Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015"

Transkript

1 Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015

2

3 Indhold 1. Indledning 4 2. Danmarks vækstudfordring 5 3. Innovationsfondens rolle Bilag Interventionslogik og effektkæder Referencer 26

4 1. INDLEDNING 1. Indledning Økonomisk vækst er vigtig for Danmark, hvis vi ønsker fortsat at have samme velstandsniveau som vores nabolande og nyde godt af de samme velfærdsydelser. Der er to veje til økonomisk vækst: at øge beskæftigelsen og at øge produktiviteten. Med andre ord skal flere mennesker i arbejde, eller vi skal arbejde klogere og mere effektivt, så vi skaber mere værdi, når vi arbejder. Der er gennemført en række reformer med hensigt på at øge den strukturelle beskæftigelse i Danmark, herunder dagpengereformen (2010), kontanthjælpsreformen (2013) og efterlønsreformen (2011). Sideløbende hermed har den førte skattepolitik, fx skattereformen (2012), desuden styrket tilskyndelsen til at være i arbejde og til at arbejde mere. 1 I de senere år har der også været fokus på også at øge produktiviteten. I 2012 nedsatte regeringen Produktivitetskommissionen, der skulle analysere den danske produktivitetsudvikling og komme med forslag til regeringen, som kunne øge produktivitetsvæksten. Øget produktivitet betyder grundlæggende, at vi får mere ud af samme indsats. På kort sigt kan øget produktivitet styrke konkurrenceevnen og hjælpe til, at den danske økonomi kommer hurtigere ovenpå efter den økonomiske krise. På længere sigt giver øget produktivitet flere valgmuligheder: vi kan forbruge mere af det, vi gerne vil forbruge, vi kan arbejde mindre uden at forbruge mindre, og vi har mulighed for at øge det offentlige forbrug og forbedre områder, som vi ønsker at forbedre. 2 Historisk har forøgelsen af den danske produktivitet givet anledning til mere fritid (kortere arbejdsuger) og øget offentlig forbrug og bidraget til at øge ligheden i Danmark 3. Produktiviteten kan øges på flere måder fx ved at løfte uddannelsesniveauet eller ved at forbedre erhvervsreguleringen. For at få vækst på langt sigt, er der dog kun én vej frem: innovation. Innovation er nye produkter, som vi kan sælge i Danmark og i udlandet, og innovation er bedre produktions- og arbejdsprocesser, som understøtter virksomhedernes konkurrencekraft og kan være medvirkende til at effektivisere den offentlige sektor. Traktoren er et godt eksempel på en produktinnovation, der fik stor betydning for samfundet. Traktoren forandrede produktionen i landbruget, hvilket hævede produktiviteten og derved frigav arbejdskraft til andre erhverv. Der skulle nu færre mennesker til at producere den mængde mad, som vi havde brug for. 1 Kilde: Finansministeriet (2014). 2 Kilde: Produktivitetskommissionen (2013A). 3 Kilde: Produktivitetskommissionen (2014). Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 4

5 2. DANMARKS VÆKSTUDFORDRING Innovationsfonden har til formål at understøtte Danmarks økonomiske vækst ved at investere i viden og teknologier. Fonden er med til at sikre, at idéer og viden videreudvikles og kommercialiseres, så det skaber værdi for virksomheder, offentlige institutioner og i sidste ende danskerne. Innovationsfondens projekter kan udspringe fra viden, der kommer fra grundforskning på et universitet eller en god idé hos en iværksætter eller en offentlig ansat, der har behov for støtte til at blive realiseret. I denne rapport beskrives Danmarks vækstudfordring og Innovationsfondens rolle i at skabe vækst og beskæftigelse. 2. Danmarks vækstudfordring Danmark blev ligesom resten af verdenen hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008, men genopretningen af den danske økonomi halter efter udviklingen i andre lande. Den danske økonomi er fortsat mærket af krisen, og det samlede BNP-niveau ligger stadig under niveauet før krisen. Stagnationen i den danske velstand står i kontrast til udviklingen i bl.a. Sverige, Tyskland og USA, der har haft en mærkbar højere vækst, se figur 2.1. Figur 2.1 Udvikling i BNP, indeks (2005=100) Tyskland Sverige Danmark USA Kilde: DAMVAD på baggrund af OECD.stat. Note: Sæsonkorrigerede kvartalstal, kædede værdier. Den danske vækstudfordring går imidlertid længere tilbage end krisen i Danmarks produktivitetsvækst har været relativt lav siden midten af 1990 erne i forhold til de lande, som vi gerne vil sammenligne os med. Det står i kontrast til årene op til midten af 1990 erne. I tiden efter 2. Verdenskrig var produktivitetsniveauet væsentligt højere i USA end i Europa. Frem mod midten af 1990 erne steg produktiviteten i Danmark og Vesteuropa forholdsvist hurtigt, og efterslæbet i forhold til USA blev mindre. Det skyldes hovedsagligt, at vi kunne lære af produktionsmetoderne i USA det er lettere end selv at opfinde nye teknologier. Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 5

6 2. DANMARKS VÆKSTUDFORDRING I midten af 1990 erne var Vesteuropa og ikke mindst Danmark stort set på niveau med USA og skulle derfor omstille sig mod i højere grad selv at udvikle nye produkter og produktionsmetoder. Det er ikke lykkes i tilstrækkelig grad. Efter midten af 1990 erne har Danmark oplevet en lavere vækst i produktiviteten sammenlignet med USA, men også i forhold til resten af Vesteuropa halter den danske produktivitetsvækst bagefter. Dette illustreres i figur 2.2, hvor produktivitetsniveauet i Danmark og Vesteuropa er benchmarket i forhold til produktiviteten i USA. Fra 1995 til 2012 lå den årlige produktivitetsvækst i Danmark på 0,9 pct., mens den var 1,9 pct. i USA. Figur 2.2 Timeproduktivitet ift. USA USA (= 100) Danmark Vesteuropa Kilde: Produktivitetskommissionen (2014). Note: Timeproduktiviteten er et mål for værdiskabelsen pr. arbejdstime. Vesteuropa dækker over BEL, DNK, FIN, FRA, GRC, NLD, IRL, ITA, NOR, POR, CHE, ESP, UK, DEU og AUT. Der er stor forskel på produktivitetsniveauerne i de forskellige brancher, og det har stor betydning for deres bidrag til Danmarks økonomi målt i BNP. Overordnet set har de indenlandsk konkurrerende serviceerhverv en relativt lav produktivitet, mens de internationalt konkurrerende erhverv i Danmark har en relativt høj produktivitet. 4 Det er der forskellige grunde til. En af grundene kan være, at markedsforholdene for de indenlandsk konkurrerende erhverv ikke tilskynder virksomhederne til at effektivisere og være innovative. Internationalt konkurrerende erhverv er derimod tvunget til at forny sig og effektivisere, hvis de skal klare sig i konkurrencen med udenlandske virksomheder. En anden grund er, at mulighederne for teknologisk udvikling er større i nogle erhverv end i andre erhverv. Øget brug af maskiner har eksempelvis medført store effektivitetsgevinster i industrien. 4 Internationalt konkurrerende serviceerhverv er her defineret ved, at de enten har en eksportandel over 25 pct., eller mindst 25 pct. af virksomhederne er udenlandsk ejede (målt på værditilvæksten). Industrien er defineret som internationalt konkurrerende. Se også Produktivitetskommissionen (2013B). Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 6

7 2. DANMARKS VÆKSTUDFORDRING Den danske produktivitet og værdiskabelse kan øges på forskellige måder, og i figur 2.3 illustreres fire mulige scenarier: 1. Tilskynde flere ledige til at komme i beskæftigelse 2. Fjerne barrierer for produktivitetsvækst inden for de indenlandsk konkurrerende erhverv 3. Øge effektiviteten inden for offentlig forvaltning og service 5 4. Øge beskæftigelsen inden for de internationalt konkurrerende erhverv Figur 2.3 Innovationsfonden skal adressere forskellige udfordringer Øget beskæftigelse 3. Øget effektivitet 2. Fjernelse af barrierer for produktivitet Internationalt 1. Øget tilskyndelse til at arbejde konkurrerende 300 erhverv Offentlig Indenlandsk konkurrerende ser- 200 forvaltning 100 Uden for arbejde og service viceerhverv 0 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af befolkningen (16-64 årige) Procent, 2013-tal Kilde: McKinsey&Co, opdateret til 2013 talgrundlag af Damvad på baggrund af Danmarks Statistik. Note: Internationalt konkurrerende erhverv dækker over primære erhverv, industri, forsyning, bygge- og anlæg, information og kommunikation, finansiering og forsikring mv. Indenlandsk konkurrerende serviceerhverv dækker over handel, transport, hotel og restauration, ejendomshandel og udlejning, videnservice, anden service. Principielt kan man ikke opgøre produktiviteten for en ledig, da de hverken har et (registreret) arbejdsinput eller output. Statistisk set skaber ledige ikke et bidrag til BNP. Potentialet ved at styrke produktiviteten er stor. Hvis den offentlige sektor og de indenlandsk konkurrerende erhverv havde samme produktivitet, som de internationalt konkurrerende erhverv, ville BNP være 50 pct. eller 715 mia. kr. højere. Det understreger vigtigheden af en høj produktivitet og vækst, selvom det er et hypotetisk eksempel, og der er flere årsager til, at det formentlig ikke er muligt at opnå samme produktivitetsniveau i de forskellige erhverv. Produktivitet er resultatet af et komplekst sammenspil mellem en lang række faktorer. I figur 2.4 er en række af de faktorer, som har stor betydning for produktiviteten, illustreret. Hver især har disse faktorer betydning for produktivitetsniveauet, men de påvirker også hinanden. Investeringer i forskning og udvikling eller højere uddannelsesniveau i virksomhederne hænger fx tæt sammen med øget innovationsniveau (og omvendt). 5 Der er stor usikkerhed forbundet med måling af produktiviteten i den offentlige forvaltning og service, da ofte ikke er en markedsmæssig fastsat pris, se Produktivitetskommissionen (2014). Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 7

8 2. DANMARKS VÆKSTUDFORDRING En række studier bekræfter, at årsagen til den lave produktivitetsvækst ikke skyldes et manglende bidrag fra en eller enkelte af disse faktorer. 6 Hvis produktiviteten i Danmark skal øges, skal alle disse faktorer stimuleres på bedst mulig vis. Figur 2.4 Produktiviteten afhænger af flere faktorer Inden for Innovationsfondens ressortområde Konkurrence Investeringer Regulering Uddannelse Produktivitet Skatte- vilkår Innovation Offentlig sektor Ledelse Kilde: DAMVAD og Vedel Consulting. Innovationsfonden arbejder målrettet på at øge produktivitetsvæksten ved særligt at støtte og styrke tilskyndelsen til flere investeringer i forskning og udvikling, højere uddannelse og mere innovation i erhvervslivet. Innovationsfonden skal bl.a. hjælpe til at understøtte forskningen, så den bidrager til øget vækst. Dette kan ske ved at tilbyde økonomisk støtte til at kommercialisere produkter eller produktionsmetoder og arbejdsprocesser, der udspringer af et samarbejde mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og offentlige institutioner, så det kan introduceres succesfuldt på markedet. Innovation og produktivitet Innovative virksomheder, der fx har udviklet nye produkter eller produktionsmetoder (nye teknologier mv.), er generelt mere produktive end ikkeinnovative virksomheder. Det gælder særligt for dem, der har forskningsog udviklingsaktiviteter og samarbejder med universiteter og andre forskningsinstitutioner, se figur Se fx Produktivitetskommissionens (2014). Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 8

9 2. DANMARKS VÆKSTUDFORDRING Figur 2.5 Arbejdskraftsproduktivitet, IKKE- INNOVATIVE VIRKSOMHEDER Uden F&U Med F&U INNOVATIVE VIRKSOMHEDER Med F&U og samarbejde Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2013). Note: Værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget, kr. En innovativ virksomhed har som minimum implementeret eller har forsøgt på at implementere nye produkter, processer, marketingsmetoder og/eller organisationsformer. Se Oslo Manualen (3.udg. 2005) og Community Innovation Survey (2008). På makroniveau er det sværere at vise, at innovationsaktiviteter som forskning og udvikling øger produktiviteten. Danmark har siden midten af 1990 erne øget forskningsintensiteten væsentligt og ligger nu højere end i USA. På trods af dette har den danske produktivitet haltet efter, se figur 2.6. Store investeringer i forskning og udvikling er således ikke ensbetydende med økonomisk vækst. Der er formentlig flere forklaringer til dette, herunder at produktiviteten, som nævnt, påvirkes af mange andre faktorer end forsknings- og udviklingsinvesteringerne, se ovenfor. I empiriske studier er det derfor vanskeligt at isolere effekten af forsknings- og udviklingsinvesteringer. Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 9

10 2. DANMARKS VÆKSTUDFORDRING Figur 2.6 Timeproduktivitet og forskningsintensitet 120 Danmarks forskningsintensitet ift. USA USA (=100) Danmarks timeproduktivitet ift. USA Kilde: DAMVAD på baggrund af Produktivitetskommissionen (2014) og OECD.stat. Note: Timeproduktivitet er et mål for værdiskabelse per arbejdstime. Forskningsintensitet defineres som privat og offentlig F&U i pct. af BNP. I Danmark er andelen af innovative virksomheder nogenlunde på niveau med de lande, som vi normalt sammenligner os med, se figur 2.7. Omkring 40 pct. af de danske virksomheder er innovative, dvs. at de, inden for en treårig periode, har introduceret et nyt produkt, ny produktionsmetode, organisationsform eller markedsføringsform. Figur 2.7 Andel produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, Norge UK Frankrig Danmark Finland Sverige Holland Tyskland Kilde: DAMVAD på baggrund af Eurostat. Note: %-andel af alle virksomheder med mindst 10 ansatte. Niveauet for Tyskland er behæftet med en vis usikkerhed, da svarprocenten blandt tyske virksomheder er meget lav. På tværs af brancherne er der betydelig forskel i andelen af innovative virksomheder. Særligt inden for branchen Information og kommunikation er mange virksomheder innovative, mens der er forholdsvis få inden for indenlandsk konkurrerende erhverv som Bygge og anlæg, Finans og forsikring og Transport, se figur 2.8. Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 10

11 2. DANMARKS VÆKSTUDFORDRING Figur 2.8 Andel produkt- og/eller procesinnovative virksomheder i danske brancher, Transport Finans og forsikring Bygge og anlæg Handel Erhvervsservice Hotel og rest. Industri Info. og komm. Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik. Note: %-andel af alle virksomheder med mindst 2 ansatte, Bemærk, at figur 2.7 og 2.8 ikke er direkte sammenlignelige, da den internationale statistik ikke medregner virksomheder med under 10 ansatte. Innovation kan udspringe mange steder fra. Ofte ser man, at de mest gennemgribende innovationer kommer fra nye virksomheder, der med nye produkter udkonkurrerer de eksisterende virksomheder. Det er derfor vigtigt, at erhvervslivets rammevilkår understøtter iværksætteri. Sammenlignet med andre lande har Danmark mange iværksættere i forhold til antallet af aktive virksomheder i Danmark, se figur 2.9. Figur 2.9 Andel nye virksomheder, Belgien Østrig Italien Sverige Norge Spanien Tyskland USA Holland Ungarn Finland UK Danmark Tjekkiet Portugal Frankrig Kilde: Produktivitetskommissionen (2013C) på baggrund af Eurostat og US Census Bureau. Note: %-andel af alle aktive virksomheder. Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 11

12 2. DANMARKS VÆKSTUDFORDRING Disse iværksættervirksomheder opnår dog sjælendt skala til at blive succesfulde vækstvirksomheder. I Danmark har omtrent 2,5 pct. af virksomhederne over en treårig periode haft så høj vækst, at de betegnes som vækstvirksomheder. I Sverige gælder det for ca. 5 pct. af virksomhederne, se figur Det tyder på, at de danske iværksættere mangler redskaber eller ressourcer til at investere i vigtig viden og højtuddannede medarbejdere samt til at realisere deres idéer. Figur 2.10 Andel vækstvirksomheder, Spanien Danmark Italien Portugal Tjekkiet Sverige Frankrig Kilde: Produktivitetskommissionen (2013C) på baggrund af Eurostat og Danmarks Statistik. Note: %-andel af alle aktive virksomheder. Vækstvirksomheder defineres som en virksomhed, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte eller omsætning på mere end 20 pct. målt over en treårig periode. At der er potentiale for at øge antallet af vækstvirksomheder i Danmark understreges af, at størstedelen af de store virksomheder i Danmark er forholdsvist gamle og veletablerede virksomheder. I Californien er 39 af de største 100 virksomheder under 30 år gamle i Danmark er det 3 (i 2009). 7 Uddannelsesniveauet i Danmark En af de vigtigste forudsætninger for innovation formentlig den vigtigste er medarbejdere med de rette kompetencer. Det er derfor vigtigt, at danske virksomheder har adgang til veluddannede medarbejdere. Uddannelsesniveauet i erhvervslivet er imidlertid forholdsvist lavt i Danmark. Omtrent 20 pct. af medarbejderne i den private sektor i Danmark har en videregående uddannelse, mens det i Sverige er 25 pct. og knap 35 pct. i Belgien, se figur Se Erhvervs- og Byggestyrelsen (2009). Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 12

13 2. DANMARKS VÆKSTUDFORDRING Figur 2.11 Andel medarbejdere med videregående uddannelse i den private sektor Østrig Danmark Tyskland Holland Sverige Norge Frankrig England Finland Belgien Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet (2013) og Produktivitetskommissionen (2013C). Note: %-andel af beskæftigede den private sektor, Videregående uddannelser dækker over erhvervsakademi-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. En af årsagerne til denne forskel er, at den offentlige sektor i Danmark beskæftiger mange med en videregående uddannelse. Dette er illustreret i figur 2.12, hvor andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse er underrepræsenteret i de private serviceerhverv, sammenlignet med EU-15-landene og USA, men overrepræsenteret i den offentlige sektor. Det høje uddannelsesniveau i den offentlige sektor i Danmark afspejler en politisk prioritering om at have offentlig service af høj kvalitet. Denne prioritering kan medføre omkostninger for den private sektor, hvis det forringer adgangen til højtuddannet arbejdskraft. Det lave uddannelsesniveau i den private sektor tyder på, at uddannelsessystemet ikke har udstyret dimittenderne med kompetencer, der understøtter en høj produktivitet for de private serviceerhverv. 8 8 Se Produktivitetskommissionen (2013C). Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 13

14 Figur Andel beskæftigede med videregående uddannelse per erhverv Danmark EU-15 USA Industri Private serviceerhverv Offentlig sektor Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet (2013) og Produktivitetskommissionen (2013C). Note: %-andel af med beskæftigede med videregående uddannelser, Videregående uddannelser dækker over erhvervsakademi-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Danmark er fortsat blandt de mest velstående lande i verdenen, men den danske vækst er stagneret i forhold til andre lande. Hvis vi fortsat skal være blandt de lande i verden med højest levestandard og et højt niveau af offentlige velfærdsydelser, skal vi øge væksten ved bredt at understøtte og forbedre de faktorer, der påvirker produktiviteten. Det kræver en målrettet indsats fra flere sider, herunder både universiteter, virksomheder og offentlige institutioner. Innovationsfonden er en del af regeringens bestræbelser på at styrke produktivitetsvæksten via øget innovation. Det gør fonden ved at støtte og styrke tilskyndelsen til at investere i forskning og udvikling. Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 14

15 3. INNOVATIONSFONDENS ROLLE 3. Innovationsfondens rolle Danmark skal blive bedre til at konkurrere på innovation, udnytte sine særlige styrker og potentialer samt skabe en ny kultur for samarbejde mellem den offentlige sektor og private virksomheder. Dette inkluderer også udvikling af nye løsninger på globale samfundsmæssige udfordringer, der samtidig understøtter vækst og ny beskæftigelse i Danmark. På den baggrund præsenterede regeringen i 2012 en innovationsstrategi for Danmark med tre fokusområder 9 : 1. Samfundsudfordringer skal drive innovation 2. Mere viden skal omsættes til værdi 3. Uddannelser skal øge innovationskapaciteten Det forudsætter, at der er et velfungerende innovationssystem. Det danske innovationssystem består af en række offentlige og private fonde, råd og programmer mv., der har til formål at skabe bedre rammer for innovation og dermed støtte vækst og beskæftigelse i Danmark. Hertil kommer en række private virksomheder og finansielle institutioner, der beskæftiger sig med innovation. Figur 3.1 viser opbygningen af innovationssystemet, og hvorledes de enkelte fonde, råd og programmer mv. dækker aktiviteter fra grundforskning på universiteter og andre vidensinstitutioner til demonstration og markedsmodning af færdige produkter til markedet. Figur 3.1 Det danske innovationssystem 9 Se Regeringen (2012) Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 15

16 3. INNOVATIONSFONDENS ROLLE Som led i regeringens innovationsstrategi blev Innovationsfonden oprettet i 2014 ved en sammenlægning af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. Innovationsfondens primære opgave er, at omsætte samfundsudfordringer og innovationsbehov til konkrete projekter, partnerskaber og løsninger, der i sidste ende bidrager til vækst og beskæftigelse i Danmark. Alene i 2015 har fonden et budget på knap 1,6 mia. kr. hertil. I boks 2.1 opsummeres fondens overordnede mission, vision og målsætninger. Boks 3.1. Innovationsfondens mission, vision og målsætninger Mission: Vision: Innovationsfonden investerer i at opdyrke og omsætte ideer, viden og teknologi til værdi for Danmark Entreprenørskab, samarbejde og internationalt udsyn trives, så ideer, viden og teknologier omsættes til levedygtige virksomheder og innovative løsninger til gavn for samfundet Målsætninger: Vækst og beskæftigelse Løsning af centrale samfundsudfordringer Målsætningerne nås gennem: Innovation og teknologiudvikling Samarbejde på tværs At entreprenørskab trives Fremragende forskning Et stærkt international udsyn Innovationsfonden dækker bredt i innovationssystemet fra (anvendt) forskning og (eksperimentel) udvikling til (endelig) demonstration og markedsmodning, se figur 3.2. Fonden har derfor mulighed for at følge et projekt hele vejen fra idé til marked. Det betyder, at fonden både investerer i projekter, der udspringer af tidlig forskning, men også i projekter, hvor der skal lanceres et nyt produkt eller en ny proces. Projektansøgere har tre indgange til innovationsfonden (Store projekter, Vækstprojekter og Talenter), der afspejler projektansøgernes forskellige behov innovationssystemet, se figur 3.2. Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 16

17 3. INNOVATIONSFONDENS ROLLE Figur 3.2 Innovationsfondens indgange og investeringstyper Under de tre indgange har Innovationsfonden fire forskellige investeringstyper, der er designet til at håndtere fire formulerede vækstudfordringer, som Danmark står overfor: Øge andelen af innovative virksomheder 2. Øge andelen af private virksomheders investeringer i forskning og udvikling 3. Øge andelen af højtuddannede medarbejdere i virksomheder 4. Understøtte løsninger på konkrete samfundsudfordringer Figur 3.3 illustrerer, hvordan de fire investeringstyper er målrettet de fire vækstudfordringer, som Danmark står overfor. Investeringstypen Iværksætterpilot vil fx særligt øge andelen af innovative virksomheder i Danmark ved at støtte nyuddannede kandidater med deres iværksætteridéer. Disse projekter forudsætter privat medfinansiering, dvs. investeringer i udvikling, og evt. sparring. Projekterne vil formentlig ikke blive gennemført, eller kun blive gennemført i mindre udstrækning, hvis fonden ikke støtter projekterne. 10 Se Lov om Danmarks Innovationsfond. Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 17

18 3. INNOVATIONSFONDENS ROLLE Figur 3.3 Investeringstypernes hovedfokus Løse samfundsudfordringer Flere private investeringer i F&U Store projekter InnoBooster Erhvervsforsker Iværksætterpilot Flere højtuddannede i privat sektor Flere innovative virksomheder Iværksætterpilot er målrettet dimittender med en videregående uddannelse. Selvom hovedfokus ved Iværksætterpilot er at øge udviklingen af nye produkter og arbejdsprocesser, vil investeringstypen derfor på sigt også understøtte, at flere med en videregående uddannelse arbejder i den private sektor. Tilsvarende har de øvrige investeringstyper hvert deres hovedfokus, se figur 3.4. Figur 3.4 illustrerer også, hvorledes Innovationsfondens investeringstyper på sigt vil skabe produktivitet, vækst og beskæftigelse. Innovationsfondens fire investeringstyper ventes at afhjælpe de førnævnte fire vækstudfordringer og derigennem styrke innovationen samlet set i Danmark. Konkret er målet, at der kommer flere innovative virksomheder, og at selve innovationerne skaber mere værdi, når de understøttes af et højt uddannelsesniveau og private forsknings- og udviklingsinvesteringer. Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 18

19 3. INNOVATIONSFONDENS ROLLE Figur 3.4 Link mellem investeringstyperne og vækstudfordringerne Figur 4.1 i bilaget viser den tankegang, også kaldet interventionslogik, der ligger bag etableringen af Innovationsfonden. På politisk niveau er der en forståelse af, at Danmarks vækst er stagneret, og at den kan øges via målrettede investeringer i forskning og innovation. Til det formål er Innovationsfonden etableret med de ovenfor nævnte målsætninger. For at opfylde disse målsætninger har Innovationsfonden etableret fire investeringstyper, der får input fra fondens investeringer og projektopfølgning og -service samt virksomheders og forskningsinstitutioners egen medfinansiering. Dette forventes at give et væsentligt bidrag til produktivitetsvæksten og beskæftigelsen. Derudover kan fondens projekter forventes at have en række afledte effekter, som på sigt kan give et yderligere bidrag til væksten og beskæftigelsen i Danmark. Forskningen kan fx give ny og uventet viden, som afføder nye projekter, ligesom nye netværk vil styrke vidensoverførsel fra universiteter og andre vidensinstitutioner til erhvervslivet. Interventionslogik er et effektivt værktøj til at styrke forståelsen af, hvordan Innovationsfonden forventes at indfri sine målsætninger. For at demonstrere hvordan Innovationsfonden investeringstyper bidrager til indfrielsen af Innovationsfondens mål, præsenteres i bilagsfigurerne forenklede effektkæder for de fire investeringstyper baseret på en række tænkte eksempler. Effektkæderne tydeliggør, hvilke udfordringer investeringstyperne er rettet imod (projektdeltagernes udfordringer), hvorledes Innovationsfondens investeringstyper kan støtte projektet, hvilken effekt de har for projektdeltagerne og til sidst den forventede samfundsmæssige effekt af investeringstyperne Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 19

20 4. BILAG INTERVENTIONSLOGIK OG EFFEKTKÆDER 4. Bilag Interventionslogik og effektkæder De følgende figurer viser for det første den interventionslogik, der ligger bag etableringen af Innovationsfonden, og hvorledes fondens aktiviteter grundlæggende forventes at bidrage til at løse Danmarks vækstudfordring, se figur 4.1. Dernæst præsenteres en række eksempler på, hvordan Innovationsfonden kan hjælpe projektdeltagerne, dvs. virksomheder og offentlige institutioner, med at overkomme udfordringer og via forskning, udvikling og innovation skabe værdi for projektdeltagerne og resten af samfundet, se figur Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 20

21 4. BILAG INTERVENTIONSLOGIK OG EFFEKTKÆDER Figur 4.1 Link mellem investeringstyperne og vækstudfordringerne Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 21 21

22 4. BILAG INTERVENTIONSLOGIK OG EFFEKTKÆDER Figur 4.2 Investeringstypernes effekter: Store projekter Projektdeltagerens udfordring Store projekter Effekt for projektdeltageren Effekt for samfundet En offentlig institution eller privat virksomhed, har fået en idé til et projekt, som kræver ny forskning og udvikling. Den offentlige institution (eller private virksomhed) har ikke kompetencerne og midlerne til at påtage sig F&U-delen alene, men har kendskab til en forskningsgruppe på et universitet, som de kan løfte opgaven sammen med. Med store projekter investerer Innovationsfonden i samarbejdsprojekter mellem offentlige institutioner, virksomheder og universiteter. Typisk har projektdeltagerne et helt konkret produkt eller en proces i tankerne, som projektet skal munde ud i. For projektdeltageren resulterer projektet i et konkret resultat, som i løbet af kort tid kan omsættes til et nyt produkt eller en ny proces. Det kan være med til at skabe nye arbejdspladser og øget vækst hos projektdeltageren. Store projekter vil føre til nye produkter og processer, som på sigt kommer samfundet til gode. Desuden vil nye arbejdspladser og øget innovation hos projektdeltagerne på sigt skabe mere overordnet vækst og velstand i samfundet. Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 22

23 4. BILAG INTERVENTIONSLOGIK OG EFFEKTKÆDER Figur 4.3 Investeringstypernes effekter: InnoBooster Projektdeltagerens udfordring InnoBooster Effekt for projektdeltageren Effekt for samfundet En ny iværksætter eller mindre virksomhed har svært ved at udvikle sig og vokse. Måske har virksomheden en god idé til et nyt produkt, men mangler kompetencerne til at få kommercialiseret idéen og er ikke klar til at ansøge om et Stort projekt hos Innovationsfonden. Med InnoBooster tilbyder Innovationsfonden ét samlet innovationstilbud til mindre virksomheder, der sætter fokus på din virksomheds udviklingsstrategi. Innovationsfonden hjælper virksomheden med at lave en innovationsplan for, hvordan virksomheden skal indfri ambitionerne om vækst. Der er også mulighed for at få tilknyttet en højtuddannet eller en forsker, der skal arbejde med udvikling i virksomheden. Virksomheden får realiseret idéen og kommer ind i et vækstforløb med en øget omsætning og ansættelse af flere medarbejdere. Eventuelt vælger virksomheden i forlængelse heraf at starte et nyt innovationsprojekt og søger om støtte hos Innovationsfonden via investeringstypen Store projekter. En af årsagerne til den skuffende vækst er, at vi sammenlignet med fx USA har forholdsvist få små og mellemstore virksomheder (SMV er), der vokser sig store. Med InnoBooster øges SMV ernes fokus på vækst og innovation. Det skaber øget dynamik i erhvervslivet, således at ineffektive gamle virksomheder erstattes af nye og innovative virksomheder (kreativ destruktion). Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 23

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Vækst og produktivitet i Danmark

Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark KL, marts 2015 Billedet på forsiden er fra Colourbox 3 Indholdsfortegnelse 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 6 Forskelle mellem landsdelene

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Årsrapport 2014 INNOVATIONSFONDEN 19/03 2015

Årsrapport 2014 INNOVATIONSFONDEN 19/03 2015 Årsrapport 2014 INNOVATIONSFONDEN 19/03 2015 Indhold Beretning 3 Målrapportering 7 Regnskab 8 Påtegning af det samlede regnskab 11 BERETNING Beretning Som led i regeringens innovationsstrategi blev Innovationsfonden

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Innovationsfondens strategi

Innovationsfondens strategi Innovationsfondens strategi Dette dokument præsenterer strategien for Danmarks Innovationsfond. Strategien blev offentliggjort d. 29. januar 2015. Strategiprocessen begyndte efter Innovationsfondens stiftelse

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Økonomisk Analyse. Vækst gennem innovation

Økonomisk Analyse. Vækst gennem innovation Økonomisk Analyse Vækst gennem innovation NR. 3. maj 11 2 Vækst gennem innovation Innovation er en af de centrale kilder til vækst både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed. Innovationen

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010

styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 Forord Erhvervslivets evne til at innovere er vigtig for fortsat vækst og velstand

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere