Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015"

Transkript

1 Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015

2

3 Indhold 1. Indledning 4 2. Danmarks vækstudfordring 5 3. Innovationsfondens rolle Bilag Interventionslogik og effektkæder Referencer 26

4 1. INDLEDNING 1. Indledning Økonomisk vækst er vigtig for Danmark, hvis vi ønsker fortsat at have samme velstandsniveau som vores nabolande og nyde godt af de samme velfærdsydelser. Der er to veje til økonomisk vækst: at øge beskæftigelsen og at øge produktiviteten. Med andre ord skal flere mennesker i arbejde, eller vi skal arbejde klogere og mere effektivt, så vi skaber mere værdi, når vi arbejder. Der er gennemført en række reformer med hensigt på at øge den strukturelle beskæftigelse i Danmark, herunder dagpengereformen (2010), kontanthjælpsreformen (2013) og efterlønsreformen (2011). Sideløbende hermed har den førte skattepolitik, fx skattereformen (2012), desuden styrket tilskyndelsen til at være i arbejde og til at arbejde mere. 1 I de senere år har der også været fokus på også at øge produktiviteten. I 2012 nedsatte regeringen Produktivitetskommissionen, der skulle analysere den danske produktivitetsudvikling og komme med forslag til regeringen, som kunne øge produktivitetsvæksten. Øget produktivitet betyder grundlæggende, at vi får mere ud af samme indsats. På kort sigt kan øget produktivitet styrke konkurrenceevnen og hjælpe til, at den danske økonomi kommer hurtigere ovenpå efter den økonomiske krise. På længere sigt giver øget produktivitet flere valgmuligheder: vi kan forbruge mere af det, vi gerne vil forbruge, vi kan arbejde mindre uden at forbruge mindre, og vi har mulighed for at øge det offentlige forbrug og forbedre områder, som vi ønsker at forbedre. 2 Historisk har forøgelsen af den danske produktivitet givet anledning til mere fritid (kortere arbejdsuger) og øget offentlig forbrug og bidraget til at øge ligheden i Danmark 3. Produktiviteten kan øges på flere måder fx ved at løfte uddannelsesniveauet eller ved at forbedre erhvervsreguleringen. For at få vækst på langt sigt, er der dog kun én vej frem: innovation. Innovation er nye produkter, som vi kan sælge i Danmark og i udlandet, og innovation er bedre produktions- og arbejdsprocesser, som understøtter virksomhedernes konkurrencekraft og kan være medvirkende til at effektivisere den offentlige sektor. Traktoren er et godt eksempel på en produktinnovation, der fik stor betydning for samfundet. Traktoren forandrede produktionen i landbruget, hvilket hævede produktiviteten og derved frigav arbejdskraft til andre erhverv. Der skulle nu færre mennesker til at producere den mængde mad, som vi havde brug for. 1 Kilde: Finansministeriet (2014). 2 Kilde: Produktivitetskommissionen (2013A). 3 Kilde: Produktivitetskommissionen (2014). Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 4

5 2. DANMARKS VÆKSTUDFORDRING Innovationsfonden har til formål at understøtte Danmarks økonomiske vækst ved at investere i viden og teknologier. Fonden er med til at sikre, at idéer og viden videreudvikles og kommercialiseres, så det skaber værdi for virksomheder, offentlige institutioner og i sidste ende danskerne. Innovationsfondens projekter kan udspringe fra viden, der kommer fra grundforskning på et universitet eller en god idé hos en iværksætter eller en offentlig ansat, der har behov for støtte til at blive realiseret. I denne rapport beskrives Danmarks vækstudfordring og Innovationsfondens rolle i at skabe vækst og beskæftigelse. 2. Danmarks vækstudfordring Danmark blev ligesom resten af verdenen hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008, men genopretningen af den danske økonomi halter efter udviklingen i andre lande. Den danske økonomi er fortsat mærket af krisen, og det samlede BNP-niveau ligger stadig under niveauet før krisen. Stagnationen i den danske velstand står i kontrast til udviklingen i bl.a. Sverige, Tyskland og USA, der har haft en mærkbar højere vækst, se figur 2.1. Figur 2.1 Udvikling i BNP, indeks (2005=100) Tyskland Sverige Danmark USA Kilde: DAMVAD på baggrund af OECD.stat. Note: Sæsonkorrigerede kvartalstal, kædede værdier. Den danske vækstudfordring går imidlertid længere tilbage end krisen i Danmarks produktivitetsvækst har været relativt lav siden midten af 1990 erne i forhold til de lande, som vi gerne vil sammenligne os med. Det står i kontrast til årene op til midten af 1990 erne. I tiden efter 2. Verdenskrig var produktivitetsniveauet væsentligt højere i USA end i Europa. Frem mod midten af 1990 erne steg produktiviteten i Danmark og Vesteuropa forholdsvist hurtigt, og efterslæbet i forhold til USA blev mindre. Det skyldes hovedsagligt, at vi kunne lære af produktionsmetoderne i USA det er lettere end selv at opfinde nye teknologier. Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 5

6 2. DANMARKS VÆKSTUDFORDRING I midten af 1990 erne var Vesteuropa og ikke mindst Danmark stort set på niveau med USA og skulle derfor omstille sig mod i højere grad selv at udvikle nye produkter og produktionsmetoder. Det er ikke lykkes i tilstrækkelig grad. Efter midten af 1990 erne har Danmark oplevet en lavere vækst i produktiviteten sammenlignet med USA, men også i forhold til resten af Vesteuropa halter den danske produktivitetsvækst bagefter. Dette illustreres i figur 2.2, hvor produktivitetsniveauet i Danmark og Vesteuropa er benchmarket i forhold til produktiviteten i USA. Fra 1995 til 2012 lå den årlige produktivitetsvækst i Danmark på 0,9 pct., mens den var 1,9 pct. i USA. Figur 2.2 Timeproduktivitet ift. USA USA (= 100) Danmark Vesteuropa Kilde: Produktivitetskommissionen (2014). Note: Timeproduktiviteten er et mål for værdiskabelsen pr. arbejdstime. Vesteuropa dækker over BEL, DNK, FIN, FRA, GRC, NLD, IRL, ITA, NOR, POR, CHE, ESP, UK, DEU og AUT. Der er stor forskel på produktivitetsniveauerne i de forskellige brancher, og det har stor betydning for deres bidrag til Danmarks økonomi målt i BNP. Overordnet set har de indenlandsk konkurrerende serviceerhverv en relativt lav produktivitet, mens de internationalt konkurrerende erhverv i Danmark har en relativt høj produktivitet. 4 Det er der forskellige grunde til. En af grundene kan være, at markedsforholdene for de indenlandsk konkurrerende erhverv ikke tilskynder virksomhederne til at effektivisere og være innovative. Internationalt konkurrerende erhverv er derimod tvunget til at forny sig og effektivisere, hvis de skal klare sig i konkurrencen med udenlandske virksomheder. En anden grund er, at mulighederne for teknologisk udvikling er større i nogle erhverv end i andre erhverv. Øget brug af maskiner har eksempelvis medført store effektivitetsgevinster i industrien. 4 Internationalt konkurrerende serviceerhverv er her defineret ved, at de enten har en eksportandel over 25 pct., eller mindst 25 pct. af virksomhederne er udenlandsk ejede (målt på værditilvæksten). Industrien er defineret som internationalt konkurrerende. Se også Produktivitetskommissionen (2013B). Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 6

7 2. DANMARKS VÆKSTUDFORDRING Den danske produktivitet og værdiskabelse kan øges på forskellige måder, og i figur 2.3 illustreres fire mulige scenarier: 1. Tilskynde flere ledige til at komme i beskæftigelse 2. Fjerne barrierer for produktivitetsvækst inden for de indenlandsk konkurrerende erhverv 3. Øge effektiviteten inden for offentlig forvaltning og service 5 4. Øge beskæftigelsen inden for de internationalt konkurrerende erhverv Figur 2.3 Innovationsfonden skal adressere forskellige udfordringer Øget beskæftigelse 3. Øget effektivitet 2. Fjernelse af barrierer for produktivitet Internationalt 1. Øget tilskyndelse til at arbejde konkurrerende 300 erhverv Offentlig Indenlandsk konkurrerende ser- 200 forvaltning 100 Uden for arbejde og service viceerhverv 0 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af befolkningen (16-64 årige) Procent, 2013-tal Kilde: McKinsey&Co, opdateret til 2013 talgrundlag af Damvad på baggrund af Danmarks Statistik. Note: Internationalt konkurrerende erhverv dækker over primære erhverv, industri, forsyning, bygge- og anlæg, information og kommunikation, finansiering og forsikring mv. Indenlandsk konkurrerende serviceerhverv dækker over handel, transport, hotel og restauration, ejendomshandel og udlejning, videnservice, anden service. Principielt kan man ikke opgøre produktiviteten for en ledig, da de hverken har et (registreret) arbejdsinput eller output. Statistisk set skaber ledige ikke et bidrag til BNP. Potentialet ved at styrke produktiviteten er stor. Hvis den offentlige sektor og de indenlandsk konkurrerende erhverv havde samme produktivitet, som de internationalt konkurrerende erhverv, ville BNP være 50 pct. eller 715 mia. kr. højere. Det understreger vigtigheden af en høj produktivitet og vækst, selvom det er et hypotetisk eksempel, og der er flere årsager til, at det formentlig ikke er muligt at opnå samme produktivitetsniveau i de forskellige erhverv. Produktivitet er resultatet af et komplekst sammenspil mellem en lang række faktorer. I figur 2.4 er en række af de faktorer, som har stor betydning for produktiviteten, illustreret. Hver især har disse faktorer betydning for produktivitetsniveauet, men de påvirker også hinanden. Investeringer i forskning og udvikling eller højere uddannelsesniveau i virksomhederne hænger fx tæt sammen med øget innovationsniveau (og omvendt). 5 Der er stor usikkerhed forbundet med måling af produktiviteten i den offentlige forvaltning og service, da ofte ikke er en markedsmæssig fastsat pris, se Produktivitetskommissionen (2014). Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 7

8 2. DANMARKS VÆKSTUDFORDRING En række studier bekræfter, at årsagen til den lave produktivitetsvækst ikke skyldes et manglende bidrag fra en eller enkelte af disse faktorer. 6 Hvis produktiviteten i Danmark skal øges, skal alle disse faktorer stimuleres på bedst mulig vis. Figur 2.4 Produktiviteten afhænger af flere faktorer Inden for Innovationsfondens ressortområde Konkurrence Investeringer Regulering Uddannelse Produktivitet Skatte- vilkår Innovation Offentlig sektor Ledelse Kilde: DAMVAD og Vedel Consulting. Innovationsfonden arbejder målrettet på at øge produktivitetsvæksten ved særligt at støtte og styrke tilskyndelsen til flere investeringer i forskning og udvikling, højere uddannelse og mere innovation i erhvervslivet. Innovationsfonden skal bl.a. hjælpe til at understøtte forskningen, så den bidrager til øget vækst. Dette kan ske ved at tilbyde økonomisk støtte til at kommercialisere produkter eller produktionsmetoder og arbejdsprocesser, der udspringer af et samarbejde mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og offentlige institutioner, så det kan introduceres succesfuldt på markedet. Innovation og produktivitet Innovative virksomheder, der fx har udviklet nye produkter eller produktionsmetoder (nye teknologier mv.), er generelt mere produktive end ikkeinnovative virksomheder. Det gælder særligt for dem, der har forskningsog udviklingsaktiviteter og samarbejder med universiteter og andre forskningsinstitutioner, se figur Se fx Produktivitetskommissionens (2014). Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 8

9 2. DANMARKS VÆKSTUDFORDRING Figur 2.5 Arbejdskraftsproduktivitet, IKKE- INNOVATIVE VIRKSOMHEDER Uden F&U Med F&U INNOVATIVE VIRKSOMHEDER Med F&U og samarbejde Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2013). Note: Værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget, kr. En innovativ virksomhed har som minimum implementeret eller har forsøgt på at implementere nye produkter, processer, marketingsmetoder og/eller organisationsformer. Se Oslo Manualen (3.udg. 2005) og Community Innovation Survey (2008). På makroniveau er det sværere at vise, at innovationsaktiviteter som forskning og udvikling øger produktiviteten. Danmark har siden midten af 1990 erne øget forskningsintensiteten væsentligt og ligger nu højere end i USA. På trods af dette har den danske produktivitet haltet efter, se figur 2.6. Store investeringer i forskning og udvikling er således ikke ensbetydende med økonomisk vækst. Der er formentlig flere forklaringer til dette, herunder at produktiviteten, som nævnt, påvirkes af mange andre faktorer end forsknings- og udviklingsinvesteringerne, se ovenfor. I empiriske studier er det derfor vanskeligt at isolere effekten af forsknings- og udviklingsinvesteringer. Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 9

10 2. DANMARKS VÆKSTUDFORDRING Figur 2.6 Timeproduktivitet og forskningsintensitet 120 Danmarks forskningsintensitet ift. USA USA (=100) Danmarks timeproduktivitet ift. USA Kilde: DAMVAD på baggrund af Produktivitetskommissionen (2014) og OECD.stat. Note: Timeproduktivitet er et mål for værdiskabelse per arbejdstime. Forskningsintensitet defineres som privat og offentlig F&U i pct. af BNP. I Danmark er andelen af innovative virksomheder nogenlunde på niveau med de lande, som vi normalt sammenligner os med, se figur 2.7. Omkring 40 pct. af de danske virksomheder er innovative, dvs. at de, inden for en treårig periode, har introduceret et nyt produkt, ny produktionsmetode, organisationsform eller markedsføringsform. Figur 2.7 Andel produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, Norge UK Frankrig Danmark Finland Sverige Holland Tyskland Kilde: DAMVAD på baggrund af Eurostat. Note: %-andel af alle virksomheder med mindst 10 ansatte. Niveauet for Tyskland er behæftet med en vis usikkerhed, da svarprocenten blandt tyske virksomheder er meget lav. På tværs af brancherne er der betydelig forskel i andelen af innovative virksomheder. Særligt inden for branchen Information og kommunikation er mange virksomheder innovative, mens der er forholdsvis få inden for indenlandsk konkurrerende erhverv som Bygge og anlæg, Finans og forsikring og Transport, se figur 2.8. Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 10

11 2. DANMARKS VÆKSTUDFORDRING Figur 2.8 Andel produkt- og/eller procesinnovative virksomheder i danske brancher, Transport Finans og forsikring Bygge og anlæg Handel Erhvervsservice Hotel og rest. Industri Info. og komm. Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik. Note: %-andel af alle virksomheder med mindst 2 ansatte, Bemærk, at figur 2.7 og 2.8 ikke er direkte sammenlignelige, da den internationale statistik ikke medregner virksomheder med under 10 ansatte. Innovation kan udspringe mange steder fra. Ofte ser man, at de mest gennemgribende innovationer kommer fra nye virksomheder, der med nye produkter udkonkurrerer de eksisterende virksomheder. Det er derfor vigtigt, at erhvervslivets rammevilkår understøtter iværksætteri. Sammenlignet med andre lande har Danmark mange iværksættere i forhold til antallet af aktive virksomheder i Danmark, se figur 2.9. Figur 2.9 Andel nye virksomheder, Belgien Østrig Italien Sverige Norge Spanien Tyskland USA Holland Ungarn Finland UK Danmark Tjekkiet Portugal Frankrig Kilde: Produktivitetskommissionen (2013C) på baggrund af Eurostat og US Census Bureau. Note: %-andel af alle aktive virksomheder. Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 11

12 2. DANMARKS VÆKSTUDFORDRING Disse iværksættervirksomheder opnår dog sjælendt skala til at blive succesfulde vækstvirksomheder. I Danmark har omtrent 2,5 pct. af virksomhederne over en treårig periode haft så høj vækst, at de betegnes som vækstvirksomheder. I Sverige gælder det for ca. 5 pct. af virksomhederne, se figur Det tyder på, at de danske iværksættere mangler redskaber eller ressourcer til at investere i vigtig viden og højtuddannede medarbejdere samt til at realisere deres idéer. Figur 2.10 Andel vækstvirksomheder, Spanien Danmark Italien Portugal Tjekkiet Sverige Frankrig Kilde: Produktivitetskommissionen (2013C) på baggrund af Eurostat og Danmarks Statistik. Note: %-andel af alle aktive virksomheder. Vækstvirksomheder defineres som en virksomhed, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte eller omsætning på mere end 20 pct. målt over en treårig periode. At der er potentiale for at øge antallet af vækstvirksomheder i Danmark understreges af, at størstedelen af de store virksomheder i Danmark er forholdsvist gamle og veletablerede virksomheder. I Californien er 39 af de største 100 virksomheder under 30 år gamle i Danmark er det 3 (i 2009). 7 Uddannelsesniveauet i Danmark En af de vigtigste forudsætninger for innovation formentlig den vigtigste er medarbejdere med de rette kompetencer. Det er derfor vigtigt, at danske virksomheder har adgang til veluddannede medarbejdere. Uddannelsesniveauet i erhvervslivet er imidlertid forholdsvist lavt i Danmark. Omtrent 20 pct. af medarbejderne i den private sektor i Danmark har en videregående uddannelse, mens det i Sverige er 25 pct. og knap 35 pct. i Belgien, se figur Se Erhvervs- og Byggestyrelsen (2009). Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 12

13 2. DANMARKS VÆKSTUDFORDRING Figur 2.11 Andel medarbejdere med videregående uddannelse i den private sektor Østrig Danmark Tyskland Holland Sverige Norge Frankrig England Finland Belgien Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet (2013) og Produktivitetskommissionen (2013C). Note: %-andel af beskæftigede den private sektor, Videregående uddannelser dækker over erhvervsakademi-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. En af årsagerne til denne forskel er, at den offentlige sektor i Danmark beskæftiger mange med en videregående uddannelse. Dette er illustreret i figur 2.12, hvor andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse er underrepræsenteret i de private serviceerhverv, sammenlignet med EU-15-landene og USA, men overrepræsenteret i den offentlige sektor. Det høje uddannelsesniveau i den offentlige sektor i Danmark afspejler en politisk prioritering om at have offentlig service af høj kvalitet. Denne prioritering kan medføre omkostninger for den private sektor, hvis det forringer adgangen til højtuddannet arbejdskraft. Det lave uddannelsesniveau i den private sektor tyder på, at uddannelsessystemet ikke har udstyret dimittenderne med kompetencer, der understøtter en høj produktivitet for de private serviceerhverv. 8 8 Se Produktivitetskommissionen (2013C). Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 13

14 Figur Andel beskæftigede med videregående uddannelse per erhverv Danmark EU-15 USA Industri Private serviceerhverv Offentlig sektor Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet (2013) og Produktivitetskommissionen (2013C). Note: %-andel af med beskæftigede med videregående uddannelser, Videregående uddannelser dækker over erhvervsakademi-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Danmark er fortsat blandt de mest velstående lande i verdenen, men den danske vækst er stagneret i forhold til andre lande. Hvis vi fortsat skal være blandt de lande i verden med højest levestandard og et højt niveau af offentlige velfærdsydelser, skal vi øge væksten ved bredt at understøtte og forbedre de faktorer, der påvirker produktiviteten. Det kræver en målrettet indsats fra flere sider, herunder både universiteter, virksomheder og offentlige institutioner. Innovationsfonden er en del af regeringens bestræbelser på at styrke produktivitetsvæksten via øget innovation. Det gør fonden ved at støtte og styrke tilskyndelsen til at investere i forskning og udvikling. Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 14

15 3. INNOVATIONSFONDENS ROLLE 3. Innovationsfondens rolle Danmark skal blive bedre til at konkurrere på innovation, udnytte sine særlige styrker og potentialer samt skabe en ny kultur for samarbejde mellem den offentlige sektor og private virksomheder. Dette inkluderer også udvikling af nye løsninger på globale samfundsmæssige udfordringer, der samtidig understøtter vækst og ny beskæftigelse i Danmark. På den baggrund præsenterede regeringen i 2012 en innovationsstrategi for Danmark med tre fokusområder 9 : 1. Samfundsudfordringer skal drive innovation 2. Mere viden skal omsættes til værdi 3. Uddannelser skal øge innovationskapaciteten Det forudsætter, at der er et velfungerende innovationssystem. Det danske innovationssystem består af en række offentlige og private fonde, råd og programmer mv., der har til formål at skabe bedre rammer for innovation og dermed støtte vækst og beskæftigelse i Danmark. Hertil kommer en række private virksomheder og finansielle institutioner, der beskæftiger sig med innovation. Figur 3.1 viser opbygningen af innovationssystemet, og hvorledes de enkelte fonde, råd og programmer mv. dækker aktiviteter fra grundforskning på universiteter og andre vidensinstitutioner til demonstration og markedsmodning af færdige produkter til markedet. Figur 3.1 Det danske innovationssystem 9 Se Regeringen (2012) Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 15

16 3. INNOVATIONSFONDENS ROLLE Som led i regeringens innovationsstrategi blev Innovationsfonden oprettet i 2014 ved en sammenlægning af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. Innovationsfondens primære opgave er, at omsætte samfundsudfordringer og innovationsbehov til konkrete projekter, partnerskaber og løsninger, der i sidste ende bidrager til vækst og beskæftigelse i Danmark. Alene i 2015 har fonden et budget på knap 1,6 mia. kr. hertil. I boks 2.1 opsummeres fondens overordnede mission, vision og målsætninger. Boks 3.1. Innovationsfondens mission, vision og målsætninger Mission: Vision: Innovationsfonden investerer i at opdyrke og omsætte ideer, viden og teknologi til værdi for Danmark Entreprenørskab, samarbejde og internationalt udsyn trives, så ideer, viden og teknologier omsættes til levedygtige virksomheder og innovative løsninger til gavn for samfundet Målsætninger: Vækst og beskæftigelse Løsning af centrale samfundsudfordringer Målsætningerne nås gennem: Innovation og teknologiudvikling Samarbejde på tværs At entreprenørskab trives Fremragende forskning Et stærkt international udsyn Innovationsfonden dækker bredt i innovationssystemet fra (anvendt) forskning og (eksperimentel) udvikling til (endelig) demonstration og markedsmodning, se figur 3.2. Fonden har derfor mulighed for at følge et projekt hele vejen fra idé til marked. Det betyder, at fonden både investerer i projekter, der udspringer af tidlig forskning, men også i projekter, hvor der skal lanceres et nyt produkt eller en ny proces. Projektansøgere har tre indgange til innovationsfonden (Store projekter, Vækstprojekter og Talenter), der afspejler projektansøgernes forskellige behov innovationssystemet, se figur 3.2. Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 16

17 3. INNOVATIONSFONDENS ROLLE Figur 3.2 Innovationsfondens indgange og investeringstyper Under de tre indgange har Innovationsfonden fire forskellige investeringstyper, der er designet til at håndtere fire formulerede vækstudfordringer, som Danmark står overfor: Øge andelen af innovative virksomheder 2. Øge andelen af private virksomheders investeringer i forskning og udvikling 3. Øge andelen af højtuddannede medarbejdere i virksomheder 4. Understøtte løsninger på konkrete samfundsudfordringer Figur 3.3 illustrerer, hvordan de fire investeringstyper er målrettet de fire vækstudfordringer, som Danmark står overfor. Investeringstypen Iværksætterpilot vil fx særligt øge andelen af innovative virksomheder i Danmark ved at støtte nyuddannede kandidater med deres iværksætteridéer. Disse projekter forudsætter privat medfinansiering, dvs. investeringer i udvikling, og evt. sparring. Projekterne vil formentlig ikke blive gennemført, eller kun blive gennemført i mindre udstrækning, hvis fonden ikke støtter projekterne. 10 Se Lov om Danmarks Innovationsfond. Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 17

18 3. INNOVATIONSFONDENS ROLLE Figur 3.3 Investeringstypernes hovedfokus Løse samfundsudfordringer Flere private investeringer i F&U Store projekter InnoBooster Erhvervsforsker Iværksætterpilot Flere højtuddannede i privat sektor Flere innovative virksomheder Iværksætterpilot er målrettet dimittender med en videregående uddannelse. Selvom hovedfokus ved Iværksætterpilot er at øge udviklingen af nye produkter og arbejdsprocesser, vil investeringstypen derfor på sigt også understøtte, at flere med en videregående uddannelse arbejder i den private sektor. Tilsvarende har de øvrige investeringstyper hvert deres hovedfokus, se figur 3.4. Figur 3.4 illustrerer også, hvorledes Innovationsfondens investeringstyper på sigt vil skabe produktivitet, vækst og beskæftigelse. Innovationsfondens fire investeringstyper ventes at afhjælpe de førnævnte fire vækstudfordringer og derigennem styrke innovationen samlet set i Danmark. Konkret er målet, at der kommer flere innovative virksomheder, og at selve innovationerne skaber mere værdi, når de understøttes af et højt uddannelsesniveau og private forsknings- og udviklingsinvesteringer. Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 18

19 3. INNOVATIONSFONDENS ROLLE Figur 3.4 Link mellem investeringstyperne og vækstudfordringerne Figur 4.1 i bilaget viser den tankegang, også kaldet interventionslogik, der ligger bag etableringen af Innovationsfonden. På politisk niveau er der en forståelse af, at Danmarks vækst er stagneret, og at den kan øges via målrettede investeringer i forskning og innovation. Til det formål er Innovationsfonden etableret med de ovenfor nævnte målsætninger. For at opfylde disse målsætninger har Innovationsfonden etableret fire investeringstyper, der får input fra fondens investeringer og projektopfølgning og -service samt virksomheders og forskningsinstitutioners egen medfinansiering. Dette forventes at give et væsentligt bidrag til produktivitetsvæksten og beskæftigelsen. Derudover kan fondens projekter forventes at have en række afledte effekter, som på sigt kan give et yderligere bidrag til væksten og beskæftigelsen i Danmark. Forskningen kan fx give ny og uventet viden, som afføder nye projekter, ligesom nye netværk vil styrke vidensoverførsel fra universiteter og andre vidensinstitutioner til erhvervslivet. Interventionslogik er et effektivt værktøj til at styrke forståelsen af, hvordan Innovationsfonden forventes at indfri sine målsætninger. For at demonstrere hvordan Innovationsfonden investeringstyper bidrager til indfrielsen af Innovationsfondens mål, præsenteres i bilagsfigurerne forenklede effektkæder for de fire investeringstyper baseret på en række tænkte eksempler. Effektkæderne tydeliggør, hvilke udfordringer investeringstyperne er rettet imod (projektdeltagernes udfordringer), hvorledes Innovationsfondens investeringstyper kan støtte projektet, hvilken effekt de har for projektdeltagerne og til sidst den forventede samfundsmæssige effekt af investeringstyperne Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 19

20 4. BILAG INTERVENTIONSLOGIK OG EFFEKTKÆDER 4. Bilag Interventionslogik og effektkæder De følgende figurer viser for det første den interventionslogik, der ligger bag etableringen af Innovationsfonden, og hvorledes fondens aktiviteter grundlæggende forventes at bidrage til at løse Danmarks vækstudfordring, se figur 4.1. Dernæst præsenteres en række eksempler på, hvordan Innovationsfonden kan hjælpe projektdeltagerne, dvs. virksomheder og offentlige institutioner, med at overkomme udfordringer og via forskning, udvikling og innovation skabe værdi for projektdeltagerne og resten af samfundet, se figur Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 20

21 4. BILAG INTERVENTIONSLOGIK OG EFFEKTKÆDER Figur 4.1 Link mellem investeringstyperne og vækstudfordringerne Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 21 21

22 4. BILAG INTERVENTIONSLOGIK OG EFFEKTKÆDER Figur 4.2 Investeringstypernes effekter: Store projekter Projektdeltagerens udfordring Store projekter Effekt for projektdeltageren Effekt for samfundet En offentlig institution eller privat virksomhed, har fået en idé til et projekt, som kræver ny forskning og udvikling. Den offentlige institution (eller private virksomhed) har ikke kompetencerne og midlerne til at påtage sig F&U-delen alene, men har kendskab til en forskningsgruppe på et universitet, som de kan løfte opgaven sammen med. Med store projekter investerer Innovationsfonden i samarbejdsprojekter mellem offentlige institutioner, virksomheder og universiteter. Typisk har projektdeltagerne et helt konkret produkt eller en proces i tankerne, som projektet skal munde ud i. For projektdeltageren resulterer projektet i et konkret resultat, som i løbet af kort tid kan omsættes til et nyt produkt eller en ny proces. Det kan være med til at skabe nye arbejdspladser og øget vækst hos projektdeltageren. Store projekter vil føre til nye produkter og processer, som på sigt kommer samfundet til gode. Desuden vil nye arbejdspladser og øget innovation hos projektdeltagerne på sigt skabe mere overordnet vækst og velstand i samfundet. Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 22

23 4. BILAG INTERVENTIONSLOGIK OG EFFEKTKÆDER Figur 4.3 Investeringstypernes effekter: InnoBooster Projektdeltagerens udfordring InnoBooster Effekt for projektdeltageren Effekt for samfundet En ny iværksætter eller mindre virksomhed har svært ved at udvikle sig og vokse. Måske har virksomheden en god idé til et nyt produkt, men mangler kompetencerne til at få kommercialiseret idéen og er ikke klar til at ansøge om et Stort projekt hos Innovationsfonden. Med InnoBooster tilbyder Innovationsfonden ét samlet innovationstilbud til mindre virksomheder, der sætter fokus på din virksomheds udviklingsstrategi. Innovationsfonden hjælper virksomheden med at lave en innovationsplan for, hvordan virksomheden skal indfri ambitionerne om vækst. Der er også mulighed for at få tilknyttet en højtuddannet eller en forsker, der skal arbejde med udvikling i virksomheden. Virksomheden får realiseret idéen og kommer ind i et vækstforløb med en øget omsætning og ansættelse af flere medarbejdere. Eventuelt vælger virksomheden i forlængelse heraf at starte et nyt innovationsprojekt og søger om støtte hos Innovationsfonden via investeringstypen Store projekter. En af årsagerne til den skuffende vækst er, at vi sammenlignet med fx USA har forholdsvist få små og mellemstore virksomheder (SMV er), der vokser sig store. Med InnoBooster øges SMV ernes fokus på vækst og innovation. Det skaber øget dynamik i erhvervslivet, således at ineffektive gamle virksomheder erstattes af nye og innovative virksomheder (kreativ destruktion). Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden 23

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på DI Services årsdag den 24. maj 2013 Dagsorden Danmarks produktivitetsproblem Hvor ligger

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte idéer til værdi for virksomheder, videnskab

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Produktivitet & den offentlige sektor

Produktivitet & den offentlige sektor Produktivitet & den offentlige sektor Torsdag den 11. april 2013 Martin Madsen (AE) Disposition Generel kommentar om vigtigheden af Produktivitetskommissionens arbejde Kommissionens hovedkonklusion: Synderen

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere