Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 26. juli 2013 Uge 30

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 26. juli 2013 Uge 30 Høsten er i fuld gang Her høstes der vinterbyg hos bestyrelsesmedlem Peter Kiær på Storgården ved Haslev. Peter fortæller, at han har høstet omkring 8,5 ton pr. hektar. Kronikker i Jyllands-Posten er starten på en ny tid Både Poul Vejby og jeg har fået kronikker i Jyllands-Posten inden for de sidste uger. For første gang fik Bæredygtigt Landbrug en kronik i Jyllands-Posten. Vi har prøvet mange gange og var ved at være overbevist om, at vi blev bortcensureret. At det alligevel lykkedes og endda med en meget kritisk tilgang til de sidste 26 års vandmiljøplaner viser, at vi er på vej ind i en ny tid. En for landbruget meget vigtig tid. For første gang, er der flere artikler, læserbreve m.m. der går vores vej, end den modsatte. Naturstyrelsen har rigeligt at se til med at svare for sig. Miljøministeriet er helt stille og fødevareministeren genudsender artikler, for at vise, at der stadig er liv i ministeriet. Og Ida Auken har fået nok at se til, når hun møder på arbejde igen i næste uge. Hvis jeg var blandt de ansvarlige for de sidste 26 års miljøbedrag, ville jeg nok have lidt ondt i maven lige nu. Men jeg ønsker ikke at udstille nogen som inkompetente eller det, der er værre. Jeg ønsker, at de ansvarlige erkender, at de tog fejl. At tingene udviklede sig anderledes, end de havde forventet. At de store vandmiljøplaner ikke virkede, som de troede. Det er aldrig for sent at vende om, når man kommet ud af en forkert vej. Lad os sammen komme tilbage på den rette vej, inden dansk landbrug kører ud over afgrunden. Jeg har ikke behov for hævn eller personlig forfølgelse. Hvis forskerne erkender, at de tog fejl og meddeler det til politikerne, så er den sag ude af verden. Det store miljøbedrag Min kronik i Jyllands-Posten handler om det faktum, at vandmiljøplanerne ingen effekt har haft på vandmiljøet og kun første vandmiljøplan har haft en lille effekt på nitrat i grundvand. Hvad værre er, at det var de danske politikere allerede blevet fortalt tilbage i Et panel af 22 udenlandske anerkendte forskere advarede allerede dengang om, at planerne ikke ville virke.

2 Udenlandske professorer forudsagde bedraget Formanden for panelet, professor Lambertus Lijklema fra Holland, udtalte sig til Weekendavisen Det er kun en lille del af belastningen med næringssalte, der bliver påvirket af vandmiljøplanen. Virkningerne vil blive uhyre beskedne, men planen er ualmindelig dyr. Det er farligt at tage beslutninger, som koster samfundet mange penge, men som er virkningsløse. Store udgifter til ingen nytte, vil forårsage en stor folkelig skuffelse, som vil bevirke, at miljøet vil blive skadet mere end gavnet i det lange løb. Professoren fortsætter: Forurening med næringssalte kan både ses og lugtes og nyder derfor folkelige opmærksomhed. Derfor er der mange penge til forskningen i disse stoffer. Yderligere udtaler professor Lambertus Lijklema: Det kan være svært for mig at sige, men jeg kan forestille mig, at der er en gensidig påvirkning, således at forskningsmiljøerne ved altid at fokusere på næringssaltene kan have fremkaldt en politisk bevægelse, der er svær at standse, når den først er sat i gang. Der er selvfølgelig en sammenhæng mellem det som videnskabsmændene foretager sig, og den politiske reaktion. Åreladninger i Middelalderen Til trods for advarslerne fra det internationale forskningspanel er dansk miljølovgivning ukritisk fortsat ud af samme tangent med kvælstofreduktioner. Det svarer til den foretrukne behandling af syge i Middelalderen. Gentagne åreladninger. Nogle gange hjalp det, men oftest døde patienten! I dag ved vi bedre. Vi har behov for hurtigst muligt at få bragt Miljøministeriet ud af Middelalderen. Bæredygtigt Landbrug blev nævnt i medierne mere end 30 gange inden for den sidste uge Vi er glade for at få budskaber ud i medierne. En lang række regionalaviser har bragt vore artikler, og det har givet debat, ved vi. Eksemplerne viser, at det er bedre at gøre noget, end ikke at gøre noget. At vi kan gøre en forskel og at der bliver lytter til gode argumenter, der bygger på fakta. Ud over regionalbladene, fagbladene (især Effektivt Landbrug) og Jyllands-Posten, har vi været i Ekstra Bladet, Berlingske, BT (to gange), 24syv og i P3. Årsagen var en anden og ikke særlig landbrugsorienteret årsag. Jeg var pludselig blevet udnævnt til algeekspert. Hvorfor det? Vi havde fra kontoret for tre uger siden vurderet, at der ville blive store problemer med blågrønalger i Vi kunne se på det svenske metrologiske institut SMHI s hjemmeside, at den største opblomstring af blågrønalger siden 2002 var i gang. Da metrologerne lovede varmt og stille vejr, var risikoen for at blågrønalgerne ville nå til de østdanske farvande overhængende. Så vi tog chancen og meldte ud i medierne. Det slubrede medierne i sig og pludselig var jeg algeekspert. Hvad har blågrønalger med landbrug at gøre? Blågrønalger har netop ikke noget med landbrug at gøre. Hvad kan vi så bruge det til? Vi gik ud fra devisen om at det bedste forsvar er et angreb. Når debatten om blågrønalgerne ville dukke op i medierne, ville der som sædvanlig være en klog, der hængte landbrugets næringsstoffer ud som skyldig. Det sker ikke i år. Vi har fortalt, hvad årsagen er: Generationers spildevand fra de østeuropæiske lande, der ledes til Østersøen via de 79 floder. Ingen tør nu gå ud med den sædvanlige plade. Luften er taget ud af debatten. Vi har bevaret momentum og værnet om troværdigheden. Der er blevet lyttet til os, og ingen har sagt os i mod.

3 Damage control Ovenstående er et eksempel på hvordan landbruget burde have reageret de sidste 25 år. Inden problemet opstår, analyseres årsager og fakta dokumenteres. Han man en dårlig sag, erkender man og retter op. Har man styr på fakta og dokumentation, går man ud og forklarer den rette sammenhæng. Damage control er et begreb inden for krisekommunikation. Kort fortalt er det en metode til at slippe ud af eller forebygge en ubehagelig situation. Det vigtigste er, at komme først på banen og sætte dagsordenen. Så står man stærkt i den kommunikationskamp, der udspiller sig i aviserne, i radioen, på skærmen og på nettet. Keine Hexerei, nur Behändigkeit. Blågrønalger giver iltsvind Når blågrønalgerne dør, falder de ned på bunden. Det sker i søerne. Det sker i fjordene, og det vil også ske i de områder, der pt. har problemer med blågrønalger. Igen vil vi se store områder med iltsvind, fiskedød og døde hummere og andre bunddyr. Mens blågrønalgerne er levende vil de gøre vandet uklart, hvilket fjerner livsgrundlaget for andre (gode) alger, for ålegræsset og for de store fisk, der ikke kan se byttedyrene. Jeg er overbevist om, at de store problemer med iltsvind, som vi har set tidligere, ikke skyldes de gode alger, men derimod blågrønalgerne. Dette bekræftes af, at iltsvind i fjordene er værst de år, hvor kvælstofudvaskningen er lavest. Sagt med andre ord er vandmiljøplaner lavet på et omvendt grundlag. De er lavet i de år, hvor blågrønalgerne har givet iltsvind. Altså de år, hvor der har været mindst kvælstof i vandet. Vi skal have dokumentation for, om det er blågrønalger eller grønalger, der medført iltsvindet. Har vi i det hele taget i Danmark eksempler på, at en kraftig vækst af de gode makroalger har givet iltsvind? Jeg kan ikke komme i tanke om det. Er der nogen, der kan komme med eksempler, lytter jeg gerne. Igen må jeg konkludere, at vi har været offer for et illusionsnummer og et folkebedrag. Vi har alle kigget på Kejserens nye klæ r, og ingen har sagt de har jo ingenting på til befolkningen. Hold nu op med at fortælle, at nitrat er et problem for vandmiljøet Det sidder i de fleste. Vi skal begrænse kvælstof, for at få et bedre vandmiljø. Enig! Hvis det virkede at reducere kvælstof, men det gør det jo ingen verdens steder tværtimod. Vi begrænser og begrænser, men intet sker. Ikke et eneste sted har det at begrænse kvælstof givet et bedre vandmiljø. Det må også Landbrug & Fødevarer og Videncentret for Landbrug forstå. Hold nu op med at fortælle, at nitrat

4 er et problem. Det findes der ingen eksempler på. Vi skal holde op med at gå og tale om et problem, der ikke findes. Jeg nægter at reparere noget, som ikke er gået i stykker. Du kan også gøre en forskel Carsten Søborg gør det, Peter Bundgaard gør det, Bjarne Brønserud gør det og mange flere. De skriver læserbreve, artikler, kronikker og deltager i debatten. Vi skal have mange flere i gang. De, der siger det først, siger det bedst og de der siger det mest, får mest ret. Landmænd er et travlt folkefærd, specielt fra nu af. Dog ved jeg også, at de mange stunder på mejetærskeren eller traktoren bliver brugt til at tænke. Medlemmerne i Bæredygtigt Landbrug er ikke kun en landsforening, vi er en folkebevægelse. En folkebevægelse for en bæredygtig fremtid for os, vore familier og ansatte, for lokalsamfundet og for Danmarks fremtid. Hvis du mener det, så sig det! Materialet i medlemsbrevene må frit anvendes i egne læserbreve og artikler. Der er ingen copyright for medlemmer i Bæredygtigt Landbrug. Er du i tvivl om noget, eller har opklarende spørgsmål, er du altid velkommen til at spørge. Det er vigtigt, at alle der kan, gør hvad de kan. I sidste uge blev replikken i gødningssagen afleveret i Vestre Landsret i Viborg Bæredygtigt Landbrugs stævning mod Fødevareministeriet omkring de danske gødningsregler ligger nu i Vestre Landsret. Vi har nu afleveret replik (svar på Kammeradvokatens svarskrift), og retten har medgivet os, at sagen er principiel. Det betyder, at så længe sagen kører, kan ingen dømmes for at overgødske. Vi har derfor skrevet til NaturErhvervstyrelsen, informeret styrelsen om sagens tilstand og bedt styrelsen om at indstille sager om overgødskning. Man kan ikke dømme folk på baggrund af en lov, som der er usikkerhed om. Ingen kan dømmes for at overtræde en ulovlig lov. Hvis der blandt vore medlemmer er nogen, der har fået brev om overgødskning, er der to vigtige forhold, der skal bemærkes. Man må ikke betale bøden. Man må ikke tilbagebetale EU-støtte som følge af krav fra NaturErhvervstyrelsen. Skulle du være blandt de, som er sigtet for overgødskning, er det vigtigt, at du fortæller din advokat, at han skal få sagen udsat til vores retssag er afgjort. 1-0 til danske landmænd At sagen er blevet principiel er første trin mod at vinde sagen. Næste trin vil være at få den opsættende virkning, der vil sætte de danske gødningsregler ud af kraft. Det arbejder vi stærkt på nu. Her kan du hjælpe os. Vi har tidligere spurgt efter dokumentation for, at med gødningsregler som i Tyskland, ville et stort antal landmænd have undgået at gå konkurs. Vi har modtaget dokumentation fra flere i form af regnskaber. Men vi skal have mange flere. Vi går snart i gang med at kontakte de, som er blevet meldt ud af Bæredygtigt Landbrug som resultat af konkurs eller tvangssalg. Kan vi skaffe 100 regnskaber, hvor vi kan finde dokumentation for at de ville have klaret den økonomisk, hvis de havde tjent kroner mere pr. hektar, har vi grundlaget for den opsættende virkning. Vi har i den sammenhæng behov for personer, der vil hjælpe os med denne opgave. Er du den rette eller kender du nogen, er vi meget taknemmelige for hjælpen. Signalforvirring fra Landbrug & Fødevarer Den ene dag melder Martin Merrild ud, at landmænd er ved at gå konkurs på grund af manglende finansiering. Den næste dag er meldingen fra Landbrug & Fødevarer: Glem alt om landbrugskrisen, for

5 eksporten er stigende. Er du forvirret? Det kan jeg godt forstå. Vi har ikke en finansieringskrise i landbruget. Vi har en indtjeningskrise. Hvis indtjeningen var større, var der ikke noget problem med at få finansieret vore bedrifter. Indtjeningskrisen skyldes dårlige konkurrenceforhold i forhold til vore nabolande. Den kan der gøres noget ved. Og det bliver der. At pelsdyravlerne har gode tider, skal vi glæde os over. Det fortjener de. Jeg håber, at der bliver mulighed for at spare lidt op til de svære tider, som altid kommer igen. Skindmanøvre At pelsdyravlerne har gode tider gavner imidlertid ikke mælkeproducenterne eller andre grene inden for landbruget, der har det svært. Når man udtaler, at det går godt for landbrugseksporten og sidestiller det med at der ikke længere er landbrugskrise, er det en voldsom signalforvirring at sende ud. For det første svarer det til, at man i gennemsnit har det godt, hvis det ene ben står i et brand og det andet sidder fast i isen. For det andet fortæller eksporten intet om indtjening. Eksportfremgangen sker på bekostning af en primærproducent (landmanden), der til stadig presses nedad på priser og betingelser. Krydsoverensstemmelse er nu et vigtigt emne, som vi beskæftiger os med Alt for mange rammes hvert år urimeligt hårdt af myndighedernes kontrol på ejendommene. Der hersker nærmest uretslige forhold, og ingen kan føle sig sikre. Mange går rundt og frygter, hvornår kontrollens hammer rammer dem. Situationen er uholdbar. Det skal vi have gjort noget ved. Vi starter blødt med at forklare hvad krydsoverensstemmelse (KO) er. Fakta om krydsoverensstemmelsesreglerne Noget-for-noget Ved reformen af EU s landbrugspolitik i 2003 vedtog EU s ministerråd, at der fra 2005 og frem skulle være krydsoverensstemmelse mellem udbetalingen af landbrugsstøtte til landmanden og landmandens ansvar for at overholdelse af en række natur-, miljø- og dyrevelfærdskrav samt bevarelse af bedriftens arealer i god landbrugs- og miljømæssig stand. I dagligt tale omtalt som KO-kravene. Landbrugsreformen i 2003 var den mest fundamentale reform i landbrugspolitikkens historie, hvor hektarstøtteordningen blev omlagt til det, vi i dag kender som enkeltbetalingsordningen. Herefter eksisterede der ikke længere krav om, at jorden skulle dyrkes med bestemte afgrøder eller i det hele taget dyrkes. Den årlige støtte blev i stedet gjort betinget af overholdelse af krydsoverensstemmelseskravene, hvilket også betyder, at når KO-kravene ikke overholdes, medfører det et træk i støtten. Ræsonnementet bag krydsoverensstemmelse hviler således på noget-for-noget-princippet landmanden får sin støtte betalt af alle EU-borgerne, og til gengæld er borgerne i EU sikret fødevareprodukter med en høj standard. EU s samlede budget beløber sig årligt til milliarder kroner, hvoraf støtten til landmændene fylder 40 procent af budgettet. I Danmark udbetales der ca. syv milliarder kroner til landbrugsstøtte.

6 Implementeringen af EU s lovgivning sker i en stærk decentraliseret struktur, som vi kender det fra Tyskland med Bundesländer. Det betyder også, at EU ikke har sit eget administrative organ til at implementere lovgivning, men det er derimod de enkelte medlemslande, som er forpligtet til at omsætte EU-love på papir til den praksis, som borgerne og virksomheder møder. Medlemslandene har derfor også siden 2005 været forpligtet til at udføre KO-kontrol og at nedsætte landbrugsstøtten til den landmand, der ikke overholder KOkravene. I de tilfælde, hvor et medlemsland i EU ikke implementerer korrekt, underminerer det EU-retten og er konkurrenceforvridende. Boks 1. Lovgrundlaget KO-kravene, som skal overholdes, har deres retlige fundament i Rådets forordning nr. 73/ om fælles regler for de fælles landbrugspolitiske ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere. EU Kommissionen har i forordning nr. 1122/ om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem fastsat nærmere regler om gennemførelsen af Rådets forordning, herunder nærmere regler for krydsoverensstemmelse og kontrol. Rådets og Kommissionens forordningerne regulerer hvilke forvaltningskrav, der er indbefattet af KO. I lovgrundlaget er der udpeget fire indsatsområdet, som er omfattet af krydsoverensstemmelse: - Miljø - Folke-, dyre- og plantesundhed - Dyrevelfærd - God landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) Der er for hvert af områderne tilknyttet en række direktiver eller normer (for GLM), som fastsætter de nærmere regler og krav, som skal overholdes. Lovgrundlaget for KO-kravene er altså en sammenkobling mellem selve krydsoverensstemmelsesforordningerne og direktiverne for hvert af de fire områder. I Danmark er direktiver omsat til i alt 121 KO-krav. Ved indførelsen af krydsoverensstemmelse var der ikke tale om nye krav, men derimod havde alle krav været gældende i en årrække. Men indførelsen af krydsoverensstemmelse betød, at landbrugsstøtten nu blev nedsat i fald kravene ikke blev overholdt. EU fastsatte sanktionspraksis Det er bestemt af ministerrådet i Bruxelles, at alle KO-krav skal være overholdt for hele bedriften for hele kalenderåret, hvis støtten skal udbetales i fuldt omfang. Endvidere gælder det for alle medlemslande, at en overtrædelse af KO-kravene medfører en procentuelt nedsættelse af den samlende landbrugsstøtte, som en landbruget modtager. Det betyder i praksis, at to landmænd, som laver en identisk KO-overtrædelse ikke modtager samme træk i støtten, da trækkets størrelse afhænger af bedriftens størrelse.

7 Der skelnes mellem uagtsomme og forsætlige overtrædelser. Det er fastsat på europæisk niveau, at støtten i tilfælde med uagtsom overtrædelse skal nedsættes med tre procent, nedsættelsen kan dog blive nedsat til en procent eller hævet til fem procent afhængigt af, hvor alvorlig, omfangsrige og varige manglerne er. Det er også fastsat i EU, at nedsættelsesprocenten forøges med faktor 3 ved gentagen overtrædelse, og ved forsætlig overtrædelse nedsættes støtten som udgangspunkt med 20 procent. Procentsatsen kan i særlige tilfælde reduceres til 15 procent eller øges op til 100 procent. Hvis der er tale om en bagatelovertrædelse og overtrædelsen bliver rettet inden seks måneder, trækkes der ingen støtte. Det danske bedømmelsessystem Det op til det enkelte medlemsland at indføre et bedømmelsessystem, som overholder de EU-fastlagte regler. Det danske system er karakteriseret ved at være meget detaljeret og grundigt, idet der tildeles en karakter fra 1-4, og dette for både alvor, omfang og varighed. Den samlede sum af karakterne for bedømmelsen udgør overtrædelsens samlede karakter. Tabel 1. Dansk bedømmelsesmatrix Karakter Alvor X Omfang X Varighed X Samlet karakter 8 Tabel 2. Fastsættelse af støttenedsættelse i Danmark Samlet karakter Støttenedsættelse 3-5 Overtrædelse vurderes som bagatel 0 procent 6-7 Overtrædelse vurderes som mindre betydning 1 procent 8-10 Overtrædelse vurderes som væsentlig betydning 3 procent Overtrædelse vurderes som meget stor betydning 5 procent Overtrædelsen gentages uagtsomt 15 procent Overtrædelsen er sket bevidst og det er første gang. 20 procent Det er vigtigt at holde sig for øje, at krydsoverensstemmelsesreglerne ikke erstatter det almindelige strafferetlige system i den danske lovgivning. Hvis reglerne om krydsoverensstemmelse er knyttet til en straffebestemmelse om eksempelvis vanrøgt af dyr, og som foreskriver, at landmanden kan straffes med bøde eller meldes til politiet, vil landmanden blive trukket i landbrugsstøtten af Center for Arealtilskud og samtidig blive straffet med bøde for samme forhold af myndighederne. I visse tilfælde findes der også mere restriktive nationale bestemmelser, de såkaldte danske særregler, der straffes med bøde. Kontrollen Der skelnes overordnet mellem de myndigheder, der er ansvarlige for at udføre kontrollen, kaldet

8 kontrolmyndighederne og de myndigheder der er ansvarlige for administrationen af reglerne, kaldet ressortmyndighederne. Alt efter hvilket område, der skal kontrolleres, er forskellige myndigheder involveret i kontrollen. Eksempelvis er kommunerne ansvarlige for at udføre miljø-ko-kontrollen, mens både Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen her er de regelansvarlige myndigheder. For dyrevelfærdsområdet er Fødevarestyrelsen både ansvarlig for at udføre KO-kontrollen og den regelansvarlige myndighed. For hele KO-systemet gælder det, at Center for Arealtilskud i NaturErhvervstyrelsen er betalingsorgan og vurderer, hvor meget støtten skal nedsættes, hvis et eller flere KO-krav ikke er overholdt. I praksis udføres der på krydsoverensstemmelsesområdet to forskellige typer af kontroller, selve KO-kontrollen og anden-kontroller. I følge EU skal hver medlemsland hvert år udtage minimum en procent af alle støtteansøgere til KO-kontrol hvert år. Denne kontrol udføres som en fuldstændig kontrol af hele besætningen. Dertil kommer anden-kontrollerne, hvor en kontrolmyndighed konstaterer KO-overtrædelser i forbindelse med en kontrol planlagt til andet formål. Tabel 3. Typer af KO- kontroller En procent-kontrollen Der er en procent af støtteansøgerne, som årligt udtages til obligatorisk KO-kontrol. De udvalgte udvælges på baggrund af en risikoanalyse. Kontrolmyndigheden skal kontrollere alle KO-krav. Anden-kontroller KO-overtrædelser, som konstateres ved kontrolbesøg planlagt til andre formål, f.eks. dyreværnssager, kontrol af dyretransport og slagterikontrol mm. Kontrollanten har lov til at komme alle steder på besætningen som vedrører landbruget, det vil sige i stalden, på markerne, på møddingspladsen og også i stuehuset, hvis regnskaber opbevares her. En landmand har altid ret til at tilkalde sig en bisidder, eksempelvis ens nabo eller rådgiver, inden et kontrolbesøg foretages. Banner til kornvognen Som sidste høst har vi bannere klar til din kornvogn. Indsæt kr. 300,- på konto , så sender vi øjeblikkelig banneret frem. QR-koden på banneret kan aflæses med en smartphone og sender tilskueren ind på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside ( God weekend. Og god ferie til de mange, der fortjener den. De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen