I Arbejderhistorie nr. 4 fra 2002 stiller Louise

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I Arbejderhistorie nr. 4 fra 2002 stiller Louise"

Transkript

1 17 VAR KOLONI- HAVEN ARBEJDER- KULTUR? Af Mette Mølkær Sørensen I mellemkrigstidens Danmark voksede antallet af kolonihaver voldsomt, og det var hovedsageligt folk fra arbejderklassen, der erhvervede sig en have og brugte den nyvundne fritid dér. Men hvordan passede kolonihavekulturen med de teorier om arbejderkulturens indhold, der samtidig blev formuleret af socialdemokratiske kulturteoretikere? Og var kolonihaven så et udtryk for en arbejderkultur? I Arbejderhistorie nr. 4 fra 2002 stiller Louise Skyggebjerg spørgsmålet om, hvorvidt arbejderen er kulturel, og udfolder en diskussion og definition af kulturbegrebet. Dernæst sammenholder hun dette med arbejderklassens faktiske forbrug af fritid gennem det 20. århundrede for derigennem at konkludere, at det ikke lykkedes at skabe en særegen arbejderkultur eller få arbejderklassen til at forbruge finkulturens goder. 1 Skyggebjerg ønsker at belyse fritids- og kulturforbruget over en bred kam, hvor denne artikels fokus er kolonihaverne som en eventuel eksponent for den faktiske arbejderkultur i mellemkrigstiden. Og hvor Skyggebjerg har en indgående diskussion af fritids- og kulturbegrebet, lægger nærværende artikel sig op ad den definition mellemkrigstidens socialdemokratiske kulturteoretikere formulerede. I samme nummer af tidsskriftet beskriver Jens Engberg Socialdemokratiets forhold til kultur og kulturpolitik i 1900-tallet og diskuterer, hvorledes Socialdemokratiets førende kulturteoretikere gennem det 20. århundrede har haft forskelligt syn på kulturen, og hvorledes partiet forholdt sig til kulturdebatten. 2 Nærværende artikel falder ind mellem de to artikler og giver et bud på forholdet mellem den teoretiske og den faktiske arbejderkultur i mellemkrigstidens Danmark. 3 Den teoretiske arbejderkultur, som den blev formuleret af de mest markante socialdemokratiske kulturteoretikere i mellemkrigstiden, er et rigt debatteret område, hvorfor denne del af artiklen vil lægge sig op ad den eksisterende forskning og hermed også Engbergs ad artikel. Omdrejningspunktet vil imidlertid være den faktiske, eller praktiske, arbejderkultur sådan som den blev udlevet i kolonihaverne i mellemkrigstiden. Denne kultur vil komme til orde gennem dele af de erindringer, som Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser indsamlede i 1970 erne, og som Inger Tolstrup i 1980 brugte som baggrund for sin magisterkonferens Kolonihaven. En etnologisk under-

2 18 ARBEJDERHISTORIE NR søgelse af kolonihaven i Danmark set i relation til arbejderklassens kultur fra slutningen af det 19. århundrede til slutningen af anden verdenskrig. 4 Tolstrup har ønsket at belyse, hvorledes industrialiseringen påvirkede folks levemåde, og hvad man udnyttede den nyvundne fritid til. For at undersøge dette, indsamlede Tolstrup erindringsmateriale fra 154 meddelere og anvendte 103 i sin konferens. 5 At arbejde med et kildemateriale, der er indsamlet til brug for et etnologisk arbejde, stiller historikeren overfor en række metodiske og teoretiske overvejelser, idet udgangspunktet er anderledes, og de redskaber en etnolog bruger adskiller sig fra en historikers metode. Tolstrup har ønsket at få afdækket så mange af kolonihavelivets facetter som overhovedet muligt, hvor mit motiv har været et andet. Jeg har ønsket at få noget at vide om, hvilke værdier et vidne har lagt vægt på i sin erindring for derigennem at udlede mønstre og tendenser, der kunne give et billede af den faktiske arbejderkultur i mellemkrigstidens Danmark. Arbejdet med erindringerne har haft lange indledende overvejelser om de efterrationaliseringer, romantiseringer og idylliseringer som tidens tand sætter. Desuden er meddelernes alder ikke altid nævnt, men det fremgår at de enten blev gift, konfirmeret eller deres børn blev gift, mens de havde haven. Andre gange har de kunnet placeres kronologisk i forhold til historiske begivenheder fx verdenskrigene. Sammenfaldet hos de 20 erindringer, jeg har valgt, er imidlertid, at meddelerne har haft kolonihaver i mellemkrigstiden i de tre byer Aalborg, Aarhus og København. Selvom det kronologiske har været et puslespil, har erindringerne været med til at kaste et enestående lys over den faktiske udlevede kultur i kolonihaverne, da der på dette område ikke eksisterer andet og lignende materiale. 6 Kulturen i teorien Både inden for den socialdemokratiske arbejderbevægelse i mellemkrigstiden og indenfor den senere forskning er arbejderkulturen blevet rigt debatteret. Skulle man have en særegen kultur, der var for og med arbejderen? Eller skulle man lægge sig op ad den eksisterende borgerlige kultur? Hvordan gik det med visionerne og solgte man ud, for at Socialdemokratiet kunne blive et klasseforsonende parti i de politiske og økonomiske turbulente ere? Denne artikel vil i høj grad lægge sig op af den etablerede forskning omkring mellemkrigstidens kulturteoretikere, og derigennem tegne arbejderkulturens profil. Dette for kort at klarlægge hvad, der skulle være arbejderkulturens kendetegn, og hvordan det harmonerede med kolonihavebevægelsen. Den socialdemokratiske arbejderbevægelse havde i midten af 1920 erne manifesteret og etableret sig. Den havde flere gange udspillet oppositionen til venstre for sig, og havde profileret sig som et demokratisk parti. Hos arbejderklassen havde man bred opbakning på baggrund af reformismens gradvise forbedringer, og partiet havde ved valget i 1924 også appelleret til små næringsdrivende, små landbrug, håndværk og dele af industrien og kunne efter valget overtage regeringsansvaret. Socialdemokratiet stod klar med en bred samfundspolitik i modsætning til den borgerlige oppositions favorisering af storbønder og storindustri. 7 Med baggrund i arbejderbevæ-gelsens fasetænkning om, at man først måtte opnå sociale og økonomiske forbedringer, førend man kunne kaste sig over kulturen, var tiden nu inde til også at markere sig her. Med indførelsen af den 8-timers arbejdsdag, havde man ikke alene indfriet et længe formuleret ønske i arbejderbevægelsen, man havde også givet startskuddet til arbejderklassens forbrug af kultur og fritid. Det var imidlertid hovedsageligt de faglærte mandlige byarbejdere, der var omfattet af arbejdstidsnedsættelsen og også den gruppe der var organiseret i såvel Socialdemokratiet som i fagforbund. 8 I den socialdemokratiske arbejderbevægelse var der flere teoretikere, der havde et bud på hvordan den nye fritid skulle bruges, og i særdeleshed hvordan man skulle opfatte kultur indenfor bevægelsen. En af de tidligste var Gustav Bang, der mente at kulturen skulle

3 VAR KOLONIHAVEN ARBEJDERKULTUR? 19 Familien Isakssons kolonihave på Bellahøj, ca Fra venstre mod højre de tre søstre Hilma, Esther og Gertrud, moderen og knælende ved urtepotterne faderen, Victor Isaksson. (Foto: Arbejdermuseet og ABA) være et fælles gode. Engberg skriver i sin artikel, at Bang ikke ønskede, at arbejderklassen skulle bære en ny kultur frem, men at Bang var tilhænger af det, som den senere kulturteoretiker Julius Bomholt kaldte for udjævningsteorien i modsætning til Bomholts egen erstatningsteori. Dette betød, at man skulle udjævne forskellen mellem arbejderklassen og borgerskabet og udjævne forskellene mellem de to samfundsgruppers kultur. Bang så ikke kultur som noget klassebestemt, men som et fælles gode, hvor Bomholt mente, at arbejderklassen skulle være bærer af en ny kollektiv kultur, der skulle bryde med borgerskabets individuelle kultur. 9 Bang skriver i Socialdemokratiet, Kulturens Bærer, at en arbejderkultur skulle indoptage de sunde og livskraftige Kulturstrømninger, den kapitalistiske Tidsalder har skabt. Her skulle man forarbejde dem og bruge dem i arbejdet med at udvikle det nye samfund, som var Socialdemokratiets mål. 10 Kulturen skulle demokratiseres og gøres tilgængelig for alle. Et andet syn på arbejderkulturen kom fra Karl Kristian Steincke, som så kultur som noget personligt. Steinckes kulturteori dækkede alt, hvad der lå indenfor hjemmets, familiens og den enkelte arbejders sfære. Det var efter Steinckes opfattelse her, man skulle sætte ind med en kulturpolitik, der skulle højne moralen, det intellektuelle niveau og seksualmoralen. Hvis man indenfor arbejderbevægelsen kunne gøre op med bornertheden over for disse områder, kunne man, ifølge Steincke, skabe en oplyst, ansvarsfuld, sædelig og ædruelig arbejder, der tog hånd om familien. Det er en kulturteori, der kan anskues som værende småborgerlig og konservativ, 11 men der er elementer i Steinckes kulturteori, som jeg finder relevante i et samtidigt perspektiv. Forstået således, at hvis man kunne forbedre forhold i og omkring familien ved at dæmme op for alkoholisering, tabuer omkring moral og seksualmoral og anspore til ansvarsfølelse for familiens vel, så kunne man opnå

4 20 ARBEJDERHISTORIE NR en mere oplyst og engageret arbejder. På den anden side viser Steinckes kulturteori, at grænsen mellem det, der var privat og det, der var offentligt, var ved at blive flydende. Det skulle ikke længere være op til den enkelte arbejder, hvordan man levede indenfor hjemmets fire vægge. Det var et anliggende for hele den kollektive arbejderbevægelse. Det er imidlertid hverken Bang eller Steincke, der for eftertiden eller indenfor Socialdemokratiets egen historieskrivning, 12 er blevet udråbt til at være den socialdemokratiske arbejderbevægelses store kulturteoretiker. Den egentlige kulturteori blev formuleret af Julius Bomholt og udgivet i 1932 med titlen Arbejderkultur. Engberg beskriver Bomholts værk som et forsøg på et udkast til en formuleret kulturpolitik for Socialdemokratiet. Bomholt kategoriserer, som nævnt, sin egen kulturteori som en erstatningsteori, der skal gøre op med det borgerlige samfunds kultur. 13 Kulturidealet lød: Fællesskabet først og Mennesket som dets Tjener 14 For Bomholt hvilede arbejderkulturen på to grundfaktorer Samfund og Menneske, og det var i disse to grundfaktorers samspil, at arbejderkulturen skulle opstå. Samfundets grundpille skulle være en social kultur baseret på den kollektive socialistiske interesse. Dette ville betyde, at fællesskabet skulle være omdrejningspunkt for det socialistiske menneske (fællesskabsideen), og det andet omdrejningspunkt skulle være handlingen for det socialistiske menneske (fælleshandlingen). Det er markante synspunkter, der dikterer den rigtige måde at forbruge og skabe kultur på; synspunkter der forudsætter en nærmest opofrende arbejderklasse, der skulle overvinde kulturkampen i sig selv. 15 Der er inden for forskningen på området enighed om, at Bomholts kulturteori ikke fik nogen særlig betydning for Socialdemokratiets politik på området. Ib Bondebjerg og Oluf Harsløf mener, at Bomholts teser blev ignoreret af partiet, og kun blev accepteret fordi Socialdemokratiet fortsat havde brug for klasseidentifikationen. 16 Engberg kalder Bomholts teser for dødfødte, da arbejderklassen allerede var faldet for den borgerlige kulturs fristelser. Desuden mener Engberg, at Bomholt var for sent ude og blev afvist af moderpartiet. 17 Bertolt, Christiansen og Hansen ser mildere på Bomholts værk, men mener også, at tiden var løbet fra Bomholt og skriver, at Arbejderkultur mere blev en epilog end en fanfare. 18 Men var Arbejderkultur dårlig timing fra Bomholts side og hvorfor fik værket ikke en betydning indenfor den Socialdemokratiske kulturpolitik? Bomholt havde gennem 1920 erne været markant indenfor den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, og var i høj grad præget af den optimisme og succes som partiet havde nået op til og i 1920 erne. Altså det, som Bondebjerg og Harsløf kalder den offensive periode, og som i 1930 erne er ved at rinde ud. 19 Da Arbejderkultur udkommer, har arbejderklassen opnået væsentlige forbedringer af levevilkårene og begynder at stræbe efter borgerskabets goder i måden man levede, indrettede sig og udfoldede sig på kulturelt. Samtidig havde Socialdemokratiet opnået regeringsansvaret og skulle ikke længere kun tilgodese arbejderklassens, men hele landets interesser. Endelig var der politisk uro i Europa, hvilket også optog det danske Socialdemokrati. De markante kulturelle visioner passede ikke ind i en realpolitik, hvor Socialdemokratiet skulle profilere sig som et nationalt forsonende folkeparti, manifesteret ved det nye partiprogram Danmark for folket fra 1934 og kulturprogrammet Kulturen for folket fra Kulturen skulle være for alle, og ingen skulle have deres egen kultur. Ikke ligefrem vand på Bomholts mølle, der gennem 1930 erne også blev optaget af, at afvise egne teser fra Arbejderkultur, hvilket må siges at være symptomatisk for den socialdemokratiske kulturdebat. 21 Man behøvede ikke længere at identificere sig med en klasseorienteret kulturteori, men en mere bred folkelig og social kultur. Inden for Socialdemokratiets egen historiske fremstilling forklarer man skiftet med, at man forlod isolationens vej og i stedet ønskede kulturen demokratiseret. Man skulle acceptere den etablerede kultur og arbejde på at ændre den i overensstemmelse med arbejderbevægelsens

5 VAR KOLONIHAVEN ARBEJDERKULTUR? 21 idéer. 22 Altså nærmest i forlængelse af Bangs tanker. Idet Bomholt ikke nævner kolonihaverne i Arbejderkultur, er det vanskeligt at antage hvordan Bomholt forholdt sig til dette fænomen. Men han var dog fortaler for friluftsliv. Dette skulle foregå i samlet flok med fokus på kammeratskab. Men hvordan harmonerede det med kolonihaverne? Bomholt antager, som nævnt, mere moderate synspunkter om kulturen. I 1936 skriver han begejstret om den glæde som arbejderen finder i kolonihaven: det kan uden Overdrivelse siges, at Kolonihaven har bidraget til at ændre den sociale Mentalitet. Kolonihaven var i 1936, ifølge Bomholt, det sted hvor familien var samlet om søndagen. Det var her arbejderen blev genforenet med mulden og den organiske vækst. Her genfandt arbejderen poesien og glæden ved arbejdet. 23 Kultur og arbejderkultur er blevet rigt debatteret indenfor den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Men arbejderkulturen forblev teoretisk og formåede ikke at blive en inkorporeret del af Socialdemokratiets tankenetværk. Selvom kulturteorierne aldrig blev omsat til politik, så havde arbejderbevægelsen iværksat et omfattende net af dannende og uddannende organisationer, hvor arbejderklassen kunne få oplysning og udvikle sig. Organisationer som Arbejdernes Oplysningsforbund, AOF. Forlaget Fremad, der udgav arbejderlitteratur, Dansk Arbejder Idræt, DAI, arbejderhøjskoler, ferieskoler, studiekredse osv. Det var således forsøg på at skabe og danne en oplyst og dannet arbejderklasse. For at samle trådene fra de forskellige kulturteoretikere, må det pointeres, at ordet solidaritet går igen. Begrebet tillægges størst betydning hos Bomholt og mindst hos Steincke, men alle taler om solidariteten som det særlige, der forbinder arbejderklassen også på det kulturelle område. Det er således denne orientering mod det fælles, det kollektive, jeg ser som hovedtendensen hos mellemkrigstidens kulturteoretikere og således det, der antages som omdrejningspunktet for den teoretiske arbejderkultur. Kolonihaven som forskningsfelt Den moderne kolonihavebevægelse fik stor fremgang i forbindelse med Den 1. Verdenskrig og den vareknaphed og boligmangel der fulgte. Der blev udstykket mere jord til kolonihaver, og haverne levede op til formålet. Familier fik tag over hovedet og mad på bordet. 24 Kolonihaverne havde flere gange fungeret som en måde at føre socialpolitik på, og i 1922 var antallet af kolonihaver oppe på og voksede støt. Haverne var oftest anlagt i byernes udkant, nær arbejderkvartererne og arbejdspladserne. Jorden var lejet, og det var op til den enkelte haveforening at indhegne, opdele og i øvrigt kultivere området. På det administrative plan var det også op til den enkelte haveforening at sørge for organisation, kontingenter, bestyrelser og regler. I takt med forbedringer af levevilkårene for arbejderklassen skiftede havernes funktion fra udelukkende at være nyttehaver, til også at være et rekreativt sted for hele arbejderfamilien. Kolonihaven var familiens fristed i en tilværelse, der ofte var præget af ringe udfoldelses- og oplevelsesmuligheder. Haven var et sted hvor man hentede lys og luft, og her kunne man udfolde sig kreativt og skabende. Her fandt man, ifølge litteraturhistoriker Svend Aage Andersen, sammen i et fællesskab, ikke alene med familien men også med andre havekolonister. Andersens tese er, at klassesolidariteten havde bedre vækstbetingelser i kolonihaverne end på arbejdspladsen, idet den ikke var under pres i haverne. I kolonihaven hjalp man hinanden, og der opstod et frivilligt fællesskab, der realiserede klassesolidariteten. 25 Dette er en interessant tese, der kan være med til at trække tråde mellem den teoretiske og den praktiske arbejderkultur. Men det åbner også for spørgsmålet, om ikke solidaritet kan vises på andre måder end med samfundsklassen. Tolstrup pointerer, at kolonihaverne gav gode vækstbetingelser for sammenhold, solidaritet og fællesskab, eksempelvis i arbejdet med oprettelsen og driften af en haveforening, og at dette sammenhold altså ikke nødvendigvis var betinget af det faglige eller med samfundsklassen.

6 22 ARBEJDERHISTORIE NR Skema 1 Fællestræk: Havens økonomiske betydning. Land og by. Byen og haven. Fællesskab. Familieorientering. Nybyggermentalitet. Fravær af politik. Lighed. Det tvangfrie liv. Forskelle: Havens økonomiske betydning ændres over tid. Distance til fællesskabet og kulturen. Samværsformer, forskel på mænds og kvinders liv. Ophav: Mænd og kvinder. Den bedre stillede del af arbejderklassen. Endvidere argumenterer Tolstrup for, at kolonihavebevægelsens store fremgang i perioden ikke alene skal ses som et redskab i socialpolitikken, men også skal ses i lyset af det øgede forbrug af fritid, som indførelsen af 8- timers arbejdsdagen samt de første ferielove fra 1931 og 1938 medførte. Fritid og friluftsliv var en del af tidsånden: lys, luft, krop og natur var i fokus i mellemkrigstiden, særligt 1930 erne, og i denne sammenhæng spillede kolonihaven også en betydelig rolle. 26 Kulturen i Kolonihaverne Gennem mit arbejde med erindringerne fremkom der ikke alene en række fællestræk men også nogle interessante forskelle. Og der tegnede sig et mønster over livet i kolonihaverne. I skema 1 ovenfor er de værdier skitseret, som meddelerne lagde vægt på, samt de værdier jeg har udledt af erindringerne. Det kan således være de værdier, som den enkelte meddeler har ønsket at viderebringe i sin erindring, men også tendenser som meddeleren måske ikke direkte har ønsket at signalere. Desuden har der været generelle træk ved erindringens ophavssituation, som er med til at påvirke erindringens indhold. For det første var der forskel på mænds og kvinders erindringer. Helt enkelt var mænds erindringer ofte mindre detaljerige og ikke nær så omfangsrige som kvinders erindringer. På den anden side var kvindernes erindringer, for en dels vedkommende, præget af en romantisering og idyllisering af kolonihavelivet. En anden overordnet tendens ved erindringsmaterialet var, at det i høj grad var den bedre stillede del af arbejderklassen, der indsendte de erindringer, der ligger til grund for undersøgelsen. Mange er faglærte inden for et håndværk, små næringsdrivende eller formænd på en fabrik. Det er således den del af arbejderklassen, der var omfattet af indførelsen af 8-timers arbejdsdagen, og som havde råd til at erhverve sig en kolonihave. Man havde råd og tid til kolonihaven. Det billede, der således er blevet tegnet af kulturen i mellemkrigstidens kolonihaver, er et billede af den bedre stillede del af arbejdsklassens kultur. Fællestræk Overordnet er det mest øjenfaldende fællestræk ved erindringerne betoningen af kolonihavens betydning for familiens økonomi. Motivet for anskaffelsen af en have var ofte det afkast, haven kunne give i form af afgrøder. Mange beskriver, hvorledes man var selvforsynende, ikke alene med frugt og grønt, men man holdt også ænder og høns. Flere meddelere fortæller om, hvordan havens afkast var med til at sikre familiens økonomi og sundhed i hverdagen, men også i økonomiske kriseti-

7 VAR KOLONIHAVEN ARBEJDERKULTUR? 23 der som under verdenskrigene. Ud over havens nyttefunktion og betydning for familiens fyldte maver, mener jeg, at man i forlængelse heraf kan udlede nogle andre værdier. Kolonihaven betød, at den enkelte haveejer havde mulighed for at tage sagen i egen hånd og forsøge at forbedre tilværelsen for familien. Dette lægger sig op ad Tolstrups tanker om kolonihaven som en ventil i økonomiske krisetider. Herudover er der efter min opfattelse i dette også nogle liberale og borgerlige elementer af, at man tog et ansvar for egen tilværelse og en deraf følgende individualitet. Et andet fællestræk ved erindringerne er forholdet mellem land og by. Eller nærmere det kulturchok, mange landarbejdere oplevede ved at flytte til byen. Tolstrup argumenterer, at det netop var en kulturel kløft, der opstod, idet arbejderne fra landet kom til byen. Her mistede de kontakten med naturen og mere direkte med jorden, hvilket også er en tendens, jeg ser i erindringerne. Mange beskriver drømmen og behovet for at være tæt på jorden. Kolonihaveejere, der var børn af tilflytterne, beskriver det samme behov. Man skelner mellem det hårde liv i byen og de gode gamle dage ude på landet, hvilket er værdier, der blev overført til næste generation. I haven genfandt man glæden ved arbejdet, idet man selv havde indflydelse på og glæde af udfaldet. Efter gennemgang af erindringerne vælger jeg at lægge mig op ad Tolstrups tese om, at kolonihaven kan anskues som arbejderklassens tabte hjemstavn. Hvor hjemstavnen førhen var forbundet med jord og ejendom, blev hjemstavnen i kolonihaven en følelse. I kolonihaven blev man så at sige genforenet med tidligere tiders kultur og normer. Landarbejderkulturen overlevede i kolonihaven. 27 På samme måde som kolonihaven opblødte kløften mellem land og by, var haven en formildende omstændighed overfor den ofte trange bolig i byen. Det er en klar tendens i erindringerne, at kolonihaven betød et forbed- Familien Isaksson i kolonihaven på Bellahøj Her sidder man klemt sammen ved bordet med øl og håndmadder. På grund af kolonihavelivets uformelle omgangsform kunne man mødes og feste selvom man boede småt eller levede for små midler. (Foto: Arbejdermuseet og ABA)

8 24 ARBEJDERHISTORIE NR ret familieliv og en forbedret levestandard og sundhed. Hvis man ser dette fællestræk inden for samme ramme som land kontra by, kan det handle om at flygte eller flytte sig fra den virkelighed, man befinder sig i. Man søgte væk fra det liv, som man levede til hverdag, og ud i en verden hvor man ikke alene kunne udleve drømmen om jord under neglene, men også flytte sig fra en trist og ensformig bolig. En meddeler skriver at kolonihaven er et alternativ til ( ) cementklodsernes komfortable, men dræbende ensformighed. 28 Igen har kolonihaven denne kompenserende effekt på det liv, man har levet i byen. Man har haft haven for at komme tættere på landet, og man har haft haven for at komme væk fra byen. Den teoretiske arbejderkulturs omdrejningspunkt var sammenhold, fællesskab og solidaritet. Og det er også værdier, der bliver betonet i erindringerne. Men hvis det udelukkende var solidaritet med samfundsklassen, kulturteoretikerne efterlyste i deres arbejderkultur, så er det ikke tilfældet i kolonihaverne. Som jeg ser erindringerne, er familieorienteringen stærkere end klasseorienteringen. Det var i kolonihaven, familien fik forstærket sine bånd. Det var her, man fik mulighed for at forbedre levestandarden og helbredet. Det var her, der rent fysisk var mere plads til familien, som en meddeler skriver hvor var det et dejligt liv for os alle sammen 29 En anden uddyber med følgende: en arbejder havde ikke råd til ret mange udskejelser, hvad kunne så være bedre end sådan en plet hvor i alle kunne være samlet. 30 Andre erindringer betoner havens betydning for de store børnefamilier, eller haven beskrives som et fristed, hvor det tvangfrie liv kunne udfoldes. Det var heller ikke ualmindeligt, at kolonihaver gik i arv fra generation til generation, eller at flere familiemedlemmer havde have i den samme forening. Kolonihaven har været familiens samlingssted og generator for en forstærket familiefølelse og fællesskab. Herudover er der desuden også en tråd omkring fællesskab i haveforeningen. Et fællesskab om at oprette en forening, og det pionerarbejde, som mange erindringer beretter om. Det er særligt de erindringer, der beskriver årene før og omkring 1920, der betoner dette fællesskab. Det er en tendens, der glider ud hen over perioden, eventuelt fordi mange haveforeninger blev oprettet i årene op til 1920 og senere hen var veletablerede. Arbejdet med at oprette en haveforening ser jeg som en stor kollektiv opgave, der ikke alene kræver fællesskab, men også forudsætter en vilje til fællesskab omkring administration, uddeling af jord osv. Ofte trak man på enkelte haveejeres kompetencer inden for eksempelvis bogføring, når kassereren skulle vælges. Man forpligtigede sig i haveforeningen. Fællesskabet om at oprette en haveforening er ikke sjældent udsprunget af den samme faglige baggrund. Denne sammensætning af haveejere har formodentlig haft en betydning for fællesskabet, idet jeg formoder, at man havde nemmere ved at identificere sig med andre fra samme faggruppe, og at man, så at sige, lignede hinanden. Men selvom en del af haveforeningerne således var oprettet af folk fra samme faggruppe, kunne andre også erhverve sig en have i foreningen. Flere meddelere beretter om haveforeningen Venners Lyst, som netop var oprettet af sporvejsfolk, men som var åben for alle. Med mindre man var strejkebryder; så blev man ekskluderet. Dette var imidlertid en paragraf i reglementet, der gled ud gennem 1920 erne, men alligevel et eksempel på, at man forpligtigede sig i fællesskabet. Sammenholdet kommer gennem erindringerne også til udtryk ved betoningen af hjælpsomhed mellem naboer i haverne. Man passede hinandens børn, gik til hånde ved husbyggeri og ved udlån af redskaber. Endvidere fortæller en meddeler, at det var almindeligt at man påtog sig de ældres og svages pligtarbejde i haveforeningen. Efter min opfattelse er pligtarbejde, pålagt af haveforeningens bestyrelse, også med til at nære fællesskabsfølelsen. Omkring hjælpsomheden viser der sig således også en vis solidaritet og kollektivitet, som er med til at tegne et billede af kulturen i haverne. Ud over eksemplet med den faglige solida-

9 VAR KOLONIHAVEN ARBEJDERKULTUR? 25 ritet ved strejker er det faglige og det politiske ofte fraværende. Man distancerer sig fra det politiske. En meddeler skriver: 1. Maj og Grundlovsdag gik man i Fælledparken ellers gik man i haven. 31 Hvor en anden meddeler skriver om 1. maj, at det var en kærkommen fridag for havefolk, netop hvor forårsarbejdet i haverne var i fuld gang. 32 Hvilket siger en del om det politiske og faglige engagement. Andre igen nedtoner det politiske til, at det ikke betød så meget, at det var andre ting man gik op i. Mens en meddeler forsvarer kolonihavefolket med: Det var lidt af en myte, at kolonihavefolk overhovedet ikke havde andre interesser end haven. Selv i den politiske propaganda kunne mærkes en lidt fornærmet holdning. F.eks. måtte kolonihaverne altid bære skylden for en ikke tilfredsstillende tilslutning til 1. maj-møderne eller Grundlovsmøderne. 33 Man ville gerne punktere denne myte, men det viser samtidig noget om holdningen i arbejderbevægelsen til kolonihaverne. Alligevel er der også gennem erindringerne en tråd omkring Socialdemokratiet. Flere af erindringerne betoner det politiske tilhørsforhold. Man var medlem af partiet og aktiv både dér og i kolonihavebevægelsen. Det ene udelukkede ikke det andet, men i haverne var man fælles om noget andet end det politiske. Socialdemokratiet var det fælles politiske ståsted, hvilket har afspejlet sig i livet i kolonihaven, men det har ikke været omdrejningspunktet for samværet, snarere en del af den fælle referenceramme. At man derved var en stor homogen masse bag havernes hække, er gisninger, men mange erindringer betoner i særlig grad den lighed, der var mellem folk. Den uformelle tone gav plads til et andet samvær end i byen. Eksempelvis var det normalt at gæster selv tog madpakke med, eller at man kun tog imod kaffe-invitationer, hvis man selv kunne byde igen. Denne uformelle omgang har betydet, at man var mere frigjort i forhold til omgangsformen i byen. Man kunne samles mange mennesker, uden at det var en økonomisk belastning for den enkelte haveejer. En frigjorthed, der igen leder over i erindringernes betoning af frihed, selvbestemmelse og kreativitet. Hermed mener jeg den følelse af selvbestemmelse og kreativitet som mange meddelere forbinder med den måde, man kunne indrette sig på i haven. Andre områder i kolonihaveejernes liv var bestemt af instanser uden for dem selv. Hvordan boligblokken var bygget, hvordan arbejdet skulle udføres osv., men i kolonihaven var man fri. Fri til at give skabertrangen plads. Man kunne med egne hænder bygge et hus til familien, man kunne bygge til og bygge om. Ofte var kolonihavehuset udstyret med tårne og spir og huset blev betegnet som..et drømmeslot, 34 hvor man havde..sit eget 35 og som var et rigtigt fristed. 36 Det at man selv har kunnet forsørge familien i økonomisk dårlige tider, sammenholdt med muligheden for selv at bygge (sommer)boligen, er igen et anslag af dette med at tage sagen i egen hånd; at sørge for sig selv og sin families vel, og at have et sted at få udløsning for dette behov. Som en meddeler præcist formulerer: Her har man et Sted hvor man selv raader og nyder ikke blot den friske Luft men hvor man faar Udløsning for Kræfter og Tanker hvor man frembringer friske Grønsager og blomster hvor man samles med familien. 37 Hvilke netop fortæller om den frihed og det pusterum, man har oplevet i haven. En tvangfri tilværelse, der har opfyldt behovet for at være herre i eget hus. Fællestrækkene, der tegner kulturen i kolonihaverne, har således både været præget af individuelle og kollektive træk. Men erindringerne indeholdt som vist i Skema 1 også en række forskelle, der også er væsentlige i puslespillet med at samle billedet og besvare spørgsmålet om hvorvidt kolonihaven var kulturel. Forskelle Forskellene i erindringerne er kommet til udtryk over tid, mellem kønnene og mellem generationer. Der har også været forskelle, i den måde meddelerne opfattede sig selv på og i måden at have en kolonihave på. Forskellene har både karakter af, at være tendenser meddelerne selv har ønsket at signalere, og ten-

10 26 ARBEJDERHISTORIE NR Kolonihaver, u.å. (Foto: Arbejdermuseet og ABA) denser jeg gennem bearbejdning har trukket frem. Men overordnet for forskellene i materialet er tendenser, som meddelerne ikke har tillagt stor betydning, men som jeg har udledt som væsentlige for sammenhængen. Hen over perioden ændres havens økonomiske betydning fra at være motivet for at anskaffe sig en kolonihave til, at man købte have for at have et sted at samles hele familien. Nyttefunktionen glider ud til fordel for samværet og friheden. I de erindringer, hvor der fortælles om, at flere generationer havde have samtidig, er det en klar tendens, at den ældre generation har fastholdt nyttefunktionen og den mere oprindelige havekultur, mens den yngre generation vægter samværet og muligheden for at være i det fri. Hvor nogle i høj grad har betonet fællesskabet og tilhørsforholdet til arbejderklassen, har andre meddelere forsøgt at distancere sig. En distance både til kolonihavefolket, til arbejderklassen og til den kultur, der blev udle-

11 VAR KOLONIHAVEN ARBEJDERKULTUR? vet i haverne. En meddeler skriver direkte, at hun absolut ikke var et arbejderbarn, og at det ikke var dårlige kår, der fik faderen til at erhverve sig en have. Men fortsætter med: Hvad må sådan et fristed da ikke have betydet for de børn, der kom fra Københavns mørke og triste gader. Hun distancerer sig fra arbejderklassen og fra kolonihavekulturen ved at nævne, at haverne jo var for den jævne befolkning og at den præmie faderen vandt i en havekonkurrence kun var af plet. Hun for- 27 søger at hæve sig over niveauet, men skriver endvidere: Det gik op for mig, at mit paradis absolut ikke var estimeret af bedrestillede. Kolonihavefolket var underklasse og deres haver og lilleput-huse kaldte på smilet eller en foragtelig grimasse. 38 Det var simpelthen ikke accepteret at have en kolonihave, det var noget der hørte underklassen til. Dette kan forklare distancen til kolonihaverne og deres simple pletsølv-medaljer. En anden meddeler fortæller om, at det blev betragtet som småborgerligt at være kolonihaveejer.39 Her er distancen, eller kritikken, en anden. Hos den første kommer kritikken fra oven, fra borgerskabet og den bedre stillede del af samfundet, mens kritikken i den sidste kommer fra arbejderbevægelsen. Kolonihaven var ikke accepteret hos nogen af grupperne. Men også selv hos nogle af meddelerne tog man afstand til kulturen i haverne. Man distancerede sig fra den måde andre kolonihavefolk levede og indrettede sig på og i dette forsøg bliver der fra meddelernes side givet et bud, hvordan man opfattede den rigtige havekultur: Vi var faktisk ikke på Omgang med nogen i Kolonien, vi var egentlig ikke meget for Kaffeslabberas og Øldrikkeri (.), det har vi nu ikke deltaget i, saa vi har maaske alligevel ikke været helt rigtige Kolonihavefolk. 40 Erindringsmaterialet er således også præget af forsøget på at distancere sig fra kulturen eller fra klassen. Og flere har forsøgt at gøre kolonihaven legitim og fortælle en anden historie end den generelle opfattelse både hos borgerskab og arbejderbevægelse. Endelig har der været forskel på mænd og kvinders liv i kolonihaven. Som tidligere nævnt, beretter mænd og kvinder forskelligt, men livet i haveforeningen var også forskelligt. Mændene levede et udadvendt liv. De deltog i bestyrelsesarbejde, samledes hos marketenderen til øl eller samledes på festpladsen. Kvinderne levede deres liv i haven og deltog ikke i haveforeningens administrative liv. Ifølge erindringerne, heller ikke de kvinder, der var haveejere. På baggrund af erindringerne er det min opfattelse, at mændene brugte hele haveforeningen til sociale udfol-

12 28 ARBEJDERHISTORIE NR delser, mens kvindernes verden, så at sige, gik til hækken. Inden for hækkens rammer var man sammen, og her inviterede man på kaffe. Kvinder og børn sad pænt i græsset eller på gyngen, mens mændene tilsyneladende var mere frigjorte. Erindringerne viser også, at det var meget få kvinder, der forsatte på arbejdsmarkedet efter de var blevet gift. Herefter passede de huset, børnene og manden. I kolonihaven forsatte dette mønster. Manden tog sig af havearbejdet, mens hjemmet var kvindens domæne. De familier, der boede i kolonihaven sommeren over, fulgte samme mønster som i byen. Kvinderne var hjemmegående i haven, mens manden cyklede til arbejdet i byen. Denne måde at indrette sig viser, efter min opfattelse, en borgerliggørelse af familielivet. Et familiemønster den bedrestillede del af arbejderklassen kopierede, og som ligger i tråd med, at det var den faglærte del af arbejderklassen, der havde tid og råd til kolonihave og hjemmegående hustru. Man har fulgt borgerskabets model med manden som udearbejdende og kvinden son hjemmegående. Et mønster, der således også blev overført til livet i kolonihaverne. Mændene havde kontakt til omverdenen, mens kvinderne levede forholdsvist isolerede indenfor hjemmets eller hækkens rammer. Solidaritet var det, der, ifølge kulturteoretikerne, skulle kendetegne arbejderkulturen. Den skulle komme til udtryk ved et vi, frem for et mig. Kollektivismen skulle i højsædet. På baggrund af erindringerne er det min opfattelse, at det er forholdet mellem dette vi og mig, mellem det kollektive og det individuelle, der kendetegner kulturen i kolonihaverne. Der eksisterede både en kollektiv og en individuel kultur. Det kollektive viser sig omkring oprettelse, drift og et forpligtende fællesskab i haveforeningen. Kollektivismen som kultur, er den fælles ramme for kolonihaverne. Den stærke familieorientering kan både anskues som kollektiv og individuel. Styrkelsen af familielivet kan ses som kollektivistisk, men har også nogle individuelle tendenser. Det er særligt de kvindelige meddelere, der lægger vægt på familielivet, i forhold til naboer, kollegaer osv. Det vigtigste var familielivet, med børnene og hinanden. Som Bomholt var inde på, så var kolonihaverne med til at ændre familiernes sociale mentalitet. Nogle andre individuelle træk er betoningen af, at man havde sit eget, at man kunne udleve egne drømme og opfylde egne behov. I haven genfandt den tidligere landarbejder sin tabte hjemstavn og levede drømmen om landet ud. Denne vægtning af at være herre i eget hus og tilværelse, fortæller om en bevarelse af en bondementalitet. Men også en borgerliggørelse og en individualitet. Man sørgede for sig selv, sin familie og sine egne drømme. Sammenfatning Der er tale om en hybridmentalitet, eller kultur, i kolonihaven. En kultur som både indeholdt nogle af de tendenser som kulturteoretikerne efterlyste, men som også var præget af haveejernes baggrund og stræben. Der er borgerlige-liberale elementer, og der er elementer af den kollektive arbejderkultur. Hvis jeg skal forsøge at koble det til en af kulturteoretikerne, er den nærmeste Steincke. Hans personlige kultur, med dens opfordring til ansvar for familie osv. går i spænd med det billede jeg får ud af erindringerne mht. familieorienteringen. Men denne kobling fremkommer på et tyndt grundlag og bliver kun et forsøg. Det er min tese, at det måske i højere grad var teorierne om arbejderkultur, der nærmede sig kolonihavekulturen end omvendt. Bomholts markante tanker blev mere moderate i 1930 erne, hvor Socialdemokratiet ønskede en mere folkelig profil og ønskede at appellere bredt. Kolonihaven var folkelig, og det var den vej kulturen også skulle gå, jf. Kulturen for Folket fra Det er således sammensatte tendenser, der tegner kulturen i kolonihaverne i mellemkrigstidens Danmark. Det var den bedre stillede del af arbejderklassen, der havde kolonihave, og således også deres kultur der blev udlevet. En kultur, der blandt andet kom til udtryk i en familiestruktur, som var påvirket af borgerska-

13 VAR KOLONIHAVEN ARBEJDERKULTUR? 29 bets normer. Det var en kompleks arbejderkultur, hvor det kollektive var rammen og det individuelle udfoldede sig indenfor denne ramme. Det er en kompleksitet, der ikke umiddelbart lader sig koble til samtidens socialdemokratiske kulturteori. Men måske netop den kompleksitet som den danske arbejderklasse bestod af. En arbejderklasse der havde et kollektivt udtryk i selve arbejderbevægelsen, men også en arbejderklasse hvor individualiteten trivedes. Kolonihaven var kollektivistisk, men selve livet i haverne var præget af individualisme, og derved mener jeg, at kolonihaven var et bogstaveligt udtryk for den hybridkultur og den kompleksivitet, som prægede arbejderklassen i mellemkrigstidens Danmark. Noter 1. Louise Skyggebjerg. Kultur og danske arbejderes fritid. Arbejderhistorie Nr. 4. København Jens Engberg. Kulturpolitikken og Socialdemokratiet. Arbejderhistorie Nr. 4. København Artiklen baserer sig på specialet Arbejderkultur i mellemkrigstiden I teori og praksis. Udarbejdet på Historiestudiet ved Aalborg Universitet Forefindes på ABA, København. 4. Inger Tolstrup. Kolonihaven. En etnologisk undersøgelse af kolonihaven i Danmark set i relation til arbejderklassens kultur fra slutningen af det 19. århundrede til slutningen af anden verdenskrig. København Inger Tolstrup. Kolonihaven. En etnologisk undersøgelse af kolonihaven i Danmark set i relation til arbejderklassens kultur fra slutningen af det 19.århundrede til slutningen af anden verdenskrig. København Arbejderkultur i mellemkrigstiden I teori og praksis. Aalborg Universitet Se Kapitel 5.1 og 5.3, om overvejelserne i forbindelse med arbejdet med erindringer. Forefindes på ABA, København. 7. Jens Christensen. Socialdemokratiet i Danmark Fra arbejderbevægelse i opposition til arbejder- og folkebevægelse ved statsmagtens ror. Aarhus. 1977, s Gunhild Agger & Anker Gemzøe. Arbejderkultur København. 1980, s. 114 og Knud Knudsen et al. Kampen for en bedre tilværelse. København. 1991, s Jens Engberg. Kulturpolitikken og Socialdemokratiet. Arbejderhistorie Nr. 4. København. 2002, s Gustav Bang. Arbejderklassens liv og dens kamp. København. 1915, s Gunhild Agger & Anker Gemzøe. Arbejderkultur København. 1982, s Med egen historieskrivning mener jeg, at værket En bygning vi rejser, er en del af en række af værker, der under samme titel beskriver Socialdemokratiet. Værkerne af skrevet af socialdemokrater, om socialdemokrater og udgivet på det socialdemokratiske forlag Fremad. 13. Jens Engberg. Kulturpolitikken og Socialdemokratiet. Arbejderhistorie Nr. 4. København. 2002, s Julius Bomholt. Arbejderkultur. København. 1932, s Julius Bomholt. Arbejderkultur. København Bomholt argumenterer for, at man skal uddanne og oplyse således, at arbejderbevægelsen forsat kunne øve indflydelse. Man skulle nedsætte studiekredse hvor man læste arbejderlitteratur og arbejderlyrik, og man blev undervist i at læse det rigtigt. Der skulle nedsættes studiekredse, der skulle undervise i den rigtige måde at holde ferie på, at feste på og ellers bruge fritiden på, s , Ib Bondebjerg & Oluf Harsløf. Arbejderkultur København. 1979, s Jens Engberg. Kulturpolitikken og Socialdemokratiet. Arbejderhistorie Nr. 4. København. 2002, s Oluf Bertolt, Ernst Christiansen & Poul Hansen. En bygning vi rejser. København. 1955, s Ib Bondebjerg & Oluf Harsløf. Arbejderkultur København. 1979, s Ib Bondebjerg & Oluf Harsløf. Arbejderkultur København. 1979, s Ib Bondebjerg & Oluf Harsløf. Arbejderkultur København. 1979, s Oluf Bertolt, Ernst Christiansen & Poul Hansen. En bygning vi rejser. København. 1955, s Julius Kragh & Torben Krogh (Red). Danmark i fest og glæde. Bind 6. København. 1936, s Agger og Gemzøe. Arbejderkultur København.1982, s Svend Aage Andersen. Dansk Arbejderkultur. Bind 1. Aarhus.1982, s Inger Tolstrup. Kolonihaven. En etnologisk undersøgelse af kolonihaven i Danmark set i relation til arbejderklassens kultur fra slutningen af det 19.århundrede til slutningen af anden verdenskrig. København. 1980, s. 102 og Inger Tolstrup. Kolonihaven. En etnologisk undersøgelse af kolonihaven i Danmark set i relation til arbejderklassens kultur fra slutningen af det 19.århundrede til slutningen af anden verdenskrig. København 1980, s og

14 30 ARBEJDERHISTORIE NR Gurli Bengtsen. Kolonihaver. NEU nr og Klara Andersen. Kolonihaver. NEU nr og Anna Kjeldberg. Kolonihaver. NEU nr Magnus og Helga Skotte. Kolonihaver. NEU nr , , , , Godfred Wilén. Kolonihaver. NEU nr Gurli Bengtsen. Kolonihaver. NEU nr og Ellen M. Funck. Kolonihaver. NEU nr Martha Strøm. Kolonihaver. NEU nr , og Paaske Petersen. Kolonihaver. NEU nr K. E. Andersen. Kolonihaver. NEU nr Gurli Bengtsen. Kolonihaver. NEU nr og Anna Kjeldberg. Kolonihaver. NEU nr Ellen S. Christensen. Kolonihaver. NEU nr og Abstract Mette Mølkær Sørensen: Was the Allotment Working-class Culture? Arbejderhistorie 3/2007, pp In 1920 the Danish Confederation of Trade Unions and the Confederation of Danish Employers entered into an agreement which resulted in the introduction of the 8-hour working day. This meant that part of the working class mow had time for leisure activities. But how and on what was this newfound leisure time going to be spent? Suggestions were made by several of the leading culture theorist within the Social Democratic Party. The working-class culture should be a collective culture in preference to the individuality of the middle-class culture. Simultaneously whit the theoretical discussion about the content of the working class had started to use their leisure time. Many had acquired an allotment. In 1922 there were 51,000 allotments in Denmark, and the allotment movement was still growing. It is this relationship between the theoretical and the actual working-class culture that I find interesting, and the article will serve as an analysis of the Social Democratic theories about the content of the workingclass culture compared with how the workingclass culture was actually reflected in the allotments. That is in order to ascertain whether theory and practice were complimentary or contradictory and whether there was an actual interwar working-class culture in Denmark. In order to get the actual working-class to speak I have used memoirs. Some of the memoirs are from the interwar years, which have given a picture of the allotments culture. This picture was far from unambiguous. There were many common features, but also differences. The most important, however, was the relationship between the collective and the individual values. The culture theorist believed that the common solutions for the workingclass culture should be collectivistic, but that was not actually the picture in the allotments; albeit that was how it was intended. A common garden association had been established, and all administrative and obligatory tasks were collectively taken care of. However, in their memoirs many people stressed the individual activities that took place in the allotments. Family-orientation was strengthened in the allotments. The sense of family community in the allotments was weighted higher than the sense of community with the other garden owners, colleagues, etc. I must therefore conclude that the culture the theorist talked about was not identical whit the culture that emerged from the analysis of the memoirs. On the other hand, they were not directly contradictory. The answer must be that there were elements both of the collective workingclass culture the theorist talked of, and the individuality of the middle-class culture which was incompatible with the theoretical working-class culture. Mette Mølkær Sørensen cand. mag i historie og samfundfag Københavns VUC (pædagogikumkandidat)

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Besøgsrapport 2010. Indhold

Besøgsrapport 2010. Indhold Besøgsrapport 2010 Indhold 1. Indledning. 2. Hvem besøger Fur & hvorfor? 3. Fakta om Ja-gruppen 4. Fakta om Nej-gruppen 5. Hvorfor vælges Fur fra el. til? 6. Status & afrunding. 1. Indledning Projektgruppen

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Fag: Engelsk Niveau E Casearbejdsdag 12-01-2015

Fag: Engelsk Niveau E Casearbejdsdag 12-01-2015 De merkantile Erhvervsuddannelser Januar 2015 Casebaseret eksamen Fag: Engelsk Niveau E Casearbejdsdag 12-01-2015 All information needed for this case is available at: http://www.emu.dk/soegning?f%5b0%5d=field_omraade%3a5463&f%5b1%5d=field_fag1%3a13

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen 1 Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen Bekendte fra Landbohøjskolen Omtrent samtidig med at vi flyttede til Brokøb, flyttede Lotte og Palle Friis til Mogenstrup ved Søndersted, en 10-12 km fra Brokøb.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

4 Godt arbejde er centralt

4 Godt arbejde er centralt 4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Gågade på vej i 1974-kvarteret

Gågade på vej i 1974-kvarteret Gågade på vej i 1974-kvarteret Berit Guldmann Andersen Gågaderne blev almindelige i begyndelsen af 1970 erne, og i 1974 havde de fleste købstæder af en vis størrelse mindst en gågade. Det er baggrunden

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ5

Store IT-Innovationer TØ5 Store IT-Innovationer TØ5 Plan Gennemgang af OO2 Fremlæggelser om metaforer (Tip til OO2) Chokolade?!? Status på OO2 Hvordan går det med opgaven? Opgaveformuleringen Kilder: Sammenhold de relevante artikler

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

KAPITEL 1. Definitioner

KAPITEL 1. Definitioner KAPITEL 1 Definitioner 1. Denne lov finder anvendelse på ansættelsesklausuler. Stk. 2. I denne lov forstås ved: 1) Ansættelsesklausuler: Job-, konkurrence- og kunde- samt kombinerede klausuler. 2) En lønmodtager:

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1 Scenario of focus group 1: Issac, 13 years old and Oskar, 14 years old Two young boys, recruited at Game practicing basketball together at the court. The interview was conducted in Danish, as they felt

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere