Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen"

Transkript

1 Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalance Statistisk bymidteafgrænsning 38 Bilag 1: Branchefortegnelse

3 Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3

4 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Indledning ICP er af Silkeborg Kommune blevet bedt om at gennemføre en detailhandelsanalyse. Analysen giver en status for detailhandelen i Silkeborg kommune. Analysen vurderer bl.a. udviklingsmulighederne for detailhandelen i primært Silkeborg og Kjellerup byer. Analyserne ICP har ultimo 2008 foretaget en rekognoscering af alle butikker i Silkeborg kommune, herunder opgjort de enkelte butikkers bruttoareal samt indsamlet informationer om omsætningen i Der er endvidere foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Butikkerne I Silkeborg kommune var der ultimo 2008 ca. 440 butikker med et samlet bruttoareal på m 2 og en omsætning i 2007 på ca. 4,2 mia. kr. inkl. moms. I Silkeborg midtby, der er kommunens største udbudspunkt, er der 180 butikker. Disse butikker omsatte i 2007 for godt 1,5 mia. kr. Heraf var knap 2/3 udvalgsvareomsætning. Attraktion I Silkeborg bymidte ligger den gennemsnitlige attraktion på 3,2. Dette er et meget tilfredsstillende niveau for en by af Silkeborgs størrelse. I Kjellerup, Gjern, Fårvang og Them byer ligger den gennemsnitlige attraktion lidt under middel, hvilket ligeledes er tilfredsstillende for byer i denne størrelsesorden. Forbrug Det potentielle forbrug fra borgerne i Silkeborg kommune var i 2007 ca. 4,2 mia. kr. inkl. moms fordelt med knap 2,1 mia. kr. på dagligvarer og godt 2,1 mia. kr. på udvalgsvarer. Handelsbalance Der var på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 101% for Silkeborg kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 103%. Der er således tale om en nettoindhandling. Forbrugere uden for kommunen køber mere i Silkeborg kommune end kommunens borgere køber udenfor kommunen. Oplandet På baggrund af ovenstående er det vor vurdering, at oplandet til dagligvarebutikkerne i Silkeborg kommune stort set udgøres af kommunens indbyggere. Det er vor vurdering, at under 10% af dagligvareomsætningen i kommunens butikker kommer fra forbrugere uden for kommunen. På udvalgsvareområdet er det vor vurdering, at det er mellem 10 % og 15 % af omsætningen svarende til mio. kr. der kommer fra forbrugere bosat uden for Silkeborg kommune. Det vurderes, at en væsentlig del af disse mio. kr. er fra omsætning fra turister 4

5 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Planloven Planloven fastlægger, at arealer til butiksformål primært skal udlægges i den centrale del af en by. Dagligvarebutikker må generelt maksimalt have et samlet bruttoareal på m 2 og udvalgsvarebutikker m 2. I Silkeborg kommune, hvor den største by har mere end indbyggere, må der dog udlægges 3 udvalgsvarebutikker på mere end m 2 i hver 4-års planperiode. For disse 3 butikker er der ikke fastsat nogen øvre størrelsesmæssig grænse. I Silkeborg kommune kan der udlægges arealer til bydelscentre midt i en bydel. Der kan endelig udlægges arealer til lokalcentre dog max m 2 pr. lokalcenter. Den største butik må her ikke være over m 2. Uden for bymidten og bydelscentre kan der fremadrettet, ifølge Planloven, alene udlægges arealer til lokale butikker til et områdes daglige forsyning samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Disse varer er udtømmende defineret i Planloven som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt i særlige tilfælde møbler. Der ligger mange specialiserede butikker i Silkeborg bymidte Udviklingsmuligheder og anbefalinger I det følgende gennemgås ICP s anbefalinger i relation til arealudlæg for detailhandel frem mod Det fremtidige arealbehov til detailhandel frem til 2021 Indledning Frem til 2021 ventes det, at forbruget i Silkeborg kommune vil stige med ca. 16 % for så vidt angår dagligvarer og med ca. 33% for udvalgsvarer. Dette skal ses i lyset af forventningen om en begrænset stigning i forbruget af dagligvarer og en lidt større stigning i udvalgsvareforbruget pr. person frem til Omvendt er der forventning om en stigning på ca. 12 % i indbyggertallet i Silkeborg kommune frem til

6 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger På dagligvareområdet skal nye arealudlæg til detailhandel både styres af en beregning, der tager udgangspunkt i de nuværende forhold, men det er samtidig væsentligt, at kommunen sikrer, at forbrugerne har attraktive indkøbsforhold, relativt tæt på hvor de bor. På udvalgsvareområdet, er det foruden beregningen, kommunens politiske målsætning på detailhandelsområdet, der skal være en del af vurderingsgrundlaget. Således bør ønsket om at styrke kommunens position på detailhandelsområdet også være en væsentlig parameter i planlægningen og arealudlægget. Forbrugernes indkøbsmønster Forholdet mellem omsætning og forbrug i Silkeborg Kommune er i dag på ca. 101 % på dagligvarer og % inden for udvalgsvarer. På baggrund af ovenstående vurderes det, at forbrugerne i Silkeborg kommune i dag bruger omkring 5-10 % af deres potentielle dagligvareforbrug ved køb i butikker uden for kommunen og % af deres udvalgsvareforbrug ved køb i butikker uden for kommunen. Dette niveau hænger sammen med den lette adgang til detailhandelsudbuddet i Århus. Omvendt er niveauet ikke helt tilfredsstillende for en kommune med knap indbyggere. Samtidig er der i Silkeborg i dag ikke et overordnet, entydigt storbutiksområde, men der er snarere tale om erhvervsområder med detailhandel. Beregning af fremtidigt arealbehov Under hensyntagen til det stigende befolkningstal, en forventning om en generelt svagt faldende arealeffektivitet målt som omsætning/bruttoareal og et mål om at kommunens borgere skal dække en lidt større del af deres forbrug lokalt, vurderes det, at der frem til 2021 er brug for ca m 2 til dagligvarer og m 2 til udvalgsvarer. I denne beregning er der ikke fuldt ud taget hensyn til, at nye boligområder skal betjenes med især dagligvarer og at der i dag mangler et velplanlagt storbutiksområde. Mål for detailhandelsudviklingen I dag er der i Silkeborg kommune 3 varehuse, 16 supermarkeder og 15 discountbutikker samt en lang række dagligvarespecialbutikker. Det skal bemærkes, at det eksisterende varehus i bymidten ikke har optimale driftsforhold, f.eks. har det vanskelige tilkørselsforhold. Supermarkederne er generelt attraktive, hvilket også gør sig gældende for discountbutikkerne. Har man som mål, at kommunens borgere skal købe 90-95% af deres udvalgsvarer lokalt, betyder dette, at der bør udlægges ca m 2 til udvalgsvarebutikker frem til Overordnet placering ICP vurderer, at udlægget generelt skal foregå, så det i videst mulige omfang giver kommunens borgere bedre indkøbsforhold. I vid udstrækning bør man sikre de eksisterende udbudspunkter, f.eks. Silkeborg bymidte med tilførsel af nyt areal. Samtidig er det væsentligt, at der så centralt og koncentreret som muligt etableres større udvalgsvarebutikker med parkeringsmuligheder direkte i forbindelse med butikkerne. Desuden kan der tages hensyn til ønsker i forbindelse med større boligudbygninger, kvarterløft og større omdannelser. 6

7 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Arealudlæg Bydele: Dagligvarer Udvalgsvarer Bymidten, Borgergade og Center Nord Balle Hvinningdal Funder Kjellerup Sejs, Svejbæk og Laven Virklund Kommunen i øvrigt Silkeborg kommune i alt Tabel 1.1 Forslag til minimumsudlæg frem til 2021 (bruttoareal i m 2 ) Rammen skal lægges til det areal, der fysisk var til rådighed for butikkerne ultimo Således indgår f.eks. den nuværende ubrugte arealramme, planlagte og projekterede, men ikke åbnede, butikker også i ovenstående tabel. Som det fremgår, vurderes det, at der kan etableres m 2 til dagligvarebutikker og ca m 2 til udvalgsvarer i Silkeborg kommune frem til Desuden vurderes det, at der primært er behov for udlæg af dagligvarearealer i bymidten samt i de dele af kommunen, hvor der dels er et markedsmæssigt underlag for butikker i dag, dels sker en betydelig befolkningstilvækst frem mod Dette udelukker ikke, at der kan være ønsker eller behov for tilpasninger i dagligvarebutikkerne i de øvrige byer og bydele i kommunen. Der er omvendt ikke forhold i vore beregninger, der tyder på store behov i disse byer. Her skal udlægget til ny detailhandel primært imødekomme lokale behov, der sikrer en tilpasning af de nuværende detailhandelsarealer. Samlet set vurderes det, at der primært er behov for udlæg til udvalgsvarer i Silkeborg bymidte, herunder Borgergade og Center Nord. I de øvrige dele af kommunen bør der være mulighed for tilpasninger af udbuddet. Hvad angår butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper bør nye butikker også ligge, hvor de styrker det eksisterende udbud bedst. Maksimale butiksstørrelser Det vurderes, at der i hele Silkeborg bymidte samt i Kjellerup og Funder ikke bør være nogen øvre størrelsesmæssige restriktioner, udover hvad Planloven foreskriver. Omvendt er det væsentligt, at den centrale del af bymidten opretholdes som det helt overordnede udbudspunkt for den mere specialiserede og varierede udvalgsvaredetailhandel. Derfor kan man eksempelvis bestemme, at der i Center Nord alene må udlægges udvalgsvarebutikker større end 500 m 2. I de øvrige bymidter og bydelscentre bør der på den ene side, for at sikre plads til eventuelle nye butikskoncepter inden for dagligvarer, ikke lægges for snævre bånd på butiksstørrelsen, omvendt er det væsentligt, at de store dagligvarebutikker ikke spredes for meget i strukturen. Derfor foreslås en størrelsesmæssig begrænsning på m 2. I lokalcentrene er den størrelsesmæssige begrænsning ifølge Planloven m 2. Hvad angår udvalgsvarer, bør Silkeborg Kommune tilskynde større udvalgsvarebutikker til at placere sig i bymidten samt i Kjellerup. Derfor bør der ikke placeres udvalgsvarebutikker på mere end 500 m 2 uden for Silkeborg og Kjellerup bymidter. Hvad angår lokalcentre, bør der ikke placeres udvalgsvarebutikker over 200 m 2. 7

8 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Bymidteafgrænsning Såfremt man ønsker at udvide kommuneplanens nuværende eksisterende bymidteafgrænsning, skal dette ske ved, at bymidten defineres ud fra en fastlagt statistisk metode. Umiddelbart kan kun områder, der ligger inden for den statistiske afgrænsning inddrages i bymidtens butiksområde. Der kan dog argumenteres særligt for at udlægge arealer til butiksformål, der støder direkte op til bymidten, men som ikke er omfattet af den statistiske afgrænsning fx ved byudviklingsområder. Afgrænsningen skal kun foretages for bymidter og bydelscentre, hvor dett samlede bruttoetageareal til butiksformål er på mere end m 2. I Silkeborg kommune er der foretaget en statistisk bymidteafgrænsning af Silkeborg bymidte samt af Kjellerup bymidte. Der kan i Silkeborg bymidte dannes en statistisk afgrænsning for bymidten og for Borgergade. Afgrænsningerne kan ses i kapitel 5. Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Silkeborg kommune Det overordnede mål for detailhandelen i Silkeborg kommune bør være at udbygge især Silkeborg bys rolle i markedsområdet ikke mindst i forhold til Århus - samt sikre en god og decentral dagligvareforsyning. Det er derfor ICP s vurdering, at man primært bør satse på den centrale del af Silkeborg som udviklingsområde. En målrettet satsning på Silkeborg vil kun i begrænset omfang have konsekvenser for detailhandelen i Kjellerup og andre bycentre uden for Silkeborg byområde. Vælger man ikke at satse på Silkeborg som vækstområde indenfor detailhandelen, vurderer vi, at udviklingen spredes for meget, hvorfor der ikke opnås tilstrækkelig synergieffekt til, at man kan være et alternativ til udbuddet i især Århus. Etableringen af motorvejen til Funder vil betyde, at forbrugerne i Silkeborg vil få lettere ved at komme til det store udbud i Århus. Dette gør det endnu væsentligere, at detailhandelen i Silkeborg i videst mulige omfang er et reelt alternativ til Århus. 8

9 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Det vurderes, at man skal satse på at gøre Silkeborg bymidte til et endnu mere attraktivt indkøbssted for dagligvarer og udvalgsvarer. I tabel 1.2 præsenteres detailhandelens styrker, svagheder, muligheder og trusler i Silkeborg kommune. Efterfølgende uddybes en række af udsagnene, ligesom udviklingsmulighederne beskrives bredere. Styrker God decentral forsyning med dagligvarer i hele kommunen 3 varehuse i Silkeborg by Detailhandelen i Silkeborg by dækker et bredt spektrum af butikker Godt flow i Silkeborg bymidte, med rundgang i Vestergade, Søndergade, Nygade og Tværgade Svagheder Intet større sammenhængende storbutiksområde Nem adgang til Århus Relativt få store udvalgsvarebutikker i den centrale del af Silkeborg bymidte Intet større overdækket indkøbsmiljø i Silkeborg Mange kædebutikker i Silkeborg bymidte Stort udbud af beklædningsbutikker i Silkeborg by heraf mange store og attraktive butikker Gode parkeringsforhold tæt på butikkerne i Silkeborg bymidte Charmerende bymidte med flere stærke handelsgader i Silkeborg Muligheder Supplere Silkeborg midtby med et større, centralt placeret butikscenter Man skal søge målrettet at tiltrække flere kædekoncepter - indenfor især damemode - til Silkeborg bymidte Etablere et egentligt storbutiksområde i Center Nord Satse på at gøre Silkeborg til et endnu mere attraktivt bosætningsområde Sikre at butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, placeres så koncentreret som muligt Trusler Færdiggørelse af motorvejen til Funder Mange forbrugere har i dag en stærk tilknytning til Århus Øget udbygning i Århus og Herning Yderligere spredning af udbuddet inden for udvalgsvarer. Forbrugernes vilje til at bevæge sig længere i forbindelse med indkøb (ændrede indkøbsvaner) Problemer omkring generationsskifte i butikkerne især i de mindre byer Satse på service i butikkerne for at modvirke bl.a. internethandel Sikre især dagligvarehandelen i de mindre byer ved at tiltrække flere indbyggere Tabel 1.2 SWOT-opsummering (styrker, svagheder, muligheder og trusler) Silkeborg bymidte Silkeborg kommune har et forhold mellem omsætning og forbrug på godt 100 %. I forhold til Silkeborg bys størrelse, er dette niveau relativt lavt især inden for udvalgsvarer. Hovedårsagen skal ses i den lette adgang til det meget større udbud i Århus. En adgang der med motorvejens færdiggørelse bliver endnu bedre. Det er derfor væsentligt, at man især i Silkeborg bymidte og byen i øvrigt arbejder på at gøre udbuddet endnu bedre. Skal bymidten udvikles, er det væsentligt, at man finder en afbalancering af kravene om udviklingsmuligheder med kravet om koncentration. 9

10 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Forbrugerne søger i dag i højere og højere grad mod de større koncentrationer. Disse især butikscentrene er karakteriseret ved, at gangafstandene er begrænsede og tyngden i udbuddet er meget koncentreret. Disse krav opfylder Silkeborg bymidte i dag. Alligevel kan der ske en koncentration af udbuddet i Silkeborg for at løfte det op på et niveau, hvor man i højere grad kan holde de lokale forbrugere hjemme og tiltrække kunder fra oplandet. Det er vor vurdering, at man i Silkeborg kan give bymidten et løft ved, i en central placering, at udvikle et egentligt butikscenter. Et overdækket center i bymidten vil give bymidten mulighed for at tilbyde forbrugerne en kombination af ude- og indemiljøer, som andre byer som f.eks. Horsens, Viborg og Hillerød har haft succes med og som senest er etableret i Vejle. Det er helt afgørende for succesen i et sådant projekt, at man sikrer et optimalt kundeflow og sikrer den bedst mulige forbindelse til de centrale dele af Vestergade og Søndergade. Ligeledes skal en overordnet plan sikre, at man sammensætter butiks- og bespisningsmixet mest hensigtsmæssigt. Det er ligeledes væsentligt, at Silkeborg udnytter sin mulighed for at etablere udvalgsvarebutikker over m 2 centralt i bymidten. Dette kan eventuelt gøres i forbindelse med etablering af et overdækket butiksmiljø. Udbuddet er attraktivt med mange gode butikker og servicefunktioner. Der er flere gode butikker indenfor alle relevante brancher. Overordnet set er det tilstedeværelsen af et godt, bredt og dybt sortiment inden for især damebeklædning, som afgør, hvor attraktivt et indkøbssted er. Indkøb af damebeklædning er i vid udstrækning styrende for husstandenes indkøb af specialiserede udvalgsvarer i øvrigt. For at kunne udbygge underlaget og fastholde forbrugerne i markedsområdet, når det gælder specialiserede udvalgsvarer, er det som minimum nødvendigt, at der ligger flere profilerede damebeklædningsbutikker i bymidten. Det er yderligere et krav, at en væsentlig del af disse skal være en del af en kapitalkæde eller medlemmer af et frivilligt kædesamarbejde. 10

11 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Etablering af et butikscenter vil kunne tiltrække endnu flere damebeklædningsbutikker til bymidten. I dag er en indkøbstur mere end blot indkøb. Den er en kombination af opfyldelse af basale krav, fornøjelse, oplevelsen af muligheden for at vælge mellem både butikker, varer og spisesteder. Indkøb eller shopping bliver i endnu højere grad til en udflugt for hele familien i stedet for blot end opfyldelse af basale behov. En væsentlig parameter for indkøbsturen eller udflugten er oplevelsen af en gåtur i bykernen. Et aktivt bymiljø, som giver kunderne en helhedsoplevelse med kultur, underholdning i bred forstand, bespisning m.v. samt bløde værdier som vand, pladsdannelser og kunst bliver mere og mere vigtigt i fremtiden. Udespisning udgør i dag 20% af dagligvareforbruget. I USA udgør det omkring 50%. Derfor bliver muligheden for at spise spændende i behagelige omgivelser ligeledes en stadigt større og mere afgørende faktor i forbindelse med valg af indkøbssted. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i bymidten væsentligt, hvilket øger indkøbenes størrelse. Silkeborg bykerne vil med fordel kunne kompletteres med caféer og restauranter med mere moderne profiler. Silkeborg by i øvrigt Der er i dag i og omkring Center Nord en lang række butikker der forhandler udvalgsvarer og særligt pladskrævende varegrupper. Området er relativt stort og butikkerne ligger i mange tilfælde relativt spredt. Samtidig ligger der i Virklund en koncentration af især møbelbutikker. Denne spredning af udbuddet betyder, at det kommer til at synes mindre og ikke så attraktivt for forbrugerne f.eks. i forhold til Anelystparken ved Viborgvej i Århus. For at styrke detailhandelen i Silkeborg mest muligt, bør man derfor arbejde på, at udviklingen af storbutikker foregår i eet sammenhængende område. Da Silkeborg Kommune har muligheden for at etablere udvalgsvarebutikker i Center Nord, bør der i dette område planlægges for en koncentration af større udvalgsvarebutikker. I nærheden af denne koncentration bør der udlægges arealer til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Kjellerup bymidte Kjellerup bymidte fungerer i dag som et relativt stærkt udbudspunkt i den tidligere Kjellerup kommune. I Kjellerup-området (tidligere Kjellerup kommune) er forholdet mellem omsætning og forbrug indenfor dagligvarer på 110% og inden for udvalgsvarer på 55-60%. Detailhandelen i Kjellerup ligger i Søndergade, Vestergade, Torvet og i Østergade. Ser man på Kjellerup bymidte, er denne karakteriseret ved, at detailhandlen er placeret meget entydigt. Det er let at finde rundt, og bymidten har et naturligt udspring fra Torvet. Forbrugerne søger i dag som nævnt mod de større koncentrationer. Disse især butikscentrene er karakteriseret ved, at gangafstandene er begrænsede og tyngden i udbuddet er meget koncentreret. I forhold til byens og oplandets størrelse er der ingen umiddelbare mangler i butiksmikset i Kjellerup bymidte. Kjellerup bymidte kan udvikle sig ved at tiltrække et par profilerede damebeklædningsbutikker. 11

12 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Udviklingsmuligheder i Silkeborg kommune i øvrigt Det er vor overordnede vurdering, at den væsentligste planlægningsmæssige mulighed for at fremme butikkerne i de mindre byer i Silkeborg kommune er, at man sikrer, at der er mulighed for boligudbygning i og omkring byerne. Det er vor vurdering, at der alene vil være basis for at etablere udvalgsvarebutikker i større målestok i Silkeborg og til dels i Kjellerup. I de øvrige byer er det vor vurdering, at oplandet og udgangspunktet for en udvikling af udvalgsvareudbuddet er for begrænset. 12

13 Detailhandelen i Silkeborg kommune Detailhandelen i Silkeborg kommune 13

14 Detailhandelen i Silkeborg kommune Detailhandelen i Silkeborg kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Silkeborg kommune blive beskrevet. ICP har i november 2008 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2007, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opgjort. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt senere i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk opdeling af Silkeborg kommune I Silkeborg arbejder man med en geografisk opdeling på 25 planområder. Disse er vist i figur 2.1. I relation til denne analyse har det dog været nødvendigt at slå nogle områder sammen til større områder, da der ellers er for få butikker i mange områder til at kunne vise bl.a. omsætningstal. Følgende områder er slået sammen til ét. 15 Skægkær og 16 Grauballe er slået sammen til Midt i øvrigt 20 Kragelund, 21 Thorning og Hvam, 22 Vinderslev, 24 Sjørslev og Demstrup og 25 Ans er slået sammen til Nord i øvrigt 32 Voel, 33 Resenbro, 34 Sorring, 35 Linå og Hårup og 36 Sejs/Svejbæk og Laven er slået sammen til Øst i øvrigt 42 Bryrup, 43 Gjessø og 44 Hjøllund er slået sammen til Syd i øvrigt 14

15 Detailhandelen i Silkeborg kommune Figur 2.1 Silkeborg kommune opdelt på 25 planområder. 15

16 Detailhandelen i Silkeborg kommune Flest butikker i Silkeborg midt- og sydby I Silkeborg kommune betragtet under ét er der i november 2008 registreret 441 butikker, hvoraf godt 65% er udvalgsvarebutikker. Godt 2/3 af kommunens beklædningsbutikker findes i området Silkeborg midt- og sydby. I Kjellerup er registreret i alt 50 butikker, hvoraf de 32 er udvalgsvarebutikker. I området Alderslyst findes 49 butikker, hvoraf godt halvdelen er udvalgsvarebutikker. Her er især mange butikker inden for branchegruppen boligudstyr. Det samme er tilfældet i områderne Balle/Hvinningdal og Gødvad. I næsten alle de områder, hvor der findes 10 butikker eller færre, er der en overvægt af dagligvarebutikker. I områderne med flere butikker er der typisk en overvægt af udvalgsvarebutikker. Færrest butikker er der i området Funder og Funder Kirkeby, hvor der er 4 dagligvarebutikker. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 10. Silkeborg midt- og sydby Alderslyst Balle/Hvinningdal Gødvad Funder og Funder Kirkeby Midt i øvrigt Kjellerup Nord i øvrigt Fårvang Gjern Øst i øvrigt Them, Salten og Knudlund Virklund Syd i øvrigt Silkeborg kommune i alt Tabel 2.1 Antal butikker november 2008 fordelt på brancher og områder Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i kommunen har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav 16

17 Detailhandelen i Silkeborg kommune Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i de 4 hovedbranchegrupper. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel 2.1. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 10. Silkeborg midt- og sydby 3,2 3,2 3,3 3,1 3,2 3,2 11. Alderslyst 3,2 3,3 2,3 3,5 3,2 3,2 12. Balle/Hvinningdal 3,1 3,3 * 3,4 2,8 3,2 13. Gødvad 3,6 3,1 * 3,4 3,0 3,2 14. Funder og Funder Kirkeby 2, ,8 15. Midt i øvrigt 2,3 2,0 - * * 2,2 23. Kjellerup 3,1 2,9 2,7 3,1 2,9 2,9 24. Nord i øvrigt 3,1 2,8 3,0 2,4 3,3 2,9 30. Fårvang 3,0 2,7 * * - 2,9 31. Gjern 2,7 * * * - 2,7 32. Øst i øvrigt 3,0 2,2 2,5 2,0 2,0 2,5 40. Them, Salten og Knudlund 2,8 2,8 * 2,8 * 2,8 41. Virklund 2,7 3,0-3,0-2,9 42. Syd i øvrigt 2,3 2,0 * 2,0 * 2,2 Silkeborg kommune i alt 3,1 3,1 3,1 3,0 3,0 3,1 Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion november 2008 fordelt på brancher og områder. Felter markeret med * angiver, at attraktionen ikke kan vises grundet diskretionshensyn (for få butikker). Som det ses af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion en smule over middel, når kommunen betragtes under et. Det fremgår dog også af tabellen, at der er forskelle de enkelte områder og branchegrupper imellem. Højest gennemsnitlig attraktion i og omkring Silkeborg midtby Butikkerne i områderne Silkeborg midt- og sydby, Alderslyst, Balle/Hvinningdal og Gødvad besidder den højeste gennemsnitlige attraktion. Det er i Silkeborg midt- og sydby vi finder de fleste og de mest attraktive beklædningsbutikker, mens der i de tre øvrige områder især findes mange større og attraktive kædebutikker inden for primært boligudstyr. Den gennemsnitlige attraktion er på et lidt lavere niveau i de øvrige områder i kommunen, men alle er på et acceptabelt niveau i forhold til byernes og områdernes størrelse. I landområderne er niveauerne for den gennemsnitlige attraktion generelt noget lavere. Helt overordnet er Silkeborg bymidte dog alene i kraft af sin størrelse og butiksudbud kommunens klart mest attraktive udbudspunkt. 17

18 Detailhandelen i Silkeborg kommune I Silkeborg midt- og sydby besidder beklædningsbutikkerne den højeste gennemsnitlige attraktion For at illustrere baggrunden for forskellene i den gennemsnitlige attraktion i kommunens største udbudspunkt Silkeborg midt- og sydby, hvor mere end 40 % af kommunens butikker findes og i Silkeborg kommune betragtet under ét, er attraktionens spredning vist i figurerne 2.2 og 2.3. Som det ses af figur 2.2, fordeler butikkernes attraktion i Silkeborg midt- og sydby sig omkring et middel til et højt niveau. 34% af butikkerne i Silkeborg midt- og sydby har en Høj eller Meget høj attraktion, mens 17 % har en Lav eller Meget lav attraktion. Betragtes Silkeborg kommune under ét (figur 2.3), er fordelingen i høj grad centreret omkring et middel niveau knap halvdelen af butikkerne har en Middel attraktion, mens 28 % har en Høj eller Meget høj attraktion. 24 % af butikkerne vurderes at besidde en Lav eller Meget lav attraktion. 60% 50% 49% 40% 30% 31% 20% 16% 10% 0% 1% Meget lav 3% Lav Middel Høj Meget høj Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i Silkeborg midt- og sydby 18

19 Detailhandelen i Silkeborg kommune 60% 50% 48% 40% 30% 20% 20% 24% 10% 0% 4% 4% Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Silkeborg kommune Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 2.4 og 2.5 er illustreret, hvorledes kædefordelingen er i Silkeborg midt- og sydby og i Silkeborg kommune betragtet under ét. Sammenholdes de to figurer, fremgår det, at fordelingen er meget ens mellem enkeltområdet Silkeborg midt- og sydby og kommunen betragtet under ét. Dette skyldes bl.a., at der i de mindre byer og i landområderne er en overvægt af dagligvarebutikker, hvoraf de større alle er en del af enten en frivillig kæde eller kapitalkæde. Desuden er der relativt mange beklædningsbutikker i Silkeborg midtby, som ikke er en del af en kæde. Generelt er andelen af kædebutikker i høj grad på niveau med mange af de kommuner, som ICP har arbejdet for igennem de seneste år. 47% 31% Frivillig Kapital Uafhængig 22% Figur 2.4 Andel af kædebutikker i % i Silkeborg midt- og sydby 19

20 Detailhandelen i Silkeborg kommune 47% 25% Frivillig Kapital Uafhængi 28% Figur 2.5 Andel af kædebutikker i % i Silkeborg kommune Bruttoarealer ICP har endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i kommunen. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne i Silkeborg kommune. Bemærk i relation til bruttoarealerne, at disse opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for både daglig- og udvalgsvarer. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 10. Silkeborg midt- og sydby Alderslyst Balle/Hvinningdal Gødvad Funder og Funder Kirkeby Midt i øvrigt Kjellerup Nord i øvrigt Fårvang Gjern Øst i øvrigt Them, Salten og Knudlund Virklund Syd i øvrigt Silkeborg kommune i alt Tabel 2.3 Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m 2 ). Det samlede bruttoareal i Silkeborg kommune er opgjort til m 2, hvoraf de m 2 (eller godt 30 %) findes i Silkeborg midt- og sydby. I Kjellerup findes m 2, hvilket er lidt mere end 10 % af kommunens samlede bruttoareal. 20

21 Detailhandelen i Silkeborg kommune Det samlede bruttoareal er nogenlunde ensartet i Alderslyst, Balle/Hvinningdal og Gødvad, mens der er færrest m 2 i Funder og Funder Kirkeby samt i Gjern, hvor der også er færrest butikker. Lige knap 2/3 af det samlede bruttoareal i kommunen er anvendt af udvalgsvarebutikker, hvoraf boligudstyrsbutikkerne gennemsnitligt er de største. Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2007 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn er det for en række af områderne ikke muligt at vise omsætningstallene, ligesom omsætningen i andre områder kun kan vises helt overordnet. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Af samme grund har det været nødvendigt at lægge omsætningerne i relation til beklædning og boligudstyr sammen til ét tal i områderne Alderslyst, Balle/Hvinningdal og i Gødvad. I en række områder kan kun helt overordnede tal vises, mens der slet ikke kan vises omsætningstal for områderne Gjern og Syd i øvrigt. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 10. Silkeborg midt- og sydby Alderslyst Balle/Hvinningdal Gødvad Funder og Funder Kirkeby * * - - * Midt i øvrigt * * - * * Kjellerup Nord i øvrigt * * * Fårvang * * * * * Gjern * * * * * * 32. Øst i øvrigt * * * Them, Salten og Knudlund * * * * * Virklund * * * * * Syd i øvrigt * * * * * * Silkeborg kommune i alt Tabel 2.4 Omsætning 2007 fordelt på områder og brancher (mio. kr. inkl. moms). 21

22 Detailhandelen i Silkeborg kommune Samlet detailhandelsomsætning på godt 4,2 mia. kr. i Silkeborg kommune Det fremgår af tabel 2.4, at den samlede omsætning lå på godt 4,2 mia. kr. i Silkeborg kommune betragtet under ét. Godt 1,5 mia. kr. eller 36 % - kan henføres til detailhandelen i Silkeborg midt- og sydby. Næststørst var omsætningen i Alderslyst, omsætningen her lå på godt 800 mio. kr. i I Kjellerup lå omsætningen på godt 400 mio. kr., hvoraf mere end 250 mio. var dagligvareomsætning. Betragtes kommunen under ét, er ca. 50 % af omsætningen udvalgsvarer, om end andelen er højere i Silkeborg midt- og sydby, Balle/Hvinningdal og i Gødvad. Det er boligudstyr, der udgør den største del (ca. halvdelen) af den samlede udvalgsvareomsætning. I relation til omsætning inden for beklædning, ses det af tabellen, at langt den overvejende del kan henføres til butikkerne i Silkeborg midt- og sydby. Bemærk, at selvom forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper antals- og arealmæssigt behandles særskilt sidst i dette kapitel, så indgår omsætningen til private i tabel 2.4. Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. Desuden indgår rene møbelbutikker, der alene sælger møbler. I kommunen er der i alt 70 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på omkring m 2. Som det ses af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på bilforhandlere og forhandlere af byggeartikler. Forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. Antal Areal, m 2 Bilforhandlere m. salgslokale Byggemarkeder, trælast og byggemat Forhandlere af både Forhandlere af campingvogne Plantecentre Møbler Silkeborg kommune i alt Tabel 2.5 Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m 2 ). Bemærk, at der er mere end blot én møbelbutik i kommunen, men da langt hovedparten af disse også forhandler et udvalg af boligudstyr, er disse ifølge planloven defineret som boligudstyrsbutikker. 22

23 Detailhandelen i Silkeborg kommune Kundeorienterede servicefunktioner Ligesom butikkerne er de kundeorienterede servicefunktioner med til at skabe attraktion. Og ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i bymidterne i de større byer Silkeborg og Kjellerup. Som det ses af tabel 2.6, er det Silkeborg bymidte, der byder på flest kundeorienterede servicefunktioner, men også Kjellerip besidder et bredt udbud af servicefunktioner i forhold til byens størrelse. Der er et bredt og varieret udbud af spisesteder, barer m.v. i Silkeborg. I relation til de kulturelle funktioner skal det nævnes, at bymidten byder på bl.a. biograf, teatret Papirfabrikken samt et museum. Silkeborg Kjellerup Restauranter, caféer m.v Pengeinstitutter, ejd. mgl. mv 13 4 Frisører, læger, sol m.v Kultur, biograf og teater 4 1 Anden service 11 5 Servicefunktioner i alt Tabel 2.6 Kundeorienterede servicefunktioner i stueplan I Kjellerup er udbuddet naturligvis mindre. Variationen i spisesteder er mindre, ligesom færre banker og ejendomsmæglere er repræsenteret. Her er ikke biograf, men dog et bibliotek i tilknytning til bymidten. 23

24 Forbrug i Silkeborg kommune 24

25 Forbrug i Silkeborg kommune Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Silkeborg kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i de forskellige dele af kommunen. Silkeborg kommune er nedbrudt på en række mindre områder. Opdelingen er sket efter samme systematik som i kapitel 2, Detailhandelen i Silkeborg kommune. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 3.1 Silkeborg kommune opdelt på 25 hovedområder. 25

26 Forbrug i Silkeborg kommune Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICPs bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Desuden har Silkeborg kommune bidraget med data omkring bl.a. befolkningsudviklingen i kommunen. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2007 samt horisontåret Befolknings og indkomstforhold Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet for de 25 hovedområder, der udgør Silkeborg kommune. I Silkeborg kommune boede der i 2007 ca personer, hvilket ventes at være steget med 12 % til personer i Som det fremgår af figuren, bor der flest i Balle Hvinningdal - ca personer. De folkerigeste områder i øvrigt er Silkeborg syd og midtby (ca personer), efterfulgt af Alderslyst, hvor der bor ca Med blot 270 personer er Hjøllund kommunens befolkningsmæssigt mindste område. Folketallet i Silkeborg kommune betragtet under ét ventes at være stigende frem mod 2021, om end der er forskelle områderne imellem. Den største procentvise vækst i folketallet sker i Funder med 67 % og i Skægkær med 36 %. Folketallet ventes kun at falde i områderne Resenbro, Vinderslev, Sjørslev-Demstrup samt i Alderslyst. 26

27 Forbrug i Silkeborg kommune Figur 3.2 Udvikling i folketal frem mod 2021 Niveauer for husstandsindkomst og størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Silkeborg kommune ligger på godt kr., hvilket er over landsgennemsnittet (ca kr.). Antallet af personer pr. husstand indvirker også på husstandens forbrug og dermed det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Silkeborg kommune er ca. 2,3 personer pr. husstand, hvilket er noget over landsgennemsnittet på 2,05. 27

28 Forbrug i Silkeborg kommune Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICPs specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2007 og 2021 beregnet. Dagligvareforbruget hos borgerne i de 25 hovedområder ses i figur 3.3. I kommunen betragtet under ét er dagligvareforbruget beregnet til knap 2,1 mia. kr. for 2007 dette årlige forbrug af dagligvarer ventes at være steget med 16 % til ca. 2,4 mia. kr. i Som det fremgår, er dagligvareforbruget i Silkeborg syd og midtby beregnet til ca. 265 mio. kr. i 2007, hvilket ventes at være steget med ca. 22 mio. kr. til 287 mio. kr. i Den største procentmæssige vækst i dagligvareforbruget ventes at ske i Funder, hvor dagligvareforbruget forventes at stige med 73 %. Her er forbrugsudviklingen bl.a. understøttet af det stigende folketal i området. Ligeledes sker en stor vækst i dagligvareforbruget i Skægkær, Virklund og Grauballe. Der ses et begrænset fald i dagligvareforbruget i Resenbro samt Vinderslev på hhv. 4 og 1 procentpoint. Målt i kr. er det dog i Balle/Hvinningdal den største vækst i det årlige dagligvareforbrug ventes dette ventes at ligge ca. 73 mio. kr. højere i I Funder ventes en vækst på 43 mio. kr. 28

29 Forbrug i Silkeborg kommune Figur 3.3 Forbrug af dagligvarer (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) Af figur 3.4 fremgår forbruget af udvalgsvarer i de 25 områder. Forbruget af udvalgsvarer ligger en lille smule højere end ved dagligvarer. Den procentvise vækst i det årlige forbrug er også højere. Således ligger udvalgsvareforbruget i Silkeborg kommune på godt 2,1 mia. kr. i 2007, hvilket ventes at være steget med 33 % til mere end 2,7 mia. kr. i Den største vækst i udvalgsvareforbruget sker i Funder med en stigning på knap 100 %, efterfulgt af Skægkær (62%), Virklund (50%) og Grauballe (49%). Endvidere fremgår det af figur 3.4, at udvalgsvareforbruget ventes at stige i alle 25 områder. 29

30 Forbrug i Silkeborg kommune Figur 3.4 Forbrug af udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) 30

31 Forbrug i Silkeborg kommune Nedenfor viser figurerne forbrugsudviklingen for de tre udvalgsvaregrupper beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Det er således disse forbrugstal, der tilsammen udgør forbruget af udvalgsvarer vist i figur 3.4. Figur 3.5 Forbrug af beklædning (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) Betragtes kommunen under ét er forbruget indenfor beklædning beregnet til 584 mio. kr. for 2007 dette forbrug ventes at være steget med 28 % til ca. 750 mio. kr. i Den største stigning i forbruget ses i Funder med 92 %, efterfulgt af Skægkær på 57 % og Virklund med 45 %. 31

32 Forbrug i Silkeborg kommune Figur 3.6 Forbrug af boligudstyr (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) Som det fremgår, forventes forbruget indenfor boligudstyr i kommunen betragtet under ét at stige med 38 % fra 1,0 mia. kr. til ca. 1,4 mia. kr. Største stigning i forbruget ses igen i Funder med 106 %, Skægkær med 68 % og Virklund 56 %. 32

33 Forbrug i Silkeborg kommune Figur 3.7 Forbrug af øvrige udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) Indenfor øvrige udvalgsvarer forventes forbruget at stige fra 455 mio. kr. til 584 mio. kr., hvilket svarer til en procentstigning på 28 %. Som indenfor de øvrige branchegrupper forventes den største forbrugsstigning indenfor øvrige udvalgsvarer at ske i Funder, 92 %, Skægkær 57 % og Virklund 45 %. 33

34 Forbrug i Silkeborg kommune Afslutningsvis vises det samlede forbrug af detailhandelsvarer, dvs. daglig- og udvalgsvarer under ét, i figur 3.8. Figur 3.8 Forbrug af detailhandelsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) I kommunen betragtet under ét ventes en samlet forbrugsstigning indenfor detailhandelsvarer på 28 %. Størst er stigningen i Funder med 86 %, Skægkær med 52 % og Virklund med 40 %. 34

35 Handelsbalance og opland 35

36 Handelsbalance og opland Handelsbalance og opland Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Silkeborg kommune i forhold til forbruget i kommunen, fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis dagligog udvalgsvarer beregnet for Silkeborg kommune. Handelsbalance I Silkeborg kommune var der på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 101%, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 103%. Disse 2 tal viser, at kommunen har en vis oplandseffekt. Kommunens butikker omsætter for mere end forbruget i kommunens husstande, hvorfor der sker vis meromsætning i kommunen fra forbrugere fra de omkringliggende kommuner og især turister. Dette gælder både for dagligvarer og udvalgsvarer. Dagligvarer 101 Udvalgsvarer i alt 103 Beklædning 91 Boligudstyr 114 Øvrige udvalgsvarer 93 Detailhandel i alt 102 Tabel 4.1 Omsætning/forbrug i Silkeborg kommune i 2007 i mio. kr. inkl. moms. Der er desuden beregnet en handelsbalance for beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Dagligvarer Handelsbalance indenfor dagligvarer er svagt positiv. Dette skyldes til dels, at forbrugerne sjældent kører langt efter dagligvarer indkøbsture med hovedvægten på dagligvarer sker med en højere frekvens og tættere på bopælen. Desuden er der i de fleste delområder en relativt veludbygget dagligvareforsyning, hvilket er med til at holde andelen af indkøbene hjemme i kommunen. I Silkeborg midt- og sydby, hvor der er et bredt udvalg af dagligvarebutikker (herunder et Føtex-varehus og et Kvickly-varehus), ligger forholdet mellem dagligvareomsætning og -forbrug på 222. Det vil sige, at omsætningen ligger 122 % højere end det beregnede dagligvareforbrug i området. Dette skyldes især, at Silkeborg midtby tiltrækker forbrugere fra resten af Silkeborg by samt store dele af de omkringliggende områder - især vurderes tiltrækningen fra den vestlige del af den tidligere Gjern kommune og den nordlige del af den tidligere Them kommune at være anseelig. Derudover bidrager turismen i Silkeborg kommune til en del af meromsætningen. 36

37 Handelsbalance og opland Det samme er tilfældet for bydelen Alderslyst, hvor der ligeledes ligger et varehus. Her er ligeledes en høj handelsbalance på 226%, hvilket primært skyldes få husstande i området kombineret med relativt mange butikker. I Kjellerup er handelsbalancen ligeledes høj på 198%. Således er Silkeborg, Alderslyst og Kjellerup kommunens primære udbudspunkter indenfor dagligvarehandel. Kjellerup by tiltrækker primært forbrugere fra den tidligere Kjellerup kommune. Helt overordnet betragtet betyder en handelsbalance for Silkeborg kommune på 101% for dagligvarernes vedkommende, at der sker en lille indhandling altså at butikkerne tiltrækker kunder udenfor kommunen. Bemærk, at gennemsnittet for Silkeborg kommune under ét kan synes noget lavt i forhold til Silkeborg, Alderslyst og Kjellerup. Dette skyldes, at omsætningen i forhold til forbrug er lav i landområderne og de øvrige distrikter. Udvalgsvarer Det fremgår af tabel 4.1, at handelsbalancen for udvalgsvarernes vedkommende er positiv, når Silkeborg kommune betragtes under ét. Dette skyldes primært, at der er en god udvalgsvarehandel i Silkeborg byområde samt til dels i Kjellerup. I landområderne sker der ikke meget udvalgsvarehandel. Der sker også en lille indhandling, som igen dels skyldes turisme dels indhandling fra oplandet uden for Silkeborg kommune. Relativt mange møbelbutikker og i nogen grad byggemarkeder, styrker handelsbalancen i relation til boligudstyr. Det er især det brede udbud af udvalgsvarebutikker, der ligger i den tidligere Silkeborg kommune, der tiltrækker forbrugere fra resten af kommunen. Herved bibeholdes en betydelig andel af omsætningen i kommunen. På trods af, at der er forbrugere som gør en del af deres udvalgsvareindkøb i f.eks. Århus, så fastholdes en positiv handelsbalance i Silkeborg kommune. Århus, Jyllands største udbudspunkt, vurderes dog at tiltrække forbrugere fra et meget stort opland også fra Silkeborg kommune. Det er næppe alle husstandene i Silkeborg kommune, der køber en væsentlig andel af deres udvalgsvarer i Århus, men Århus byder på et meget bredt og dybt sortiment, og dermed en lang række produkter og mærker, som det er svært at finde andetsteds. Her tænkes der ikke kun på stormagasinerne Magasin og Salling samt latinerkvarterets udbud, men også på en udvalgsvarebutik som f.eks. IKEA. 37

38 Statistisk bymidteafgrænsning 38

39 Statistisk bymidteafgrænsning Baggrund og metode Som et led i analysen af detailhandelen i Silkeborg kommune, har ICP foretaget en afgrænsning af bymidterne i kommunen. Dette er sket via anvendelse af den statistiske metode beskrevet i Bekendtgørelse 1093 af 28. september Det er kun i byer med mere end m 2 detailhandel, at denne metode finder anvendelse. Metoden fungerer således, at der med baggrund i et udtræk fra CVR indhentes branchekode og adresser på de produktionsenheder, der har adresse i et givent område. Der er 8 hovedafdelinger, som kort kan beskrives som følger: 1. Detailhandel m.v. 2. Hoteller, restauranter m.v. 3. Persontransport 4. Pengeinstitutter, forsikring m.v. 5. Forretningsservice m.v. 6. Offentlig adm. m.v. 7. Sundhedsvæsen 8. Kultur m.v. Ved hjælp af GIS-programmet MapInfo er alle virksomheder, der falder ind under ovenstående definitioner, stadfæstet i en database, som igen er illustreret grafisk på et kort. Enhederne er illustreret med 8 forskellige farver, én for hver af de respektive grupper. Dernæst er der omkring hver enkelt funktion oprettet en bufferzone med en 25 m radius. Hvor der er overlap mellem disse cirkler, dannes samlede områder, hvor der er mulige bymidter. Enhederne med de tilhørende bufferzoner er gengivet i separate figurer; én for hver by. Følgende skal dog være opfyldt for at danne en bymidte: 1. Bymidten skal rumme mindst én produktionsenhed fra 4 hovedgrupper. 2. Bymidten skal rumme mindst 2 enheder fra hovedgruppe Bymidten skal rumme mindst én produktionsenhed fra hovedgruppe 6, 7 eller 8. Til de bymidter, der findes via ovenstående metodik, tilføres en randzone med 100 meter radius. Resultatet er nu én eller flere bymidter. Det er muligt at sammenholde de bymidter, der er fundet ved den statistiske afgrænsning med de eksisterende bymidteafgrænsninger. Dermed vil man have 2 lag, hvorfra man hvis det ønskes kan lade den nye bymidteafgrænsning udspringe fra det område, som minimum ét af lagene dækker. 39

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug

Læs mere

Greve kommune. Detailhandelsanalyse

Greve kommune. Detailhandelsanalyse Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39

Læs mere

Skive kommune. Analyse af detailhandelen

Skive kommune. Analyse af detailhandelen Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance

Læs mere

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Høje-Taastrup kommune

Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen Aalborg kommune Analyse af detailhandelen Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Aalborg kommune 30 3. ICP Shopping Index 44 4. Befolknings- og

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Notat: Bymidteafgrænsning Aakirkeby

Notat: Bymidteafgrænsning Aakirkeby Notat: Bymidteafgrænsning Aakirkeby Januar 2013 Baggrund og metode Institut for Center-Planlægning (ICP) er blevet bedt om at foretage en bymidteafgrænsning i henhold til Bekendtgørelse nr. 1093 af 11.

Læs mere

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-

Læs mere

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen.

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen. 9 Detailhandel I dette kapitel beskrives detailhandelsstrukturen i kommunen, hvor der bl.a. på baggrund af en analyse af detailhandelen, er udpeget bymidter, bydelscentre og lokalcentre i byerne og givet

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008

Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008 Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008 ICP A/S Eksempler på p investorerer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; NOTAT Byrådscentret 09-04-2014 Redaktionel justering af detailhandelstabeller til Kommuneplan 2014 Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; Den samlede eksisterende

Læs mere

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Fremtidig centerstruktur 4 2. Konsekvenser ved flytning af butikker 11 Etablering af

Læs mere

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg Kommune Analyse af detailhandelen Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 Hovedanbefalinger 9 Status på detailhandelen i Silkeborg kommune 10 Udviklingen i detailhandelen

Læs mere

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Design Outlet Center, Billund Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Billund kommune 10 3. Nuværende

Læs mere

Lejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune

Lejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune Lejre Kommune Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune 29. januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konklusioner 3 2. Detailhandel i Lejre kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 25 4. Handelsbalance

Læs mere

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til

Læs mere

Foto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune

Foto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune Foto: Marianne Diers Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune 14. marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Odsherred Kommune 27

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Detailhandel i 10 byer

Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer COWI A/S for Naturstyrelsen Layout og fotos af COWI A/S Februar 2015 Indhold Detailhandlen i 10 byer Aarhus 260.000 indbyggere Kolding 58.000 indbyggere Holbæk

Læs mere

PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021

PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 Indholdsfortegnelse 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger.................. 4 2. Detailhandelen i Vordingborg kommune..................

Læs mere

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2009 Indholdsfortegnelse 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Esbjerg Indre By 4 Fremtidig overordnet centerstruktur

Læs mere

Slagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder

Slagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder Slagelse Kommune Detailhandelens udviklingsmuligheder 6. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 5 2. Detailhandel i Slagelse Kommune 29 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen

Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen Vejen Kommune Analyse af detailhandelen September 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Vejen kommune 2015 37 3.

Læs mere

Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006

Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006 Høje-Taastrup Kommune 4 Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006 Høje-Taastrup Kommune Analyse af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune August 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer Lyngby-Taarbæk kommune Analyse og vurdering af Bilka-placeringer April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende konkurrencesituation 21 3. Befolknings- og forbrug i markedsområdet

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Kolding kommune. Analyse af detailhandelen

Kolding kommune. Analyse af detailhandelen Kolding kommune Analyse af detailhandelen Januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Tendenser i detailhandelen 18 3. Detailhandelen i Kolding kommune og udvikling

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Ballerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv

Ballerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv Ballerup Kommune Detailhandelen og bylivet i Måløv 9. december 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Fremtidens Måløv bymidte 3 2. Detailhandelen i Måløv 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 21 4. Handelsbalancen

Læs mere

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse Vestegnssamarbejdet Detailhandelsanalyse Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg og regionale vurderinger 3 2. Detailhandelen på Vestegnen 17 3. Forbrug på Vestegnen 22 4. Handelsbalance og opland

Læs mere

Detailhandel i 10 byer

Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer Udkast 12. marts 2015 Detailhandel i 10 byer COWI A/S for Naturstyrelsen Layout & fotos af COWI A/S Februar 2015 INDHOLD Detailhandlen i 10 byer Aarhus - 260.000 indbyggere Kolding

Læs mere

VEJLE PÅ VINDERKURS. DETAILHANDELSANALYSE 2008 Anbefalinger, Konklusioner og vurderinger, Tendenser 1. del

VEJLE PÅ VINDERKURS. DETAILHANDELSANALYSE 2008 Anbefalinger, Konklusioner og vurderinger, Tendenser 1. del VEJLE PÅ VINDERKURS DETAILHANDELSANALYSE 2008 Anbefalinger, Konklusioner og vurderinger, Tendenser 1. del Indledning Indledning Vejle by har udviklet sig til en meget stærk og markant handelsby, der er

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Vedtaget af Byrådet d. 23. september 2015 Indhold og offentliggørelse

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 18-01-2011, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Tirsdag den 18. januar 2011 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1. til Hedensted Kommuneplan 2013-2025. Lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 1. til Hedensted Kommuneplan 2013-2025. Lokalcenter Hedensted Syd. Forslag Kommuneplantillæg nr. 1 til Hedensted Kommuneplan 2013-2025 Lokalcenter Hedensted Syd Forslag December 2013 Redegørelse Baggrund Nærværende kommuneplantillæg er udarbejdet i forlængelse af en tidligere

Læs mere

Næstved Kommune. Detailhandelsanalyse - Næstved kommune

Næstved Kommune. Detailhandelsanalyse - Næstved kommune Næstved Kommune Detailhandelsanalyse - Næstved kommune 22. april 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Næstved kommune 28 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Detailhandel. Detailhandelsanalyse

Detailhandel. Detailhandelsanalyse Detailhandel Definition af detailhandel Detailhandel rummer lokaler eller bygninger, hvorfra der sælges varer. En butik er en fast forretningsenhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren.

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

Detailhandelsanalyse Norddjurs Kommune 2009

Detailhandelsanalyse Norddjurs Kommune 2009 Detailhandelsanalyse Norddjurs Kommune 2009 Norddjurs Kommune i samarbejde med COWI A/S Detailhandelsrapport, Norddjurs Kommune 2009 Norddjurs Kommune i samarbejde med COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos:

Læs mere

Viborg Kommune har anmodet KL om en juridisk vurdering af sag vedrørende planforhold for ejendommen Lundborgvej 2a, 8800 Viborg.

Viborg Kommune har anmodet KL om en juridisk vurdering af sag vedrørende planforhold for ejendommen Lundborgvej 2a, 8800 Viborg. N OTAT Viborg Kommune - jagt- og fiskeriforretning - planretlige forhold Viborg Kommune har anmodet KL om en juridisk vurdering af sag vedrørende planforhold for ejendommen Lundborgvej 2a, 8800 Viborg.

Læs mere

Odense 12. juni 2015

Odense 12. juni 2015 Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

Naturstyrelsen. Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn

Naturstyrelsen. Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn Naturstyrelsen Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn December 2014 Indholdsfortegnelse Indledning: Baggrund og metode 5 1. Konklusion 9 2. Byerne på Fyn kvalitativ analyse 21 3. Detailhandelsudviklingen

Læs mere