Geo-Nyt 73. august Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geo-Nyt 73. august 2011. Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF"

Transkript

1 Geo-Nyt 73 august 2011 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

2 Anders Teglgaard Kjær kasserer Højslevgårdsvej Højslev tlf Birgit Sandermann Justesen formand Kollelevbakken Virum tlf Charlotte Skotte Møller Stolbjergvej Snekkersten tlf Niels Vinther Lønstrupvej Vanløse tlf Marie-Louise Søndberg Svanemøllevej Hellerup tlf Hanne Døcker Linderupvej Frederikssund tlf Dominique Otoul Dybbølsgade 25 1.tv København V tlf Formand: Birgit Sandermann Justesen Næstformand: Marie-Louise Søndberg Kasserer: Anders Teglgaard Kjær Sekretær: Hanne Døcker Fagligt forum for geografi: Niels Vinther Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Dominique Otoul Fagligt forum for nv: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til webmaster: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til regionerne: Hanne Døcker Geo-kurser: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til Geografforbundet: Hanne Døcker, Birgit Sandermann Justesen Fagkonsulent: Lars Andersen Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K, tlf , Foreningens websider: Forsidefoto fra Sisimiut, juni 2011: Birgit Sandermann Justesen 2

3 Nyt fra bestyrelsen Fra formanden Sommeren går på held og et nyt skoleår står for døren. Et skoleår, der byder på en ny spændende mulighed i det naturvidenskabelige felt og ikke mindst for naturgeo grafi. Det nye Geovidenskab A giver direkte adgang til de videregående uddannelser og vil med sin spændende læreplan give mulighed for at tage afsæt i og inddrage mange aspekter af naturgeografiske og geologiske fænomener. Tag godt imod faget og vær med til at højne naturgeografi i gymnasiet. For interesserede lærere og skoler arrangeres der en konference den 24. november Generalforsamlingen er nær ved og jeg håber, at så mange som muligt vil møde frem både til det tilhørende kursus og til generalforsamlingen og på denne måde være med til at forme naturgeografi og geografi. Som optakt til det, der skal foregå omkring ny skriftlighed, kan man her i bladet finde et eksempel på en opgave og ideer til hvilke opgavetyper, der kan arbejdes med. Det materiale, der præsenteres her er en del af en større materialesamling som er samlet i forbindelse med et udviklingsprojekt om Ny skriftlighed. Men der er sikkert mange flere gode tiltag og ideer på skolerne og alle opfordres derfor til at indsende bidrag til GeoNyt om, hvordan man arbejder med Ny Skriftlighed. Geotoper er overskriften på et igangværende udviklingsprojekt. Ideen er at man ved typeeksempler let skal kunne finde tilsvarende geotoper i nærheden af den skole, hvor man underviser. Geotopen kan benyttes til feltarbejde og prøvetagning af materialer, der underkastes yderligere undersøgelser hjemme på skolen. På generalforsamlingskurset vil vi tage udgangspunkt i geotopen Helnæs og besøge området og bearbejde materiale hentet på Helnæs. I løbet af oktober skyder vi dette skoleårs Geografiolympiade i gang og vi håber, at alle vil bakke op og dermed være med til at vise, hvad vi kan i faget. Olympiaden afholdes til august i Køln. Der vil blive udsendt materiale til samtlige skoler og yderligere vil man løbende kunne følge med på emu en. Efterårssemestret byder desuden på tre regionalmøder, hvor alle punkter af betydning for faget vil blive taget op. Se annonce for regionalmøderne andetsteds her i bladet. Glæd jer til et spændende år med mange nye tiltag og delagtiggør dine kolleger rundt omkring i tanker, ideer og materialer ved at sende dem til GeoNyt. Birgit Sandermann Justesen, Formand 3

4 Nyt fra fagkonsulenten August 2011 Geovidenskab A Undervisningsminister Troels Lund Poulsen udsendte tirsdag 16. august 2011 en pressemeddelelse om ny forsøgsstudieretning og nyt fag, hvor naturgeografi bliver kraftigt involveret. Modellen minder om den, der kendes fra bioteknologi A (samarbejde mellem biologi og kemi) her er det samarbejde mellem naturgeografi og fysik. Elever der netop er startet på gymnasiet i år kan ved studieretningsvalget i december tilbydes den nye studieretning. Studieretningen er karakteriseret ved geo A (inkluderer naturgeografi B og fysik B), matematik A og kemi B. Læreplan og Råd & Vink udsendes senere på efteråret. Der afholdes konference den 24. november 2011 for interesserede skoler. Nærmere information følger. Link til pressemeddelelsen via EMUen: nyheder/2011/ geoviden.html Forsøg og udvikling Der forventes igen i år udbudt en række forsøgsarbejder i stx og hf; og også nogle hvor geografi/naturgeografi og geovidenskab A indgår. Forsøgsudmeldingen forventes udsendt i september og ansøgningsfristen bliver sandsynligvis i slutningen af oktober. Naturvidenskabelig faggruppe på hf Har du brug for læreplanen og henter denne via UVM og EMU sker det altid direkte på retsinformation.dk. Her er imidlertid et lille problem, der måske kan forvirre: Der er foretaget nogle få rettelser i hovedbekendtgørelsen, og derfor optræder bilagene på hjemmesiden med vandmærket historisk. Det kan desværre ikke ændres, men der er ikke foretaget nogle ændringer i læreplanen siden den blev offentliggjort sommeren 2010 trods vandmærket historisk. Den nye læreplan i nf har for alvor været afprøvet ved sommereksamen Generelt er modtagelsen positiv, men nogle lærere har været overraskede over, at de ikke kan formulere spørgsmål og vedlægge bilag til B-delen af prøven. Grundlaget for B-delen af prøven er en liste over eksperimentelt arbejde, som udleveres til kursisterne inden undervisningens afslutning. Se nærmere beskrivelse i læreplanen og vejledning under arbejdsformer. Listen omfatter titler på de eksperimentelle arbejder, som kursisten kan blive bedt om at redegøre for til prøven, og kursisten trækker en titel. Prøveformen lægger op til en undervisning, hvor det eksperimentelle arbejde har 4

5 en fremtrædende og central placering i alle emner/temaer. Kursisterne skal trænes i at kunne forklare baggrunden for det eksperimentelle arbejde/feltarbejde, og knytte relevant teori til dette. Kursisterne kan eksempelvis selv finde de relevante figurer, der kan bruges til at forklare baggrunden for et eksperimentelt arbejde/ feltarbejde og formulere forklaringerne i journaler, rapporter m.v. Kursisterne bør være klar over at denne baggrundsviden skal bruges til prøven, og at de ved at gøre en indsats i undervisningen, vil have et godt grundlag for prøven. Vi opfordrer til at arbejde bevidst med denne tilgang til undervisningen og dele erfaringer. Bemærk at der afholdes hf-konference den 16. november i Odense. Sommereksamen 2011 Jeg kunne på årets eksamenshenvendelser konstatere, at mange har gjort en stor indsats med fyldigere undervisningsbeskrivelser med fokus på de faglige mål indføjet og fortsæt med at forfine dette arbejde! Fokus blev i år flyttet til en del henvendelser om spørgsmålene i naturgeografi C. Problemerne var at eksaminator ikke har fulgt læreplanens krav til spørgsmålenes udformning hvorfor spørgsmålene er blevet formuleret for snævert og med deraf følgende ringere mulighed for eleverne til at vise deres kompetencer. Spørgsmålene skal være åbne; du må altså ikke begrænse elevernes handlemuligheder. På B-niveuaet er udfordringen at fremstille en opgave, som eksaminanden skal arbejde med i de 24 timers forberedelse, således at det bliver en reel opgave, der blive løst og ikke en reproduktion. Spørgsmålene men ej bilag er kendt af eksaminanden 5 dage før prøven, og det stiller derfor også særlige krav til at de vedlagte bilag skal inddrages. Husk endvidere at spørsmålene på B- niveauet altid skal dække C- og B-niveuet - hvad enten det er opnået som 0 (nul) til B eller som 0 (nul) til C, og dernæst C til B. Det er en udfordring at sidde med elever fra 4 forskellige C-niveauer på et B-niveauhold, men tænk blot at du skal bygge videre på elevernes opnåede kompetencer, og ej side x til y i en eventuel grundbog, og at disse kompetencer kan være opnået ad mange forskellige veje. Hvad skal en censor have tilsendt? Det gælder på hf og det gælder i stx. Som udgangspunkt hjælper man censor ved en tidlig kontakt: Censor skal måske selv være eksaminator mv., og har derfor en travl periode med censur og eksamination. Fremsend link til undervisningsbeskrivelsen eller fremsend en pdf af uv-beskrivelsen eller kontakt til din censor og spørg: Hvilke materialer har du brug for? og sørg for at censor med udgangspunkt i spørgsmål (uden bilag) og undervisningsbeskrivelsen kan vurdere at spørgsmålene er dækkende og lever op til de formelle krav. Det forventes ikke at censor skal have medsendt bilagsmateriale eller alle de artikler, der er indgået i årets undervisning, men censor kan (i god tid) rekvirere disse om nødvendigt. 5

6 Sørg eventuelt for i noteringen af bilagsmateriale at gøre det muligt at søge efter artiklerne f.eks. ved angivelse af links. Det forventes at bilagsmaterialet findes ved eksamensbordet således at elev/kursist, eksaminator og censor har de samme materialer til rådighed. Skriftlighed Det skriftlige arbejde blev sat i fokus i sidste skoleår gennem en række kurser for alle skoler og gennem fagspecifikt udviklingsarbejde. Skriftligheden er et af temaerne på årets generalforsamlingskursus. I løbet af efteråret er det igen tid for SSO og SRP, og UVM afholder meget snart et par konferencer om studieretningsprojektet i alle de gymnasiale uddannelser. Der er nogle områder det kniber med i naturgeografi. De fleste SRP i naturgeografi bliver skrevet i ng/eng og ng/samf, men andre kombinationer ses også: ng/ fysik, ng/matematik, ng/dansk. Det er vigtigt at skabe kant til det andet fag, så eleven kan vise sine naturgeografiske kompetencer, og derfor er en god og gennemarbejdet opgaveformulering meget vigtig. Se på krav og vurderingskriterier til en SRP-opgave, og se om opgaveformuleringen lever op til kravene. SRP er beskrevet i bilag 7 i stx-bekendtgørelsen. Sørg for at der arbejdes med geografisk materiale, empirisk materiale, materiale skaffet ved feltarbejde, selvstændige GIS-analyser, tolkning af kort m.v., som kan bearbejdes, så eleven kan bruge sine geografiske metoder og teorier. Er der sammenfald mellem kernestofområder det kunne være en u-landsproblemstilling i samf og ng så er det vigtigt at huske, at det f.eks. ikke går, at arbejde med udviklingsteorier på samme måde i begge fag, så man ikke kan skelne mellem fagene. Sørg for at eleven skal arbejde med geografiske data: Et kort eksempel: ng/samf: Energi og vindmøller eleven kan f.eks. argumentere for vindforholdene i DK ved at inddrage et kort der repræsenterer vinddata, vindroser, osv, arbejder med ruhedsparametre (landskab og bevoksning)/ turbulens nær jordoverfladen osv. Sørg for at eleven får lejlighed til at vise sine geografiske kompetencer (faglige mål for ng) samtidig med at de faglige mål i SRP kommer i spil. Kort nyt På generalforsamlingskurset bliver arbejdet med en lokal geotop sat i fokus en arbejdsform, som det kommende geovidenskab A (geoa) også vil benytte sig af. Der afholdes fagdidaktisk kursus i uge 38. Medio august er 25 kursister tilmeldt. På gensyn ved efterårets regionalmøder og generalforsamlingskursus. Jeg vil også være at træffe ved nogle af AT-konferencerne, ved hf-konferencen i november og selvfølgelig ved geoa-arrangementet den 24. november. Lars Andersen 19. august

7 GENERALFORSAMLINGSKURSUS Geotoper og Ny Skriftlighed september 2011 afholdes på GL. BRYDEGAARD Helnæsvej 4, 5683 Hårby Program Oplæg om Ny Skriftlighed ved fagkonsulent Lars Andersen Workshops opgavetyper, progression, kompetencer Ekskursion til lokal geotop Forsøg og eksperimenter med baggrund i data og materialer hentet på geotopen Det eksperimentelle islæt ideudveksling, diskussion, netværk Det endelige og mere detaljerede program vil kunne ses i næste GeoNyt og på Emu en Pris: 2.200,- kr. Tilmelding : snarest til Helnæs Klint: Johan Wieland, Flickr 7

8 GENERALFORSAMLING 2011 Indkaldelse til ordinær generalforsamling 9. september 2011 kl Stk.1. Generalforsamlingen skal afholdes én gang om året i efterårssemestret, og indkaldes med mindst l måneds varsel ved opslag på foreningens hjemmeside og gennem foreningens blad/nyhedsbrev. Stk.5. Godkendes formandens beretning ikke og/eller godkendes regnskabet ikke, skal bestyrelsen stille sit mandat til rådighed og dirigenten indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Stk.2. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Stk.3. Endelig og revideret dagsorden skal være tilgængelig for medlemmerne på foreningens hjemmeside senest l uge inden generalforsamlingens afholdelse. Stk.4. Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter: a. Valg af dirigent, stemmetællere og referent. b. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning. c. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. d. Indkomne forslag, jfr. stk.2. e. Opstilling af kandidater. f. Valg af medlemmer til bestyrelsen. g. Valg af revisor og revisorsuppleant. h. Fastsættelse af kontingent. i. Eventuelt. Stk.6. På generalforsamlingen skal der foreligge en revideret medlemsliste. Stk.7. Referat af generalforsamlingen skal være tilgængeligt på foreningens hjemmeside senest 3 uger efter generalforsamlingen. På valg er: Charlotte Skotte Møller (genopstiller ikke), Louise Søndberg (genopstiller men tager orlov det første år), Anders Teglgaard Kjær (genopstiller ikke) 8

9 Regionalmøder efteråret 2011 Efteråret byder på 3 regionalmøder. Sæt derfor straks kryds i kalenderen og giv budskabet videre til kolleger, så regionalmøder bliver velbesøgte og aktive: 5. oktober 2011: Fredericia Gymnasium 6. oktober 2011: Aalborghus Gymnasium 3. november 2011: Greve Gymnasium Program n nf-udviklingsarbejdet præsentation og afprøvning af forsøg n Geovidenskab A n Nye materialer til naturgeografi og geografi n Udviklingsprojekter vil DU være med? n Fagkonsulentens tid n Lokaler og faciliteter hvordan får vi de bedste forhold til faget. Idéudveksling n Værtsskolens nyeste tiltag indenfor naturvidenskabelige faciliteter Tidsramme: Kl Tilmelding til VEL MØDT Helnæs Klint: Johan Wieland, Flickr 9

10 Geografiolympiaden igeo 2012 Med næste nummer af GeoNyt udsendes første invitation til skolerne. Invitationen vil desuden blive sendt ud til samtlige gymnasier, hf og vuc. igeo 2012 afholdes i Køln og den første danske skolerunde løber af stabelen i uge Følg selv med på Husk betaling af kontingent NU Kontingentet for medlemskab af Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF er i kr. Kontingentet dækker perioden maj 2011-maj Beløbet skal indsættes på foreningens konto i Danske Bank reg. nr: 3106, konto nr.: snarest. Anfør navn og CPR-nummer på indbetalingen. Kontingentet er fradragsberettiget, og indberettes af foreningen såfremt CPRnummer oplyses ved indbetalingen. Kontingentet for studerende, pædagogikumkandidater og pensionister er 100 kr. 10

11 Nyt filmprojekt Landskabet der prutter En dokumentarfilm om metan og permafrost på Disko i Vestgrønland. Der har været skrækindjagende meldinger fremme i pressen om de katastrofale fremtidsperspektiver, der truer i Arktisk pga. de enorme kulstof puljer der ligger gemt i den arktiske tundra. Nogle af de stærke buzzword pressen har anvendt er fx Alarm, Accelereret global opvarmning truer og lignende. Men hvad er de videnskabelige fakta? Får vi galoperende global opvarmning, når det bliver varmere i Arktisk og permafrosten tør? Permafrost er jordlag og sedimenter, som forbliver frosne mere end 2 år i træk, mens aktivlaget er den øverste del af jordmiljøet, som tør hver sommer. I arktiske områder med såkaldt kontinuert permafrost kan tykkelsen af permafrosten være flere hundrede meter. Permafrosten indeholder store mængder af organisk stof, fordi puljen er opbygget over flere tusinde år. Når permafrostlag tør er det veldokumenteret, at kulstof i organisk stof kan omsættes, og at disse omsætningsprocesser kan bidrage til en markant frigivelse af både kuldioxid og metan to velkendte og problematiske drivhusgasser. Hele økosystemet er under forandring. Det man ikke kender, er det sæt af feedback-mekanismer som måske får afgørende betydning for en evt. opbremsning eller accelerering af ændringerne. 11

12 ... Landskabet der prutter I sommerens løb har vi (Chilbal Film) fulgt et kombineret forskningsprojekt og feltkursus på Disko med forskere og studerende fra Instituttet for Geografi og Geologi Københavns Universitet under ledelse af professor Dr. Scient. Bo Elberling. Selve feltarbejdet foregik i kærområderne ved Flakkerhuk på den østlige del af Disko. Landskabet er mosaikagtigt. Våde kærområder veksler med fugtig tundra med hede vegetation eller lavt voksende pil og birk. De mest tørre områder er næsten vegetationsfrie. Kærområderne er udklækningssted for milliarder af glubske myg, så det var en blandet fornøjelse at være på optagelser derude. netto frigivelsen af metan til atmosfæren. Netto-betragtningen er vigtig, fordi dele af landskabet kan optage det metan som produceres i andre dele af landskabet. Med avanceret måleudstyr har forskerne for første gang indhentet nye spændende data for netto omsætningen i arktiske områder og resultaterne er overraskende, men svaret på hvad forskerne har opdaget, må I vente med at se, til filmen er færdig og de videnskabelige resultater offentliggøres. Filmen har deadline til marts og vil blive udsendt sammen med Geo-Nyt derefter. Bent Yde Jørgensen Chilbal Film Projektet har 2 hovedformål: dels at fortælle om hvordan undervisning af naturgeografer samspiller med grundforskning under ekstreme forhold i Arktis og derved fremme interessen for studierne Geografi og geologi og dels hvor hurtig permafrosten tør, hvor meget metan der frigives og undersøge hvilken betydning fremtidige klimaforandringer kan få for 12

13 Konkurrence Konkurrence for gymnasieklasser om anvendelse af geodata Al information er tilknyttet et sted. Alle steder har tilknyttet information. Det kaldes geodata. Geodata findes i mange former fx som kort over veje og adresser, så vi kan finde frem til et sted, men det kan også være data fra en gps i din telefon, som viser, hvor du er, eller hvor dine venner er. Vi bruger information om steder hver dag i bilens gps, google maps, i din færden på facebook. Reddere bruger gps til at komme hurtigere frem, og kommuner bruger geografisk information til at begrænse udslip af forurenende stoffer. Send os et bud på, hvordan geodata kan anvendes på en ny og anderledes måde, således at det skaber værdi for dig og samfundet omkring dig. Hvornår? Frist for aflevering af bidrag er 14. okt. 2011, Vinderen afsløres på Kortdage den november i Kolding. De tre bedste forslag præsenteres på Kortdage, hvor den endelige vinder findes. Hvordan? Præsentationen skal uploades som plakat (pdf-fil, størrelse A3). Vi opfordrer til, at man samarbejder i mindre grupper. Præmie Geoforum udlodder en præmie på kr til den bedste idé! 2. og 3. præmie er kr Dommerkomité Består af repræsentanter fra gymnasieskolen, virksomheder og universiteter. Hvem? Geoforum indbyder alle gymnasieklasser til at deltage i en konkurrence om anvendelse af geodata. Konkurrencen er en del af konferencen Kortdage Tilmelding på gymnasiekonkurrence Mere info: Hvad? Præsentér en idé til anvendelse af geodata i DIN hverdag eller samfundet omkring dig. Vi opfordrer til utraditionelle og nytænkende forslag! 13

14 [indblik] Antikkens græske filosoffer, heriblandt Empedokles, Platon og Aristoteles, var af den overbevisning, at alt værende består af og kan reduceres til fire elementer: ILD, LUFT, VAND & JORD Selv om elementlæren ikke længere udgør grundlaget for vores naturvidenskabelige verdensbillede, så er både livet og Jorden i høj grad underlagt de kræfter, processer og produkter, som ilden, luften, vandet og jorden repræsenterer og tilvejebringer.

15 statens naturhistoriske museum københavns universitet FOREDRAG EFTERÅRET 2011 De fire elementer er temaet for efterårets foredragsrække for gymnasieklasser på Statens Naturhistoriske Museum. Se programmet på næste side. Foredragene finder sted på Geologisk Museum, prisen er 25 kr. pr. elev, og tilmelding foregår pr. mail Efter foredragene vil der være mulighed for at besøge museets udstillinger på egen hånd. Vel mødt.

16 ESSAYKONKURRENCE FOR GYMNASIEELEVER I september måned fyldes Botanisk Have i København med poesi. Rundt omkring i haven vil de besøgende kunne møde en lang række digte i stort format fra de sidste 500 års danske litteraturhistorie. De udvalgte digte har det til fælles, at naturen indgår som element naturen som scene, resonansrum, stemningsbærer, symbol, metafor, projektion, motiv, tema. Statens Nat til at deltag udstillingen ˤ I dit essay selvvalgt d naturen ell særlig rolle ˤ Dit essay s forholdet m natur eller ˤ De indkom bestående professor e Lars Bukda

17 statens naturhistoriske museum københavns universitet VIND KR.! urhistoriske Museum indbyder hermed alle landets gymnasieelever e i essaykonkurrencen DIGTETS NATUR. Konkurrencen udspringer af»poesi i Botanisk Have«. skal du præsentere og diskutere et igt fra den danske litteraturhistorie, hvori er udvalgte naturelementer spiller en. kal desuden indeholde en refleksion over ellem poesi og natur (evt. litteratur og kunst og natur) i al almindelighed. ne essays vil blive bedømt af et panel af professor Anne-Marie Mai, meritus Erik A. Nielsen og anmelder hl. ˤ Vinderen vil blive belønnet med kr., og de bedste essays vil alle få en udtalelse med på vejen af poesipanelet ligesom de vil blive offentliggjort på Statens Naturhistoriske Museums gymnasieportal. ˤ Konkurrencen vil med fordel kunne ligge i forlængelse af klassens arbejde med poesi, litteraturanalyse, litteraturhistorie og/eller genreskrivning. ˤ Essayet må fylde 3-5 sider og skal være os i hænde senest tirsdag d. 1. november Send dit essay (og eventuelle spørgsmål) til

18 Hvad gør en by værd at leve i? Fra midt august 2011 tilbyder Dansk Arkitektur Center undervisningsforløb à 2 timers varighed i forbindelse med udstillingen Hvad gør en by værd at leve i? Udstillingen giver indblik i den massive fysiske forandring, København har været igennem de seneste 10 år fra storskala byudvikling i Ørestad til nye kulturinstitutioner og grønne byrum i de gamle brokvarterer. Udstillingen handler om hvordan den hastige vækst i byerne skaber en række udfordringer i form af f.eks. øget forurening og CO2 afledning. Men den handler også om hvordan byen samtidig rummer nøglen til løsningen og stiller spørgsmål som: Hvordan skaber vi de bedst mulige fysiske og arkitektoniske rammer, der fremmer sundhed, tryghed, oplevelser og høj livskvalitet? Undervisningsforløbet har byplanlægning som sit primære fokus og København som case. Det kan med rette indtænkes i undervisningsforløb med naturgeografi på de gymnasiale uddannelser. Under forløbet diskuterer vi: Hvordan planlægger man en by? Hvilke strategier planlægger man en by ud fra? Hvordan får man bylivet til at fungere? Fokus er på byplaner fra København og hovedstaden som præsenteres i udstillingen via modeller, digitalt kort og film. Vi undersøger masterplaner og visionsoplæg for byer og dykker ned i byplanlægning historisk set, fra Fingerplanen over de helt aktuelle planprojekter i Ørestad, Nordhavn og på Carlsberg. Vi brainstormer også på, hvordan man kan inspirere til et bæredygtigt byliv via planlægning. I arkitekturlaboratoriet skal eleverne selv arbejde selv arbejde hands on med masterplanning og indretning af byer med bl.a. simple byggeklodser. I forbindelse med undervisningsforløbet udleveres et trykt undervisningsmateriale med baggrundstekster om udstillingens projekter samt et kort oprids af de væsentligste problematikker som f.eks. Kan man planlægge byens liv? Hvem planlægger byen? Forløbet incl. klassesæt af materialet koster kr. 600 og kan bookes på DAC Undervisning DAC Undervisning er et permanent tilbud om undervisning i arkitektur, landskabsarkitektur og byudvikling og har elever fra folkeskolen og de gymnasiale uddannelser samt deres undervisere som sin primære målgruppe. Desuden tilbyder vi workshops for familier og omvisninger samt vandringer for voksne. DAC Undervisning driver en række projekter inden for feltet undervisning i arkitektur som spænder over borgerinddragelsesprocesser, hvor børn og unge spiller en aktiv rolle i byplanlægningen, til f.eks. undervisningsredskaber og -materialer. Vi har en ambition om at eleverne via arkitekturundervisningen skal opleve: Faglighed Vores undervisere er studerende på universiteter og arkitektskoler med hver sin (arkitektur)faglige baggrund. Vores forløb tager afsæt i flere fagligheder som f.eks. geografi, kunsthistorie, formidlingsfag. 18

19 undervisning med Dansk Arkitektur Center Oplevelse Vi faciliterer et møde med arkitekturen live eller med visionære projekter via vores udstillinger. Vi vægter den personlige og sansebaserede oplevelse af arkitekturen højt. Indlevelse Arkitekturfeltet handler i høj grad om interesser og interessenter. Eleverne lærer via vores forløb at læse forskellige interesser og behov, f.eks. de personlige, politiske eller økonomiske. Udover vandringerne arbejder vi også med Byrumsanalyse som tager afsæt i ét vilkårligt byrum. Her har vi især fokus på at kortlægge interaktionen mellem byrummet og dets interessenter, samt formulere visioner for et fremtidigt vellykket byrum. Byrumsanalysen kan foretages i stort set alle byrum, og vi har gode erfaringer med f.eks. analysearbejde på Christianshavns Torv eller Nørreport. Indflydelse Som en bagvedliggende vision har vi et ønske om at eleverne via undervisningen rustes til at indgå i demokratiske processer på en kvalificeret måde. Tværfaglighed Arkitektur er et tværfagligt felt, og det er derfor oplagt at inddrage emnet i forbindelse med AT forløb eller en kombination af f.eks. naturgeografi, dansk, billedkunst, design. Undervisningstilbud med DAC Undervisning Vi tilbyder en række permanente undervisningsforløb, og udvikler desuden løbende en række skiftende forløb i forbindelse med aktuelle udstillinger i DAC. I enkelte tilfælde tager vi også ud på skolen/ gymnasiet og underviser. En opdateret oversigt finder du på dac.dk/læring Byen som permanent laboratorium Vi udbyder en palet af byvandringer med en blanding af f.eks. historisk og/ eller sociologisk fokus. I mødet med arkitekturen live foretager eleverne en række analyser. Turene går til f.eks. Ørestad, indre by, Christianshavn. DACs skiftende udstillinger som vidensbank og lab Vores skiftende udstillinger viser de nyeste tendenser og fremtidsvisioner. Et undervisningforløb vil som oftest bestå af en kombination af en generel indføring f.eks. Hvad er landskabsarkitektur? Hvad er byplanlægning i Danmark? samt en gennemgang af et udpluk af udstillingens cases. Herefter afrundes der med et hands on arbejde i vores arkitekturlaboratorium og elevpræsentationer. Gratis undervisningsmaterialer Til de gymnasiale uddannelser har vi udviklet en række undervisningsmaterialer som gratis kan downloades fra dac.dk og benyttes i undervisningen ude på gymnasiet: n Arksite Plus n Arksite Kanon n Blik på byen Mere information om DAC Undervisning: leder DAC Undervisning, Pia Rost Rasmussen og tlf.:

20 Rejsekursus arrangeret af Foreningen af danske biologer og Geografilærerforeningen Studierejse: 9-dages togt til Østgrønland Efteruddannelsestur til Østgrønland med skibet Fox, der normalt bruges som forskningsskib af bl.a. GEUS, ultimo august/ primo september Pris ca ,-. Turen i grove træk Rækkefølgen af nedenstående lokaliteter afhænger af vejr og aftaler med personer på flere af lokaliteterne. Sermilikstationen, Forskere fra stationen fortæller om deres målinger og guider os til områdets undersøgelseslokaliteter. Mitivakkat gletsjer vandring på gletsjeren. Gletsjerdynamik, afsmeltning, morænedannelse. Global opvarmning Sermilikfjorden ind til kælvende gletsjer målinger af fjordens salinitet, temperatur mm. Ekkolodsmålinger. Bestemmelse af springlag algeanalyser. Bygden Tiniteqilaaq Eksempel på traditionel fangerbygd. Bygden Isortoq Eksempel på traditionel fangerbygd. Radiostationen Ikkatteq vejrballonopsendelse. Bygden Kuummiut Områdets største bygd. Fokus på fiskeri før og nu. Tasiilaq vandretur til Blomsterdalen og Sømandsfjeldet/Qaqqartivakajik Rig flora og fantastisk udsigt. Bestøvningsbiologi. Guidet rundtur i Tasiilaq til brættet, kunsthåndværk, byudvikling (fra bygd til by). Kursusform Internat Tilmelding Tilmelding til Svend Erik Nielsen senest 1. september på Fagligt fokus på turen: Landskaber: Geomorfologi og glaciologi: Morænelandskabstyper, Gletsjertyper, Aflejringsformer, Subglaciale landskaber, Supraglaciale landskaber, Permafrostjorde, Palsere, Pingoer, Geologi, varme kilder? Analyser af smeltevandssedimenter. Klimatologi: Luftfugtighed, Vindhastighed, Temperatur, CO 2 -målinger. Dynamiske processer: Ekkolodsmålinger, CTD (conductivitet (salinitet) temperatur og dybde), Kortlægning af havis, tidevand/strømforhold, afsmeltningsforhold. 20

21 jord og viden tema nr. 1 FEBrUAr 2010 fter e g i k d u å p Er du Konsulent i en ny tid gsmateriale? in n s i v r e d n u t ny Så check temamagasinet»momentum«. jord og viden tema nr. 2 maj 20 vember nr. 4 no a viden tem jord og Mod natio nalpa rker dskab tiske lan Det poli Du får en samling artikler, som giver en bred, aktuel og faglig introduk tion, sætter naturvidenskabelige emner ind i en samfundsmæssig ramme og lægger op til debat. Emnerne er fx bioteknologi, land skab, mad, bioenergi, miljøøkono mi, miljøkemi, biologisk bekæm pelse, landbrug, ulande eller glo balisering. Vi tilbyder klassesæt eller årsabon nement til 250 kr. Er du interesseret? Så send en mail til temaredaktør Mikael B. Hansen på: Du kan også bestille en komplet liste over de temaer, vi har på hylden. 21

22 Ulande - klimaet og vores naturressourcer Tag dine kolleger med og få inspiration til den flerfaglige undervisning. Ulande, klima, naturressourcer og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er et oplagt emne for almen studieforberedelse, naturvidenskabeligt grundforløb, studieområdet og andre tværfaglige undervisningsforløb. Målgruppe: Lærere på de gymnasiale ungdomsuddannelser inden for alle fag. Dato og tid: 17. november 2011 kl Sted: Københavns Universitet, LIFE (tidligere Landbohøjskolen), Bülowsvej 17, Frederiksberg Pris: 300,- kr. inkl. forplejning Tilmelding: Tilmeldingen lukker, når max deltagerantal er opnået - senest d. 3. november 2011 Program Registrering, kaffe/the og brød Velkomst v/ Lars Andersen, fagkonsulent, Undervisningsministeriet Hvordan ved vi, om det virker? Størrelse og effekter af den danske udviklingsbistand v/ Jens Kovsted, seniorrådgiver, Fødevareøkonomisk Institut, KU LIFE Afrikas mange sygdomme en blyklods, der hæmmer udvikling og fremskridt v/ Maria Vang Johansen, professor, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU LIFE Slagmarken i Afrika - kan den fattige bonde bruge vores højteknologi, strategi og taktik til noget? v/ Jens Carl Streibig, lektor, Institut for Jordbrug og Økologi, KU LIFE Kan CO 2 -kreditter bevare regnskoven? v/ Ida Theilade, seniorforsker, Institut for Skov & Landskab, KU LIFE Pause Paneldebat med de fire forskere Frokost Ordstyrer: Andreas de Neergaard, lektor og studieleder på kandidatuddannelsen Agricultural Development Hvorfor er udviklingsprogrammer tværfaglige? v/ Andreas de Neergaard, lektor og studieleder på kandidatuddannelsen Agricultural Development Uddannelse for Bæredygtig Udvikling v/ Jeppe Læssøe, professor mso, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) er andet og mere end miljø og klima. Begrebet handler også om etik, kommunikation, dannelse, demokrati og handlekompetencer. Du bliver introduceret til de mange aspekter af bæredygtighed og oplægsholderen giver bud på, hvordan vi didaktisk kan gribe UBU an. 22

23 Danmark skal være mester i innovation og bæredygtig udvikling! - hvordan får vi Uddannelse for Bæredygtig Udvikling konkret ind i undervisningen på de gymnasiale ungdomsuddannelser? Tag dine kolleger med og få inspiration til den flerfaglige undervisning. Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er et oplagt emne for almen studieforberedelse, studieområdet og andre tværfaglige undervisningsforløb. Målgruppe: Lærere på de gymnasiale ungdomsuddannelser, indenfor alle fag. Dato: 31. august 2011 Sted: Aalborg Universitet Pris: 300,- kr. inkl. forplejning Tilmelding: Tilmeldingen lukker, når max deltagerantal er opnået - senest d. 17. august 2011 Program* Registrering, kaffe/the og brød Velkomst v/ arrangørerne Kan en moderne virksomhed være bæredygtig? v/ John Finnich Pedersen, kommunikationsdirektør, Siemens A/S Hvordan arbejdes der med miljøledelse og CSR i Siemens? Hvilke kompetencer har Siemens brug for hos medarbejderne i den forbindelse? Hvordan ser fremtiden ud på dette felt? Hvordan arbejder en kommune med bæredygtighed? v/ oplægsholder ikke konfirmeret Alle kommuner skal i dag udarbejde en plan for hvordan kommunen arbejder med bæredygtighed og Agenda 21. Vi inviterer et visionært kommunalt projekt til at fortælle om de perspektiver, der ligger i at arbejde med bæredygtighed som en integreret del af projektet Deltagernes egne refleksioner om bæredygtighed Frokost Uddannelse for Bæredygtig Udvikling v/ Jeppe Læssøe, professor mso, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) er andet og mere end miljø og klima. Begrebet handler også om etik, kommunikation, dannelse, demokrati og handlekompetencer. Du bliver introduceret til de mange aspekter af bæredygtighed og oplægsholderen giver bud på, hvordan vi didaktisk kan gribe UBU Deltagerne udvikler ideer til undervisningsforløb Idé-cafe: Diskutér med andre undervisere hvordan UBU kan blive integreret i netop din undervisning. Inspiration kan findes i formiddagens cases og eftermiddagens input til perspektiverne i UBU. Ambitionen er at indsamle 30 gode ideer til UBU, som du kan få med hjem Kaffe og Idégalleri 23

24 Danmark skal være mester i innovation og bæredygtig udvikling! Hvordan får vi Uddannelse for Bæredygtig Udvikling konkret ind i undervisningen på de gymnasiale ungdomsuddannelser? Tag dine kolleger med og få inspiration til den flerfaglige undervisning. Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er et oplagt emne for almen studieforberedelse, studieområdet og andre tværfaglige undervisningsforløb. Målgruppe: Lærere på de gymnasiale ungdomsuddannelser, indenfor alle fag. Dato: 1. september 2011 Sted: Syddansk Universitet, Odense, Konferencesal 100 Pris: 300,- kr. inkl. forplejning Tilmelding: Tilmeldingen lukker, når max deltagerantal er opnået - senest d. 18. august 2011 Program* Registrering og kaffe/the og brød Velkomst v/ Claus Helmann Christensen, undervisningskonsulent, Undervisningsministeriet Hvordan kan man undervise i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling? v/ (oplægsholdere ikke konfirmeret) Lærere med forskellige faglige baggrunde, der selv har udført undervisningsforløb om uddannelse for bæredygtig udvikling, fortæller kort om undervisningsforløbet. Efterfølgende diskussion af de indledende oplæg Tankefuld - Svendborgs nye bæredygtige bydel v/ Poul H. Mathiesen, arkitekt og projektleder for Tankefuld I Svendborg udvikles en helt ny bydel efter bæredygtige principper og værdierne "Det mangfoldige landskab", "Det gode liv", "Sundhed og bæredygtighed" samt "Læring og udvikling". Oplægsholderen fortæller hvorfor kommunen valgte de bæredygtige principper og netop disse værdier som baggrund for den nye byudvikling og hvordan de udmøntes i praksis. Gymnasieelever fra Svendborg har tidligere lavet projektarbejde om Tankefuld Kan en moderne virksomhed være bæredygtig? v/ John Finnich Pedersen, kommunikationsdirektør, Siemens A/S Frokost Hvordan arbejdes der med miljøledelse og CSR i Siemens? Hvilke kompetencer har Siemens brug for hos medarbejderne i den forbindelse? Hvordan ser fremtiden ud på dette felt? Deltagerne udvikler undervisningsforløb Workshops ud fra cases. Der udvikles forslag til undervisningsforløb om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Fremlægning af undervisningsforløb Vi lover, du kun kommer til at høre de pointer, der interesserer dig! 24

25 Anmeldelse Af Steen Seierup Regional Udvikling Regionplanlægning og regionalpolitik i Danmark og Europa, Bogværket, 2010 Jeg har i lang tid været på jagt efter artikler eller en monografi til at belyse spørgsmålet om regionaludvikling. Emnet var stort for år siden, da jeg blev uddannet, men spiller pt mest en rolle i forbindelse med mediernes omtale af Udkants Danmark, Den Rådne Banan etc - og mangler dermed reference til et materiale som kan danne ramme for at tale om årsag - effekt sammenhænge i den territorielle udvikling. Stor var glæden da jeg så titlen på Illeris bog, men jeg må desværre konstatere - efter at have læst bogen - at bogen skuffer, men herom i nedenstående. Sven Illeris bog har syv kapitler: 1. Om værkets begreber (regionplanlægning, regionalpolitik og regionaludvikling) og værkets opbygning. 2. Regional udvikling og regionalpolitik i Danmark. 3. Herning-egnens erhvervsudvikling. 4. Københavnsregionens planlægning. 5. Fransk landsplanlægning og regionalpolitik. 6. Regional udvikling og regionalpolitik i Europa 7. Teorier om regional udvikling. Overordnet set fremstår Regional udvikling som en typisk akademisk monografi om et emne. Der er kapitler som belyser forskellige varianter af regionaludvikling, dels i en dansk national kontekst, dels gennem et europæisk national alternativ til Danmark (Frankring) samt i et mere bredt internationalt eller globalt regionalt perspektiv (kapitlet om regional udvikling og - politik indenfor først EF og senere EU). Og som en monografi med respekt for sig selv rummer værket også et teorikapitel, samt fyldige litteraturlister efter hvert kapitel og et indeks på de sidste sider. Værket kan også siges at være opdelt således at kapitlerne 2, 5, 6 og 7 ser på regionaludvikling og -politik i et perspektiv der omfatter statslige institutioners forsøg på at skabe helhed indenfor større territorier, mens kapitlerne 3 og 4 fokuserer på regionaludvikling i hhv. en rural eller periferi kontekst (Herning området) og i en urban kontekst (København). Endelig kan værket opfattes som kombinerende seks kapitler om regionale aspekter i forskellige geografiske områder med et afsluttende kapitel, som gennemgår (hurtigt og i store træk) det 20. århund- 25

26 Anmeldelse (fortsat)... Regional udvikling redes arsenal af teoretiske overvejelser om forskellige varianter af de regionale spørgsmål. Anmeldt overfor gymnasielærere må det konstateres, at værket ikke umiddelbart kan anvendes i som grundbog i forbindelse med et emne/tema i gymnasiet. Om værket kan være et arbejdsredskab for den ihærdige lærer, som gerne bruger ekstra tid, er et godt spørgsmål Kapitlerne er for lange (30 til 50 sider) og for ujævnt disponeret i fremstilling og indhold til at kunne anvendes som basislitteratur for de emner der gennemgåes. Som eksempel vil jeg slå ned i kapitel 6 - om den europæiske regional udvikling og regionalpolitik (som jo er lidt mere interessant end kapitel 2 om Danmark og kapitel 4 om København i og med at næsten alle danske geografibøger har deres version den historie). Kapitlet er på ca. 40 sider (fra pp ). De første 15 sider handler om industrialisering, industriudvikling og befolkningsudviklingen i Europa frem til ca. 1990, mens de sidste 25 sider handler om EF og EU s regionalpolitik siden De empiriske grundlag for kapitlet springer fra et fokus på de regioner som dannede grundlag for industrialiseringen i det 19. århundrede til kort over de regionale migrationsstrømme (flyttebalancer) i perioden 1960 til 1990 og videre til erhvervsfordelingen i forskellige europæiske del-regioner i perioden fra 1980 erne til ca Et andet eksempel er at figurerne om Europas byudvikling ikke bygger på en ensartet klassefisering, men det ene øjeblik skelner mellem byer med forskellige indbyggertal og i det næste fremhæver turistområder, gamle industri-områder. Hertil kommer at kapitlets figurer veksler mellem meget spartanske sort-hvid-grå skraverede figurer og meget spraglede og farverige figurer. Dette blot for at illustrere mit indtryk af, at det ikke er problemstillingen som har styret Illeris fremstilling, men derimod det tilgængelig empiriske materiale. Og det gør det svært at bruge Illeris værk i undervisningen fordi fremstillingen mangler den logiske røde tråd som er central i belysning af et spørgsmål som regional udvikling - et fokus på f.eks. erhvervsudviklingen med data fra ca til pt vil have reddet meget. Hvis der er læsere som, på trods af ovenstående, gerne vil læse værket vil jeg anbefale at starte ud med at læse teori kapitlet (kapitel 7) efter det introducerende kapitel. Det vil give lidt bedre mulighed 26

27 for at spotte nogle af de pointer som ligger mellem linierne i de efterfølgende kapitler. Et positivt træk er dog konklusionerne på alle værkets kapitler og enkelt afsnit som for eksempel afsnittene om tekstilindustrien på Herning-egnen. I min undervisning om globalisering har jeg ofte anvendt bomuld og tekstil/ beklædningsindustrien som eksempel. Der findes udmærkede undervisningsmaterialer om bomuldsplantens vækstgrundlag og den globale bomuldshandel, som kan kombineres med Illeris afsnit om tekstil-industriens udvikling i Danmark og eventuelt afrundes med film som China Blue om out-sourcening af beklædningsindustrien. Konklusionerne står usædvanligt skarpt formulerede, med godt formulerede pointer, formuleret på 1-2 sider. Og efter at have læst bogen overvejer jeg muligheden for at anvende en eller flere af bogens konklusioner som udgangspunkt for en projektsarbejdsperiode i en klasse. Stærke elever vil kunne tygge sig igennem teksten - og kunne anvende konklusionerne som udgangspunkt for en problemformulering proces. 27

28 Anmeldelse Sara Mac Dalland Operation dagsværk 2011 Hvert forår vælger aktive unge ODere hvilket land og projekt, som skal nyde godt af danske skoleelevers indsats på OD dagen. En smuk tanke, at danske skoleelever giver et dagsværk til et uddannelsesprojekt i en anden del af verden, hvor andre unge derved kan få mulighed for at uddanne sig. OD startede i 1985 og man kan på deres hjemmeside se, at de i tidens løb har indsamlet over 120 millioner. Tidligere kostede OD-materiale penge om end det var et symbolsk beløb, holdt det alligevel en del lærere fra at benytte det udmærkede undervisningsmateriale, som OD gruppen lavede. Undervisningsmateriale som kunne bruges enkeltfagligt eller til flerfaglige projekter. I 2009 lancerede OD en undervisningsportal, hvor alle gamle og nye undervisningsmaterialer ligger til fri afbenyttelse. Som de selv skriver på om deres materiale: Om OD Undervisning få verden på skoleskemaet Operation Dagsværk lancerede 1. juli 09 en undervisningsportal, hvor alle vores nye og gamle undervisningsmaterialer ligger til fri afbenyttelse. Operation Dagsværk har lang tradition for at lave undervisningsmaterialer til gymnasieniveau. Vores arbejde baseres på, at kun god og saglig oplysning kan føre til en reel stillingtagen blandt eleverne. Undervisningsmaterialerne har rod i de gymnasiale uddannelsers kernestof, men trækker tråde fra Danmark til projektlandet og lader eleverne arbejde tvær- og enkeltfagligt med forholdene blandt folk i verdens fattige og glemte egne. Hver sker der på OD Undervisning? Undervisningsportalen er både for lærere, der søger inspiration til deres undervisning, og til elever, der søger materialer til projektforløb og studieretningsopgaver. På undervisningsportalen kan du både se undervisningsmaterialer ordnet efter projektland og søge blandt materialerne ud fra kriterier som uddannelsestype, fag og tværfaglige forløb. Derudover kan du supplere de foreslåede forløb og materialer med video, lyd, billeder og baggrundsviden fra ressourcerummene. Undervisningsportalen vil kunne bruges interaktivt til at uploade projekter skabt i klasseværelset og til at kommentere på andres projekter. 28

29 Kun fantasien sætter grænser! Jeg har ikke selv tidligere brugt OD materialet. Ikke af ond vilje, men mere pga. manglende planlægning i god tid. Når jeg klikker ind på kommer jeg til OD forsiden. Den er overskueligt opbygget med to top menuer med generelle oplysninger om OD og et søgefelt. I midten oplyses der om at året emne er Perus oprindelige folk, der lever i regnskoven, og at titlen på projektet er Olie i regnskoven den stille katastrofe. Der er et link til pressemeddelelsen om projektvalget, som jeg læser. Tilbage på forsiden kan jeg til venstre på siden se fire billedfelter, der linker til mere information om årets tema, og til højre på siden, er der to billedfelter, der linker til information til de frivillige og til undervisere. Herunder er der et felt, som henvender sig til direkte til forskellige bruger af siden; pressen, elever, lærere, arbejdsgivere eller frivillige. Der er selvfølgelig også et link til Facebook, hvor OD også gør sig gældende. spansk og naturgeografi, alle udarbejdet med henblik på aktivt medborgerskab gennem udfordrende og aktiv læring. Det er tanken at eleverne skal lave produkter, der skal aktiveres i offentligheden. Med stikordene oprindeligt folk, olie og regnskov har allerede sat min geografilærerhjerne i gang, så min nysgerrighed er vagt, for hvilke materialer jeg kan finde på side. Måske der ligefrem er noget brugbart til noget undervisning i GIS Det er let at finde rundt mellem fagene og der er lavet forslag til, hvordan man kan tilrettelægge og sekvensere timerne. Jeg mangler noget specifikt om områdets geologi og GIS til arbejdet på B-niveau, men det er meget brugbart til C-niveau. ODs undervisningsportal kan anbefales som inspiration til SRP, hvor naturgeografi B indgår. Den er helt sikkert og god til AT forløb. Siden får 3½ globus for brugervenlighed, gode links og aktualitet, men mangler noget på det kernefaglige. Nederst på siden kan jeg læse forskellige nyheder. En af nyhederne har overskriften: SPÆNDENDE UNDERVISNING JA TAK! Det er vist lige det jeg leder efter. Her kan jeg se at årets materiale lægger op til undervisning i samfundsfag, biologi, Foto: Troels Justesen 29

30 Ny Skriftlighed i Ng-B Opgavetype Kompetencer Bedømmelseskriterier Metodeovervejelser/refleksion Resume af dagens tekst Arbejdsseddel til dagens lektie med supplerende figurer og grafer Logbog portfolio Naturvidenskabelig journal At finde den faglige essens At kunne bruge den nyligt indlærte viden At kunne reflektere over dagens modul/time Kort og præcist at gemme oplysninger om et forsøg/ feltarbejde Kan evt. afleveres et par gange i løbet af semestret der vurderes på det faglige indhold Primært elevens egen. Med mindre man vælger at lave en klasse -logbog, der på skift udfyldes af de forskellige elever i klassen. I de sidste tilfælde kan man vurdere indholdet. Primært rettes de ikke de er elevens egne God hjælp til rigtig mange elever de får på denne måde styr på det læste. Vigtigt, at det kobler og udfordrer og tilfører ny viden. Når først logbogen er accepteret opleves logbogskrivning som en god måde at reflektere og huske på Naturvidenskabelig rapport PowerPoint Posters Artikellæsning At beherske rapport-genren. Kunne formidle hypoteser, fremgangsmåde og resultater præcist At kunne udarbejde et godt ppt-show At kunne formidle viden komprimeret på en poster At forstå det geofaglige sprog formidlet af fagfolk og journalister De tre med kursiv markede dele (se næste rubrik) ligger til grund for bedømmelsen. Layout Teksten Teksten/slidet ift. den mundtlige præsentation At kunne formidle viden kort og præcist og med fængende og uddybende illustrationer Rapporten har flere dele i sig: Hypotesen Teori, fremgangsmåde m.m. Resultater Resultatbearbejdning Diskussion og refleksion. De med kursiv indebærer refleksion over den benyttede naturvidenskabelige metode og det udførte forsøgs resultater Metoden kræver arbejdstid! Især fordi der skal reflekteres kraftigt over hvad der skal med og layout og hvem modtageren er. Eksemplificer mindst ét af de fravalg I har lavet Velegnet som forberedelse til den mundtlige eksamen 30

31 Skemaet er tænkt som en oversigt over skriftlige produkter i Ng-B. Der er også tænkt progression ind, således at de mere komplicerede produkter som posters og artikler er nævnt sidst.! En ide Skriv sammen med eleverne for derigennem at lære dem om opgavetypen, genre, krav til opgaven, refleksion samt hvordan besvarelsen vil blive evalueret. Faglige samspilsideer Kommentarer Links/vejledning Eksempler på elevafleveringer Mærk opgaverne/afleveringerne så der er reference til denne oversigt a b Når det først kører bruges max 5 minutter sidst i timen går logbogen på omgang kan hvert modul starte med oplæsning af sidste moduls log. Det er en stor hjælp hvis man hjælper eleverne i gang med den/de første journale(r) ved at gennemlæse og kommentere disse Efterhånden som eleverne får udarbejdet flere og flere naturvidenskabelige rapporter, vil en del af arbejdet ligge på rygraden. c d e Bemærk: Det er vigtigt at de naturvidenskabelige fag benytter nogenlunde samme skabelon ellers forvirres eleverne Man kan evt. lade eleverne aflevere et powerpoint med kommentarer DTU har på deres hjemmeside for Biotech Academy en god vejledning til posters Se nedenstående postervejledning her er der mange gode ting at hente Jans opgave som eksempel f g h 31

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten

Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra fagkonsulenten Kære kolleger Siden det meget beskedne nyt jeg udsendte i august-nummeret af Noter, er der sket lidt, der gør det relevant med et opfølgende nyhedsbrev, der ikke kan vente til at

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013)

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013) NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013) NYHEDER FRA UVM Den nye sæson for forsøg og udvikling er sparket i gang med en konference i Høje Tåstrup den 13.september, hvor en række skoler fremlagde

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvor studieforløbet afsluttes: Foråret 2011 Institution HTX- Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Progressionsplan for det skriftlige

Progressionsplan for det skriftlige Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

NYHEDER FRA MINISTERIET

NYHEDER FRA MINISTERIET 6.OKTOBER 2015 NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLOGI NYHEDER FRA MINISTERIET Siden sidst har Danmark fået ny regering og ny minister Ellen Trane Nørby. Vores ministerium har også fået nyt navn. Det hedder

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Naturvidenskabelig grundforløb

Naturvidenskabelig grundforløb Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN OG DA VINCI UNGDOMSUDDANNELSERNE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske,

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, forår 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen - Valby Uddannelse og niveau Lærer(e)

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe på HF:

Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Rapport til projekt om negativ social arv 2009. Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Deltagere: Lotte Dalgaard Frederiksborg Gymnasium og HF, Mette Pedersen (VUCFyn Svendborg Langeland), Jens Korsbæk Jensen

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Velkommen til HF på Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse. Hf-uddannelsen

Læs mere

Referat til bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen

Referat til bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen Referat til bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen Fredag d. 17. Januar 2014 0. Til stede: Signe Elise Bro, Gunnar Lundsgaard, Peter Jensen, Kirsten Falkesgaard Slot og Sine Camilla Jensen. Afbud:

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og

Læs mere

NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMTIDSHISTORIE

NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMTIDSHISTORIE NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMTIDSHISTORIE Netbrev nr. 20 Marts 2014 NYT FRA UVM UDVIKLINGSPLANEN FASE 3 Undervisningsministeriet har for nylig udmeldt 3. fase af Udviklingsplanen, der fortsat har fokus

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Større skriftlig opgave i 2hf

Større skriftlig opgave i 2hf Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Kursusafgift udgør 750 kr. pr. deltager. Med venlig hilsen. Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag

Kursusafgift udgør 750 kr. pr. deltager. Med venlig hilsen. Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i samfundsfag på stx Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling afholder i efteråret 2015 regionale kurser om Faglig udvikling I Praksis (FIP) i

Læs mere

Efterårsudsendelse 2015

Efterårsudsendelse 2015 Efterårsudsendelse 2015 Indhold 1. Indkaldelse til generalforsamling Generalforsamlingen afholdes lørdag d. 30. januar 2016 i Den Grimme Ælling, Hans Jensens Stræde 1, Odense BEMÆRK at mødet er i januar

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

INDHOLD. 1 Verdens-billeder 10

INDHOLD. 1 Verdens-billeder 10 INDHOLD Forord 7 1 Verdens-billeder 10 Myter eller naturvidenskab 11 Observationer 12 Modeller 20 Keplers model Teori og praksis 36 Solen 37 Mælkevejen verdensbilledet fra 1609 til 1924 38 Det moderne

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Vordingborg Gymnasium & HF

Vordingborg Gymnasium & HF Orientering om uddannelser 2008-2009 Vordingborg Gymnasium & HF Det almene Gymnasium (STX) * Højere Forberedelseskursus (HF) Åbent Hus Mandag den 28. januar 2008 kl. 19.00 indbyder Vordingborg Gymnasium

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i kultur- og samfundsfaggruppen

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i kultur- og samfundsfaggruppen Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i kultur- og samfundsfaggruppen på hf Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling afholder i efteråret 2015 regionale kurser om Faglig udvikling I

Læs mere

A V G 1 P L D 2 L O A N S E

A V G 1 P L D 2 L O A N S E P L D 2 L O A 0 A V G 1 N S E INDBYDELSE TIL PLANLOVSDAGE 2014 DABYFO indbyder i samarbejde med Naturstyrelsen, Danske Planchefer og KTC hermed ledere og medarbejdere fra kommunernes planlægnings- miljø-

Læs mere

Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio, Office

Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio, Office Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio, Office 365 Efter gennemgangen af dette modul skal du: 1. Være kommet på skolens trådløse netværk 2. Kunne se dit skema og dine lektier i

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

VEJLEDNING TIL LUDUS

VEJLEDNING TIL LUDUS VEJLEDNING TIL LUDUS VEJLEDNING TIL LUDUS INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Log ind. side 3 2. Skriv note til læreren, når du er syg side 4 3. Skriv og besvar besked i LUDUS. side 4 4. Find dine konferencer i LUDUS..

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Projekt Mythbusters: Grundforløb Projekt Mythbusters: Grundforløb Deltagende fag: Dansk, Engelsk, Fysik, Samfundsfag, Teknologi Opgaven Det naturvidenskabelige eksperiment. Du har sikkert gennem tiden oplevet, hvorledes en myte kan opstå.

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere