradford Hill's kriterier til vurdering af årsagssammenhæng. have kendskab til redskaber og begreber, der anvendes til at vurdere kvalitet i epidemiologiske studier og dermed opnået redskaber til kritisk læsning af og diskussion af epidemiologiske studier. kunne formulere en enkel folkesundhedsvidenskabelig problemstilling, så den kan belyses ved hjælp af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse ved hjælp af et databehandlingsprogram kunne tilpasse og sammenstille relevante variabler, således at problemstillingen kan belyses ved hjælp af bivariate, stratificerede tabeller kunne fremstille tabeller med de relevante procentfordelinger, og derudfra kunne vurdere de bivariate sammenhænge kunne fremstille stratificerede tabeller og derudfra kunne vurdere eventuel confounding, mediation eller modifikation kunne illustrere de bivariate og stratificerede resultater i relevant, grafisk form Side 6 af 15

7 kunne formidle problemstillingen og resultatet af analyserne i form af en kort rapport, bygget op efter de videnskabelige konventioner for IMRaD-formatet. Videnskabsteori: kunne anvende de videnskabsteoretiske grundbegreber kunne redegøre for den videnskabelige proces inden for sundhedsvidenskabelig forskning, herunder have kendskab til samfundsvidenskabelig og humanistisk tænkning kunne analysere videnskabelige problemstillinger og videnskabelig argumentation. Eksamen: Evaluering ved en 7-dages opgave med efterfølgende mundtlig eksamen, intern bedømmelse efter 7- trinsskalaen. Hjælpemidler til eksamen: Alle hjælpemidler tilladt. ECTS: 10 ECTS 14 Fællesmodul 1b: Kvalitative metoder Eksamensnavn på dansk: Kvalitative metoder Eksamensnavn på engelsk: Qualitative Methods Undervisnings- og eksamensprog: Dansk For at opnå karakteren 12 skal den studerende: Have opnået indsigt i metodologiske problemstillinger for kvalitative undersøgelser Have kendskab til tilrettelæggelse af kvalitative undersøgelser, herunder indblik i forskellige analytiske tilgange. Have opnået redskaber til kritisk læsning af og diskussion af kvalitative studier. Eksamen: Evaluering via en skriftlig opgave over 48 timer, intern bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Hjælpemidler til eksamen: Alle hjælpemidler tilladt ECTS: 5 ECTS 15 Fællesmodul 2: Fællesmodul 2 kan aflægges som enten a) Valgfag: Levekår og sundhed eller b) Valgfag i henhold til valgfagskatalog. a) Valgfag: Levekår og sundhed Kursusnavn på dansk: Valgfag: Levekår og sundhed Kursusnavn på engelsk: Elective course: Living Conditions and Health Målsætning: Den studerende skal opnå kendskab til følgende elementerne: 1) sundhed og sygdom: begreber, indikatorer, sygdomsmønstre og sundhedsudvikling, 2) sociale og psykiske faktorer, adfærd og sundhed, 3) miljø og sundhed samt 4) international sundhed og 5) sundhedspolitiske analyser. Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsformer: forelæsning, holdundervisning og gruppearbejde. Undervisnings- og eksamensprog: Dansk For at bestå skal den studerende: Side 7 af 15 kunne definere, anvende og diskutere definitioner på sygdom og sundhed kende den basale sygdomslære for de mest betydende sygdomme i befolkningen kunne definere, anvende og diskutere indikatorer for levekår, sygelighed og sundhed i befolkninger kende levekår og sygdomsmønstre i befolkningen i Danmark i international sammenligning kende, anvende og diskutere betydningen af socioøkonomiske, sociale og psykiske forholds betydning for sundhed/sygelighed og for sundhedsadfærd, herunder de mekanismer der forbinder disse forhold kende væsentlige miljøbetingede determinanter for sygdom og sundhed kunne finde, forstå og anvende den nyeste videnskabelige litteratur om de nævnte emner

8 kunne gennemføre sundhedspolitiske analyser med henblik på at identificere grundlæggende politiske-ideologiske skillelinjer i national og international sundhedspolitik kunne analysere magtudøvelsen i problemidentifikation, dagsordenssættelse og beslutningsprocesser. Eksamen: Evaluering via 7-dages opgave, med intern bedømmelse med bestået/ikke bestået. Hjælpemidler til eksamen: Alle hjælpemidler tilladt ECTS: 10 ECTS b) Valgfag Navn på dansk: Varierer Navn på engelsk: Varierer Placering: 1. semester. Indgangskrav: Valgfaget skal forhåndsgodkendes af Studienævnet. Indgangskrav vil fremgå af appendix, som offentliggøres senest 1. april. Kursets målsætning: Beskrives særskilt for hvert valgfag i appendix. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdtimer. Undervisnings- og eksamensprog: Engelsk Evalueringsform: Evalueringen af valgfag kan foregå ved en af de prøveformer, der fremgår af 23. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Varierer. ECTS: 10 ECTS 16 Fællesmodul 3: Organisation, ledelse og økonomi i sundhedsvæsenet Kursusnavn på dansk: Organisation, ledelse og økonomi i sundhedsvæsenet Kursusnavn på engelsk: Organisation, Management and Economics in Health Services Målsætning: Den studerende skal opnå kendskab til: 1) styringspraksisser i sundhedsvæsenets organisationer, 2) kommunikation og beslutningsprocesser i offentlige institutioner, 3) samfundsøkonomisk effektivitet, driftsøkonomi og sundhedsøkonomisk evaluering. Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsformer: forelæsning, holdundervisning og gruppearbejde. Undervisnings- og eksamensprog: Dansk For at opnå karakteren 12 skal den studerende: have kendskab til sundhedsvæsenets struktur, aktiviteter og finansiering i Danmark kunne anvende forskellige analytiske tilgange til organiseringspraksis og aktuelle styringsredskaber i sundhedsvæsenet have kendskab til sundhedsøkonomiens grundbegreber og anvendelsesmuligheder have kendskab til teori om relationen mellem teknologi og arbejdspraksisser i sundhedsvæsenet og kunne analysere teknologiers rolle i sundhedsvæsenet have kendskab til beslutningsteori og kunne analysere den proces, hvorigennem beslutninger træffes og strategier bliver til kunne diskutere relationen mellem organiseringspraksis og handlerum for patienter. Eksamen: Evalueres via kursusopgave med ekstern censur efter 7-trinsskalaen Hjælpemidler til eksamen: Alle hjælpemidler tilladt ECTS: 7½ ECTS 17 Fællesmodul 4: Forebyggelse og sundhedsfremme Kursusnavn på dansk: Forebyggelse og sundhedsfremme Kursusnavn på engelsk: Prevention and Health Promotion Målsætning: Den studerende skal opnå kendskab til følgende elementer: 1) biologiske, fysisk-kemiske, sociale og socialpsykologiske elementer, 2) kommunikation og pædagogik, 3) eksisterende strategier og programmer, 4) strategier, programmer og projekter: udvikling, implementering, monitorering, styring og evaluering. Målet er Side 8 af 15

9 således at den studerende skal kunne anvende centrale strategier og teorier for forebyggelse og sundhedsfremme, samt kunne forstå de vigtigste risikofaktorers betydning for folkesundheden. Indgangskrav til kurset: Bestået fællesmodul 1 og 2 eller tilsvarende kundskaber. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsning, holdundervisning og gruppearbejde. Undervisnings- og eksamensprog: Dansk For at opnå karakteren 12 skal den studerende: kunne anvende centrale begreber inden for forebyggelse og sundhedsfremme kunne anvende centrale teorier inden for sundhedsforebyggelse og sundhedsfremme, herunder teorier om sundhedsadfærd, empowerment, planlægning og intervention, herunder foreslå metoder til ændring af relevante individuelle risikofaktorer (downstream løsninger) og samfundsmæssige betingelser (upstream løsninger) kunne identificere de vigtigste forebyggelige risikofaktorer i befolkningen kende folkesygdommes grundlæggende epidemiologi kunne analysere behovet for forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for et givet sundhedsproblem, en given samfundsmæssig arena eller befolkningsgruppe kunne redegøre for væsentlige nationale og internationale forebyggende og sundhedsfremmende programmer og strategier over for væsentlige sundhedsproblemer, herunder have kendskab til organiseringen af den forebyggende indsats i Danmark med baggrund i medicinsk-sociologiske begreber og teorier kunne analysere mulighederne for at igangsætte forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter. Eksamen: Evalueres via 7-dages opgave med efterfølgende mundtlig eksamen, ekstern censur efter 7-trinsskalaen. Prøven kan erlægges som en individuel prøve eller en gruppeprøve. Ved en gruppeprøve kan maksimalt 3 studerende deltage i den enkelte gruppe. Hjælpemidler til eksamen: Alle hjælpemidler tilladt ECTS: 7½ ECTS 18 Specialmoduler Udbuddet af specialmoduler på hver i alt 7,5 ECTS besluttes årligt af studienævnet afhængig af efterspørgsel. Stk. 2. Specialmodulerne kan bl.a. omfatte: 1) Forebyggelse og sundhedsfremme, 2) organisation i sundheds- og socialvæsenet, 3) epidemiologi og biostatistik, 4) kvalitative metoder, samt 5) sundhedsøkonomi. Eventuelt kan specialmodulerne udbydes på engelsk. Stk. 3. Formålet med specialmodulerne er at give den studerende dybere indsigt og færdigheder inden for en selvvalgt del af folkesundhedsvidenskaben, baseret på det aktuelle udbud af specialmoduler. Stk. 4. Hvert specialmodul afsluttes enten med en obligatorisk opgave eller ved løbende evaluering. Bedømmes af underviseren med Bestået/ikke bestået. Stk. 5. Specialmodulerne beskrives i et appendix, der offentliggøres senest den 1. oktober semesteret før udbuddet i foråret. I efteråret udbydes normalt specialmodulet i epidemiologi og biostatistik på engelsk som Advanced Epidemiology and Biostatistics, 7,5 ECTS. Kapitel 5. Indhold andet studieår 19 Masterafhandling Navn på dansk: Masterafhandling Navn på engelsk: Master s Thesis Målsætning: Masterafhandlingen skal demonstrere, at den studerende kan håndtere sammensatte problemstillinger, som kræver integration af empiri, teori og metode i folkesundhedsvidenskab. Gennem arbejdet Side 9 af 15

10 med masterafhandlingen skal den studerende erhverve sig færdigheder i selvstændig tilrettelæggelse og gennemførelse af folkesundhedsvidenskabelige projekter, herunder også indsamling, praktisk håndtering, analyse og tolkning af data samt formidling af projektresultater Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsformer: Afhandlingsarbejdet gennemføres under vejledning og suppleres med specialkurser. Det afsluttes med en skriftlig afhandling (masterafhandling). Afhandlingen kan udarbejdes alene eller i en gruppe på højst to studerende. Indtegningsbetingelser til eksamen: den studerende skal have bestået 60 ECTS, svarende til første studieår. For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende kunne: behandle en afgrænset og klar folkesundhedsvidenskabelig problemstilling planlægge og udføre en struktureret og fokuseret litteratursøgning med fremdragelse af relevant litteratur udvælge, forklare og diskutere relevant teori udvælge, forklare og anvende en for problemstillingen relevant videnskabelig metode planlægge og gennemføre en selvstændig analyse med udgangspunkt i problemstillingen og forholde sig kritisk til sine resultater i fald der inddrages foreliggende empirisk materiale: udvise kritisk stillingtagen til dette materiales design, metodevalg, kvalitet og evt. forskningsetiske overvejelser i fald der inddrages eget indsamlet empirisk materiale: begrunde design, metodevalg, diskutere det indsamlede materiales kvalitet, herunder anføre evt. forskningsetiske overvejelser konkludere, kritisk diskutere og perspektivere den viden, der er fremkommet i afhandlingen i relation til anvendelse, aktualitet, teori- eller metodeudvikling dokumentere evnen til både skriftlig og mundtlig akademisk fremstilling. Evalueringsform ved eksamen: En afhandling bør normalt ikke fylde mere end normale tekstsider à ca anslag (inklusive mellemrum), hvortil kan lægges bilag i begrænset omfang. Hvis to studerende skriver en fælles masterafhandling, må omfanget øges med max 50 %. En MPH-afhandling kan bestå af flere sammenhængende arbejder, f.eks.: en publiceret videnskabelig artikel med en ramme (se nedenfor) et sundhedsoplysende materiale og en tilhørende evalueringsrapport en litteraturgennemgang af et område og en tilhørende forskningsprotokol for et nyt projekt. Det er da et krav, at sammenhængen mellem de forskellige materialer fremgår klart. Der skal være en ramme på ca. 20 sider, som giver bedre mulighed end artikelmanuskriptets ordknappe stil for at give en nuanceret fremstilling af baggrund, relevant litteratur, metodeovervejelser, resultater og diskussion. Det er mest hensigtsmæssigt, at rammen er afhandlingens hoveddel, mens øvrige dele er bilag. Sprog: Afhandlingen skal udarbejdes på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Hvis to studerende har udarbejdet en afhandling sammen, er begge ansvarlige for den samlede afhandling. Gruppen eksamineres samlet, og der gives individuelle karakterer. Masterafhandlingen skal fremstå i en klar og let læselig form uden stavefejl eller dårlig syntaks. Masterafhandlingen skal indeholde et instruktivt resumé på både dansk og engelsk, dette indgår i den samlede bedømmelse. Det mundtlige forsvar, der sker under medvirken af ekstern censor, tager udgangspunkt i afhandlingen. Der gives én samlet karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren gives på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige afhandling og den mundtlige eksamen. Hvis censor og eksaminator er enige om, at afhandlingen er af en sådan beskaffenhed, at den selvstændigt vurderet ikke ville kunne opnå karakteren 02, kan de beslutte at foreslå den studerende, at den mundtlige eksamination udsættes. Eksaminator skal meddele den studerende dette senest fem hverdage før tidspunktet for den planlagte eksamination. Den studerende kan fastholde, at eksamen skal gennemføres på det oprindeligt fastsatte tidspunkt. Ved den samlede vurdering af den skriftlige afhandling og den mundtlige præstation vil afhandlingen i almindelighed tælle dobbelt i forhold til den mundtlige præstation. Der Side 10 af 15

11 gives karakter individuelt, og der er mulighed for at give forskellige karakterer til to studerende, som har skrevet afhandling sammen. Hjælpemidler til eksamen: Alle hjælpemidler tilladt ECTS: 30 ECTS 20 Seminar Kursusnavn på dansk: Seminar Kursusnavn på engelsk: Seminar Undervisnings- og arbejdsformer: Der afholdes op til seks to-dages seminarer med gruppevis vejledning med emner og specialkurser, der understøtter arbejdet med masterafhandlingen. ECTS: 0 ECTS Kapitel 6. Eksamen 21 Eksamensterminer Eksaminer afholdes i henhold til bekendtgørelse om Eksamen og censur ved universitetsuddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Stk. 2 Ordinære eksamensterminer følger Københavns Universitets årsstruktur (og ligger således i uge 14 (kan variere pga. påsken), 25, 45 og 51). Stk. 3 Det afsluttende mundtlige forsvar af masterafhandlingen afholdes normalt ved udgangen af 4. semester (juni måned). 22 Eksamenstilmelding 6 Tilmelding til eksamen skal ske inden for tilmeldingsperioden. En studerende kan tilmelde sig til det kommende semesters eksaminer i perioden 15. august 15. september (vintereksamen) og i perioden 15. januar 15. februar (sommereksamen). Tilmelding sker over internettet på universitetets selvbetjeningssystem på adressen Den sidste hverdag i tilmeldingsperioden kan tilmelding endvidere ske ved almindelig papirblanket. 23 Afmelding 7 En studerende kan afmelde sin eksamensdeltagelse. Afmelding skal ske skriftligt og senest 7 dage (søn- og helligdage medregnes) før den fastsatte eksamensdag, idet selve eksamensdagen ikke medregnes. Afvikles en eksamen over flere dage, regnes fristen fra den første eksamensdag. Afmeldes eksamen ikke inden for den fastsatte frist, tæller den pågældende eksamen som et prøveforsøg og giver ikke adgang til reeksamen. De 7 dage beregnes afhængigt af eksamensformen således: Prøveform Afmelding Kursusopgaver 7 dage før afleveringsfristen Skriftlig eksamen 7 dage før eksamensdagen Synopsiseksamen 7 dage inden udlevering af synopsis Skriftlig opgave (7-dage, 14-dage, 48-timer og 72 timer) 7 dage før udleveringsfristen af opgaven Projekt 7 dage før udlevering af opgaven Mundtlige eksamener 7 dage før den første dag i eksamensperioden Mundtlig eksamen på baggrund af rapport(er) 7 dage før den mundtlige eksamen Projektopgave (herunder afhandling) 7 dage før aflevering af projekt 6 Studieordningernes Fællesdel 5 7 Studieordningernes Fællesdel 6 Side 11 af 15

12 Stk. 2. Afmelding sker over internettet på universitetets selvbetjeningssystem på adressen Den sidste hverdag i afmeldingsperioden kan afmelding endvidere ske ved almindelig papirblanket. 24 Tilmelding til reeksamen 8 Tilmelding til reeksamen skal ske inden for tilmeldingsperioden herfor. For reeksamen, som afholdes i ugerne 8 og 9, er tilmeldingsperioden den første hele uge i februar. For reeksamen, som afholdes i ugerne 33 og 34 (samt evt. uge 35), er tilmeldingsperioden den sidste hele uge i juli. Stk. 2. Tilmelding til reeksamen sker over internettet på universitetets selvbetjeningssystem på adressen Den sidste hverdag i tilmeldingsperioden kan tilmelding endvidere ske ved almindelig papirblanket. Stk. 3. Reeksamen kan ikke afmeldes. Stk. 4. Reeksamen er åben for alle studerende, der tidligere har deltaget (brugt et forsøg) ved en ordinær eksamen eller har været syg, jf Eksamensbreve Forud for alle eksamener udsendes der eksamensbreve til alle studerende, som er tilmeldt den pågældende eksamen, med oplysninger om tid og sted for den pågældende eksamen. Er der tale om en skriftlig eksamen (stedprøve), vil eksamensnummeret samtidig fremgå. Stk. 2 Eksamensbreve udsendes en uge før eksamen afholdes. Stk. 3 Eksamensbrevene udsendes til den Oplysningerne lægges desuden på universitetets selvbetjeningssystem på adressen under den enkelte studerende. Stk. 4. Det påhviler den studerende at kontrollere sin eksamenstilmelding og kontakte Eksamenskontoret, hvis vedkommende ikke har modtaget et eksamensbrev en uge før eksamen. 26 Sygdom og udeblivelse Er den studerende syg til eksamen, skal den studerende meddele dette til Eksamenskontoret snarest og senest kl på eksamensdagen. Hvis en studerende, som var sygemeldt til ordinær eksamen, ønsker at deltage i reeksamen, skal den studerende selv tilmelde sig reeksamen, jf. 7. Stk. 2. Sygdom skal dokumenteres ved erklæring fra den studerendes egen læge med angivelse af, at den studerende var forhindret i at deltage i den pågældende eksamen p.g.a. sygdom. Erklæringen skal være påført lægens stempel og ydernummer. Lægeerklæring skal være Eksamenskontoret i hænde senest 3 hverdage efter sygemeldingen. Modtages sygemelding og lægeerklæring, tæller den pågældende eksamen ikke som prøveforsøg, og den studerende er berettiget til at deltage i reeksamen. Stk. 3. Ved mundtlige eksamener gælder, at den studerende skal afgive sygemelding så hurtigt som muligt til Eksamenskontoret. Ved kliniske eksamener skal den studerende også samtidig melde afbud til den kliniske afdeling. Stk. 4. Udebliver den studerende fra eksamen uden at melde sig syg eller uden, at en rettidig sygemelding efterfølgende dokumenteres ved lægeerklæring, jf. stk. 2, vil eksamen tælle som et prøveforsøg. 27 Sygdom under eksamen 9 Rammes en studerende under eksamen af akut opstået sygdom, tilkaldes den tilsynsførende. Opgavesættet og den studerendes besvarelsen skal afleveres. Den studerende og den tilsynsførende underskriver en erklæring om, at den studerende har forladt eksamen på grund af sygdom. Stk. 2. Den studerende skal omgående søge læge og fremsende en lægeerklæring, der skal være Eksamenskontoret i hænde senest 3 hverdage efter den pågældende eksamen. Besvarelsen bedømmes ikke, når den studerende har forladt eksamen på grund af sygdom. Stk. 3. Fremsendes lægeerklæring inden for fristen i stk. 2, tæller eksamen ikke som forsøg. 28 Forlænget tid til eksamen 10 Studienævnet kan ved skriftlige eksaminer efter ansøgning give en studerende 25 % forlænget tid til besvarelse i følgende tilfælde: 1) ved ordblindhed, når denne er dokumenteret ved udtalelse fra relevant myndighed 2) ved graviditet i graviditetens første to trimestre, når særlige graviditetsgener er dokumenteret ved lægeerklæring 3) når den studerende skal amme et barn, som er under seks måneder gammelt 8 Eksamensbekendtgørelsens 18 9 Eksamensbekendtgørelsens 22, stk Eksamensbekendtgørelsens 7 Side 12 af 15

13 4) i andre tilfælde, hvor behovet for ekstra tid er dokumenteret ved relevant erklæring. Stk. 2. Ved graviditet, hvor den studerende er i graviditetens tredje trimester, kan forlænget tid meddeles uden ansøgning ved forevisning af vandrejournal på Eksamenskontoret senest 14 dage før eksamen. Stk. 3. Forlænget tid til besvarelse kan kun meddeles, hvis den ordinære eksamens varighed er på mindst 2 timer og 30 minutter. Stk. 4. Til en 48-timers skriftlige opgave gives 4 timer forlængelse. Til en 72-timers skriftlige opgave gives 6 timer forlængelse. Til de øvrige skriftlige opgaver gives ikke forlænget tid. Stk. 5. Den studerende er selv ansvarlig for i eksamenstilmeldingsperioden på under sin eksamenstilmelding at gøre opmærksom på tilladelsen til forlænget tid til den eller de pågældende eksamener. 29 Skriftlige eksamener afvikles på computer Alle stedprøver på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet afvikles på computere, som fakultetet stiller til rådighed for de studerende. Der findes yderligere oplysninger om computerne mv. på Stk. 2 Der må ikke anvendes egne computere ved stedprøver, ligesom det ikke er tilladt at medbringe USB-stik eller andre elektroniske hjælpemidler ved eksamen, medmindre andet er anført under den enkelte eksamensbeskrivelse. Stk. 3. Egne lommeregnere må ikke medbringes. Lommeregnerfaciliteten på computeren skal i givet fald anvendes. Stk. 4. En studerende kan aflevere en håndskrevet besvarelse, når det ved erklæring fra den pågældendes egen læge er dokumenteret, at den pågældende ikke fysisk er i stand til at gennemføre eksamensbesvarelsen på computer. Ansøgning herom skal indgives til Eksamenskontoret senest fire uger før eksamens afholdelse. 30 Eksamenssprog 11 Eksamen aflægges på dansk, medmindre andet er fastsat i eksamensbeskrivelsen i den fagspecifikke studieordning. Studerende, der har svensk eller norsk som modersmål, kan aflægge eksamen på dette sprog. Har undervisningen på en uddannelse eller i et fag været gennemført på engelsk, aflægges eksamenerne/eksamen på dette sprog. Stk. 2 Eksaminator og eksaminand kan altid aftale at en eksamen afholdes på dansk. 31 Karakterskala 12 Ved bedømmelse gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt, jf. karakterbekendtgørelsen 13. Masterprojekt bedømmes efter 7-trins-skalaen. For undervisningsdeltagelse m.v. gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt. Stk. 2. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Det fremgår af oversigten over eksamensbeskrivelser i de fagspecifikke studieordninger, hvilken bedømmelsesform der anvendes. 32 Censurform 14 Prøverne er enten interne eller eksterne. Stk. 2. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet. Stk. 3. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere eksaminatorer og af en eller flere censorer, der er beskikket af Universitets- og Bygningsstyrelsen. Stk. 4. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder masterprojekt. Mindst 1/3 af en uddannelses samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Stk. 5. Bedømmelsen af en studerendes undervisningsdeltagelse foretages af underviseren ved den pågældende undervisning. 33 Klage over prøver Eksamensbekendtgørelsens 6, stk. 3 og 4 12 Eksamensbekendtgørelsens Bekendtgørelsen nr. 250 af 21. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) 14 Eksamensbekendtgørelsens Eksamensbekendtgørelsens 32 og 33 Side 13 af 15

14 Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til Eksamenskontoret og stiles til dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Stk. 2. En studerende kan bl.a. klage over 1) retlige spørgsmål, 2) eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende) 3) prøveforløbet eller 4) bedømmelsen. Stk. 3. Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Stk. 4. Dekanen kan dispensere fra stk. 3, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 34 Eksamenssnyd 16 Københavns Universitet har fastsat regler om disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under eksamen. Reglerne kan se på Stk. 2. Begrebet eksamenssnyd betyder eksempelvis, at skriftlige opgaver ikke må være afskrift af andres arbejder. Der forudsættes i det hele taget en sådan form for selvstændighed i de skriftlige arbejder, at resultatet i såvel form som indhold kan henføres til den studerende. Kravet om selvstændighed gælder også hjemmeopgaver. Det vil således være en overtrædelse af reglerne, dersom den studerende modtager omfattende hjælp til litteratursøgning o. lign. Hvis der i en opgave indgår citater og referater, skal der anvendes citationstegn og kildehenvisninger i overensstemmelse med god videnskabelig skik. Man må som studerende endvidere ikke på nogen måde modtage hjælp fra andre under en skriftlig eller mundtlig eksamen. Stk. 3. Det fremgår af regelsættet, at eksamenssnyd f.eks. kan medføre bortvisning for en periode eller permanent (relegation) fra uddannelsen. 35 Antal prøveforsøg 17 Den studerende har tre prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke et usædvanligt forhold. 36 Pligtmæssig digital kommunikation 18 Fakultetets personlige skriftlige kommunikation til den enkelte studerende sker ved til den Det er den studerendes ansvar at holde sig orienteret om meddelelser fra fakultetet, som sendes til den 37 Dispensationer 19 Studienævnet behandler ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensationer. Stk. 2. Ansøgninger om dispensationer fra regler om tilrettelæggelsen af praktiske forhold i forbindelse med undervisning og eksamen m.v., og som ikke indeholder uddannelsesfaglige problemstillinger, behandles af dekanen, jf. 2, stk. 4, 6 og 8, 5, stk. 2, 6, stk. 1, 7, stk. 1 og 9, stk Dekan eller studienævn kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i denne studieordning, som alene er fastsat af dekan eller af studienævn. 39 Merit 21 Studienævnet kan efter ansøgning meddele fritagelse for fagelementer på uddannelsen på baggrund af uddannelseselementer gennemført ved andre videregående danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner. Stk. 2. Der kan ikke meddeles fritagelse på baggrund af fagelementer, hvor der er forløbet mere end fem år fra gennemførelsen af det pågældende uddannelseselement til det tidspunkt, hvor den studerende efter den uddannelsesspecifikke studieordning er berettiget til at gennemføre det uddannelseselement, for hvilket der søges merit. 16 Eksamensbekendtgørelsens 9 og regelsæt om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet 17 Eksamensbekendtgørelsens 13, stk Bekendtgørelse nr af 4. november 2010 om elektronisk kommunikation for universiteterne 19 Universitetslovens 18, stk Uddannelsesbekendtgørelsens 24, stk Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 28 og eksamensbekendtgørelsens 30 Side 14 af 15

15 Stk. 3. Studienævnet kan dispensere fra reglen i stk. 2, hvis den studerende har vedligeholdt sin faglige viden ved erhvervsarbejde, forskning eller tilsvarende aktiviteter. Stk. 4. Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse. 40 Afløsningsopgaver Der kan ikke udarbejdes afløsningsopgaver, medmindre det udtrykkeligt er tilladt i henhold til den uddannelsesspecifikke del af studieordningen. 41 Evaluering 22 Studienævnet tager initiativ til og gennemfører evalueringer med henblik på at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle undervisningen. Stk. 2. Studienævnet påser opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer. 42 Klager over undervisning og undervisere 23 Klager over undervisningens gennemførelse eller over vejledning indgives til studielederen, der inddrager den berørte institutleder. Omhandler klagen flere studielederes område, sørger institutlederen for den fornødne koordinering af sagens behandling og kan herunder bede om udtalelser/indstillinger og derefter selv besvare klagen. Varetages undervisningen inden for et fagområde af flere institutter, og berører en klage dermed lærere fra forskellige institutter, sendes sagen til dekanen, der kan beslutte enten selv at behandle den eller bemyndige en af studie- eller institutlederne til at varetage behandlingen. Skønner institut- eller studielederen, at klagesagen ud over undervisningen også omhandler en eller flere læreres opførsel, skal denne del af klagen behandles af enten institutlederen eller studielederen som beskrevet ovenfor. Stk. 2. Klager over en lærers opførsel indgives, når klagen vedrører fastansatte undervisere, til institutlederen. Ved klage over deltidsunderviseres opførsel indgives klagen til studielederen. Omfatter klagen flere studienævn, koordineres klagesagen af den studieleder, der har modtaget klagen. 43 Udskrivning fra studiet 24 Indskrivningen bringes til ophør, når den studerende 1) har gennemført uddannelsen, 2) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at den pågældende har opbrugt sine eksamensforsøg 3) efter hhv. fire eller seks års indskrivning ikke søger om studietidsforlængelse 4) ikke har betalt sin studieafgift efter to rykkere. 44 Klagevejledning 25 Et studienævns og dekanens afgørelser efter dette regelsæt kan indbringes for rektor for Københavns Universitet. Klagen, som kun kan vedrøre retlige forhold og ikke studienævnets eller dekanens skøn og eventuelle faglige vurderinger, skal være begrundet og skal være modtaget senest to uger efter afgørelsen er kommet frem til modtageren. Klager over afslag på ansøgning om merit kan dog efter reglerne i meritankenævnsbekendtgørelsen og i lovbekendtgørelse om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. indbringes for et meritankenævn eller for Kvalifikationsnævnet. 45 Overgangsordninger Fastsættes senere af Studienævnet ved ændringer af studieordningen 46 Ikrafttrædelsesbestemmelse Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2009 og finder anvendelse i forhold til alle studerende, som optages fra og med denne dato. Studieordningen er revideret d. 1. juli 2013 og gælder for alle studerende, som optages fra 1. september 2013 og senere. 22 Universitetslovens 18, stk Adgangsbekendtgørelsens 33 og Bekendtgørelse nr. 102 af 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) og lovbekendtgørelse nr. nr. 371 af 13. april 2007 om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Side 15 af 15