NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER"

Transkript

1 NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN SIDST REVIDERET: 17. APRIL 2013 Indledning Normer for næringsstoffer revideres løbende. Vurderingen fortages af repræsentanter fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, svineproduktionskonsulenter og Videncenter for Svineproduktion. Opdateringerne vedrører normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder. Derudover er normerne for aminosyrer til slagtesvin generelt hævet ca. 4 %; råproteinkravet er sænket 8 %; og kravet til tryptofan er øget fra 19 til 20 % af lysin. Aminosyrer Aminosyrenormerne til de forskellige dyregrupper fremgår af tabel 1 til 4. Der er ikke tillagt en sikkerhedsmargin i normerne for aminosyrer. Normerne til smågrise, ung- og slagtesvin er baseret på fodring efter ædelyst eller tilnærmet ædelyst, og normerne til diegivende søer er tilpasset højtydende søer med en foderoptagelse på mindst 7 FEso i toplaktationen (dag 12-28). Foder til polte skal indtil de vejer 60 kg følge smågrise-/ungsvinenormerne. Fra ca. 60 til 100 kg skal foderet overholde aminosyrenormerne til diegivende søer, og fra 100 kg skal foder til polte overholde normerne til drægtige søer. Orners sædproduktion er ikke påvirket af proteinindholdet i foderet, og foder til orner kan dermed følge normerne til drægtige søer. Normerne i tabel 4 angiver det minimumsindhold, som er nødvendigt for at sikre en maksimal produktion. Udgangspunktet maksimal produktion gælder dog ikke for aminosyrenormerne til smågrise (tabel 1) og slagtesvin (tabel 3). Her er der ved fastsættelse af normen taget udgangspunkt i 1

2 en økonomisk optimal norm, da en norm for maksimal produktivitet vil øge foderomkostningen mere end den bedre produktivitet kan berettige, og samtidig er der i normerne til smågrise taget hensyn til at reducere risikoen for forekomst af diarré. I tabel 1, 2 og 3 er der angivet minimumsindhold af råprotein. Dette er angivet for at sikre mod fejl i optimeringskravene. I tabel 1 og 2 er der endvidere angivet en grænse for maksimalt indhold af fordøjeligt protein i smågrisefoder, der skal sikre, at der ikke anvendes mere protein end højest nødvendigt af hensyn til risikoen for diarré. Tabel 1. Aminosyrenormer til smågrise, g ford. pr. foderenhed (FEsv). Interval, kg 6-9 kg 9-15 kg 9-30 kg kg % af lysin* Lysin, 11 10,5 10,5 10,5 100** Methionin 3,5 3,4 3,4 3,4 32 Methionin +Cystin 5,9 5,7 5,7 5,7 54 Treonin 6,7 6,4 6,4 6,4 61 Tryptofan 2,20 2,10 2,10 2,10 20** Isoleucin 5,8 5,6 5,6 5,6 53 Leucin 11,2 10,7 10,7 10,7 102 Histidin 3,5 3,4 3,4 3,4 32 Fenylalanin 6,3 6,0 6,0 6,0 57 Fenylalanin+tyrosin 12,2 11,7 11,7 11,7 111 Valin 7,4 7,0 7,0 7,0 67 Råprotein, minimum Råprotein, maksimum * Ved andre lysinniveauer / vægtintervaller end de angivne bør man altid sikre sig, at idealproteinets sammensætning er overholdt. **: Aminosyrenormerne er det niveau, som under normale prisforhold vil sikre maksimalt dækningsbidrag i besætninger med god sundhedstilstand. Forsøg har vist, at maksimal produktivitet opnås ved at øge lysinnormen med ca. 7 til 10 pct. (svarende til henholdsvis 11,8 (6-9 kg) og 11,6 (9-30 kg) g st. ford lysin pr. FEsv inkl. ovennævnte profil for alle essentielle aminosyrer), og derved kan der forventes en bedre foderudnyttelse og en øget daglig tilvækst på 1-2 pct. Forsøg har vist, at der opnås maksimal produktivitet ved at øge normen for tryptofan fra de nuværende ca. 20 pct. til 22 pct. af lysinnormen, hvilket svarer til ca. 0,21 g fordøjelig tryptofan mere end angivet i tabellen. Ved at gå fra 20 pct. til 22 pct. kan der forventes en øget daglig tilvækst på ca. 0,8 pct., hvorimod foderudnyttelsen ikke påvirkes. Det anbefales at øge indholdet af tryptofan til dette niveau, såfremt forøgelsen i foderets pris ikke bliver større end at der stadig er et plus på bundlinjen ud fra den forventede produktivitet. Anbefalinger ved diarréproblemer hos smågrise Erfaringer fra forsøg og praksis er, at risikoen for diarré stiger med stigende proteinindhold i foderet. I besætninger, hvor fodring efter standardnormerne giver for høj diarréfrekvens, kan man sænke indholdet af protein og aminosyrer, men det anbefales at fastholde samme aminosyreprofil i procent af lysin som i standardnormerne. Det anbefales kun at gå under normen i den periode, hvor det er 2

3 nødvendigt i den enkelte besætning. I tabel 2 er vist anbefalinger for aminosyreindhold ved diarréproblemer. Disse anbefalinger forventes at forringe tilvækst ca. 2,5 pct. og foderudnyttelse med ca. 1 pct. i forhold til normerne forudsat, at alle aminosyrer overholder anbefalingen. Er det ikke tilfældet må der forventes en yderligere forringelse af produktiviteten. Tabel 2. Anbefalinger for aminosyreindhold ved diarréproblemer hos smågrise, g ford. pr. foderenhed (FEsv). Interval, kg 6-9 kg 9-15 kg % af lysin Lysin Methionin 3,2 3,2 32 Methionin +Cystin 5,4 5,4 54 Treonin 6,1 6,1 61 Tryptofan 2,00 2,00 20 Isoleucin 5,3 5,3 53 Leucin 10,2 10,2 102 Histidin 3,2 3,2 32 Fenylalanin 5,7 5,7 57 Fenylalanin+tyrosin 11,1 11,1 111 Valin 6,7 6,7 67 Råprotein, minimum Råprotein, maksimum Tabel 3. Aminosyrenormer til ung- og slagtesvin, g ford. pr. foderenhed (FEsv). Interval, kg % af lysin* Lysin 9,4 8,5 8,3 7,7 7,4 7,2 7,0 6,9 100 Methionin 2,9 2,6 2,6 2,4 2,3 2,2 2,2 2,1 31 Met+Cys 5,3 4,9 4,8 4,5 4,4 4,3 4,2 4, Treonin 5,9 5,4 5,4 5,1 4,9 4,8 4,7 4, Tryptofan 1,88 1,70 1,66 1,54 1,48 1,44 1,40 1,38 20 Isoleucin 5,5 4,9 4,8 4,5 4,3 4,2 4,1 4,0 58 Leucin 9,6 8,7 8,5 7,9 7,6 7,3 7,1 7,0 102 Histidin 3,2 3,1 3,0 2,8 2,7 2,6 2,5 2, Fenylalanin 5,6 5,0 5,0 4,7 4,5 4,4 4,3 4, Fen+tyrosin 10,9 9,9 9,6 8,9 8,7 8,4 8,3 8, Valin 6,6 6,0 5,8 5,4 5,2 5,0 4,9 4,8 70 Råprotein, minimum *Anbefalingen er at bruge de angivne normer og den profil (pct. af lysin), som passer til et givent vægtinterval. 3

4 Tabel 4. Aminosyrenormer til søer, g ford. pr. foderenhed (FEso). Drægtige søer Diegivende søer Diegivende søer Pct. af lysin Lysin 3,3 6,6 100 Methionin 1,6 2,1 32 Methionin + cystin 3,2 4,0 60 Treonin 3,0 4,3 65 Tryptofan 1,0 1,3 20 Isoleucin 3,0 3,7 56 Leucin 2,6 7,6 115 Histidin 1,2 2,6 39 Fenylalanin 1,9 3,6 55 Fenylalanin+tyrosin 3,6 7,5 113 Valin 3,5 5,0 76 Råprotein, minimum Mineraler Normerne er som udgangspunkt angivet som grises behov plus en sikkerhedsmargin. Det kan derfor ikke anbefales generelt at tilsætte mineraler udover normen. Det gælder specielt for calcium, da calcium vekselvirker med nogle af mikromineralerne, hvilket betyder, at et højt indhold af calcium dermed kan hæmme optagelsen af disse mikromineraler. Normen for fordøjeligt fosfor er en minimumsnorm, og der er således ikke indregnet en sikkerhedsmargin. Normerne for mineraler i tabel 5 og 6 er angivet som totale mængder i foderet. Polte og orner følger normerne for mineraler til slagtesvin op til 100 kg og derefter følger de normerne for drægtige søer. 4

5 Tabel 5. Mineralstofnormer til søer og smågrise, total mængde pr. foderenhed. Søer (pr. FEso) Smågrise (pr. FEsv) Drægtige Diegivende 6-9 kg 9-15 kg 9-30 kg kg Calcium, g - ved fytase tilsat, g 7,0 6,5 8,0 7,5 7,0 6,5 8,5 8,0 8,5 8,0 8,5 8,0 Ford. fosfor, g 2,0 2,7 3,3 3 3,2 3,1 3,0 Natrium, g 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 Klorid, g 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Kalium, g 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Magnesium, g 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Jern, mg Kobber, mg Mangan, mg Zink, mg Jod, mg 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Selen, mg 2 0,2 0,2 0,35 0,35 0,35 0,35 1) Heraf mindst 100 mg letopløseligt jernsalt. 2) Blandinger må ifølge Foderstofloven maksimalt indeholde 0,5 mg selen pr. kg fuldfoder. Det betyder - afhængig af blandingssammensætning - at der kan tilsættes fra 0,2 til 0,35 mg selen pr. foderenhed. 3) Når der anvendes zinkoxid i høj dosis (2500 ppm zink) anbefales det at tilsætte 0,3 g fordøjeligt fosfor pr. FEsv mere, end normen angiver. Det anbefales at fortsætte med tilsætning af fytase i fravænningsfoder også, når der er tilsat ekstra zink. Tabel 6. Mineralstofnormer til ung- og slagtesvin, total mængde pr. foderenhed (FEsv) kg kg kg kg kg Calcium, g - ved fytase tilsat, g 8,0 7,5 7,5 7,0 7,0 6,5 7,0 6,5 6,5 6,0 Ford. fosfor, g 2,8 2,6 2,5 2,4 2,3 Natrium, g 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 Klorid, g 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Kalium, g 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Magnesium, g 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Jern, mg Kobber, mg Mangan, mg Zink, mg Jod, mg 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Selen, mg 1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 1) Blandinger må ifølge Foderstofloven maksimalt indeholde 0,5 mg selen pr. kg fuldfoder. Det betyder - afhængig af blandingssammensætning - at der kan tilsættes fra 0,2 til 0,35 mg selen pr. foderenhed. 5

6 Da indholdet af fordøjelig fosfor i foderet ikke kan kontrolleres, bør foderets indhold af fordøjelig fosfor vurderes ud fra totalindholdet af fosfor. I tabel 7 ses det vejledende minimumsindhold for total-fosfor i blandinger tilsat fytase. Tabel 7. Vejledende minimumsindhold af total-fosfor i fuldfoder tilsat fytase, g pr. foderenhed. Min.indhold af total-fosfor ved fytase tilsat svarende til 100 % dosis* Min.indhold af total-fosfor ved fytase tilsat svarende til 200 % dosis* Smågrise (FEsv), 9-30 kg 5,2 4,9 Ung- og slagtesvin (FEsv), kg 4,4 4,1 Drægtige søer (FEso) 3,8 3,4 Diegivende søer (FEso) 4,8 4,4 Forudsætningerne for minimumsanbefalingerne er, at der bruges traditionelle korn- og sojaskråblandinger, hvor hvede udgør ca. 50 pct. af kornet til søer og mindst 2/3 af kornet til smågrise og slagtesvin samt at monocalciumfosfat anvendes som fosforkilde. I andre blandingstyper skal totalfosfor ofte være lidt højere for at opfylde normerne for fordøjeligt fosfor. * Fytaseenheder af forskellige fytaseprodukter ved forskellige doseringer ses i tabel 7.a. Tabel 7a. Fytaseenheder af forskellige fytaseprodukter ved doseringer fra 60 til 200 pct. Dosis Natuphos, FTU Phyzyme XP, FTU Ronozyme NP, FYT 60 pct Under tilladte dosering 100 pct * 150 pct pct *: Der skal kun FYT til at give en effekt svarende til 100 pct., men mindst tilladte dosering er FYT pr. kg foder. Vitaminer I normerne er der udover grises minimumsbehov til at sikre maksimal produktivitet og reproduktion indregnet en sikkerhedsmargin. Derudover dækker normerne for visse vitaminer også hensyn til maksimal sundhed det gælder dog kun i den udstrækning, at der er dokumentation herfor. I modsætning til normerne for mineraler er normerne for vitaminer angivet i tilsatte mængder uden hensyntagen til grundfoderets indhold af vitaminer (jf. tabel 8). Det skyldes, at foderstoffernes naturlige indhold af vitaminer varierer meget samtidig med en generel lav tilgængelighed. Det kan ikke anbefales at tilsætte vitaminer ud over normen. 6

7 Tabel 8. Vitaminnormer til svin, tilsat mængde pr. foderenhed. Drægtige søer Diegivende søer Smågrise 3-5 uger Smågrise 5-10 uger Slagtesvin kg ca. 6-9 kg ca kg Pr. FEso Pr. FEso Pr. FEsv Pr. FEsv Pr. FEsv A-vit., i.e D3-vit., i.e Vitamin E, i.e. - som dl-alfa-tokoferol, mg *) 130 *) svarende til Vitamin E (allrac acetat), mg *) 40 - svarende til Vitamin E (RRR), mg *) 27 - svarende til Vitamin E (RRR acetat), mg *) 29 K3-vit., mg Thiamin (B1), mg Riboflavin (B2), mg Pyridoxin (B6), mg Niacin, mg Biotin, mg 0,2 0,2 0,2 0,2 0,05 D-Pantothensyre, mg Folinsyre, mg 1,5 1, Vit. B12, mcg *) Ved brug af en blanding fra kg kan vitamin E reduceres til samme niveau som er gældende for slagtesvin. De 130 mg (som dl-alfa-tokoferol) pr. FEsv er dokumenteret i perioden 6-20 kg. Fastsættelse af norm Der er en løbende vurdering og revision af normerne. Vurderingen foretages af repræsentanter fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, svineproduktionskonsulenter og Videncenter for Svineproduktion. Aminosyrenormer er revideret: 1990: Normerne for de første fem aminosyrer blev revideret ud fra de nyeste forsøg med smågrise. 1991: Normerne til hangrise blev ud fra de nyeste danske forsøg reduceret med 10 pct. I dag er der derfor ikke længere specielle normer til hangrise. 1996: Der blev fastsat normer for de resterende seks aminosyrer. 1998: Der blev indarbejdet normsæt til brug ved fasefodring. 2001: Normen for methionin, methionin+cystin og treonin til søer blev revideret. Endvidere blev normen for leucin til smågrise og ungsvin samt methionin til slagtesvin revideret [1]. 7

8 2002: Normen for treonin og tryptofan til smågrise blev ændret. Der blev indarbejdet nye aminosyrenormer og anbefalinger for minimumsindhold af råprotein, som gælder til det nye fodervurderingssystem, der blev taget i anvendelse sommeren 2002 [2]. Aminosyrenormerne blev ændret fra tilsyneladende fæces fordøjelige til standardiserede ileal fordøjelige. Normen for histidin og leucin til ungsvin (20-45 kg) i det nye fodervurderingssystem blev ændret, da der ikke var overensstemmelse mellem normerne for de forskellige vægtintervaller for disse to aminosyrer. 2004: Normen for treonin til slagtesvin blev øget og der skete mindre justeringer i normerne for flere af aminosyrerne, da idealproteinets sammensætning ikke var logisk for visse vægtintervaller. Derudover blev vægtintervallerne ensrettet, så der for enhedsblandinger til slagtesvin alle steder er anvendt kg [3]. 2005: Der er indført normer til tungsvin i vægtintervallet kg [4]. 2006: Normen for tryptofan til smågrise er revideret [5]. 2008: Aminosyrenormerne til smågrise er revideret og der er indarbejdet anbefalinger til aminosyreindhold i foder til besætninger med diarréproblemer. Derudover er der indført et maksimalt indhold af fordøjeligt protein pr. FEsv for smågrisefoder. Normen for methionin, tryptofan, valin og leucin er ændret til slagtesvin [9]. Tommelfingerreglen for den produktionsmæssige betydning for underindhold af aminosyrer er slettet. 2010: Normen for valin til smågrise er ændret [10]. 2012: Lysinnormen til smågrise er ændret. Vægtintervallerne i smågriseperioden er ændret. Idealproteinets sammensætning er ændret (isoleucin, histidan og tryptofan) til smågrise. De vejledende grænser for minimums- og maksimumsindhold af fordøjelig protein pr. FEsv er nedjusteret. Fasefodringsnormerne til ung-/slagtesvin er justeret [11]. 2013: Aminosyrenormerne til diegivende søer og til slagtesvin er ændret [12]. Mineralnormer er revideret: 1991: Normen for selen blev ændret. 1995: Der blev indarbejdet normer for fordøjeligt fosfor til ung- og slagtesvin. 1997: Normerne for fordøjeligt fosfor samt calcium til søer og smågrise blev revideret. 1998: Der blev indarbejdet fasefodringsnormer for fosfor i normsættet. 2000: Normerne for calcium til søer og smågrise blev revideret [6]. 2002: Anbefalingerne for indhold af total-fosfor i foderet ved tilsætning af fytase er revideret og der er indarbejdet en norm for calcium ved brug af fytase [7]. 2005: Normen for ford. fosfor er en minimumsnorm 2006: Normen for fordøjelig fosfor til smågrise er revideret [5]. Derudover er de vejledende minimumsindhold af total-fosfor revideret og der er indført anbefalinger ved dobbelt dosis fytase. 2008: Normerne for fordøjeligt fosfor er revideret for alle dyregrupper [8]. 8

9 2010: Normerne for fordøjeligt fosfor til ung- og slagtesvin er revideret og de vejledende indhold af total-fosfor er revideret. Derudover er der indført en anbefaling om øget fosforindhold ved brug af zink i høje doser (2.500 ppm) [10]. 2012: Effektiviteten af et nyt fytaseprodukt (Ronozyme NP) er værdisat [11]. Vitaminnormerne er revideret: 1990: Vitaminnormerne blev revideret. 2004: Normen for vitamin E til diegivende søer blev revideret [3]. 2005: Normen for vitamin E til smågrise blev revideret [4]. 2012: Vitamin E normen angives i IU og suppleres med omregning til mg ved brug af forskellige vitamin E produkter [11]. 9

10 Referencer [1] Jørgensen, L. (2001). Nye aminosyrenormer til søer, smågrise og slagtesvin. Notat nr. 0126, Landsudvalget for Svin. [2] Jørgensen, L. (2002). Nye aminosyrenormer til smågrise. Notat nr. 0216, Landsudvalget for Svin. [3] Jørgensen, L. (2004). Baggrund for normændringer april Notat nr. 0420, Landsudvalget for Svin. [4] Maribo, H. (2005). Baggrund for normændringer juni Notat nr. 0515, Landsudvalget for Svin. [5] Jørgensen, L. & P. Tybirk (2006). Baggrund for normændringer maj Notat nr. 0607, Dansk Svineproduktion. [6] Tybirk, P. (2000). Nye normer for calcium til søer og smågrise. Notat nr. 0017, Landsudvalget for Svin. [7] Tybirk, P. (2002). Anbefalinger vedr. anvendelse af fytase. Notat nr. 0243, Landsudvalget for Svin. [8] Tybirk, P., N.M. Sloth & L. Jørgensen (2008). Justering af normer for fordøjeligt fosfor og minimumsanbefalinger for totalfosfor i svinefoder. Notat nr. 0813, Dansk Svineproduktion. [9] Tybirk, P & Sloth, N.M. (2008). Nye aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin og anbefalinger ved diarréproblemer hos smågrise. Notat nr. 0818, Dansk Svineproduktion. [10] Tybirk, P., N.M. Sloth & L. Jørgensen (2010). Ny valin- og fosfornorm samt nye fosforfordøjeligheder i råvarer. Notat nr. 1015, Videncenter for Svineproduktion. [11] Tybirk, P., N.M. Sloth & L. Jørgensen (2012). Ændringer i normer for næringsstoffer. Notat nr. 1207, Videncenter for Svineproduktion. [12] Tybirk, P., N.M. Sloth, T.B. Christensen, L. Jørgensen, G. Sørensen (2013). Nye aminosyrenormer til søer og slagtesvin. Notat nr. 1308, Videncenter for Svineproduktion. [13] Christensen, T.B, P. Tybirk & A.V. Hansen (2013). Baggrund for ændring af aminosyrenormerne til diegivende søer. Notat nr. 1312,Videncenter for Svineproduktion. [14] Sloth, N.M., P. Tybirk & O. Jessen (2013). Baggrund for nye aminosyre- og råproteinnormer til slagtesvin. Notat nr. 1314, Videncenter for Svineproduktion. 18. udgave, april

Ændringer i normer for næringsstoffer

Ændringer i normer for næringsstoffer Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1308 Normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder er hævet

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

Utraditionelle råvarer. Boghvede

Utraditionelle råvarer. Boghvede Utraditionelle råvarer Boghvede Tørstof 87,0 Råprotein (standard) 81 Råprotein 11,5 13,2 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 2,5 2,9 Fosfor 45 Råaske 2,4 2,8 Træstof 11,5 13,2 Jodtal 0 Jodtalsprodukt/kg TS

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

FODERBLANDINGER SVIN

FODERBLANDINGER SVIN FODERBLANDINGER SVIN 2015-2016 So Fiber So Die So Die So Enhed So Drægtig So Drægtig So Drægtig Basis So Polt SOFODER Varenavn Die Die Die Enhed Drægtig Drægtig Drægtig Polte FEsv pr. 100 kg FEso 105 106

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12.

Læs mere

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende

Læs mere

Bekendtgørelse om slankekostprodukter 1)

Bekendtgørelse om slankekostprodukter 1) BEK nr 1145 af 07/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-2301-00731 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en) 8540/16 ADD 1 DENLEG 34 AGRI 222 SAN 162 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 29. april 2016 til: Generalsekretariatet for

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.

Læs mere

IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE

IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1095 Omvendt fasefodring af smågrise med start på lavt proteinniveau og slut på højere proteinniveau gav færre diarrébehandlinger og bedst totaløkonomi. INSTITUTION:

Læs mere

KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER

KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER s Året re d n islæ ed nyh ICELAND 15 KG, BIG BAG Bestseller fuldfoderblanding. Særlig udviklet til at dække den islandske hests behov Iceland er et fuldfoder udviklet specielt

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)

Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) BEK nr 764 af 22/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00230 Senere ændringer

Læs mere

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2015 C(2015) 6507 final ANNEXES 1 to 5 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen

Læs mere

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise

Læs mere

Næringsindhold i korn fra høsten 2012

Næringsindhold i korn fra høsten 2012 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen

Læs mere

Råvarekatalog. Utraditionelle råvarer...64 Boghvede... 64 Hampfrø... 65 Linser... 66 Quinoa... 67 Saflorfrø... 68 Vikker... 69

Råvarekatalog. Utraditionelle råvarer...64 Boghvede... 64 Hampfrø... 65 Linser... 66 Quinoa... 67 Saflorfrø... 68 Vikker... 69 Råvarekatalog Fiskeensilage... 2 Fiskemel... 3 Grønpiller... 6 Gærfløde... 9 Gærfløde, sprit... 11 Gærfløde, øl... 12 Havre, Afskallet, Nøgen... 13 Hestebønner... 16 Hvedegluten... 19 Hvedeglutenfoder...

Læs mere

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20

Læs mere

NORMÆNDRINGER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 2015

NORMÆNDRINGER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 2015 NORMÆNDRINGER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 2015 NOTAT NR. 1513 Ændring af aminosyreprofil i normsæt til smågrise og slagtesvin giver mulighed for lidt lavere proteinindhold og foderpris. Der er desuden indført

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Aktuelt nyt på fodringsområdet

Aktuelt nyt på fodringsområdet Aktuelt nyt på fodringsområdet Fodermøde 10. juni 2008 Bornholm Lisbeth Jørgensen Dagens emner Nye normer (fosfor og aminosyrer) Majs og milokorn Holdbarhed - søer Krydsoverensstemmelse Foderudnyttelse

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Fosforindhold i slagtesvinefoder

Fosforindhold i slagtesvinefoder Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Fodring Fosforindhold i slagtesvinefoder Revideret: 31.05.2011 Kode: TB Side: 1 af 22 Fosforindhold i slagtesvinefoder

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

JUSTERING AF BEREGNINGSMODEL TIL HØJERE DOSERING AF FYTASE

JUSTERING AF BEREGNINGSMODEL TIL HØJERE DOSERING AF FYTASE JUSTERING AF BEREGNINGSMODEL TIL HØJERE DOSERING AF FYTASE NOTAT NR. 1620 Beregningssystemet til håndtering af stigende dosering med fytase er opdateret og udvidet til højere fytasedoseringer og nye fytaser

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015 FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter

Læs mere

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0. 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.610 0001 Abrikos, tørret 0006 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.610 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0013

Læs mere

Retsinformation. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører. LOV Nr.

Retsinformation. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører. LOV Nr. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) LOV Nr. 310 af 06/06/1973 Lovgivning som forskriften vedrører BEK Nr. 482 af 06/06/1997 Senere ændringer til forskriften Oversigt Kapitel

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål

Læs mere

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG BESKRIVELSE: Afbalanceret all-round foder i müsliform, uden tilsætning af

Læs mere

Faktablad om Foderblandinger, Forblandinger og Tilsætningsstoffer

Faktablad om Foderblandinger, Forblandinger og Tilsætningsstoffer PlantedirektoratetSFG Den 27. februar 2006 Faktablad om Foderblandinger, Forblandinger og Tilsætningsstoffer Indhold: 1. Indledning 2. Fuldfoder, tilskudsfoder og diætetisk foder (kan bruges med basis)

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Bilag 2. TILSÆTNINGSSTOFFER. Sporstoffer: Iod, jern, kobolt, kobber, mangan, selen og zink.

Bilag 2. TILSÆTNINGSSTOFFER. Sporstoffer: Iod, jern, kobolt, kobber, mangan, selen og zink. TILSÆTNINGSSTOFFER Bilag 2. Om tolerancer for tilsætningsstoffer generelt og forblandinger gælder de aktuelle analyseusikkerheder. Ved analyse af fodermidler og foderblandinger skal den tekniske tolerance

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

BILAG. til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) /

BILAG. til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANTE/12273/2015 ANNEX Rev. 1 (POOL/E4/2015/12273/12273R1-EN ANNEX.doc) D043783/01 [ ](2016) XXX draft ANNEX 1 BILAG til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / om ændring

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1083 Ved brug af 400 % af standard fytasedosis var smågrisenes produktionsresultater stort set uændrede fra 4,2 til 6,0 gram total-fosfor

Læs mere

Tolerancer for fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger til alle dyr Markedføringsforordningens, bilag IV, del B

Tolerancer for fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger til alle dyr Markedføringsforordningens, bilag IV, del B Tolerancer for fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger til alle dyr Markedføringsforordningens, bilag IV, del B Tolerancer for fodertilsætningsstoffer, der er mærket i overensstemmelse

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

NÆRINGSSTOFINDHOLDET I FORSKELLIGE SOJAPROTEINPRODUKTER ADSKILLER SIG FRA AFSKALLET SOJASKRÅ

NÆRINGSSTOFINDHOLDET I FORSKELLIGE SOJAPROTEINPRODUKTER ADSKILLER SIG FRA AFSKALLET SOJASKRÅ NÆRINGSSTOFINDHOLDET I FORSKELLIGE SOJAPROTEINPRODUKTER ADSKILLER SIG FRA AFSKALLET SOJASKRÅ NOTAT NR. 1130 På baggrund af analyserede partier af forskellige sojaproteinprodukter og afskallet sojaskrå

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!! Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet

ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 20. september 2016 INDHOLD Reduktion af zink til slagtesvin Alternativer til medicinsk zink til smågrise 2.. ÅRLIGT FORBRUG AF

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere