FREMTIDENS. Danmarks Naturfredningsforenings ENERGIFORSYNING I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREMTIDENS. Danmarks Naturfredningsforenings ENERGIFORSYNING I DANMARK"

Transkript

1 s ENERGIFORSYNINGS- POLITIK FREMTIDENS ENERGIFORSYNING I DANMARK 1

2 1. FREMTIDENS ENERGIFORSYNING i Danmark s ENERGIFORSYNINGS- POLITIK Juni 2010 Masnedøgade København Ø Tlf.: PRESSEKONTAKT: Tlf.: INDHOLD 1. Fremtidens energiforsyning i Danmark Energibesparelser er en forudsætning Vejen til en alsidig og sammenhængende energiforsyning Energi fra vind Solenergi Biomasse fra skov Biomasse fra landbrugsarealer Biomasse fra naturarealer Biogas Varmepumper er en del af den intelligente løsning Geotermi - et lovende potentiale Bølger og andre energiteknologier på vej frem Den vej, vi ikke skal gå s bud på energiforsyning i år mener, at det nuværende energiforbrug skal halveres og den danske energiforsyning i 2040 skal baseres på 100 procent vedvarende energi i balance med naturen. De valg, der træffes i en energiforsyningspolitik, har betydning for vores natur og miljø, fordi det handler om brug af arealer, global opvarmning og forurening. Derfor har udarbejdet denne energiforsyningspolitik. Det er et realistisk bud på en vej til en vedvarende energiforsyning i balance med natur og miljø. Vi kan få det hele: En rig og mangfoldig natur og et energisystem, der ikke bidrager til den globale opvarmning eller skaber væsentlige lokale forureningsproblemer. Vi skal tage et opgør med vanetænkningen, koordinere indsatsen og foretage fremsynede investeringer. Til gengæld vil vi om 30 år have et samfund med langt mindre røg, støj og møg, mindre afhængighed af ustabile energimarkeder samt en bedre natur- og miljøtilstand. Det kræver imidlertid politisk vilje, for markedet kan ikke styre udviklingen af sig selv. Der skal skabes lovgivning og økonomiske incitamenter, som får udviklingen til at gå hurtigt i den rigtige retning. Omstillingen af energiforsyningen fra fossile brændsler til 100 procent vedvarende energi er en af tidens største udfordringer. Vedvarende energi er ikke bare én ting. Der er behov for at sammensætte flere forskellige vedvarende energikilder som vind, sol og biomasse. Prioriteringen mellem de forskellige vedvarende energikilder er af stor betydning for natur og miljø. mener, at der først og fremmest 2 3

3 skal satses på energi fra vind og sol, og at biomasse kan bidrage, når det kan udnyttes i balance med naturen. En central udfordring, især ved biomasse, er, kampen om arealer, arealer skal opfylde mange behov f.eks. natur, fødevare- og energiproduktion. For er det vigtigt, at energiforsyningen ses i sammenhæng med andre politikområder som landbrugs- og naturpolitikken. Som største grønne organisation ønsker vi at være med til at tage ansvar for, at den fremtidige energiforsyning giver størst mulige fordele for natur og miljø. MÅLENE ER: Halvering af energiforbrug inden procent vedvarende energiforsyning i 2040 mener, at Danmark skal tage ansvar for eget energiforbrug. Det betyder, at vi som minimum skal producere en mængde vedvarende energi, der modsvarer vores forbrug. Derfor skal vi både gennemføre kraftige energibesparelser, energieffektivisere og omlægge vores energisystem til vedvarende energi. At vedtage en tidsplan for en egentlig udfasning af kul, olie og naturgas over en 30-årig periode med klare delmål for 2020, 2030 og 2040 som en del af den kommende politiske energiaftale. At udarbejde en national handlingsplan for energibesparelser med klare mål og midler. At fastsætte mål for udbygningen af de forskellige typer vedvarende energiteknologier i 2020, 2030 og Figuren illustrerer, hvilke vedvarende energiteknologier fremtidens energiforsyning skal bestå af, samt hvilke teknologier, der skal bidrage mest i fremtidens energisystem. 4 5

4 2. ENERGIBESPARELSER ER EN FORUDSÆTNING mener, at en forudsætning for, at vi kan få et samfund, baseret på 100 procent vedvarende energi, er, at der skal iværksættes massive energibesparelser. Der skal ske en halvering i forhold til det nuværende energiforbrug. At gennemføre en omlægning til grøn ejendomsbeskatning, dvs. indføre energimærkning af alle bygninger med faste intervaller og basere ejendomsbeskatningen på denne mærkning. At etablere støtteordninger for energirenovering af bygninger. At sikre pakkeløsninger til husejere, der i forbindelse med renovering tænker alle typer af energibesparelser ind også forberedelse til enten fjernvarme eller jordvarme. Halveringen af energiforbruget skal ske i hele samfundet. Især bygninger har store potentialer for både at bruge langt mindre energi samt skifte til energikilder, der er vedvarende. Erhvervslivet har store potentialer i såvel lavere energiforbrug og genvinding af varme fra processer både egne og naboens. Transportsektoren står over for et paradigmeskifte fra forbrændingsmotoren til elmotoren, hvilket i sig selv vil give en kraftig reduktion i energiforbruget, fordi elmotoren er meget mere energieffektiv. Boliger/husholdninger Jo ældre en bolig er, desto mere energi forbruger den. Derfor er det nødvendigt at gennemgå den danske bygningsbestand, startende med de ældste, og sikre en systematisk energirenovering fra Gedser til Skagen. Det vil kræve støtteordninger og andre økonomiske incitamenter for at lykkes. Boligopvarmning står for en stor del af energiforbruget. Energimærkning skal danne grundlag for ejendomsbeskatning. 6 7

5 Fremtidens elmåler kan oplyse forbrugeren om, hvornår prisen på el er lav. Virksomheder/erhvervsliv Erhvervslivet mangler incitamenter til at gennemføre de nødvendige energibesparende tiltag. Det handler f.eks. om, at gøre energibesparelser til en god forretning samt at indføre afgifter, som gør det fordelagtigt at udnytte overskudsvarme fra processer og ventilation. At afskaffe aftaler om billig energi til storforbrugende virksomheder. At stille krav til de storforbrugende virksomheder om energieffektivisering og besparelser. At indføre en afgiftsstruktur og tilskudsordninger, som sikrer maksimal udnyttelse af spildenergi såvel internt i virksomheden som lokalt imellem virksomheder. Transport Transportens omstilling til vedvarende energikilder er en af de helt store udfordringer. Først og fremmest skal der flyttes mere persontransport over på kollektiv transport, hvilket nedsætter antallet af personbiler og dermed også løser trængselsproblemer. Fremtidens biler skal være elbiler, der kører på vedvarende energi. Desuden skal også godstransporten i langt højere grad over på jernbane. mener, at der skal sættes gang i omlægningen til elbiler hurtigt. Elmotoren er i sig selv langt mere effektiv end forbrændingsmotoren: Hvis vores to millioner personbiler i dag skiftes ud med to millioner elbiler, så reduceres det teoretiske forbrug på 81 petajoule til 16 petajoule (1 petajoule svarer til ca. 30 millioner kilowatt-timer). Og det er vigtigt, at elbiler udstyres med lade-intelligens, så opladningen udskydes til om natten, hvor der er overskud af el fra vindmøller. I overgangen til elbiler skal der skabes større incitamenter til at vælge biler, der kører langt på literen samt til hybridbiler. Det gælder også for varevogne og andre firmabiler. Selvom hybridbiler ikke er markant mere energieffektive end konventionelle biler, så er de med til at bane vejen for elbil-revolutionen. At sikre en mere attraktiv kollektiv transport, som kan konkurrere med privatbilismen på tid, tilgængelighed og komfort samt indføre de økonomiske incitamenter, der kan flytte folk over i den kollektive transport. At udarbejde en plan for faciliteter til opladning af elbiler i sammenhæng med et intelligent elnet. At indføre økonomiske incitamenter til at vælge jernbane frem for lastbil til gods. 8 Energibesparelser er en forudsætning 9

6 3. VEJEN TIL EN ALSIDIG OG SAMMENHÆNGENDE ENERGIFORSYNING I 2040 vi bruger om et sammenhængende fleksibelt el-system, som kan styre strømmens bevægelse til og fra forbrugeren. Yderligere fordele kan opnåes, hvis også det stigende antal elektriske apparater udvikles, så de kan spille sammen med det intelligente net. Eksemplet her er fremtidens vaskemaskine, som for det første trækker varmt vand fra husets varmepumpesystem og for det andet spiller sammen med elnettet, så den først starter, når elprisen er lav typisk om natten. Fremtidens energisystem skal skabe sammenhæng mellem mange forskellige energiteknologier. Energiforsyningen anno 2010 består af få, dominerende forbrændingsteknologier. I 2040 skal vi have et avanceret energisystem, som er åbent for en bred vifte af vedvarende teknologier. Vejen dertil kræver en overordnet plan med klare mål og midler til at fremme det rigtige og udfase det forkerte. Vejen til et vedvarende energisystem er brolagt med store krav til koordinering. Vindmøllerne er den bedst kendte og mest udbredte teknologi, som derfor også skal spille den vigtigste rolle i et 100 procent vedvarende energisystem. Men vindmøller genererer kun el, når vinden blæser, og derfor er de et godt eksempel på en teknologi, som stiller store krav til fordeling, lagring og forbrug af strøm. Der er typisk mest vind om vinteren og mest sol om sommeren, så solceller og vindmøller supplerer hinanden godt. Eksemplet viser vigtigheden af at udarbejde en langsigtet plan for udbygningen af de forskellige vedvarende energiteknologier i sammenhæng med hinanden, det intelligente elnet samt lagerkapaciteter, som vil kunne opnås især i elbilerne og i varmelagre i varmepumpeinstallationer. Det intelligente el-net er et begreb, mener, at vi som udgangspunkt skal tage ansvar for eget energiforbrug og producere den mængde energi, der svarer hertil. Dette er under forudsætning af et samfund, der ligner det, vi kender i dag. Og Danmark skal ikke isolere sig fra sin omverden. Når Danmark har med varierende energiproduktion at gøre, som vedvarende kilder i høj grad er, så er det vigtigt at indgå i udvekslinger med vores nabolande. At vedtage en plan for hurtig omstilling til et intelligent elsystem, der sikrer en høj fleksibilitet i forbrug og produktion af energi. At stille krav til energiselskaberne om at etablere tilstrækkelig lagerkapacitet i form af f.eks. batterier i elbiler og varmelagre i varmepumpe-installationer. At stille krav i lovgivningen om at elektriske apparater altid skal spille automatisk sammen med et intelligent elnet

7 4. Vindmøller spiller en central rolle i fremtidens energiforsyning. ENERGI FRA VIND mener, at vindenergi skal udgøre en betydelig del af den kommende danske energiforsyning. Derfor er det nødvendigt at udbygge vindkapaciteten både på land og på havet i den nærmeste fremtid, specielt i de kommende 10 år. Vind vil komme til at spille en helt afgørende rolle i en dansk energiforsyning, der udelukkende er baseret på vedvarende energi. Vindenergi er en kendt, gennemprøvet teknologi, som er økonomisk rentabel sammenlignet med andre vedvarende energikilder. I fremtiden vil der blive et større behov for el til blandt andet varmepumper og elbiler. Vind spiller allerede en vigtig rolle i den danske elforsyning, men der er fortsat et stort potentiale i Danmark for en yderligere udbygning af vindkraft. ønsker større vindkapacitet både på land og til havs. Og foreningen peger på opstilling af vindmøller følgende steder: På havet. På områder, der er domineret af store tekniske anlæg. I de danske industrihavne. Ved transportkorridorer det vil sige langs jernbaner og motorveje. På landbrugsjord. har også opstillet en række kriterier for, hvor vindmøller ikke bør stå: I beskyttede naturtyper ( 3-områder). Inden for strandbeskyttelseslinjen. I fredede områder. I Natura 2000-områder, både på land og på havet. I de danske skove. I særligt værdifulde landskaber, udpeget i kommuneplanen. At vedtage et nationalt mål for udbygning af vindmøller. At udarbejde et nationalt plangrundlag for en accelereret udbygning med vindmøller i overensstemmelse med ovenstående kriterier. At afskaffe værditabsordningen. At få ændret de nuværende afstandskrav om fire gange møllens højde til overordnet infrastruktur (motorveje og jernbaner). Fortsat at afsætte midler til oprydning af overflødiggjorte bebyggelser i det åbne land, så afstandskrav til bygningerne ikke forhindrer opstilling af vindmøller

8 5. Solceller skal gøres økonomisk attraktiv. solenergi mener, at solenergi skal spille en mere central rolle i fremtidens energiforsyning. Det gælder både solceller til at levere strøm og solvarme til at levere varme. Solceller og solvarme har en lang række fordele som vedvarende energikilde. Solceller og solvarme er en ren energi, der skabes lokalt, og som ikke er afhængig af input fra anden produktion, f.eks. gylle fra svineproduktion. Solceller og solfangere (solvarmeanlæg) kan placeres på eksisterende bygninger som en integreret del af nybyggeri eller i tilknytning til større anlæg f.eks. til fjernvarmeanlæg. mener, at solenergianlæg først og fremmest skal integreres i bygninger, men at større solvarmeanlæg i tilknytning til anden industri er en acceptabel løsning. Solceller: Solceller udgør i dag en forsvindende lille andel af elforsyningen. Der er derfor behov for massive investeringer i en udbygning, så solceller bliver et positivt supplement til fremtidens elforsyning. Prisen har hidtil været en stor barriere, men på baggrund af den seneste prisudvikling og den stigende produktionskapacitet mener, at solceller skal spille en stigende rolle. Det betyder, at der de kommende 5 til 10 år skal iværksættes en række initiativer, som understøtter udviklingen af solceller. Solvarme: Solvarme bruges til varmt vand og opvarmning. Solvarmeanlæg, også kaldet en solfanger, kan konkurrere med konventionelle teknologier. Det gælder både de små individuelle anlæg og de større anlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarme er en modnet og færdigudviklet teknologi, der allerede er økonomisk rentabel. På grund af den lavere solindstråling om vinteren i Danmark fungerer solvarme som regel som et supplement til opvarmning og varmt vand. På trods af, at teknologien er kendt og moden, udgør solvarme en begrænset andel af varmeforsyningen i dag. Der skal derfor sættes gang i udbygningen. I fjernvarmeområderne skal der satses på solvarme i tilknytning til fjernvarmeanlægget. Uden for fjernvarmeområder skal der satses på individuelle solenergiløsninger., Folketing og kommuner: At indføre 30 procents statstilskud til opsætning af solceller på bygninger, indtil de er blevet kommercielt rentable. At vedtage en langsigtet afregningsordning på el, som gør det attraktivt for forbrugerne at investere i teknologien. At vedtage fordelagtige lånemuligheder til store solanlæg og indføre mulighed for samme skattemæssige afskrivninger som for vindmøller. At stille krav om solfangere og solceller på alle offentlige bygninger. At stille krav om etablering af flere store centrale solcelle- og solvarmeanlæg i tilknytning til energiproduktionsanlæg. 14 Regeringen og kommunerne skal lave miljøøkonomiske afvejninger 15

9 6. Biomasse fra skov kan spille en stigende rolle i energiforsyningen i takt med et øget skovareal. BIOMASSE FRA skov mener, at biomasse skal være en del af en kommende energiforsyning, men udnyttelsen af ressourcen skal ske i balance med naturen. mener, at skoven skal yde et øget bidrag til energiproduktionen i takt med, at der etableres skov på flere arealer. I Danmark giver skoven allerede et væsentligt bidrag til den danske energiforsyning i form af afbrænding af træaffald, træpiller, brænde og træflis. Disse former for biomasse bruges primært til opvarmning. Skoven er én af vigtigste naturtyper, og den spiller en stor rolle som rekreativt område og for den biologiske mangfoldighed. støtter de statslige mål om, at vi skal have mere skov i Danmark, og i takt hermed kan skovens bidrag til energiproduktion øges. Øget brug af biomasse fra skovene må dog ikke få negative konsekvenser for skovens naturværdi. Mere biomasse fra skoven skal derfor kun udtages i overensstemmelse med en række kriterier for bæredygtighed, som sikrer bevarelse af naturværdierne i de danske skove, f.eks: Forbud mod gødskning, sprøjtning og yderligere dræning. Krav til andelen af dødt ved og gamle træer. Krav om større andel af hjemmehørende arter. Krav om mindst 10 procent urørt skov. At pålægge stat og kommuner at etablere mere skov. At gøre det økonomisk attraktivt for landmænd at omlægge landbrugsjord til skov. At opstille en række kriterier for bæredygtig udnyttelse af biomasse fra skov

10 7. Energipil er en flerårig afgrøde, som kan anvendes til energi, hvis det sker i overensstemmelse med natur og biodiversitet. BIOMASSE FRA LANDBRUGSAREALER mener, at biomasse skal være en del af en kommende energiforsyning, men udnyttelsen af ressourcen skal ske i balance med naturen. Derfor skal dyrkning af energiafgrøder på landbrugsarealer afvejes i forhold til forøgelse af naturarealet og biodiversiteten. Der er mange interesser i den fremtidige anvendelse af landbrugsarealet. mener, at hektar skal udtages af intensiv landbrugsdrift til natur og ekstensiv landbrugsdrift. Samtidig skal svineproduktionen halveres. På den måde frigøres arealer, der anvendes i dag til dyrkning af foder til svin. En øget dyrkning af biomasse på landbrugsjord skal derfor afvejes i forhold til andre interesser såsom natur og fødevarer. mener, at biomasse fra landbrugsarealer fortsat kan spille en rolle i den danske energiforsyning, men det kan udelukkende ske i takt med nedsat svineproduktion og under forudsætning af, at naturen samtidig får mere plads. En intensiv dyrkning af etårige energiafgrøder til energiproduktion vil blot videreføre den nuværende intensive landbrugsdrift med et stort forbrug af pesticider og kunstgødning til skade for natur og miljø. Etårige afgrøder skal derfor ikke anvendes til energiformål. I stedet bør der satses på flerårige afgrøder, hvor man kan undgå sprøjtning og gødskning og dermed give mulighed for en højere biodiversitet end etårige afgrøder. I dag bliver halm udnyttet i de danske kraftvarmeværker. Halm bør tilbageføres til jorden for at opretholde jordens frugtbarhed. Det er s opfattelse, at afbrænding af halm i fremtiden skal fylde mindre og mindre i den danske energiforsyning i takt med omlægning til økologisk landbrug. At stille lovkrav om, at energiafgrøder udelukkende må dyrkes på allerede dyrkede landbrugsarealer. At omfanget af areal til energiafgrøder skal harmonere med målet om, at 1/3 af det danske areal skal være naturområder. At indføre følgende betingelser for dyrkning af energiafgrøder til produktion af biomasse fra landbrugsarealer: At dyrkning skal omfatte flerårige afgrøder. At dyrkning skal ske uden brug af pesticider og gødning, så der dannes grundlag for øget biodiversitet. At arealer til dyrkning af energiafgrøder bliver udlagt, så der tages højde for biodiversiteten i området og landskabelige hensyn At dyrkningsfrie bræmmer friholdes for energiafgrøder, men selvgroet biomasse kan høstes og anvendes til energiformål

11 8. BIOMASSE FRA NATURAREALER mener, at biomasse skal være en del af en kommende energiforsyning, men udnyttelsen af ressourcen skal ske i balance med naturen. mener, at udtag af biomasse fra plejekrævende arealer i fremtiden vil kunne bidrage positivt til den danske energiforsyning. arbejder for, at der bliver mere plads til naturen i Danmark. Det betyder, at arealer skal tages ud af eksisterende landbrugsdrift og etableres som naturområder, der hverken dyrkes, sprøjtes, gødes eller drænes. En del af disse områder har et stort næringsstofoverskud i jorden pga. tidligere landbrugsdrift. Ved høslæt på disse arealer udtages næringsstofoverskuddet i form af biomasse. Den biomasse fra naturarealer, der egner sig til afgasning i biogasanlæg, skal anvendes hertil. At lade udtag af biomasse indgå som et virkemiddel i naturplejen. Plejekrævende natur, hvor udtag af biomasse og næringsstoffer er nødvendig

12 9. BIOGAS mener, at biogas er et supplement til fremtidens energiforsyning. For er det helt centralt at restprodukter fra produktion og forbrug minimeres. De restprodukter, der kan udnyttes til energiproduktion, skal anvendes mest fordelagtigt for energiproduktion og jordens frugtbarhed. Fremtidens biogasanlæg skal være fleksible i forhold til de kilder, der afgasses. Biogas kan fremstilles af husdyrgødning, biomasse og affald. Biogas stammer i vid udstrækning fra husdyr. At fastsætte afregningspris, der fremmer udbygningen af biogasanlæg. At give mulighed for nye ejerformer af biogasanlæggene, f.eks. en åben andelsmodel, hvor andre aktører end landmændene kan være med. At forbyde afbrænding af fiberfraktionen fra separeret gylle. I stedet skal den anvendes til biogas eller direkte som gødning. Restprodukter fra biogasanlæg, der indeholder vigtige næringsstoffer, skal tilføres dyrkningsjorden. mener, at Al husdyrgødning så vidt muligt skal afgasses. Dette skal ses i sammenhæng med s mål om, at svineproduktionen halveres. Den biomasse, der egner sig, skal afgasses. Alt bionedbrydeligt affald skal afgasses. Dette betyder, at der i fremtiden er behov for en højere grad af sortering af affald, end det er tilfældet i dag. Placering af store biogasanlæg skal ske på grundlag af en national planlægning. Større fællesanlæg (kapacitet på 500 tons pr. dag) skal placeres i industriområder, mens mindre fællesanlæg (kapacitet på 250 tons pr. dag) kan placeres i tilknytning til eksisterende industri- eller landbrugsbyggeri. mener, at der ikke skal satses på gårdanlæg (kapacitet på 5-10 tons pr. dag), da disse er mindre effektive end de større fællesanlæg og binder biogasproduktionen til den enkelte gård. For at fremme udbygning af biogas er der behov for en række virkemidler, både i forhold til tilskud til opførelse af nye anlæg samt afregningspriser

13 10. VARMEPUMPER ER EN DEL AF den INTELLIGENTE LØSNING I områder med mere spredt bebyggelse fyres i dag med olie og naturgas. De i alt installationer skal over en generation udskiftes med jordvarmeanlæg, suppleret med solvarme og solcellestrøm. En varmepumpe giver tre gange så meget varme, som den mængde el, man tilfører den. Varmepumper med varmelager skal være en del af fremtidens energisystem. mener, at potentialet for varmepumper er meget lovende og bør udnyttes maksimalt. Danmark er kendt for sin fjernvarmeforsyning, som vi fortsat skal udbygge der, hvor bygningerne ligger tæt nok. Fjernvarme er en effektiv og fleksibel varmebærer, som kan følge med omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energikilder. At sikre en målrettet omstilling til varmepumper i områder med spredt bebyggelse og mere fjernvarme i tættere bebyggede områder via lovkrav og tilskud. F.eks. bør det allerede nu gøres ulovligt at installere oliefyr, og gasfyr bør udfases over en kort årrække. At stille krav om, at alle nye bygninger kun kan opføres med enten fjernvarme eller jordvarme. At stille krav om, at offentlige bygninger går foran og etablerer fjernvarme eller varmepumper. At stille krav om varmelager i tilknytning til jordvarmeanlæg for at imødekomme behovet for optimeret drift i forhold til det intelligente net. At stille krav om, at kun de mest effektive varmepumper må installeres. At vedtage økonomiske incitamenter, der sikrer omstilling af varmeproduktionen i fjernvarmeværkerne til vedvarende energikilder, herunder store varmepumper og geotermi. At sikre en langt højere udnyttelse af spildvarme i industrien bl.a. ved hjælp af varmepumper, primært ved en afgifts- og tilskudsregulering

14 11. GEOTERMI - ET LOVENDE POTENTIALE mener, at potentialet for geotermi er meget lovende i fremtidens energiforsyning og bør udnyttes maksimalt. Geotermi er varme fra jordens indre, som udnyttes ved at bore to kilometer ned i undergrunden og hente 70 grader varmt vand op, som sendes ud i fjernvarmenettet. Potentialet er enormt, og løsningerne kan suppleres med store varmepumper, som henter varme ud af spildevand og andre spredte kilder. geotermi-potentiale er blevet kortlagt af staten, og der peges på adskillige områder med enorme potentialer. Teknologien er endnu ny, og boringerne er dyre, men når de lykkes, er potentialerne for uanede mængder billig og vedvarende varme herfra rigtig store. Potentialet for Storkøbenhavn er f.eks. vurderet til halvdelen af fjernvarmebehovet i flere tusinde år. At skabe økonomiske incitamenter for at de store fjernvarmeværker inddrager geotermi i forsyningen og dermed sikre maksimal udnyttelse af de kortlagte potentialer. At afsætte ekstraordinære midler til boringer, så risikoen ved etablering mindskes. Fjernvarmenettet kan i fremtiden anvendes til geotermi

15 12. bølger OG ANDRE ENERGITEKNOLOGIER PÅ VEJ FREM s mener, at der skal satses på flere af de vedvarende energiteknologier, der er under udvikling. mener, at vi kan nå meget langt med allerede kendte vedvarende energiteknologier. Dog er en videreudvikling af andre teknologier, der kan yde et positivt supplement til en vedvarende energiforsyning, helt central. To af de teknologier, som ser potentialer i, såfremt der investeres i udviklingen, er bølgeenergi og algeenergi. Bølgeenergi Bølgekraft producerer strøm via bølgernes bevægelser. Der er endnu ikke udviklet anlæg, som kan producere på kommercielle vilkår, så i dag bidrager bølgekraft ikke til vores energiforsyning. Der er forskellige varianter af bølgekraft under udvikling, og det er svært at sige noget konkret om, hvordan et kommercielt bølgekraftanlæg vil komme til at se ud. mener, at bølgeanlæggene skal placeres og drives så skånsomt for havmiljøet som muligt. Derudover skal vedligeholdelsen af anlægget ske så skånsomt som muligt. Det vil sige, at drift og vedligeholdelse ikke kan ske i perioder, hvor det kan forstyrre havets dyreliv. Bølgeenergi og andre teknologier kan i fremtiden blive en del af den danske energiforsyning

16 Algeenergi På nuværende tidspunkt er produktion af alger til energiformål på et meget tidligt udviklings-stade. Der bliver forsket meget i emnet, men det er endnu for tidligt at sige specifikt, hvor stor en rolle alger kan spille i den danske energiproduktion. Det er samtidig for tidligt at sige noget om positive og negative konsekvenser for naturen ved udnyttelse af alger til energiproduktion. Tang herunder fedtemøg og alger, der skylles op på strandene, hvor det ligger og rådner kan måske i fremtiden udnyttes til energiproduktion. Kan tang med mere udnyttes til energiproduktion, løser det flere problemer, bl.a. fjernelse af næringsstoffer fra havmiljøet og bedre adgang til kysterne. mener, at potentialet i alger til energiproduktion bør undersøges nærmere. Brint Brint er en energibærer, som kan få betydning for lagring af overskudsstrøm fra f.eks. vindmøller. I dag er der store tab forbundet med at lagre el i brint, men der forskes i at nedbringe tabene ved brugen af brint. Brint kan gemmes over lidt længere tid og desuden transporteres i tryktanke, hvilket gør den til en mulig fremtidig løsning for særligt krævende energianvendelser som fly og skibe. Brint kan nyttiggøres, enten direkte til el eller i mikrokraftanlæg, baseret på brændselsceller. Biobrændstof Der er i mange år blevet forsket i omdannelse af fast biomasse til flydende biobrændstoffer. Flydende biobrændstoffer kan både være 1. generation biobrændstoffer, produceret på afgrøder, og 2. generation biobrændstoffer, produceret på bioaffald. Der er en lang række problemer forbundet med en satsning på flydende biobrændstoffer: Beslaglæggelse af arealer til råvareproduktion. Stigende fødevarepriser som konsekvens af stigende efterspørgsel på biomasse. En tvivlsom CO2-effekt pga. stort energiforbrug ved omkonvertering fra fast biomasse til flydende biobrændstof. ser alene en mulighed for, at 2. generation biobrændstoffer måske i fremtiden kan spille en rolle til for eksempel fly- og skibsbrændstof. At der sættes midler af til forskning og udvikling af nye vedvarende energiteknologier samt efterfølgende til demonstrationsprojekter for de mest lovende projekter. Tang og alger kan måske i fremtiden bidrage til den danske energiforsyning

17 13. DEN VEJ, VI IKKE SKAL GÅ mener, at den fremtidige energiforsyning skal baseres på fornybare energikilder. Derfor er hverken atomkraft eller lagring af CO2 i undergrunden brugbare løsninger for energiforsyningen i Danmark. Vi kender de teknologier, der skal til for at få en energiforsyning, der er baseret 100 procent på vedvarende energi. Men de skal installeres, og vi skal have opbygget et intelligent energisystem for at nå målet i mener, at det er helt afgørende med en fokuseret indsats. Derfor er der også en række teknologier, der ikke skal bruges tid eller penge på. To teknologier, der ikke bør have nogen plads i et dansk energisystem, er atomkraft og CCS. CCS (Carbon Capture and Storage) Lagring af CO2 fra kulkraftværker også kaldet CCS (Carbon Capture and Storage) betyder, at man indfanger den kuldioxid, der er i kraftværkernes røggasser, komprimerer den til en væske og deponerer denne dybt nede i undergrunden i geologiske formationer. Lagring af CO2 i undergrunden (CCS) bliver fremstillet som en væsentlig del af løsningen på klimakrisen, men teknologien er slet ikke færdigudviklet og forventes først markedsklar om 10 år. betragter CCS som affaldsdeponering og en investering i en fossil energiform, som vi skal udfase. ønsker at fremme udviklingen af alternative energiformer og teknologier, der gør os uafhængige af forurenende brændstoffer. Det gør CCS ikke, det fastholder derimod vores nuværende afbrænding af kul, og derfor skal det ikke prioriteres at give forsknings- og udviklingsmidler til CCS. Det kræver alt for meget ekstra energi at transportere og pumpe CO2 ned i undergrunden. På et kulkraftværk med CCS skal der bruges 25 procent af et kraftværks produktion til at opfange CO2 og pumpe den ned i undergrunden. Det betyder, at hver gang, der bygges fire kraftværker med CCS, skal der bygges et femte for at rense for CO2. Der er alt for stor uvished om, hvilke konsekvenser det har at pumpe CO2 ned i undergrunden hvor længe bliver CO2 en liggende, hvilken type af overvågning kræves, hvilke risikoscenarier findes for lækager osv. CCS er ikke en løsning her og nu. Ressourcerne kan i stedet bruges til en langtidsholdbar løsning ved investering i vedvarende energikilder, der kan gøre os uafhængige af fossile brændsler. Atomkraft Flere lande i EU arbejder på at udbygge atomkraften, men ser ikke atomkraft som en del af løsningen. Det er der flere grunde til: Atomkraft skaber farligt radioaktivt affald, som skal deponeres mange år frem i tiden. Atomkraft drives med uran en ikke-fornybar ressource. Det er dyrt at etablere samt dyrt at afvikle. Sikkerhedsmæssige problemer. Atomkraft og CCS er ikke en del af fremtidens løsninger

18 34 35

19 FREMTIDENS ENERGIFORSYNING I DANMARK s ENERGIFORSYNINGS- POLITIK Læs mere på Masnedøgade København Ø Tlf Redaktør: Janne Wichard Henriksen, Christian Poll og Sine Beuse Fauerby. Illustration: Colourbox. Polfoto. Scanpix, René Lynge, Thyge Nygaard. Layout: Lone Gudiksen Møller. 36

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Bio.Dok.2.2 Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC, Roskilde Universitet 1.

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Debatoplæg. Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune

Debatoplæg. Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune Debatoplæg Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmølleplanlægning for Vejle Kommune Udgivet af Vejle Kommune, august 2010 Redigeret af: Marianne Bjerre, Teknisk Forvaltning,

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere