Afgiftsordning for Solcelleanlæg

Transkript

1 December Afgiftsordning for Solcelleanlæg Michael Rosenberg Bachelorprojekt for maskinmesterstuderende ved Aarhus Maskinmesterskole 2012

2 Titel: Afgiftsordning for Solcelleanlæg Projekttype: Bachelorprojekt Fagområder: Elektroteknik, management, termisk maskine Placering i uddannelsesforløbet: 6. Semester Uddannelsesinstitution: AAMS Aarhus Maskinmesterskole Vejleder: Esben Sørensen Dato for aflevering: 19. december 2012 Antal normalsider á anslag: 30 Antal bilag: 6 Læsevejledning: Billeder, illustrationer og kilder har anført et index i,ii,iii som henviser til Litteraturliste Er der ikke anført en henvisning, så er forfatteren kilden. Illustration på forside: Forfatter: Michael Rosenberg, A09550 Side 2

3 Forord Denne rapport har til formål at klarlægge betydningen af regeringens afgiftsændring for solcelleanlæg kaldet Aftale om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg. I forbindelse med dette kigges der både på afgiftsordning gældende på nuværende tidspunkt (november 2012), og på den ændrede afgiftsordning. Dette betyder at der kigges på solcelleanlæg opsat hos privatpersoner, med en maksimal kapacitet på 6kW. Rapporten udgør bachelorprojektet for maskinmesterstuderende på 6. semester ved Aarhus Maskinmesterskole (AAMS) Der skal lyde en stor tak til personer og virksomheder der har været behjælpelige med oplysninger og indsamling af data i forbindelse med udarbejdelse af rapporten: Ole Posselt Pensioneret elektriker og indehaver af solcelleanlæg, Christiansfeld Jens-Ole Bøgild - Statsautoriseret revisor hos Deloitte, Silkeborg Klaus Holt salgskonsulent hos Cirkel Energi, Viborg Det har været med stor interesse at udarbejdelsen af denne rapport har fundet sted. Det har været spændende at skrive om et emne som har haft megen interesse blandt befolkningen. Ligeledes har folk som har været kontaktet i forbindelse med indhentning af data vedrørende emnet været meget entusiastiske. Michael Rosenberg December 2012 Side 3

4 Abstract This report looks into the tax arrangement on private solar cell plants. It is a very relevant subject since the Danish government will implement changes in the present tax arrangement on private solar cell plants starting in In Denmark, solar cells have become extremely popular among private persons due to the financial advantages the owner can achieve from having solar cell plants. The advantageous tax arrangement on solar cell plants has resulted in the Danish government loosing income. Among private persons, the changes of the tax arrangement will have major influence on the interest in solar cell plant investments. The report contains an introduction to solar cell plants followed by a description of the current tax arrangement, the coming changes of the tax arrangement, and the transition phase. The three different versions of the tax arrangement will be exemplified by calculations depicting the economic advantages of private solar cell plants. Furthermore, a specific solar cell plant is described through an interview with an owner. Finally, the report describes how the Danish government expects to compensate for the lost income due to the current tax arrangement. The report concludes that changes of the tax arrangement regarding solar cell plants will result in an extension of the payback time for solar cell plant investments by several years despite the continuously dropping prices on solar cell plants. The investment will also be profitable in future, but the economic outcome will be significantly reduced. Thus, the changes of the tax arrangement will probably result in a drastic reduction of solar cell plant investments. Furthermore, the future changes of the tax arrangement, will affect not only owners of solar cell plants but also indirectly house owners applying fossil and bio fuels for heating their houses. Side 4

5 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING RAPPORTENS OPBYGNING METODE INTERVIEW OPBYGNING AF INTERVIEWS Tematisering Design Interview Analyse Verifikation Rapportering DATA INDSAMLING Brugen af internet til indsamling af data METODEKRITIK REDEGØRELSE METODE SOLENERGI INTRODUKTION AF SOLCELLEEJEREN ANLÆGSBESKRIVELSE Solcellepanelerne (SANYO HIT H250) Inverteren (StecaGrid 8000) Anlægspris SOLCELLESTRATEGI METODEKRITIK NUVÆRENDE AFGIFTSORDNING METODE GENERELT NETTOAFREGNING Krav Beregningseksempel Side 5

6 4.4. AFDRAGSORDNINGER Den regnskabsmæssige metode Beregningseksempel Den skematiske metode Valg af model FORBRUGERENS FORHOLD TIL EKSISTERENDE ORDNING METODEKRITIK ÆNDRET AFGIFTSORDNING METODE TIMENETTOAFREGNING beregningseksempel FORSYNINGSSIKKERHEDSAFGIFT FORBRUGERENS FORHOLD TIL KOMMENDE ÆNDRING AF ORDNINGEN METODEKRITIK OVERGANGSAFGIFTSORDNING BEREGNINGSEKSEMPEL KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE Bilag 1 Datablad for solcellepaneler Bilag 2 Datablad for inverter Bilag 3 Elregning til eksemplificering Bilag 4 Interviewguide til interview med Ole Posselt Bilag 5 Interviewguide til interview med Jens-Ole Bøgild Bilag 6 Interviewguide til interview med Klaus Holt Side 6

7 1. Indledning I forbindelse med et praktikophold hos Tetra Pak Hoyer A/S (TPH) oplevede undertegnede at de ansatte på stedet havde stor interesse i solcelleanlæg. De udviste fortvivlelse over at regeringen havde varslet ændringer i afgiftsordningen for solceller i Danmark. Mange gav udtryk for deres behov for snarligst at investere i et solcelleanlæg af frygt for at man inden længe ikke vil kunne opnå samme investeringsgevinst som på nuværende tidspunkt. Denne diskussion satte tanker i gang om hvorvidt situationen nu også var så kritisk, som antaget hos medarbejderne. På samme tid som denne diskussion fandt sted, udkom følgende udtalelse fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet: Den årsbaserede nettomålerordning, muligheden for at private solcelleejere kan anvende de erhvervsmæssige skatteregler og et kraftigt fald i priser for solcelleanlæg har medført en eksplosiv stigning i antallet af små solcelleanlæg i Danmark i Udviklingen gør det relevant at tænke sol mere strategisk ind i Danmarks energiforsyning allerede nu. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ( ) 1 Dette gav indtryk af at situationen var under kontrol fra ministeriets side, og understøttede ikke umiddelbart de før omtalte bekymringer, hos medarbejderne ved TPH. Grunden til at regeringen nu ønsker at ændre ordningen er ikke udelukkende pga. af den faldende pris på anlæggene, men skyldes ligeledes at regeringens mål for mængden af energi produceret af solcelleanlæg allerede på nuværende tidspunkt næsten er nået. Dog har det pludselige boom i mængden af solceller berørt mange forskellige fraktioner i Danmark. I kraft af den stigende interesse for solcelleanlæg er mængden af udbydere af anlæg steget. Alle lige fra energiselskaber over elektrikervirksomheder og til hvidevarekæder reklamerer i dag med at kunne levere komplette solcelleanlæg. Specielt hvidevarekæderne reklamerer for billige priser og stor energiproduktion. Man kan derfor som forbruger få indtryk af at det er enkelt at investere i solcelleanlæg. 1 Side 7

8 Opsætning af solcelleanlæg kan imidlertid medføre problemer. F.eks. ses med jævne mellemrum artikler omhandlende forbrugere som har oplevet at deres anlæg ikke er blevet monteret hensigtsmæssigt og derfor er der opstået defekter på deres tagkonstruktion, i form af utætheder og for stor vægtmæssig belastning på selve konstruktionen (hustage er dimensioneret til at kunne bære et vis antal kilo pr. m 2 ). Disse problemer kan kædes til den store efterspørgsel på solceller, som beskrives i en artikel på ing.dk: Solcelleanlæg er populære som aldrig før. For tiden godkendes der omkring nye anlæg om måneden, mens der for et par år siden ikke fandtes meget mere end anlæg i hele landet. Marc Prosser (18. maj 2012) 2 Dette betyder at den stigende mængde af anlæg pludselig også giver en problemstilling hos brancheorganisationen Dansk Byggeri (DB). Eftersom der ikke er krav til opsætning af selve anlægget kan dette varetages af alle virksomheder såvel som privatpersoner. Manglen på kvalificerede udbydere resulterer som tidligere nævnt, i problemer i form af f.eks. defekter på hustage. Et andet problem kan være ledningsføring, der ikke er korrekt gennemført. Derved er den elektriske del af installation også berørt af fejlmonteringen, og denne fejl vil ikke blive rettet, da det kun er tilslutning af anlægget til husets installation, der kræver en el-autorisation. Pga. alle disse problemer, er der et stadigt stigende ønske fra energistyrelsen om en certificeringsordning for opsætning af solcelleanlæg. En sådan ordning vil give forbrugeren sikkerhed for ikke pludseligt at få ekstraomkostninger i forbindelse med reparation grundet fejlmontage. Både brancheforeninger, rådgivende ingeniører og konstruktionseksperter advarer om talrige fejl i monteringen af solcelleanlæg. Kåre Groes, fuldmægtig i Energistyrelsen (23. oktober 2012) 3 Samtidigt med den stigende popularitet af solceller opstår bekymringen omkring faren ved brand i et solcelleanlæg. Der er tale om faren ved selve brandslukningen, da solcellepaneler konstant producerer strøm - også selvom selve installationen måtte være afkoblet fra husstanden og derfor kan give stød ved overhældning af vand. Danske brandfolk mangler en vejledning i, hvordan de skal forholde sig til brand på hustage med påmonteret solcelleanlæg Side 8

9 Alle disse forskellige problemstillinger omhandlende solcelleanlæg skabte interessen for at udarbejde et projekt omhandlende solcelleanlæg med fokus på afgiftsordningen som øgede solcellernes popularitet og investeringslysten i den danske befolkning. Afgiftsordningen danner således grundlag for udarbejdelsen af nedenstående problemstilling og efterfølgende rapport Problemstilling Grundet solcelleanlægs stigende popularitet i den danske befolkning står klima-, energi- og bygningsministeriet over for en stor udfordring: den danske stat går på nuværende tidspunkt glip af elafgifter og moms, når solcelleejerne vælger at producere deres egen strøm og lagre det på el-nettet til senere brug. Dermed sparer solcelleejerne på strømmen leveret af energiselskaberne. Med afsæt i dette ønsker ministeriet nu at omlægge afgiftssystemet. Efter regeringen har oplyst, at man ønsker at omlægge afgiftssystemet, er antallet af solgte solcelleanlæg steget markant, eftersom man ved køb af anlæg på nuværende tidspunkt (november 2012) vil fortsætte under den eksisterende ordning: Det går ekstremt stærkt rundt om på de danske hustage. Med regeringens varsel om en ændring i ordningen er tempoet blevet markant højere i de seneste uger. Kasper Wederkinck Olesen ( ) 4 Efter regeringens nye aftale om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg udgivet d. 15. november 2012, står det nu klart at regeringen ønsker at nedjustere den kraftige øgning af elektricitet produceret af solcellepanelerne. Dette vil have betydning for investeringsgrundlaget for solcelleanlæg fremadrettet. I forbindelse med investering i solcelleanlæg, er der mange overvejelser angående hvilke anlæg, der er mest ønskelige i forhold til privatpersonens behov. Man må vurdere indkøbspris, virkningsgrad og mængden af producerede kwh i forhold til hinanden. Disse tre nævnte faktorer har stor indvirkning på investeringsudbyttet af anlægget. Det er derfor både interessant og anvendeligt at klarlægge, hvilke anlæg der er mest ønskelige i forhold til både den eksisterende ordning og den ændrede ordning. 4 Side 9

10 1.2. Problemformulering Følgende problemformulering er udarbejdet ud fra ovenstående problemstilling og danner rammen for denne bachelorrapport: Hvordan påvirker nuværende og kommende ændringer afgiftsordning på solcelleanlæg udbredelsen og anvendelsen af solcelleanlæg i Danmark? For at kunne besvare dette vil følgende punkter blive behandlet: Hvilke komponenter indgår i et solcelleanlæg, og hvordan omformer solcelleanlægget solens energi til strøm. Hvordan fungerer afgiftsordningen for private solcelleanlæg i dag? Hvilke konsekvenser får de kommende ændringer af afgiftsordningen for allerede opsatte solcelleanlæg? Hvordan fungerer den ændrede afgiftsordning for private solcelleanlæg i fremtiden? Hvad er Danmarks planer med solcelleanlæg? Hvordan forholder solcelleejerne sig til de nuværende og kommende ændringer af afgiftsordningen? Side 10

11 1.3. Afgrænsning Denne rapport undersøger afgiftsordningen for solcelleanlæg opsat hos private. Derved fokuseres der udelukkende på anlæg beregnet til private hjem. Der ses ikke på større industrielle anlæg, hvorfor der heller ikke kigges på afgiftsordning for virksomheder, og de konsekvenser en ny ordning måtte få for disse. Eftersom der i Danmark per 1. oktober 2012 var opsat over anlæg 4, vil det ikke være muligt at medtage alle synsvinkler for indkøb af solcelleanlæg. Ydermere er tidsperioden for udarbejdelse af denne rapport begrænset, hvorfor det vurderes at et interview med en enkelt indehaver af et solcelleanlæg giver et godt udgangspunkt for at belyse forbrugerens syn på nuværende afgiftsordning og kommende ændringer. På baggrund af de mange opsatte anlæg, er der over de sidste år sket en kraftig vækst i antallet af producenter af solcelleanlæg. Det vurderes dog at være for ressourcekrævende at indsamle anlægsbeskrivelser fra flere producenter, hvorfor der i denne rapport kun vil blive kigget på ét anlæg. Samtidig ses der bort fra private hjem, som har registreret erhverv på samme adresse, idet disse er omfattet af særregler. At inkludere denne gruppe vil derfor ikke skabe et tydeligt, overordnet billede af situationen. Der bliver ikke taget stilling til de miljømæssige konsekvenser, der er i forbindelse med produktion af solcelleanlæg, samt eventuelle miljømæssige omkostninger i forbindelse med at anlæggene måtte blive produceret uden for Danmark og dermed skal fragtes hertil. På samme vis belyses solcelleanlægs miljømæssige påvirkning ved skrotning heller ikke, da man på nuværende tidspunkt ikke kender til skrotningsomkostninger på det tidspunkt, hvor anlæggene skal nedtages. Der kigges ikke på konkrete finansieringsmuligheder gældende for investering i solcelleanlæg, da udlånsrenten og den enkelte solcelleejers privatøkonomi varierer. Der fokuseres udelukkende på måderne hvorpå anlægget skal opgives til skattevæsenet mht. fradrag. Side 11

12 Der bliver ikke kigget på den nuværende situation samt hvilke konsekvenser en ændring af afgiftsordningen vil have for forhandlere af solcelleanlæg samt de firmaer der monterer anlæggene på boliger. Det er udelukkende regeringens Aftale om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg fra d. 15. november 2012 som vil blive behandlet. Der ses dermed bort fra artikler og diskussioner på baggrund af udkast fra interesseorganisationer. Side 12

13 1.4. Rapportens opbygning Dette afsnit ønsker at klarlægge rapportens opbygning for at skabe forståelse for rapportens formål, løbende i rapporten vil der blive henvist på tværs af kapitler og afsnit, dette vil løbende blive redegjort for. Kapitel 2 Metode, her fastlægges og forklares det overordnede metodevalg som danner grundlag for opbygningen af rapporten. Kapitel 3 Redegørelse, her introduceres kort de enkelte elementer som må have relevans for den videre forståelse af rapporten. Kapitel 4 Nuværende afgiftsordning, her klarlægges den nuværende afgiftsordning, der opstilles eksempler for drift af solcelleanlæg, samt metoder hvorved solcelleanlæggene kan administreres. Kapitel 5 Ændret afgiftsordning, her forklares den ændrede ordnings virkemåde, samtid med der opstilles et eksempel ved drift af solcelleanlæg under den ændrede ordning. Der ses også på andre afgifter som opstår i forbindelse med ændringen af afgiftsordningen. Kapitel 6 Overgangsafgiftsordning, her redegøres der for konsekvenserne for de solcelleejere, som måtte opstille deres anlæg i den såkaldte overgangsperiode. Dette klarlægges ved redegørelse af ordningen og med et eksempel. I Kapitel 7 Konklusion, her vil erfaringerne fra udarbejdelsen af rapporten danne grundlag for besvarelse af problemformuleringen. I Kapitel 8 Perspektivering, her ses på hvorledes afgiftsændringer kan komme til at påvirke solcelleanlæggenes popularitet i fremtiden. Ydermere ses der på mulighederne for alternativ anvendelse af VE-anlæg. Side 13

14 2. Metode I dette afsnit redegøres der for, hvilke metoder der benyttes i denne rapport. Dog vil der kun blive fokuseret på det overordnede metodevalg, da der i de efterfølgende kapitler løbende vil blive vurderet på de valgte metoder både med henblik på fordele og ulemper i det omfang det vurderes nødvendigt. Dette kapitel opbygges på baggrund af Andersen (2003 i ). Problemformulering/ spørgsmål Teori Analyse Tolkning Empiri/data Konklusion/ svar Figur 2.1: Vidensproduktionsprocessens hovedelementer og arbejdsgang (Andersen s. 29) i Formålet med denne rapport er at vise konsekvenserne af regeringens ændring af afgiftsordningen for private forbrugere der har opsat solcelleanlæg op til 6 kw til privatforbrug. Dette klarlægges ved indsamling af kvantitative data, hvor der vil blive lagt vægt på nuværende afgiftsordninger, samt den kommende ændring af ordningen. Dette vil give projektet et forklarende sigte (Andersen s. 42 i ). Eftersom den kommende ændring af ordningen er vedtaget af såvel de nuværende regeringspartier som oppositionen, antages aftalen at være verificeret i en sådan grad at den kan anvendes til grundlag for rapporten og til besvarelse af problemstillingen. Side 14

15 2.1. Interview Der gøres også brug af kvalitative data i form af interview med en indehaver af et solcelleanlæg opstillet på baggrund af regeringens nuværende afgiftsordning (Bilag 4). Derved skal solcelleejeren bruges til at give et indtryk af hvorledes indehaverne af solcelleanlæg generelt forholder sig til deres solcelleanlæg. Interviewet med en indehaver af et solcelleanlæg vil danne grundlag for rapportens anlægsbeskrivelse. Det vil være nødvendigt at understøtte de empiriske data fra interviewet af solcelleanlæggets ejer ved at indsamle kvantitative data i form af datablade fra producenten for at give et korrekt billede af anlægget. Interviewet har ydermere til formål at klarlægge solcellebrugerens synsvinkel på investeringsmulighederne og afgiftsordningerne for solcelleanlæg. Der er blevet foretaget telefoniske interviews med Jens-Ole Bøgild fra revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte (Bilag 5). Dette blev gjort med henblik på at klarlægge hvorledes solcelleanlæggene kan administreres i forhold til privatforbrugerens indberetning til SKAT. Dette er gjort som et supplement til den kvantitative data udgivet af Deloitte og vil blive beskrevet senere i kapitlet. Ydermere har der i forbindelse med perspektivering været foretaget et telefonisk interview med Klaus Holt fra Cirkel Energi (Bilag 6) med henblik på at give et udspil til brugen af andre VE-anlæg - i dette tilfælde med særlig fokus på opsætning af husstandsvindmøller. Interviewene vurderes at udgøre et godt supplement til de kvantitative data beskrevet tidligere i dette afsnit. Dermed kommer rapporten til at indeholde en kombination af primærdata og sekundærdata (Andersen, s. 63 i ) Opbygning af interviews Udarbejdelsen af interview vil blive opbygget på baggrund af Kvale og Brinkmann (2008 ii ) som et forskningsinterview. Interviewet består af flere faser som beskrives løbende herunder Tematisering Ved tematisering skal formålet med undersøgelsen og opfattelsen af temaet formuleres. I denne rapport har de udførte interviews til formål at være primært beskrivende ved at kortlægge centrale aspekter samt forsøge at udvikle teoretiske begreber fra interviewpersonerne. Før interviewene er der opnået et dækkende kendskab til området for at kunne stille relevante spørgsmål omhandlende emnet. Side 15

16 Design Den designmæssige del af interviewopbygningen har til formål at designe undersøgelsen således at den tilsigtede viden opnås. I denne rapport interviewes tre personer med forskellige tilhørsforhold til afgiftsordningen. Dermed opnår rapporten en vis bredde. Dog er der ikke valgt at interviewe flere personer med samme tilhørsforhold til afgiftsordningen. De interviewede personer anses derfor som værende repræsentative for de forskellige interessegrupper Interview I dette afsnit beskrives gennemførelsen af interviewene. Før begyndelsen af interviews laves en briefing til interviewpersonerne, hvor de bliver introduceret for følgende: forklaring af formål med interview og forklaring af interviewform. Dermed er interviewpersonerne klar over, hvordan interviewet kommer til et forløbe. Dette gøres for at opnå et afslappet forhold, som gør det lettere for interviewpersonen at tale åbent om de adspurgte spørgsmål. Som afslutning på interviewet bliver interviewpersonerne bedt om at tage stilling til følgende to emner: kendskab til eksisterende afgiftsordning og Forventede konsekvenser ved ændring af afgiftsordningen. Dette gøres for at opnå et bredere indblik i forskellige interesseorganisationers holdning til de kommende afgiftsændringer. Gældende for alle interviewene i denne rapport er, at der er tale om et semistruktureret interview, hvortil der er udarbejdet en interviewguide som stikordsmæssigt skal sørge for at alle ønskede områder blive belyst (se bilag 4-6). Undervejs i interviewene er der mulighed for at afkrydse de emner, som er blevet besvaret. Samtidig vil der blive noteret stikord til de enkelte besvarelser. Dette gøres for at opretholde flowet i samtalen. Eftersom interviewene er af en meget åben karakter, vælges der ikke at fastsætte en bestemt tidsramme for interviewet. Der er også andre muligheder for udførelse af et interview: man kan f.eks. vælge at nedskrive hele samtalen, men der vil i denne situation hurtigt blive mange pauser i samtalen, hvilket vil ødelægge flowet og forstyrre den adspurgte person. En anden mulig metode er brugen af diktafon. Denne vurderes dog i dette tilfælde at kunne mindske muligheden for uformel snak, hvilket vil være uhensigtsmæssigt da netop denne del af samtalen evt. kan medføre nye aspekter til emnet, som kan have relevans for rapporten, og samtidig udvide indsigten i emnet. Side 16

17 Analyse I dette afsnit bestemmes, hvorledes dataene skal analyseres på baggrund af dataenes karakter og formålet med den indsamlede data. I denne rapport anvendes materialet til at besvare den problemstilling samt problemformulering som danner grundlaget for rapporten. Ydermere anvendes dataene til at give et dybere og mere nuanceret indblik i emnet, da der er indhentet interviews fra tre forskellige interessegrupper med relation til solcelleanlæg og generelle VEanlæg Verifikation Her vurderes verifikationen af data opsamlet på baggrund af interviewene. I forbindelse med interviewene med Ole Posselt og Jens-Ole Bøgild understøttes deres udtalelser af faglitteratur som f.eks. datablade for solcelleanlægget, udgivelser fra SKAT og folketinget, samt beregningseksempler udgivet af Deloitte. Dataene indsamlet i forbindelse med interviewet med Klaus Holt beror dog udelukkende på hans udtalelser. Eftersom dataene er brugt i forbindelse med perspektiveringen, vurderes faglitteratur inden for emnet ikke at være nødvendig, da formålet var at indhente erfaringstal for andre VE-anlæg Rapportering Her redegøres for hvorledes data benyttes i rapporten. Det eneste tidspunkt hvor konkrete udsagn fra interviewene anvendes i rapporten, er under solcelleejerens forhold til nuværende og ændrede afgiftsordning. Disse vil ikke være indskrevet ordret, men benyttes således at et klart holdningsbillede opnås Data indsamling Eftersom privatforbruget af elektricitet i Danmark varierer, vil det være nødvendigt i denne rapport at fastsætte disse værdier. Nogle af værdierne vil bero på interviewet nævnt tidligere, og det vurderes løbende om disse giver et retvisende billede. Oplysninger anvendt i denne rapport udvælges ydermere på baggrund af kvantitativ dataindsamling fra organisationer med relevans til området. For at skabe et sammenligningsgrundlag gennem hele rapporten vil der gøres brug af data udgivet af revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte. De anvendte tekster herfra refereres løbende i rapporten. Side 17

18 Brugen af internet til indsamling af data Internettet som informationskilde kan ofte være påvirket af personlige holdninger og ukorrekte oplysninger. Derfor bør man være meget kildekritisk ved brugen af denne. Den enkelte hjemmesides validitet vurderes ud fra artiklernes referencer, og dens aktualitet bedømmes i henhold til publiceringsdato Metodekritik Det er ikke optimalt kun at udarbejde et enkelt interview med solcelleejere, da der er mange forskellige synsvinkler på solcelleanlæggene, samt mange begrundelser for at investere i solcelleanlæg. Dog vil det være meget ressourcekrævende at interviewe nok ejere af solcelleanlæg til at dække alle interesser og dette vurderes at række ud over tidsomfanget for denne rapport. Samtidig kunne det være ønskeligt at involvere flere interesseorganisationer således at rapportens empiriske grundlag ville være større. Det vurderes dog at disse organisationer har været med til at påvirke afgiftsordningerne i en sådan grad at deres interesser er inkluderet i afgiftsordningerne. Det ville også være ønskeligt med en større mængde kvantitative data i form af trykt faglitteratur, men det vurderes at solcelleanlæg og hele diskussionen herom er under en sådan udvikling at data tilgængelig på internettet, vil give et mere valid billede. Side 18

19 3. Redegørelse Formålet med dette kapitel er at klarlægge solcelleanlæggenes virkemåde og egenskaber. Dette giver klarhed omkring aspekter, f.eks. spændinger, virkningsgrad og effekter, der måtte have relevans for resten af rapporten Metode Der bliver her gjort særlig brug af sekundærdata (datablade, internetbasserede vidensdatabaser). Dog vil visse udsagn bero på primærdata i forbindelse med interviewet med Ole Posselt, eftersom den omtalte sekundærdata ikke nødvendigvis klarlægger anlæggets reelle funktionsmønster. Disse forhold belyses bedre via erfaringer fra indehaveren Solenergi De to mest anvendte måder i Danmark, hvorpå solens energi kan optages: Solfangere er paneler, som producerer varme, ved at en væske cirkulerer på bagsiden af panelets glas og derved optager solens energi i form af varme. Solfangere behandles ikke yderligere i denne rapport. Solceller/solcellepaneler er strømproducerende. Disse indfanger solens stråler i en lysfølsom halvleder, som omformer solens energi til en elektrisk energi. Disse kaldes også med en fagterm for Photovoltaics (PV) Introduktion af solcelleejeren I forbindelse med udarbejdelse af denne rapport, er der blevet foretaget et interview med solcelleindehaver Ole Posselt. Han er pensioneret elektriker og har i mange år interesseret sig for brugen af alternativ energi. Udover investering i solcelleanlæg har han igennem mange år været medejer af vindmøller i et såkaldt vindmøllelaug. Før solcelleanlægget blev opsat i september 2012, har han i mange år gjort brug af solfangere til opvarmning af beboelse samt forbrugsvand. Ydermere har han også ønsket at støtte op om produktionen af vedvarende energi i Danmark ved investering i Vestas aktier. Den miljømæssige samt på sigt økonomiske gevinst, danner grundlag for hans investering i solcelleanlæg. Ole Posselt har i den forbindelse deltaget i to informationsaftener i lokalsamfundet, og har i samarbejde med en tidligere kollega brugt meget tid på at sammensætte det anlæg, som ifølge ham selv giver størst udbytte på sigt, i forhold til investeringen. Side 19

20 Ole Posselt mener, det er umuligt at få et komplet overblik over anlæggets funktionalitet, og vurderer derfor at hans viden omhandlende anlægget dækker 75 procent af dets totale kunnen Anlægsbeskrivelse Anlægget beskrevet i dette afsnit, er taget ud fra opsætningen som Ole Posselt benytter sig af. Dette betyder at de opgivne data indeholder både kvantitative og kvalitative informationer. Dette vurderes at give et validt billede af solcelleanlæggets generelle virkemåde, samt en forståelse for kompleksiteten i valg af anlæg. Dette anlæg benyttes fremover i rapporten til forståelse og beregning af afgiftsordningerne Solcellepanelerne (SANYO HIT H250) Et solcellepanel består af en stor mængde lysfølsomme halvledere/solceller, som sammenkoblet betegnes som et solcellepanel. Virkningsgraden for de pågældende paneler er 18 procent. Her er den effekt, solen leverer til panelerne, sat i forhold til den elektriske effekt som panelerne leverer. Panelerne er produceret af Sanyo og halvlederne er af typen HIT, der lettest kan beskrives som en tynd silikonebetrukket halvleder. Hver solcelle kan producere 0,4-0,7 Volt DC på en klar solskinsdag. Halvlederne seriekobles indtil den ønskede spænding som inverteren kræver opnås. På dette anlægs kræver inverteren en spænding på VDC, for at kunne generere den ønskede AC udgangs spænding. Glasset, som er den synlige del af solcellepanelerne, har til opgave at yde beskyttelse af halvlederne og samtidig tiltrække solens stråler. En særlig vigtig egenskab for de omtalte Sanyo HIT paneler er deres evne til at udkoble mindre områder i de enkelte paneler. Side 20

21 Hvis der skulle opstå skyggesteder hvor solen ikke kan bryde igennem, udkobles udelukkende det skyggefulde område således at panelet fortsat producerer strøm - dog med en mindre spænding og derved også mindre effekt. Dette er en egenskab, som ikke alle paneler på markedet besidder. I andre solcellepaneler vil man opleve at hele panelet udkobles, hvorved det ikke er muligt for panelet at bidrage til produktionen af elektricitet Inverteren (StecaGrid 8000) Den trefasede inverter StecaGrid 8000 modtager VDC fra solcellepanelerne, for derefter at invertere denne spænding til 3x400 VAC, svarende til den som spænding som er tilgængelig på el-nettet for en husstandsinstallation. Effekten leveret fra inverteren er på mellem 0-6kW. Netop denne model inverter er anvendt i solcelleanlægget med den begrundelse at der vil være mulighed for at ligge effekten ud over tre faser. Da en et- eller tofaset inverter vil kunne have lidt overlast på den enkelte fase, grundet den store effekt mængde produceret af inverteren Ved køb af solcelleanlæg skal man altid medregne at inverteren ikke holder hele anlæggets levetid. Derfor er det vigtigt for ejeren at sikre sig at garantien på inverteren er lang nok til at det kun er nødvendigt med en enkelt udskiftning. Én af hovedårsagerne til at netop StecaGrid 8000 er valgt til det omtalte anlæg, er, at inverteren er omfattet af en garantiperiode på ti år. Inverteren er også udstyret med display til aflæsning af de værdier som har relevans for anlæggets ydeevne som f.eks. nuværende effekt, produceret effekt, produceret DC spænding, inverteret AC spænding og aktuel strømværdi. Inverteren er pga. afgiftsordningen begrænset til maksimalt at kunne levere 6kW (Dette beskrives senere i rapporten). Dog vil det være muligt for inverteren at levere op til 8kW (deraf navnet StecaGrid 8000) VDC, 0-9,25 kw leveret fra solcellepanelerne Inverteren 3x400 VAC, 0-6 kw leveret fra inverteren Figur 3.1:Illustration af solcelleanlæg opsat hos Ole Posselt Side 21

22 Anlægspris Anlægget i dette eksempel, har en anskaffelsesværdi på kr., Eftersom Ole Posselt selv har valgt at opsætte og tilslutte sit anlæg, er det ikke muligt for ham at opgive en montagepris. Det fastsættes dog i denne rapport at komplet montering og tilslutning af et solcelleanlæg vil koste kr. på baggrund af tal fra Deloitte 5. Derved bliver den samlede pris på solcelleanlægget kr kr. = kr. anlæg + montage 3.5. Solcellestrategi I en rapport udarbejdet i 2010 har energistyrelsen og energinet.dk indledt et samarbejde omhandlende udvikling af strategier for en række energiteknologier, herunder solceller. Samarbejdet blev grundlagt efter længere tids fælles ønske om at lave en revision af den daværende solcellestrategi, særligt på baggrund af kommende energibesparende tiltag fra både EU og regeringen, hvor 100 procent af produceret energi skal leveres af vedvarende energiformer i Efterfølgende udarbejdede klima- og energiministeriet deres prognose hvori de redegjorde for et ønske om at man i Danmark skulle have en solcellekapacitet på 200 MW ved udgangen af (Kilde: Klima- og Energi- og Bygningsministeriet iii ) 3.6. Metodekritik Ved kun at anvende et enkelt solcelleanlæg som eksempel, gives der ikke et indblik i hvilken type anlæg der er mest anvendt eller har den bedste virkningsgrad. Dog vurderes det at anlægsfunktionen er dækkende for alle producerede anlæg på nuværende tidspunkt, da PVteknologien er en kendt teknologiform, og idet særlige egenskaber som det beskrevne anlæg måtte besidde er klarlagt løbende. Samtidig kunne en længere uddybning af baggrunden for solcellestrategien være interessant, men dette vurderes ikke at give større indblik i selve afgiftsordningen. 5 Side 22

23 4. Nuværende afgiftsordning Formålet med dette kapitel er at redegøre for den eksisterende afgiftsordning og samtidigt give et indblik i de forskellige metoder hvorved man kan afdrage sit anlæg. Dette gøres for at give en dybdegående forståelse af hvorfor ordningen har medført en markant fremgang i antallet af solcelleanlæg de sidste år. Ydermere kigges der på et konkret eksempel på et opstillet solcelleanlæg der tager udgangspunkt i interviewet med Ole Posselt, hans erfaringer og økonomiske perspektiv Metode Der blive i dette afsnit gjort brug af sekundærdata i form af lovskrifter udgivet af skat og energinet.dk, samt primærdata i form af artikler omhandlende emnet, data fra interviewene med Ole Posselt og Jens-Ole Bøgild samt Deloittes anslåede værdier fra deres solcelleberegner. Validiteten for de anvendte sekunder- og primærdata vurderes at være af en sådan grad at de kan anvendes til rapporten, særlig pga. deres dateringer og aktualitet. I forbindelse med de indsamlede data vil der blive opstillet beregningseksempler for at understøtte den skrevne tekst. Disse vil være udarbejdet til at vise ordningen over en 25 årig periode som vurderes at være en realistisk levetid for et solcelleanlæg solgt på nuværende tidspunkt (2012). Eksemplerne vil i opgaven blive vist med et givent interval. Dette interval bestemmes ud fra behovet for detaljeringsgrad med henblik på at skabe et bedre indblik i afgiftsordningen samt afskrivningen af solcellerne Generelt Afgiftsordningen er en konsekvens af regeringens 2020-prognose, som gjorde det nødvendigt at gøre det attraktivt for privatpersoner at investere i solcelleanlæg. Solcelleanlæggenes helt store problem er at de kun producerer energi når solen skinner. Eftersom der i Danmark i gennemsnit kun er solskinstimer om året (normalperiode for ) 6 er det ikke muligt at have elektricitet til rådighed fra solcelleanlægget konstant. Derfor indførte man nettoafregningen, hvilket vil blive behandlet senere i kapitlet. 6 Side 23

24 Ydermere er der to måder at kigge på det økonomiske aspekt af selve indkøbet af et solcelleanlæg: den skematiske metode samt den regnskabsmæssige metode. Dette er meget afhængigt af anlæggets størrelse samt indehaverens økonomiske situation Nettoafregning Nettoafregning kan tilskrives en stor del af solcelleanlæggets popularitet i Danmark. Formålet med denne ordning er at sikre at forbrugeren kan anvende sin produktion af elektricitet fuldt ud. Når han ikke selv aftager elektriciteten, lagres den på el-nettet til senere brug. Solcelleanlægget producerer elektricitet så snart der leveres energi nok fra solen til at generere den ønskede spænding, som inverteren måtte kræve. Så længe ejeren selv kan forbruge den genererede elektricitet, gøres dette, men når mængden af den genererede elektricitet overstiger ejerens behov, vil anlægget distribuere elektriciteten ud på el-nettet. Måleren registrerer at der bliver distribueret elektricitet ud af huset og holder regnskab med dette (populært sagt løber måleren baglæns). Når solen ikke længere er i stand til at producere den ønskede effekt, vil man som ejer af solcelleanlæg være i stand til at trække elektriciteten leveret til nettet retur. Derved har elnettet fungeret som akkumuleringsenhed. Dette betyder at man får fuldt udbytte af den effekt man selv har produceret. Den effekt som forbrugeren ikke kan gøre brug af, bliver efterfølgende solgt til el-nettet for et forudbestemt beløb på 0,60 kr./kwh de første ti år anlægget eksisterer og efterfølgende reduceres beløbet til 0,40 kr./kwh. de efterfølgende ti år, for til sidst at overgå til den aktuelle markedsværdi pr. kwh. Denne overproduktion opgøres en gang årligt, hvor ejeren af solcelleanlægget får udbetalt overskuddet af sin produktion. Producerer man derimod ikke tilstrækkeligt til at dække husstandens behov, vil det være nødvendigt at indkøbe strøm til den aktuelle pris pr. kwh som elselskabet udbyder denne til. Side 24

25 Krav For at kunne gøre brug af nettoafregningsmetoden er der visse krav det skal opfyldes. Dette regelsæt gælder dog ikke kun solcelleanlæg, men alle VE-anlæg. Kravene er listet herunder: Elproduktionsanlægget skal ligge på forbrugsstedet Elproduktionsanlægget skal være 100 procent ejet af forbrugeren Anlægget må udelukkende anvende vedvarende energikilder Anlægget skal være installationstilsluttet Anlægget skal installeres i tilknytning til en privat bolig eller anden ikkeerhvervsmæssig-benyttet bebyggelse Den installerede effekt skal være 6 kw i private boliger (Kilde: Energinet.dk iv ) Beregningseksempel For at skaffe et overblik over afgiftssituationen på nuværende tidspunkt, er der herunder opstillet et eksempel baseret på tal som ing.dk har fået udleveret af Deloitte 5, samt værdier fra anlægget opsat hos Ole Posselt. Visse værdier vil blive antaget på baggrund af personlige skøn og bliver argumenteret for løbende. Følgende værdier er blevet fastsat: Der er taget udgangspunkt i et anlæg på 6,0 kw Produktionen udgør kwh det første år. Derefter forekommer et årligt fald i produktion pga. slidtage på anlægget. Dette sættes til 0,5 procent pr. år (her er der antaget at et 6kW anlæg ville kunne producere kwh, men dette vil variere på de forskellige anlæg) Elprisen for forbrugeren er sat til 2,3 kr./kwh på baggrund af egen elregning (bilag 3). Samtidig regnes der med at prisen stiger med 4 procent pr. år Markedsprisen for en produceret kwh er 0,36 kr. denne stiger også med 4 procent pr. år. Elforbruget for husholdningen udgør kwh årligt og dette er uændret i hele anlæggets levetid Anlægget vurderes til at have en levetid på 25 år og skrottes efterfølgende i det 26. År (2038). Side 25

26 I eksemplet herunder er der illustreret hvordan regnskabet vil se ud hvert 5. år. Da denne ordning har de samme karakteristika hver år, må det 5-årige interval antages at give et retvisende billede El produktion (kwh) 6.000, , , , , ,32 Eget forbrug Mængde (kwh) 5.000, , , , , ,00 Pris (kr.) 2,30 2,80 3,40 4,14 5,04 6,13 Besparelse (kr.) , , , , , ,12 Salg til el-nettet Mængde (kwh) 1.000,00 851,49 706,66 565,41 427,66 293,32 Pris (kr.) 0,60 0,60 0,40 0,40 0,78 0,95 Indtægt (kr.) 600,00 510,90 282,66 226,17 337,85 281,38 Indkøb fra el-nettet Mængde (kwh) Pris (kr.) 2,30 2,80 3,40 4,14 5,04 6,13 Udgift (kr.) Figur 4.1: Illustration af nuværende afgiftsordning (nettoordningen) Nettoafgiftsordningen er overskuelig og sikrer samtidig at solcelleejerens investeringsgrundlag er fornuftigt. Besparelsen på elektricitet er markant, da solcelleanlæggets produktion af el dækker hele privatforbruget. Eftersom vi går en fremtid i møde med formentligt stigende råvarepriser på olie og kul (demonstreret ved stigende elpriser i beregningseksemplet oven for) vil fortjenesten over år bliver større. Dette gør investeringen meget interessant. Ganske vist er betalingen for de overskydende kwh ikke særlig stor, men hensigten med anlægget er også primært at dække ejerens privatforbrug. En overproduktion af elektricitet er ikke ønskelig for ejeren, da investeringsprisen vil være lavere ved f.eks. et 5 kw anlæg sammenlignet med et 6 kw anlæg. Side 26

27 Hvis man rent tilbagebetalingsmæssigt kun ønskede at se på fortjenesten i form af besparelsen på elregningen vil tilbagebetalingen kunne ske på 10 år med udgangspunkt i anlægget præsenteret i denne rapport. Her ses dog bort fra udgifter i form af driftsomkostninger samt renter der måtte forekomme, hvis der er optaget lån til investeringen i solcelleanlægget. Tilbagebetaling Bogført værdi pr. 1 januar (kr.) , , ,06 Besparelse + indtægt (kr.) , , ,47 Bogført værdi pr. 31 december (kr.) , ,99 0 Figur 4.2: Illustration af tilbagebetalingstiden for solcelleanlæg med total indkøbsværdi på kr. Her er ikke taget højde for driftsomkostninger eller renter i forbindelse med afdrag af lån 4.4. Afdragsordninger På baggrund af den nuværende nettoordning oplyser skat to måder hvorpå man kan tilbagebetale sin investering i et solcelleanlæg: den regnskabsmæssige metode og den skematiske metode. Disse bliver beskrevet i dette afsnit. Afdragsordningerne er en god måde hvorpå man rent skattemæssigt kan få klarhed over hvordan man skal forholde sig i forhold til sit eget forbrug af elektricitet samt den mængde der leveres ud på el-nettet og som man ikke selv har behov for at aftage senere Den regnskabsmæssige metode Den regnskabsmæssige metode er også bedre kendt som den erhvervsmæssige ordning. Her anses anlægget som et erhvervsmæssigt anlæg, og skattemæssigt anses ejeren for at være erhvervsdrivende. Denne ordning er reelt ikke kun tilegnet solcelleanlæg, men omhandler investeringer i nye driftsmidler gældende fra 30. maj 2012 v. Ordningen giver visse fordele i forhold til finansiering. Disse belyses løbende i dette afsnit. Side 27

28 Krav Skat sætter følgende krav for at kunne afskrive anlægget med denne metode: Man skal betale skat af den energi, man producerer, uanset om man selv bruger den eller sælger den. Indtægten skal opgives til 0,60kr/ kwh dette gælder både for energien brugt til eget forbrug og den solgte energi. Man kan til gengæld foretage afskrivninger og trække driftsudgifter og renter fra i skat Man skal forskudsregistreres som selvstændig erhvervsdrivende Når året er gået vil man herefter automatisk få en udvidet selvangivelse, hvor man skal skrive sit overskud eller underskud ind (Kilde: skat.dk vi ) Der er dog visse ting som man skal være opmærksom på i forhold til skats krav. Der kan kun afskrives på solcelleanlægget, hvis det er et driftsmiddel. Dette er kun gældende når det står på jorden eller er monteret på stativer på taget. Når anlægget har betegnelse af et driftsmiddel kan det afskrives med op til 25 procent årligt. Det er ikke muligt at fratrække selve købet af anlægget på selvangivelsen, som det er tilfældet med driftsudgifterne. Dog er der i stedet mulighed for at opgive afskrivning på anlægget, denne kan fratrækkes i den personlige indkomst på selvangivelsen. For anlæg anskaffet i perioden 30. maj 2012 til 31. december 2013 kan der afskrives på en forhøjet anlægsværdi. Den forhøjede værdi udgør 115% af den faktiske anskaffelsessum inkl. monteringsomkostninger. Dette betyder at hvis anlægsprisen ved anskaffelse lyder på kr. vil man i forhold til afdragsordningen kunne opgive en anlægsværdi svarende til!"#.!!!"#. 115 = kr. Dette er ønskeligt eftersom det giver!"! en højere skatteværdi af rentefradraget Side 28

29 Beregningseksempel For at kunne opstille et beregningseksempel er der antaget visse ting: De samme fastsatte forudsætninger som benævnt tidlige under afsnit Beregningseksempel Anlægget har en samlet værdi på kr. (anlægspris på , montering og installering til en samlet pris på kr.) Ejeren af solcelleanlægget har et beskatningsgrundlag svarende til 52 procent Lånet har en rentesats på 6 procent Driftsomkostningerne (revisor, vedligehold) vurderes til første år og stiger efterfølgende med 2 procent om året Den finansielle låneperiode er sat til 9 år Side 29

30 I eksemplet herunder er der illustreret hvordan regnskabet vil se ud hvert 2. år. Da denne afdragsordning har de samme karakteristika hvert år, må dette antages at give et retvisende billede El produktion (kwh) 6.000, , , , ,16 Eget forbrug Mængde (kwh) 5.000, , , , ,00 Pris (kr.) 0,60 0,60 0,60 0,60 0,60 Indtægt (kr.) 3.000, , , , ,00 Salg til nettet Mængde (kwh) 1000,00 940,15 880,90 822,24 764,16 Pris (kr.) 0,60 0,60 0,60 0,60 0,60 Indtægt (kr.) 600,00 564,09 528,54 493,34 458,49 Årlige anlægsomkostninger (kr.) 1.000, , , , ,66 Afdragsordning Saldo 1. januar (kr.) , , , , ,94 Afskrivningen 25% (kr.) , , , , ,23 Resultat før renter (kr.) , , , , ,40 Renter til fradrag (kr.) 9.000, , , ,81 901,02 Resultat efter renter (kr.) , , , , ,41 Skatteværdi af rentefradraget (kr.) , , , , ,58 Saldo 31. december (kr.) , , , , ,70 Figur 4.3: Illustration af den regnskabsmæssige metode, ved den nuværende ordning Som det ses i eksemplet er den indtjening man skal opgive til skat under kr. årligt. Dette betyder at det ikke er nødvendigt at lade sig momsregistrere og derved behøves der heller ikke noget CVR-nummer, hvilket gør det mere enkelt administrationsmæssigt. Metoden herover er vist over en niårig periode. Dette er ifølge Deloitte retvisende for en person som ikke betaler topskat vii. Eksemplet vurderes at give et godt indtryk af ordningens funktionalitet. Denne ordning vil være særlig god ved en høj beskatning eftersom udgifterne kan trækkes fra ens personlige skattefradrag. Side 30

31 I dette nedenstående eksempel bliver den tidligere omtalte mulighed for at forhøje anlægsværdien til 115 procent medtaget. Indtægterne der har indflydelse på resultat før renter, fastsættes til samme værdi som foregående eksempel. Dette vil have en effekt på afdraget som det ses: Årlige anlægsomkostninger (kr.) 1.000, , , , ,66 Afdragsordning Saldo 1. januar (kr.) , , , , ,48 Afskrivning 25% (kr.) , , , , ,37 Resultat før renter (kr.) , , , , ,53 Renter til fradrag (kr.) , , , , ,17 Resultat efter renter (kr.) , , , , ,70 Skatteværdi af rentefradraget (kr.) , , , , ,69 Saldo 31. december (kr.) , , , , ,11 Figur 4.4: Illustration af den regnskabsmæssige metode med forhøjet anlægsværdi, ved den nuværende ordning. Den forhøjede ændringen i skatteværdien som kan opgives på selvangivelsen i form af rentefradrag bliver 3627 kr kr kr.. Den forhøjede anlægsinvestering har ikke nogen indflydelse på finansieringen af anlægget. Det omhandler udelukkende det regnskab som oplyses til SKAT, i form at afdragsordningen. Dette har en positiv indvirkning på ens personlige skattefradrag. (Kilde: Deloitte viii ) Den skematiske metode Ved den skematiske metode anses anlægget som værende privat. Man kan derfor ikke trække driftsomkostninger fra eller få skattemæssige fordele i forbindelse med afskrivningen. Man registrerer stadigvæk en indkomst som tidligere nævnt i den regnskabsmæssige metode, dog er den eneste indtægt, man skal registrere, den der sælges til el-nettet. Ved denne indtægt er de første kr. af bruttoindtægten skattefri. Derved er det sjældent, man kommer til at betale skat af sin indtægt, da anlægget kun bør dække privatforbruget. Hvis anlægget samtidig er opsat i perioden til ix kan der også gøres brug af servicefradraget på kr. pr. beboer over 18 år i boligen. Side 31

32 Det vil ikke være givende at opstille et konkret eksempel i forhold til denne ordning, da den ligner eksemplet fra Figur 4.1: Illustration af nuværende afgiftsordning (nettoordningen). Det eneste, der ikke er kigget på i forhold til denne metode, er de omkostninger, der måtte være i forbindelse med anlægget. Her tænkes på følgende: Driftsomkostninger Renter i forbindelse med et evt. optag af lån til finansiering af anlægget Ydermere er der også mulighed for at selve anlægsprisen bliver mindre end de samlede kr. da det er muligt at trække en del af beløbet til opstilling og tilslutning af anlægget fra pga. servicefradraget omtalt tidligere. Dette svarer dog til ca kr. da skatten er ca. 33,7 procent. ix!".!!!!". 33,7 = 5055 kr.!"" Valg af model Modellerne besidder begge gode egenskaber. Der vil derfor også være forskellige grunde til at vælge den enkelte model. Overordnede forskelle forsøges illustreret herunder. Fordele ved den regnskabsmæssige metode: Det er muligt at trække driftsomkostningerne fra Anlægget er fradragsberettiget Anlæggets værdi må sættes til 115 procent af indkøbsværdien Fordele ved den skematiske metode: Mulighed for at benytte håndværkerfradrag (gældende til ) Ingen beskatning af overskydende elproduktion (op til 7.000kr.) Større overskuelighed for indehaveren af anlægget Eftersom der ikke er opstillet nogle konkrete finansieringseksempler, er det svært at give et svar på, hvilken ordning der konkret vil være den bedste. Dog vurderes det, at rent finansielt vil brugen af den regnskabsmæssige metode være at foretrække, da denne giver mulighed for økonomisk gevinst på selvangivelsen og elregningen. Denne metode er dog kompleks og kræver assistance i form af revision eller tilsvarende for opstart af anlægget samt årlig revision for at sikre en korrekt skattemæssig indberetning. Den skematiske metode er overskuelig, let tilgængelig og man er stadig sikker på en økonomisk gevinst på sigt. Side 32